Dansk Samling udtaler: Lissabon-traktaten er grundlovsstridig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Samling udtaler: Lissabon-traktaten er grundlovsstridig"

Transkript

1 Dansk Samling udtaler: Lissabon-traktaten er grundlovsstridig Dansk Samling mener, at Lissabon-traktaten er grundlovsstridig. Det er den, fordi princippet om EU-rettens forrang for national ret (herunder Grundloven) nu knyttes direkte til traktaten (jf. Erklæring nr. 17). Dette er ikke foreneligt med Grundloven, for ingen dansk myndighed det være sig regering, folketing eller folk har ret til at sætte nogen lov højere end Grundloven. Desuden kriminaliseres det med Lissabon-traktaten at arbejde for at indskrænke de i»charteret«nævnte rettigheder for unionsborgere (jf. traktatens art. 6 og Charterets art. 54). Dette er også uforeneligt med Grundloven, da borgernes politiske aktiviteter ikke kan kriminaliseres i videre udstrækning, end Grundloven giver mulighed for. Endelig er Lissabon-traktaten i strid med Grundloven, da der med den samlet set er afgivet så megen selvbestemmelse, at Danmark ikke længere kan siges at være et selvstændigt rige. Dette er ifølge Højesterets dom af 6/ ikke foreneligt med Grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse. Dansk Samling beklager dybt, at Danmarks frihed sættes over styr. Det er til skade for vort land, vort folkestyre og os selv som folk. Det folk, der smider ansvaret fra sig, har åndeligt lagt sig i graven. Dansk Samling opfordrer regering og folketing til at omgøre ratificeringen af Lissabon-traktaten. Skulle Lissabon-traktaten til gengæld træde i kraft, vil Dansk Samling opfatte Lissabon-traktaten og den ret, der i fremtiden måtte udspringe deraf, for grundlovsstridig. Vedtaget af Dansk Samlings landsråd, Nyborg 3. oktober 2009 * * * Lissabontraktaten - en politisk skrækvision bliver grundlovsfast forfatning Af Christian Munch Efter alt at dømme er alle forhindringer, som lå i vejen for Lissabontraktaten nu overvundet, og den er klar til at træde i kraft ved årsskiftet. Regeringsledere og det svenske formandskab har udnævnt præsident og udenrigsminister for den nye europæiske statsdannelse. I den situation kunne det måske være gavnligt at bringe baggrunden og historien i erindring. Det europæiske konvent og forfatningen Ved topmødet i Niece december 2000 blev EU landenes regeringsledere enige om, at der var brug for en bred og dybdegående debat om Europas fremtid. Der følges op på dette ved topmødet det følgende år i Laeken december 2001, hvor man beslutter sig for at nedsætte»det europæiske konvent«.»det europæiske konvent«er en udvalgt forsamling, der skal sætte en diskussion i gang om EUs fremtid og bane vej for større åbenhed og en bredere folkelig opbakning. Konventets formand Valery Giscard déstaing overrækker resultatet af konventets arbejde, udkastet til en forfatningstraktat, til stats- og regeringscheferne ved topmødet i Thessaloniki 20. juni To danske konventdeltagere og medlemmer af europaparlamentet Torben Lund og Jens Peter Bonde får noter vedhæftet, som tager forbehold for de føderale hensigter, der ligger dårligt skjult i konventets forfatningsudkast. Allerede 4. oktober 2003 på en regeringskonference går arbejdet med -1-

