En by ved vandet. Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslow-tankegangen. Tine Marquard Zimmermann

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En by ved vandet. Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslow-tankegangen. Tine Marquard Zimmermann"

Transkript

1 En by ved vandet Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslow-tankegangen Tine Marquard Zimmermann Master in Environmental Management and Sustainability Science, 3. Semester. Aalborg Universitet, 2011

2 2

3 TITEL Titel: En by ved vandet Forslag til virkemidler der tilgodeser både klimatilpasning og Cittaslowtankegangen Tema: Professional udvikling (Professional development) Projektperiode: 12.september januar 2012 Faggruppe: Master in Environmental Management and Sustainability Science Vejleder: Sanne Vammen Larsen Bivejledere: Marianne Christiansen Sidetal: 74 inkl. Referenceliste og bilag Oplagsantal: 3 Projektdeltager: Tine Marquard Zimmermann Synopsis Klimaforandringerne er uundgåelige og de seneste års ekstreme vejrhændelser vidner da også om at klimaet ændrer sig. Men trods nationale og globale bestræbelser for at bremse eller reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser vil der stadig være en vis grad af uundgåelige klimaændringer. Disse klimabetingede forandringer vil have konsekvenser, ikke alene globalt, men også på nationalt og lokalt niveau. Derfor skal de danske kommuner forholde sig til de klimabetingede ændringer og indtænke dem i den fysiske planlægning af byerne. Der er flere forskellige måder, at tilpasse byerne til de fremtidige klimaændringer og igennem projektet belyses flere anvendelige virkemidler. Med afsæt i et konkret byrumsprojekt En by ved vandet i Svendborg Kommune og Svendborgs medlemskab af Cittaslow belyses endvidere de virkemidler, der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet som både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow. 3

4 4

5 ABSTRACT The climate change is inevitable and the recent year s extreme weather also reveals that the climate is changing. But despite national and global effort to halt or reduce the man-made emissions of greenhouse gases there will still be a degree of unavoidable climate change. These climate changes will have consequences, not only globally but also at national and local level. Therefore it is important that the Danish Municipalities starts to respond to the climate-related change and incorporate them in the physical planning. There are several ways to adapt to the cities climate change in the future. This is highlighted through the project with several useful tools. Through the urban project A city by the sea located in Svendborg Municipality and their membership of the national network Cittaslow, further enlightenment on the useful tools to be used in conjunction with the urban project. The climate adaption and Cittaslow will both benefit from these tools. 5

6 6

7 FORORD Dette projekt er udarbejdet i forbindelse med min praktik ved Team 9 i Plan og Erhverv i Svendborg Kommune. Projektet er udarbejdet på 9. semester på uddannelsen, Master in Environmental Management and Sustainability Science ved Aalborg Universitet, i perioden 19. september 2011 til 5. januar Det har været en yderst lærerig og spændende praktikperiode, som har bidraget med et godt indblik i planlæggerens arbejde i forhold til den fysiske planlægning. Praktikperioden har budt på mange spændende opgaver, herunder et arbejde med forbedring af kommunens lokalplaner, opdatering af hjemmeside, foredrag om bæredygtighed, studietur til Roskilde Kommune m.m. Sideløbende med praktikken har jeg udarbejdet dette projekt, der belyser hvordan Svendborg kan integrere virkemidler der både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen i forbindelse med et aktuelt byrumsprojekt. Projektet skal ses som inspiration til det videre arbejde med byrumsprojektet En by ved vandet og eventuel skabe grundlag for nogle opstillede kriterier i forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence. Samtidig er det mit håb, at Svendborg Kommune ser fordelene ved at kombinere klimatilpasning og Cittaslow, idet en kombination kan generere en positiv synergi, der kan være med til at underbygge Svendborgs vision for det gode liv. Referencemetoden i projektet er baseret på Harvard-metoden (forfatter, år) og den fuldstændige referenceliste findes bagest i projektet. Figurer og tabeller er nummereret fortløbende med reference til det pågældende kapitel. Eksempelvis optræder Figur 4.1 som første figur i kapitel 4. Slutteligt vil jeg gerne rette en særlig tak til Team 9 for min praktikperiode hos dem, de gode faglige input, deres imødekommenhed og deres tid. Slutteligt vil jeg også gerne sige tak for en god tid til hele Plan og Erhverv i Svendborg Kommune. 7

8 8

9 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Problemformulering Projektstruktur og metode Projektstruktur Undersøgelsesdesign Casestudie Litteraturstudier Interview Observation GIS data Byforståelse Byforståelse Historisk tilbageblik Byen i dag Svendborg Svendborg Cittaslow Diskussion af Cittaslow Opsamling En by ved vandet Opsamling Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv Tilpasning af den fysiske planlægning i forhold til fremtidens ændrede klimaforhold Klimatilpasningen i planlægningen Udfordringer ved fremtidens klima Klimatilpasning i landets kommuner Inspiration fra andre kommuner Klimatilpasningsvirkemidler Byplanlægning Bygninger Infrastruktur Opsamling

10 6. Klimatilpasning og Cittaslow - en integreret synergi Klimaforandringer i Svendborg Anvendelige virkemidler i Svendborg Anvendelige virkemidler i forbindelse med En by ved vandet Synergi mellem klimatilpasning og Cittaslow Opsamling Konklusion Referencer Bilag Bilag A Cittaslow kriterier

11 1. INDLEDNING Klimaforandringerne er blevet introduceret på den politiske dagsorden som et af de største miljømæssige problemer i vor tid, men vi skal kun få år tilbage før, at klimaforandringerne eller den global opvarmning kun var noget, klimaforskere og miljøentusiaster talte om. (Klimaviden.dk, 2011) Siden 2006, hvor Al Gore præsenterede filmen En ubekvem sandhed har debatten om klimaforandringer taget fart. Således er det ikke længere kun begrebet bæredygtighed, som er politisk interessant, men også klima, eller rettere planlægning i forhold til klimaets udvikling. Interessen for klima er sandsynligvis heller ikke blevet mindre grundet de flere store naturkatastrofer og at disse naturfænomener sker oftere og i hidtil uset omfang. At klima er et politisk varmt emne, ses blandt andet ud fra de møder og konferencer, der afholdes på verdensplan. Her kan blandt andet nævnes COP17, som netop er afholdt i Durban, Syd Afrika og den afholdte konference i Stockholm i 2010 omkring klimatilpasning i forhold til den øgede vandmængde. Desuden er der den skærpende omstændighed, at en overvejende del af forskerne mener, at der er en sammenhæng mellem den mængde CO 2, der er blevet udledt og den temperaturstigning, som er sket i de sidste ca. 200 år specielt efter industrialiseringen. (Harder, 2010) En formodning der i 2007 blev styrket, da IPCC konkluderede, at drivhuseffekten er blevet forstærket af menneskers udledning af drivhusgasser (IPCC, 2007) og at de menneskelige aktiviteter derved har forstærket den naturlige drivhuseffekt, hvilket har betydet at den gennemsnitlige globale temperatur er steget med næsten 1 C (IPPC, 2010; UKCIP, 2011) Dette illustreres af Figur 1.1. Figur 1.1: Temperaturstigning på land. Fire forskellige temperaturdata (UKCIP, 2011) Men hvad er årsagen til de ekstreme vejrhændelser og hvordan hænger de sammen med klimaet og drivhuseffekten? For at kunne besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt at redegøre for drivhuseffekten og hvorledes den menneskelige aktivitet har forstærket den naturlige drivhuseffekt. Drivhuseffekten er en betegnelse for en naturlig proces, hvor solens kortbølgede stråling, går igennem atmosfæren og rammer jorden, og derved opvarmer overfladen. Overfladen sender solens varmestråling tilbage mod verdensrummet, men en stor del af varmestrålingen bliver holdt tilbage af skyer, partikler og drivhusgasser i atmosfæren og sendes derfor tilbage mod jorden. Resultatet er en opvarmning af atmosfæren, jordoverfladen og oceanerne. Jordens temperatur bliver i gennemsnit cirka 33 C højere end hvis energien ikke var blevet holdt tilbage. Uden drivhuseffekten vil jordoverfladen være ca. -19 C og derved for koldt til liv på jorden. (IPCC, 2007; Fenger og Hansen, 2001; Olsen, 2008) En af de mest betydningsfulde drivhusgasser er CO 2 (kuldioxid). CO 2 dannes bl.a. ved afbrænding af organisk materiale, ved produktion af varme og el, samt ved brug af benzin og diesel i vores biler (Fenger og Hansen, 2001) En del af den CO 2, der dannes på jorden, optages af jordens planter, men mængden af CO 2 i atmosfæren er i de sidste 150 år steget markant hurtigere end tidligere. Det betyder, at ligevægten i solens kortbølgede Figur 1.2: Drivhuseffekt (DongEnergy, 2011) 11

12 stråling er blevet skubbet (Fenger og Hansen, 2001) og at jordoverfladen modtager mere infrarød stråling fra atmosfæren. Dette har resulteret i, at jordens varmebalance er blevet ændret. (Olsen, 2008) En øget drivhuseffekt giver ikke alene en opvarmning af jorden, men vil også betyde at klimaet bliver mere ustabilt, muligvis med flere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. (IPCC, 2007) Figur 1.3: Regnvejr over Danmark 2011 (Haubye, 2011) Trods nationale og globale bestræbelser for at bremse eller reducere den menneskeskabte udledning af drivhusgasser vil der stadig være en vis grad af uundgåelige klimaændringer (IPCC, 2007) Disse klimabetingede forandringer vil have konsekvenser, ikke alene globalt, men også på nationalt og lokalt niveau. Effekterne af klimaforandringerne er allerede mærkbare gletsjere smelter, havisen på Nordpolen er blevet tyndere, forandringer i vejret med øget frekvens af orkaner og kraftigere nedbør eller udbredt tørke, forsuring af oceanerne, blegning af koraler i koralrev og planterne springer tidligere ud. (IPCC,2010) Danmark har også de seneste år mærket konsekvenserne af klimaforandringerne, bl.a. med kraftige regnskyl, der har medført oversvømmelse af veje, samt offentlige og private kældre. (Björck, 2011) De kraftige regnskyl er blot en af de ændringer i klimaet som Danmark ifølge DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) vil opleve. DMI forventer, at klimaændringerne frem til år 2050 vil betyde en øget nedbør på % om vinteren og formodentlig et mindre fald i sommernedbøren på %. En tendens til flere kraftige regnvejrhændelserne, der vil give % mere vand end i dag. Mildere og fugtigere vintrene, varmere somre, mere vind og højere vandstand. (Videncenter for Klimatilpasning, 2011; DMI, 2010) Endvidere forudser FN s klimapanel IPCC, at den forsinkede reduktion af CO 2 -udledningen, vil betyde en temperaturstigning på 4,5 C i år 2100 (IPPC, 2007). Denne temperaturstigning vil få yderligere konsekvenser, ingen ved præcis hvilke og hvor alvorlige konsekvenserne bliver, men det forudses bl.a. at verdenshavene vil stige, dyrearter uddø, og at kraftige storme og monsunagtig nedbør hyppigere vil ramme samfundet. (UKCIP, 2011) Klimaforandringerne er en realitet, og vi kan i fremtiden forvente flere ekstreme vejrhændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau. (Lund, 2010) At der snakkes om klimaet i fremtiden, medfører selvfølgelig nogle usikkerheder i, om det rent faktisk bliver som forudsigelserne siger. Men klimaet er, uanset usikkerheden omkring effekten, under forandring. De klimamæssige forandringer betyder, at klimaet og dets ændringer naturligt skal tænkes ind i den fysiske planlægning af samfundet. To grundlæggende strategier kendetegner tilgangene til handling over for klimaforandringerne; forebyggelse (mitigation) og tilpasning (adaptation). Forebyggelse handler om at formindske den menneskelige udledte CO 2 og er derved metode til at takle årsagerne til klimaændringerne, hvorimod tilpasning er en metode til at tackle effekterne af klimaforandringerne. (UKCIP, 2010; UKCIP, 2011; Global Greenhouse Warmning.com, 2011) Tilpasning går dog ikke kun ud på at tilpasse sig ændringerne i klimaet, efterhånden som de kan mærkes, men tilpasning går i lige så høj grad ud på at forebygge og derved anvende den eksisterende viden om fremtidens klima i den fysiske planlægning af samfundet. (Office of the Deputy Prime Minister, 2004) Forebyggelse og tilpasning er derved to komplementære strategier. De kan ses som to ben at stå på, som en logisk illustration af, at vi som mennesker ikke kommer særligt langt ved kun at stå på det ene ben. Derfor er det vigtigt, at de ikke ses som et alternativ til hinanden. Årsagen til dette er, at det 12

