Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv
|
|
- Karina Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V
2 Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V
3 MEDICINSK PROBLEMSTILLING I MTV-PERSPEKTIV Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Udarbejdet af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering i samarbejde med Medicinsk afd.c Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital. Fra Odense Universitetshospital deltog: Overlæge, professor Court Pedersen, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr.med. Johs. Gaub, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr. med. Svend Stenvang Pedersen, Medicinsk afdeling C, OUH 1.reservelæge Tinne Hornstrup, Medicinsk afdeling C, OUH Sygeplejelærer Tove Thomsen, Medicinsk afdeling C, OUH Projektsygeplejerske Lene Hergens, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr.med. Per Søgaard, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, OUH Sundhedsøkonom, cand.polit. M.Sc. Jan Sørensen, CAST, Syddansk Universitet Fra MTV- instituttet deltog: Konsulent Pia Bruun Madsen Specialkonsulent Staffan Stilvén Udgivet af: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postbox København K Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, 2000 Publikationen er udarbejdet i sammenhæng med informationsvideoen Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? ISBN: Layout & sats: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: P.J. Schmidt A/S, Vojens Tilrettelæggelse: Komiteen for Sundhedsoplysning Videoen er produceret af: Klinisk Film Esromgade 15,1. opg København N Tlf Publikationen og videoen kan rekvireres hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax sundhed@schultz.dk Homepage: Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir. 2
4 Forord Denne publikation er udarbejdet i sammenhæng med informationsvideoen Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Videoen er produceret af Klinisk Film i samarbejde med Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering (MTV-instituttet). Medicinsk teknologivurdering er en fremgangsmåde til bredest muligt af få overblik over den evidensbaserede baggrund for procedure og anvendelse af medicinske teknologier, herunder hvilken indflydelse teknologien vil have på patienten, organisationen og økonomien. I videoen såvel som i publikationen er det skitseret, hvordan MTVtankegangen kan anvendes på en klinisk problemstilling. I det konkrete tilfælde er det en almen klinisk problemstilling, om hvorvidt penicillinbehandling ved pneumoni bør gives oralt eller intravenøst. Pneumoni rammer ca danskere årligt og i forbindelse hermed foretages der ca indlæggelser. Informationsvideoen henvender sig til alle sundhedsfaglige personalegrupper. Det er hensigten med videoen at vise, hvordan man med anvendelse af MTV kan belyse en medicinsk klinisk problemstilling og derigennem at skabe grundlag for en beslutningsproces om hvorvidt gældende procedurer for behandling skal fastholdes eller ændres. Publikationen forefindes på MTV-instituttets hjemmeside (www. mtv-instituttet.dk), hvor yderligere oplysninger om instituttets aktiviteter kan findes. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Maj 2000 Finn Børlum Kristensen Institutchef 3
5 Indhold Hvad forstås ved medicinsk teknologi? Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? Medicinsk teknologivurdering systematisk fremgangsmåde De fire elementer i MTV Teknologien Patienten Organisationen Økonomien Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Problemstilling Planlægning af MTV Analyse af MTV-elementerne Teknologien diagnostik og behandling Organisationen Patienten Økonomien Sammenfatning og konklusion Litteratur
6 Hvad forstås ved medicinsk teknologi? Medicinsk teknologi skal opfattes bredt. Medicinsk teknologi er procedurer og metoder til undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse inklusive apparatur og lægemidler. Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Gennem de seneste årtier er sundhedsvæsenet i stigende grad blevet påvirket af den teknologiske udvikling. Nye behandlingsmuligheder har som oftest været til gavn for patienten, men der er også set eksempler på, at der ikke altid kan sættes lighedstegn mellem ny teknologi og forbedret behandling. MTV omfatter en analyse af selve teknologien på basis af dokumentation for dens virkning, og en vurdering af hvilke konsekvenser teknologien vil have for patienten, organisationen og økonomien. En MTV skal søge at vurdere effekten i daglig praksis (effectiveness) på grundlag af forskningsbaserede kliniske resultater (efficacy). Organisationen, som omfatter strukturelle og personalemæssige forhold, kan begrænse sig til en enkel afdeling, men teknologien kan også have indflydelse på organisationen i andre afdelinger, andre medicinske specialer, på andre sygehuse og på samarbejdet mellem primær og sekundær sektor. Afhængig af problemstillingen kan økonomien omfatte såvel driftmæssige som samfundsmæssige vurderinger. En MTV er ikke i sig selv en beslutning om valg eller fravalg af en given teknologi, men en MTV skal indgå som et bredt og alsidigt vurderet beslutningsgrundlag for en efterfølgende beslutningsproces. Forud for analyse af de fire elementer, teknologi, patient, organisation og økonomi bør problemstillingen være klart defineret og afgrænset, og det bør planlægges hvordan analysen skal forgå, 5
7 og hvem der skal deltage i processen. Det er vigtigt, at man har gjort sig klart, hvem der er beslutningstagerne og hvem der i øvrigt er interessenter i en given problemstilling. Det kan anbefales, at disse instanser er med fra processens begyndelse. Efter analyse af de fire delelementer foretages en syntese af resultaterne med sammenfatning og eventuelle anbefalinger udfra de mulige teknologier, der har været undersøgt. MTV er derfor et redskab til, udfra bredest mulige vurderinger at træffe beslutning om, hvilke former for medicinsk teknologi, der mest hensigtmæssigt bør tilbydes i sundhedsvæsenet. Brugere af sundhedsydelser, de sundhedsprofessionelle faggrupper og samfundet i øvrigt har krav på, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes rationelt, og MTV kan være med til at sikre dette. Medicinsk teknologivurdering systematisk fremgangsmåde En MTV-proces omfatter ideelt fem trin: problemformulering, planlægning, analyse af elementerne, sammenfatning samt præsentation og formidling af resultaterne. Problemformulering Planlægning Analyse af elementerne Teknologi Patient Organisation Økonomi Sammenfatning Formidling 6
8 De fire elementer i MTV De fire elementer og spørgsmålene under disse skal tjene til at være en pædagogisk oversigt i analyseprocessen. Afhængigt af problemstillingen kan betydningen og dermed inddragelsen vægtes forskelligt ved analysefasen i MTV. TEKNOLOGIEN Anvendelsesområde Hvad er indikationen for anvendelsen? Er der enighed om indikationen? Hvor mange patienter angår teknologien? Hvilke andre relevante alternativer findes der? Fungerer teknologien som erstatning eller supplement til eksisterende teknologier? Effektivitet Er der dokumenteret virkning? Er virkningen bedre end ved alternativer? Kan den dokumenterede virkning forventes opnået i daglig praksis? Risikovurdering Er der uønskede bivirkninger? Står risiko i rimeligt forhold til gevinst? PATIENTEN Psykologiske forhold Får patienten optimal information? Skabes/opleves der tryghed? Skabes/opleves der ubehag? Angst? Effektmæssige forhold Hvordan opleves virkning/bivirkning? Sociale forhold Påvirkes dagligdagen? Påvirkes arbejdsevnen? Etiske aspekter Er teknologien acceptabel for den enkelte? Er den acceptabel for befolkningen? Er der særlige etiske problemstillinger? 7
9 ORGANISATIONEN Struktur Bør teknologien centraliseres til få steder? Er decentralisering mulig? Ændres arbejdsfordelingen mellem sygehus og primær sundhedstjeneste? Skabes der nye specialfunktioner? Ændres visitationskriterier? Personale Ændres arbejdsrutiner? Ændres arbejdsfordelingen mellem faggrupper? Skal personalet efter-/videreuddannes? Er der beskæftigelsesmæssige konsekvenser? Miljø Er der konsekvenser for arbejdsmiljø? Er der konsekvenser for ydre miljø? ØKONOMIEN Samfundsøkonomien Hvor store er omkostninger og gevinster for samfundet? Sammenlignet med alternativet står ressourceindsatsen så mål med gevinsterne? Er der gevinst i form af forbedret sundhedstilstand? Drifts- og kasseøkonomi Hvor store er investerings- og driftsudgifter? Er der besparelser eller indtægter? Hvem afholder udgifterne? Hvilke kasser berøres? Er der økonomiske konsekvenser for patienterne? Penicillinbehandling ved pneumoni: 0ralt eller intravenøst? MTV er ikke kun ensbetydende med omfattende rapporter, men udgør en tankegang til en analytisk indfaldsvinkel, der kan anvendes i hverdagens sundhedsfaglige beslutninger. På Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital er diagnostik, behandling og pleje af patienter 8
10 med pneumoni (lungebetændelse) diskuteret ud fra et MTV-perspektiv. Informationsvideoen illustrerer hvordan MTV-tankegangen er anvendt tværfagligt ved en almen klinisk problemstilling, hvor diagnostik, behandling og pleje er fulgt op af en mindre patienttilfredshedsundersøgelse. Formålet med videoen har først og fremmest været at give inspiration til andre til at anvende MTV-metode på afdelingsniveau ud fra en almen klinisk problemstilling. På Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion kan processen skildres på følgende måde: Ved lungebetændelse, eller pneumoni, forstår vi et sygdomsbillede, hvor patienten præsenterer sig med et nyt infiltrat på røntgen af thorax sammen med klinisk tegn på nedre luftvejsinfektion med mindst et af følgende symptomer: feber, hoste, ekspektoration, dyspnoe, pleurasmerter (1). I Danmark får omkring mennesker hvert år pneumoni, og 20-25% af disse, ca indlægges. Problemstilling Behandling af pneumoni skal rettes mod den forårsagende mikroorganisme. Ved indlæggelsen udtages der prøver til mikrobiologisk undersøgelse. Mikroskopi og dyrkning af et repræsentativ ekspektorat er grundlæggende for diagnostikken, evt. kan der suppleres med bloddyrkning. Ætiologien findes langt fra altid, men i større opgørelser har man fundet, at 20%-60% af de tilfælde, hvor det ætiologiske agens påvises, skyldes pneumonien infektion med Streptococcus pneumoniae i daglig tale pneumokokker (2,3). I Danmark er andelen af penicillinresistente pneumokokker fortsat under 1% blandt isolater fra blod og spinalvæske (4,5). Intermediær resistens er fundet i under 2%. Disse kan fortsat behandles med penicillin i højere doser end vanligt. Penicillin er derfor og bør fortsat være den foretrukne behandling af pneumokok-pneumoni i Danmark. 9
11 Der har gennem de sidste 50 år været forskellige holdninger til administrationsmåde og dosering. En spørgeskemaundersøgelse fra 1994 til samtlige af landets medicinske afdelinger viste, at der fortsat blev anvendt forskellige regimer (6). På medicinsk afdeling C, Odense Universitetshospital, bliver langt de fleste pneumonipatienter sat i intravenøs penicillinbehandling ved indlæggelsen for så på et senere tidspunkt at skifte til tablet behandling. Som baggrund for at skifte vurderes følgende faktorer: er der faldende temperatur? viser leukocyttal, differentialtælling og C-reaktiv protein tegn på normalisering? kan patienten tage peroral medicin? I den aktuelle MTV er problemstillingen, om indlagte patienter over 15 år skal behandles med oral eller intravenøs penicillin. Planlægning af MTV En gruppe bestående af infektionsmedicinske læger, sygeplejersker, en mikrobiolog og en sundhedsøkonom blev nedsat. Arbejdsformen var dels litteratursøgning, hvor to fra gruppen læste relevante studier, dels diskussion på møder i gruppen. Litteratursøgning En bred litteratursøgning med penicillin og pneumoni som søgeord blev gennemført på Medline og Cochrane. Krydsreferencer blev undersøgt og der blev rettet henvendelse til medicinalfirmaer, som markedsfører penicillinpræparater. Analyse af MTV-elementerne Teknologien diagnostik og behandling Der fandtes kun få studier, der havde belyst effekten af oral versus intravenøs penicillin behandling ved pneumoni. I et svensk studie fra 1987 blev 69 patienter, randomiserede til behandling med enten peroral penicillinv 3 MIE 3 eller intravenøs benzylpenicillin 5 MIE 3(7). Af de 33 patienter, der blev randomiseret til peroral behandling, blev 8 skiftet til anden antibiotika på grund af stærk mistanke om infektion med andet end pneumokokker. 10
12 Af disse 8 døde én af Haemophilus influenza pneumoni. Af de resterende 25 måtte én inden for det første døgn skiftes til intravenøs penicillinbehandling. Patienten døde senere af septisk pneumokokpneumoni. De resterende 24 patienter blev raske på peroral behandling alene. Af de 36, der fik intravenøs behandling, døde én af septisk pneumokokpneumoni inden for det første hospitalsdøgn. På mistanke om anden ætiologi eller manglende klinisk effekt blev yderligere 9 skiftet til anden behandling, én af disse døde af Legionella pneumoni. Af de resterende patienter døde 2, mens 24 blev raske. Der fandtes ingen forskel i varighed af feber, antal sengedage, C- reaktivt protein, sænkningsreaktion, leukocyttal eller tid til normalisering af thorax billedet mellem de to grupper. Andre studier har vist, at peroral antibiotikabehandling medfører kortere indlæggelsestid. Dette gælder også, hvor man starter med intravenøs behandling for senere at skifte til peroral behandling, når der er klar effekt af behandlingen (8,9). Angående penicillinv har flere studier vist, at tabletter med kaliumsalte absorberes bedre end tabletter med calciumsalte, ligesom vandige miksturer absorberes bedre end olieholdige (10). Organisationen Ved intravenøs behandling anlægges et intravenøs kateter. Indstikstedet skal ved hver medicinering observeres for infektion, og kateterets funktion skal kontrolleres. Ofte vil det være nødvendigt at skifte kateteret. Sygeplejersken skal være oplært i administration af intravenøs medicin, og der vil hver gang medicinen administreres være et tidsforbrug på minutter per patient, da sygeplejersken skal være tilstede under indgiften. Ved peroral administration skal medicinen hældes op. Det skal sikres at patienten tager medicinen korrekt, og nogle patienter har behov for hjælp til dette. Hvis patienten er selvhjulpen, bruges ca. 3 minutters sygeplejetid. Tilsyneladende er der således et væsentligt større tidsforbrug for sygeplejersken ved intravenøs administration af penicillin, men når patienterne ikke er selvhjupne og derfor har behov for hjælp til at tage den orale medicin, reduceres denne forskel. 11
13 Patienten Ved litteraturgennemgang fandtes ingen opgørelser over patienttilfredshed i forbindelse med penicillinbehandling af pneumoni. Derfor blev det besluttet at gennemføre en pilotundersøgelse af tilfredshed hos 24 patienter, som havde været indlagt i afdelingen med pneumoni indenfor en tremåneders periode. Undersøgelsen blev gennemført af gruppens sygeplejersker som et semistrukturet telefoninterview. De 24 patienter fik tilsendt et brev om undersøgelsen og blev senere ringet op. 8 måtte ekskluderes fra undersøgelsen: 4 kunne ikke træffes på telefon, 2 var ikke interesserede, 1 var død og i et tilfælde kunne patienten ikke medvirke til interviewet. Telefoninterview blev gennemført i 16 tilfælde. Der blev spurgt om tilfredshed med information og behandling. Der deltog 11 mænd og 5 kvinder, alderspredning: år. 11 af de 12 der havde fået intravenøs behandling, og alle i den orale gruppe udtrykte tilfredshed med forløbet. Der synes således at være generelt god accept af intravenøs behandling. Økonomien Der blev foretaget en driftsøkonomisk vurdering af forskelle på de to måder at administrere penicillin til patienter med lungebetændelse på. Da mange omkostninger er ens for de to administrationsmåder, omfatter vurderingen kun de omkostninger, hvor der er forskelle. Det vil sige, at der er foretaget en marginalanalyse. De direkte forskelle mellem peroral og intravenøs penicillinbehandling i tidforbrug og materiale fremgår af tabel 1: TABEL 1 Besparelse ved tabletbehandling pr. patient pr. døgn Omkostning Personaletid Medicin og engangsartikler I alt Besparelse 148 kr. 47 kr. 195 kr. Hvis patienter med lungebetændelse er indlagt i 7 dage, uanset om de behandles med peroral eller intravenøs penicillin, bliver be- 12
14 handlingen billigere ved at skifte fra intravenøs til peroral behandling. Hvis patienter, der overgår til peroral behandling, udskrives et døgn efter start af peroral behandling, opstår der desuden nogle besparelser i sengedage. Jævnfør tabel 2. TABEL 2 Årlige besparelser på afd. C som følge af behandlingsskift og tidligere udskrivelse Behandlingsregime Sparede sengedage Sparede omkostninger 7 dage med iv + 0 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po Vurdering af driftsøkonomien har vist, at behandling med oral penicillin er billigere end intravenøs behandling, men den største besparelse kan opnås ved en reduktion i antallet af sengedage. For en medicinsk afdeling, hvor der årligt indlægges 150 patienter med lungebetændelse, kan besparelsen blive betydelig. Sammenfatning og konklusion Effekten af intravenøs versus peroral penicillin til behandling af patienter med pneumoni er dårligt belyst i litteraturen. Selv almindelige og meget enkle problemstillinger lader sig ikke altid løse ud fra en gennemgang af litteraturen. Om det er muligt helt eller næsten helt at undlade intravenøs behandling kan ikke vurderes ud fra de foreliggende undersøgelser. Afdelingens pilotundersøgelse af patienttilfredshed viser tilfredshed med intravenøs behandling, og vi har derfor valgt at fastholde den hidtidige behandlingsstrategi. 13
15 Afdelingens nuværende strategi for behandling af pneumoni med hurtig skift fra intravenøs til peroral behandling synes hensigtsmæssig både i forhold til patienten, organisationen og økonomien. Litteratur Litteratur om den medicinske problemstilling 1. Bartlett JG et al. Community-acquired Pneumonia in adults: Guidelines for Management. Clinical Inf Dis 1998;28: Bartlett JG, Mundy LM. Community-acquired Pneumonia. N Engl J Med 1995; 333(24): Neill AM et al. Community acquired pneuminia: aetiology and usefullness of severity criteria on admission. Thorax 1996;51: Kemp M, Westh H, Scheibel JH. Penicillinresistente pneumokokker endnu ikke en trussel i Danmark? Ugeskr Læger 1998;160(5): EPI-NYT 1998/18. Streptococcus pneumoniae. 6. Peter Gjersøe et al. Penicillinbehandling af ekstranosokomielt erhvervet pneumoni på medicinske afdelinger i Danmark. Ugeskr Læger 1994; 159(16): Fredlund H et al. Antibiotic therapy in pneumonia: A comparative study of parenteral and oral administration of penicillin. Scand J Infect Dis 1987; 19: Vogel F. Sequential therapy in the hospital management of lower respiratory infections. Am J Med 1995; 99(suppl 6B): Ramirez JA et al. Early switch from intravenous to oral antibiotics and early hospital discharge. Arch Intern Med 1999; 159: Josefsson K. Absorption of phenoxymethylpenicillin from mixtures and tablets in healthy volunteers. J Int Med Res 1983; 11: Generel MTV-litteratur Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis rapport fra et symposium om evidensbaseret sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, National Strategi for Medicinsk Teknologivurdering 14
Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering Patienten
Medicinsk Teknologivurdering Patienten Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning V-CHI MTV-processen Problemformulering Planlægning Analyse af elementerne Teknologi Patient Organisation
Læs merePostoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling
Læs mereVejledning til kommunal mini-mtv
Vejledning til kommunal mini-mtv Indledning Mini-MTV samler og strukturerer informationer forud for beslutninger om igangsætning af nye indsatser. Mini-MTV skal medvirke til at sikre et alsidigt og systematisk
Læs mereIntroduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital
Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:
Læs mereSMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning
SMERTESKOLE - EN MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (3) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering SMERTESKOLE - EN MEDICINSK
Læs mereInfektionsmonitorering i hjemmet
Telemedicinsk workshop Infektionsmonitorering i hjemmet Infektionssygdomme Sengeafdeling Overlæge Merete Storgaard 1. reservelæge Lars Skov Dalgaard Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Vibeke
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereVæskebehandling og intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem
Væskebehandling og intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem Else Rose Hjortbak, Kvalitetskonsulent, Hospitalsenheden Vest Mail: else.hjortbak@vest.rm.dk Merete Kjærsgaard, Sygeplejechef, Holstebro
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereAnne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher
Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.
Læs mereElektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering
Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereEffekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet
Læs mereMTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital
MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.
Læs mereKontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen
Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke
Læs mereKære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring
Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereIntroduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN
Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereMEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
MEDICINSK VERSUS KIRURGISK 1. TRIMESTER ABORT En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (6) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereKliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen
Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereScreening for tarmkræft
Screening for tarmkræft deltagelsesprocentens betydning En medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering 2008; 10(1) Medicinsk Teknologivurdering Screening for tarmkræft
Læs mereSØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(2) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering SØVNDYBDEMONITORERING en medicinsk teknologivurdering
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereVURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET
Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:
Læs mereKAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK I TYNDTARMEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 7(1) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering KAPSELENDOSKOPI VED DIAGNOSTIK
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereErfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU
Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereRygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Læs mereREGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR
REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk
Læs mereKoagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie
Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi
Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;
Læs mereRehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mereMTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose
MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland (www.mtv.rm.dk) Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose Workshop om MAST 16-11-2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Læs mereSamarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Samarbejdsaftale om sikring af tværsektoriel opgaveflytning Proces: Opdateret maj 2016 tilrettet december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Sikring af tværsektoriel opgaveflytning
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereDen skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen
Den skrøbelige ældre medicinske patient under indlæggelsen Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling, Roskilde Mange ældre patienter er skrøbelige og har komplekse sygdomsbilleder
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 2018
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 1. juni 18 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereopfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering
opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 9.2 A Medicinsk behandling, herunder indførelse af nye lægemidler Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Vurderinger af lægemidler i Kræftstyregruppen
Læs mereMetodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering. sammenfatning
Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering Metodehåndbog for Medicinsk Teknologivurdering sammenfatning Redaktion: Finn Børlum Kristensen og Helga Sigmund
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereCOMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER
COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereAlere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET
Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereDet udgående laboratorium
Projektbeskrivelse november 2013 Det udgående laboratorium GENERELLE OPLYSNINGER UDARBEJDET af Pierre N. Bouchelouche, led. overlæge Klinisk Biokemisk afd. Køge Sygehus Rasmus Baagland, sundhedschef Køge
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereAMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN
AMBULANT OPERATION FOR NEDSYNKNING I SKEDEN En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (8) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for Knæartrose
Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard
Læs mereAcademic detailing i Praksis
Academic detailing i Praksis Korte fokuserede besøg i almen praksis Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Læge, ph.d. Jon Trærup Andersen, farmaceut Anne Mette Drastrup
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School
Læs mereAntibiotika som driftsmål
Antibiotikaindsats Antibiotika som driftsmål 1. Samlet forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (J01) i DDD pr. 100 sengedage 2. Andelen af beta-lactam, antibakterica, penicilliner (J01C,)
Læs mereIntravenøs medicinering med antibiotika - Instruks Opgaveoverdragelse mellem HEV og kommunerne i Vestklyngen
Intravenøs medicinering med antibiotika - Instruks Opgaveoverdragelse mellem HEV og kommunerne i Vestklyngen Formål: At borgere mulighed for at få intravenøs antibiotika behandling i eget hjem og på akut/midlertidig
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 18--2 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereVideo som patientbeslutningsstøtte
Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,
Læs mereAntibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika
Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark LKT Antibiotika 19-3-13 Indhold Indledning 2 Indikatordefinitioner.......................................... 2 Dataanalyse og -præsentation.....................................
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereSundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på det laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.
FAGLIG SAMARBEJDSAFTALE, IV-ANTIBIOTIKA OPGAVEFLYTNING Koordinering af opgaver/kapacitet mellem sektorerne i sundhedsvæsenet. Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereVelkommen til hygiejnekursus
Velkommen til hygiejnekursus 15/11 og 16/11 2016 Tine Bentzen Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologi AUH 15. november 2016 8.00-8.20 Velkomst med præsentation af: Infektionshygiejnisk
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereVejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse
Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt
Læs mereNYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:
JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af sygehuses størrelse i de 4 scenarier.
17. februar 2010 Driftsøkonomiske konsekvenser af sygehuses størrelse i de 4 scenarier. Sygehusplanmaterialet Fremtidens sygehuse i Region Sjælland beskæftiger sig kun perifert med de driftsøkonomiske
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereBeslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer
Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering
Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for
Læs mere