Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, Vibenhus Htx Dansk A Per Fabricius 3. Y Oversigt over planlagt undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Spin et SO1-forløb Procesorienteret skrivning (Narcissisme) Sprogligt forløb Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab Den norrøne digtning og sproghistorie (Værklæsning: Gisle Surssøns Saga) Reklamefilmsforløb (tværfagligt forløb med Kom/IT) Ungdom Introduktion til redegørelse og diskussion Folkeviser, eventyr og fantasy Sprog og sproghistorie Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Stilistisk analyse Fremskridtet Side 1 af 25

2 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Titel 17 Titel 18 Titel 19 Titel 20 Problemanalyse med argumenter og belæg (tværfagligt forløb mellem dansk og teknologi) Introduktion til kronikken Rap-forløb Litterære analyseformer Det moderne gennembrud Litteratur i det senmoderne Repetition (fortælleren, stilistisk analyse, litteraturhistorie og dansk stil) Side 2 af 25

3 Titel 1 Spin et SO1-forløb Kernestof Filmen som fortælling, Det danske filminstitut Notatteknik, Politikens håndbog i nudansk, 3. udgave 1999 Noter på papir, Studiemetoder af Hanne Heimburger Lav gode noter, Studiemetoder af Hanne Heimburger Supplerende stof Film: Kongekabale Særlige fokuspunkter 6 timer Som led i SO1-forløb introduceres eleverne for forskellige former for notatteknik som arbejdsmetode introduktion til notatredskabet onenote. Faglige mål Læse hurtigt og sikkert med beherskelse af relevante læsestrategier Fremlægge et synspunkt eller en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog Visuel information, herunder faste og levende billeder Deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppe- og individuel arbejdsform Skriftligt arbejde Refleksionsskrivning Projektarbejdsform Anvendelse af fagprogram (onenote) Side 3 af 25

4 Titel 2 Procesorienteret skrivning (Narcissisme) Kernestof 7-menneskets skriveproces ; E. Krogh m.fl. i Skrivebogen. Begreber og metoder i processkrivning fra Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet Livet mellem spejlene ; Peter Thielst, Begreber og metoder i processkrivning, Gymnasieafdelingen Narcissisme og spejle ; Peter Thielst, Begreber og metoder i processkrivning, Gymnasieafdelingen Narcissos og Ekko, Ovid; Peter Thielst, Begreber og metoder i processkrivning, Gymnasieafdelingen Elsk mig, Vita Andersen; Peter Thielst, Begreber og metoder i processkrivning, Gymnasieafdelingen En punkers bekendelser, Politiken Særlige fokuspunkter 12 timer Faglige mål Skriftlig fremstilling og dens faser Hvordan kommer jeg i gang med at skrive? (Metodiske tilgange til de forskellige skrivefaser, herunder hurtigskrivning, mind-map, refleksionsskrivning) Stilskrivningens faser (indledning, mellemtekst, afslutning) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Procesorienteret gruppearbejde Individuelt skriftligt arbejde Evaluerings- og feedback kulturen implementeres i undervisningen Side 4 af 25

5 Titel 3 Sprogligt forløb Kernestof Grammatik, fra Krydsfelt Grundbog i dansk, s , Gyldendal 2010 Hvordan sætter man komma? Tekst og øvelser fra Dansk Sprognævn: 1/kommaregler Kommaøvelser fra 18 timer Faglige mål Forløbet har til formål at give og videreudvikle grammatisk viden og kundskab til eleverne. Øge elevernes bevidsthed omkring sproget og sprogets funktion Indlæring af grammatiske grundbegreber Indlæring og brug af grammatikkens terminologi Anvendelse af teorien i praksis Kommatering Sprogpolitisk kendskab Væsentligste arbejdsformer Gruppearbejde Individuelt skriftligt arbejde Oplæg Klasseforum Cooperative learning øvelser Klasseundervisning Side 5 af 25

6 Titel 4 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab Eleverne introduceres til forskellige måder at analysere fiktionstekster. I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle deres erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer. Eleverne introduceres til fiktionslitteraturens storgenrer. Kernestof Ude af sit gode skind (Novelle), Svend Åge Madsen, 1990, fra Danskbogen, Systime 1999 Mit liv som indvandrer (Digt), Benny Andersen, 1993, fra Danskbogen, Systime 1999 Hvad er tekstanalyse?, Saxo & Co., Systime, 2010, s.174. Litterær analyse, Saxo & Co., Systime, 2010, s At analysere poesi, Saxo & Co., Systime, 2010, s Sagtekstanalyse, Saxo & Co., Systime, 2010, s Sprog og stil, Danskbogen, Systime 1999, s Stiloplæg: Analyse og fortolkning af: Katrine Marie Guldagers Voksne mennesker kan godt tale om sex. 25 timer Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Faglige mål Tekstanalyse Kildekritik At tage notater Indarbejdelse af teori omkring litteratur og sprog Sprog som virkemiddel og magtmiddel Genrebevidsthed Kendskab til billedanalyse Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ pararbejde, CL-øvelser. Side 6 af 25

7 Titel 5 Den norrøne digtning og sproghistorie (Værklæsning: Gisle Surssøns Saga) Kernestof Keld Gall Jørgensen; Gisle Surssøns Saga, Dansklærerforeningen og oversætteren, 1988 Keld B. Jessen m.fl.; Dansk litteratur fra runer til graffiti, Forlaget Systime, , s Johannes Fibiger m.fl.; Den nørrøne digtning, fra Litteraturens veje, 2. Udgave Forlaget Systime, s Væsentligste arbejdsformer 20 timer Faglige mål Eleverne indføres i den norrøne digtning (saga) og perioden generelt. Forståelse for det nordiske litterære fællesskab Det nordiske sprogfællesskab Indsigt i den førkristne periode samt de samfundsmæssige herskende forhold Tematikker der knytter sig til perioden; slægt over individ, ære/skam, kult og rite. Viden om den germanske sprogstamme modersmål og sprogidentitet Dansk sprog i forhold til de andre sprog, herunder især engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab Viden om andre sprogs indflydelse på det danske sprog Læreroplæg Individuelt arbejde Individuelt skriftligt arbejde Gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse Cooperative Learning øvelser Plenum feedback/evaluering af oplæg (formativ) Side 7 af 25

8 Titel 6 Reklamefilmsforløb (tværfagligt forløb med Kom/IT) Kernestof: Kompendium med uddrag fra: Per B. Katz, Henrik Poulsen; Fokus en grundbog, film tv video, Gyldendal Undervisning - Dramaturgi (filmens) - Storytelling (synopsis, manuskript, storyboard) - Fortællerforhold - Æstetik (virkemidler) - Symbolsprog - Levende billeder 8 timer Det sproglige stofområde: - Genrekendskab - Sproglige analyseteknikker Mediedimensionen: - Visuel information faste og levende billeder - Film Arbejdsformer: - Indlæringsmetode; (Gardner), læseteknik og notatteknik. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Læreroplæg Gruppearbejde Læringsstile Cooperative Learning øvelser Side 8 af 25

9 Titel 7 Ungdom Kernestof Fra antologien: At være ung i et århundrede, N. Martinov, Systime 2002 Proletardrengens læreår, C. Staun Barndommens gade, Tove Ditlevsen. Skæbne, Morten Nielsen Generationer, Cecil Bødker Sidste tog, Morten Sabroe REBEL og Revolution, Michael Strunge Supplerende stof Fra antologien: At være ung i et århundrede, N. Martinov, Systime 2002 Introduktion Introduktion til de første årtier af 1900-tallet Introduktion til 1930 erne og 40 erne Introduktion til 1950 erne Introduktion til 1980 erne Stiloplæg: Analyse og fortolkning af Tove Ditlevsen: Slangen i paradiset Stiloplæg: Introduktion til 2000'erne og 2010'er 16 timer Faglige mål Litteraturanalyse Lyrikanalyse Introduktion til ungdommens idehistorie Introduktion til litterære perioder fra 1880 erne og frem. Perspektivering til egen tid Væsentligste arbejdsformer Individuelt arbejde Individuelt skriftligt arbejde Klasseundervisning Læreroplæg Gruppearbejde Cooperative Learning øvelser Side 9 af 25

10 Titel 8 Introduktion til redegørelse og diskussion Kernestof: Den skriftlige eksamen i dansk A på htx Beskrivelse af de tre hovedgenrer, Dorte Wang, lektioner Væsentligste arbejdsformer Den danske stil og dens genrer Skriftlighed iflg. bekendtgørelsen Argumentation (Toulmins argumentationsmodel) Logik Læreroplæg, skriftligt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning Side 10 af 25

11 Titel 9 Folkeviser, folkeeventyr og fantasy Kernestof Stolt Elins hævn, DGF 209 Germand Gladensvend, fra: Fantasylitteratur, Gyldendal 2011 Uddrag af Kongen vender tilbage, fra: Fantasylitteratur, Gyldendal 2011 Supplerende stof Folkeviserne, fra Dansk litteratur - fra runer til graffiti, Systime 1996 Folkeviserne og Folkeeventyr, fra Litteraturens veje, Systime 2009 Fantasy som genre, fra: Fantasylitteratur, Gyldendal 2011 Fantasy og middelalderen, fra: Fantasylitteratur, Gyldendal lektioner Særlige fokus-punkter Litteraturanalyse Litteraturhistorie Litteraturens funktion i middelalderen Fantasy Symbolske og allegoriske fortællinger Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/ Gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse IT & informationssøgning, herunder især opslag på Cooperative Learning øvelser Side 11 af 25

12 Titel 10 Sprog og sproghistorie Kernestof Krydsfelt Grundbog i dansk, Gyldendal 2010: Sprog og sproghistorie, s Af: Jammersminde, Leonora Christina Ulfeldt, 1673, s. 182 Sprog, norm og variation, s Artikler og klip om sproglig variation og dialekter fra og Verdens groveste læserbrev, Fra: Bertelsen på p1, 2006 ( Udleveret stileoplæg: Det danske sprog 24 lektioner Nordisk og dansk sproghistorie, begrebet sprog, dansk i forhold til engelsk, fransk og tysk sproghistorisk betragtet, norsk sprog og litteratur Sprog betragtet fra et sociolingvistisk og socialpsykologisk perspektiv. Herunder sproglige normer, sociale mediers påvirkning af det danske skriftsprog, hhv. deskriptive og normative sprogbeskrivelser, det danske sprogs påvirkning af engelsk, mediernes påvirkning af dansk, sproglig variation og dialekter Væsentligste arbejdsformer Mundtligt oplæg, cooperative Learning øvelser, gruppearbejde, klasseundervisning, skriftlige øvelser Side 12 af 25

13 Titel 11 Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Kernestof Erasmus Montanus, Dansklærerforeningen, 1992 Erasmus Montanus (tv-drama), Kaspar Rostrup, 1973 (tilgængelig fra At analysere drama, fra Saxo & Co., Systime, tallet, fra Saxo & Co., Systime, 2010 Supplerende stof Erasmus handlinger med ord, do. s Erasmus Montanus i og 1900-tallet, do. s Erasmus Montanus i 1700-tallet, do s Diverse Udleveret stileoplæg: Tro og viden 18 lektioner Væsentligste arbejdsformer Argumentation, Oplysningstiden, Kendskab til barokken og romantikken, At læse drama, At arbejde med svært sprogligt materiale, Syllogismer, Sproghandlinger, Kendskab til logik og argumentation, Personkarakteristik, Oplysningstidens videnskabelige habitus Klasseundervisning, klassediskussion, fremlæggelse, drama, cooperative learning øvelser Side 13 af 25

14 Titel 12 Stilistisk analyse Kernestof Stilistisk analyse, Jan Sørensen, Systime 2010: Introduktion, s SA som metode, s Ord, s Retoriske former: Troper og figurer, s Supplerende stof Alkoholen kan være en fantastisk øjenåbner (kronik), Jan Sonnergaard, Politiken, 15/ Det rummelige menneske (novelle), Jens Blenstrup, 2007 På Memphis station, Johannes V. Jensen, lektioner Stilistisk analyse med særlig fokus på ord, troper og figurer. Stilistisk analyse anvendt på forskellige teksttyper Genrekendskab Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelse, cooperative learning øvelser Side 14 af 25

15 Titel 13 Tema: Fremskridtet Kernestof: Oplysning (1839), N.F. S Grundtvig Nutidens fremskridt (1846), Adam Oehlenschläger Om årtusinder (1853), H.C. Andersen Uddrag af Maskinerne (1900), J.V. Jensen Århundredet (1918) Emil Bønnelycke Maskinens sang (1933), Oskar Hansen Byens lys (1937), Poul Henningsen Teknik (1960), Klaus Rifbjerg Patienten (1962), Peter Seeberg Output (1967), Hans Jørgen Nielsen Arvingen (1972), Thorkild Bjørnvig Børn er de fødte forbrydere (1985), Carsten Jensen Alle ovenstående tekster er fra antologien Fremskridtet, Lars Jensen et al., Dansklærerforeningen 1988 Supplerende stof: Ånden i dampen, Røg i ånden, Letter tågen. Alle tre afsnit indleder kapitler i antologien Fremskridtet, Lars Jensen et al., Dansklærerforeningen lektioner Side 15 af 25

16 Særlige fokuspunkter Afklaring og træning af analysekundskaber inden for lyrik og epik Perspektivering af udviklingen af teknologi i det 20. århundredes litteratur Romantikken, modernisme, postmodernisme og senmodernisme. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, arbejde i grupper, cooperative learning øvelser, mundtlige fremlæggelser, skriftlige øvelser Side 16 af 25

17 Titel 14 Problemanalyse med argumenter og belæg Miniforløb mellem dansk og teknologi, SO og ny skriftligheds elementer : Forløbet arbejder med klare argumentationer og egne vurderinger i hele problemanalysen. Dels analyses elevproblemanalyse i forhold til Toulmins argumentationsmodel (gruppe opgave) og dels arbejder eleverne individuelt med omskrivning af dele af problemanalyse. Litteratur: Larsen, Ole Schultz.»Danskfag.«Modeller. Toulmins argumentationsmodel (senest hentet eller vist den september 2012). Forløbet evalueres gennem gruppe oplæg og individuelle omskrevne problemanalyser. 2 lektioner i dansk, 5 lektioner i teknologi Særlige fokuspunkter Det overordnede faglige mål er At forbedre elevernes evner til at formidle faglig viden overbevisende i skriftlig form (Teknologi B, ny skriftlighed) Omkring kernestoffet er der fokus på: 1. Dokumentation og præsentation ved skriftlig formidling (Teknologi B, ny skriftlighed, Studieområdet) Eleverne får forståelse for den røde tråd i skriftlig formidling gennem visualisering af opgaven argumentation ved brug af Toulmins argumentationsmodel. 2. anvendelse af kilder (Teknologi B, ny skriftlighed) Eleverne skal anvende begrundelser for valgte kilder samt at sætte kilderne i relation til egen problemformulering, med det mål at hæve teksten taksonomisk over det refererende niveau. Væsentligste arbejdsformer Kortere læreroplæg, kombineret med projektarbejde i grupper, individuelle elevarbejdere og elevpræsentationer Side 17 af 25

18 Titel 15 Introduktion til kronikken Kernestof: Kronikken hvad er en kronik, Anne Spragge, 2011 Skema over eksamensgenrer, Doris Thrane m.fl. Den skriftlige eksamen i dansk A på htx Beskrivelsen af de tre hovedgenrer, fra: Censorvejledningen til dansk, 2011 Jeg vil nødig tale om racisme, kronik fra Politiken 6 lektioner Væsentligste arbejdsformer Genrekontrakten Den danske stil og dens genrer Skriftlighed iflg. bekendtgørelsen Formidling Kronik-opgaven Argumentation Skriftligt arbejde, klasseundervisning, læreroplæg Side 18 af 25

19 Titel 16 Rap Kernestof Lars Bukdahl: Forord dér, fra POESI DÉR, Systime 2004 Efterskrift dér, Lars Bukdahl, POESI DÉR, Systime 2004 At analysere litteratur, Saxo og Co, Systime 2003 Rimdefinitioner, Line Høyer, ikke udgivet MC Einer: Ah dér!, fra Lars Bukdahl: POESI DÉR, Systime 2004 Ali Sufi: JegSåPå, Jokeren: Gravøl, Per Vers: Smuk kamp, Suspekt: Kinky fætter, Vakili: Når alt kommer til alt, lektioner Lyrikanalyse Retorisk analyse Stilistisk analyse Engelsk påvirkning inden for dansk International påvirkning af dansk rap Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, klassediskussion, fremlæggelse, Cooperative learning øvelser Side 19 af 25

20 Titel 17 Litterære analyseformer Kernestof: Tekanden, af H.C. Andersen (1862) Foran loven (novelle), af Franz Kafka (1914/1919) Frøken Urst i dyrehaven, af Sven Holm, 1969 Hvad er tekstanalyse, fra: Saxo & Co., Systime 2010 At Analysere litteratur, fra: Litteraturens veje, 2. Udgave, Systime 2011 Freuds psykoanalyse og det litterære gys, fra Gys Splat og Freud, Forfatter og Dansklærerforeningen lektioner Væsentligste arbejdsformer Forløbet skal ses som en videreudvikling af elevernes kompetencer i tekstanalysen, især med henblik på At kunne arbejde grundigt og kritisk med tekstanalyse ud fra forskellige litterære analysemetoder Bevidsthed om og kritisk syn på anvendelighed af freudianske begreber i tekstanalysen Introduktion til forskellige analysemetoder Skriftlige dimension i danskfaget Fokus på psykoanalytisk læsning Mundtlige fremlæggelser, gruppearbejde, CL-øvelser, tavleundervisning Side 20 af 25

21 Titel 18 Det moderne gennembrud Kernestof: Indledning til Emigrantlitteraturen, Georg Brandes, Fra: Georg Brandes den mangfoldige, Gyldendal 2005 Knokkelmanden, Fra: Sandinge Menighed og andre Noveller og Skitser, Gyldendal, 2002 Franz Pander, 1885, Herman Bang, fra: Noveller, Gyldendal, 2006 Engelske Socialister, Holger Drachmann, 1872, fra: Tag da disse friske sange en antologi af digte af Holger Drachmann, Carit Andersen, 1996 Uddrag af Forraadt, Amalie Skram (1892), Gyldendals Værkserie, 1984 Uddrag af Niels Lyhne (1880), 1986 J.P. Jacobsen, Det danske Sprog og Litteraturselskab, 1986 Supplerende stof: Div. forfatterbiografier fra hhv. Litteraturens Stemmer og Litteraturhåndbogen Naturvidenskabelig tænkemåde og Litteraturen fra Litteraturens veje, Systime lektioner Særlige Det moderne gennembrud Side 21 af 25

22 fokuspunkter Se tekster i litteraturhistorisk og internationalt perspektiv Se tekster i tidshistorisk perspektiv Opbrud i kompositionsformer Væsentligste arbejdsformer Pararbejde, Gruppearbejde, CL-øvelser, Skriftligt arbejde Side 22 af 25

23 Titel 19 Litteratur i det senmoderne Kernestof: Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn: Georg Brandes hjemsøger Nyhavn, 2009 Jesper Knallhatt (Lene Andersen): Af: Den filosofiske roman Baade Og, 2008 Christel Wiinblad: Af: MIN LILLEBROR, 2008 Abo Rasul (Matias Faldbakken) Af: Skandinavisk Misantropi 3, 2009 Alle ovenstående tekster er fra antologien Fem års litteratur , Systime 2010 Supplerende stof: Indledning og Manifest fra: Fem års litteratur , Systime lektioner Tekstanalyse, genrekundskab, perspektivering Elektroniske og sociale mediers påvirkning af litteraturen, tale og skriftkulturer overfor elektroniske kulturformer, Genrehybrider, autofiktion Væsentligste arbejdsformer Mundtlige fremlæggelser, gruppearbejde, CL-øvelser, tavleundervisning Side 23 af 25

24 Titel 20 Repetition (fortælleren, stilistisk analyse, litteraturhistorie og dansk stil) Kernestof: Fortælleren Af: Løgneren (1950), Martin A. Hansen, Gyldendal, 1999 Synsvinkel og fortællertyper, fra: Danskbogen, Systime, 1995 Stilistisk analyse Stilistisk analyse, Jan Sørensen, Systime 2010: Introduktion, s. 9-10, SA som metode, s , Ord, s , Retoriske former: Troper og figurer, s Gilleleje, Jan Sonnergaard, 2000 Barndommens gade, Tove Ditlevsen, 1943 Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia, Ekstra Bladet d. 13/ Litteraturhistorie Den norrøne digtning, Den kristne litteratur, Romantikken og Det moderne gennembrud, fra: Litteraturens veje, Gads forlag, lektioner Fortælleren og fortællerforhold Stilistisk analyse Litterære perioder Lyrikanalyse og analyse af rap-tekster De tre stilegenrer Side 24 af 25

25 Den mundtlige eksamensform Væsentligste arbejdsformer Individuelt, grupper, mundtlige fremlæggelser, Cooperative learning øvelser Side 25 af 25