Klimaets sociale tilstand

Transkript

1 Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen

2

3 Klimaets sociale tilstand

4

5 peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets sociale tilstand Under medvirken af Lea Selsing

6 Klimaets sociale tilstand Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2012 Bogtilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson Omslag: Jørgen Sparre isbn aarhus universitetsforlag Aarhus Langelandsgade Aarhus N København Tuborgvej København NV Fax Bogen er udgivet med støtte fra Rockwool Fonden.

7 Indhold Forord 7 1. Unge og klimaforandringer 9 2. Klimaforandringer svære at forstå Klimavenlige værdier og handlinger Hvad unge ved og ikke ved om klimaforandringer Klima og politisk handlen Klimalivsstile hos unge? Verdenssyn som struktur for klimaopfattelser Klimaforandringer og hverdagslivets praksisser Klimaområdet et nyt terræn 178 Noter 195 Appendiks: En flerhed af metoder 196 Litteratur 210

8

9 Forord Internationale klimaeksperter forudser betydelige konsekvenser af klimaændringerne. Det er ændringer, der også vil have væsentlige følger for den danske befolkning, og som vil kræve betragtelige ændringer i danskernes levevis. Denne bog har til formål at bidrage til forståelsen af holdninger, handlinger og værdier i forhold til klimaforandringerne blandt danske unge et emne, som er temmelig uudforsket i en dansk sammenhæng. Bogen fokuserer på unge i alderen år ud fra en betragtning om, at vi lettest kan se, hvilken retning sociale forandringer tager, når vi studerer de unge. Desuden er ungdommen en interessant periode, fordi den er præget af stor variation fx med hensyn til boform (nogle er hjemmeboende, andre er flyttet hjemmefra, og atter andre har stiftet familie), uddannelsessituation, arbejde og andre livsomstændigheder. Bogen er en del af DUK-projektet (Danske unge og klimaforandringer). Projektet er finansieret af Rockwool Fonden. Vi vil gerne takke fonden varmt for støtten til projektet. Bogens titel illustrerer, at vi betragter klimaet ud fra et sociologisk perspektiv: Klimaets sociale tilstand fokuserer på unges forestillinger om klimaforandringerne og på deres konkrete handlinger i forhold til klimaet og såvel deres forestillinger som handlinger er socialt og kulturelt farvet. En sociologisk analyse af betydningen af klima og klimaforandringer beskæftiger sig altså med klimaets sociale værdi for de unge; det er en slags social tilstandsrapport på klimaet. For at få en tilfredsstillende forståelse af hele den komplekse problematik baserer projektet sig på både kvalitative og kvantitative data. Der findes ikke en indhold

10 8 KLIMAETS SOCIALE TILSTAND fast etableret klimasociologi, og derfor trækker vi i bogen på en række forskellige teorier og hypoteser fra beslægtede teoretiske områder, især miljøsociologien. Ud over forfatterne har flere bidraget til bogen. Først og fremmest skal nævnes cand.scient.soc. Lea Selsing, som i projektets sidste fase har været en uvurderlig hjælp i udarbejdelsen af manuskriptet og særligt har været en drivende kraft i analyserne bag og udarbejdelsen af kapitel 6. En række studerende har på lignende konstruktiv måde været deltagere i projektet. Især skal nævnes stud.scient.soc. Christina S. Andersen, der på kompetent måde medvirkede ved udarbejdelse af spørgeskemaet. Stud.scient.anth. Aske Tybirk Kvist har med stor entusiasme arbejdet med registreringer af den kvalitative empiri. På den kvantitative side har stud.scient.soc. Nadja Lodberg Hansen og stud.scient.soc. Morten Enemark på overbevisende vis bidraget til arbejdet. Forfatterne vil endvidere gerne takke de mange unge, der har deltaget i undersøgelsen, både i dens kvantitative og kvalitative del. Især den kvalitative del har krævet, at respondenterne brugte tid på projektet. Desuden takker vi den anonyme reviewer, der vurderede en tidligere udgave af manuskriptet, for gode og konstruktive kommentarer. Endelig vil vi gerne takke forlagsredaktør Iben Stampe Sletten for grundig og kompetent redigering af manuskriptet. Eventuelle fejl og mangler hæfter vi naturligvis selv for som forfattere. Undersøgelsens kvantitative data er overdraget til Dansk Data Arkiv. København, maj 2012 Peter Gundelach Bettina Hauge Esther Nørregård-Nielsen indhold

11 kapitel 1 Unge og klimaforandringer Temperaturen stiger Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C siden 1870, og der har især været en kraftigt stigende tendens fra 1990 erne og frem til i dag (DMI 2011). Noget tilsvarende gælder globalt. Den globale temperaturstigning har betydelige konsekvenser, bl.a. at havene stiger. FN s klimapanel forudser, at havvandet vil stige med omkring en halv meter i løbet af det 21. århundrede, men mange klimaforskere mener, at det vil gå endnu hurtigere. 1 Det betyder, at vi i Danmark, som overalt i verden, må foretage omfattende tilpasninger rundt omkring i landet for at undgå de mest skadelige virkninger af havvandstigningerne (Lund 2010). Der er også øget risiko for storme og andre usædvanlige vejrfænomener, og på globalt plan kan fødevaremangel blive en konsekvens, bl.a. fordi store områder oversvømmes, og der bliver ringere muligheder for jordbrugsdrift osv. Problemet forstærkes af, at verdens befolkning i de kommende årtier forventes at vokse fra seks til ni milliarder mennesker, hvilket indebærer, at den globale fødevareproduktion på et stadig mindre areal skal stige med 50 pct. for at kunne brødføde verdens befolkning (Pimentel et al. 1994). Vi er altså nødt til at forsøge at tilpasse os det ændrede klima, men hvad og hvor meget kan man gøre for at hæmme den forudsagte temperatur- og vandstigning? Svaret på det spørgsmål hænger blandt andet sammen med, hvad man mener, forklaringen er på den globale opvarmning. Skyldes den naturlige indhold