2 at vedtage en forfatning i gang. Efter en del diskussion om den endelige tekst bliver der enighed ved et møde den juni 2004, og forfatningen underskrives af alle lande i Rom den 29. oktober Folkeligt nej til konventets forfatning Derefter bliver forfatningen sendt til folkeafstemning i en række lande. I Frankrig stemmer et flertal imod forfatningen den 29. maj 2005, og i Holland går det ligesådan 2. juni samme år. Forfatningen skulle have været til folkeafstemning Danmark, men i den nye situation ser den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen ingen grund til at udskrive en folkeafstemning om en forfatning, der ser ud til at være forkastet af vælgerne. Præsidenter og statsministre er rådvilde og beslutter sig for at bevilge»tænkepause«, hvorunder arbejdet med at gennemføre forfatningen officielt ligger stille. Ny forfatning, samme indhold Efter to år genoptages disse bestræbelser imidlertid. På en regeringskonference den 23. juli 2007 genoptages arbejdet med traktaten. Man har udnyttet tænkepausen godt, og der bliver hurtigt enighed. En ny forfatning med navnet»lissabontraktaten«underskrives 13. december 2007 i Lissabon.»Forfatningstraktat«,»reformtraktat«,»Lissabontraktat«. Forfatningen har mange navne, men de mange navne dækker over det samme indhold. Formand for konventet, som udarbejdede det første udkast Valery Giscard d Estaing udtalte, at Lissabontraktaten i det væsentlige er det samme. De forfatningsmæssige EU-nationale symboler pilles ud af teksten. Forfatningen må ikke længere hedde en forfatning. Hymne og flag er ikke længere traktatfæstet, men flaget blafrer uanset og hymnen afspilles fortsat begejstret i det føderalistiske Brussél. Afstemningen, der blev aflyst Vi er nogle, der har svært ved at glemme valgnatten efter folketingsvalget i Dengang statsministeren, da folketingflertallet var i hus, takkede sine vælgere og blev fejret ved noget, der lignede en teknofest, og bekendtgjorde, at nu skulle regeringen i gang med to vigtige ting: kommunalreform og folkeafstemning om forfatningstraktaten. Ingen af delene havde været nævnt eller fået opmærksomhed under den foregående valgkamp. Folkeafstemningen om forfatningstraktaten blev aflyst. Hvad så med Lissabontraktaten, skulle den ikke til folkeafstemning? Justitsministeriet vurderede i en redegørelse 4. december 2007, at der ikke finder suverænitetsafgivelse sted med Lissabontraktaten, hvorfor der ikke er grundlag for en folkeafstemning. Hvad var der sket i mellemtiden? Der havde været tænkepause. Politikerne havde tænkt sig om og var kommet på andre tanker. Der skulle ikke længere arbejdes for åbenhed og folkelig opbakning. Den nyvalgte franske præsident Nicolas Sarcozy talte på alles vegne, når han sagde, at»forfatningstraktaten vil falde i et hvilket som helst land, den kommer til folkeafstemning«. Europas politikere havde givet hinanden håndslag på ikke at sende Lissabontraktaten til afstemning. Irland som det eneste land skulle stemme, men det blev ikke anset for at være noget problem, eftersom Irland var det forkælede land i EU, det land i Europa, der i nyere tid havde haft mest økonomisk fordel ud af sit EU-medlemsskab. Paragraf 20 i grundloven Stk. 1: Beføjelser som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2: Til vedtagelse af dette lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådan flertal ikke, men dog til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler. Justitsministeriets eksperter vurderede altså, at der ikke var tale om suverænitetsafgivelse, og Lissabontraktaten blev ekspederet videre i folketinget og vedtaget med almindeligt flertal nærmest -2-

3 uden nogen debat og uden væsentlig opmærksomhed i offentligheden. Kun nogle få demonstranter havde taget opstilling ved Christiansborg ved folketingets anden- og tredjebehandling. Lovforslaget blev vedtaget med 90 stemmer (V, S, SF, KF, RV, NA og Gitte Seeberg (UFG). Imod stemte 25 (DF, EL, Eigil Andersen (SF), Pernille Frahm (SF) og Kristen Touborg (SF). Det var en let sag, man lavede blot en ny lov ved at erstatte»nicetraktat«med»lissabontraktat«i den gamle tiltrædelseslovgivning for Nicetraktaten. Det politiske argument lød som sædvanlig:»vælgerne bliver trætte af folkeafstemninger. Det er for kompliceret at overlade til vælgerne. Vi holder os til erklæringen fra justitsministeriets eksperter«. Man var i tvivl, om folketingsmedlemmerne havde læst den lov, som de vedtog så let og ubesværet. Poul Svensson, professor i statskundskab ved Aarhus universitet, om den grundlov, der er så svær at ændre:»hvis regler og institutioner stiller sig hindrende i vejen for hensigtsmæssige løsninger, foretages der fortolkninger, der jævner ud uden at provokere alt for meget. Et godt eksempel herpå er den måde, hvorpå justitsministeriet kan begrunde, om der skal eller ikke skal holdes folkeafstemninger på grund af suverænitetsafgivelse.«(jyllandsposten 11. august 2009). Folkelig modstand mod Lissabontraktaten Det var ikke i alle lande, det gik så let med at ratificere Lissabontraktaten. Irland stemte»nej«4. april oktober. Det forsinkede forfatningsprocessen en del, og i flere lande trak det ud med ratificering. I Polen trak beslutningen ud, man ventede på, hvad der ville ske med Irland. Politikerne var rådvilde. Var Irlands»nej«dødsstødet for forfatningen, eller skulle Irland blot presses på den rigtige måde, så de oprørske vælgere endte med at føje sig? I flere lande blev der anlagt sag ved forfatningsdomstolen imod ratificering af Lissabontraktaten. I Tyskland førte tre grupper sag ved forfatningsdomstolen. Herhjemme gik en gruppe af sagsøgere i gang med at stable en retssag på benene, som skulle dømme både justitsminister og statsminister for grundlovsbrud i forbindelse med den danske ratificering af Lissabontraktaten. Vaclav Klaus, Tjekkiets præsident tøvede længe med at underskrive, idet han afventede afgørelsen efter en lignende sag ved den tjekkiske forfatningsdomstol. I Storbritannien lovede de konservatives leder David Cameron at udskrive en folkeafstemning om Lissabontraktaten, når han efter alt at dømme vil komme til magten ved parlamentsvalget næste sommer. Det ville blive et dundrende nederlag. Lissabontraktatens indhold Egentlig består Lissabontraktaten af to traktater:»traktat om den europæiske Union«og»Traktat om den europæiske unions funktionsmåde«. Som det første, og det er væsentligt, beskriver»de høje kontraherede parter«de mål og værdier, som Unionen er bygget på, eller måske rettere sagt, er dannet for at bringe til veje. 1. Unionen skal fremme fred, sine værdier og befolkningens velfærd. 2. Unionen giver borgerne et område med fri bevægelighed. 3. Indre marked. 4. Monetær union med euroen som valuta.. 5. Unionen forsvarer og fremmer sine værdier. 6. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne. Kritikpunkter Det er ikke svært at finde noget at kritisere ved Lissabontraktaten. Først og fremmest må kritikken selvfølgelig rette sig mod, at der overhovedet er givet en forfatning på et niveau, der burde være reguleret af mellemstatslige aftaler. Dernæst kan man bekymre sig over, hvorledes artikel 7 i forfatningen vil blive anvendt, hvor der gives mulighed for sanktioner overfor de lande, som groft overtræder Unionens værdier. En alvorlig sanktion kan være, at et land mister sin stemmeret i Rådet, og dermed udelukkes fra indflydelse i -3-