13 generelt er sådan, at jo flere forebyggende foranstaltninger der foretages i forhold til klimaet og CO 2 - udledningen, jo mindre vil de påvirkninger som vi er nød til at tilpasse for, være. Omvendt så vil en større grad af tilpasning være med til, at mindske virkningerne forbundet med en given grad af klimaændringerne. (Office of the Deputy Prime Minister, 2004) Fokus har hidtil været på forebyggelse, som for eksempel vindenergi og energieffektivitet. (DR P1, 2011) Et økonomisk argument for tilpasning kom imidlertid med Stern-rapporten, udarbejdet for den britiske regering, der konkluderede at en effektiv tilpasning af samfundet til klimakonsekvenserne vil være billigere, end at forholde sig afventende. I Stern-rapporten er det beregnet, at hvis ikke, der foretages noget for at imødese klimaforandringernes konsekvenser, vil der på verdensplan hvert eneste år fremover mistes 5-20 % af det estimerede bruttonationalprodukt. Omkostningerne ved at gøre noget effektivt for at begrænse udledningerne af drivhusgasser er 2 % om året af dette bruttonationalprodukt. Tilpasningseffektivitet er ifølge Sternrapporten afhængig af den offentlige styring, idet der ikke eksisterer incitamenter for tilpasning på det frie marked. Rapporten konkludere endvidere, at tilpasningsomkostningerne tilmed vil stige ved en temperaturstigning højere end 2 C. Tilpasning bør ikke opfattes som en entydig løsning, men som et nødvendigt redskab til de forandringer der, uanset forebyggelse, sker. (Stern, 2006; DR P1, 2006) Begrebet klimatilpasning kan fortolkes forskelligt, og dækker over en bred anvendelse i praksis. Begrebet er relativt nyt i Danmark, og blev i marts 2008 præsenteret af daværende Klima- og energiminister Connie Hedegaard i regeringens klimatilpasningsstrategi: Mennesket har igennem hele udviklingshistorien tilpasset sig de lokale klimaforhold og andre forhold af eksistentiel betydning. Vi har klædt os efter vejret, og vi har bygget huse med den viden, som vi har haft om klimaet på det sted, hvor vi var. Vi har samlet stadig større viden om klimaet, og derfor er Danmark i dag et robust samfund. Vi er i stand til ikke bare at overleve, men også til at se fremad og planlægge vores fremtid. (Regeringen, 2008). Ifølge ministerens udsagn er tilpasning til klimaforandringerne som at klæde sig på til vejret. Skiftende vejrforhold i fremtiden er altså noget, danskerne kan klæde sig på til. Denne fortolkning angiver dog ikke tilpasningens praktiske betydning, og hvad dette indebærer. En forståelse af tilpasning baseret på erfaring, findes i UNFCCC (United Nation Framework Convention on Climate Change): Adaptation - Actions taken to help communities and ecosystems cope with changing climate conditions, such as the construction of flood walls to protect property from stronger storms and heavier precipitation, or the planting of agricultural crops and trees more suited to warmer temperatures and drier soil conditions. (Levina og Tirpak, 2006) UNFCCC inddrager handling i forståelsen af tilpasning og et andet begreb, der kunne være inkluderet, er viden. Viden i en tilpasningsforståelse kan opfattes, ikke alene som viden om fænomenet klimaforandringer, men også om teknologiske muligheder. Tilpasning i denne projektrapport anses derfor som følger: betegnelsen handling dækker over anvendelsen af relevante teknologier, viden og planlægningsmæssige værktøjer. Klimaforandringerne er en realitet, som de danske kommuner skal forholde sig til i den fremtidig planlægning en planlægning, kommunerne har fået til ansvar at varetage. De har et ansvar for at forebygge og reducere den udledte CO 2, men også et ansvar for at tilpasse samfundet i forhold til de konsekvenser klimaændringerne kan få. (Regeringen, 2008; IPPC, 2007; EØS, 2007) Det på tide med et skift i byplanlægningen, så der skabes en bedre balance mellem mennesker, byer, og det omgivne miljø (Moser og Beyer, 2009) Klima- 13

14 forandringernes betydning for byer vil ifølge OECD (the Organisation for Economic Co-operation and Development) være særligt relevante for infrastruktur, sundhed og helbred, energibehov, vandforsyning og vandressourcer, turisme og kulturarv, byens biodiversitet og luftforurening, samt byer liggende i kystnære områder (Pauleit og Carstensen, 2008). Disse sektorer er også nævnt i den danske klimatilpasningsstrategi fra 2008 (Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark), som indeholder en række sigtelinjer for myndigheder, erhvervsliv og borgere, så de vil være i stand til at reagere rettidigt og ad hoc på de udfordringer, klimaændringerne vil medføre det danske samfund. Den danske klimatilpasningsstrategi indeholder dog også en række andre sektorer, såsom land- og skovbrug, fiskeri, planlægning af den fremtidige arealanvendelse og redningsberedskabet. (Regeringen, 2008) De danske kommuner mangler dog beslutningskompetencer og konkrete værktøjer til at implementere tilpasningsfremmende initiativer. (Concito, 2010) Regeringen giver kun få retningsliner eller umiddelbart brugbare værktøjer i klimatilpasningsstrategien, idet de vægter hoc-løsninger og brugen af samfundsøkonomiske analyser, trods behovet for en langsigtet og helhedsorienteret planlægning. De klimabetingede forandringer opleves imidlertid allerede i de danske kommuner, og det er en kæmpe udfordring når kommuner skal finde ståsted i problematikken omkring manglende værktøjer og samtidig forsøge at tilpasse sig til klimaforandringerne. Klimaforandringerne er for alvor kommet på dagsorden i flere kommuner. (Pauleit og Carstensen, 2008) Der er flere forhold i byerne som gør dem ekstra sårbare overfor de fremtidig klimaforandringer. Forhold som forseglede overflader (asfalt og fliser), der hverken har nedsivningskapacitet til at opfange regnvand eller kølingseffekt, bevirker at byens temperatur er højere (varme-ø-effekt) og luftigheden er lavere, sammenlignet med landområder. (Pauleit og Carstensen, 2008) Samtidig er mange af landets byer placeret i kystnære områder, hvilket også gør dem sårbare i forhold til vandspejlsstigning og højere bølger på grund af de kraftigere og hyppigere storme (Videncenter for Klimatilpasning, 2011b) Men med den rette planlægning af arealanvendelsen vil det være muligt, at lede meget af vandet uden om bygningerne, kloaker og andre anlæg. Den fysiske planlægning skal klimatilpasses, en strategi der også kan være med til at øge herlighedsværdien af bymiljøet og det åbne land i form af flere grønne områder, samt nye søer og kanaler. (Damgaard og Hall, 2010) De politiske beslutningstagere, skal sikre klimarelaterede politikker og foranstaltninger, der skal give bedre levevilkår for samfundet (UNESCO/UNEP, 2011), men også landets kommuner har en central rolle i den aktuelle og fremtidige klimatilpasning. (Hellesen et. al, 2010) Når udfordringen er givet, og løsningsmuligheder skal findes, er det vigtigt at vide hvor og hvordan, mulighederne kan identificeres. Det handler om at tænke kreativt, når nuværende betingelser skal overvindes og muligheder for en fremtidig klimatilpasning skal findes. I den forbindelse er det vigtigt, at indsatsen sammentænkes på tværs af de kommunale ansvarsområder, og i et samspil mellem initiativer fra myndigheder, virksomheder, organisationer og private borgere (Hellesen et al., 2010). Ved at anvende tværfaglighed og økonomisk tænkning inden for klimatilpasning kan både det rigtige niveau for tilpasningen og de mest optimale tiltag afdækkes. En sådan strategi vil spare samfundet for unødvendige omkostninger. (Damgaard og Hall, 2010) Enkelte kommuner er begyndt, at efterspørge klare målsætninger og retningslinjer for, hvordan klimaindsatsen, herunder klimatilpasning skal håndteres i den fysiske planlægning. (DR P1, 2011; Videncenter for Klimatilpasning, 2010; Wittrup, 2007) Denne efterspørgsel har bevirket, at den nye SSFR-regering i Danmark har sat klimatilpasning på dagsorden. Den nye regering vil bl.a. etablere en task force for klimatilpasning, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning og så skal alle landets kommuner udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning inden 2 år. (Videncenter for Klimatilpasning, 2011a; DR P1, 2011) Med klima- 14

15 tilpasning på dagsorden, er det vigtigt at landets kommuner integrerer klimaindsatsen både forebyggelse og tilpasning i udviklingen af byerne. Med afsæt i et aktuelt byrumsprojekt i Svendborg, En by ved vandet, og byens medlemskab i det internationale Cittaslow-netværk, belyser dette projekt de mulige virkemidler som både tilgodeser indsatsen inden for klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Visionen med En by ved vandet er, at skabe sammenhæng mellem Svendborg by og havn, og derved skabe gunstige betingelser for det gode liv. Netop ideologien om det gode liv er et centralt element i Cittaslow konceptet, der handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne og er et værdibaseret samfunds- og byudviklingskoncept om det fremtidige gode liv. (Møller, 2009) Formålet med dette projekt er derfor, at give et bud på handlemulighederne inden for de nuværende betingelser for klimatilpasning og vurdere hvilke virkemidler der kan anvendes i forbindelse med En by ved vandet. Virkemidler der både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow værdierne. Der lægges op til en projektproces med tre overordnede punkter, som vil være centrale i indeværende projekt: a) En beskrivelse af de generelle byudviklingstendenser og en kobling af disse til den aktuelle case En by ved vandet, b) En analyse af hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses de fremtidige ændrede klimaforhold, herunder en redegørelse for potentielle klimatilpasningstiltag som kan være oplagte at anvende i byplanlægning, c) En vurdering af, hvilke virkemidler der inden for klimatilpasning gavner klimaindsatsen og stemmer overens med Cittaslow-tankegangen i forbindelse med projektet En by ved vandet. Bevæggrunden for at anvende byrumsprojektet En by ved vandet som case er muligheden for, at påvirke de indholdsmæssige krav i den fremtidige arkitektkonkurrence og belyse de muligheder der er for at koble klimatilpasning med Cittaslow. En anden årsag er, at Svendborg er placeret i kystnært område og at kommunen har mange lavtliggende kystnære områder med naturmæssige og byudviklingsmæssige interesser, hvor det vil kræve store investeringer at sikre områderne mod klimaændringernes konsekvenser. (Svendborg Kommune, 2009) På nuværende tidspunkt er En by ved vandet et internt projekt i planafdelingen. I december modtog kommunen økonomisk støtte til projektet ved Realdania. Den valgte case, Svendborg bys historie samt Svendborg Kommunes nuværende arbejde med klimaet, uddybes senere i projektet (jf. kapitel 2, 3, 4 og 5) PROBLEMFORMULERING Ovenstående indledning og overvejelser har dannet grundlag for følgende problemformulering: Hvilke virkemidler kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet, som både tilgodeser klimatilpasning og Cittaslow? Projektstruktur og metode vil blive beskrevet i det følgende kapitel. 15

16 2. PROJEKTSTRUKTUR OG METODE Et forskningsdesign er betegnelsen for den kombination af fremgangsmåder, man betjener sig af, når man indsamler sine data. (Andersen, 2008) Dette kapitel har til formål at redegøre for de dataindsamlings- og analysemetoder, der er anvendt for at kunne belyse projektets problemstilling. Valget af analysedesign handler om kobling mellem problemstillingens karakter, projektets formål, projekts erkendelsesinteresse, type af dataindsamlingsmetode og tidsfaktoren. Intentionen med at præsentere de valgte metoder er, at anskueliggøre metoderne for derved at få indblik i, hvordan problemstillingen er blevet behandlet. For at sikre at problemformuleringen besvares på grundig og fyldestgørende vis opstilles der i dette kapitel en videnskabelig fremgangsmåde, som skal styre den opklarende proces hen mod konklusionen. For at give et bedre detaljeret billede af projektets opbygning redegøres der for projektstrukturen i det efterfølgende afsnit PROJEKTSTRUKTUR Som led i forståelsen af projektets struktur er opbygningen af projektet skildret ved hjælp af nedenstående Figur 2.1. Gennemgangen af de enkelte kapitler foreligger efter figuren. Dette projekt er inddelt i 4 overordnede hoveddele med 7 kapitler. Den indledende del med indledning, projektstruktur, samt metode, efterfølges af en teoridel, hvor der opstilles en teoretisk forståelsesramme for projektets arbejdsområde. Denne konceptuelle og teoretiske del, indeholder teori om byforståelse og de generelle byudviklingstendenser, Svendborgs historie, Svendborgs medlemskab af Cittaslow-netværket, og en beskrivelse af casen. I den konceptuelle og teoretiske del, redegøres der også for, hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses fremtidens ændrede klimaforhold, herunder en vurdering af de klimatilpasningsvirkemidler der kan være anvendes i byplanlægningen. Herefter følger den analytiske del, hvor der foretages en vurdering af, hvilke virkemidler kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet. Virkemidler som både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow. Den afsluttende del af projektet indeholder konklusionen. Kapitel 1 Indledning : I dette kapitel præsenteres baggrunden for projektet, casen og problemformuleringen. Kapitel 2 Projektstruktur og metode : Kapitlet redegør for projektets anvendte metoder og fremgangsmåder, herunder anvendelse af interview, litteraturstudie og casestudie. Indledning Projektstruktur og metode Byforståelse En by ved vandet Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv Klimatilpasning og Cittaslow - en integreret syntese Konklusion Figur 2.1: Projektstruktur 16

17 Kapitel 3 Byforståelse : Dette kapitel redegør for de generelle byudviklingstendenser, den historiske baggrund for Svendborg by og Cittaslow. Kapitlet anvendes til, at skabe en forståelse for hvordan de tre forhold hænger sammen med den valgte case. Kapitel 4 En by ved vandet : I dette kapitel findes en beskrivelse af den valgte case. Kapitel 5 Klimatilpasning i et planlægningsperspektiv : Dette kapitel redegør for hvordan den fysiske planlægning kan tilpasses fremtidens ændrede klimaforhold. Der udredes også for mulige virkemidler i forbindelse med klimatilpasning. Denne udredning sker på baggrund af en beskrivelse af de generelle klimaudfordringer, der findes i forbindelse med byplanlægningen, og et inspirationsafsnit om de virkemidler to andre danske kommuner har igangsat. Kapitel 5 Klimatilpasning og Cittaslow en integreret syntese : Dette kapitel præsenterer Svendborg Kommunes klimapolitik og de forventede klimaforandringer. Endvidere vil kapitlet indeholde de anbefalede virkemidler, der tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow. Kapitel 7 Konklusion : Her konkluderes der på projektets problemformulering UNDERSØGELSESDESIGN Før data indsamles skal der tages stilling til, hvilken eller hvilke metoder, der er mest hensigtsmæssige at anvende i forhold til det undersøgte problem (Andersen, 1993). Valget af undersøgelsesdesignet bestemmes også af mulighederne og begrænsningerne i forbindelse problemfeltet. For belyse projektet fra flere sider, samt at sikre et nuanceret billede af projekthelheden anvendes metodetriangulering, som kombinerer forskellige indsamlingsmetoder og derved giver mulighed for indsamling af såvel kvalitative som kvantitative data. Metodetrianguleringen giver endvidere mulighed for, at de forskellige metoder gensidigt kan supplere hinanden og derved give ny indsigt i forståelsen af det fænomen, der undersøges (Iversen, 2010). Metodetriangulation er ifølge Ib Andersen (1993) særligt aktuelt i forbindelse med dataindsamlingsteknikkerne. Det drejer sig her om at vælge forskellige indsamlingsteknikker, der supplerer hinanden. I dette projekt kombineres litteraturstudie, empiriske undersøgelser i form af interview, casestudie og nogle udvalgte virkemidler der både gavner klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Udvælgelsen af virkemidlerne sker igennem en proces, med tre filtre, hvor der først kigges på de generelle virkemidler der kan anvendes i forbindelse med klimatilpasning i byplanlægningen. Herefter kigges der på de virkemidler der kan anvendes i forbindelse med casen og herefter de virkemidler der matcher Cittaslow. Resultatet af denne proces er nogle anbefalede nettovirkemidler, der både tilgodeser klimatilpasning og matcher Cittaslow-tankegangen. Processen er illustreret i nedenstående Figur

18 Filter 2 Generelle virkemidler Virkemidler der kan anvendes i case Virkemidler der matcher Cittaslow Netto virkemidler Filter 1 Filter 3 Figur 2.2: Illustration af de tre filtre, der bruges til udvælgelse af virkemidler Kombinationen af de forskellige metoder er med til, at højne projektets validitet, da problemstillingen for projektet bliver belyst fra flere sider. (Halkier, 2008) Den indsamlede teori bearbejdes i en tredelt analyse. En deskriptiv analyse, hvor der udarbejdes en redegørelse på baggrund af nødvendig og tilgængelig teori og hvor forskellige værktøjer/metoder bringes i spil. En forklaring af den valgte case En by ved vandet, og en afsluttende analyse, hvor den indsamlede teori/viden anvendes til at vurdere, hvilke virkemidler der kan være anvendelige CASESTUDIE Projektets problemformulering drejer sig om, hvilke virkemidler der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet, som sammenkobler klimatilpasning og Cittaslow. I den forbindelse lægges der ikke op til en kritisk vurderende tilgang, men derimod en mere undersøgende tilgang, hvor mulige virkemidler vil blive fremhævet. Her er casestudiet en velegnet metode til at belyse et fænomen og dets kontekst (Yin, 2003). Casestudiet defineres på mange forskellige måder og kan betegnes som en detaljeret analyse af en konkret virkelighedssituation. Det er blevet en vigtig metode i samfundsvidenskaben, hvor casen ikke, som i andre videnskaber, er en enkeltperson, men f.eks. en organisation, et projekt eller et system. Casestudiet kan opfattes som en måde at bedrive kvalitativ forskning ved at samle, organisere og analysere data (Flyvbjerg, 1988). Dette er i høj grad med til at kvalificere casestudiet som metode. Den videnskabsteoretiske baggrund for casestudiet er hermeneutikken, fænomenologien og dermed verstehen traditionen. Denne tradition indebærer en opfattelse af, at metoder til studiet af menneske og samfund er anderledes end de naturvidenskabelige metoder. Her fokuseres der på forståelse af meningen med menneskelig ageren, social interaktion og indlevende forståelse bygget på subjektiv erfaring (Flyvbjerg, 1988). Et casestudie kan være beregnet til at afprøve en bestemt teori, hvilket forudsætter, at der forud for selve casestudiet opbygges en teoretisk analyseramme, hvis holdbarhed så kan testes i forhold til de empiriske resultater (Yin, 2003). Det er ikke formålet i dette tilfælde, hvor der anvendes en anden og mere åben tilgang til casestudiet. Den åbne tilgang er bl.a. valgt for at undgå de svagheder, den fornævnte metode indebærer og fordi den ikke passer med det undersøgte problem. En indledningsvis etablering af en omfattende analytisk forståelsesramme indebærer en vis forudindtagethed eller bias, og der er en risiko for ubevidst at få casens konklusioner til at passe med teorien og dermed drage forhastede og potentielt fejlagtige slutninger. Vigtige detaljer kan således blive overset og kasseret, hvis de ikke passer ind i de opstillede kasser. Ved at anvende en mere åben tilgang minimeres de nævnte risici, og muligheden for at opnå et retvisende resultat af casestu- 18

19 diet forøges tilsvarende. Det skal imidlertid ikke forstås sådan, at casen analyseres helt uden forudgående metodiske overvejelser. For at sikre en grundig udførelse af casestudiet med troværdige konklusioner til følge udvælges én case i stedet for en overfladisk komparativ analyse med mange eksempler. Den form for casestudie kaldes også et intrinsisk casestudie, hvor der er interesse for en enkelt case. (Flyvbjerg, 1998) Dette projekt tager udgangspunkt i en aktuel case i Svendborg Kommune byrumsprojektet En by ved vandet, hvor der ønskes at skabe en mere naturlig sammenhæng mellem Svendborg by og havn, for derved at skabe gunstige betingelser for det gode liv. Valget af den pågældende case er taget ud fra nogle strategiske hensyn, herunder muligheden for at udarbejde forslag til virkemidler der vil kunne benyttes i forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence. Casen er ydermere interessant da flere af landets byer står i en lignende situation, hvor havn og bymidte skal tænkes sammen til en helhed og hvor spørgsmål om havnens potentiale og hvad den kan bruges til i fremtiden, er blevet rejst. Derved kan casen ses som en repræsentativ case. Samtidig har det som en del af praktikperioden i afdelingen for Plan og Erhverv i Svendborg Kommune været naturligt, at tage afsæt i et projekt, hvor det vil være muligt at bidrage med ny viden og synspunkter. Den valgte case beskrives nærmere i kapitel 4 En by ved vandet, hvor der vil blive gjort rede for den historiske baggrund for casen, herunder placering, området og visionen for projektet LITTERATURSTUDIER For at kunne belyse projektets problemstilling er det nødvendigt at overveje, hvilke data og informationer, der skal anvendes. Projektstudier kan bygge på forskellige typer af information, eksempelvis dokumenter og arkivalier, interviews, direkte observation, deltagende observation og fysiske genstande. Forskellige former for data og information har forskellige fordele og ulemper med hensyn til tilgængelighed, relevans, præcision, bias og desuden med hensyn til den krævende indsats for at fremskaffe disse. (Steinø, 2003) I nærværende projekt er der anvendt litteratur i form af bøger, artikler, rapporter, og forelæsningsnoter m.m. For at opnå en solid teoribaggrund er der foregået et systematisk litteraturstudie og den anvendte litteratur er udvalgt med udgangspunkt i, at kunne belyse og besvare den opstillede problemformulering. Et problem ved litteraturstudiet er, at de aldrig er udtømmende. Det har især været relevant at anvende litteratur i forhold til viden om byforståelse og byudviklingstendenserne igennem tiden. Fordelene ved at anvende litteraturstudie er også at litteraturen kan være med til at underbygge arbejdsteorier og interview. Figurer, der forekommer i projektet, er enten udarbejdet på baggrund af fundne konklusioner, GIS data eller kopieret fra relevant litteratur. Figurer er medtaget for at underbygge, samt give læseren en bedre forståelse. Den anvendte litteratur har overvejende været i form af kvalitative data, men også kvantitative data i form af statistiske data har været anvendt INTERVIEW I forbindelse med projektet er der foretaget interview og mail korrespondance med forskellige aktører. Målet med interviewene har været at få størst mulig indsigt i de områder, som vil blive berørt og inddraget i forbindelse med projektet men også at få inspiration til mulige virkemidler, samt indblik i Svendborg Kommunes nuværende arbejde med klimaet. Interviewene kan betegnes som sagsorienterede ekspertinterview, hvor der fortrinsvis fokuseres på ekspertviden, strategier, processer og det retter sig derfor mod ledende medarbejdere i en organisation, politikere eller eksperter. (Næss og Jensen, 2000) 19

20 For at få mere indsigt i den pågældende case En by ved vandet er der foretaget flere uformelle interview med Marianne Christiansen fra Svendborg Kommune. Marianne Christiansen er uddannet arkitekt og har arbejdet med byudvikling de sidste 30 år. Hun fungerer som projektleder for byrumsprojektet En by ved vandet og det er hende som arbejder med den samlede idé og vidensindsamling. Formålet med interviewene har været at skabe en større forståelse for byens- og områdets udvikling, den historiske baggrund og de kulturhistoriske værdier. Interviewene er primært foregået løbende under hele projektforløbet og er som udgangspunkt foretaget som uformelle input og dialogsamtaler. Derudover er der også foretaget enkelte aftalte interviews, hvor en delvist struktureret model har været anvendt og hvor forberedte spørgsmål har dannet rammerne for interviewet. Det har under alle interviewene været muligt, at diskutere forhold i relation til casen. Der er endvidere foretaget mail korrespondance og interview med Landskabsarkitekt Henrik Fog-Møller, som gennem en del år har arbejdet med muligheden for at få synliggjort Svendborg som en vandby, ved at kortlægge de gamle vandløb, lokalisere de gamle vandmøller og de mindre vandhjul, som byen har været rig på. Henrik Fog-Møllers forhåbning er, at det vil være muligt at genåbne enkelte strækninger, f.eks. i de havnenære arealer, hvor det vil være relativt nemt og oplagt i forbindelse med de kommende omlægninger. Formålet med kontakten til Henrik Fog-Møller har været, at opnå inspiration og indsigt i muligheden for at inddrage vandet som et element i forbindelse med En by ved vandet. Et element der både kan ses som rekreativ værdi men også som en mulighed for at redde byen for oversvømmelse (Videncenter for klimatilpasning, 2010a) Interviewet med Henrik Fog-Møller var delvis struktureret med enkelte forberedte spørgsmål. Denne interviewmetode blev anvendt for at få en så naturlig dialog som muligt. Udover interview med Marianne Christiansen og Henrik Fog-Møller, er der foretaget mail korrespondance og uformelle interviews med forskellige medarbejdere i Svendborg Kommune. Formålet med disse interview har været, at opnå et kendskab til byen, arbejdsprocesserne i planlægningen og kommunens arbejde med klimaet/miljøet OBSERVATION Der er i forbindelse med projektet også foregået flere observationer af de områder som byrumsprojektet kommer til at berører, for på den måde bedre at kunne vurdere, hvilke virkemidler der vil være hensigtsmæssige at anvende i forbindelse med En by ved vandet GIS DATA Til vurdering af, hvilke tiltag der kan anvendes i forbindelse med byrumsprojektet En by ved vandet har det været nødvendigt at udarbejde et estimat for, hvor store klimaforandringernes konsekvenser er for Svendborg. Dette er gjort ved hjælp af forskellige udarbejdede GIS-kort, der bl.a. illustrere hvor Svendborg kan blive oversvømmet i fremtiden. Kortene er udarbejdet på baggrund af data fra DMI (Danmarks metrologiske institut) og Svendborg Kommune. Der er endvidere anvendt GIS data til udarbejdelsen af oversigt kort til illustration af En by ved vandet. 20

21 3. BYFORSTÅELSE Nærværende kapitel har til formål, at skabe en forståelse for hvordan byudviklingstendenserne gennem tiden har påvirket byerne. Kapitlet vil derfor redegøre for byudviklingstendenserne igennem et historisk perspektiv og sammenholde disse med udviklingen i Svendborg BYFORSTÅELSE Et arkitekturhistorisk tilbageblik vidner om, hvordan byerne i Danmark igennem tiderne har ændret sig i trit med samfundsudviklingen. Særligt har det 20. århundrede budt på vækst og markante sporskift, som har forandret historiske landsbyer og købstæder til de storbyer, provinsbyer, industribyer, vidensbyer og ikke mindst forstæder, som vi kender i dag. Det følgende afsnit rummer en gennemgang af byforståelse og byteori i forhold til den generelle udvikling. Indledningsvis beskrives den traditionelle og historiske bys struktur, efterfulgt af udviklingen af velfærdsbyen og væsentlige teoretiske retninger her indenfor. Sluttelig følger en status for de nuværende tendenser, hvor byen synes at blive generobret til boliger og fysiske aktivitet frem for industri og havneaktiviteter. Dette afsnit anvendes som forståelse til, hvordan byerne har udviklet sig og som baggrund til casen HISTORISK TILBAGEBLIK I et historisk perspektiv har opfattelsen af byen været skiftende. En tidlig definition fra 1920erne beskriver en by som et sted, hvor mennesker slutter sig sammen og organiserer sig i fællesskaber, som er større og mere permanente end lejr- og bopladser (Møller, 2002) Definitionen af en by i dag hæfter sig ved de samme parametre, hvor byen beskrives som samlet bebyggelse af en vis størrelse med boliger og i de fleste tilfælde også bebyggelse til andre formål. (Post, 2010) Sammenholdes disse definitioner, spores særligt to bærende parametre for forståelsen af en by dens fysiske struktur i form af størrelse og tæthed samt dens anvendelse i form af boliger og erhverv. (Møller, 2002) I de tidlige byer findes en række fælles karakteristika i byens fysiske form, eksempelvis pladser og hovedgader. Der findes med andre ord en fælles skabelon for bydannelse, der anvendes igen og igen, men justeres i forhold til den givne kontekst. Afvigelserne skyldes især en tilpasning til de fysiske forhold, byerne er placeret i. Det er derfor først og fremmest denne stedbundne variation over et fælles skema, som gør det klart, at de danske middelalderbyer med enkle undtagelser fik deres blivende træk omtrent fra begyndelsen, og at de samfundsforhold, som oprindeligt begyndte at udkrystallisere dem, også vedblev at fungere som en fast dispositorisk ramme for den senere byudvikling. (Jensen, 1998) Byerne har altså i vid udstrækning indordnet sig de kontekstuelle og klimatiske forhold, hvorved det bedste lysindfald, mest læ og bedste udsigt er sikret, og den mest gunstige placering i forhold til handel er opnået. (Møller, 2002; Jensen, 1998) Den traditionelle byopfattelse har derfor typisk orienteret sig omkring torvet eller kirken.... For at danne sig et indtryk af en ukendt bys opbygning, kan man med fordel opsøge det sted, hvor byen opstod. Terrænformerne, eventuelle kystforhold og vandløb vil sammen med de spor, der ofte vil være af byens tidligste gadenet og bygningsstruktur, udgøre den kerne, som senere bydele knytter sig til, hver med deres historiske særpræg. (Møller, 2002) 21

22 Byen har som tidligere antydet været klart afgrænset, typisk af en bymur, der markerede den juridiske indflydelses rækkevidde. Denne differentiering af by og land har vist en klar tendens til, at bydannelse og vækst har været koncentreret i bymidten, der som følge heraf har været og fortsat er karakteriseret ved højere tæthed end den omkringliggende bebyggelse. Denne højere koncentration af mennesker har skabt fokus på mødet mellem dem, med byens samlingspunkter som vigtige. (Møller, 2002; Bech-Danielsen, 2004) Som følge af købstædernes handelsprivilegier har særlig torvet spillet en central rolle som byens handelsplads og derfor har torvet ofte været placeret centralt for at tiltrække mest mulig handelstrafik. Der er dog blandt historikere uenighed om, hvorvidt torvet er opstået som følge af stedets status som trafikalt og handelsmæssigt knudepunkt, eller om torvet har skabt fundamentet for netop trafikken og stedets trafikale vigtighed. Uanset rækkefølgen har det vist sig som et af byens bærende principper, at kombinere fordelene ved torvet med den gode tilgængelighed en tilgang, der fortsat spores i dagens byplanlægning. (Møller, 2002) Byens centrale samlingspunkt, torvet, har ofte været det primære element til at forme byens identitet udadtil. Dette har skabt grobund for et rigt byliv, der kan lokke flere mennesker til og derigennem styrke både handlen og den menneskelige interaktion. I et mere fremtidsorienteret perspektiv har dette fokus muliggjort mødet mellem forskellige mennesker, og torvet kan således anskues som et centralt sted, der fremmer byens alsidighed. (PPS, 2009; Gehl, 2003) Foruden torvets betydning, ses en række fysiske fællestræk, der karakteriserer den tidlige bys fysiske grundform. Elementer som hovedgader, brogader og sekundære side og baggader danner sammen med torvet fundamentet for langt de fleste byer. Bymidten er typisk bestående af kirke og torv, og stort set altid placeret for enden af eller i krydsningspunktet mellem hovedgaderne, uanset antal og form. Forskelligheden opstår i kraft af konteksten, hvor vejnettet typisk er afstemt i forhold til topografiske parametre samt sammenhængen med byens vigtige elementer som kirke og torv. Fokus for vejene har dog ikke alene været funktionelt, men har også været æstetisk og indtænkt i den menneskelige skala. (Møller, 2002; Jensen, 1998) Hvor den traditionelle bys struktur i århundreder har fulgt den foregående beskrevne struktur og været klart defineret og afgrænset, sker der fra sidste halvdel af 1800 tallet, og særligt i 1920erne og 1930erne, markante ændringer i byernes historie. Sideløbende med, at industrialiseringen vinder terræn i de fleste købstæder, indtager den personlige frihed samfundet. Demokratiets konstituering, med grundlovsvedtagelsen i 1849 og indførelsen af næringsfriheden i 1861 giver danskerne en fornyet frihed til at forandre deres livsvilkår, herunder hvor de ønsker at bo og dermed forsøge at øge deres velfærd. Dette fører til en stigende tilflugt til og urbanisering af byerne, som på trods af ekspansion ud over de gamle afgrænsninger, oplever en stor fortætning med ringe boligforhold, dårlig hygiejne og deraf følgende sundhedsproblemer. Som følge af disse ringe forhold begynder sub-urbaniseringen, da de første udflytninger af boliger uden for Københavns bymure opleves. (Bech-Danielsen, 2004) Som en reaktion på den nye personlige frisættelse formes en ny filosofi og samfundsopfattelse i begyndelsen af 1900 tallet modernismen. Den nye frihed og selvstændighed giver mennesker mulighed for selv aktivt at skabe deres fremtid. Dette bliver et fremadrettet opgør med fortiden, hvor fremtiden bliver lig med fremskridt, og kulturen, og ikke mindst arkitekturen, gentænkes. Den nyvundne friheds muligheder for bedre velfærd for den brede befolkning, i form af frisættelse, lighed og sundhed, bliver legitimeringen af modernismens arkitektur, som en både æstetisk og etisk søgen mod at skabe et bedre samfund. Naturvidenskabens rationalisme og funktionalisme er redskaberne i den nye stilart, hvor form følger funktion. (Bech-Danielsen, 2004) 22

23 Modernismes funktionalisme og søgen mod at skabe et bedre og sundere samfund sætter sine tydelig præg på periodens arkitektur, planlægning og byernes udvikling. Hvor København har været præget af boligmangel og tætte og usunde boliger opbygget omkring vejnettet, tager modernismens planlægning udgangspunkt i de sundhedsmæssige hensyn ved placeringen af boligområder. Efter opdagelsen af sol og lufts gavnlige indflydelse på en af de mange sundhedstrusler, som tidligere tiders byggeri skabte, bliver sol- og lysindfald en afgørende parameter for orienteringen af bebyggelse, og der bygges i højere voluminer, så store arealer kan friholdes til grønne områder. Byen funktionsopdeles i højere grad med boligerne placeret uden for byen, væk fra industrien med nærhed til grønne områder. Hjemmet bliver i høj grad rammen om det sunde liv, som et harmonisk tilflugtssted fra den stadigt voksende bys kaos. (Bech-Danielsen, 2004; Pedersen, 2005) 1950erne i Danmark karakteriseres ved økonomisk vækst og dertilhørende velstandsstigninger. Begrebet velfærdsby sættes for alvor på dagsordenen. Bil og forstad bliver i stigende grad hinandens forudsætning. I takt med bilens voksende betydning udsættes de traditionelle bykerner for et markant pres, der indleder samfundsdiskussioner om byens tæthed. Mobilitet ved hjælp af kollektiv massetransport som eksempelvis jernbanen afløses af den friere bevægelighed med privat bil et faktum, der muliggør mindre tæt byvækst, da større afstande kan overkommes. I kraft af øget bilejerskab og trafik ses den stigende tendens til trængsel på vejnettet som udgangspunktet for de følgende års store trafiksaneringer og ændrede holdning til trafikkens rolle i bybilledet. (Pedersen, 2005) Samtidig forekommer samfundsdiskussioner om, hvordan den stigende sub- og de-urbanisering skal håndteres. I et dansk perspektiv forbedres levevilkårene markant i årene , og i kombination med en forskydning fra produktionserhverv mod serviceerhverv indledes en bølge af forstadsbyggeri. Diskussionen går især på mulighederne for at foretage en yderligere koncentration af den voksende bybefolkning og kendetegnes af to modsatrettede tendenser: de store boligprogrammer og det spredte parcelhuskvarter. (Pedersen, 2005) Fra den arkitektfaglige lejr efterstræbes en højere tæthed inspireret af modernister som eksempelvis Le Corbusier, der med sin arkitektur vil hindre den sløvende, uoverskuelige metropolis, som den lave og halv-høje by er blevet. (Pedersen, 2005) I stedet ønskes ny bebyggelse koncentreret om såvel økonomiske og trafikale fordele som bedre infrastrukturel forsyning. Ligeledes vendes fokus mod nærheden til grønne og rekreative arealer, hvorfor byen får en fliget kant, der sikrer størst mulig overflade i kontakt med det omkringliggende landskab. Resultatet bliver boligprogrammer som Voldparken i Husum og Bellahøj i København, der er opbygget over hustyper som blokken, stokken og bolighøjhuset de såkaldte parkbebyggelser, der er eksempler på, hvordan der gøres oprør med den historiske tætte by og skaber boliger omgivet at luft, lys og sol uden for den historisk afgrænsede by. (Pedersen, 2005; Bech- Danielsen, 2004) I takt med modernismes indflydelse, udtrykt som stigende centralisering og zoneopdeling, og industrialiseringens indtog opstår element- og montagebyggeriet som en ny mulighed, og arkitekternes fokus rettes mod storskalaprojekter som Brøndby Strand og Høje Gladsaxe. (Pedersen, 2005) Arkitekternes begrænsede interesse for enfamiliehuset i erne hindrer dog ikke en eksplosiv vækst inden for netop denne type forstadsbyggeri. Den rumlige tendens kan forklares med en række samfundsmæssige forandringer, herunder velstandsstigninger både i samfundet og for den enkelte (Andersen et al, 2002), bilens indtog, trangen til at eje sit eget og få det økonomiske udbytte derved samt anvendelsen af boligen som et statussymbol. Forstadsbebyggelsen ses blandt den jævne befolkning som et udtryk for de forbedrede levevilkår, og hensynet til lys og luft medfører, at velfærden symbolsk måles i kubikmeter fri luft med spredt bydannelse som resultat. (Pedersen, 2005) Sidst i 1960erne øges presset på byernes centrale dele, og en arkitektonisk holdning, der respekterer og ønsker at bevare den historiske bys træk, vinder ind. (Christiansen, 2011; Mathiesen, 2011) Kritikken rejses omkring en række af de store boligprogrammer som Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense, der af moder- 23

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Miljøvurderingsdag 2012

Miljøvurderingsdag 2012 Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1 Disposition Klimatilpasning hvorfor er

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer 1 REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer REGN & BYER FORMÅL OG AKTIVITETER Formålet med Regn & Byer er at fremme og kvalificere

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land?

Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark Kendingstal: 112358 Kan vi tegne et ny land? Byen Danmark manifest 2 Vi vil centralisere den urbane zone i Danmark, for derefter at decentralisere byerne i byen. Vi vil skabe én by - en storby,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017

Samfundsfag - HTX. FIP Marts 2017 Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Design for robusthed Håndtere effekter af klimaforandringer Sikre vandforsyning og miljøbeskyttelse Udvikle bykvalitet udvikling, grøn

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere