Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker"

Transkript

1 Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker

2 Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed. Høreskader kan normalt ikke helbredes. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen for at få høreskade på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte ikke udsættes for risiko for høreskader. Samtidig har de ansatte en forpligtelse til at beskytte deres høresans og medvirke til at overholde reglerne. Reglerne gælder også for selvstændige, fx freelance-musikere. fa k ta Arbejdstilsynets regler omhandler støj og støjbelastning. I denne vejledning hedder det lyd og lydbelastning, fordi musik normalt ikke opfattes som støj, selvom den kan skade hørelsen. Lydbelastningen udtrykker den gennemsnitlige lydstyrke ved øret, normalt målt over en 8 timers arbejdsdag. Den måles i decibel db(a). Reglerne Reglerne siger: at man ikke må udsættes for en lydbelastning over grænseværdien på 85 db(a) over 8 timer at man ikke må udsættes for lydimpulser med en spidsværdi over 137 db(c) at der skal tages hensyn til lydbelastning ved planlægning af arbejdet at unødig lydbelastning skal undgås at arbejdspladsvurderingen (APV) skal indeholde en vurdering af lydforholdene, hvor det er relevant at vurderingen skal tage hensyn til personer, der er særligt følsomme (fx personer med hørenedsættelse, tinnitus eller lydoverfølsomhed) at hvis lydbelastningen er over 80 db(a) for en 8 timers arbejdsdag eller spidsværdien over 135 db(c), skal den ansatte have adgang til information om risiko ved udsættelse for kraftig lyd, have høreværn stillet til rådighed og have adgang til en høreundersøgelse at hvis grænseværdien undtagelsesvis overskrides, skal der bruges høreværn arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at den ansatte bruger det, indtil grænseværdien overholdes at hvis grænseværdien overskrides, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse under medvirken af en læge. 2 Læs mere i Vidensgrundlaget på

3 Målinger Når man skal vurdere, om der er risiko for høreskade eller om grænseværdien holdes, skal man måle og beregne lydbelastningen for en 8 timers arbejdsdag. Belastningen findes ved at sammenregne de forskellige lydniveauer med den tid, man udsættes for dem henover arbejdsdagen. Spørgsmålet er således: hvor højt hvor længe? Målingerne skal udføres tæt ved øret. Ofte anvendes et dosimeter, som er en lille lydmåler til at placere i en lomme og med mikrofonen anbragt ved øret. Alle aktiviteter i løbet af arbejdsdagen skal indregnes i lydbelastningen. Varigheden af de enkelte aktiviteter fastlægges sammen med personen, der måles på. Ved måling og beregning af lydbelastningen medregner man ikke effekten af FAKtA APV betyder arbejdspladsvurdering. APV er et lovpligtigt forløb, hvor risiko identificeres og kortlægges, problemerne prioriteres og en handlingsplan udarbejdes og følges. APV skal være skriftlig og skal planlægges af sikkerhedsorganisationen, dvs. sikkerhedsrepræsentanter og ledelse. høreværn. Læs mere om målemetoder i Arbejdstilsynets vejledning D 7.4 og i standarden ISO9612 (se henvisninger på bagsiden.) Det anbefales, at målinger udføres af en akustiker, der har erfaringer med musik og kan anvende anerkendte vejledninger, normer og standarder. De ansatte skal informeres om resultaterne af de gennemførte målinger. Et tænkt eksempel på måleresultater og beregning af lydbelastning for en dag Aktivitet tid db(a) (minutter) Afrydning Sceneindretning Opfyldning af bar Rengøring Entre og garderobe Barvagt Barvagt Lydbelastning i alt 8 timer ca. 85 =480 min. Lydmåler og dosimeter. Læs mere i Vidensgrundlaget på 3