4 det betydelige organ, det eneste, hvor beslutninger stadig skal tages med enstemmighed. Det kan vise sig at få alvorlige følger at miste sin stemmeret i Rådet. Dernæst kan man bekymre sig over den mulighed for militarisering, der byder sig til flere steder i forfatningen.»den fælles udenrigs og sikkerhedspolitik fastlægges og gennemføres af det europæiske råd og Rådet, der træffer afgørelser med enstemmighed, medmindre andet er fastsat i traktaterne«. (artikel 24)»Den fælles sikkerheds og forsvarspolitik. omfatter gradvis udformning af en fælles EUforsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når det Europæiske råd med enstemmighed træffer afgørelse derom.«(artikel 42) Forfatningen giver EU mulighed for at»gennemføre sine mål og befordre sine værdier med de fornødne midler«. Det vil efter alt at dømme være sidste gang, EU bureaukraterne behøver at spørge de enkelte lande og deres vælgere om lov til at vedtage ændringer og udvide EU statens beføjelser. Således giver Lissabontraktaten mulighed for ved en»forenklet revisionsprocedure«(artikel 48 stk 7), at Rådet selv forandrer traktaterne og udvider EU-institutionernes beføjelser. Ligeledes kan det europæiske råd træffe afgørelse om, at Rådet tillades at træffe afgørelse med kvalificeret flertal, hvor det før skulle være enstemmigt (artikel 31 stk. 3). Markus Kerber og Lissabontraktaten Nødvendigt Forum arrangerede i juni måned 2009 et møde i Fællessalen på Christiansborg med professor Markus Kerber, Berlin. Markus Kerber er talsmand for den gruppe, der også er repræsenteret af Franz Ludwig Graf Stauffenberg, som har ført sag for den tyske Forfatningsdomstol. Markus Kerber har flere interessante pointer i sin kritik af EU og Lissabontraktaten, som er nye i forhold til den danske diskussion. Lissabontraktaten udgør en trussel mod de grundrettigheder, som den tyske statsborger tildeles ifølge den tyske grundlov. Egentlig betragter Markus Kerber sig selv som EU-tilhænger, og netop derfor må han kritisere Lissabontraktaten, fordi den udgør en fare for det europæiske fællesskabs funktionalitet. Kerber opstiller to prøvesten, som enhver traktatdanelse eller forfatning må leve op til. Den skal udtrykke»demokratisk legitimitet«og den skal leve op til det ufravigelige krav om»magtens deling«. Vi har allerede gjort vores erfaringer med EUs institutioner og deres måde at forvalte den tildelte myndighed på. Med Maastricht-trakataten blev disse institutioner tillagt nye kompetencer i et uhørt omfang.»de erfaringer, som vi har gjort med EU-institutionernes omgang med de betroede og irreversibelt overførte højhedsrettigheder kan sammenfattes således: Kommissionen har usurpatorisk gjort brug af sit initiativmonopol. Kommissionen har siden Maastricht udviklet sig til en altomfattende styrende og ukontrollerbar myndighed. Dens handleområder er ubestemmelige, fordi de er normativt fastsat. Kommissionens beføjelser er overvejende fastlagt ved målsætninger. Således sætter kommissionen sig ud over lov og ret og slipper for at gøre politisk regnskab for sine aktiviteter. Den forstår sig selv som hævet over råd og parlament. I en lang række sager har den dobbeltrolle som både lovgiver og»pennefører«(lovgivende og lovudøvende), og den har af sin privilegerede stilling ladet sig forføre til i målets navn at forfølge politiske mål uden at lade sig genere af gældende lovgivning. Kommissionen har på en lang række områder overskredet grænserne for sine institutionelle beføjelser. Kommissionen en Hydra Den tidligere franske europaminister Barnier har sagt om Lissabontraktatens artikel 9, at den gør kommissionen til»europas premierminister«:»unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere«. Det er princippet om lighed for enhver unionsborger. Denne -4-

5 artikel vil blive løftestang for unionens indtrængen på ethvert område: Enhver mistanke mod et medlemsland om at forskelsbehandle er nok for kommissionen til at skride ind og tage beføjelser i anvendelse, som den finder nødvendige»for at fremme unionens interesser«. Markus Kerber stiller et retorisk spørgsmål:»skal tysk lovgivning tillade, at der tilføjes flere kompetencer til en overnational myndighed af en sådan magtkoncentration, som mere og mere forstår sig selv som regering og forlanger retslig immunitet i Europas navn? Nej. De demokratiske principper og princippet om magtdeling forbyder dette.vi føler os forpligtet til at minde om en af betingelserne for tilslutning til Maastricht: EU skal være et retssamfund. EU skal ikke af egen kraft og ret kunne udvide sine beføjelser. Medlemslandene skal være herrer over traktaterne og integrationsdynamikken. Siden 1994 er der sket det modsatte. Kommissionen er ikke længere traktaternes vogterinde, men sætter i stedet for med held alt ind på at være traktaternes herskerinde. Det er vores erfaring, at jo flere beføjelser en institution tiltager sig uden legitimitet, og jo mindre regnskab den behøver at aflægge, jo større er dens tilskyndelse til at fortsætte ned ad dette skråplan. Efter Maastricht er kommissionen blevet til en Hydra. Det er lykkedes kommissionen ved at påberåbe sig Europas navn at gå ud over sine legitime grænser og berøve det tyske folk substansen i dets demokratiske deltagelse. Brussel er blevet til et magtkonglomerat. Det er et ufravigeligt princip i tysk grundlov, at skønt interesserne i den offentlige forvaltning ofte kan være blandede, må disse institutioner i deres magtudøvelse være gensidigt afblancerede i deres indbyrdes forhold. I Brussel er der sket en systematisk sammenblanding af magt og myndighed, magtdeling er blevet til organiseret uigennemsigtighed. Det kan være, at EU var et statsforbund (sui generis) oprindeligt. Dette retfærdiggør imidlertid ikke, at forfatningsprincippet om magtens tredeling tilsidesættes for et navnløst regimente under en selvreferentiel elite. Hvad siger den tyske grundlov til, at der påny skal finde magtoverdragelse til kommissionen sted? Det må være muligt for en tysk statsborger på alle væsentlige områder at afprøve, om det EU, som nu modtager oprindelige tyske højhedsbeføjelser, lever op til princippet om magtens deling. Hvad der var en velsignelse til at begynde med blev efter Maastrichttraktaten til en forbandelse. Kommissionen har under påkaldelse af den europæiske integration som det højeste mål udviklet en centraliserende, retstilsidesættende dynamik. Integrationen er blevet til en næppe mere styrbar eller kontrollerbar automatik. Wenige Bürokratien sind so wenig rechtsstaatlich organisiert wie die in Brüssel. Nichts ist geregelt, alles bleibt im Nebel persönlicher Beziehungen umhüllt.«epilog Den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht, i Karlsruhe afsagde dom 30. juni 2009 og fastslog, at Tysklands lov om ratifikation af Lissabontraktaten ikke strider mod den tyske forfatning, Grundgesetz. Den 28.oktober fik den danske sagsøgergruppe afslag på af føre sag for Østre Landsret imod landets udenrigsminister og statsminister for brud på grundloven ved ratifikation af Lissabontraktaten. Tjekkiets præsident, Vaclav Klaus, underskrev den 3. november 2009 Lissabontraktaten.»Tjekkiet er fra nu af ophørt med at være en suveræn stat«resignerede Klavs. Tjekkiet fik som selvstændig nation en temmelig kort levetid, når man betænker, at det blev dannet 1. januar 1993 efter bruddet med Sovjetunionen og løsrivelsen fra Slovakiet. -5-

6 Selvfølgelig skal vi have det tilbage Tale ved Den Sønderjydske Sten af Erik Dyring-Olsen Når jeg taler med sønderjyder bliver jeg ofte spurgt, om jeg er sønderjyde eller om jeg har boet i Sønderjylland. De undrer sig over, at jeg som nørrejyde interesserer mig så meget for Sønderjylland. Den forklaring vil jeg gerne komme med her. Mit indlæg bliver derved en blanding af noget, jeg har oplevet og nogle betragtninger om Sønderjyllands seneste historie, nutid og mulige fremtid. Kort efter besættelsen deltog jeg som spejder i en såkaldt jamborette i Rold Skov. Der var spejdere fra nørrejydske division, Sverige og fra lande, der havde været i krig med Tyskland eller havde været besatte. Men ingen fra Tyskland. Det vil sige, vi så med undren på nogle spejdere fra Flensborg. Hvorfor kom de dog? Min tropsfører fortalte os, at det var dansksindede sydslesvigere. De var ikke tyskere. De havde også et dansk flag på uniformen. En aften var det spejderne fra Flensborg, der stod for underholdningen ved det fælles lejrbål. De opførte en sketch. Jeg husker ikke handlingen, men til slut råbte lederen af Flensborg-spejderne til os:»og så spørger vi jer vil I have os?«der var et øjebliks tavshed. Så lød der et rungende»ja«fra alle de danske spejdere. Jeg blev meget forbavset, da jeg et par år senere blev klar over, at danske politikere og en stor del af befolkningen ikke sagde»ja«, men fastholdt grænsen-ligger-fast-erklæringen fra 5. maj Jeg gik ofte på bibliotekets læsesal og fandt, hvad jeg søgte i tidsskriftet»det brændende spørgsmål«, som blev udgivet af Sydslesvigsk Udvalg., som jeg blev medlem af. Min interesse var vakt og blev levende. Da jeg var 19 år, fik jeg via en god bekendt kontakt med en lektor Nordentoft fra Randers Statsskole. Han havde været såkaldt vandrelærer i Sydslesvig i 30 erne. Han var under besættelsen i modstandsbevægelsen og medlem af Dansk Samling. Vi aftalte, at vi ville starte en studiekreds om Sydslesvig. Han kendte en ung sydslesviger, Willy Müller, dengang bosat i Randers samt Dansk Samlings daværende formand i Randers. Vi planlagde sammen studiekredsen. Den første aften mødte vi fire op kl. 19:30 som annonceret. Klokken 20:00 var vi stadig kun 4. Så sagde Willy Müller:»Der kan du se, Erik, danskerne interesserer sig ikke for Sydslesvig.«Det overhørte Nordentoft og inviterede os hjem til en kop kaffe med kage til.»ja, det kan danskerne, drikke kaffe og spise kage«, sagde Willy Müller. Men han tog dog med. I løbet af aftenen læste lektoren et kapitel fra en bog om Sønderjylland i den tyske tid. Jeg fortalte om en ung lærer fra Sydslesvig, Karl Otto Meyer, der gjorde åbent oprør mod, at sydslesvigerne igen skulle være tyske soldater. Mødet sluttede med, at vi ville mødes igen om 14 dage.»sådan gjorde vi under besættelsen«, som Dansk Samling-folkene sagde. Vi talte naturligvis også om det kunne nytte noget. Nordentofts svar var:»det ved jeg ikke, men så længe der er eet menneske i Sydslesvig, der vil leve som dansker i Sydslesvig, vil jeg hjælpe ham med det, hvis han ønsker min hjælp.«og så var jeg leveret. Næste gang var vi otte. Og derefter var vi ikke under tyve til dagligstuemøderne. På nogle af møderne deltog Dansk Samlings Chresten Juul Christensen, som havde været minister i befrielsesregeringen. Han fortalte os, at grænsen-ligger-fast-erklæringen oprindelig lød grænsen ligger foreløbig fast en oplysning, som vi ikke kunne få bekræftet. Denne tid var min ungdoms største politiske oplevelse. Willy Müller fik modet og kampviljen tilbage og vi deltog sammen på mange politiske møder, hvor vi hver gang stillede spørgsmål til politikerne om Sydslesvig, uanset, hvilke emner, der var på programmet. -6-

7 Nogle år efter måtte vi så erkende, at der ikke kom noget ud af det i denne omgang. Aftalen i 50 erne mellem Danmark og Vesttyskland handlede om selvfølgelige mindretalsrettigheder. Sydslesvigernes nationale selvbestemmelsesret blev ikke nævnt. Danmark ville kun give kulturel og økonomisk støtte, ingen politisk støtte. Det var en stor skuffelse for alle sydslesvig-venner. De danske stemmetal i Sydslesvig dalede hurtigt fra næsten til omkring Alle mente, at nu var den danske bevægelse i Sydslesvig ved at dø ud. Men sådan gik det ikke. Vi har i stedet fået et Sydslesvig med flere ansigter. Ikke bare et dansk eller et tysk ansigt. Mange er dansksindede, andre måske endnu flere er slesvigere med dansk fortegn. Vi ved at skolebørn i danske skoler taler dansk i timerne og ofte tysk i frikvartererne. Det er skuffende for mange både nord og syd for grænsen. Men vi kan ikke bebrejde befolkningen i Sydslesvig noget. Når billedet er så broget er skylden først og fremmest hos danske myndigheder, hertuger og konger. De har ikke haft forståelse for konsekvensen af, at mange sønderjyder i sin tid hørte Guds ord i kirken på tysk. Så det er et folkeligt under, at sønderjyderne taler dansk nord for grænsen og at mange sønderjyder syd for grænsen enten taler eller forstår dansk. Politisk har vi set de danske stemmetal bevæge sig fra de til op mod ved lokale valg. Det er opmuntrende. Ja, men de er jo ikke dansksindede, siger mange. Måske ikke alle. Men de er heller ikke tyske. Må jeg komme med nogle eksempler: For nogle år siden var vi en tur med bil til Paris. På vej hjem overnattede vi i Itzehoe på en campingplads. Da værtinden så vore pas, sagde hun på tysk og med et stort smil:»jeg betragter den danske dronning som min dronning.«og hun var holstener. Et andet eksempel: En af mine kunder ansatte en ung mand som salgsagent i Tyskland. Han boede i Hamborg men kom fra Bremen. Han havde studeret på universitetet i Kiel og boede dengang lidt nord for byen. Han talte ikke dansk, men han sagde til mig, at han nu følte sig som en»tysktalende skandinav«. Han havde meget mere tilfældes med skandinaverne end med de tyskere, der bor i det sydlige Tyskland. Og I husker vel Frode Kristoffersens TV-serie om Sønderjylland. I sidste afsnit viser han og fortæller han om Dronning Margrethes besøg i Sydslesvig i 90 erne. Da kongeskibet Dannebrog sejlede ud af Flensborg havn stod mennesker på kajen og sang Danmark nu blunder den lyse nat. Ved hans side stod en kvinde fra Østtyskland, nu bosat i Flensborg. Hun vinkede og sagde:»farvel min dronning.det er da ikke din dronning«, sagde Frode Kristoffersen. Hun svarede:»du skal aldeles ikke bestemme, hvem min dronning er!«frode Kristoffersen kommenterede i TV med udsagnet»grænselandets veje er uforudsigelige«. Sidste år blev jeg af nogle drenge anmodet om at købe Dybbøl-mærker. Hvad går pengene til, spurgte jeg. Til det danske mindretal i Sydslesvig, svarede de. Det vil jeg gerne støtte, men jeg vil helst have Sydslesvig hjem til Danmark var min bemærkning.»det vil vi også!«råbte drengene i kor og forsvandt hen ad gågaden. Før jul fejrede min hustru og jeg nogle runde dage på et hotel på sydsiden af Flensborg fjord sammen med vore børn og børnebørn. Vi betragtede den smukke udsigt ud over fjorden. Min svigerdatter sagde til Julie på syv år:»derovre ligger Danmark«. Så brød jeg ind og fortalte, at landet hér har hørt med til Danmark.»Hvorfor gør det ikke det mere?«spurgte Julie. Jeg fortalte, at vi var i krig med Tyskland og tabte krigen, og så tog tyskerne landet.»det skal vi da have tilbage!«, sagde Julie spontant. -7-

8 Og så er der håb forude. Vi gamle kommer ikke til at opleve det. Men Sydslesvigs fremtid og dermed Danmarks fremtid er ikke afgjort i 1950 erne. Fremtiden afgøres altid af de næste generationer. Hvis Sydslesvigs befolkning en dag ønsker det, må vi næste gang være parate og ikke sige nej som i Så må vi sige ja, uanset om befolkningen dernede taler dansk eller tysk, om de kalder sig dansksindede, danskorienterede slesvigere eller tysktalende skandinaver. Sydslesvigerne er ikke fremmede som de mange indvandrere jo er og bliver. Vi skal tage imod sydslesvigerne som de er. De skal være velkomne, hvis de ønsker Sydslesvig hjem til Danmark. Ved Hvidsten Kro nord for Randers er der en sten, som familien Fiil har dekoreret med et Dannebrog og med følgende tekst:»1920 halvvejen til Dannevirke«. I Vestparken i Randers er der et genforeningsmonument med teksten:»det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage. En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage.«ja, een datter. Der mangler stadig den anden datter. * * * Kundskaber eller historiebevidsthed? Boganmeldelse af Rasmus Østergaard I denne lille bog behandler ph.d. fra SDU Anders Holm Thomsen (AHT) med udgangspunkt i undervisningsvejledningerne til faget og anden historiedidaktisk litteratur udviklingen i folkeskolens historieundervisning og dennes samfundsmæssige konsekvenser. Emnet for bogen er det paradigmatiske skifte, som i løbet af 70 erne og med kulmination i 1994 fik undervisningen i historie til at gå fra at være kronologisk og baseret på indlæring af viden til at være præget af arbejdet med temaer og med den kritiske elev i centrum. I bogen gennemgår AHT i fem kapitler ulemperne ved denne udvikling, hvor nogle af de mest grundlæggende konsekvenser er, at den sidstnævnte type undervisning har social slagside2 og kan føre til en politisering af faget. I stedet slår AHT på tromme for en større prioritering af en kronologisk baseret undervisning med større vægt på de samme færdigheder som i tiden, før verden gik af lave. Bogens styrke er dens systematik og de klare holdninger, som rejser det relevante spørgsmål, hvorfor elever overhovedet skal have historie på skemaet. I denne anmelders optik synes den dog af og til at være lige lovlig firkantet i dens synspunkter.3 Som påpeget i en kritisk gennemgang af bogen af tidligere fagkonsulent i historie Henrik Skovgaard Jensen, er teorien om historiebevidsthed ikke udviklet af marxister.4 Desuden er det svært at vide, hvordan historieundervisning reelt bedrives, når udgangspunktet er de ret brede formuleringer i undervisningsvejledningerne, som kun forpligter læreren på ca. 20 % af undervisningstiden, mens de resterende 80 % er en del af lærerens pædagogiske frihed. Endelig kan man jo spørge om, hvad indholdet af undervisning i dansk kultur skal indebære. Det forudsætter vist en konsensus om indholdet af dette begreb som p.t. ikke eksisterer. Bogen er værd at læse, hvis man interesserer sig for hvilken betydning undervisningen har for den måde Danmarks historie opfattes på i den danske befolkning. HVEM EJER SKOLEFAGET HISTORIE? EN KRITIK AF OVERGREB PÅ KULTURARV OG FAGTRADITION Informations forlag sider -8-

9 Nyt fra Dansk Samlings landsråd Lørdag 3/10 mødtes DS landsråd atter på hotel Nyborg Strand, og som i de foregående år kunne de, der deltog i frokosten, nyde maden til favørpris takket være privat tilskud til landsrådsmødets afholdelse. Efter frokosten sang landsrådet»du gav mig, o Herre, en lod af din jord«, hvorefter Christian Munch (sognepræst, medlem af DS og dertil sekretær i Nødvendigt Forum) talte om EU og Lissabon-traktaten (se andetsteds i dette nr. af NYT). Derpå begyndte selve landsrådsmødet, hvor Jørgen Brandt valgtes til ordstyrer, og Marianne Wagner som referent. Dagsordenen blev godkendt, efter at det var vedtaget at bytte rundt på et par af punkterne, således at landskassereren skulle aflægge regnskab før landsformandens beretning. Regnskabsaflæggelsen var derfor næste punkt, og regnskabet godkendtes enstemmigt uden opklarende spørgsmål. Herpå fulgte landsformandens beretning, hvori det oplystes, at HS havde holdt et møde (i Nyborg), hvor bl.a. den til medlemmerne tidligere udsendte folder var blevet vedtaget. Denne folder bliver nu altid vedlagt sammen med enhver ekspedition af Roger Scrutons Nationernes nødvendighed eller andet materiale fra DS, ligesom den udsendes til folk, der henvender sig for at få mere at vide om DS. I øvrigt havde der i år været et godt salg af Nationernes nødvendighed. Desuden kunne landsformanden berette om de møder, der havde været i årets løb, hvilket kun var få, nemlig samlingen 4/5 i Mindelunden i København, hvor HS-medlem Hans Møller Hansen talte, og udflugten til den Sønderjyske Sten, hvor landssekretær Erik Dyring-Olsen talte. I Mindelunden havde Israels ambassadør i øvrigt overværet talen og bagefter henvendt sig til taleren og landsformanden. Endvidere kunne landsformanden oplyse, at der igen i år havde været en større samtaleartikel med ham selv i en landsdækkende avis; i år var det i Kristeligt Dagblad. Endelig kunne landsformanden berette, at DS i forbindelse med valget til»europa-parlamentet«ikke havde haft en vedtaget, fælles holdning. Selv havde han anbefalet folk at stemme på Thorkil Sohn fra Folkebevægelsen mod EU (idet Sohn jo også er medlem af DS) og havde i den forbindelse været aktiv i flere internetdebatter, hvor han i øvrigt erfarede, at man i nogle debatter og på nogle af de såkaldte blogs udmærket kendte til DS og tilmed henviste til DS synspunkter. Det er tilsyneladende nemmere at blive kendt i visse unionskritiske og/eller nationale kredse på nettet end gennem fx dagspressen. På spørgsmål kunne landsformanden i øvrigt underrette om en henvendelse foretaget til Folkebevægelsen. Henvendelsen skyldtes, at Enhedslisten (der også er tilsluttet Folkebevægelsen) lige efter valget i juni på en offentligt tilgængelig hjemmeside åbent udtalte sig om, at Folkebevægelsen nu skulle være mere»venstreorienteret«, og at der måske nok stadig skulle være plads til borgerlige medlemmer, men at disse ikke skulle have nogen indflydelse. Dette medførte, at landsformanden henvendte sig til Folkebevægelsens forretningsudvalg og gjorde opmærksom på dels det uheldige i, at det for offentligheden kom til at se ud som om, Enhedslisten kunne diktere Folkebevægelsens politik og dels, at Folkebevægelsens grundlag slet ikke åbner mulighed for sådanne ændringer, idet en organisation kun kan være tilsluttet Folkebevægelsen, hvis den på forhånd anerkender, at Folkebevægelsen er tværpolitisk og ikke skal tage stilling til samfundets indretning eller politiske spørgsmål, der ikke har med EU at gøre. Inden landsrådsmødet havde landsformanden endnu ikke fået svar, men efterfølgende har Folkebevægelsen svaret og gjort opmærksom på, at Enhedslisten af egen drift har meddelt til offentligheden, at den mener, at Folkebevægelsen fortsat skal være tværpolitisk. Landsformanden understregede afsluttende over for landsrådet, at hvis DS har en rolle at spille i Folkebevægelsen, må det først og fremmest være at fastholde den på det tværpolitiske grundlag. -9-

10 Efter beretningen var der valg af landsformand, hvor Adam Wagner genvalgtes. Til HS genvalgtes Marianne Wagner og Hans Møller Hansen, mens Jesper Rosenløv nyvalgtes. Hverken Arild Hald Kierkegaard eller Jesper Kejlsø (begge valgt ind i HS i 2007) ønskede at genopstille. Til gengæld nyvalgtes Jesper Kejlsø som suppleant til HS. Hverken revisorerne eller revisorsuppleanterne var på valg i år. Der var ingen indkomne forslag. Det besluttedes, at næste års landsråd skal samles lørdag den 2. oktober 2010 på hotel Nyborg Strand. Derpå fremlagde landsformanden sit forslag til landsrådsudtalelse, som vedtoges uden ændringer (se forsiden). Landsrådet afsluttedes med»i alle de riger og lande«. Som sædvanligt var der rimeligt fremmøde, skønt man jo nok kunne ønske sig, at flere medlemmer ville deltage. -10-

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Lissabon-traktaten og Grundloven

Lissabon-traktaten og Grundloven Lissabon-traktaten og Grundloven 15-06-2012 Landsretten har den 15.juni 2012 afsagt dom i sagen om Danmarks tiltrædelse af Lissabontraktaten. Sagen er ført af en række borgere mod statsministeren og udenrigsministeren.

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FOR E/F VALBYGÅRDSVEJ 76, 76 A & 76 B.

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FOR E/F VALBYGÅRDSVEJ 76, 76 A & 76 B. EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B ADR. FORMAND ALLAN RASMUSSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 B, ST.TV., 2500 VALBY - TLF. & FAX 36 17 51 12 Valby, fredag den 28. maj 2004 GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT FOR DEN

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016 Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016 Punkt 1: Valg af a) Dirigent b) Referent c) Bisidder d) 2 stemmetællere Inger Christensen, formand for Aalborg Tegnsprogsforening

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven Kulturudvalget L 38 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 38 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. februar 2013 Sag 199/2012 Niels Hausgaard, Hans Henningsen, Annelise Ebbe, Andreas Åbling Petersen, Sven Skovmand, Hedvig Vestergaard, Helge Rørtoft-Madsen, Hanne

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over

Folketinget (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj Betænkning. over Erhvervsudvalget (2. samling) L 45 - Bilag 4 Offentligt Til lovforslag nr. L 45 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 11.3.2010 2009/0814(NLE) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 Udkast til betænkning Íñigo Méndez de Vigo (PE439.159v02-00) om Det Europæiske Råds forslag

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. ANDELSBOLIGFORENINGEN GOLFPARKEN Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark ZA9 Flash EB 1 Convention on the Future of Europe Country Specific Questionnaire Denmark 1. D.1 INT: NOTÉR KØN P 9 (19-JUN-0) MAND... KVINDE... 1: 1. D. HVAD ER DIN ALDER? INT.:HVIS RESPONDENTEN IKKE VIL

Læs mere

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over

Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts Betænkning. over Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2014-15 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 24. marts 2015 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fremstilling, præsentation

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en

Læs mere

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013 Dagsorden 1. a. Valg af dirigent b. Valg af referent c. Valg af bisidder d. Valg af 2 stemmetæller 2. Årsberetning af: a. Tegnsprogsforeningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 24.04.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0930/2005 af Marc Stahl, tysk statsborger, om Tysklands anerkendelse af eksamensbeviser for fysioterapeuter

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 18. MARTS 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN Med følgende dagsorden:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

STEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet

STEM NEJ. 3. december og bevar retsforbeholdet STEM NEJ 3. december og bevar retsforbeholdet Denne pjece er udgivet af Nødvendigt Forum, et initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed, med støtte af: Afstemningen om retsforbeholdet Et folketingsflertal

Læs mere

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv Europaudvalget EU-note - E 26 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 16. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen freder det nye tobaksreklamedirektiv

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 20. maj 2007

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 20. maj 2007 Formanden, Poul Lauridsen, bød velkommen. Grundejerforeningen Fyrrelunden Referat af generalforsamlingen den 20. maj 2007 1. Ole Ryttersgaard blev valgt som dirigent. Han konstaterede, at generalforsamlingen

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.7.2016 C(2016) 4166 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 8.7.2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 om anvendelse af de

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat fra stiftende generalforsamling Referat fra stiftende generalforsamling Referat af stiftende generalforsamling i Andelsforeningen Askø Købmandshandel den 12. juni 2010 på Askø Skole. Lisa Mulvad (LM) bød på arbejdsgruppens vegne de mange

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 385 Offentligt 8. april 2016 Til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen samt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Vedr. ukorrekte og misvisende

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere