Jakob Hviid Køhlert Andet semesterprojekt Radio - et dynamisk medie Jens Kristian Heesche Hansen Radio Et dynamisk medie.

Transkript

1 Radio Et dynamisk medie Gruppe 4 A Jakob Hviid Køhlert Andet semester 2013 Vejleder: Sine Carlsen 1 10/6/2013

2 Abstract In the report, we have worked with auditive communication in radio, and the various journalistic, structural and rhetoric means used in the dissemination of a topic relevant to the public. To answer our questions, we've looked into the various forms of radio listening. We have analyzed the speech used by the hosts in a selected radio broadcast, the use of methods from new journalism in the content presented by the hosts, and the connection between entertainment and the dissemination of serious topics. Furthermore we have analyzed the structure of the radio broadcast, to describe the various means used by the host to get the listener to shift between the various modes of listening. We have looked into the technological development of the radio, and we discuss the various modes of distribution methods and the impact they have on the contents of radio broadcasts. Additionally we have looked into the relation between form and content in the selected radio broadcast and radio broadcast in general, to determine how it functions, and the changes it makes in the structure of the broadcast. The report results in a discussion about the various structural and rhetorical means used in the broadcast, and a conclusion, presenting the answers we have found during our project work. 2 10/6/2013

3 Disposition Indholdsfortegnelse Abstract...2 Disposition...3 Indledning...5 Problemfelt...6 Motivation...6 Problemformulering...7 Problemstillinger...7 Afgrænsning...7 Semesterbinding...8 Krav til radioprogram...8 Indledning til krav...8 Kravene...8 Gennemgang af Krav...9 Formål med krav...10 Teori...10 Radioens teknologiske udvikling...10 Ørsted...10 Hertz...11 Marconi...11 Poulsens Lysbuesender...11 Lyngby senderen...12 Auditiv semantik...12 Indledning...12 Det journalistiske præg i auditiv formidling...13 Den journalistiske tilgang...13 Lytteformer...14 Primære aktivitet...14 Parallel aktivitet...15 Sekundær aktivitet...15 Soundscape og Soundshape - Radioens rammer...15 Kommunikationsformer...16 Kognitiv kommunikation...16 Emotionel kommunikation...16 Pragmatiske kommunikation...16 Æstetisk kommunikation...16 Tale og udtryksformer...16 Indledning...16 Omstændighederne...17 Formål...17 Tempo...18 Tryk...18 Pauser...18 Volumen...18 Artikulation...19 Journalistik...19 New Journalism...19 Analysemodel /6/2013

4 Analysemodel...20 Forklaring og begrundelse af analysemodel...21 Analyse...24 Valg af Radioprogram...24 Indledning...24 Krav...24 Begrundelse for krav...24 Gennemgang af valg...25 Valg af kanal...25 Valg af program...25 Strukturanalyse...26 Forklaring af faste dele af programmet...26 Per Vimmers Quizen...26 Citatindekset...27 Tv indekset...27 Pollental og farvandsudsigter...27 Overordnet programstruktur af program Indledning...28 Struktur...28 Overordnet programstruktur af program Indledning...30 Struktur...30 Analyse af sekvens Indledning...32 Tempo...32 Pauser...32 Tryk...33 Volumen...33 Baggrundsmusik...34 Lydeffekter...34 Baggrundstøj...34 Artikulation...35 Sekvens analyse Indledning...35 Tempo...35 Pauser...35 Tryk...35 Volumen...36 Lydeffekter...37 Baggrundsmusik...37 Artikulation...37 Journalistik...37 Fortællende journalistiske virkemidler benyttet i sekvens Diskussion...38 Indledning...38 Struktur...39 Form kontra indhold...40 Distribution...40 Formidling kontra underholdning...41 Konklusion...42 Perspektivering...43 Litteraturliste /6/2013

5 Bilag...44 Bilag Bilag bilag Bilag Bilag Bilag Indledning Vi lever i en tid der bliver mere og mere visuelt præget. De gamle metoder hvorpå man plejede at formidle et emne, bliver langsomt ændret for at tilpasse sig de nye vilkår som den nye teknologi der er kommet frem de seneste år medfører. De gamle mediers formidlingsmetoder har også været nødt til at tilpasse sig for at kunne overleve. I denne rapport er fokus på hvordan det udelukkende auditive massemedie, radiotelefoni, formidler viden omkring samfundsrelevante emner. Færre og færre unge mennesker holder sig orienteret omkring hvilke debatter der kører i samfundet, og det på trods af at det aldrig har været lettere at få adgang til information. I rapporten er der taget udgangspunkt i radioprogrammet Monte Carlo, der bliver sendt på Danmarks Radios ungdomskanal P3 hver dag i tidsrummet Deres program, der i gennemsnit havde en million lyttere om ugen i 2012, 1 er målrettet et ungt publikum, og formidler aktuelle samfundsrelevante emner på en uhøjtidelig, satirisk måde. I rapporten opstilles en analysemodel, og med udgangspunkt i denne, analyseres der 2 sekvenser fra Monte Carlo programmer, med fokus på brugen af virkemidler fra den fortællende journalistik og brugen af retoriske talekvaliteter. Yderligere vil 2 Monte Carlo programmer i deres fulde længde blive analyseret i en strukturanalyse, i et forsøg på at forstå hvilke virkemidler programmet benytter sig af i deres formidling, og for at opnå en forståelse af den succes programmet nyder, på trods af at det er et udelukkende auditivt medie, der sendes på en gammel medieplatform. Rapporten vil yderligere se på radioens teknologiske udvikling. Derudover vil rapporten kort se på den digitale distributionsmulighed der er kommet over de seneste år, podcast, og diskutere fordele og ulemper ved de forskellige distributionsmetoder. 1 'Monte Carlo' hylder de åbenmundede, Torben Kloster, dr.dk, 1/11/ /6/2013

6 Problemfelt Unge i alderen følger generelt ikke meget med i de store samfundsrelevante debatter 2. Samtidig er der en tendens til at mange unge, derudover ikke hører så meget radio, som andre demografiske grupper 3. Derudover er der en klar tendens til at underholdningsprogrammer, er langt mere tiltrækkende for unge mennesker, end videnskabelige eller intellektuelle programmer, hvilket bl.a. ses på P1's lyttere, som i gennemsnit er ældre end på andre kanaler 4. Derfor ser vi en sammenblanding af at disse to typer programmer, kan give en lettere formidling til unge mennesker, som derfor gør at de både er underholdt, og samtidig bliver informeret af de udsendelser de ser og hører. For at tage et godt eksempel på dette, er der kanal på Youtube, som hedder Vice. Her tager producenten af disse dokumentarer udgangspunkt i, at der skal ske noget spændende for brugeren. Der bliver derfor rejst rundt i verden for at opfange nogen af verdens brændpunkter på film, hvor i man følger en type mennesker, som gør noget for enten at overleve, udfordre eller konstruere forskellige artefakter. På samme måde kan man også lave andre oplysende programmer, som både tager udgangspunkt i det oplysende og det underholdende. I dette perspektiv vil vi gerne have fokus på den auditive form af disse. Motivation Vi syntes det er spændende at se på sammenspillet mellem underholdning og oplysning i radiomediet, da det er et gammel medie der stadig har en stor andel af befolkningen som lyttere. Dette er samtidig med at der i radioens levetid er opstået andre konkurrerende medieplatforme, der øger udbuddet af underholdning og information voldsomt. Samtidig er vi i en kritisk ungdomssituation, hvor unge generelt ikke følger så meget med i den offentlige debat, hvilket muligvis kan begrundes med alle de andre aktiviteter der er at tage sig til. Vi er også fascineret af de mange muligheder, der ligger i måden hvorpå radiomediet kan benyttes. At radioen både kan være den primære aktivitet for lytteren, og så ændre sig til at være noget lytteren laver sekundært, mens lytteren er i gang med en anden aktivitet, for til sidst også at kunne fungere som leverandør af baggrundsmusik, en slags musikmøbel. Fascinationen ligger især i måden hvorpå et radioprogram kan bruge forskellige virkemidler, for at 2 Jakob Elkjær, Kirsten Drotner, Jan Dohrmann, /6/2013

7 få lytteren til at skifte imellem de forskellige lytteformer, for at opnå en speciel effekt eller for at få formidlet et emne til en lytter med udelt opmærksomhed. Problemformulering Hvordan laver man et oplysende program, der involverer lyttere fra en bestemt demografisk gruppe, og hvilke virkemidler benyttes der for at fange lytterens opmærksomhed? Problemstillinger Hvilke virkemidler benytter radioprogrammet sig af for at fange lytterens opmærksomhed? Hvilken betydning har udviklingen i distributionsmåden for radioprogrammer haft for indholdet i radioprogrammet? Hvordan påvirker samspillet mellem form og indhold det formidlede emne? Hvilke journalistiske metoder benyttes der i formidling gennem et auditivt medie? Afgrænsning I dette projekt har vi valgt udelukkende at beskæftige os med auditiv formidling, og hvilke virkemidler der benyttes til dette. Vi har derfor valgt et udelukkende auditivt medie, radioen, og taget udgangspunkt i et eftermiddagsprogram der formidler nutids- og samfundsrelevante emner. Vi har kun udvalgt et program, og ikke flere, da vi udelukkende var interesseret i at forstå hvorfor et enkelt program kunne opnå en enorm popularitet på et medie, der er over 100 år gammelt, og som ikke er visuelt. Udgangspunktet for analysen har været et fokus på virkemidlerne, og der er derfor ikke taget speciel hensyn til emnet der bliver taget op i de udvalgte programmer, men derimod på de forskellige talekvaliteter der bliver benyttet af værterne i formidlingen af emnet. Vi har valgt et program hvor hovedparten af lytteren hører det over en FM-frekvens, men som også bliver udgivet som podcast. Dette er gjort for at kunne trække paralleller mellem måden hvorpå programmet bliver udgivet og programmets form og indhold og strukturelle opbygning. Derudover har vi valgt et program lavet af unge og målrettet unge mennesker. Dette er gjort da vores fascination udsprang af den store andel af unge lyttere, på trods af en faldende interesse overfor nyheder i denne målgruppe. 5 Vi har yderligere valgt at ligge ekstra fokus på de virkemidler radioprogrammet benytter sig af for 5 Jakob Elkjær, /6/2013

8 at få lytteren til at skifte lytteform. Dette udspringer fra en fascination af de mange forskellige måder en lytter kan vælge at lytte til en radioudsendelse på. Semesterbinding For at opfylde den dimension der er i semesterbindingen, "Teknologiske Systemer og Artefakter" vil der i dette projekt blive kigget nærmere på radioens teknologiske udviklingking, og den ændring der sker i et radioprograms strukturelle opbygning når den både udsendes som FM signal og udgives som podcast. Projektet knytter sig yderligere også til dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund, da vi vil beskæftige os med de virkemidler der bliver benyttet i formidlingen af et nutids- og samfundsrelevant emne over en teknologisk artefakt. I forbindelse med denne dimensionen er det oplagt at se på måden hvorpå radioen bliver benyttet på forskellige måder, da dimensionen beskæftiger sig med samspillet mellem mennesker og teknologi. I forbindelse med denne dimensionen er det relevant at tage udgangspunkt i programmet Monte Carlo, da dette program beskæftiger sig med formidlingen af nutids- og samfundsrelevante emner ud fra en subjektiv tilgang til disse. Krav til radioprogram Indledning til krav Vi har opstillet disse krav, efter vores problemformulering og problemfelt. Hvis vi skal have et program som folk både vil og kan høre, er disse krav nødt til at være opfyldt. Kravene er derfor bestemt ud fra, som nævnt før, problemformulering, derudover fra statistikker og fra grundlæggende viden om radioprogrammer. Desuden skal programmet være målrettet de unge mellem 12-39, da det er i denne målgruppe at folk generelt ikke følger så meget med i nyhederne 6 Kravene 1. Programmet skal være underholdende 2. Programmet skal være oplysende 3. Programmet skal have en stor del musik 4. Det skal være målrettet det yngre publikum Programmet skal være indbydende at lytte til 6 Jakob Elkjær, /6/2013

9 6. Programmet skal være opbygget, som man ikke nødvendigvis er nødt til at følge med i programmet hele tiden 7. Programmet skal være tilgængeligt på flere tidspunkter ind lige når udsendelsen kører på kanalen 8. Programmet skal være opbygget, så det både er godt for lytteren der følger med hver dag, og for lytterne der ikke så ofte hører programmet 9. (Programmet skal være opbygget, så det kan blive sendt med dagsaktuelle nyheder) Gennemgang af Krav 1. For at et program rammer netop gruppen mellem 18-35, vil et program som er underholdende, have en større tilbøjelighed, til at ramme det yngre publikum. Derfor er det vigtigt at den underholdende tone bliver brugt, så der kan skabes en formidlingsvej til det yngre publikum. 2. For at radioprogrammet ikke er et rent underholdningsprogram, ligesom realityprogrammer på tv ofte kan være, vil et radioprogram, der også har en form for information i sig, gøre at programmet, samtidig med at være underholdende også er oplysende. Et program som har begge dele, vil derved kunne formidle, normalt tørre oplysninger, til et ungt publikum, i en humoristisk tone. Et sådan program ville kunne formidle alt fra information om dagens nyheder og politiske debatterer til hvad for nogle uddannelser der kan føre til hvilke job, og hvad disse uddannelser beskæftiger sig med. 3. Radiobrugeren vil i de fleste tilfælde ikke sætte sig ned, og høre koncentreret til et helt radioprogram 7. Derfor er det vigtigt at radioprogrammet ikke bliver for tørt og kedeligt med ren snak. En afveksling i snak og musik, er derfor en mulig løsning. Det er dog svært at finde en musik type, som alle mennesker værdsætter. 4. Da det er det yngre publikum som i de fleste tilfælde springer nyhederne over, er det vigtigt at det er netop denne målgruppe som programmet henvender sig til. 5. For at lytteren kan holde ud at høre programmet over en længere tidsperiode, er det vigtigt at programmet ikke bliver for irriterende at lytte til. Det er derfor vigtigt at programmet har et godt lydbillede at høre på. 6. Da unge i mange tilfælde kan have svært ved at få hørt et helt radioprogram fra start til slut, er det vigtigt, at det for lytteren ikke er nødvendigt at have fokus på udsendelsen i løbet af hele programmet, der bliver sendt. Dette gør at det, for lytteren, er muligt at lave noget andet, imens at udsendelsen kører, også selvom at lytteren kan være nødt til at forlade lyden fra radioen i både længere og kortere tid. 7 Bille, Fridberg, mfl., 2004, side /6/2013

10 7. Ofte vil radioprogrammet blive sendt ud gennem radiosignaler til brugerens radio. Dette betyder at brugeren kun kan høre radio, når programmet bliver sendt. Dette er ikke altid muligt for alle lyttere, og det er derfor vigtigt at der er en måde, hvorpå at programmet kan høres på andre tidspunkter. 8. Da lytteren ikke altid for hørt programmet, er det en vigtig ting, at programmet er let at følge med i, selvom det ikke er hørt før. Dette gør også at programmet er lettere for nye lyttere, at adoptere, og gøre til en fast del af ens hverdag. Det sidste krav, er primært rettet mod programmer som sender nyheder. Det er derfor det har fået en parentes omkring sig, da det derfor ikke involverer programmer som bliver lavet for at informere om andre ting ind dagsaktuelle nyheder. 9. For at programmet kan blive sendt med dagsaktuelle nyheder, er det nød til at blive sendt ofte. Ellers bliver nyhederne gamle, og de unge kan ikke nå at få indført et ord i debatten. Det er derfor en god mulighed at sende et program om dagen, eller et program i alle hverdagene. Formål med krav Da vi gerne ville finde en måde at lave et radioprogram på, som kan bruges til at informere unge mennesker, som i nogle tilfælde ikke får samfundsdebatten ind på livet, vil vi gerne finde en lidt mere overordnet måde at lave underholdnings- og oplysningsprogram på. Denne måde at lave radioprogrammer på, skal evt. også kunne bruges af andre instanser, som i nogle tilfælde ville have svært ved at ramme de unge. Teori Radioens teknologiske udvikling I vores opgave beskæftiger vi os med radio og derfor vil vi gerne give et overblik over hvordan radioen er blevet til som teknologisk system. Ørsted Radioens teknologiske udvikling starter tilbage i år 1820 med Hans Christian Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme 8. Ørsted opdagede at hvis man tog en ledning der løb strøm igennem, hen ved siden af et kompas, så ville kompasnålen flytte sig ift. retningen 8 Skruen uden ende, s /6/2013

11 strømmen bevægede sig gennem ledningen i. En fransk telegraf-embedsmand foreslog i 1854 at man kunne omdanne lydsvingninger til elektriske svingninger, men i samtiden mente man ikke der var behov for at sende lyd. Hertz Heinrich Hertz er kendt for at være den første der sendte og modtog elektromagnetiske bølger. I en serie eksperimenter i 1880 erne lykkedes det Hertz, ud fra James Clark Maxwells teori om elektriske bølger, at bygge en opstilling der kunne frembringe og opfange elektromagnetiske bølger. Opstillingen bestod af et gnistgab mellem to kondensatorplader, der fungerede som sendere. Gnisten der skabtes via højspænding sendte en elektromagnetisk bølge ud i rummet og blev opfanget af en enkelt metalvinding med et mikrometer smalt gnistgab. Når de elektromagnetiske bølger blev opfanget, skabte de en gnist i modtageren. Marconi Hertz var ikke den første til at sende signaler trådløst gennem luften. Det var italieneren Guglielmo Marconi der i 1894 kunne demonstrere en trådløs telegraf på universitetet i Bologna. Det lykkedes ham i 1896 at sende et signal på en afstand af ca. 1 km. Marconi brugte samme princip som Hertz, men i stedet for et gnistgab brugte han en kohære. Kohæren fungerede ligesom gnistgabet på Hertz modtager. I et glasrør sidder der to metalskiver, den ene forbundet til jorden, den anden til en antenne. Imellem metalpladerne ligger der løst metalpulver som normalt ikke er forbundet, men når en elektromagnetisk bølge rammer, skabes der en forbindelse mellem metalpartiklerne. Forbindelsen leder strøm til en elektromagnetisk hammer, der med en stift banker et hul i strimlen. Sådan kunne der nu sendes morsekode trådløst. Den trådløse telegraf blev ret hurtigt populær blandt søfarten. Den gav rederierne mulighed for nemmere og hurtigere at omdirigere deres skibe til havne, hvor lasten ville være mere værd. Hurtigt blev telegrafen også brugt til at kalde efter hjælp ved skibsulykker, hvilket førte til at USA i 1909 vedtog en lov der påbød alle passagerskibe at have en telegraf om bord. Poulsens Lysbuesender Marconi s opfindelse havde sine begrænsninger, da man ikke kunne parre modtagere og sendere. Når et signal blev sendt ud ville alle der var inde for rækkevide modtage signalet. Det løste 11 10/6/2013

12 Valdemar Poulsen i 1902 ved hjælp af sin opfindelse lysbuesenderen. Lysbuesenderen fungerede ved, at skabe en lysbue, i stedet for at skabe en gnist. Lysbuen bliver, i modsætning til gnistgabet ved med at sende bølger i en bestemt frekvens. Han havde skabte en bærebølge 9, der består af elektromagnetiske bølger i samme frekvens og amplitude. Bærebølgen kunne så bruges til at parre en sender og en modtager, ligesom man kan indstille ens radio på f.eks. 93,9 MHz for at modtage P3 fra København senderen. Denne bærebølge kunne man så modulere ved hjælp af amplitudemodulering(am) eller en frekvensmodulering(fm). Lyngby senderen Poulsen fik i 1904, med hjælp fra to velhavende forretningsfolk, mulighed for at teste sin opfindelse, da de byggede Lyngby senderen. Lyngby senderen blev testet med en modtage station i Esbjerg. Lyngby radioen blev senere overtaget af staten i 1917, for at kunne kommunikere med England under første verdenskrig hvis telegrafkablerne blev afbrudt. I starten var det ikke tilladt at lytte med på signalet, men i 1920 erne blev der lempet på loven, og der blev udstedt licenser til radioejere. I 1920 erne startede man også med at sende grammofonmusik fra Lyngby senderen. Indimellem kom der også musikere derud for at optræde live. En aften i 1923 skulle journalisten Svend Carstensen annoncere en fredagskoncert, men han havde et telegram i lommen om skandalen i Landmandsbanken. Han improviserede og sagde Nu kommer radioavisen og læste derefter telegrammet op. I 1925 kom der et regeringsindgreb der overtog de radioer som i mellemtiden var åbnet i Jorcks Passage og Ryvangen. Indgrebet gav postvæsenet monopol på radioudsendelser, og dette skabte Statsradiofonien. Samtidig indførtes en betaling på en radiolicens på ml kr 10. Auditiv semantik Indledning Det der gør radio specielt, er at det udelukkende er et auditivt medie, hvilket betyder at radiolytning typisk er en aktivitet der foregår parallelt med andre aktiviteter, hvor lytteren løbende skifter fokus fra lytningen til de parallelle aktiviteter. Lytteren bruger bevidst radio som en parallel aktivitet, som en del af det akustiske miljø 11. Dette betyder at radio ikke kun kan ses som en medie der transmitterer viden, men som et medie der indgår i en relation med lytteren. Carin Åberg mener radio skaber en helt ny situation hvori kommunikationen foregår. Situationen man kommunikerer i giver en indforstået mening og indhold, til en ellers ufuldstændig samtale. Hun 9 Espen Fogh, Trådløs, 1998, Post & Telegraf Museum, s Espen Fogh, Trådløs, 1998, Post & Telegraf Museum, s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s /6/2013

13 mener derfor ikke at der er grund til at tro, at dette forhold af meningsfuldhed i sproget ikke også forefindes i snak via radio 12. Hun beskriver radio som en situation hvor deltagerne er delt i rum og også nogle gange i tid, hvilket kan være med til at bestemme muligheden for kommunikation og derfor skal situationen ikke bare redefineres men rekonstrueres ved hjælp af lyd. I nogle tilfælde bliver selve budskabet alene formuleret i lyd. Det journalistiske præg i auditiv formidling Ifølge Carin Åberg kan man dele de tekster der beskæftiger sig med radio som en måde at kommunikere på op i 2 grupper. Dem der ser radiokommunikationen som journalistisk udformet og dem der ser det som æstetisk udformet. 13 Når man søger på definitionen af journalistik, får man det meget brede svar at journalistik handler om at indsamle og formidle fakta, nyheder og meninger gennem massemedierne. 14 At gøre disse ting fyldestgørende kræver at lytteren fokuserer koncentreret på at høre hvad der bliver sagt i radioen. Dette er ikke altid en selvfølge, da det at lytte til radioudsendelser kan foregå både som en primær aktivitet, en parallel aktivitet eller en sekundær aktivitet. 15 I den journalistiske tilgang til at formidle auditivt er der derfor en fokus på selve ordet, eller sproget (accent, tryk, dialekt og lignende), og alle de non-verbale elementer ses, hvis ikke de er med til at fremhæve eller underbygge sproget, som en distraktion eller et lydteknisk problem (Baggrundsstøj, afstand til mikrofonen, baggrundsmusik osv.). 16 Ifølge Carin Åberg bliver radiojournalister også oplært i at "skrive til øret" eller at læse en tekst som det "ville være blevet sagt". 17 Dette sker da det ofte kan være svært at holde et koncentreret fokus hvis teksten, og dermed sproget bliver for tungt. Fremstilling sker i denne type formidling hovedsagligt gennem kognitiv kommunikation. Den journalistiske tilgang Når man skal analysere radioprogrammer fra en journalistisk vinkel har Hans-Jürgen Bucher opstillet 5 kriterier med hvilke man kan analysere den information programmet giver. Det første er den journalistiske udformning af radioprogrammet. Er det muligt at skelne mellem reportage, nyhedstelegram, overblik, interview, kommentar og snakken der foregår i studiet. 12 To the Question of Sounds in Radio Analysis, Carin Åberg i Nordic Review 1/1997, ISSN , s Åberg, Carin; The sounds of Radio, /4/ Åberg, Carin; The sounds of Radio, Åberg, Carin; The sounds of Radio, Åberg, Carin; The sounds of Radio, /6/2013

14 Hvordan selve programmet er lavet. Er det en enkelt speaker, eller er der flere? Består udsendelsen udelukkende af stemmer eller indeholder den også andre lyde? Hvordan programmet bliver udført. Hvordan er udsendelsens muligheder for dialog brugt til at videreføre informationer? Det journalistiske perspektiv. Udtrykker journalisten subjektive holdninger til det emne der bliver fremlagt? Kildekritik. Hvor nemt og er det overhovedet muligt for lytteren at finde ud af hvor informationer der bliver fremlagt i udsendelsen kommer fra? Ved at sammenligne hvor lang tid der bliver brugt på de forskellige, hævder Bucher man er i stand til at finde ud af hvor "seriøse" eller "kommercielle" de forskellige programmer er, eller til at kategorisere udsendelserne. 18 Lytteformer Åberg adskiller radio som medie fra de andre mere visuelle medier, da hun mener det er er et medie der er en integreret del af ens hverdagsaktiviteter...radio seems more integrated in the very projects of everyday activities Hun har ved at se på tidligere studier delt radiolytning op i tre forskellige kategorier, afhængigt af mængden af koncentration, der kræves fra lytteren for at afkode og forstå indholdet i radioprogrammet. Primære aktivitet Radiolytning bliver en primær aktivitet, når radiolytteren vælger at fokusere på indholdet i programmet, det foregår dog ofte mens man laver noget andet der ikke påvirker lytningen. 20 Der er et fokus på indhold der kræver koncentration. Brede soundshapes kombineret med forskellige udtryksmidler på samme tid er ikke noget problem, men er heller ikke nødvendigt. Her har lytteren typisk bevidst gået efter programmet, det er en målrettet radiolytning. Den mest relevante kommunikationsform er den kognitive. 21 Når Radioen er den primære aktivitet er der mulighed for blandt andet at give intellektuel tilfredsstillelse, hjælpe med at opnå viden omkring vigtige sociale fakta og værdier, undervise, videregive information og endda at levere musik med underholdning for øje Åberg, Carin; The sounds of Radio, The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s To the Question of Sounds in Radio Analysis, Carin Åberg i Nordic Review 1/1997, ISSN , s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s /6/2013

15 Parallel aktivitet Radiolytning som en parallel aktivitet foregår typisk ved at lytteren flytter fokus fra radiolytning til en anden aktivitet og tilbage igen. Det bliver her kritisk at have formaliserede og stereotypiske meningsgivende udtryksformer, når radioen bliver fokus for opmærksomhed. Lytteren skal også hurtigt kunne begribe hvad det alt sammen handler om 23. Det muliggøres ved at bruge let genkendelige mønstre, der gentages gennem dag/ugen og som fortæller om indholdet eller musikken i programmet. De mest relevante kommunikationsformer er den emotionelle men den pragmatiske er ikke ekskluderet. 24 Denne form for radiolytning gør at radioen kan være en følgesvend i tider hvor radiolytteren kan føle sig alene, en følgesvend der altid er til stede og kan underholde under ukrævende manuelt arbejde. 25 Sekundær aktivitet Radiolytningen fungerer som en del af baggrunden, der næsten aldrig kommer i fokus, men bliver en del af stedet og situationen. Man kan analysere radioprogrammets dynamik ved at se radio som en parallel aktivitet, forstået sådan at radio lytning kan foregår samtidig med andre aktiviteter. Radioen kan her fungere som et musikalsk tapet, fremme koncentration eller hjælpe med at skabe et bestemt tempo og mønster i dagligdagen. 26 Soundscape og Soundshape - Radioens rammer For at forstå dynamikken i radio, kan man dele det op i to dimensioner soundscape, som beskriver de lydbilleder der foregår samtidig og soundshape, som det fortløbende flow af lydens begivenheder og deres sammenspil. Kompleksiteten i soundshape og soundscape har stor betydning for om radioen bliver i baggrunden, ligesom antallet af brugte typer af udtryksmidler. Soundscape er det der skaber "settingen" for lydbilledet. Det er lyde der hjælper os med at skabe relationer mellem det vi hører og det vi skal forstå. Lydene kan forekomme i forgrunden, mellemgrunden og baggrunden af lyd spektret, og alt efter hvilken type program man hører er der forskellige forventninger til de brugte kommunikationsformer i radioprogrammets soundscape. Soundshape er det samlede lydbillede, der over tid bestemmer hvorpå man lytter til radioen. Ændringer i det ene medfører også ændringer i det andet, da soundscape hjælper med at definere soundshape, og soundshape skaber vores opfattelse af soundscapet. 23 The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s /6/2013

16 Kommunikationsformer Communicatio og communio skal ses som to poler på et kontinuerlig scala. communicatio communio kognitiv - emotionel - pragmatisk - æstetisk Kognitiv kommunikation Kognitiv kommunikation skaber i radioen en mulighed for at levere viden på en effektiv måde, og er den primære kommunikationsform i radioprogrammer der er skabt til radiolytteren der lytter til radio som sin primære aktivitet. (eg. undervisningsprogrammer, nyhedsudsendelser, anmeldelser og lignende.) 27 Kommunikationen foregår ved formidlingen af fakta og information på en saglig måde, og eventuelle non-verbale lyde er her til for at hjælpe med at viderebringe det ønskede. Emotionel kommunikation Emotionel kommunikation muliggør en mere symbolsk fortolkning og til en vis grad en lytning, hvilket gør elementer af en mere perceptual karakter vigtige, f.eks. hvordan stemmer lyder og de melodiske og harmoniske elementer af musik. Pragmatiske kommunikation Pragmatiske kommunikation gør at radio bliver en mere praktisk foranstaltning, hvor radioen ligger i baggrunden og ikke er i fokus. Lytningen foregår mens lytteren er i gang med andre projekter og radioen. Radioen ligger i baggrunden og er med til at sætte et arbejdstempo og en måde at måle eller signalere tid, ved hjælp af cues og specielle signaler, der ligger som signifikante ændringer i soundshape, f.eks. nyhederne om morgenen pr. halve time, mens man gør sig klar til dagen der kommer. Æstetisk kommunikation Æstetisk kommunikation er mere en slags musik møbel, der ligger i baggrunden og præger stemningen/situationen, men indeholder ikke nogle beskeder der skal tolkes eller forstås. Tale og udtryksformer Indledning For at forstå dette afsnit, er det vigtigt at forstå hvordan teorien til at lave et radioprogram, er opbygget efter hvordan man holder en tale. Teorien for taler kan i de fleste tilfælde føres direkte videre til en radiovært. Det kan gøres fordi, når en radiovært snakker i programmer, er det både vigtigt at snakke tydeligt, og forstå hvordan ens stemmeføring skal ligge. Derudover går de andre 27 The Sounds of Radio - On radio as an auditive means of communication, Carin Åberg, s /6/2013

17 dele af afsnittet også igen, i radioværtens form for tale, og fremføring af talen. På grund af dette, kan der skabes en parallel mellem en taler og en radiovært. Radioværtens opgave er at skabe en tale, hvor lytterne til programmet, har en interesse i at følge med, og forstå indholdet der bliver formidlet. Præcis ligesom en taler til en generalforsamling, en debat eller andre anledninger. Omstændighederne For at talen kan opfylde sin hensigt er det nødvendigt, at taleren forholder sig til, hvilke omstændigheder talen holdes under. Her er det faktorer såsom tid og rum, der er væsentlige at forholde sig til. Taleren skal overveje, hvornår på dagen talen holdes, hvor lang tid der er til rådighed og om talen afholdes på en særlig dag. 28 Taleren skal ligeledes overveje hvilke fysiske rammer, der er for fremførelsen af talen. Dette kræves af taleren, idet forskellige omstændigheder kræver forskellige formidlingstyper. Taleren skal være bevidst om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at formidle talens indhold. Taleren skal være i stand til at fange og fastholde publikums opmærksomhed, nysgerrighed og interesse. For at dette er muligt, så skal taleren kunne disponere sin tale. I starten af talen vil taleren have publikums fulde opmærksomhed. Det er vigtigt netop denne del af talen, at taleren skaber en interesse hos publikum, da dette er afgørende hvordan vil opfatte resten af talen. Publikum er delt mellem, hvad de forventer at taleren siger, og hvad taleren reelt siger. Det er ikke muligt for publikum at fastholde koncentrationen gennem hele talen. Publikum vil derfor forsøge, at finde de mest centrale pointer i talen. Derfor skal taleren vide, hvad der er særligt vigtigt og i hvilken rækkefølge indholdet bør præsenteres. 29 Der skal være en logisk sammenhæng. Formål Der må ikke herske tvivl blandt publikum, omkring det centrale i talen. Taleren skal derfor på forhånd kunne definere, hvad formålet med talen er. Er det uklart for publikum, hvad der er centralt i talen, så vil talen risikere at forekomme kedelig og ligegyldig. For at finde det centrale i talen er det nødvendigt at afgrænse emnet og etablere et fokus i talen. Talerne skal være i stand til at opstille argumenter, der støtter op om talens indhold og budskab. Ved at vælge få argumenter er det muligt at gå i dybden med disse, og på den måde skabe troværdighed, idet god argumentation er konkret argumentation. 28 Gabrielsen & Christiansen, Talens magt, 2010 s Gabrielsen & Christiansen, Talens magt, 2010 s /6/2013

18 Tempo Taleren skal have et passende grundtempo i talen. Der er konsekvenser forbundet ved at have et grundtempo, som ikke passer til talen. Er grundtempoet for hurtigt, så vil der være ord, som publikum ikke høre. Dette vil kunne skabe forståelsesproblemer, som kan resultere i, at publikum mister væsentlige pointer i talen. Er grundtempoet i talen for langsomt, kan publikum miste interessen. Taleren kan bevidst bruge tempo til at påvirke publikum. Sætter taleren tempoet op, så skærpes publikums opmærksomhed. Sætter taleren tempoet ned, så er det muligt, at vægte ord, samt understrege vigtige pointer i talen. Temposkift i talen skaber dynamik og det er derfor væsentlig at taleren vurderer, om talen kan rumme temposkift. Tryk Tryk lægges på ord og stavelser. Trykkets placering bestemmer, hvilken betydning sætningen får. Placering af tryk er med til at betone talen, og det kan bruges til at tydeliggøre vigtige pointer. Taleren skal overveje, hvad der skal gøres interessant, hvad der er centralt og hvad der skal understreges. Pauser Pauser skaber muligheden for, at publikum kan forholde sig til talens indhold. En tale fremføres i øjeblikket, og er ikke muligt for publikum selv at tage en pause, når talens informationsstrøm bliver for stor. Pauser er derfor nødvendig for, at publikum kan holde fokus hele talen igennem. Det er ikke muligt for publikum, at lytte til talen og tænke over talens indhold samtidigt. Det er derfor særligt vigtigt at taleren planlægger pauser ind i sin tale. Pauser kan bruges til at understøtte talens indhold, vise talens struktur, skærpe publikums opmærksomhed og skabe intensitet, og derved skabe et klimaks i talen. Volumen Volumen er det lydniveau, som talen bliver fremført i. Volumen afhænger af det fysiske rum og skal være passende til den retoriske situation, som talen fremføres i. Variation af volumen talen igennem kan påvirke publikums opfattelse, dels af talen, men også af taleren. Ved en stigning af volumen kan taleren skabe klimaks, hvor en pludselig ændring til lav volumen kan skabe intensitet. Lange passager med en kraftig volumen kan få taleren til at virke aggressiv, og publikum kan føle sig overrumplet. Lange passager med en svag volumen kan få taleren til at virke tøvende og forsigtig, og publikum skal anstrenge sig for at lytte /6/2013

19 Artikulation Artikulation er talerens udtale. Det er vigtigt at taleren har en klar udtale af talens ord, dog uden at taleren kommer til at over artikulere. Er talerens udtale for tydelig, så vil talen forekomme oplæst. Taleren skal være opmærksom på ikke at sluge ordenes endelser, idet det vil være svært for publikum at forstå, hvad taleren siger. Journalistik New Journalism Op gennem 1960'erne opstod der en ny journalistisk genre der blev kaldt New Journalism. New journalism er en måde at skrive artikler på, der benytter sig af litterære værktøjer for at kunne frembringe en artikel der er realistisk, gribende og opslugende. 30 For at en artikel skulle kunne opfylde disse mål, benyttede journalisterne sig hovedsagligt af 4 forskellige teknikker. 31 Den første teknik er en scene-på-scene opbygning af historien. Den kronologiske linje er afskaffet, og handlingen inddeles i stedet i scener, som tilsammen skaber en helhed. Denne teknik gør journalisten i stand til at springe fra scene til scene og dermed klippe mellem forskellige personer og tider. 32 Den anden teknik der bliver benyttet i New Journalism artikler er brugen af dialog. I stedet for den traditionelle journalistiske udformning med korte spørgsmål fra intervieweren og lange svar fra den interviewede, benyttes der her en direkte gengivelse af en dialog. I New Journalism er det vigtigste ikke udelukkende hvad der bliver sagt, men også hvordan det bliver sagt. 33 Dette kan hjælpe læseren med at få en større forståelse af en persons identitet, og herigennem involvere læseren i artiklen. 34 Den tredje teknik er synsvinkelteknikken. Denne gør op med journalistens rolle som alvidende fortæller, og historien fortælles i stedet ud fra andre aktørers synspunkt. Dette gøres ud fra den overbevisning at et synspunkt ikke er nok for at kunne fortælle en historie fyldestgørende, og fordi at den journalistiske sandhed forandres alt afhængig af hvem der beretter. 35 Denne teknik sætter journalisten i stand til at se virkeligheden fra tredjepersonens synspunkt, men gør også at han nu er bundet til at gengive denne persons tanker og følelser. Journalisten fungerer altså som en flue på 30 Tom Wolfe, The New Journalism 31 Tom Wolfe, The New journalism 32 Jesper Klit, Journalistik og Fiktion Jesper Klit, Journalistik og Fiktion Jesper Klit, Journalistik og Fiktion Jesper Klit, Journalistik og Fiktion /6/2013

20 væggen og lader artiklens personer fortælle. Ved at benytte sig af synsvinkel teknikken, får journalisten muligheden for at springe fra person til person og dermed skifte scene. For at denne teknik skal fungere, og journalisten kunne fortælle hvad en anden person tænker, skal han udføre utrolig meget research, og opleve personen i et væld af forskellige situationer, så han ved hvordan personen vil reagere i en given situation. 36 Nogle journalister vælger også at benytte sig selv som fortæller og berette ud fra deres synsvinkel, eller skrive om sig selv i tredjeperson, og derved blive en slags skjult fortæller. 37 Gør journalisten dette sættes han i stand til at benytte sig af introspektion. Dette kan gøre læseren i stand til, ved at se det fra journalistens synspunkt, at forstå de tanker og overvejelser journalisten har gjort sig i udformningen af artiklen, og derved komme til en bedre forståelse. 38 Analysemodel Analysemodel For at forstå hvorledes et radioprogram opnår popularitet i en spredt demografisk lytterskare, vil vi kigge på sammenspillet mellem form og indhold. Dette vil vi gøre via forskellige fokuspunkter inden for semantik og struktur, benyttelse af talekvaliteter og lydbilledets effekter på den auditive form af udsendelsen. Yderligere vil vi kigge på brugen af virkemidler fra den journalistiske genre New Journalism i formidlingen af information af nutids- og samfundsrelevante emner. Vi vil analysere et program i sin fulde længde, hvor vi vil kigge på strukturen og semantikken, ud fra de nedenstående strukturelle og semantiske punkter. Inden for semantikken vil vi kigge på programmets brug af: Reklamer Underlægningsmusik Musik Live speak Lydeffekter Jingles Nyhedsklip Yderligere vil vi inddele programmet i nogle bredere strukturelle afsnit, med opdeling af 36 Jesper Klit, Journalistik og Fiktion Jesper Klit, Journalistik og Fiktion Jesper Klit, Journalistik og Fiktion /6/2013

21 talesekvenser og musiksekvenser, og sammenligne med andre radioprogrammer for at finde en fast gentagende struktur i det respektive programs opbygning. Efter at have analyseret programmet i sin fulde længde ud fra ovenstående, vil vi analysere en udvalgt talesekvens i programmet, med en varighed på omkring 5-10 minutter. I denne talesekvens vil vi analysere deres brug af retoriske talekvaliteter (Tempo, pauser, tryk mm.), den auditive udformning af lydbilledet, som bl.a. indebærer akustik, lydeffekter og baggrundsstøj. Til sidst vil vi se nærmere på de journalistiske virkemidler med speciel fokus på New Journalism genren. Vi fokuserer på de tidligere nævnte kendetegn ved denne form for journalistik. Disse er scene på scene teknikken, brugen af dialog, brugen af karakteriserende detaljer og journalistens perspektiv. Da vi har fokus på et talt medie, vil vi også prøve at opfange den eventuelle sarkasme der kan blive brugt fra værterne, men dette vil udelukkende være en vurdering fra vores subjektive synspunkt. Forklaring og begrundelse af analysemodel Reklamer Grunden til at vi vælger at tage reklamer med, selv om de ikke kan udvælges og styres af de værter der er i et givent program, er fordi det påvirker selve strukturen af radioprogrammet. Reklamepauser ligger ofte fast på et bestemt tidspunkt, og de kan derfor fungere som referencepunkter for lyttere der muligvis ikke har været med fra starten af programmet, eller lyttere der har været nødt til at forlade deres radio i et kortere stykke tid. Underlægningsmusik Underlægningsmusik er medvirkende til at give udsendelsen nogle bestemte stemninger, og kan bruges af værterne til at underbygge det der tales om. Underlægningsmusikken virker stemningsskabende for lyttere der er nye til programmet, mens rutinerede lyttere kan genkende noget underlægningsmusik som en indledning til et specifikt programsegment. Musik Musik i et radioprogram har flere forskellige formål, men vi vil her hovedsagligt se musik som en måde at skifte lytteform på, og give lytteren en pause fra selve programmet. Det giver lytteren en mulighed for at skifte fra radiolytningen som værende lytterens primære aktivitet, til at lytningen bliver en parallel eller sekundær aktivitet. Live speak 21 10/6/2013

22 Live speak er det der giver hovedindholdet i et program, og definerer selve programmet i sit indhold. Det giver også en grobund for spontanitet i og med det bliver udsendt med det samme. Lydeffekter Lydeffekter kan bruges til at understrege pointer i programmets indhold. De kan også bruges til at fange folks opmærksomhed, lede op til bestemte segmenter og fungere satirisk. Jingles Jingles er programmets kendingsmelodi, og bruges til at give lytteren et genkendelsesforhold til radioprogrammet. Det er dog ikke kun det overordnede program der kan have en jingle. Indeholder programmet forskellige segmenter kan disse også have hver deres jingle. Nyhedsklip Nyhedsklip kan fungere som introduktion og baggrund til et samfundsrelevant emne der så bliver taget op i radioprogrammet. Opdeling i Talesekvenser Vi synes det er interessant at se på selve den visuelle opdeling af radioprogrammet i forbindelse med de forskellige måder hvorpå lytteren kan lytte til en radioudsendelse. Talesekvenser er interessante, da for lange taleskevenser kan få lytteren til at miste fokus. Opdeling i musiksekvenser Musiksekvenser i et radioprogram kan fungere som en pause fra programmets indhold. De kan give lytteren mulighed for at skifte fra den primære lytteform til den parallelle eller sekundære lytteform. Der stilles i musiksekvenser ikke de store krav til lytteren, medmindre lytteren er interesseret i musikken. Sammenligning af programstruktur fra andre udsendelser. Ved at sammenligne programmet med udsendelser fra andre dage, kan det ses om programmet følger en overordnet programstruktur, eller om der er tale om en tilfældig inddeling i forskellige sekvenser. Tempo 22 10/6/2013

23 Talerens tempo kan i en radioudsendelse bruges til at fange lytterens opmærksomhed. Det er yderligere også vigtigt at taleren har et tempo der gør det muligt for lytteren at følge med i hans talestrøm, uden pludselig at blive sat af, fordi det går for hurtigt og han derfor ikke kan nå at høre budskabet som taleren gerne vil formidle. Et langsomt tempo kan også bruges til at understrege essentielle pointer som taleren gerne vil have frem. Tryk Tryk på udtalen i radioprogrammer bruges til at understrege pointer, eller til at få en bestemt betydning frem. Dette kan fungere humoristisk ved bevidst at ligge trykket i et ord forkert, eller som en parodi på bestemte menneskers udtale. Volumen En variation af volumen i et radioprogram kan fungere som en naturlig måde at få lytterens opmærksomhed på. Det bruges også til at involvere lytteren i dialogen mellem studieværterne, og kan yderligere understrege og fremhæve vigtige pointer i det formidlede emne. Pauser Pauser i en radioudsendelse kan give lytteren tid til at forstå og behandle det taleren lige har sagt. Derudover kan pauserne også fungere som en indledning til et nyt emne, ved at lytteren så forstår at det tidligere emne er overstået, og at der vil komme noget nyt lige om lidt. Lydeffekter Lydeffekter kan være stemningsskabende for lytteren, og give en følelse af realisme, ved at bruge effekter, som typisk bliver forbundet med det emne der bliver talt om. Baggrundsstøj Baggrundsstøj fungerer også som et værktøj hvorved radioudsendelsen kan give lytteren en fornemmelse af at være tilstede. Det kan bruges til at få lytteren overbevist om at der foregår det der bliver talt om, og at det ikke bare er en tom optagelse fra et radiostudie /6/2013

24 Analyse Valg af Radioprogram Indledning Som udgangspunkt havde vi nogle krav, som var opsat, for at vælge det rigtige program. Disse krav er blevet opstillet for at give en lettere tilgang til at sortere i alle de radiokanaler og programmer der er at vælge i mellem. Krav Kravene er som følger: En dansk radio kanal Et unge publikum En nyhedsjournalistisk tilgang til programmets indhold En radiokanal med mange lyttere Et program der bliver sendt i hverdagene, alle ugens dage Et program som har et stort antal lyttere Et underholdnings program Begrundelse for krav Grunden til at en dansk radio kanal blev valgt, er at vi gerne vil involvere ungdommen i Danmark, til at tage stilling til samfundsdebatter. Derudover er en dansksproget radiokanal, også mere tilbøjelige til at have både danske og udenlandske nyheder med. Sarkasme er også lettere forståeligt på modersproget, end på andre sprog. Grunden til at vi vælger en radiokanal med et yngre publikum, er at de unge i alderen 12-39, som tidligere nævnt, ikke følger med i debatten der foregår i medierne. Det er derfor væsentligt at finde en kanal, som får fat i denne demografiske gruppe. Da vi prøver at finde ud af hvordan emner kan formidles bedre til det yngre publikum, er det vigtigt at programmet går efter netop dette indhold. Det dur derfor ikke at analysere et program, der har fokus et fuldkommen andet sted, end emner i den offentlige debat. Vi vil gerne have fat i en stor mængde lyttere, da dette sikrer at kanalen ikke er en kanal kun for meget specifikke lyttere, og derfor kun rammer en bestemt demografisk gruppe. Da det er vigtigt, som sagt tidligere, at nyhederne kommer ud til den brede del af befolkningen /6/2013

25 For os er det vigtigt at programmet er en fast del af radiougens program. Dette betyder at det er vigtigt at programmet giver mulighed for at man får nyheder ofte, og at det ikke kun sker nogle få gange på en uge. Det er derfor vigtigt at programmet let kan blive en fast del af en hverdag. Dette betyder også at der er større chancer for at lytterne hører med igen og igen. Hvilket vil betyde at nyhedsinputtet vil blive en fast del af hverdagen. Vi vil gerne have fat i en stor mængde lyttere, da dette sikrer at programmet ikke kun er et program som er tilegnet specifikke lyttere. Derudover må man gå ud fra, at eftersom det er et program med mange lyttere, vil programmet også være enten spændende eller underholdene at høre. Da vi prøver at ramme den gruppe af mennesker som ikke, som udgangspunkt, interessere sig for nyheder, er det vigtigt at lytterne bliver snydt til at høre samfundsrelevante emner og nyheder. En måde at gøre dette på, er at lave et underholdnings program. Det vil betyde at programmet bruger emnerne, som udgangspunkt til deres underholdning. Gennemgang af valg Valg af kanal Da vores udgangspunkt var et dansk program, valgte vi at frasortere forskellige engelsk sprogede programmer, som ellers kunne have været udmærkede muligheder. Der er et større valg af udenlandske kanaler, og ofte er de mere målrettet det yngre publikum, fordi de har større tilbøjelighed til at benytte netradio kanaler eller podcast.. Men på grund af vores forklaring fra tidligere valgte vi at undlade disse. Derfor så vi mod de danske kanaler. Vi nåede derfor frem til Danmarks Radio, Radio 24syv, Nova fm, The Voice, Pop fm og Radio 100. Desuden ville vi gerne have en kanal, som havde et stort antal lyttere. Vi er derfor gået efter de mest lyttede kanaler i Danmark. Dette er P3 og P4, fra DR, som begge ligger med over 2 millioner lyttere om ugen 39. Da vi gerne ville gå efter det yngre publikum, så vi på alderen af lytterne på kanalerne. På P3 er gennemsnits lytteren 38, men på P4 er lytteren Dette betød at et P3 program, som udgangspunkt ville være den rigtige kanal at afprøve vores analysemodel på. Valg af program De faste programmer som P3 kører i hverdagene, i skrivende stund, er: Go morgen P3, Sara og 39 Thunø, Lars, Medieudviklingen, Rasmus Strøyer, /6/2013

26 David på P3, Smag på P3, Monte Carlo på P3, Pressen på P3, Liga, og Aftenvagten. For at sortere lidt i dem, kan vi starte med at programmerne skal have en nyhedsjournalistiks vinkel. Her menes der ikke nyheder som involvere sport og musik. Derfor kan smag på P3, Liga og Aftenvagten sorteres fra. Da Go morgen P3, ikke er egnet sig til de helt unge lyttere, er det derfor kun Sara og David på P3, Monte Carlo og Pressen på P3 der er tilbage. Alle disse 3 programmer har underholdning og nyhedsjournalistik i sig. Derfor er det 3 gode programmer at vælge i mellem. Vi har dog valgt at bruge Monte Carlo på P3. Det har vi 3 grunde til. Den første er at Monte Carlo har usædvanlig mange lyttere. De har over en million lyttere om ugen. 41 De har også vundet 2 priser sidste år, for deres radioprogram, og et i år. Det er derfor et hyldet program, som mange godt kan lide. Derudover er Monte Carlo meget omtalte i pressen, for at have budt på det danske klenodie, Holger Danske. Dette har sat en heftig debat i gang, hvilket altid gør ting lidt mere interessant at undersøge. Derudover har Esben Bjerre sagt, i programmet Eksistens fra P1, følgende:...vi ville rigtig gerne have et program hvor man kunne snakke om de ting som sker og de ting der er vigtige om det så er en offentlighedslov eller et stats besøg fra Bulgarien eller hvad det er, men på en mere uhøjtidelig måde end de gør i TV avisen eller radioavisen. 42 Dette er lige præcis det vi går efter i et radioprogram. Et oplysende program, som samtidig er underholdene og uhøjtideligt. Vi har derfor valgt Monte Carlo på P3. Programmet bliver sendt mandag til fredag, kl , og værterne er Esben Bjerre og Peter Falktoft. Strukturanalyse Forklaring af faste dele af programmet Per Vimmers Quizen Quizzen hedder Per Vimmers Quizzen, og er opbygget ved at to lyttere ringer ind. Hvornår lytterne skal ringe ind bliver annonceret tidligere i programmet. Når quiz deltagerne kommer igennem, er der en kort introduktion til hver deltager, hvor værterne stiller nogle improviserede spørgsmål til deltagerne, og kommer med nogle fordomme om de steder quizdeltagerne er fra. Quizzen er opbygget sådan at Esben Bjerre giver nogle ledetråde til en by. Disse ledetråde kommer med lidt mellemrum, mens quizdeltagerne kan gætte på hvilken by der bliver talt om, så mange gange de har lyst. Når der bliver fundet en vinder, er der altid to præmier at vælge i mellem. Den 41 Torben Kloster, Se bilag 26 10/6/2013

27 første er et stykke beklædningsgenstand, som der står Monte Carlo på, derudover har værterne altid fundet en anden præmie, som kan vælges. Denne ekstra præmie er oftest urealistisk at få, og derfor vælger quizdeltageren altid beklædningsgenstanden. Dette er en intern joke for programmet, som giver en spænding til hvad præmien i de forskellige udsendelser kan være. Citatindekset Denne del af programmet får også involveret lytteren i programmet. Det foregår på denne måde: I anden halvdelen af programmet, omtrent en halv time inde i det, vil værten byde op til citatindekset. Det foregår ved at man får en lille historie til hvor dagens citat stammer fra. Der er to forskellige måder at citatet bliver præsenteret på, enten ved at personen som har sagt citatet, enten er blevet filmet eller auditivt interviewet mens de har sagt det. Ellers har dagens citatperson skrevet det i forskellige klummer eller andre steder. Derfor bliver citatet enten afspillet, eller læst op af værterne. Herefter bliver der opfordret til at lytteren skriver en sms, med hvor mange point fra citatet skal have. Dog går værterne meget op i at lytterne leger de er nogle andre, meget gerne nogle af deres hovedpersoner, som de ofte nævner i programmet. Derfor er det vigtigt for lyttere der evt. skriver ind, at lade som om man er nogle andre, og derved sørge for at personen som lytteren skriver for, giver udtryk for den mening. Nogle forskellige personer de ofte gør brug af er: Simon Emil Ammitzbøll 43, Joachim B. Olsen og Jacob Bundsgaard. Hvor mange point dagens citat skal have, er egentlig underordnet, og indekset foregår mest for at få nogle sjove holdninger fra de forskellige personer lytterne siger de er. Dog bliver der altid udvalgt en sidste lytter sms, som bestemmer hvilket tal citatindekset lander på denne dag. Tv indekset Dette ritual er en fast del af Monte Carlo, hvor lytterne til programmet får en kort opsummering af hvad der kommer på tv om aftenen, ofte med en meget subjektiv vurdering af, hvad der kommer til at foregå i netop de programmer de nævner. 43 Her har værterne en helt specielt måde at sige hans navn på 27 10/6/2013

28 Pollental og farvandsudsigter Pollental bliver primært nævnt, fordi Esben Bjerre har allergi overfor næsten alt, ifølge Peter Falktoft. Derudover er de begyndt at sende farvandsudsigter, fordi de mente at det generelt var udeblevet fra de danske vejrmeldinger. Lige præcis farvandsudsigterne har dog fået en helt ny æra, pga. af et indslag med nogle fiskere fra Thy, derefter har det været en hel fast del af Monte Carlo Programmet. Overordnet programstruktur af program 1 44 Indledning Dette er en struktur analyse af et helt Monte Carlo Program. Programmet blev sendt den 03/06 mellem kl på P3. Programmet er vedlagt på en CD som bilag. Struktur Musiksekvens Introjingle til Programmet Værterne snakker med baggrundsmusik, hvor de kommer med en intro til hvad der skal foregå i løbet af programmet Musiksekvens Søren Ryge hylet Søren Ryge hylet Værterne snakker om deres første nyhed, med baggrundsmusik Nyhedsklip fra anden kanal Musiksekvens Reklamer for P Musiksekvens Jingle Monte Carlo værterne snakker om deres andet emne, med baggrundsmusik Nyhedsklip fra anden kanal Musik sekvens Oplæg fra værterne til quiz, med baggrundsmusik Søren Ryge hylet Musiksekvens Lydeffekt Jingle som oplæg til Monte Carlo Nyhed 44 Se bilag /6/2013

29 Monte Carlo værterne snakker om den tredje nyhed, med baggrundsmusik Nyhedsklip Krigsmusik jingle bliver højere Musiksekvens Reklame for DR Musiksekvens Jingle Jingle til quiz Værterne byder velkommen til deltagerne og afholder quizzen med gevinst Vinder jingle som bliver højere og højere Musiksekvens Søren Ryge hylet Værter ligger op til radio avis Radioavis Jingle Musiksekvens Jingle Værterne snakker. De kommer med en introduktion til hvad der skal ske i den sidste halvdel af programmet, der er baggrundsmusik Musik sekvens Monte Carlo værterne snakker igen. Der er baggrundsmusik, og de snakker om den fjerde nyhed de har Musiksekvens Lydklip Musiksekvens Jingle Monte Carlo værterne snakker igen, nu om den femte nyhed i programmet. Her er også baggrundsmusik Nyhedsklip Musiksekvens Citat indeks Jingle Citatet bliver præsenteret af værterne. Her er baggrundsmusik Citatet bliver kørt 29 10/6/2013

30 Citatet bliver kørt Musiksekvens Reklame for DR Musiksekvens Dagens citatindeks. Her er baggrundsmusik Musik sekvens Pollen tal, farvandsudsigter, tv guide og optakt til næste program, pressen på P3, ingen baggrundsmusik Musiksekvens Overordnet programstruktur af program 1 45 Indledning Dette er en struktur analyse af et helt Monte Carlo Program. Programmet blev sendt den 02/05 mellem kl på P3. Programmet er vedlagt på en CD som bilag. Struktur Musiksekvens Introjingle til Programmet Værterne snakker med baggrundsmusik, hvor de kommer med en introduktion til hvad der skal foregå i løbet af programmet Musik sekvens Værterne snakker om deres første nyhed, med baggrundsmusik Telefon interview Musiksekvens Lydklip Musiksekvens Jingle Monte Carlo værterne snakker om deres andet emne, med baggrundsmusik Nyhedsklip Baggrundsmusikken bliver højere og værterne snakker ikke Musiksekvens Oplæg fra værterne til quiz, med baggrundsmusik Musiksekvens Monte Carlo værterne snakker om den tredje nyhed, med baggrundsmusik 45 Se bilag /6/2013

31 Nyhed Musiksekvens Lydklip Musiksekvens Jingle Jingle til quiz Værterne byder velkommen til deltagerne og afholder quizzen med gevinst Vinder jingle som bliver højere og højere Musiksekvens Værter ligger op til radioavis Radioavis Jingle Musiksekvens Jingle Værterne snakker. De kommer med en introduktion til hvad der skal ske i den sidste halvdel af programmet, der er baggrundsmusik Musiksekvens Monte Carlo værterne snakker igen. Der er baggrundsmusik, og de snakker om det fjerde emne Nyhedsklip Musiksekvens Lydklip Musik sekvens Monte Carlo værterne snakker her igen, om den femte nyhed i programmet. Her er også Baggrundsmusik nyhedsklip Musiksekvens Jingle til citat indeks Nyheden bliver præsenteret sammen med et citat. Citatet bliver præsenteret af værterne. Her er baggrundsmusik Musiksekvens Lydklip Musiksekvens 31 10/6/2013

32 Jingle Dagens citat, som jingle Dagens citatindeks. Her er baggrundsmusik Musiksekvens Tv oversigten fra værterne, med baggrundsmusik Musiksekvens Pollen tal, farvandsudsigter optakt til næste program, pressen på P3, ingen baggrundsmusik Musiksekvens Analyse af sekvens 1 46 Indledning Den første sekvens vi har valgt at bruge er fra Monte Carlo Programmet der blev sendt 18/4/2013, på P3. Programmet blev sendt kl Vi har valgt en sekvens lige i starten af programmet, ca. 7 min inde. Denne sekvens omhandler offentlighedsloven, som netop var begyndt at komme i medierne på daværende tidspunkt. Denne sekvens indeholder lidt musik, Monte Carlo værternes fremstilling af et emne, samt et lydklip fra et deadline program. Denne sekvens vil også blive brugt til at analysere de journalistiske virkemidler som Monte Carlo på P3 benytter sig af, i deres formidling af et samfundsrelevant emne. Dette vil dog først ske længere nede i opgaven, i analysen af de journalistiske virkemidler benyttet i sekvensen. Tempo Tempo i den udvalgte lydsekvens er meget varierende. Dette skyldes at det er et ophedet emne for de to værter, da det omhandler deres profession 47. Det varierende tempo virker samtidig involverende på lytteren, da det får en til at lytte mere fokuseret. Nogle gange snakker de to Monte Carlo værter lidt for hurtigt, og det er ikke altid til at høre præcis hvad det er de siger. Dette er dog medvirkende til at give lytteren indtryk af at de er engagerede i det samfundsrelevante emne de gerne vil formidle viden om til lytteren. 46 Se bilag 3 47 Begge værter er i gang med deres journalistiskeuddannelse, men kan stadig kalde sig journalister, fordi det ikke er et beskyttet erhverv /6/2013

33 Pauser De to Monte Carlo værter benytter sig ofte af små kunstpauser for at give en opdeling i talestrømmen, så det er muligt for lytteren at skelne mellem de to værter. Det er samtidig med til at opbygge en spænding, hvor man afventer hvad der bliver sagt som det næste. Disse små kunstpauser fungerer samtidig som en hentydning indbyrdes mellem de 2 værter om at bolden bliver givet videre, og der er ofte et skift mellem de 2 værter efter en pause. Yderligere fungerer pauserne som et lille ånderum for lytteren, hvor han kan bearbejde det formidlede før talestrømmen fortsætter igen. Tryk I denne sekvens bliver der tydeligt lagt tryk på de forskellige pointer de har. Der bliver specielt lagt tryk på Morten Bødskov, Krasnik og Offentlighedsloven. Dette hjælper lytteren med at opfatte hovedpointer i talestrømmen fra værterne. Denne hjælp gør at lyttere som er i gang med at lave noget andet, har lettere ved at forstå hvilke emner værterne behandler. Volumen For at få et lettere overblik over volumen af programmet har vi brugt Audacity til at hjælpe med at få en visuel tegning af programmet. Vi har derfor kigget nærmere på sekvensen, og på hvordan lyd niveauet for de forskellige dele af programmet ligger. Den grønne indikator er musik, den sorte indikator er værterne der snakker og den røde indikator er lydklip, som er blevet lagt ind. Til at starte med kan man se musikken, som bliver spillet i et afdæmpet niveau, med ikke så store forskelle. Derefter overtager Monte Carlo værterne. I deres stykke stiger volumen af lyden en hel del. Dette gør det nemt for lytteren at skifte lytteform. Når værterne bruger lydklippet fra Deadline, kan man se at lydvolumen går ned igen. Dette gøres fordi at værterne både før og bagefter opsummere hvad der bliver sagt, i korte træk, i lydklippet /6/2013

34 Denne handling vil virke sådan at selvom lytteren skifter lytteform, vil værterne stadig få lytterens opmærksomhed når de skifter fra lydklippet, til deres tale. Baggrundsmusik Baggrundsmusikken i dette indslag er afdæmpet, og man ligger kun mærke til musikken, hvis man decideret lytter efter det. Musikken er neutral, og giver en afdæmpet og rolig stemning som giver en kontrast til Monte Carlo værternes ellers meget holdningsprægede emne. Dette giver en ro i programmet, selvom det kan virke på værterne som om følelserne sidder lidt ude på tøjet, på grund af det emne der bliver snakket om. De siger også i starten: Vi skal til at snakke om noget der betyder utrolig meget for os. 48 Hvilket underbygger dette, og kan derfor tildels begrunde valget af afdæmpet musik, for at bibeholde en rolig stemning. Musikken kan betegnes som Smooth Jazz eller elevator musik. Lydeffekter I denne lydsekvens bliver der ikke brugt lydeffekter. Begrundelsen for fraværet af lydeffekter, er at det ville være fjerne fokus fra emnet, som værterne ser som meget seriøst. Baggrundstøj Det lydklip der er blevet brugt, er optaget i et tv-studie. Der er derfor ikke noget baggrundstøj. Artikulation Værternes udtale af ordene er præcise det meste af programmet. Den kan dog blive lidt dårligere, hvis værterne virkelig får levet sig ind i tingene, og snakker lidt for hurtigt. Sekvens analyse 2 49 Indledning Denne sekvens indeholder Monte Carlos daglige quiz. Quizzen hedder Per Vimmers Quizzen, og er opbygget omkring to lyttere der ringer ind. Hvornår lytterne skal ringe ind bliver annonceret tidligere i programmet. Når quizdeltagerne kommer igennem, er der en kort introduktion til hver deltager, hvor værterne stiller nogle improviserede spørgsmål til deltagerne. Programmet blev sendt 31/5 på P3, kl Peter Falktoft, Monte Carlo, 18/4/2013, se bilag 49 Se Bilag /6/2013

35 Tempo I denne sekvens kan man tydeligt høre forskel på tempoet. Til at starte med er tempoet i deres tale meget højt. De snakker hurtigt, hvilket giver en virkning af, at deres quiz er noget de glæder sig til at gennemføre. De sætter dog tempoet drastisk ned, når de begynder at byde velkommen til deltagerne af quizzen. Dette gør de fordi det derved bliver lettere for deltagerne at følge med i værternes ellers høje tempo. Dette giver også en mere venskabelig tone mellem værterne og deltagerne. Dog går tempoet lidt op, når der bliver fundet en vinder. Dette gøres formodentligt for at lave momentum til hvilken af de to præmier deltageren vælger, og derved skabe noget spænding i både deres program, og i delingen af deres begejstring for at have fundet en vinder. Pauser Til at starte med i sekvensen, er værterne generelt flittige brugere af kunstpauser. Disse kunstpauser, bliver dog næsten udeladte, når deltagerne til programmet kommer igennem. Pauserne bliver undladt for at bibeholde overblikket over quizzen, og det der bliver sendt ud i radioen til lytterne. Ved at gøre dette sørger radioværterne for at eventuelle deltagere som er meget snakkesalig, ikke kommer til at styre hvad der snakkes om. Tryk Trykket på værternes tale er meget varierende gennem udsendelsen. Til at starte med, før deltagerne bliver præsenteret, bruger de meget tryk i deres tale. De laver meget om på trykket, for at lave en afvigelse i sekvensen. Dette gør at man bliver ekstra opmærksom på det, der bliver sagt. Når deltagerne i programmet kommer igennem, bliver deres tryk dog sat drastisk ned. Dette giver et indtryk af at værterne prøver at få et venskabeligt forhold til de deltagere, som nu skal være med i deres program. Når vinderne af quizzen er fundet, bliver både deres tryk og tempo meget højere. Her vil man som lytter specielt lægge mærke til det tidspunkt hvor vinderen skal vælge præmie. I dette stykke bliver det specielt lagt tryk på eller, som bliver sagt meget højt, og giver en følelse af meget stor begejstring for den anden præmie der kan vælges. Da den anden præmie altid er en urealistisk præmie, giver dette en sarkastisk tone, der er meget svær for lytteren at misforstå. Volumen I denne sekvens har vi igen brugt Audacity til at få et overblik over hvordan volumen i programmet 35 10/6/2013

36 ligger. Som visualiseringen viser, er der meget forskel på musiksekvensen og værternes talesekvens. Forskellen bliver i dette tilfælde startet med en jingle, som ligger i en lav lydvolumen, og bliver derefter højere, for til sidst at gå over i værternes snak, der ligger forholdsvis højt. Dette giver lytterne et lytteforms skift, hvor de automatisk vil blive mere opmærksomme, på det de hører i radioen. Når quizzen er færdig går underlægningsmusikken fra vinderjinglen over i at blive musikken der bliver spillet. Denne musik ligger på omtrent det samme niveau, som når der bliver spillet almindeligt musik under programmet. Dette giver igen et lytteforms-skift, som får det tilbage til den lidt mindre koncentreret lytteform. Efter denne sang, kommer der et stykke hvor der bliver snakket på engelsk. Dette ligger på et meget lavt lydvolumen, hvor man skal være en koncentreret lytter, for egentlig at opfatte hvad der sker i programmet. Dog giver sekvensen en afveksling fra den normale dialog mellem værterne og musikken der bliver spillet. Specielt hvis lytteren følger godt med i det engelsktalende stykke. Lydeffekter I denne sekvens bliver der brugt et hyl. Hylet er en joke der bliver præsenteret i starten af programmet, og hylet bliver afspillet mange gange i løbet af hele udsendelsen. Lyden stammer fra en tv-udsendelse med Søren Ryge på DR1. Meningen med denne lydeffekt er at give et særpræg til lige præcis denne udsendelse. Derudover er det en intern joke i lige præcis dette program, det bedste for lytteren er dog at få den deltalje med fra starten af. Hvis ikke lytteren har været med fra starten af, kan det være svært for en lytter at komme ind, midt i programmet og forstå lige præcis denne joke. Baggrundsmusik Til at starte med i sekvensen er der et musiknummer. Dette bliver overtaget af en Jingle som ligger 36 10/6/2013