4 Akustik Et rums akustik kan beskrives ved efterklangstiden, der er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Efterklangstiden kan måles som den tid, der forløber, før en lyd fra fx et slag på trommen er faldet 60 db. Et andet akustisk begreb er det ækvivalente absorptionsareal, som er et udtryk for rummets evne til at opsuge lyd. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med en faktor (absorptionskoefficienten), som udtrykker hvor effektivt de enkelte flader absorberer lyd og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader i rummet. Skemaet indeholder koefficienter for nogle typiske flader, beregnet som et gennemsnit for toneområdet Hz. Materiale og evne til at absorbere lyd Absorberende materiale Åbning til det fri 100 mm mineraluld 20 cm fra væg 100 mm mineraluld på væg eller loft Gardin (200g pr. m 2 ) 10 cm fra væg 50 mm træbeton 9 mm tæppe på væg eller gulv 13 mm gipsplade med 10 cm hulrum 3 mm glas, enkeltrude Betonfliser Absorptionskoefficient* 1,0 0,9 0,8 0,4 0,4 0,2 0,1 0,1 0,0 *Gennemsnit Hz Lyd dæmpes 6 db per fordobling af afstanden fra lydkilden, hvis lyden kan udbrede sig uhindret, og der ikke er reflekterende flader i nærheden. 4 Læs mere i Vidensgrundlaget på

5 hørelsen kan slides ned Af kraftig musik hørenedsættelse Høreskader kan have store konsekvenser, ikke mindst hvis man i sit erhverv arbejder med musik eller er afhængig af at kommunikere med andre. Et høreapparat kan langt fra erstatte den fine hørelse, som et uskadet øre giver. En hørenedsættelse opstår som regel i et bestemt toneområde. Den er ofte alvorlig, når den opdages af personen selv. Med en begyndende hørenedsættelse vil man fx opleve, at det er svært at forstå tale, hvis der blot er let baggrundsstøj. Nogen får lettere høreskade end andre. Generelt gælder det, at risikoen for høreskade afhænger af den lydenergi, der rammer ørene. Kortvarig, kraftig lyd (impulslyd) kan øge risikoen for at få høreskade. Hårceller i et normalt øre. De fine hår sættes i bevægelse af lyden. Jo højere lydstyrke, jo kraftigere bevæges hårene. Via hårcellernes bevægelse omsættes lydbølgerne til nerveimpulser, som sendes til hjernen. Hårceller i et øre, der har været udsat for så kraftig lyd, at de er blevet ødelagt. Hårcellerne gendannes ikke, og de tilbageværende hårceller er kun i mindre omfang i stand til at omsætte lydbølger til nerveimpulser. Høreskaden er permanent. Læs mere i Vidensgrundlaget på 5

6 tinnitus & lydoverfølsomhed Tinnitus er konstant hylen, kimen, ringen eller susen for ørerne, uden at der er en ydre lydkilde. Alle kan have lidt tinnitus, som kan opleves i meget stille omgivelser. For nogle bliver tinnitus så kraftig, at det er et alvorligt problem. Tinnitus kan bl.a. opstå efter kraftig lydpåvirkning. Lydoverfølsomhed kan beskrives som en tilbøjelighed til at opfatte almindelige lyde som værende ubehageligt kraftige. Tinnitus og lydoverfølsomhed er ofte forbundet med et større eller mindre høretab. Generne ved tinnitus og lydoverfølsomhed vil almindeligvis forværres under stress. FAKtA om RiSiKoEn FoR HøRESKADER En daglig belastning over 80 db(a) medfører øget risiko for at få en høreskade. En stigning på 3 db er en fordobling af lydenergien og dermed af sliddet på hørelsen. Det kan ses af skemaet, som viser, hvor lang tid man må opholde sig ved bestemte lydstyrker hvis man i øvrigt ikke udsættes for anden kraftig lyd eller støj i løbet af dagen. høreværn For at sikre sig mod høreskader bør man altid bruge høreværn, når lydbelastningen kommer over 80 db(a). Selv kort tids belastning med kraftig lydstyrke kan øge risikoen for at få høreskade. Det er vigtigt, at høreværnet passer godt. Den største dæmpning fås med hørekopper. Nogle ørepropper er udført, således at de ikke forvrænger lyden ret meget. Denne type kaldes musikerhøreværn, men er også velegnet til bar- og serveringspersonale. Musikerhøreværn vil normalt forbedre mulighederne for at høre tale, når man opholder sig i kraftig musik. Det skal fremgå af emballagen, hvor meget høreværnet dæmper. Regn med, at det er mindre i praksis. Den ansatte skal have instruktion i brugen af høreværn. Høreværn er til personlig brug. Der bør stilles flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det høreværn, der generer mindst. Sammenhæng mellem lydstyrke og opholdstid Lydstyrke i db(a) tilladt i 85 8 timer 88 4 timer 91 2 timer 94 1 time minutter minutter 103 7,5 minutter osv. osv. Høreværn kan være en midlertidig løsning, mens der bliver arbejdet på at finde løsninger. Høreværn fås bl.a. som engangs-propper, formstøbte propper og hørekopper. Husk, at det som regel kræver noget tid at vænne sig til høreværn. Husk også, at det mest effektive høreværn er det, man har på hele tiden, når der er kraftig lyd. 6 Læs mere i Vidensgrundlaget på

7 forebyggelse Af høreskader Musik er en vigtig del af vores samfund, og det er vigtigt at respektere denne rolle, men det er nødvendigt at være opmærksom på, at musik ud fra et helbredsmæssigt synspunkt kan være skadeligt, hvis man påvirkes af kraftige lydtryk i længere perioder. Derfor indeholder lovgivningen nogle regler, som skal overholdes. I det følgende beskrives en række forslag, som kan bidrage til at man overholder loven. Det er ikke sikkert, at alle idéer i vejledningen passer til alle spillesteder, men de kan give inspiration til, at arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen overvejer nogle konkrete tiltag. Husk på, at en reduktion i lydniveauet på 3 db ikke lyder af meget, men halverer sliddet på hørelsen. Mange af forslagene kan med fordel kombineres, således at der opnås en forøget effekt. Forslagene er delt op i: Organisatoriske ændringer Rum-akustiske ændringer Arkitektoniske ændringer Lydtekniske ændringer. Måske var det en idé at koncentrere højttalerne om dansegulvet på diskoteket? Se side 14. Læs mere i Vidensgrundlaget på 7

8 Organisatoriske ændringer Nogle ansatte bliver udsat for en unødvendig lydbelastning, fordi rutinerne på spillestedet ikke er blevet gennemtænkt med henblik på at undgå høreskader. Ved at analysere den daglige arbejdsgang for de enkelte ansatte (barpersonale, vagter, afryddere, mm.) kan man som regel finde muligheder for at begrænse lydpåvirkningen. Planlægningen af personalets arbejdsdag betyder fx, at personalet genopfylder baren samtidigt med, at aftenens band holder lydprøve. Løsning: Arbejdsplan bliver lagt, så der ved lydprøver kun er de personer til stede, som har behov for at være der. Effekt: Personalet kan undgå unødig lydbelastning. Med fx 20 minutter ved 98 db(a) fra en lydprøve er man tæt på den tilladte belastning for en hel arbejdsdag. Spillestedets medarbejdere og ledelse er enige om, at de kraftige lydniveauer udgør en risiko, men de er ikke klar over, hvad de så skal gøre. Løsning: I forbindelse med den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering, se regler side 2) gennemfører arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen to møder for alle ansatte. På det første er der et oplæg om, hvordan øret virker. Derefter bliver de ansatte spurgt om deres oplevelser med kraftige lydstyrker og deres idéer til at forebygge høreskader. På det andet møde fremlægges og diskuteres sikkerhedsorganisationens handlingsplan, som man herefter beslutter at køre efter. Effekt: APV en giver et grundlag for at planlægge arbejdet med en nedsat lydbelastning og effektive høreværn i særlige situationer. Den samlede effekt for den enkelte ansatte er et væsentligt forbedret arbejdsmiljø og en lettere kommunikation med kunderne. Nogle medarbejdere opholder sig på steder med kraftig lyd hele deres arbejdsdag, fx står nogle i baren ved dansegulvet hele deres vagt. Løsning: Der indføres en rotationsordning for barpersonalet, således at ingen er i baren ved dansegulvet mere end 1 time pr. vagt. Effekt: Barpersonalet får nedsat deres lydbelastning med omkring 6 db. 8 Læs mere i i Vidensgrundlaget på på

9 Spillestedet mangler nogle retningslinier for, hvor højt bands og DJ s må spille. Løsning: Efter en grundig undersøgelse lægger arbejdspladsen en politik med nogle vejledende db-grænser plus en handlingsplan for, hvordan man vil gennemføre politikken. Lydniveauet kan samtidig være en del af aftalen med bands og DJ s. Der opsættes synligt måleudstyr. Effekt: Spillestedet kan nu kvalitetssikre sine koncerter med hensyn til lydniveauer. Den øgede opmærksomhed på temaet medfører, at der bliver skruet ned. Lydstyrken er unødig høj på spillestedet. En aften spiller fx 4 bands hver koncerter i 45 minutter og ind imellem spilles kraftig musik over anlægget. Løsning: Man spiller afdæmpet musik mellem live bands. Effekt: Lydbelastningen nedsættes markant. På mange spillesteder med bar og scene i samme lokale kan det være nødvendigt med rotation af hensyn til hørelsen. Læs mere i Vidensgrundlaget på 9

10 rum-akustiske ændringer Mange spillesteder er ikke bygget til at spille musik i, og nogle steder er akustikken ikke optimal. Meget kan dog gøres for at forbedre de eksisterende forhold. Her er en række forslag til en forbedret akustik, som ofte reducerer lydbelastningen og samtidig giver en forbedret oplevelse af selve lyden ved koncerten. På et lille spillested er scenen også relativt lille. Kombineret med en lav lofthøjde og hårde, reflekterende flader giver det ofte anledning til kraftige lydniveauer på scenen. Lydniveauet i lokalet bliver kraftigere, da højttaleranlægget skal overdøve denne scenelyd. Løsning: Akustikken i scenerummet reguleres ved fx at lægge tæppe på gulvet og sætte absorbenter på vægge og loft. Effekt: Musikerne kan skrue ned for deres monitor på scenen og stadig høre sig selv tydeligt, og lydniveauet i lokalet kan dæmpes med 6-7 db. Betonvægge, betonlofter og blanke træflader reflekterer en stor del af den lyd, der rammer dem. Det giver en meget mudret lyd i lokalet og medfører, at der bliver skruet ekstra op i et forsøg på at overdøve den reflekterede lyd. Løsning: Vægge og lofter beklædes med absorberende materiale med respekt for krav til brandsikkerheden. Effekt: Der skabes et mere klart lydbillede, som giver mulighed for at skrue ned. Bonuseffekten er en forbedret musikoplevelse. 810 Læs mere i i Vidensgrundlaget på på

11 nogle instrumenter udsender et meget kraftigt lydtryk, selv når de ikke bliver forstærket. Dette gælder specielt trommer, som det ikke umiddelbart er muligt at skrue ned for, og som udgør en stor del af det samlede lydtryk på en scene. Løsning: Trommerne skærmes af, fx med halvhøje skærme af plexiglas og absorberende materiale. Effekt: Lydforholdene på scenen forbedres. Lyden i lokalet vil blive reduceret, da det ikke længere vil være lilletromme og bækkener, der bestemmer det samlede lydniveau. Et spillested med en lille scene anskaffer nogle skærme med 80 cm s højde, som de stiller til rådighed for orkestre, der spiller på stedet. Herved opnår de en væsentligt forbedret lydoplevelse for deres publikum, samtidigt med at det generelle lydtryk kan reduceres. Skærmene er delvis gennemsigtige og har absorbenter på begge sider, så de ikke bidrager til mudret lyd på scenen. Læs mere i Vidensgrundlaget på 11

12 Arkitektoniske ændringer Ombygning af spillestedet er noget af det, som kan give den største reduktion af lydbelastningen i forhold til de andre forslag i denne vejledning. Derfor er det værd at overveje, selvom det ikke altid er nemt og billigt. Måske kan en arkitektonisk ændring, der skal nedsætte lydbelastningen af hensyn til personalet, kombineres med et generelt face-lift af stedet. Når baren er placeret ved siden af scenen eller tæt på højttalersystemerne, giver det en kraftig lydpåvirkning af de ansatte, som opholder sig i baren. Løsning: Baren flyttes væk fra sceneområdet eller højttalersystemet, fx fra den ene ende af lokalet til den anden. Effekt: Personalet får nedsat deres lydbelastning markant. Mange diskoteker er designet ud fra et mål om, at der skal være høj musik alle steder. Der er ikke nogen steder, de ansatte kan hvile ørerne. Løsning: Der etableres et adskilt område med afdæmpet musik et chill-out område eller en lounge. Effekt: De ansatte kan få nedsat deres lydbelastning, og gæsterne få opfyldt deres behov for et område, hvor man kan tale sammen og slappe lidt af. Dårlig lydisolering mellem lokalet med lydanlæg og opholds- og kontorlokaler gør, at der er en unødig lydbelastning for medarbejderne. Løsning: Der monteres en ekstra væg og lydtætte døre med skyldigt hensyn til brandsikring og flugtveje. Effekt: Lydbelastningen af de ansatte, der opholder sig i sidelokalerne, reduceres. Eksempel på ændring: Et diskotek laves om, så det består af 2 adskilte rum. Et hovedrum med et dansegulv og barmiljø samt et tilstødende lokale med pool-bord og satellitbar. Her spilles musik ved et lydniveau, der er 6 db lavere end før, hvor musikken havde nogenlunde samme styrke over hele diskoteket. 812 Læs mere i i Vidensgrundlaget på på

13 Før ombygning stod personalet tæt på scene og højttalere. Efter at baren er blevet flyttet væk fra scenen, er lydniveauet i baren nedsat med ca. 5 db. Læs mere i Vidensgrundlaget på 13

14 lydtekniske ændringer Et godt lydudstyr er nødvendigt for en god publikumsoplevelse. Hvis det bliver dimensioneret og opstillet rigtigt, kan det være med til at nedsætte lydbelastningen. Det anbefales at kombinere evt. ændringer af lydanlægget med nogle af de forslag, der er stillet under afsnittet om akustiske forbedringer, da en kombination af disse vil give den største effekt. På et mindre spillested er højttalerne stillet direkte på gulvet eller oven på nogle kasser ved scenen. Det betyder en stor forskel i lydtrykket igennem lokalet plus en kraftig lydbelastning for ansatte, der arbejder tæt på scenen. Løsning: Højttalerne hænges op i loftet. Effekt: En bedre dækning af lokalet, hvilket gør det muligt at sænke lydniveauet. Diskoteket har en discjockey-ø placeret i et hjørne, hvorfra DJ en spiller ud i hele lokalet, der bliver belastet med et kraftigt lydtryk. Løsning: Anlægget kombineres med et ekstra sæt højttalere ophængt i loftet, således at energien fra de 4 højttalere fokuseres på dansegulvet. I baren ophænges der nogle mindre højttalere. Effekt: Alle er med til festen, selvom musikken er koncentreret til dansegulvet. Men også her, hvor de dansende tidligere blev udsat for meget kraftig lyd, er niveauet sænket. I baren er lydniveauet 6 db lavere. DJ en skruer mere og mere op for at opleve lydniveauet som værende passende. Alle i lokalet bliver udsat for unødvendigt høje lydstyrker. Løsning: DJ en køber et sæt formstøbte In-ear-monitors. Effekt: DJ en kan dæmpe lydtrykket, han arbejder ved. Samtidigt vil han kunne vælge, hvad han hører i sine ører, uden at publikum behøver at lytte med. Musikanlægget er underdimensioneret, hvilket betyder, at der bliver skruet op for at kompensere for den forringede lydkvalitet. Løsning: Der anskaffes et større anlæg. Effekt: Lydmanden kan lave sin lyd ved et lavere niveau, fordi et større anlæg har overskud til at gengive musikken med saft og kraft. 14 Læs mere i Vidensgrundlaget på

15 Spillestedet er et aflangt lokale med mange reflekterende flader, som giver en meget mudret lyd. Derfor skrues op for lyden for bedre at kunne høre længere nede i salen. Løsning: Der indføres et delay-system, hvor et ekstra sæt højttalere placeres i en vis afstand fra scenen. Signalet til disse forsinkes, så lyden synes at komme fra scenen. Effekt: Lydtrykket gennem hele salen bliver næsten ens. Vagter og andet personale ved scenen bliver ikke udsat for unødvendigt kraftige lydtryk. Et spillested hører til i et lokale, som er 25 meter langt. Højden fra gulv til loft er 5 meter. Lydtrykniveauet måles ved en koncert 2 steder. På tegningen ses målepunkter og resultater før og efter montering af delay-system. Niveauet foran scenen er blevet sænket med mere end 6 db. Sliddet på hørelsen hos de vagter, der måtte befinde sig der, er derfor også blevet væsentligt reduceret. Læs mere i Vidensgrundlaget på 15

16 Behold hørelsen og hold loven Branchearbejdsmiljørådet for serviceog tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet denne Branchevejledning. Formålet er at reducere risikoen for hørerskader blandt de ansatte på spillesteder og diskoteker. Branchevejledningen er målrettet arbejdsgiverne, de ansatte og sikkerhedsorganisationen. Branchevejledningen tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets regler om støj, herunder implementering af eu s støjdirektiv. i danmark har en gruppe faglige eksperter udarbejdet et vidensgrundlag, som vejledningen er baseret på, og som kan findes på det samlede projekt er gennemført under ledelse af per Møberg Nielsen, Akustik Aps. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Branchevejledningen sætter fokus på: lovgivningen Høreskader og risiko Forebyggelse af høreskader organisatoriske ændringer rum-akustiske ændringer Arkitektoniske ændringer lydtekniske ændringer. Adresser Fællessekretariatet, Sundkrogskaj 20, 2100 københavn Ø, telefon , fax Øvrige sekretariater henvises til hjemmesiden denne vejledning kan hentes på eller købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden Læs mere BAr service (2007): Vidensgrundlag. Musik- og underholdningsbranchen. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 (gennemfører eu-direktiv 2003/10/eF af 6/2 2003): Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets vejledning d.6.1 (2007): Støj. Arbejdstilsynets vejledning d.7.4 (2003): Måling af støj på arbejdspladsen. Jensen, J. G. & Nielsen, p. M. (1999): Grundbog i støjbekæmpelse. københavn: ASC. se under butikken tekst: Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet af per Møberg Nielsen og Jens Voxtrup petersen tegning: Jens Voxtrup petersen layout: Mathilde Møberg tryk: Caseone oplag: isbn Varenummer:

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs?

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs? HOTEL OG RESTAURATION Hvordan undgår vi faldulykker på de glatte gulve? Hvad må de unge medarbejdere under 18 år arbejde med? Hvordan laver vi APV? Hvordan forebygger vi belastning af skuldre og nakke?

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Roskilde Festival lydpolitik

Roskilde Festival lydpolitik Roskilde Festival lydpolitik Roskilde Festival opdaterer sin lydpolitik i takt med den almindelige udvikling af lydudstyrs formåen. Lydpolitikken fastlægges og målrettes i forhold til publikum og for vore

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4 At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 35!

konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 35! 5! Forsidehistorie: Diskoteker har ikke styr på konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 5! Der spilles højt på danske diskoteker. Mange steder så højt, at det er skadeligt for de ansatte bag

Læs mere

Værdigrundlag. Roskilde Festival er en årlig flerdages international

Værdigrundlag. Roskilde Festival er en årlig flerdages international Roskilde Festival Værdigrundlag Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed, der giver kvalitetsoplevelser baseret på Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed,

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser

Bilagssamling. Høreforeningens støjkasser Bilagssamling Høreforeningens støjkasser Bilagssamling side 1 af 15 Indhold Fakta 03 Tip en 13 er 04 Facitliste til Tip en 13 er 05 Find selv svaret 06 Støjdagbog 07 Støj og tidsfaktor Mp3 afspillere 08

Læs mere

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde,

Læs mere

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV. NOTAT Projekt Ungdomshuset - Lydmålinger af støj og undersøgelse af forbedringer Kunde Københavns Kommune Notat nr. 1100023528-Notat-0-Musikstøj fra Ungdomshuset Dato 2016-07-01 Til Bjarke Nielsen, Københavns

Læs mere

Rekvirent: α w 1 Fraster 5 mm filt Direkte monteret - 11,02 0,15 E (H)

Rekvirent: α w 1 Fraster 5 mm filt Direkte monteret - 11,02 0,15 E (H) PRØVNINGSRAPPORT Rapporten må kun reproduceres i sin helhed. Prøvningsresultaterne gælder alene for de prøvede emner. Fraster Side 1 af 10 sider Rapport nr.: P2.036.12 Glostrup den 24. juli 2012 Sag: 35.3457.03

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører

To skal der til. Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører To skal der til 8 Information om hvorfor det er en god ide at bruge høreapparater på begge ører Denne brochure er nummer 8 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hør verden omkring dig

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Høreværn. til jagt & sportsskydning. Serenity DP+ Serenity DPC+ ShotKiller

Høreværn. til jagt & sportsskydning. Serenity DP+ Serenity DPC+ ShotKiller Høreværn til jagt & sportsskydning Serenity DP+ Serenity DPC+ ShotKiller I jagten skærpes alle sanser. Frem for alt er synet og Serenity DP+ Serenity DPC+ ShotKiller hørelsen afgørende. Beskyt din hørelse

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 12/2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

2. Akustisk design med frithængende flåder

2. Akustisk design med frithængende flåder 1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

- 2 - Hvad er tinnitus?

- 2 - Hvad er tinnitus? Information om tinnitus Oplevelse af lyd i ørerne eller i hovedet Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG

JOAN ØRTING LYKKEN HØRETAB RODFRUGT GIVER UNGE ALDRIG FÅET HØFLIG NOK? SÅDAN HAR DU MUSIK I ØRERNE LÅ PÅ LANGELAND KRISER ER GULD OG N O G E T P Å H J E R T E FORBRUG MAD SUNDHED JOAN ØRTING KRISER ER GULD OG LYKKEN LÅ PÅ LANGELAND SÅDAN HAR DU ALDRIG FÅET RODFRUGT UNDSKYLD, MEN ER DU HØFLIG NOK? MUSIK I ØRERNE GIVER UNGE HØRETAB FEBRUAR

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre!

Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre! Alsidig trådløs kommunikationsforstærker Du kan høre! Fjernsyn Samtaler Telefon Mobiltelefon HearIt All HearIt All er en alsidig trådløs kommunikationsforstærker til mennesker med nedsat hørelse. Alsidig

Læs mere

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn?

STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? 1 STØJGRÆNSER Hvorfor høreværn? af Brian Sten Larsen, Daglig arbejdsmiljøleder jjj I denne forkortede udgave af Bygge og anlægs branchevejledning, har jeg prøvet og forenkle teksten og vise hvornår man

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Denne pjece og rapporten "Støj i landbruget en eksempelsamling" kan bestilles ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord eller downloades fra www.barjordtilbord.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004

Akustisk rapport. Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub. Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Bestemmelse af behovet for lyddæmpning i Vejle Kajakklub Revision nr.: 00 Udgivelsesdato: Oktober 2004 Udarbejdet: Niels Uhre Christensen Ringdams Kobbel 50 7100 Vejle nuc@iot.dk Side 2/10 lndholdsfortegnelse

Læs mere

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12.

Teltakustik. Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi. Projektleder: Birger Bech Jessen. Søren Vase Legarth. DELTA SenseLab. 12. 1 Teltakustik Projekt under Netværk for Dansk Lydteknologi Projektleder: Birger Bech Jessen Søren Vase Legarth DELTA SenseLab 12. April 2012 Projektet TELT AKUSTIK Formål: Formålet var at udvikle nogle

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

GOD LYD OG MINDRE STØJ

GOD LYD OG MINDRE STØJ GOD LYD OG MINDRE STØJ DCUM anbefaler fokus på gode lydforhold, da lyd og støjniveau har stor indflydelse på elevernes koncentration og læring. Skolens fysiske rammer og indeklima har stor betydning for

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på

Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på Rockfon Contour En anden måde at skabe god akustik på Rockfon Contour En anden måde at forbedre akustikken på En enkel og æstetisk baffel Stærke lydabsorberende egenskaber Nye designmuligheder Rockfon

Læs mere

Oversigt over sikkerhedsinstruktioner

Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Musik Sikkerhedsinstruktion Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Udleveret: Emne: Alderskrav-år: Side: Generelt brug af el-håndværktøj 0011 Mixer kørekort nr. 1 xx 0087 Mixer kørekort nr. 2 xx 0088 Musik

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen.

Teknisk notat N Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj. 13. november 2015 Vores reference: : Søren Damgaard Kristensen. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 N2.106.15 Vibo Boligselskab Afd 117 Ekstern støj 13. november 2015 Vores reference: 27.2323.02

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Lyd og akustik i lærende miljøer

Lyd og akustik i lærende miljøer Lyd og akustik i lærende miljøer - ved Mai-Britt Beldam, Concept Developer Education mbe@ecophon.dk This slide is used for start page and chaptering. Insert your image here (The image should cover the

Læs mere

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Scene APV - Fase 1 Skema 25 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende.

Læseafdelingen. Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it. Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Læseafdelingen Hørelsen efter hjerneskade Læs og skriv med it Information til personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Høreafdelingen Dette hæfte er udviklet af Høreafdelingen, CSU-Slagelse.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007. Copyright Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, 7.-8. marts 2007. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere