Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 1 / 31

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 1 / 31"

Transkript

1 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 1 / 31 Grp. 4b Sine Cecilie Peerstrup Kowalczyk Katrine Secher Katrine Kimmie Fogde Kjærulf Vejleder Sine Carlsen Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Foråret 2013

2 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 2 / 31 Humanistisk-Teknologisk Bachelor Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Postboks Roskilde 2. semester Foråret 2013 Antal anslag inkl. mellemrum

3 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 3 / 31 RESUMÈ Bunden i en undren over hvordan et egentligt monologisk radioprogram kan virke dialogisk, søger dette projekt, på baggrund af teknologisk, journalistisk og retorisk analyse, at undersøge hvilke greb, som hos lytteren kunne medvirke til en følelse af inklusion eller eksklusion. ABSTRACT This study is sourced in a wonder of how a monological radio-transmission can be perceived as dialogical. Founded in technological, journalistic and rhetorical analysis we will research which technological/journalistic, rhetorical and verbal means that can provide this perception of dialogue and make the listener feel either included or excluded.

4 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 4 / 31 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INDLEDNING s Motivation s Problemformulering s Begrebsforklaring s Afgrænsning s Semesterbinding s VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER s Refleksion over teorivalg s Hermeneutik s Retorik s Retorikkens menneskesyn og sprogsyn; Jørgen Fafner s Dialektik s Platons dialektik s Dialog og monolog; Mikhail. M. Bakhtin s TEORETISKE OVERVEJELSER s Skriftsprog og tale to logikker s Talekvaliteter s Journalistiske greb; Carin Åberg s Radiofoni s METODE s Audacity; metodisk værktøj s ANALYSE s Formanalyse s Formanalyse af radioudsendelse; P1, Kulturnyt s Formanalyse af radioudsendelse; P3, Smag på P3 s Sekvensanalyse s Analyse af radiosekvens; P1, Kulturnyt s Analyse af radiosekvens; P3, Smag på P3 s SAMMENLIGNING AF UDSENDELSERNE KULTURNYT PÅ P1 OG SMAG PÅ P3 PÅ P3 s DISKUSSION s KONKLUSION s. 25

5 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 5 / LITTERATURLISTE s IDÈOPLÆG TIL VISUEL PRÆSENTATION s BILAG s. 28

6 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 6 / INDLEDNING Radioen blev i 1920 erne Danmarks første elektroniske massemedie. Først i 1951 opstod flere radiokanaler. Siden mellemkrigstiden har radio haft en central plads i det danske mediebillede, dette primært i perioden før Tv ets udbredelse, 1960 erne. Helt frem til i dag har radiolytning præget mange danskeres hverdagsrytme, hvorfor man må formode, at radioens stærkeste kvalitet er, at denne kan tale til den enkelte lytter, til trods for dens funktion som massemedie. De fleste danskere har et forhold til radio, hvilket i en vis grad må skyldes dennes mange variationer af form, indhold og ikke mindst dens evne til at tilpasse sig lytterens aktivitet, herunder primær-, sekundær samt parallelaktivitet. Mediet radio er yderst konkurrencedygtig trods den stigende udvikling af delvist visuelle kommunikationsmidler. Om end teknologien bag radioen ikke har gennemgået en banebrydende udvikling, har denne formået at tilpasset sig udviklingen og det hertil senmoderne samfunds ekstreme behov for mobilitet og fleksibilitet; radio er nu tilgængelig via mobil, tablet, computer, tv. Et udelukkende auditivt medie må formodes naturligt præget af mundtlighedslogik, hvorfor det ligeledes synes overraskende, at radio står bestandig aktuel til trods for den vestlige verdens stærke skriftkultur. 1.2 Motivation Det teknologiske aspekt af radiokommunikation muliggør en opløsning af den traditionelle forståelse af tid og rum, hvorfor det synes spændende at talekvaliteter, redegjort i oldtiden, kan muliggøre en følelse af medmenneskelig dialog via et teknologisk middel. Hertil synes det i forbindelse med radio vedkommende, at undersøge mundtlighedslogik i et samfund præget af en skriftkultur. Forskning omkring radiomediet omhandler typisk statistiske undersøgelser vedrørende lytteraktivitet, hvorfor det synes nærliggende at påvise, hvorvidt semantisk og paraverbal vægtning er væsentlig i lytterens opfattelse og valg af radioprogram. Yderligere har vi fra opgavens start fundet det interessevækkende at undersøge, hvorfor dette alene auditive medie kan overleve den stigende produktion af kommunikationsmidler, ikke mindst de visuelle. 1.3 Problemformulering Hvordan kan radio virke dialogisk? Kan en teknologisk/journalistisk og retorisk analyse og sammenligning af to forskelligartede radioprogrammer vise elementer af det, der gør, at et radioprogram opleves som inkluderende eller ekskluderende. 1.4 Begrebsforklaring Monolog enetale. Dialog samtale. Radiokommunikation Kommunikation formidlet af radioer. Radiofoni - Kommunikation; udsendelse af signaler via radiobølger. Talekvaliteter retoriske redskaber indenfor formidling. Inklusion - inddragelse i et fællesskab. Eksklusion - udelukkelse fra et fællesskab. 1.5 Afgrænsning Opgavens primære afgrænsning forekommer ved, at vi har valgt FM og ikke digitaliseringen af selve radiomediet. Dette skyldes, at vores teknologiske analysefelt er defineret ved radiobølgen, samt afsender og modtager. Herved synes det i teknologisk forstand ikke væsentligt at præsentere den digitale udbredelse af mediet. Yderligere har vi foretaget en afgrænsning i valg af radioprogram samt udsendelser, idet vi ønsker at have et sammenligningsgrundlag til analyse. Disse kriterier er bestemt ved, at udvalgte programmer har én vært i studiet; for at kunne påvise lytterdialog. Hertil er begge programmer produceret af DR og har kultur som indhold. Endeligt er der foretaget en afgrænsning ved sekvensanalysen, idet sekvensen er valgt ved de første fem minutter efter jingle. Denne afgrænsning skyldes, at

7 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 7 / 31 det måtte formodes, at begge programmer her forsøger at fange lytterens opmærksomhed. inddragelse af både erfaring og forforståelse; følelse og fornuft. 1.6 Semesterbinding Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter indgår i vores projekt, idet vi vil undersøge radio som teknologi i forbindelse med dennes dialogiske egenskaber. Hertil præsenteres radiokommunikation og radiofoniske elementer, hvilke medvirker til kommunikation opløst af tid og rum. Ved kortlægning og analyse af radioudsendelsers lydbillede anvendes lydredigeringsprogrammet Audacity. Yderligere vil vi tage udgangspunkt i mikrofonens placering, hvilket vil give os et indblik i radioens ( )indre mekanismer og processer samt de effekter disse skaber. 1 Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund inddrages ligeledes, idet vi arbejder med relationen mellem menneske, samfund og teknologi. Hertil anvendes teorier og metoder inden for journalistik og retorik, der har til formål at undersøge netop førnævnte relation mellem menneske og teknologi. 2.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER 2.2 Refleksion over teorivalg Gennem arbejde med analyse og retoriske virkemidler, er vi blevet klar over, at det videnskabsteoretiske afsæt for opgaven er modstridende i forbindelse med begrebsliggørelse af erkendelse. Hermeneutik arbejder med fortolkningslære, en vekselvirkning mellem del og helhed; erfaring og forforståelse, hvorfor viden må ses som mulig at revidere i en uendelighed; en entydig erkendelse er umulig. Hertil har retorisk videnskabsteori(i vores opgave præsenteret ved dialektik og dialogisme) en stræben efter sand viden, som kan forekomme via sproget som middel. Platons udlægning af den sokratiske metode synes i teorien tæt forbundet med M. M. Bakhtins polyfoni. Fælles for både hermeneutik og retorisk videnskabsteori er dog en søgen efter erkendelse, som må ses som en 2.3 Hermeneutik Hermeneutik er en humanistisk videnskab, som betyder fortolkningslære. Denne videnskab arbejder med at forstå menneskets følelser, oplevelser og handlinger. Mennesket har selvindsigt, hvilket gør os empatiske og indfølende. Altså er vi i stand til at sætte os ind i andre menneskers følelsesliv og handlingsmønstre. Mennesket samler erfaringer igennem hele livet og bruger disse til at forstå og fortolke verden omkring sig. Disse erfaringer skaber en forforståelse, som kan revideres i en uendelighed. Der sker således en vekselvirkning mellem del og helhed, hvilket kaldes en hermeneutisk spiral. Spiralen illustrerer, hvorledes menneskets erkendelsesniveau konstant udvides, i kredsgangen mellem erfaring og forforståelse. Jo længere mennesket bevæger sig op i spiralen, desto mere nuanceret bliver virkeligheden 2. Ses der nærmere på menneskets forskellige fortolkninger af virkeligheden, vil der aldrig være et entydigt svar. Som iagttager vil en given situation altid tolkes ud fra egne følelser og oplevelser. Der ligger derfor en usikkerhed i den hermeneutiske metode, da det aldrig kan vides med sikkerhed, at tolkningerne er repræsentative. Blev der sat to forskellige iagttagere på samme case, ville de højest sandsynligt komme frem til hver deres fortolkning heraf. Forskellige indfaldsvinkler, perspektiver og tolkningsmodeller vil dog ikke udelukke hinanden, nærmere supplere 3. Mennesker bidrager altså med forskellige forståelsesrammer og horisonter, som bevæger sig mellem hinanden, smelter sammen, og i andre tilfælde er kontrastfyldte. I et videnskabsteoretisk felt vil forskeren som udgangspunkt have en forforståelse baseret på teoretiske og praktiske erfaringer. På baggrund af dette er forskeren i stand til at konstruere et problemfelt i en social praksis. Dette problemfelt vil kredse om mennesker i et afgrænset 1Link fra studieordningen (se litteraturliste). 2 Thurén, Torsten, 2004: Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, Gylling: s Thurén, Torsten, 2004, s

8 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 8 / 31 miljø, som selv tolker på deres egen virkelighed. Problemfeltet bliver således fortolket både af forskeren, men også af aktørerne selv, hvilket sociologen Antony Giddens kalder for dobbelt hermeneutik 4. I vores opgaveopsætning og analyseafsnit vil den hermeneutiske metode skinne igennem, hvilket vi følgende vil uddybe. Vi har konstrueret en analysemodel ud fra teoretisk viden, som vi ønsker at fortolke. Ved inddragelse af forskelligartede teoretiske greb, herunder teknologiske/journalistiske/retoriske samt mundtlighedsgreb, vil vores forforståelse udvides. Vores forståelsesramme vil derfor bevæge sig højere og højere op af den hermeneutiske spiral. Den dobbelte hermeneutiske proces finder sted, da der fortolkes på radioprogrammer, som allerede er tolket af radioværterne selv. Radioværternes forståelse af deres program vil altså ikke starte fra et nulpunkt, men være stykket sammen af deres egen subjektive holdning samt de udefrakommendes tolkninger heraf. Dermed vil del og helhed i teori og praksis være mere eller mindre sammenfiltret. 2.4 Retorik Retorikkens menneskesyn og sprogsyn; Jørgen Fafner 5 Retorikken omtales oftest med henblik på det praksisfaglige; kunsten at forføre, overbevise. Hertil er umiddelbart tilknyttet endnu en forståelse af retorik; en kommunikationsteori med bestemt syn på forholdet mellem menneske, sprog og erkendelse. Disse forhold skal kort præsenteres. Menneskesyn Retorikkens menneskesyn er bestemt ved en idé om, at der ikke skelnes skarpt mellem fornuft og følelse. 4 Mazanti, Birgitte, 2002: Fortællinger fra et sted, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm: s Jørgen Fafner, , professor i retorik ved Københavns Universitet Mennesket er forbundet med et helhedssyn, hvor erkendelse er en proces, der involverer begge elementer. Foregår en adskillelse af disse vil det medføre en isolering af følelse i erkendelsesprocessen og herved giver anledning til en anskuelse af erkendelse som en rent rationel og intellektuel proces. Den retoriske kommunikationssituation skal ses som holistisk; summen af følelse og fornuft er mere end summen af delene. 6 Sprogsyn Af retorikkens ovenstående menneskesyn følger dennes sprogsyn, som karakteres ved en opfattelse af, at sprog og erkendelse må ses som to uadskillelige størrelser. Gennem sproglige forudsætninger forstås fænomener(verdenen) og disse må ses som simultane; sprog konstruerer virkeligheden og mennesket erkender virkeligheden gennem sproget. Denne udlægning af menneskets sproglighed står ved en nyretorisk teori. I modsætning hertil forstås sprog indenfor traditionel filosofi og retorik blot som et redskab til en mundtliggørelse af fænomener(verdenen). Fafner trodser denne udlægning, da han derved ser et tab af forbindelsen mellem verden og sprog Dialektik Platons dialektik Retorik bliver ofte beskrevet som læren om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling, hvilket gennem tiden har medført, at retorik har været opfattet som synonymt med forførelseskunst. Dette også i sin samtid, hvor Platon arbejder med dialektik som modspil til sofisternes faktiske brug af retoriske virkemidler. Platons primære kritik af sofisme er begrundet i dennes betragtning af sandhed som relativ; dennes argumentationslære (eristik) synes udelukkende fokuseret på at overtale et specifikt forum til at acceptere et givent synspunkt, nonchalant om synspunktet måtte være sandt eller falsk. Dette modsat Platon, der anser sandhed, det gode, som en absolut størrelse uafhængig af 6 Fafner, Jørgen, 1997: Retorikkens Brændpunkt. 7 Fafner, Jørgen, 1997: Retorikkens Brændpunkt.

9 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 9 / 31 mennesket; sandhed eksisterer ikke i sansers upålidelighed eller ubegrundet mening/holdning (doksa), men i viden (episteme), styret af fornuft. Begrebet dialektik, forkortelse af det oprindelige græske dialektike techne, oversættes typisk til samtalekunst og sættes ofte i forbindelse med dialogen som middel til en erkendelse af sandheden. Sædvanligvis omtales Den sokratiske metode hertil, idet denne er udformet således, at der stilles kritiske spørgsmål til diskussionspartnerens egen definition. Dette med det formål at få personen til at erkende sin egen uvidenhed fulgt af en mere sand erkendelse. Platon er af den overbevisning, at sandheden er i os alle fra begyndelsen, hvorfor dialektikken og den sokratiske metode må anses som et middel til (via samtalens bevægelse, teser og antiteser), at nedbryde og overskridende modstridende meninger, hvilket derigennem vil medføre, at mennesket genkalder sig dets sande viden (idéerne). Sokrates dialogiske situation lægger sig op ad M. M. Bakhtins polyfoni, hvor sand viden kun erkendes i dialog, hvis forskellige perspektiver mødes ligeværdigt. Idet der med de forskellige verdenssyn foregår en konstant vekslen mellem en etisk identifikation, opstår muligheden for, at der gennem en æstetisk distance kan sikres en reflekteret vurdering af forskellige perspektiver. Sand viden bliver i Bakhtins opfattelse hermed reflekteret og foranderlig. I følgende afsnit forefindes en præsentation af M. M. Bakhtins dialogisme Dialog og monolog; Mikhail M. Baktin Etisk identifikation og æstetisk distance Bakhtin kredser om den medmenneskelige dialog, hvor en helhed er sat ved jegets etiske identifikation med sig selv, og dets æstetiske distance til den anden. Jeget defineres ved dets ikke-alibi i dets væren, idet det altid er tvunget til at være til stede. Dette medfører ifølge Bakhtin, at jeget er afskåret fra at kunne erfare sig selv udefra, alt opleves fra jegets egen position, hvorfor dette ikke kan se sig selv i en kontekstuel sammenhæng. Jegets indre bliver ved dets mangel på eget overblik en uafsluttet størrelse, styret af følelser og indtryk. Den æstetiske distance har jeget derimod til den anden, som derved opleves som en afsluttet helhed, ordnet størrelse i en kontekst. Denne opfattelse af mennesket som en helhed af ydre og indre videreføres til dialogen. Hertil anser Bakhtin det ydre blik, hvilket gør mennesket afsluttet, som svarende til ytringens afsluttethed i dialogen, og ligeledes kan menneskets indre rørelse, hvilken altid vil antage en uafsluttet form, genfindes i den dialogiske splittelse mellem flere stemmer i en enkelt ytring. Monolog Ifølge Bakhtin er mennesket ikke monologisk til stede i verden, men er tvungen til at begribe den dialogiske dobbeltorientering, som gør det muligt at åbne for den andens aktive deltagelse. Bakhtin ser idealet i et menneske, der ikke alene har overskud til at vise den anden interesse, men ligeledes er til stede i situationen. Det monologiske sprog er ifølge Bakhtin ikke adresseret til nogen, og forventer intet svar. Kortlægges ord, såvel som relationer mellem disse, med henblik på at fæstne sproget og skabe entydighed, er der tale om monologisk sprog. Selv hvis et ord sættes til at kunne betyde to forskellige ting, er opfattelsen af sproget stadig entydig, idet hver enkelte ords betydning fastlægges, og derved ikke kan ændres dynamisk i en konkret kontekstuel situation. Hertil vil monologisk kommunikation være domineret af én stemmes sprog. Dette ene sprog vil umiddelbart bestemme gyldigheden af enhver ytring i kommunikationen, hvorfor de ytringer, der falder uden for det dominerende sprogs gyldighedskriterier ignoreres, og individuelle sprogytringer vil blot blive et ekko af den dominerende stemmes sprog. Det monologiske sprog er altså domineret af et enkelt perspektiv på verden, dette styret af en etisk identifikation. Dialog Modsat monolog er dialog ifølge Bakhtin præget af vekselvirkning og dynamik. Det dialogiske defineres ved interaktionen i rummet mellem jeget og den anden, underforstået at disse er positionsbestemte individer i en

10 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 10 / 31 verden af et kollektivt bevidsthedsterritorium(se nedenstående citat). en etisk identifikation og en æstetisk distance, idet disse er lokaliseret forskelligt afhængigt af stemmen. Ordet er en tosidig handling. Det bestemmes både af den hvis ord der er og af hvem det er adresseret til. Ordet er fællesterritorium for både afsender og modtager, for den talende og hans adressat. (Bakhtin) 8 Den dialogiske vægtning er således bestemt af, hvorledes der opstår gensidighed og ansvarlighed mellem mindst to poler, dialogisk minimum. Denne vekselvirkning er umiddelbart ikke absolut, idet det dialogiske sprog stadig har et primært perspektiv på verden. Dialogisk kommunikation er defineret ved, at der åbnes for andre sprog/verdensperspektiver, hvorfor andre eksisterende poler kan have indvirkning på det primære perspektiv. Der er således stadig, som i monologen, tale om ét styrende sprog. Men modsat den monologiske kommunikation, hvor sproget alene er defineret ved en etisk identifikation, sikres i den dialogiske kommunikation muligheden for en æstetisk distancering til de fremmede sprog/perspektiver. Dette dog gennem en etisk identifikation med det dominerende perspektiv. Polyfoni Den polyfone kommunikation adskiller sig fra den monologiske og den dialogiske ved, at der ikke findes et dominerende sprog. Modsat er den polyfone situation defineret ved at mange forskellige sprog indgår i en ligeværdig dialog, hver stemmes verdenssyn præsenteres med samme vægt og styrke, hvorfor disse stemmer må behandles som individuelle subjekter, hvilke ikke kan domineres af andre stemmer. Stemmerne må forstås som adskilte, selvstændige og fuldgyldige og vil i hensynstagen til andre sprog både påvirke såvel som selv påvirkes, hvorfor de må opfattes som både afsluttet og uafsluttet. Af en polyfon kommunikation kan udspringe nye sprog, som vil indgå i kommunikationen ligeligt med allerede eksisterende sprog. Generelt foregår en vurdering af verdensperspektivet altså via en konstant vekslen mellem 3.1 TEORETISKE OVERVEJELSER 3.2 Skriftlighed og mundtlighed to logikker Den primære og umiddelbare forskel på skrift- og mundtlighed synes, at det ene tales, imens det andet læses. Denne opfattelse omfatter ikke den nuancerede forskel, hvorfor en kort præsentation er væsentlig. Sprogfilosof Walter J. Ong tillægger skriftsproget imperialistisk status i den forstand, at en indlæring i læsning og skrift vil betyde en skriftlig tænkemåde, som vil præge den fortsatte opfattelse og forståelse. Denne skriftlige tænkemåde vil være præget af et fokus på syntaks og semantisk betydning, og der vil typisk findes en forståelse af ordet som en grafisk struktur, en konstruktion af bogstaver. Modsat vil talesproget lægge fokus på det fonetiske og performative aspekt. Skriftlighed og mundtlighed kan heraf opfattes som to logikker, hvor skrift synes en teknologisering af tale. Denne teknologisering af sproget er i moderne vestlig kultur så integreret, at vores tilsyneladende mundtlige kommunikation er stærkt præget af skriftlige kvaliteter. 9 Overordnet set må traditionel mundtlighed forstås som konkret, personalt og handlingsbestemt. Dette overfor skriftlighed, der primært må ses som abstrakt og begrebsbestemt. Hertil er tale styret af nutidig viden og skrift bestemt af en historisk tidsdimension. Yderligere kan form og indhold ikke skilles ad i mundtlig formidling, hvorimod skriftlighed kan forekomme domineret af indhold. Form kan i en skriftlig situation synes udenomsværker. 10 To logikker Et fokus på det hhv. auditive og visuelle skaber forskelle i opfattelsen af kvalitet i forbindelse med stof, sprog og rum. Disse logikker er forsøgt forenklet i nedenstående. Mundtlighed Skriftlighed Det mundtlige rum er Det skriftlige rum er ikke 8 Bakhtin, M. M, (1994: s. 87).: hentet fra Andersen, Nina: I en verden af fremmede ord. 9 Lindhardt, Jan, 1989: Skrift og tale to kulturer. 10 Lindhart, Jan, 1989: Skrift og tale to kulturer.

11 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 11 / 31 konkret, dialogisk og bundet i lige så høj grad del af en til tiden. Publikum er synligt, situativ kontekst, bundet hvorfor taleren er direkte til en konkret tid og et konfronteret med dette, konkret rum. Afsenderen hvilket derfor selvfølgeligt er ikke i direkte inddrager stemmeføring og konfrontation med kropssprog. publikum, hvorfor skrift synes at eksistere i sig Kort hukommelse selv. Talen er nutidig, hvorfor et publikum vil forsøge at følge Lang hukommelse og fortolke hovedlinjen i en Skrift er oprindeligt sådan kommunikation. tiltænkt som hjælpemiddel til hukommelsen. Tekst kan God mundtlighed genlæses, hvilket giver Mundtlighedens kvaliteter er mulighed for kritisk primært præget af tænkning og analyse. spontanitet(kairos). Det er talerens rolle at skabe og God skriftlighed fastholde et publikums Skriftlighedens primære opmærksomhed, hvorfor det kvalitet er tidsaspektet. grundet den korte Grundet den lange hukommelse er vigtigt at hukommelse er det arbejde med et emne af muligt at fremlægge et mindre omfang. Hertil kan emne af større omfang. gentagelse, konkretisering og Det er desuden ikke bare eksempler fungere som muligt, men kan ligefrem opklarende elementer samt virke overfladisk ikke at effektive hjælpemidler til, at arbejde nuanceret i et en talesituation kan synes skriftligt produkt. memorabel. Avancerede Ligeledes kan en overflod nuancer bliver for af gentagelse og komplicerede, hvorfor det eksempler være af binære princip er en fordel at irritation for læseren. benytte sig af. Modsatrettede kvaliteter Vigtigheder i det mundtlige synes uheldigt i det skriftlige og det skriftliges kvaliteter kan forekomme krævende og trættende i det mundtlige. Dette er ingen ny antagelse, men allerede omtalt af Aristoteles i udgivelsen Retorik. Denne rene opdeling af kvaliteter i forbindelse med hhv. tale og skrift hører umiddelbart datiden til, idet vi som tidligere nævnt i moderne vestlig kultur benytter os af skriftlighed i talesituationen. Denne udvikling må ikke alene vurderes som en naturlig følge af skriftlighed som en imperialistisk størrelse, men også ses i lyset af udbredelsen af kommunikationsmidler, hvilke gør det muligt at ændre perspektivet mht. tid og rum(nærmere herom i afsnittet vedrørende radiofoni). Indenfor mundtlighedskvaliteter arbejdes i retoriske sammenhænge med paraverbale udtryksmidler, hvorfor vi i følgende afsnit præsenterer en række af disse talekvaliteter. 3.3 Talekvaliteter Indenfor begrebet talekvaliteter præsenteres følgende: tempo, betoning, pause, styrke, artikulation og frasering. Disse vil benyttes i senere radiosekvensanalyse med henblik på systematisk at kortlægge paraverbale udtrykskvaliteter. Tempo Taleren skal have et passende grundtempo i talen. Der er konsekvenser forbundet ved at have et grundtempo, som ikke passer til talen. Er grundtempoet for hurtigt, så vil der være ord, som publikum ikke høre. Dette vil kunne skabe forståelsesproblemer, som kan resultere i, at publikum mister væsentlige pointer i talen. Er grundtempoet i talen for langsomt, kan publikum miste interessen. Taleren kan bevidst bruge tempo til at påvirke publikum. Sætter taleren tempoet op, så skærpes publikums opmærksomhed. Sætter taleren tempoet ned, så er det muligt, at vægte ord samt at understrege vigtige pointer i talen. Temposkift i talen skaber dynamik og det er derfor væsentlig at taleren vurderer, om talen kan rumme temposkift. Betoning Betoning er, hvordan taleren vælger at lægge tryk på talens ord og stavelser. Trykkets placering bestemmer, hvilken betydning talens sætninger får. Placering af tryk

12 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 12 / 31 er med til at betone talen, og det kan bruges til at tydeliggøre vigtige pointer. Taleren skal overveje, hvad der skal gøres interessant, hvad der er centralt og hvad der skal understreges. Pause Pauser skaber muligheden for, at publikum kan forholde sig til talens indhold. En tale fremføres i øjeblikket, og er ikke muligt for publikum selv at tage en pause, når talens informationsstrøm bliver for stor. Pauser er derfor nødvendig for, at publikum kan holde fokus hele talen igennem. Det er ikke muligt for publikum, at lytte til talen og tænke over talens indhold samtidigt. Det er derfor særligt vigtigt at taleren planlægger pauser ind i sin tale. Pauser kan bruges til at understøtte talens indhold, vise talens struktur, skærpe publikums opmærksomhed og skabe intensitet, og derved skabe et klimaks i talen. Styrke Styrke er det lydniveau, som talen bliver fremført i. Talens lydniveau afhænger af det fysiske rum og skal være passende til den retoriske situation, som talen fremføres i. Variation af lydniveauet talen igennem kan påvirke publikums opfattelse dels af talen men også af taleren. Ved en stigning af styrke kan taleren skabe klimaks, hvor en pludselig ændring til lavt lydniveau kan skabe intensitet. Lange passager med en kraftig lydniveau kan få taleren til at virke aggressiv, og publikum kan føle sig overrumplet. Lange passager med en svag lydniveau kan få taleren til at virke tøvende og forsigtig, og publikum skal anstrenge sig for at lytte. Artikulation Artikulation er talerens udtale. Det er vigtigt at taleren har en klar udtale af talens ord, dog uden at taleren kommer til at overartikulere. Er talerens udtale for tydelig, så vil talen forekomme oplæst. Taleren skal være opmærksom på ikke at sluge ordenes endelser, idet det vil være svært for publikum at forstå, hvad taleren siger. Frasering Frasering er talens mundtlige tegnsætning. Det er, hvordan og hvor udtalt taleren vælger at fremhæve eksempelvis komma, punktum, udråbstegn og spørgsmålstegn. Frasering bruges til at dele talen op i sætninger, hvilket gør det lettere for publikum at følge med i talen og forstå dennes indhold. Dette skal gøres, så det forekommer som en naturlig del af talen, og det kan bruges til at fremhæve væsentlige pointer i talen. 3.4 Journalistiske greb; Carin Åberg Radio som et auditivt medie Radio er alene er et auditivt medie, hvilket kan betyde, at radiolytning typisk er en aktivitet, der foregår parallelt med andre aktiviteter, lytteren kan have skiftende fokus mellem lytning og parallelaktiviteter, hvorfor radio ikke alene kan ses som en medie, der transmittere viden, men ligeledes som en del af et akustisk miljø, der indgår i en relation med lytteren. 11 Den nye situation Ifølge Carin Åberg skaber radio en helt ny situation, hvori kommunikationen forgår. Situationen man kommunikerer i giver en indforstået mening og indhold til en ellers ufuldstændig samtale, hvorfor der ikke er grund til at tro, at dette forhold af meningsfuldhed i sproget ikke også forefindes i snak via radio 12. Radio beskrives her som en situation, hvor deltagerne er delt i rum og også nogle gange i tid, hvilket kan være med til at bestemme muligheden for kommunikation og derfor skal situationen ikke bare redefineres men rekonstrueres ved hjælp af lyd. I nogle tilfælde bliver selve budskabet alene formuleret i lyd. Kommunikationsformer Ved radio-output og brug arbejdes ud fra begreberne communicatio (overført mening) og communio (opfattet mening). Fordelen ved disse er at påvise, hvorvidt non- 11 Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s Åberg, Carin: To the Question of Sounds in Radio Analysis, i Nordic Review 1/1997, ISSN , s. 220.

13 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 13 / 31 verbale udtryksformer i radio er lige så væsentlige som verbale. Communicatio og communio skal ses som to poler på en kontinuerlig skala. communicatio communio kognitiv emotionel pragmatisk - æstetisk Kognitiv kommunikation skaber i radioen en mulighed for at levere viden på en effektiv måde. Dette er den primære kommunikationsform i radioprogrammer, der er skabt til en lytter, for hvem radio er en primæraktivitet(undervisningsprogrammer, nyhedsudsendelser, anmeldelser og lignende) 13. Kommunikationen foregår ved formidlingen af fakta og information på en saglig måde, og eventuelle non-verbale lyde er her til for at hjælpe med at viderebringe det ønskede. Emotionel kommunikation muliggør en mere symbolsk fortolkning og til en vis grad en lytning, hvilket gør elementer af en mere sanselig karakter vigtige, f.eks. hvordan stemmer lyder og de melodiske og harmoniske elementer af musik. Pragmatiske kommunikation gør at radio bliver en mere praktisk foranstaltning, hvor radioen ligger i baggrunden og ikke er i fokus. Lytningen foregår, mens lytteren er i gang med andre projekter. Radioen ligger i baggrunden og er med til at sætte et arbejdstempo og en måde at måle eller signalere tid, ved hjælp af faste grundstrukturer, der ligger som signifikante ændringer i soundshape, f.eks. nyhederne om morgenen pr. halve time, mens man gør sig klar til dagen der kommer. Æstetisk kommunikation er mere en slags musikmøbel, der ligger i baggrunden og præger stemningen/situationen, men indeholder ikke nogle beskeder, der skal tolkes eller forstås. koncentration der kræves fra lytteren for at afkode og forstå indholdet i et givent radioprogram. Primæraktivitet Radiolytning bliver en primær aktivitet, når lytteren vælger at fokusere på indholdet i programmet. Dette foregår dog ofte, mens lytteren foretager sig noget andet, som ikke påvirker lytningen. 14 Et fokusindhold, der fordrer koncentration. Brede soundshapes kombineret med forskellige udtryksmidler på samme tid er her ikke problematisk, men heller ikke nødvendigt. Her har lytteren aktivt valgt det specifikke program. Der er altså tale om målrettet radiolytning. Den mest relevante kommunikationsform er den kognitive. 15 Ved radio som primæraktivitet gives mulighed for intellektuel tilfredsstillelse, hertil hjælp med at opnå viden. Parallelaktivitet Radiolytning som en parallel aktivitet foregår typisk ved at lytterens fokus veksler mellem radiolytning og anden aktivitet. Det bliver her kritisk at have større sagligt omfang, fordi lytteren hurtigt skal have mulighed for at kunne begribe hvad det alt sammen handler om 16. Dette muliggøres ved brug af letgenkendelige mønstre, som fortæller om indholdet eller musikken i programmet. De mest relevante kommunikationsformer er den emotionelle, men den pragmatiske er ikke ekskluderet. 17 Sekundæraktivitet Radiolytning som en del af baggrunden, der næppe kommer i fokus, men forbliver en del af stedet og situationen. Denne form for radiolytning kan selvfølgeligt foregå samtidig med andre aktiviteter. I dette tilfælde fungerer programmet altså som Lytteformer Carin Åberg arbejder ved radiolytning med tre forskellige kategorier, som er bestemt ved mængden af 13 Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s Åberg, Carin: To the Question of Sounds in Radio Analysis, Nordic Review 1/1997, ISSN , s Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s. 78

14 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 14 / 31 koncentrationsfremmende, temposkabende eller et musikalsk tapet 18 Radioens rammer; Soundscape og Soundshape Carin Åberg arbejder med to begreber, der skitserer dynamikken i radioens rammer; soundscape og soundshape. Kompleksiteten i soundshape og soundscape har stor betydning for, hvorvidt radioudsendelsen appellerer til en primær-, sekundær- eller parallelaktivitet. Ved soundscape forstås et synkront snit af det samlede radiofoniske lydbillede. Dette primært med henblik på at kortlægge for-, mellem- og baggrund. Også genre- og programafledte krav til en prioritering af bestemte kommunikationsmodi(communication-communio) kan aflæses her. Hertil er soundshape defineret diakront og består af det samlede lydbillede og dettes udvikling over tid. Lyttemodus (semantisk og non-verbal) vil her være påviselig; krav om lytterens varierende grad af opmærksomhed og koncentration kunne kortlægges. Carin Åberg pointerer, at det væsentlige er, at kategorierne både omfatter, hvad der lyttes til, men også hvad der lyttes efter. Nedenstående figur er et forbeholdt skema over typiske sammenhængen mellem kommunikationsform og lytteaktivitet. Primær Parallel Sekundæ aktivitet aktivitet raktivitet Kognitiv + kommunika tionsform Emotionel + kommunika tionsform Pragmatisk + kommunika tionsform Æstetisk + kommunika tionsform 3.5 Radiofoni Radiofoni, en overførsel af information via radiobølger, er teknisk set knyttet til nogle aktuatorer, der gør det muligt at afsende lyd til den eller de ønskede modtagere. Det teknologiske system består af en sender, der via en oscillator frembringer en højfrekvent svingning med en konstant amplitude, betegnet bærebølge. Den høje svingning frembringes ved netop den frekvens, som radiotransmissionen skal befinde sig på. For at informationen kan transmitteres til bærebølgen laves en lavfrekvens elektrisk signal, som via modulation overføres til bærebølgen. Bærebølgens frekvens moduleres altså omkring en konstant middelfrekvens i overensstemmelse med signalet. En moduleret bærebølge fylder et frekvensområde, hvis båndbredde vokser med informationsindholdet. I vores tilfælde har vi afgrænset os til analog radio, hvorfor modulationen foregår via frekvensmodulation(fm). Hernæst forstærkes den modulerede bærebølge til et bestemt effektniveau, hvorefter den føres til en antenne, der er forbundet til en radiomodtager. Radiomodtageren forstærker signalet som yderlig blandes med en lokaloscillator, og signalet laves om til en mellemfrekvens. Det er lokaloscillatorenfrekvensen, der bestemmer, hvilken frekvens modtageren er indstillet til, idet forskellen mellem sendefrekvensen og lokaloscillatorfrekvensen skal være lig med den mellem frekvens, modtageren er bygget til. Når man indstiller en radiomodtager på en bestemt sendestation, er det således lokaloscillatorfrekvensen, man justerer Åberg, Carin: The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, s Link fra denstoredanske.dk(se litteraturliste)

15 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 15 / 31 Dernæst forstærkes signalet igen og demoduleres. Ved demodulationen bliver den information, der blev tilført modulatoren i senderen, gendannet. Radiomodtageren er det sidste teknologiske led, der sikre at informationen bliver modtaget og gengivet. Dette sker, som nævnt tidligere, ved at en ændring af en højfrekvent bærebølge, idet modtageren udtager signalet fra bærebølgen, som forstærkes og sendes ud til radiomodtagerens højtaler. Opsummeret er et radiokommunikationssystem altså opdelt i to fra hinanden adskilte poler (afsender, modtager), hvor en modulator er en anordning, som udfører modulation hos afsenderen og en demodulator anvendes til at afkode bærebølgens information hos modtageren. For at transportere lyden mellem afsender og modtager frembringes via en oscillator en bærebølge(højfrekvent). Informationssignalet fra radioudsendelsen transmitteres til denne gennem et lavfrekvent elektrisk signal, da der er tale om radiofoni. (Se ovenstående model 20 ) Det imaginære rum Indenfor radiokommunikation er teknologien et middel, der automatisk vil opløse den traditionelle opfattelse af tid og rum. Kommunikationen frigøres fra rum i den forstand, at det fysiske rum er todelt i hhv. afsender og modtager. Dette vil for lytteren forårsage, at denne opfatter radioens rum som imaginært; lytteren vil ud fra kombinationen af afsendte lyde og klange skabe sig en forestilling om et rum. 21 [ ] det særlige ved den auditive udtryksform i radio (er) at lyden er semiotiseret, dvs. tilskrevet betydning på grund af det imaginære rum den relaterer sig til. Så i radioen er de verbalsproglige, men også de akustiske udtryksformer semiotiserende. 22 Denne kompleksitet i det radiofoniske lydbillede er radioteknikere selvfølgeligt meget indstuderede i, hvorfor der i stor grad benyttes mere eller mindre konstruerede lyde, for hos lytteren at opnå en så effektiv følelse af inklusion som muligt. Også tid synes delvist opløst i radiokommunikationen, idet genudsendelse er en mulighed. Hertil kan tiden i liveudsendelser også kun angives som tilsyneladende, da store dele af lydbilledet som nævnt ovenfor er konstrueret, og altså ikke tilstede i den aktuelle tid. Det akustiske rum Ovenfornævnte akustiske inklusion er til dels bestemt af mikrofontype og placering. Mikrofonen er i radiomediet repræsentant for lytterens øre, hvorfor dennes indstilling og placering har stor betydning for radioudsendelsens lydudtryk. Inden for radio bruges almindeligvis en mikrofon med tre forskellige retningskarakteristikker, herunder ottetal, nyre samt kugle. Disse mikrofontyper har hver især sine fordele i forbindelse med at fokusere på og udelukke lyde. (se bilag figur 1-3) Også placeringen af mikrofonen i forhold til lydkilden er væsentlig at have for øje, hvis et bestemt lydudtryk ønskes. Stephen Schwartz 23, sammenligner mikrofonen med et kamera og arbejder herigennem med samme indstillingsbetegnelser; total-, halvtotal-, nær- og 20http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/ Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_t v/frekvensmodulation 21 Poulsen, Ib: Radiomontagen og dens rødder, s Poulsen, Ib: Radiomontagen og dens rødder, s Stephen Schwartz, Danmarks Radios montagefolk.

16 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 16 / 31 ultranær-optagelse, disse skal kort præsenteres(se bilag figur 4). Total-optagelse kortlægger et lydbillede af den brede miljømæssige oversigt. Her synes al baggrundsstøj uadskillelig, hvortil en lyd nær mikrofonen kort vil bryde det brede lydbillede. Halvtotal-optagelse er kortlagt ved en afstand på ca cm mellem de deltagende personer. Hertil er ordene ikke direkte betydningsbærende i sig selv, men skal forstås i en miljømæssig sammenhæng. Lytteren kan fornemme miljøet omkring den interviewede, baggrundsstøj sætter stemningen. Nær-optagelse er kortlagt ved en afstand på ca cm mellem de deltagende personer. Lytteren er i den interviewedes intimsfære. Hertil er stemmen betydningsbærende, idet fortællingen er personlig, næsten fortrolig. Dette kan understøttes af akustikken. Ultranær-optagelse er kortlagt ved, at mikrofonen kun er få cm fra den interviewede. Lydbillede er nu afgrænset til denne alene, hvorfor al baggrundsstøj er fjernet. Stemningen kan her sættes ved åndedrættet alene. Som nævnt har disse betydning for, hvordan lytteren oplever det imaginære rum. 4.1 METODE Audacity; metodisk værktøj Denne opgave beskæftiger sig med radiokommunikation samt begrebsparrene monolog/dialog og mundtlighed/skriftlighed. Dette via lydredigeringsprogrammet Audacity, der virker som metodisk værktøj til analyse af audiovisuelle lydsekvenser. (jingle, intro, vært, interview, musiknummer, reklame, underlægningsmusik, outro), herunder disses placering, længde og indhold. Herudfra synliggøres programmernes grundstruktur. Ved sekvensanalysen arbejdes med en sekvens på 5 min af hvert program. Dette ved en systematisk behandling af teknologiske/journalistiske, retoriske samt mundtlighedsgreb. Under teknologiske/journalistiske greb undersøges mikrofonplacering, kommunikationsform, lytteraktivitet samt soundshape/soundscape. Hertil undersøges under de retoriske greb brug af talekvaliteter i sekvenserne. Ved mundtlighedsgreb undersøges anvendelse af sætningslængde, ordlængde, gentagelse, talermåder samt allitterationer. Audacity; som teknologisk redskab Audacity er et audiovisuelt lydredigerinsprogram, som vi i vores opgave har benyttet som teknologisk mellemled til analyse af lydbølger. Efter at have importeret en selvvalgt lydfil i programmet er det muligt via en rækker funktioner at bearbejde, manipulere og analysere efter behov. I forbindelse med vores opgave har vi primært benyttet os af at aflæse de rene lydbilleder, som præsenteres ved import af den valgte radiolydfil. Hertil har vi i forbindelse med at kortlægge pause, stemmestyrker samt tale i radiosekvenser benyttet os af programfunktionerne Silence Finder, Frekvensanalyse og Vocal Remover. Ved arbejde med Audacity er en eksakt aflæsning af lyd og lydbillede, det formmæssige, muligt. Hertil synes den retoriske aflæsning at arbejde med det hørmæssige og mavefornemmelse(retorisk menneskesyn; ikke skeln mellem fornuft og følelse), hvorfor disse to aflæsningstyper supplerer hinanden. Analysemetode Vores analyse er todelt, idet den består af en form- samt sekvensanalyse. Disse har til formål at anskueliggøre forskellige aspekter i radioprogrammerne, hvilket kan virke opklarende i forhold til projektets endelige diskussion og konklusion. Formanalysen har det mål at demonstrere en længere programsekvens delelementer 5.1 ANALYSE Følgende analyseafsnit indeholder formanalyse og sekvensanalyse af udvalgte P1 og P3-udsendelser. Formanalyserne er kortlagt ud fra de første 17,5 minutter af programmerne. Hertil analyseres en sekvens på fem minutter. Sekvensanalyserne kortlægges ud fra en

17 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 17 / 31 analysemodel udarbejdet ved tidligere præsenterede teoriers kvaliteter. Sekvensanalysemodel Analysemodellen er præsenteret ved tre typer af greb, som synes væsentlige i forbindelse med det dialogiske aspekt i radio. Disse greb indeholder elementer til at påvise teknologisk/journalistiske, semantiske samt paraverbale udtryk i en radioudsendelse. En formanalyse er i det følgende kortlagt med det formål at påvise en længere programsekvens delelementer samt disses placering, længde og indhold. Denne kortlægning kan virke opklarende i den senere diskussion af hhv. P1 og P3 s inklusionskvalitet. 5.2 Formanalyse P1 Formanalyse, Kulturnyt,

18 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 18 / 31 Af nedenstående fremgår, at P1 næsten udelukkende benytter sig af tale, enten via vært eller interview. Dette uden støtte af musik eller baggrundslyd. Alene ved intro er der tale om lydoverlapning, dette i forbindelse med jingle. Hertil optræder kun ét musiknummer, grundet fejring af en central kulturel musiker. Yderligere kan en formanalyse påvise evt. pauser i en lydsekvens(nærmere omtale i sekvensanalysen) P3 Formanalyse, Smag på P3,

19 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 19 / 31 P3 er styret af musiknumre og sekvenser, hvilke præsenteres af korte overlappende værtindslag. Værd at bemærke er, at der på intet tidspunkt forekommer mellemrum mellem lydindslag. Yderligere kan en formanalyse påvise evt. pauser i en lydsekvens(herom senere).

20 Humanistisk-Teknologisk Bachelor 2. semester Radiodialog Gruppe 4b 20 / Sekvensanalyse Analyse af radiofrekvens; P1 Kulturnyt ( ) Teknologisk/journalistiske greb Mikrofonplacering Gennem sekvensen benyttes to typer af mikrofonplacering. Optagelsen af værtens indlæg er næroptagelse. Her er kun værtens stemme i fokus, hvorfor stemmen er yderst betydningsbærende. Hertil er der ved intervieweren ligeledes benyttet en næroptagelse. Mikrofonplaceringen af den interviewede er af en anden type, en halvtotal-optagelse. Baggrundsstøjen sætter her hele interviewedes stemning, hvilket medfører, at de udtalte ord ikke i sig selv er betydningsbærende. Det forekommer tydeligt for lytteren, at den interviewede skal forstås som en del af det miljø, som den interviewet referere til. Communicatio/Communio Kommunikationsformen i programmet er kognitiv og appellerer herved til lytning som primæraktivitet. Programmet formidler fakta og information på en saglig måde, hvilket kræver lytterens fulde fokus for at undgå at miste pointer, der kunne være betydningsbærende for resten af programmet. Soundshape/Soundscape Soundshape kan aflæses ved at se på programsekvensens lydbølger. Hertil er Audacity benyttet som teknologisk analyseredskab. Denne sekvens synes præget af brede bølger, tale. Ved et synkront snit af det samlede lydbillede, soundscape, kan for- og baggrund kortlægges(se bilag figur 5). Med fokus på det verbale og non-verbale aspekt af lydsekvensen benyttes endnu engang Audacity til at synliggøre analyseresultatet. Det vokale lydbillede er i Audacity fjernet, hvorfor alene baggrundslyd og musik er påvist(se bilag figur 6). Herved fremstår det, at P1- lydsekvensen næsten udelukkende er præsenteret ved tale samt enkelte lydpassager ved jingle. Denne renhed i lydbilledet kræver en særlig form for lyttemodus(omtalt i ovenstående). Retoriske greb Tempo Ved værtens præsentation af dagens emner benyttes et lavt tempo, idet der ønskes en tydelig opridsning af emneindholdet for programmet. Værten ønsker ikke at miste sine lyttere ved et for højt tempo. Da værten efterfølgende præsenterer sig selv øges tempoet, hvilket viser, at programmets fokus er at formidle et sagligt indhold, ikke at skabe form omkring en radiojournalist; dette kunne forstyrre det saglige fokus. Ved oplæg om Cannes sættes grundtempoet, hvilket fortsættes gennem resten af sekvensen. Dette gør, at lytteren ikke skal anstrenge sig for at følge med i værtens talestrøm. Ved skift til intervieweren fortsættes grundtempoet både ved interviewspørgsmål og afrunding på selve interviewet. Dog er der et kort temposkift, da den interviewet skal besvare det første spørgsmål. Dette bevirker, at lytteren gøres opmærksom på, at det nu er foretaget et sceneskift. Styrke Ved præsentation af dagens emne benytter værten sig af en høj stemmestyrke. Dette medfører, at værten indikerer, at indlæggets indhold er yderst vigtigt for de efterfølgende indlæg. Efter præsentationen af dagens emner skiftes til grundstyrke. Ved skift til interviewer og den interviewede fortsættes grundstyrken, hvilket gør, at lytteren ikke føler sig overrumplet af hverken værten, intervieweren eller den interviewede. Pause Pause i P1-sekvensen påvist i Audacity via funktionen Silence Finder, angivet ved S (se bilag figur 7). Den store mængde af silence, understøtter lytterens følelse af inklusion, idet det indebærer en følelse af konstruerede taleturer ; i samtalekunst betegnet ved det tidspunkt, hvor ordet i en dialog gives til den anden part. I udvalgte sekvens forekommer pause ved præsentation af dagens emner. Her benytter værten sig af en kort pause mellem

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer

Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Kommunikation & Personlig Performance M1 Rådgiveruddannelsen Østlige Øer Efterår 2008 Dag 1 Kropsproget i rådgivningssamtalen kl.10:00 Velkomst og siden sidst Erfaringer fra AL dagene Hvad er kommunikation?

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD

EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD EN FILM SIGER MERE END TUSIND ORD BACHELOR PROJEKT MAJ 2015 RESUME Bachelorprojektet har, med et hermeneutisk og socialkonstruktivistisk udgangspunkt, undersøgt, skildrer en fødsel og hvordan billedet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Modulationer i trådløs kommunikation

Modulationer i trådløs kommunikation Modulationer i trådløs kommunikation Valg af modulationstype er et af de vigtigste valg, når man vil lave trådløs kommunikation. Den rigtige modulationstype kan afgøre, om du kan fordoble din rækkevidde

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere