Improvisation i interplay et alternativ til den systematiske feedbacks strategiske asymmetri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Improvisation i interplay et alternativ til den systematiske feedbacks strategiske asymmetri"

Transkript

1 Improvisation i interplay et alternativ til den systematiske feedbacks strategiske asymmetri Af Jens Skou Olsen* Inspireret af musik-improvisationens dialogformer udforsker denne artikel en alternativ måde at arbejde med feedback, som kan supplere og kvalificere den systematiske feedbacks strategiske asymmetri. Artiklen konkluderer, at vi som et supplement eller et alternativ til systematisk feedback som asymmetrisk kommunikation har mulighed for at arbejde hen mod Improvisation i interplay, der er situeret og dermed ikke-refleksiv og ikke-forskudt temporalt og rumligt. Artiklens eksempler hentes overvejende fra improvisationsmusikkens verden, og dette perspektiv forsøges skrevet frem som en oplagt og realiserbar mulighed for øget trivsel, kvalitet og overraskende performance for alle ansatte både i offentlige og private organisationer. Jens Skou Olsen er docent, musiker og ph.d. studerende ved CBS og RUC og som forfatter aktuel med bogen Musisk ledelse vejen til et levende arbejdsliv (KLIM). A. Introduktion Hvad har Ekstra Bladet, Forsvaret, Danish Crown, Kulturministeriet og Novo Nordisk til fælles? De arbejder alle med systematisk feedback i det daglige arbejdsliv. For både offentlige og private virksomheder gælder det, at der er et udtalt behov for en udviklende dialog om arbejdets udførelse og kvalitet såvel mellem leder og medarbejder som internt i ledelsesgrupper og medarbejdergrupper. Hvad end det drejer sig om anerkendelse eller kritik, så er feedback et centralt værktøj, og denne praksis er bredt anerkendt som et effektivt styrings- og kvalitetsudviklingsredskab (Kirkland & Manoogian, 1998; McLaughlin, 2013; Tornow & London, 1998). Langt de fleste organisationer arbejder mere eller mindre struktureret med feedback, og for mange gælder det, at der udover de åbenlyse fordele også er udfordringer og problemer med feedback; nogle trives med denne kommunikationsform, og nogle har svært ved at være en del af denne praksis, såvel som giver og som modtager af feedback. En leder udtaler, at jeg ender ofte med at arbejde mere selv fremfor at fortælle mine medarbejdere, at de ikke gør deres arbejde godt nok. De breve og Et udtalt behov for dialog Fordele og udfordringer med feedback 1

2 notater, som skal produceres må jeg tit skrive om, da de ikke er i orden. Mine medarbejdere har nemlig ikke forudsætninger for at gøre det bedre, og deres ansættelse er sikret i organisationen. En medarbejder udtaler, at Jeg kan ikke bruge feedback til noget som helst, da de ledere, som giver den slet ikke kan sætte sig ind i eller er kvalificeret til at udtale sig om de konkrete udfordringer, jeg står overfor i det daglige. Grundantagelser om feedback Systematisk feedback Asymmetri Fælles for den megen litteratur om feedback samt de mange organisationsstrategier og konsulentrapporter om emnet er en række grundantagelser: 1) Feedback er en ledelsesinitieret og formel praksis; 2) Feedback er en intentionelt målrettet virksomhed man giver og modtager feedback); 3) Feedback har et stærkt retrospektivt udgangspunkt tilbagemeldingen gælder udførte opgaver/processer. Feedback er en tilbagemelding på noget, der har fundet sted i håbet om, at den deraf resulterende øgede erkendelse fremadrettet vil bidrage til at øge kvaliteten, produktiviteten og trivslen. Blandt de foretagne effekt-undersøgelser omkring systematisk feedback er der dog ikke konsensus omkring nytteeffekten af systematisk feedback, og i følge Jamtvedt (2006) har feedback størst effekt i samspil med kollegiale fællesaktiviteter som f.eks. medarbejdermøder, ledelsesmøder etc. (Jamtvedt et al., 2006, p. 435). Centralt for systematisk feedback som praksis står to forhold: for det første, så baserer feedback sig på skift af kontekst. Det vil sige, at feedback må gives og modtages temporalt og rumligt forskudt for den virksomhed, som er genstand for den givne og modtagne feedback, da det forskudte perspektiv er en forudsætning for såvel analysen, formidlingen og erkendelsen af den givne feedback. For det andet, så er feedback en didaktisk virksomhed fra feedback-giverens side. Det betyder, at den, der giver feedback har intention om at fremme et eller flere forhold ved feedbackmodtagerens praksis samt har dannet sig et overblik, har en holdning til og arbejder ud fra en strategi omkring mål og midler for den kommunikation, der skal foregå. Modtageren er netop modtager af noget, som kan betegnes som en vurdering, en bedømmelse eller en erkendelse af noget, der vedrører modtagerens arbejdsindsats, arbejdsform eller indstilling til arbejdet (Grimsley, 2010; Holland, 2014). En sådan kommunikativ praksis, der baserer sig på det forskudte perspektiv, på en subjektiv vurdering samt på strategisk målrettethed har en udtalt asymmetri som konsekvens. Den, der giver feedback er i kontrol, er målrettet og performer sin kommunikation, og den, der modtager feedback må, hvis feedback-kommunikationen skal lykkes, være refleksiv og forsøge at lytte sig ind på det, der kommunikeres. 2

3 Fig. 1: Feedback som asymmetrisk formidling af holdninger overfor modtagerens refleksive spejling af praksis. Denne refleksivitet i feedback-modtageren udgør en selvspejling, der let resulterer i selvbevidsthed. Da selvbevidsthed i sig selv er et feedbackloop, hvor bevidstheden så at sige giver sig selv feedback i et i værste fald potentielt uendeligt loop, så kan vi se, at dét at give og modtage feedback et en praksis, der fordrer bestemte excellencer på højt plan på begge sider; den, der giver feedback må være i stand til at dosere sin kommunikation således, at relationen forbliver åben, mangetydig og mulighedsorienteret, og den, der modtager feedback må være i stand til at være refleksiv uden at henfalde til virkelighedsafvisende introspektivitet. Uanset om dette lykkes eller ej, så forbliver feedback en grundlæggende strategisk, ledelsesinitieret praksis, der i mangel af mere spontant symmetriske, ikke-retrospektive og ikke-strategiske kommunikationsformer stadig ses som et centralt værktøj af både ledere og medarbejdere. Inspireret af musik-improvisationens dialogformer udforsker denne artikel en alternativ måde at arbejde med feedback, som måske kan anvise en vej ud af den systematiske feedbacks strategiske asymmetri og kontraproduktive selvbevidsthed. Artiklen konkluderer, at vi som et supplement eller et alternativ til systematisk feedback som asymmetrisk kommunikation har mulighed for at arbejde hen mod Improvisation i interplay, der er situeret og dermed ikke-refleksiv og ikke-forskudt temporalt og rumligt. I improvisation i interplay er vores opmærksomhed ikke løsrevet fra praksis og rettet mod logisk kategorisering, analyse, udfærdigelse af domme og strategisk kommunikation; men derimod fuldt og helt i praksis og rettet mod sagen selv: mod udfoldelsen af den kernevirksomhed, den ydelse, service eller aktivitet, som er grundfjeldet i vores fælles virksomhed. Artiklens eksempler hentes overvejende fra improvisationsmusikkens verden, og det Ikke-refleksiv og ikke-forskudt 3

4 er ikke i denne artikels optik at anvise konkrete metoder og teknikker til en oversættelse ind i andre praksisparadigmer; men det er min klare erfaring opnået gennem konkrete udviklingsprojekter i såvel offentlige som private organisationer, at dette perspektiv er en oplagt og realiserbar mulighed for øget trivsel, kvalitet og performance for alle ansatte i organisationen. B. Sociale trædesten Alternativer til feedback På vej frem mod et levedygtigt supplement eller alternativ til systematisk trædesten, der kan hjælpe os til at komme tørskoet over de til tider oprørte vande, som forandringsprocesser, nedskæringer og omstruktureringer udgør. Jeg vil her fremhæve fire sådanne trædesten, som vi oftest overser i vores ambition om at styre og kontrollere vores og hinandens arbejdsliv: 1. Bevidstheden og dens optagethed 2. Det professionelle, det personlige og det private 3. Strategiens viden og væren 4. Individualitet og fællesskab Bevidsthedens rolle Erkendelsesrummets størrelse Strategi som viden og væren Vi har allerede i det tidligere berørt bevidsthedens rolle og betydning både for den strategiske rettethed i formidlingen af feedback og den refleksive selvspejling i modtagelsen af feedback, men det er spørgsmålet, om vi i den gængse feedback formår at udnytte bevidsthedens ressourcer fuldt ud? Med udgangspunkt i den musiske improvisations bevidsthed undersøger jeg under pkt. 1, om vi her kan finde inspiration til en kraftfuld udvidelse af vores bevidste praksis. Under pkt. 2 ser jeg på tilstedeværelsen, forbindelsen og betydningen af vores professionelle, personlige og private selv, og jeg stiller spørgsmålet: hvad er et menneske? Dette får betydning i forhold til erkendelsesrummets størrelse og karakter: hvem er det, der giver og modtager feedback er det en leder og en medarbejder indkapslet i hver deres hierarkiske niveau, eller er det to hele mennesker på godt og ondt optaget af en fælles virksomhed? Under pkt. 3 diskuterer jeg begrebet strategi og de muligheder og konsekvenser, som en henholdsvis videns- og handlingsbaseret tilgang til strategi har for vores arbejdsliv og liv i det hele taget. Jeg foreslår her, at institutioner og organisationer bredt set har en for snæver tilgang til strategi og foreslår en gentænkning af dette begreb, der yderligere kan kvalificere alternativer til den gængse asymmetriske feedback. 4

5 Under pkt. 4 udfordrer jeg den traditionelle opfattelse af individualitet og fællesskab som spændinger eller modsætninger. Fremfor at diskutere individualitet på fællesskabets bekostning eller omvendt, så må vi i stedet se individualitet og fællesskab som hinandens bevægere og forudsætninger. Individ og fællesskab En revideret forståelse af disse fire trædesten udgør et fundament, som er musisk vel at mærke uden nogen form for krav om musikalsk talent, viden eller kunnen. Det at kunne improvisere i interplay er en aktivitet, som vi alle hurtigt vil kunne praktisere med udbytte. Udfordringen er ikke af faglig, kompetencemæssig eller teknisk karakter; det er først og fremmest en erkendelsesmæssig udfordring. Her følger en diskussion af de fire sociale trædesten: 1. Bevidstheden og dens optagethed Hvad er bevidsthed for en størrelse? Hvis vi for et øjeblik ser bevidsthed som en violin, så kan vi også se forskellige tilstandsformer for violinen: hvis den ligger i sin violinkasse, så dæmpes strenge og sangbund af det røde velour, og violinen kan ikke klinge; hvis den ligger fremme på bordet med åbne strenge, så vil strengene klinge i resonans med de lyde, der opstår i dens nærhed; hvis vi spiller på violinen, så vil den klinge afhængig af akustikken i den sal, vi spiller i samt hvilke strenge, vi trykker ned og stryger på. Vores bevidsthed virker gennem utallige tilstande, udtryksformer og nuancer, men der er to grundlæggende forskellige bevidsthedstilstande, som danner udgangspunkt for vores måde at være bevidste i verden. Resonans Fig. 2: Bevidstheden er fuldt optaget af verden og af at bidrage udelt til den. I figur 2 virker bevidstheden gennem et diffusionsåbent sind; og begivenheder, oplevelser og udfordringer strømmer frit igennem os og bliver tilført nye bevægelser, hvis retning, karakter og styrke er bestemt af begivenheden, oplevelsen eller udfordringen selv. Vi kender den alle sammen fra de kortere og længere øjeblikke, hvor vi glemmer tid og sted, og Flow 5

6 den er bl.a. blevet teoretiseret af Csikszentmihalyi som flow: noget som Csikszentmihalyi ligefrem postulerer er en form for Good business (Csikszentmihalyi, 2004, 2009). Udfordringen for flow-begrebet er, at det risikerer at blive endnu en teknologi, som vi skal koncentrere os om at mestre; og selve denne optagethed af flow vil umuliggøre bevidsthedens diffusionsåbenhed som vist i figur 2. Fig. 3: Selvbevidstheden er optaget af sig selv i et feedback-loop Selvbevidsthedens lukkethed I figur 3 er bevidstheden lukket omkring sig selv, idet den er optaget af at opleve, forstå og være i dialog med sig selv. Bevidsthedens diffusionsåbne væren-i-verden er her afløst af en selvoptagethed eller introspektion. I denne tilstand bliver vi klar over os selv, vurderer os selv og vores handlinger og når måske til en forståelse af det, som et sket. I lige så høj grad som verden omkring os er bjergtagende, så er også vores indre verden en uendelig kilde til oplevelser; men lige som vi ikke kan både blæse og have mel i munden, så kan vi ikke på én og samme tid være optaget af verden og optaget af os selv, da denne bevidsthedens fokusering er som en lygtes lyskegle: den oplyser ét sted ad gangen. Vi må til stadighed skifte mellem de to tilstande. Hvad enten vi taler, lytter, planlægger, handler, drømmer eller kører bil, så er vores opmærksomhed enten rettet helt og fuldt mod det, vi er en del af og i gang med, eller den er rettet mod vores bevidsthed om, at vi er i gang med dette eller hint. Vi er enten optaget af den verden, som vi er en del af, eller vi er optaget af vores bevidsthed af at være i verden. Vi er optaget af noget, eller vi er optaget af os selv. Store oplevelser eller indtryk hensætter os i den åbne bevidsthed eller selvforglemmelse (figur 2), og i det øjeblik, vi bliver bevidste om dette, rykkes vi ud af selvforglemmelsen og ind i selvbevidstheden (figur 3). Seniorforsker på DTU Mette Møller konkluderer i anledning af, at stadig flere billister sms er mens de kører bil, at man kan ikke tale to sprog på en gang. Og man kan heller ikke fokusere mentalt på mere end en ting ad gangen jo mere krævende en aktivitet er, jo værre er det. (FDM, 2014, p. 7). 6

7 For en improviserende musiker går det ikke at være optaget af sig selv, da det repræsenterer en lukkethed overfor verdens udtryk, der svarer til violinen, der ligger i sin violinkasse. Improvisation betyder at skabe et spontant udtryk her og nu, der ikke er planlagt, designet eller indøvet, og det fordrer, som anført af Jankélévitch (2003), at vi er i stand til at gøre os selv til en åben, vibrerende streng. Vi må blive i stand til at lade musikken flytte ind i os, tage bolig i vores mest intime selv og i egentlig forstand ophøre med at være os selv (Jankélévitch, 2003, p. 26). Men musikeren nøjes ikke med at være en vibrerende streng, hun udgør også en kvalitativ forskel i musikkens skabelse. Improvisationerne farves af en indre, dog stadig diffusionsåben musikalsk dialog, der som et slags filter fremhæver eller dæmper musikalske træk i musikkens strømmen: En kvalitativ forskel Fig. 4: Ved-bevidsthedens interplay som en mellemform i grænselandet mellem bevidsthed og selvbevidsthed. Kun på denne måde kan den musik, som den improviserende musiker er med til at skabe, blive egentlig spontan, og denne mellemform for bevidsthed er noget ganske andet end selvbevidstheden på den ene side og bevidstheden på den anden; det er en ved-bevidsthed, der fuldt og helt er optaget af verden og dens udtryk og derfor i stand til at klinge udelt med og mod den samtidig med, at verdens udtryk farves og filtreres i mødet mellem verden og individ. Denne ved-bevidsthed er kraftfuld, for den er på en og samme gang sig selv og samtidig meget mere end sig selv, og den formår at indgå i samskabelse i en grad, som den logisk kategoriserende, dømmende selvbevidsthed ikke er i stand til. Ved-bevidstheden kan handle og dømme, men aldrig blot ud fra sig selv der dømmes og handles ud fra det, som alle i gruppen eller fællesskabet hører. Vedbevidstheden er den første forudsætning for den musiske improvisation i interplay. 2. Det professionelle, det personlige og det private Hvad enten vi er på arbejde: sidder på kontor, underviser eller afholder MUS med en medarbejder eller holder fri: går en tur ved stranden, la- Vedbevidsthedens medklingen Det professionelle fokus 7

8 ver mad eller sover; så er vi menneskelige fuldt og helt og til alt held oftest medmenneskelige (ordentlige mennesker) i en Løgstrupsk forstand vi er klar over, at vi, måske i det små, måske i det store, holder hinandens liv i vores hænder (Løgstrup, 2011, p. 25). Når vi refererer til begrebet professionalitet i forhold til vores arbejdsliv og begreberne personlig og privat i forhold til vores fritid, så betyder det ikke, at vi er amatører i vores fritid og upersonlige og ufølende, uprivate i vores arbejdsliv. Vi har altid os selv med, fuldt og helt, hvor end vi kommer hen. Det professionelle, det personlige og det private udtrykker sider af os selv, som vi kan vælge at fokusere på, give plads til eller midlertidigt se bort fra og lægge en dæmper på (Olsen, 2013, p. 94). Arbejdslivets feedback angår vores professionelle fokus, det vil sige den måde, vi løser vores opgaver på og de resultater, som vi opnår. Men vi vil også gerne kunne bruge feedback til at italesætte samarbejdsproblemer, personlige uoverensstemmelser, dårlig trivsel, utryghed og manglende engagement, da disse sociale spændinger netop har stor betydning også for vores opgaveløsning. En rummelig professionalisme Plan og udførelse I Vesten er det rent mekaniske, manuelle arbejdsliv ved samlebåndet, hvor det ene og alene drejer sig om at få dimserne sat rigtigt sammen på tid, efterhånden en saga blot, og vi kan i dag ikke nøjes med at iklæde os en udelukkende mekanisk og rationel arbejdsmaske. Selv arbejdet som skraldemand eller postbud er i dag servicefunktioner med forbrugerkontakt, udviklings-samtaler og evalueringer, og det er nødvendigt at gøre professionalitets-begrebet mere rummeligt. Når vi er professionelle sammen, er vi også mennesker sammen, og et arbejde som lærer, sygeplejerske, kassedame og bademester er et arbejde, der udfolder sig bedst, når vi forstår, at vi alle er kendetegnet af en fælles medmenneskelighed. Hvis vi forstår at være i dialog med den, referere til den og handle ud fra den, så vil hvilken som helst arbejdsfunktion kunne medvirke til at skabe livgivende arbejdsmiljøer og bemærkelsesværdige resultater. En mere rummelig professionalisme er den anden forudsætning for den musiske improvisation i interplay. 3. Strategiens viden og væren Hvad mener vi, når vi bruger ordet strategi f.eks. i forbindelse med systematisk feedback?. Begrebet er flertydigt, idet vi kan se strategi i såvel et epistemologisk som et ontologisk perspektiv en strategisk viden sat overfor en strategisk væren. I det epistemologiske perspektiv møder vi den strategiske planlægning, som er en rationelt baseret vidensforøgelse i et prospektivt blik foretaget af en leder eller en ledelsesgruppe på en anden gruppes (f.eks. ansattes) vegne, som formodes at skulle virkeliggøre denne planlagte strategi (Davenport & Norton, 2000; Kaplan & 8

9 Norton, 2004; Lafley & Martin, 2013). Plan og udførelse er her adskilt, ikke blot i tid men tilllige i praktisk, fysisk forstand. Dette udelukker en værensbaseret strategisk tilgang, idet lederen eller ledelsesgruppen på den ene side fysisk og praktisk er afskåret fra operationaliseringen af strategien, og medarbejderne på den anden side er afskåret fra indflydelse på strategiens udformning af forudsætningerne for den planlagte arbejdsopgave. I det ontologiske perspektiv møder vi den strategiske tænkning, som er en væren udlevet in medias res af netop den person eller gruppe som skal omsætte den tænkte strategi til handling. Dette betyder, at sanselige tilgange som intuition, fornemmelse, anelse, at være i tvivl eller at føle sig overbevist om får stor betydning for den valgte strategi i dens oversættelse til konkret handling. Dette ontologiske perspektiv har fjernet adskillelsen mellem plan og handling og muliggjort en umiddelbar, plastisk modulérbar og strategisk væren lige fra ide til resultat (Csikszentmihalyi, 2009; Senge, Jaworski, Scharmer, & Flowers, 2005; Stacey, 1996, 2012). Dermed kan vi arbejde os frem mod et mere nuanceret syn på begrebet strategi og måske finde, at excellente ledere og medarbejdere modsætter sig den løsrevne, vidensbaserede strategiske planlægning ud fra det faktum, at den er for langsom og for rigid i sin tro på at kunne gribe en fremtid, der ikke lader sig begribe. Store planer og visioner har det med at skulle justeres undervejs, og i den forstand er den improviserende musiker ikke strategisk planlæggende, da det ikke er muligt at planlægge en improvisation blot et millisekund ud i en fremtid, der improviseres frem af mange forskellige stemmer. Musikeren føler sig snarere på hjemmebane som strategisk tænkende i en stærkt intuitiv handlen ud fra sansninger af opgaven i modsætning til en forudgående viden om opgaven. Dette giver indsigt i spørgsmålet om arbejdslivets top-performende men besværlige primadonnaer, idet problemerne opstår, når en ledelse oplever sine strategiske planer ændret eller måske tilbagevist af primadonnaens strategiske tænkning på slagmarken. Det illustrerer også manges modvilje mod den typiske organisations behov for adaptivitet, underordnethed og loyalitet i snæver forstand. Hvor den klassiske medarbejder måske vil udføre de beordrede, udmeldte planer vel vidende, at de ikke vil virke, vil primadonnaen ikke acceptere, at sagen ikke fremmes eller måske direkte skades ordre eller ej. Set i dette perspektiv kan den klassiske medarbejders snævre opfattelse af begrebet loyalitet vise sig direkte skadelig for organisationen, mens primadonnaens transcenderende opfattelse af begrebet loyalitet har potentialet til at være organisationens redning. En medarbejder fortæller, at jeg fik Strategisk væren Intuitiv handlen Loyalitet og primadonnaer 9

10 af min mellemleder direkte besked på ikke at dele min viden om en alvorlig systemfejl med min topchef, da fejl ikke ville blive accepteret; og dét at fortie problemerne er åbenbart en måde at slippe af med dem på i vores organisation. Det fremgår, at dette er en farlig kurs, som ingen organisation kan leve med i længden; og de procedurer for erfaringsopsamling, som f.eks. luftfartsindustrien og hospitalsvæsenet arbejder med, har netop til hensigt at få vigtig viden og erfaring omkring fejlslagne landinger og operationer frem i fuld synlighed, da alternativet at fortie problemer og systemfejl koster menneskeliv. Destruktivitet og konstrutivitet At skabe mangfoldigheder Handlen på tolkninger og fremskrivninger For den improviserende musiker er musikkens kvalitet og værdier afgørende forstået som den horisont, den scene, hvor kunstens drama skal finde sted og kampen, sejrene og nederlagene er kreativitetens drivmiddel. Destruktivitet og konstruktivitet er ikke modsætninger, dette er i en musisk optik en falsk dikotomi. Tværtimod er de hinandens forudsætninger. Musikeren er i krig på daglig basis, ikke i krig med andre mennesker eller strukturer men derimod med sagen, stoffet, værket og måske først og fremmest sine egne begrænsninger. Når en musiker spiller en koncert f.eks. i jazzens improviserede univers er orkestret på flere måder i krig gløden, tændtheden, modet lyser ud af alles øjne, og risikoen for at tabe musikken er et ufravigeligt grundvilkår. Jagt, forfølgelse, opposition, pludselige manøvrer, satsning og publikums dom er livsbetingelserne på denne kunstens slagmark. Og det er vigtigt også at erkende den glæde, der er forbundet med denne kamp, win or loose. Det er en fejlslutning at konkludere, at strategi som begreb udelukkende er rodfæstet i måltænkning, blot fordi begrebet oftest ses forbundet med måltænkning og logisk kategorisering. Strategi er afledt af det græske strategia/strategos og betyder beslutning/hærfører men bag disse begreber finder vi det græske stratos (mangfoldighed, spredt ud) samt agos/agein (leder/at lede). Det græske stratos har igen forbindelse til struere (at bygge/sammenstille) og vi kan dermed tolke begrebet strategi som dét at skabe eller bygge noget ud af mangfoldigheder. I improviseret musik er slutklangen ikke musikkens mål, og i dansen har vi ikke retning mod noget sted vi fornemmer stærkt friheden i de afgørende valg, nødvendigheden af at skulle prioritere og den smertelige viden om de tab, som vores valg også medfører. Mål eller ej, så navigerer vi strategisk i begivenheden, idet vi med vores konkrete handlinger uvægerligt bygger eller sammenstiller et udtryk, vores udtryk, af begivenhedens udspredte mangfoldighed. Set i et maritimt lys repræsenterer strategi en handlen på tolkninger og fremskrivninger af kommende strømforhold, vejrlig og besætningens tilstand. Et snævert blik på strategi handler om den langsigtede plan for sejladsens endelige 10

11 mål men vi kan lige så godt forholde os strategisk til dét at sætte sejlet, så krydset bliver perfekt, til dét, at glæden ved at sejle er maksimal og til skønheden i at blive ét med hav og vind. Denne nuancerede erkendelse af strategiens viden og væren og især strategi som begivenhedens mangfoldighed er den tredje forudsætning for den musiske improvisation i interplay. 4. Individualitet og fællesskab Det ligner et paradoks: Vores kultur fokuserer på den ene side i stadig stigende grad på individets frihed til at forme sit eget liv privatskoler, privathospitaler, privatpensioner, betalingsuddannelser, modulbaseret læring, fri bevægelighed m.v. (Hammershøj, 2006, 2008) samtidig med, at vi hver især oplever behovet for et stærkere tilhørsforhold til fællesskaberne, til det kollektive. Dét, at kunne skabe og indgå i skiftende netværk spiller en stadig mere afgørende rolle for os for læring, udvikling og trivsel. Men er det et paradoks? Vi må afklare, om der er tale om modsætninger i mødet mellem individualitet og fællesskab. Hvordan opfatter og bruger vi begreberne individualitet og fællesskab? Vi lever i en kompleks virkelighed, der er i hurtig bevægelse. Alle værdier er i spil, og det kan være svært for os at finde en platform, der kan bære. Globaliseringen med dens voksende kulturelle mangfoldighed stiller store krav til os og udfordrer vores selvforståelse omkring de mest grundlæggende institutioner. Gennem århundreder har menneskeheden kæmpet for individets ret og frihed til at kunne tro, tænke, tale og handle frit, og vi står i dag med det fulde ansvar for forvaltningen af vores liv vi skriver hver især vores egen historie gennem de valg, vi foretager. Vi har opbygget en kultur, hvor vi i høj grad går på indkøb blandt de mange muligheder, sammenhænge og værdisæt uden at vide, om de indbyrdes hænger sammen uden at vide, om de gensidigt supplerer og styrker hinanden eller tværtimod modarbejder og udfaser hinanden. Vi er på én og samme tid blevet bygherre, arkitekt, entreprenør og forbruger af vor egen tilværelse. Hvis dette projekt lykkes er det individets sejr; hvis projektet mislykkes, så står individet helt alene med det fulde ansvar og der er ingen eller kun ringe hjælp at hente i fællesskabet. Alle er travlt optaget af præcis samme bevægelse; travlt optaget af at virkeliggøre hver deres individuelle livs byggeprojekt. Denne individualisering kombineret med tabet af værdisæt i forbindelse med marginaliseringen af vores historie, religion, traditioner og sammenbruddet i de autoritative fællesskaber har øget individets sårbarhed. Samtidig arbejder vi på at øge kvaliteten og effektiviteten af vores aktiviteter indenfor mange af vores institutioner med bl.a. krav om synlighed, kvalitetsmåling og systematisk evaluering og feedback som pædagogisk værktøj. Vi stilles Frihed og tilhørsforhold Individets sårbarhed 11

12 overfor en strøm af tiltag, der skal internationalisere og modulisere aktiviteter og uddannelser med det formål at sikre individets ret til det frie valg og den frie bevægelighed i en globaliseret verden. Det er et stort ansvar at lægge på et menneske; og vi må overveje, om begrebet individualitet er tidsvarende, eller om vi skal forsøge at gentænke begrebet. Kritisk individualisme Det levende fælleskab Steinsholt og Løvlie (2004) foreslår et andet forhold til individualitet og fællesskab end det velkendte forhold. Individualitet kan ikke udelukkende ses som udtryk for det jeg-centrerede, det dækker også det uforsonede andet: en forskellighed i mødet med den absolutte anden (Steinsholt & Løvlie, 2004, p. 74). Kan individualisme som begreb gøres mere rummelig? Er der plads til individualitet i fællesskabet? Steinsholt og Løvlie taler her om en kritisk individualisme som en mulighed for at komme videre en individualisme, som handler om individets forhold til fællesskabet og ikke kun om individets forhold til sig selv. Dermed bliver relationen mellem henholdsvis mennesker og fællesskaber den forandrende, transcenderende faktor også for de individuelle valg vi hver især foretager, idet de individuelle valg ikke længere kan ses isoleret. Summen af de mange individuelle valg, der konstant foretages i alle fællesskaber, vil i en evig bevægelse ændre landskabet og forudsætningerne for at bevæge sig på det individuelle niveau. Dét, at undlade at foretage et valg er et bevidst individuelt valg, der har store konsekvenser for den enkelte, og ikke nok med det; ved at foretage dette individuelle valg intet at vælge fraskriver individet sig enhver indflydelse på retning, hastighed og mål, da det så bliver de øvriges individuelle og fælles valg, der bliver den styrende faktor fællesskabet tvinges til at handle på individets vegne. Det giver dermed ikke mening at tale om individualitet uden samtidig at tale om fællesskabet. Vi er, om vi vil det eller ej, vævet ind i fællesskabet. Om det er fællesskabet, der lider under individualitens udbrudsforsøg eller individet, der begrænses af fællesskabets snærende bånd er et spørgsmål om synsvinkel. Sammenfattende bygges her en individualitet, der ikke blot er egocentri men tværtimod et levende fællesskab af mange unikke stemmer. Denne samtænkning af individ og fællesskab er den fjerde forudsætning for den musiske improvisation i interplay. C. Musisk feedback Med gennemgangen af de fire sociale trædesten kan vi begynde at sætte dem sammen til en praksis, her først set gennem den improviserende musikers optik: 1. Ved-bevidsthedens skabende resonans 12

13 2. Den rummelige professionalisme 3. Strategi som begivenhedens mangfoldighed 4. Det levende fællesskab af unikke stemmer Det ikke-forskudte blik og dermed praksisnærheden er en afgørende forudsætning for den musiske dimension. Hvor den amerikanske forfatter og historiker David McCullough pointerer, at dét at skrive er at tænke 1, så gælder det for improviserende musikere, at dét at improvisere sammen er at tænke sammen vel at mærke tænke i toner, klange og rytmer, ikke i ord. Det er ikke muligt for fire musikere på en scene pludselig at stoppe musikken og begynde at give og modtage feedback i stedet for; den feedback, som musikken har behov for, den må ske som musik igennem musikken. Den musiske feedback skal spilles, opleves og udvikles musisk og musikalsk. Dette forhold afstedkommer en naturlig opløsning af selvbevidsthedens lukkethed, da denne altid er låst i sprogligheden bevidstheden kan kun blive klar over sig selv ved at tale med sig selv gennem tanken. Dermed kan ved-bevidstheden udelt klinge med det, som sker. Intuitionen er denne mellemform, der giver ved-bevidstheden dens energi; ikke mere åben bevidsthed men heller ikke lukket omkring en tanke; og for den improviserende musiker er det afgørende at kunne fastholde intuitionen som en fornemmelse midt imellem de to og at kunne handle på den endnu før, intuitionen manifesterer sig som en ide om noget. Kombinationen af resonans, rummelighed, strategisk tænkning og fællesskabets mangfoldighed resulterer i dialogformer og hierarkier, der er upolariserede og ikke står i vejen for sig selv. Enhver improviserende gruppe jazzmusikere må konstituere sig f.eks. med en orkesterleder, en akkompagnerende rytmegruppe og måske en gæstesolist; men dette er udtryk for et rigt landskab af forgrund, mellemgrund og horisont - det er ikke udtryk for en asymmetrisk fordeling af magt, indflydelse og legitimitet. Såvel i forgrund som i baggrund er alle udelt medskabende, alle musikere bidrager ligeligt med deres unikke input til musikkens skaben, hvad enten vi bliver opmærksomme på saxofonistens ekspressive kaskader af toner eller bassistens beroligende gentagelser af de samme få bastoner. Det er bemærkelsesværdigt, at en sådan spontan, ustyret og uplanlagt praksis igen og igen afstedkommer meget nuancerede, sikkert styrede helheder af stor orden, regelmæssighed og indholdsrigdom. For musikerne, der er optaget af at improvisere på scenen er alt badet i projektørernes klare lyshav, alt står frem i fuld klarhed og gennemsigtig- Intuition som mellemform Upolariserede dialogformer og hierarkier Musik som flygtig praksis 1 I et interview med formanden for The National Endowment for the Humanities Bruce Cole, Humanities, July/Aug. 2002, Vol. 23/No. 4 13

14 hed, hvad enten det er godt eller skidt. Alle toner og indsatser har betydning og tillægges afgørende betydning i skabelsen af musikken; alting tæller og gælder. Musik er en flygtig praksis, og det er ikke muligt at gøre en improvisation om endsige at rette på den; sket er sket, og eneste mulighed er at spille videre, at skabe nye improvisationer ikke i forståelsen om igen men tværtimod i forståelsen videre frem, afsted. Den musiske feedback har dermed ikke til formål at analysere, bedømme og evaluere tidligere improvisationer, den er musikken selv i dens skabelsesøjeblik. Er det muligt at forestille sig en sådan musisk feedback udfoldet på vores offentlige og private arbejdspladser med det formål at skabe overraskende resultater, dynamiske arbejdsklimaer og spontant opståede ordner og regelmæssigheder? Dette vil jeg diskutere i artiklens sidste del: Improvisation i interplay. D. Improvisation i interplay Feedback som klingende grundtone Interplay som improviseret samværsform Hvis feedback ikke blot skal være et strategisk værktøj, som vi tager i brug for at anerkende hinanden, kritisere hinanden, løse problemer, øge effektiviteten eller skifte retning; hvis feedback snarere skal være en vedvarende, klingende grundtone i organisationens daglige gøremål, så fordrer det, at vi flytter denne praksis fra det formelle, legitime felt til det uformelle, dagligdags felt helt ned til mellemlederne og medarbejderne ved kopimaskinen, i kantinen og i mødelokalet. Stacey (2001) beskriver, hvordan polariseringen mellem en leder, der gennem feedback vurderer og værdisætter, og en medarbejder, der gennem feedback forholder sig refleksivt til disse domme udgør en konstruktion, der i sin kategorisering skaber inklusion-eksklusionsdynamikker i organisationen. Hvis eksplicitte, formelle og legitime kommunikationsformer dominerer en organisation på overfladen, vil der hurtigt opstå en skyggeorganisation båret af uformelle og illegitime kommunikationsformer som f.eks. sladder, mytedannelse og fraktionsgrupperinger, der skaber friktion og tærer på ressourcerne. Hvis organisationens formelle praksis er båret af ledere og in-group medarbejdere, så vil skyggeorganisationen være båret af marginaliserede mellemledere og medarbejdere (Stacey, 2001, pp ). Alternativet i form af feedback som en vedvarende, uformelt klingende grundtone i organisationens daglige gøremål synes derfor oplagt. Hvis feedback dermed ikke skal være noget, der planlægges, afholdes, skrives referat af og evalueres på, så må det i stedet for være en samværsform, som vi improviserer sammen i det daglige. Det sociale samspil på arbejdspladsen kan også beskrives som et mellemspil eller på engelsk interplay, som opstår mellem ansatte, der er optaget af en fælles udfordring. For improviserende musikere er graden af interplay afgørende for 14

15 musikkens kvalitet, og jeg lægger her op til, at det samme må gælde de opgaver som enhver offentlig eller privat organisation står overfor. Mange mennesker oplever, at begrebet improvisation er omgærdet af mystik og virker som noget, der er reserveret eksperter. Men, uden at fraskrive improvisationsmusikeres ubestridelige kompetencer, så kan vi komme et langt stykke af vejen ved at erstatte ordet improvisation med ordene forsøge eller prøve. I artiklens begyndelse mødte vi en leder, der lavede sine medarbejderes arbejde, da han ikke så sig i stand til at løse problemet ved hjælp af gængse teknikker såsom feedback. Vi kunne stille spørgsmålet: har han prøvet eller forsøgt at forandre den fastlåste situation ved at arbejde sammen forstået som gøre arbejdet sammen med sine medarbejdere (i stedet for at gøre arbejdet selv) og dermed gøre dialogen omkring opgavernes løsning helt konkret og forankret til praksis? Denne form for samarbejde er en praksis, som musikere beskriver som øvning. Det er nødvendigt for improviserende musikere at øve sig sammen, ikke for at planlægge musikken, der skal skabes på scenen, men tværtimod for at blive bedre i stand til sammen at improvisere, når det gælder. I den forstand kræver vores arbejdsliv måske også, at vi dagligt øver os ved sammen at arbejde med stoffet, og kontoret er dermed meget mere end en produktionsenhed: det er et øvelokale, et bandrum, et værksted og et laboratorium for uforfærdet eksperimenteren. Arbejdspladsen som øvelokale E. Konklusion Skabende resonans, rummelighed og mangfoldighed i levende fællesskaber udfoldet igennem improviserende interplay er en mulighed for at udkoble såvel de formelle, stivnede ritualer som skyggeorganisationen, friktionen og det deraf følgende spild af indsigt, energi og intensitet; noget, som de fleste organisationer desværre plages af. Udfordringen er, at mange tøver med at træde ind på denne scene og begynde at improvisere eller forsøge på at puste et organisations-klimatisk vejrskifte frem. Undervejs i en diskussion af dette emne udbrød en kontorchef fornylig: Det lyder jo smukt alt sammen, men det er umuligt at gennemføre! Ja, det er en stor udfordring og ja, det vil sikkert støde mod uoverstigelige forhindringer men det er enhver nyskabende praksis vilkår at være egentlig umulig og uladsiggørlig lige indtil det gennem hårdt slid viser sig at kunne lade sig gøre alligevel. Alt, der er overraskende nyt og værdifuldt må skrives frem og trækkes ud af det tomme rum i en uforfærdet praksis i blinde. Og her kan improvisation i interplay mærke de ellers skjulte spor i terrænet, der leder os videre frem. Lad mig slutte med en beretning fra Det umulige og uladsiggørlige 15

16 en leder af en privat institution i København, der fortæller om sin måde at praktisere improvisation i interplay: I denne institution er det alt det, som hver især bidrager med, der positionerer den enkelte mere end det, der står i stillingsbeskrivelsen. Og lysten til at bidrage, den er derfor stor, og det er derfor, at man har lyst til at blive hængende. Vi kan alle se, at vi har et ejerskab i alt det, vi laver. Som leder har jeg ledelsesretten og kan bestemme inden for nogle bestemte rammer. Det er formelt set mit ansvar, at institutionen flytter sig, og derfor skal jeg hele tiden sikre mig, at vi følger med i tiden og forholder os til lovgivningen og så videre. Men svarene på, hvordan vi håndterer udfordringerne, det lytter jeg mig frem til, da kompetencerne i lige så høj grad findes hos de andre i personalegruppen som hos mig. Hvis jeg sagde, at nu beslutter jeg mig til, at huset skal gøre sådan eller sådan det ville jo være dumt, når jeg nu ved, at der sidder flere, der ved meget, som jeg ikke ved. Du kan lige så godt lytte til de bud, der er, og så tage en beslutning ud fra det. Hvis vi ikke kan blive enige, så bliver det i sidste ende mig, der tager beslutningen. Aldrig den omvendte model med, at jeg tager en beslutning først, som resten må indordne sig efter. Der skal være en dynamik, hvor alle byder ind med, hvordan det skal være, og så lytter jeg mig frem til et svar. For mig at se er det enormt vigtigt hele tiden at lytte til, hvad personalegruppen siger. Det handler også om ansvar. Vi føler alle et stort medansvar for huset. Vores sygefravær er enormt lavt, så de der småhovedpiner er ikke noget, der afholder folk fra at gå på arbejde. Vi har ingen mandagssyge eller fredagssyge, som der ellers er så mange andre steder. Vi ved alle sammen, at når jeg ikke er der, så er der nogle andre, der skal løbe lidt stærkere. Dette bliver også mere og mere formuleret i personalegruppen, at medarbejderne føler, at deres arbejde er en del af deres liv. Så det at arbejde her er ikke blot et job, det er lige så meget en del af vores identitet at gå på arbejde. Og det skyldes, at vi får lov til at sætte vores aftryk på, hvordan tingene skal være. Hvis man styrer alt for meget efter reglerne, så er det noget, der begrænser engagementet og arbejdsglæden. Vi skal i stedet for styre efter nogle fælles værdier. Det er en værdi at være sammen, det er en værdi at tage medansvar for hinanden, og det er en værdi at have tillid til hinanden. (Olsen, 2013, pp ) Litteratur Csikszentmihalyi, M. (2004). Good Business: Leadership, Flow and the Making of Meaning. London: Hodder Paperbacks. Csikszentmihalyi, M. (2009). Flow: The Psychology of Optimal Experience. Harper Perennial. Davenport, T. H., & Norton, D. P. (2000). The Strategy-Focused Organization: How Balanced Scorecard Companies Thrive in the New Business Environment. Boston, Mass: Harvard Business School Press. 16

17 FDM. (2014). Motor - Danmarks største magasin om biler, trafik og rejser. Motor, 6(1). Retrieved from Grimsley, A. (2010). Vital Conversations: A practical approach to handling difficult conversations, managing conflict, giving feedback and influencing difficult people (1st edition.). Princes Risborough: Barnes Holland Publishing. Hammershøj, L. G. (2006). Selvdannelse og nye former for socialitettechnofesten som eksempel. Dansk Sociologi, 12(2), Hammershøj, L. G. (2008). En ny tids udsatte. Det Alternative Sorømøde Retrieved from https://pure.au.dk/ws/files/200/hammersh_j_- _En_ny_tids_udsatte_2.pdf Holland, E. (2014). Making Feedback Work: The Key to Building Effective Teams. CreateSpace Independent Publishing Platform. Jamtvedt, G., Young, J. M., Kristoffersen, D. T., O Brien, M. A., & Oxman, A. D. (2006). Does telling people what they have been doing change what they do? A systematic review of the effects of audit and feedback. Quality and Safety in Health Care, 15(6), doi: /qshc Jankélévitch, V. (2003). Music and the ineffable. Princeton, N.J: Princeton University Press. Kaplan, R. S., & Norton, D. P. (2004). Strategy Maps: Converting Intangible Assets into Tangible Outcomes. Boston: Harvard Business School Press. Kirkland, K., & Manoogian, S. (1998). Ongoing Feedback: How to Get It, How to Use It. Greensboro, N.C: Center for Creative Leadership. Lafley, A. G., & Martin, R. L. (2013). Playing to Win: How Strategy Really Works. Boston, Mass: Harvard Business Review Press. Løgstrup, K. E. (2011). Den etiske fordring. Systime. McLaughlin, P. (2013). Feedback Revolution: From Water Cooler Conversations To Annual Reviews - How to give and receive feedback! Java Creek Publishing. Olsen, J. S. (2013). Musisk ledelse - vejen til et levende arbejdsliv. Aarhus: Klim. Senge, P. M., Jaworski, J., Scharmer, C. O., & Flowers, B. S. (2005). Presence: Exploring Profound Change in People, Organizations and Society. London: Nicholas Brealey Publishing. Stacey, R. (1996). Complexity and Creativity in Organizations. San Francisco: Berrett-Koehler. Stacey, R. (2001). Complex Responsive Processes in Organizations: Learning and Knowledge Creation. London ; New York: Routledge. Stacey, R. (2012). Tools and Techniques of Leadership and Management: Meeting the Challenge of Complexity. London ; New York: Routledge. Steinsholt, K., & Løvlie, L. (2004). Pedagogikkens mange ansikter : pedagogikkens idéhistorie fra antikken til det postmoderne. Universitetsforlaget. Tornow, W. W., & London, M. (1998). Maximizing the Value of 360 Degree Feedback: A Process for Individual and Organisational Development. San Francisco: Jossey Bass. 17

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

ledelse der inviterer og insisterer

ledelse der inviterer og insisterer Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag Aftryk VIA ledelse der inviterer og insisterer Introduktion VIA University College FORORD Ledelsesgrundlag 2 Aftryk VIA ledelse der inviterer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Spørgsmål og svar (Q and A)

Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme

Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Morgenmøde, 18. marts 2014 God ledelse det handler om professionalisme Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation og egne ambitioner En hurtig undersøgelse

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT IMPROVISATION SAMLING Pædagogisk improvisation er ligesom at spille jazz Hverdagen er fyldt med uforudsete situationer, hvor man som pædagog må gribe børnenes input og det,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere