Kære fru Kennedy. Amerikanisering, Kennedy og danskerne. Af lektor Nils Arne Sørensen
|
|
- Steffen Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t særnummer oktober 2010 Kære fru Kennedy Amerikanisering, Kennedy og danskerne Af lektor Nils Arne Sørensen
2 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Nils Arne Sørensen FESTFORELÆSER VED SYDDANSK UNIVERSITETS ÅRSFEST DEN 1. OKTOBER 2010: Coca-Cola, Cornflakes og Cowboybukser er blot tre af de ting, vi har importeret fra USA, og som nu er en del af danskernes hverdag. Tv, musikken i vores mp3-afspillere og spillene på vores computere har også et højt indhold af amerikansk import. Og vi googler, lægger make-up, drikker juice og er så småt begyndt at hænge ud. I dette års festforelæsning fortæller historikeren Nils Arne Sørensen om amerikanisering og danskernes syn på USA. Undervejs vil han også fortælle historien om, at en række helt almindelige danskere spontant sendte kondolencebreve til Jacqueline Kennedy efter drabet på hendes mand, John F. Kennedy. Nils Arne Sørensen har været ansat på SDU siden Ledetråden i hans forskning er den transnationale historie altså hvordan historien har forgreninger til forskellige lande. I sin karriere har Nils Arne Sørensen både beskæftiget sig med den italienske historie, briternes forhold til resten af Europa, og et af hans helt store forskningsområder er Den Første Verdenskrig og dens betydning for europæerne. Den kolde krig er også blevet udforsket. Og det var under dette arbejde, at Nils Arne Sørensen fik lyst til at se nærmere på, hvilken indflydelse amerikanerne har haft på os. Det førte til forskningsprojektet Amerikansk på dansk, som Nils Arne Sørensen står i spidsen for. Projektet handler om overførsel og bearbejdelse af amerikansk kultur, viden og varer. Nils Arne Sørensen og hans kolleger fokuserer på, hvordan Danmark blev påvirket i årene
3 særnummer oktober 2010 NYVIDEN Kære fru Kennedy Amerikanisering, Kennedy og danskerne Hvad er amerikanisering? Det er et begreb, der garanteret giver associationer hos os alle næsten sig selv, at forudsætningerne for amerikanisering i vid udstrækning skal søges i USA. sammen, men også vidt forskellige. Amerikanisering er det massive udbud af amerikanske film og tv-serier, det er sproglige nydannelser som hænge ud med og google og det er fast food som burgere med cola. Amerikanisering er også nye sociale medier, det er nye ledelsesmodeller i virksomhederne og det er nye måder at føre valgkamp på. Blandt andet. Skal det alt sammen samles i en definition, kan den lyde sådan her: Med amerikanisering De tre M er De Amerikanske Fristater var længe en almindelig dansk betegnelse for USA, og denne reference til USA som et liberalt demokrati rummer en central del af USA s tiltrækningskraft for mange udlændinge. Vigtigere var det imidlertid, at der fra den sidste tredjedel af 1800-tallet udviklede sig en særlig samfundsform i USA. I kort og forstår vi den selektive overførsel og bearbejdelse af varer, viden, værdier Amerikanisering er også nye sociale medier, det er nye ledelsesmodeller forsimplet form blev USA og den amerikanske livsform afgørende præget af tre M er: i virksomhederne og og institutioner fra USA til andre lande. Masseproduktion, Masseforbrug og Massekultur. Det er en meget bred definition, der afspejler, at påvirkningen fra USA er sket det er nye måder at føre valgkamp De to første M er hænger tæt sammen: på. på talrige områder, men den rummer dog Seriel masseproduktion i industrien betød, to vigtige præciseringer: Der er tale om at en lang række forbrugsvarer kunne produceres en selektiv overførsel, og det amerikanske forandres normalt i forbindelse med overførslen, fordi det skal indgå i nye kontekster. Definitionen fortæller intet om, hvorfor amerikaniseringen har fundet sted, om hvilke forhold og hvilke aktører, der har været drivkræfter, og om amerikaniseringens kronologi. Det siger dog billigt og dermed komme inden for rækkevidde for brede sociale lag. Henry Fords samlebånd og Ford-T model er naturligvis det ofte fremhævede eksempel på et amerikansk samfund, hvor ikke blot en beskeden overklasse, men også den brede middelklasse og store dele af arbejderklassen fik adgang til mange materielle goder. 3
4 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Henry Fords samlebånd og Ford-T modellen bliver ofte fremhævet som eksempel på, hvordan den brede middelklasse i USA fik adgang til materielle goder. Foto: Scanpix. Hermed har vi også berørt det andet M: Masseforbruget. USA s udvikling til et masseforbrugssamfund havde som forudsætning masseproduktion, der gjorde varerne billigere, og nye distributionsformer som postordre, varehuse og siden selvbetjening, supermarkeder og indkøbscentre. En vigtig brik i udviklingen af masseforbrugssamfundet var reklamebranchen, der skulle sikre, at forbrugsvarerne blev kendte og opfattet som attråværdige eller ligefrem uundværlige. Kulturindustrien Massekultur er ingen amerikansk opfindelse. Men i USA opstod der særlig gode betingelser for udviklingen af en slagkraftig og dynamisk kulturindustri. En forklaring er det store og købekraftige marked. En anden var USA s karakter af at være et indvandrersamfund. Det gav mulighed for samspil mellem forskellige kulturer: Af de sortes bluesmusik og den folkemusik, som indvandrere fra de britiske øer havde bragt med sig, skabte Djævelen som bekendt rock n roll. Men det betød også, at den amerikanske populærkultur ikke kunne trække på veletablerede erindrings- eller fortællingsfællesskaber. Derfor tog den ofte udgangspunkt i enkle fortælleformer med bred appel for eksempel i form af cirkus, sangteater, dime novels, tegneserier og film. Det var fortællinger og kulturformer, der ikke kun appellerede til amerikanerne, men også var lette at eksportere. 4
5 særnummer oktober 2010 NYVIDEN Allerede i 1886 bragte Buffalo Bill sit Wild West Show til Europa Amerikaniseringen kom i bølger med stor succes, og efter ham fulgte en endeløs række af amerikanske underholdere og deres produkter. vejen op gennem 1900-tallet og ind i det 21. århundrede. Men der Disse processer kan følges fra den sidste del af 1800-tallet og hele Buffalo Bill tog selvfølgelig til Europa for at vise sit show og sig selv er ikke tale om et langt, ubrudt forløb. frem. Men først og fremmest tog han til Europa for at tjene penge. Amerikaniseringen falder i klare bølgebevægelser. Den første Det samme gjaldt selvfølgelig de amerikanske virksomheder, der bølge kan spores tilbage til årene omkring den amerikanske i stadig større tal eksporterede varer, men også etablerede filialer borgerkrig den voksede i kraft fra 1880 erne og kulminerede i og fabrikker i Europa erne. Blandt de første var symaskinefabrikken Den anden bølge fulgte Anden Verdenskrig. Konteksten er USA s rolle som sejrher- Singer (fra 1860 erne); blandt de største var Ford-bilfabrikkerne, der gjorde forretre i Anden Verdenskrig og som verdens helt ninger i Danmark fra I 1924 åbnede Ford den første fabrik med samlebåndsproduktion i Danmark. Den lå i Københavns Sydhavn, og til åbningsfestlighederne talte statsminister Thorvald Stauning mange varme ord. Danske fabrikanter lærte af USA Det var ikke kun amerikanske forretningsmænd, der var interesserede i at bringe amerikanske varer, teknologier og kultur over Atlanten. Mange europæere hentede amerikansk inspiration eller tog til USA for at lære. Det gjaldt eksempelvis grundlæggeren af Nordisk Kabel, Hans Peter Prior, og den odenseanske industrifyrste, Thomas B. Thrige. De havde begge arbejdet for og hentet vigtig inspiration hos den amerikanske opfinder og forretningsmand Thomas Edison, og det lå til grund for de virksomheder, de grundlagde i 1890 erne. Omtrent samtidig fik den tyske forfatter Karl May stor succes også i Danmark med romaner om Det vilde Vesten (som han aldrig satte sine ben i). I 1950 erne gjorde danske Karen Brunés ham kunsten efter. Hun skrev hele 16 børnebøger om den amerikanske frontier man og frihedshelt, David Crockett. Det gjorde hun under pseudonymet Tom Hill, der gav autenticitet og måske var en medvirkende årsag til, at bøgerne blev oversat til en række europæiske sprog. I populærmusikkens verden er den amerikanske inspiration så vigtig, at man let drukner i navne, hvis man vil fortælle historien fra jazz-musikkens entré på de europæiske scener og til vore dages hip-hop og indie-rock. Men der er ingen grund til at begive sig ud i en sådan opremsning. Den grundlæggende pointe er nemlig allerede tydelig: At der var stor efterspørgsel på amerikanske ting og tanker i Danmark og mange andre steder, og at denne efterspørgsel har været en helt afgørende drivkraft i amerikaniseringsprocesserne. Allerede i 1886 bragte Buffalo Bill sit Wild West Show til ubestridte økonomiske og teknologiske supermagt. Mange i et nedslidt og ødelagt Europa så Europa. mod USA efter inspiration og hjælp og hjælp kom der: Efter krigen engagerede USA sig energisk i den europæiske genopbygning. Eller rettere: den vesteuropæiske genopbygning, for den amerikanske støtte udsprang i vid ustrækning af den fremvoksende kolde krig. Den amerikanske stats engagement gør, at den anden amerikaniseringsbølge adskiller sig afgørende fra den første, hvor det var markedskræfterne, der drev amerikaniseringen frem. Nu De mange forskellige kulturer i USA gav særlig gode betingelser for en slagkraftig kulturindustri. Foto: Scanpix 5
6 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Derfor hører Hollywood-film, popmusik, biler, drømmekøkkener og coca-cola med, når vi skal skrive den kolde krigs historie i 1950 erne og 60 erne. ligheder, Vietnamkrig og Watergate-skandalen gjorde det stadig sværere at se USA som et forbillede. Kommunismens sammenbrud USA havde i begyndelsen af 1980 erne overvundet det værste af sin politiske krise, og efter de økonomisk magre 1970 ere genvandt den amerikanske økonomi i løbet af Reagan-årene rollen som verdens klart dominerende. Det dannede baggrunden for den tredje amerikaniseringsbølge, der fik ekstra kraft med den europæiske kommunismes sammenbrud : Nu stod den amerikanske model som et endnu stærkere forbillede; ja måske ligefrem som endemålet for menneskets stræben. Det var det, den amerikanske samfundstænker Francis Fukuyama mente, da han i 1989 optimistisk skrev, at historien var slut. Siden er de fleste blevet mere skeptiske. Ovenpå to langt fra succesrige krige og den omtrentlige nedsmeltning af den amerikanske finansverden står profeterne nærmest i kø om at fortælle historien om USA s forestående fald fra supermagtens og forbilledmagtens tinder. Det kan jeg heldigvis lade være med at tage stilling til jeg er jo historiker, og vi har klogeligt valgt at afslutte vores undersøgelse i 1970 erne. Til gengæld vil jeg fortsætte analysen af amerikaniserings-processerne ved at pege på, at mens forskningen af gode grunde har koncentreret sig om kultur og øko- kom Marshallhjælp, NATO og forskellige udvekslingsprogrammer til. Men de amerikanske magthavere og deres europæiske allierede udnyttede også, at USA for mange europæere stod som landet, hvor (næsten) alle var ikke bare frie, men også velstående. Det var et vigtigt våben i den kolde krigs kamp om hjerner og hjerter og derfor hører Hollywood-film, popmusik, biler, drømmekøkkener og coca-cola med, når vi skal skrive den kolde krigs historie i 1950 erne og 60 erne. Fra midten af 1960 erne tabte amerikaniseringsbølgen kraft. En vigtig forklaring er, at flere og flere historier fra USA begyndte at blive dårlige historier om dybe problemer: Politiske mord, raceuro- Kommunistjæger Joseph McCarthy var ikke populær i Danmark. Foto: Scanpix. nomi, er det også indlysende, at forestillinger om Amerika i Danmark og andre lande også hører med, når vi skal forklare amerikaniseringen. Sådanne forestillinger har nemlig spillet betydelige roller som noget, der kunne både fremme og bremse amerikaniseringen. Blandede følelser Forestillingerne om Amerika er ofte komplicerede og sammensatte. Eksempelvis kan man op gennem det meste af 1900-tallet finde mange danske kilder, der begejstret taler om den høje amerikanske produktivitet og effektivitet som et forbillede til efterfølgelse. Men også mange, der var bekymrede over, om prisen mon ville blive for høj. Det er grundplottet i folkekomedien Sønnen fra Amerika (1957), hvor den hjemvendte dansk-amerikaner Jens Nielsen (spillet af Poul Reichhardt) vil effektivisere sammenholdet og hyggen ud af sin danske fødeegn. Det er samme bekymring, som direktøren for ostefabrikken Peter Jensen A/S adresserede i en tale til medarbejderne, hvor han lovede: Absolut ingen amerikanisering kort efter firmaet i sommeren 1956 var blevet solgt til amerikanske Kraft Food. Det sammensatte Amerika-billede gjaldt også de vurderinger af amerikanske forhold, som kom til udtryk i den danske offentlighed i den periode, vi undersøger. Billedet var overordnet positivt: USA var frihedens bannerfører og samtidig det rige forbrugersamfund. Men USA var også kommunistjæger Joseph McCarthys hjemland, og han var ikke populær i Danmark. Den fremtrædende liberale meningsdanner, redaktør Erik Seidenfaden, fremsatte ligefrem det fromme ønske, at nogen tog sig sammen til at skyde McCarthy. 6
7 særnummer oktober 2010 NYVIDEN Racistiske sydstatsdemokrater stod heller ikke i høj kurs i en dansk offentlighed, der interesseret fulgte med i det amerikanske negerspørgsmål fra midten af 1950 erne. Forbrugersamfundet kom til Danmark 1960 ernes første halvdel er kulminationen på den anden amerikaniseringsbølge i Danmark. Forklaringen er i høj grad, at Danmark fra oplevede sit Wirtschaftswunder, hvor den høje vækst betød, at et forbrugersamfund som det amerikanske nåede inden for rækkevidde. Det er næppe tilfældigt, at Dansk Sprognævn for første gang registrerede ordet forbrugersamfund i 1959 det samme år, som Coca-Cola nåede frem til tørstige danskere. Men måske hænger det også sammen med, at USA med valget af John F. Kennedy til præsident i 1960 fik en leder, der styrkede billedet af USA som et dynamisk og progressivt land, der med fornyet energi havde sat kursen fremad mod en ny grænse, som Kennedy lovede. Det var med sådanne overvejelser i baghovedet, at jeg satte mig for at afdække danske forestillinger om John F. Kennedy i første halvdel af 1960 erne. Kildematerialet til sådanne undersøgelser henter historikere normalt i aviser og tidsskrifter, suppleret med hvad der måtte være udgivet af erindringer, rejseskildringer, debatbøger og materiale fra elektroniske medier som radio, tv og film. Det er stort og forskelligartet materiale, men grundlæggende begrænset af, at det alt sammen er skabt af dem, som briterne med et godt udtryk kalder the chattering classes og vi andre mere respektfuldt med et tysk låneord kalder dannelsesborgerskabet. Men måske kunne man også finde andet materiale, når det gjaldt Kennedy? Mordet på ham i november 1963 gjorde jo dybt indtryk i Danmark som i resten af verden, og ræsonnerede jeg det var vel ikke utænkeligt, at mange danskere havde følt sig foranlediget til at give udtryk for deres sympati til den amerikanske ambassade eller ligefrem Det er næppe tilfældigt, at i form af kondolencebreve til Kennedys efterladte. Dansk Sprognævn for første Derfor skrev jeg i sensommeren 2009 gang registrerede ordet forbrugersamfund i til John F. Kennedy Presidential Library and Museum i Boston og spurgte, om de havde sådanne materialer liggende fra Danmark og om der var så meget I 1959 nåede den amerikanske læskedrik Coca-Cola frem til Danmark. Foto: Scanpix. Breve til Kennedy Jeg fik svar samme dag. Jo, de havde a reasonable chunk of condolence material from Danish citizens, og det var bestemt et besøg værd. Nu var det så heldigt, at min familie allerede havde planlagt efterårsferie hos amerikanske venner i New Hampshire. Det er tæt på Boston, så mens familien nød de smukke efterårsfarver af det, at det kunne betale sig, at jeg kiggede forbi, hvis jeg alligevel omkring Portsmouth, tog jeg bussen til Boston for at fordybe mig var i nærheden. i arkivpakkerne på Kennedy-biblioteket. 7
8 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Det materiale fra Danmark, som jeg fik adgang til, udgjorde en mikroskopisk del af en meget større enhed. på sin plads at understrege, at der er et solidt flertal af voksne og modne mennesker blandt brevskriverne. I tiden efter mordet på Kennedy blev Jacqueline Kennedys kontor i bogstavelig forstand oversvømmet af kondolencebreve fra nær og fjern. I en tv-tale i januar 1964 takkede fru Kennedy for brevene og lovede, at de ville blive bevaret for eftertiden, fordi de viste, Indholdsmæssigt kredser de allerfleste breve naturligvis om En stor mand Indholdsmæssigt kredser de allerfleste breve naturligvis om den myrdede præsident. Forbløffende mange har imidlertid kun meget vage referencer til Kennedys virke hvor højt vort land og folk fra andre til den politiske Kennedy. den myrdede præsident. lande værdsatte ham. Her omtales Kennedy som en stor mand Året efter blev der afleveret omkring 1,5 mio. breve til Kennedy-Biblioteket. De fleste blev siden destrueret, men først efter at de var blevet grundigt sorteret og godt 10 procent udvalgt til bevaring. De allerfleste af brevene kom naturligvis fra amerikanere, men i det bevarede materiale er der 13 læg med materiale fra Danmark, og her findes flere hundrede breve og telegrammer. eller ligefrem the greatest man in the world, uden at brevskriverne forklarede, hvorfor de fandt ham så beundringsværdig. Men i flertallet af brevene knyttes sorgen over Kennedys død direkte sammen med vigtige idealer og hans politiske virke. Det sker ganske ofte i højstemt form her et patostungt eksempel fra en kvindelig gymnasieelev: Bredt udsnit af danskere En stor del er sendt til den amerikanske ambassade. Her er samfundets politiske, økonomiske og kulturelle spidser rigt repræsenteret. Omkring halvdelen af den danske kondolencepost består imidlertid af breve, som er sendt direkte til Kennedys enke, og det følgende bygger på en nærlæsning af et udvalg på ca. 150 af disse breve. Brevene kommer fra et geografisk og socialt bredt udsnit af danskere. Her er flere ingeniører, et par læger, en kaptajn og en skovrider. Men de færreste anfører erhverv eller titel, og det store flertal understreger, at de er helt almindelige mennesker: en gammel fattig kone, a Danish boy, en ung hustru og mor eller an ordinary Dane from the little Denmark. Den store sociale spredning blandt brevskriverne fremgår også af sprogbrugen. Der er breve skrevet på formfuldendt engelsk og breve skrevet på et særdeles mangelfuldt dansk og alle mellempositioner er repræsenteret på begge sprog (Ca. ¼ af brevene er skrevet på dansk). Kønsfordelingen er skæv: omkring 2/3 af brevene er fra kvinder. Aldersmæssigt er spredningen stor: Den ældste, som har anført sin alder, er 76 år den yngste er en pige på otte år. Mindst en tredjedel af brevskriverne er under 25 år, og blandt de unge er kønsfordelingen endnu mere skæv: Her er 75 procent af hunkøn. De mange breve fra unge passer fint med, at Kennedy især var populær blandt unge, både i og uden for USA. Men det er også THE WHOLE WORLD IS MOURNING FOR HE WAS THE SYMBOL OF COURAGE, LIBERTY AND EQUALITY OF PEACE, FREEDOM AND HOPE HE IS THE FLAME THAT BURNS WITH AN ETERNAL FIRE HIS ACTS WILL BE ADMIRED HIS WORDS WILL BE REPEATED HIS MEMORY WILL FOREVER REMAIN IN OUR HEARTS HE, THE GREATEST MAN AND THE GREATEST PRESIDENT OF THIS WORLD Af de store ord, som denne hyldest næsten drukner i, er det begreberne frihed, lighed og fred, som er gennemgående i kondolencebrevenes politiske billede af Kennedy. Brug af udtryk som the Western World og en tæt sammenknytning af begreberne frihed og fred afslører, at forestillingsverdenen er domineret af den kolde krig. Fokus på fred I det store, globale perspektiv dominerer fredstemaet imidlertid tydeligt. John F. Kennedy will go over in the history like a man of pease [sic!], skrev en københavnsk mand, mens en 76-årig kvinde betegnede ham som et Fredens Menneske han vilde kun Fred her paa Jorden. Udtrykket Fredens Mand bruges hyppigt. Dette billede af en fredselskende Kennedy har nok nogle af sine rødder i Kennedys 8
9 særnummer oktober 2010 NYVIDEN egen retorik, hvor fred var et nøglebegreb, men er sandsynligvis tættere forbundet med opfattelsen af, at verden siden Cuba-krisen var blevet mere sikker med det bedre forhold mellem supermagterne, som massemedierne havde skrevet meget om i året inden Kennedys død. At brevskriverne har været optaget af Kennedys arbejde for fred og afspænding, er ikke overraskende. Det er netop på dette område, at den i sandhed store politik kunne opleves som skræmmende nærværende langt fra politikkens magtcentre. For danskere i begyndelsen af 1960 erne måske endda i stigende grad takket være Kampagnen mod Atomvåben, Berlin-krisen, regeringens Hvis krigen kommer pjece og endelig Cuba-krisen, der så til gengæld næsten øjeblikkeligt blev forstået som et vendepunkt, hvorfra håbet om fred voksede frem. I denne vending fra krigstrussel til fredshåb tillagde også danske medier Kennedy en central rolle, og denne opfattelse genfinder vi i brevene. Breve om borgerrettigheder Lighedstemaet er i brevene først og fremmest forbundet med raceproblematikken i USA. En kvindelig universitetsstuderende fortalte, at de studerende especially admired him for what he did for the Negroes. Noget mere ubehjælpsomt blev det samme udtrykt af en ganske almindelig Husmoder, Enke og Invalid, der roste Kennedy for at have gjort et stort Arbejde for ligeret for Negrene di [sic!] er da også Mennesker ligeså vel som os andre. Brevene viser tydeligt, at borgerrettighedsspørgsmålet optog sindene på tværs af sociale og aldersmæssige skel. Det er imidlertid ikke kun præsident Kennedy, der optog brevskriverne. Det samme gjorde Kennedy-familien flere håbede på, at Robert Kennedy ad åre ville efterfølge sin bror som præsident. Men ud over John F. var det naturligvis Jacqueline Kennedy, der stod i centrum for interessen. Hun fik ikke blot medlidenhed og trøst af brevskriverne. Mange fremhævede hende også i egen ret. Den beundring for den unge enkes adfærd umiddelbart efter attentatet og ved begravelsen, som gennemsyrede mediedækningen, genfindes i brevene, men fascinationen af den unge præsidentfrue havde tydeligvis rødder længere tilbage. I en tv-tale i januar 1964 takkede Jacqueline Kennedy for de mange breve, hun havde modtaget fra folk rundt om i verden. Foto: Polfoto. 9
10 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Billedet af den elegante præsidentfrue og den stærke præsident går igen i mange breve, som nærmede sig en slags fanpost. Foto: Polfoto. 10
11 særnummer oktober 2010 NYVIDEN Der er mange referencer til hendes skønhed en 21-årig mor skriver for eksempel: fru Kennedy, De er den mest øndigste [sic!] og sødeste Præsidentfrue Det vide [sic!] hus har haft og sådan vil det altid være. Billedet af den smukke, elegante, smagfulde præsidentfrue stemmer helt overens med det, billedugebladene havde opbygget siden 1960, hvor både Billed-Bladet og Se & Hør havde dyrket den Hun ligner også mange af de andre, når hun fortæller, at fjernsyn og ugeblade er hendes primære nyhedskilder. Andre fortæller, at de har samlet udklip i scrapbøger: I ve collected pictures, articles and so on about you and president Kennedy for two years now, and it s been [sic!] a fat book, you understand! betroede en 16-årig pige fru Kennedy og tilføjede: If you want to see it, I ll send it to you. amerikanske præsident, hans unge hustru og lille kernefamilie på linje med berømtheder fra filmens og musikkens verden. Rørstrømske reaktioner Det er også blandt fan-brevene, at man finder Et par unge kvinder skriver de mest rørstrømske reaktioner. Et par Regulær fanpost unge kvinder skriver ligefrem, at de ville ligefrem, at de ville ønske, at de Når Jacqueline Kennedy hyldes som den ønske, at de var døde i stedet for Kennedy yndigste, sødeste og smukkeste og når John F. Kennedy tilsvarende gøres tapper, stærk, smuk og ligefrem verdens største mand har vi fat i kondolencebreve, der var døde i stedet for Kennedy. (en af dem med den rørende forklaring, at hun alligevel aldrig ville kunne ændre verdens gang), mens andre fortæller, at de har opstillet veritable husaltre for Kennedy. er meget tæt på fanbreve til idoler. Og faktisk kan en ganske stor Dette eksempel er fra et brev skrevet af en young clerk : del af brevene til fru Kennedy bedst karakteriseres som regulær fanpost. Her et eksempel: That day, we saw the burial in T.V. I took my mother s black neckerchief [sic!], and put it on a small table, sat a picture of your husband Fru Jacqueline Kennedy Undskyld at jeg skriver til Dem jeg er en dansk Husmoder men jeg and a white angel with a white candle besides [sic!]. My last homage to the president. har altid været en stor beundre [sic!] af deres Mand naar der har været noget i Fjernsyn eller Blade har jeg altid baade set og læst det, en Mand der elskede Fred i Verden af sit ganske Hjerte skulle ikke være her mere og Dem fru Jacqueline som bar Sorgen saa smukt som kun faa vilde og kunde gøre det. jeg [sic!] har fundet en [sic!] Billede af Deres Mand i et dansk Blad som jeg har sat i Ramme men jeg vilde bede Dem om vis [sic!] De skulde [sic!] have et der var lidt bedre vilde jeg blive meget glad for vis [sic!] jeg kunde faa et. ja [sic!] jeg vilde være stoldt [sic!] af det, men høre [sic!] jeg ikke fra Dem for [sic!] det lille Billede lov at staa som jeg har Nu maa De undskylde mit Brev med Hilsen til Dem og deres [sic!] Børn. Det er imidlertid ikke hele billedet. I fanbrevene finder vi mange eksempler på, at dyrkelsen af Kennedy i hvert fald også var politisk begrundet. En ung pige fra Sønderjylland fortalte nok i sit brev, hvordan hun completely was beside myself and cried many days after [sic!]. Men hun skrev også: I loved him because he fought for the negroes right[s]. I loved him for his appear[ance] under the Cuba[n] crisis, and I loved him for his words Ich bin ein Berliner. En af Kennedys noget ældre kvindelige fans fra København lovede, at hendes seks børn ville komme til at høre om Kennedys indsats, og en realskoleelev fra København fortalte fru Kennedy: Både den famlende retskrivning og brevets komposition peger i retning af, at brevskriveren ikke har lang skolegang bag sig. At hun forsøger at følge stavereglerne fra før 1948-reformen indikerer, at kvinden ikke er purung og derved adskiller hun sig fra de fleste andre, der skrev klare fanbreve; her er unge, helt ned til års alderen, i klart overtal. Brevskriveren er til gengæld en af mange, der beder om et fotografi enten af John F. Kennedy eller af Jacqueline eller af dem begge. I m 18 years old and going in the second form of the high-school, and I hope that I some day can take a degree. With this degree I will fight for the same ideals, like your husband fighted [sic!] for. Når man arbejder sig gennem kondolencebrevene til fru Kennedy, føler man, at man kommer meget tæt på helt almindelige danskeres forestillinger om John F. Kennedy (og lidt bredere: fænomenet Kennedy). 11
12 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Men det er jo langt fra givet. De brevskrivende husmødre, læger, gymnasielever, journalister, pakmestre, skoleelever mv. var jo lige præcis ualmindelige i og med, at de skrev til Jacqueline Kennedy. Selv om mange hævdede at repræsentere større fællesskaber som for eksempel deres landsby, Sønderborgs studerende eller ligefrem alle danskere og dermed reelt at skrive på fleres vegne, er det naturligvis ikke udsagn, vi umiddelbart kan tage for gode varer. Mange kvindelige skribenter Brevskriverne udgjorde i hvert fald ikke et statistisk repræsentativt udsnit af befolkningen. Der var for mange kvinder og for mange unge og vil jeg tillade mig at tilføje: for mange sværmeriske teenage-piger, som er den enkeltgruppe, der er mest iøjnefaldende i materialet, selv om de reelt udgør et beskedent mindretal. Men selv om brevskriverne statistisk ikke er repræsentative, kan deres følelser og forhold til Kennedy naturligvis godt være det. Det synes jeg faktisk, at det er muligt at argumentere rimelig overbevisende for. Den største fællesnævner for hele materialet er, at omtrent alle breve tager udgangspunkt i det chok, mordet afstedkom. Det svarer helt til, hvad vi kan læse i alle andre samtidige kilder. Brev fra en dansker. Den ofte meget personlige tone, som brevene er holdt i, kan man heller ikke tilskrive, at brevskriverne udgjorde et særlig emotionelt segment af befolkning. I Aktuelt havde journalist Eva Bendix mindeartikel således den sigende overskrift Vi syntes han var en ven, og i samme avis kunne man læse fhv. statsminister Viggo Kampmanns mindeord, hvor denne bl.a. udtalte, at mange vil føle, at de har lidt et personligt tab. Mediernes billede af Kennedy Mest interessant er det, at de forestillinger om Kennedy og hans virke, som vi møder, ligger helt inden for de rammer, som mediernes Kennedy-billede havde udviklet siden Det var deres billede af den unge, handlekraftige præsident, som vi genfinder i kondolencebrevene. Men det er også billedet af en præsident med udenrigspolitisk succes, og en præsident, der arbejdede for afspænding og måske endda afvikling af den kolde krig, som er essensen af kondolencebrevenes mange referencer til Kennedy som en fredens mand. I brevene fik Jacqueline Kennedy ikke kun medlidenhed. Med sin ungdom havde hun bragt noget nyt ind i rollen som præsidentfrue, og det fascinerede mange. Foto: Polfoto. 12
13 særnummer oktober 2010 NYVIDEN I John F. Kennedys egen retorik var fred et nøglebegreb, og en række af brevskriverne betegner ham som en Fredens Mand. Foto: Polfoto. Det samme gælder racespørgsmålet, som med tilbagevendende mellemrum havde været nyhedsstof i dansk presse siden 1957, og hvor Kennedy i kondolencebrevene nøjagtig som i aviserne fremstilles som ivrig forkæmper for borgerrettighederne. At vi i kondolencebrevene ikke finder spor af de forbehold over for Kennedys få konkrete resultater på dette område, som avisernes analyser også fremdrog, er selvfølgelig ikke så underligt. Det havde det modsatte i hvert fald for danskere, der interesserede sig bare en smule for politik og den store verden. Da Kennedy blev præsident, var USA-billedet i Danmark helt overvejende positivt. Men det var ikke uden pletter. Det gjaldt racespørgsmålet, og selv om det var rart med beskyttelsen under den amerikanske atomparaply, så lurede angsten for, at oprustning og konfrontationspolitik kunne få katastrofale følger. faktisk været. Kennedys tragiske død kom til at sætte dybt præg på opfattelsen af ham. Men når man samlæser kondolencebrevene til fru Kennedy med avisernes og ugebladenes skriverier fra 1960 og frem, er det også tydeligt, at Kennedy havde opnået en særlig status i den danske offentlighed før sin død. Det er også tydeligt, at Kennedy havde opnået en særlig status i den danske offentlighed før sin død. Kennedy som celebrity Det er Kennedys forhold til disse amerikanske skyggesider, der er den anden del af forklaringen på hans særlige status. Kennedys holdning til borgerrettighedsspørgsmålet og hans udenrigspolitiske retorik om forhandling, samarbejde og afspænding blev tolket som et udtryk for, Det skal forklares med tre forhold. For det første, at han var USA s præsident. Som leder af Danmarks vigtigste allierede var den amerikanske at USA var ved at rette sine egne fejl og derved for alvor kunne blive et fuldgodt forbillede. præsident pr. definition en vigtig skikkelse for danskere 13
14 NYVIDEN oktober 2010 særnummer Ægteskabet mellem to smukke begavede mennesker samt deres to børn var med til at give Kennedys præsident-periode en særlig status. Foto: Polfoto. Til disse politiske elementer skal imidlertid lægges et tredje. Det er Kennedy som celebrity. Heri indgik historien om den farverige Kennedy-klan, om Kennedy som en modig (og ung) mand, om Kennedyægteskabet mellem to smukke, rige, begavede, charmerende og vittige mennesker, og endelig historien om Kennedy-kernefamilien med de to små børn. Skal det sammenfattes, så havde Danmarks vigtigste allierede og verdens rigeste land altså valgt en ungdommelig og charmerende politiker med en fascinerende familiebaggrund, med en billedskøn og kultiveret kone, med søde små børn og sidst og måske ikke mindst med et politisk program, som de allerfleste danskere fandt sympatisk. Denne glansbilledagtige forståelse havde dog sin indbyggede slange i paradiset. Det var spørgsmålet om, hvorvidt Kennedy politisk magtede at indfri sine løfter. Attentatet i Dallas betød, at det spørgsmål aldrig kan blive besvaret. Heri ligger en helt central del af den fortsat levende myte om Kennedy, men det er naturligvis en helt anden historie. 14
15 særnummer oktober 2010 NYVIDEN Særnummer af Nyviden. Redaktion: Kent Kristensen (journalist, ansvh.), Martin Vikkelsø (layout og web), Presse og Formidling, Syddansk Universitet, tlf , Forsidefoto: Polfoto. Fotos: Hung Tien Vu, Polfoto og Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: ISSN
16 Forestillingerne om Amerika er ofte komplicerede og sammensatte. Nils Arne Sørensen, lektor
Af de store ord, som denne hyldest næsten drukner i, er det begreberne frihed, lighed og fred, som går igen i brevenes politiske billede af Kennedy.
Kære fru Kennedy Det er 50 år siden amerikanerne valgte John F. Kennedy til præsident. Jubilæet vil resultere i en ny bølge af Kennedy-interesse. Det regner i hvert fald amerikanske forlag med. Der udgives
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereJa, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab
Læs mereLESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
Læs mereSTORM P. TEKST OG TEGNING
TEKST OG TEGNING STORM SOM FORFATTER OG TEGNESERIETEGNER Ikke alle ved, at Storm P. var forfatter. Allerede i 1901 fik han udgivet en kriminalroman med titlen Nattens København En Roman om Forbrydelse
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereSAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG
SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereLæs og lær om. Lukas Graham
Læs og lær om Lukas Graham Lukas Graham Forchhammer Lukas Graham er et dansk band. Forsangeren i bandet hedder Lukas Graham Forchhammer. Lukas blev født på sine forældres sofa i Christiania d. 18. september
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereMAKING IT - dummy-manus
MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter
Læs mereÅrsskrift Stafet For Livet sæson Sammen var vi stærkere
Årsskrift Stafet For Livet sæson 2017 Sammen var vi stærkere Indhold Generelle fakta 3 Fightere 6 Lysceremoni 7 24 timer 8 Frivilliges trivsel 9 Håb 10 Sammen var vi stærkere! I år var overskriften for
Læs mereBlomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)
Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er
Læs mereJeg har aldrig haft særlig mange venner
Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereUnge Piger. Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008. Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen
Unge Piger Kortfilm/Drama Varighed: 8 min. Final draft Marts 2008 Skrevet af: Mikkel Vithner Hansen SC. 1 INT. PIGEVÆRELSE DAG Pigeværelse med seng. Tøj er smidt ud over det hele. Scene skifter mellem
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereRapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet
Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet Mit navn er Kamilla Maria Hansen, jeg er 23 år gammel og læser medicin ved København Universitet. I sommerferien før 5. semester var jeg på Research Exchange
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben
Læs mereReferat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober
Referat Grønlandskarbejdsgruppemøde Det Nordatlantiske Hus // den 31. oktober Deltagere: Sakarine, Karl, Ivalo, Gerth, Bent og David (Fra sekretariat Nancy og Tobias) Ordstyrer: Nancy Referent: Tobias
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereDet er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.
Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereRapport for deltagelse i Input i Sydney
Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereUSA s historie Spørgsmål til kompendiet
USA s historie Spørgsmål til kompendiet 1. Hvad er karakteristisk for de tre typer af engelske kolonier i Nordamerika a. Nordlige b. Miderste c. De sydlige 2. Hvilken aftale har W. Buckland og Mason indgået..?
Læs mereKONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER
KONSPIRATIONSTEORIER OG ALTERNATIVE FORKLARINGER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om konspirationsteorier. Vi kommer omkring - Hvordan de opstår og hvordan de er opbygget. Hvad er en
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereLGBT person or some of the other letters? We want you!
9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereTAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA
. TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereTale til studiestart 25. august 2015
Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik
Læs mereDen er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C
Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle
Læs mereTopstudent - Tips og tricks til bedre karakterer
Topstudent - Tips og tricks til bedre karakterer T o p s t u d e n t - Tips og tricks til bedre karakterer Nicklas Brendborg & Lars Horsbøl Sørensen Infinity Books 2015 Topstudent - Tips og tricks til
Læs mereForløb: Speaking with and about foods Aktivitet: A Taste of Denmark Fag: Engelsk Klassetrin: Udskoling Side: 1/14. A Taste of Denmark
Side: 1/14 A Taste of Denmark Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Ordforråd, Madkultur Kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Kultur og samfund Introduktion: I følgende aktivitet
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereAt slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning
At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereSkolenavn: SCT. KNUDS GYMNASIUM
Kom så, Danmark Det nationale bliver ofte fremstillet og brugt på en måde, så det bringer nogle følelser frem hos en person. At have fokus på det nationale er ikke noget nyt, det er noget, der har været
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereDu får ikke en revolution, hvis du ikke beder om en.
ORGANIZING 'Fagbevægelsen har brug for en stor og smuk vision for de danske arbejdere' Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 15. februar 2018 En god vision betyder meget mere end diverse
Læs mereÅbningshistorie. kend kristus: Teenagere
Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHERNING ER VORES KULTURPOLITIK
HERNING ER VORES KULTURPOLITIK KULTUR HVER DAG Vi er omgivet af kultur hver eneste dag. Hvad enten du lægger mærke til det eller ej, bidrager kulturen til at give indhold og sammenhold i hverdagen. Med
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereEjendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb
Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget
Læs mereDer var mange dagsordener. Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening
Der var mange dagsordener Interview med Susanne Voldby, formand for Dansk Socialrådgiverforening 1971 1974 Af Bjarne Trier Andersen og John Guldager, november 2011 Blå bog Susanne Voldby, født 1943. Uddannet
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereEngelsk årsplan: 4. klasse. 17/18
Engelsk årsplan: 4. klasse. 17/18 Eleverne skal nu tilpasse sig mellemtrinsniveauet i engelsk. for engelsk foreskriver at eleverne efter 4. klassetrin kan: - Deltage i korte og enkle samtaler om konkrete
Læs mereFotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen
Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mere15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst
15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes
Læs mereEksempelvis: Fra matematik delen:
Del 1. Vi har igennem hele bloggen skrevet i et enkelt og forståeligt sprog, da det er vigtigt, at vores målgruppe ikke bliver begrænset. *Udover i vores reform-tale, da det er politisk og derfor formelt.
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereHvad skal jeg skrive?
Hvad skal jeg skrive? I dette kapitel lærer du: I. At booke møder via email II. At tænke sociale medier ind i dit opsøgende salg 26 Telefonen er død! I gamle dage - dvs. før internet, sociale medier og
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Engelsk Dansk Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Dear Sir, Formel, mandelig modtager, navn ukendt
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereMeget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne
- Åbning Dansk Engelsk Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mereDette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.
Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereKOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november
KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereFrihed. af Henriette Larsen
Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD
Læs mereMennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)
Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM
LINJER I UDSKOLINGEN 7. 8. 9. ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM VELKOMMEN TIL LINJER PÅ NØRREBRO PARK SKOLE Kære forældre og elever Vi tager nu hul på endnu
Læs mereStandard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereUdvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen
Udvikling af bilers teknologi Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Indholdsfortegnelse Nutidens teknologi i biler 3 Bilers teknologi i gamle dage 4 Bilens teknologi for de
Læs merePrædiken til 8. S.e.T. I
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mere