Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv"

Transkript

1 Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V

2 Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V

3 MEDICINSK PROBLEMSTILLING I MTV-PERSPEKTIV Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Udarbejdet af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering i samarbejde med Medicinsk afd.c Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital. Fra Odense Universitetshospital deltog: Overlæge, professor Court Pedersen, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr.med. Johs. Gaub, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr. med. Svend Stenvang Pedersen, Medicinsk afdeling C, OUH 1.reservelæge Tinne Hornstrup, Medicinsk afdeling C, OUH Sygeplejelærer Tove Thomsen, Medicinsk afdeling C, OUH Projektsygeplejerske Lene Hergens, Medicinsk afdeling C, OUH Overlæge, dr.med. Per Søgaard, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, OUH Sundhedsøkonom, cand.polit. M.Sc. Jan Sørensen, CAST, Syddansk Universitet Fra MTV- instituttet deltog: Konsulent Pia Bruun Madsen Specialkonsulent Staffan Stilvén Udgivet af: Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postbox København K Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, 2000 Publikationen er udarbejdet i sammenhæng med informationsvideoen Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? ISBN: Layout & sats: Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk: P.J. Schmidt A/S, Vojens Tilrettelæggelse: Komiteen for Sundhedsoplysning Videoen er produceret af: Klinisk Film Esromgade 15,1. opg København N Tlf Publikationen og videoen kan rekvireres hos: Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf Fax Homepage: Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir. 2

4 Forord Denne publikation er udarbejdet i sammenhæng med informationsvideoen Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Videoen er produceret af Klinisk Film i samarbejde med Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital og Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering (MTV-instituttet). Medicinsk teknologivurdering er en fremgangsmåde til bredest muligt af få overblik over den evidensbaserede baggrund for procedure og anvendelse af medicinske teknologier, herunder hvilken indflydelse teknologien vil have på patienten, organisationen og økonomien. I videoen såvel som i publikationen er det skitseret, hvordan MTVtankegangen kan anvendes på en klinisk problemstilling. I det konkrete tilfælde er det en almen klinisk problemstilling, om hvorvidt penicillinbehandling ved pneumoni bør gives oralt eller intravenøst. Pneumoni rammer ca danskere årligt og i forbindelse hermed foretages der ca indlæggelser. Informationsvideoen henvender sig til alle sundhedsfaglige personalegrupper. Det er hensigten med videoen at vise, hvordan man med anvendelse af MTV kan belyse en medicinsk klinisk problemstilling og derigennem at skabe grundlag for en beslutningsproces om hvorvidt gældende procedurer for behandling skal fastholdes eller ændres. Publikationen forefindes på MTV-instituttets hjemmeside (www. mtv-instituttet.dk), hvor yderligere oplysninger om instituttets aktiviteter kan findes. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Maj 2000 Finn Børlum Kristensen Institutchef 3

5 Indhold Hvad forstås ved medicinsk teknologi? Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? Medicinsk teknologivurdering systematisk fremgangsmåde De fire elementer i MTV Teknologien Patienten Organisationen Økonomien Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Problemstilling Planlægning af MTV Analyse af MTV-elementerne Teknologien diagnostik og behandling Organisationen Patienten Økonomien Sammenfatning og konklusion Litteratur

6 Hvad forstås ved medicinsk teknologi? Medicinsk teknologi skal opfattes bredt. Medicinsk teknologi er procedurer og metoder til undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse inklusive apparatur og lægemidler. Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? MTV er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Gennem de seneste årtier er sundhedsvæsenet i stigende grad blevet påvirket af den teknologiske udvikling. Nye behandlingsmuligheder har som oftest været til gavn for patienten, men der er også set eksempler på, at der ikke altid kan sættes lighedstegn mellem ny teknologi og forbedret behandling. MTV omfatter en analyse af selve teknologien på basis af dokumentation for dens virkning, og en vurdering af hvilke konsekvenser teknologien vil have for patienten, organisationen og økonomien. En MTV skal søge at vurdere effekten i daglig praksis (effectiveness) på grundlag af forskningsbaserede kliniske resultater (efficacy). Organisationen, som omfatter strukturelle og personalemæssige forhold, kan begrænse sig til en enkel afdeling, men teknologien kan også have indflydelse på organisationen i andre afdelinger, andre medicinske specialer, på andre sygehuse og på samarbejdet mellem primær og sekundær sektor. Afhængig af problemstillingen kan økonomien omfatte såvel driftmæssige som samfundsmæssige vurderinger. En MTV er ikke i sig selv en beslutning om valg eller fravalg af en given teknologi, men en MTV skal indgå som et bredt og alsidigt vurderet beslutningsgrundlag for en efterfølgende beslutningsproces. Forud for analyse af de fire elementer, teknologi, patient, organisation og økonomi bør problemstillingen være klart defineret og afgrænset, og det bør planlægges hvordan analysen skal forgå, 5

7 og hvem der skal deltage i processen. Det er vigtigt, at man har gjort sig klart, hvem der er beslutningstagerne og hvem der i øvrigt er interessenter i en given problemstilling. Det kan anbefales, at disse instanser er med fra processens begyndelse. Efter analyse af de fire delelementer foretages en syntese af resultaterne med sammenfatning og eventuelle anbefalinger udfra de mulige teknologier, der har været undersøgt. MTV er derfor et redskab til, udfra bredest mulige vurderinger at træffe beslutning om, hvilke former for medicinsk teknologi, der mest hensigtmæssigt bør tilbydes i sundhedsvæsenet. Brugere af sundhedsydelser, de sundhedsprofessionelle faggrupper og samfundet i øvrigt har krav på, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes rationelt, og MTV kan være med til at sikre dette. Medicinsk teknologivurdering systematisk fremgangsmåde En MTV-proces omfatter ideelt fem trin: problemformulering, planlægning, analyse af elementerne, sammenfatning samt præsentation og formidling af resultaterne. Problemformulering Planlægning Analyse af elementerne Teknologi Patient Organisation Økonomi Sammenfatning Formidling 6

8 De fire elementer i MTV De fire elementer og spørgsmålene under disse skal tjene til at være en pædagogisk oversigt i analyseprocessen. Afhængigt af problemstillingen kan betydningen og dermed inddragelsen vægtes forskelligt ved analysefasen i MTV. TEKNOLOGIEN Anvendelsesområde Hvad er indikationen for anvendelsen? Er der enighed om indikationen? Hvor mange patienter angår teknologien? Hvilke andre relevante alternativer findes der? Fungerer teknologien som erstatning eller supplement til eksisterende teknologier? Effektivitet Er der dokumenteret virkning? Er virkningen bedre end ved alternativer? Kan den dokumenterede virkning forventes opnået i daglig praksis? Risikovurdering Er der uønskede bivirkninger? Står risiko i rimeligt forhold til gevinst? PATIENTEN Psykologiske forhold Får patienten optimal information? Skabes/opleves der tryghed? Skabes/opleves der ubehag? Angst? Effektmæssige forhold Hvordan opleves virkning/bivirkning? Sociale forhold Påvirkes dagligdagen? Påvirkes arbejdsevnen? Etiske aspekter Er teknologien acceptabel for den enkelte? Er den acceptabel for befolkningen? Er der særlige etiske problemstillinger? 7

9 ORGANISATIONEN Struktur Bør teknologien centraliseres til få steder? Er decentralisering mulig? Ændres arbejdsfordelingen mellem sygehus og primær sundhedstjeneste? Skabes der nye specialfunktioner? Ændres visitationskriterier? Personale Ændres arbejdsrutiner? Ændres arbejdsfordelingen mellem faggrupper? Skal personalet efter-/videreuddannes? Er der beskæftigelsesmæssige konsekvenser? Miljø Er der konsekvenser for arbejdsmiljø? Er der konsekvenser for ydre miljø? ØKONOMIEN Samfundsøkonomien Hvor store er omkostninger og gevinster for samfundet? Sammenlignet med alternativet står ressourceindsatsen så mål med gevinsterne? Er der gevinst i form af forbedret sundhedstilstand? Drifts- og kasseøkonomi Hvor store er investerings- og driftsudgifter? Er der besparelser eller indtægter? Hvem afholder udgifterne? Hvilke kasser berøres? Er der økonomiske konsekvenser for patienterne? Penicillinbehandling ved pneumoni: 0ralt eller intravenøst? MTV er ikke kun ensbetydende med omfattende rapporter, men udgør en tankegang til en analytisk indfaldsvinkel, der kan anvendes i hverdagens sundhedsfaglige beslutninger. På Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion, Odense Universitetshospital er diagnostik, behandling og pleje af patienter 8

10 med pneumoni (lungebetændelse) diskuteret ud fra et MTV-perspektiv. Informationsvideoen illustrerer hvordan MTV-tankegangen er anvendt tværfagligt ved en almen klinisk problemstilling, hvor diagnostik, behandling og pleje er fulgt op af en mindre patienttilfredshedsundersøgelse. Formålet med videoen har først og fremmest været at give inspiration til andre til at anvende MTV-metode på afdelingsniveau ud fra en almen klinisk problemstilling. På Medicinsk afd. C Infektionsmedicinsk Sektion kan processen skildres på følgende måde: Ved lungebetændelse, eller pneumoni, forstår vi et sygdomsbillede, hvor patienten præsenterer sig med et nyt infiltrat på røntgen af thorax sammen med klinisk tegn på nedre luftvejsinfektion med mindst et af følgende symptomer: feber, hoste, ekspektoration, dyspnoe, pleurasmerter (1). I Danmark får omkring mennesker hvert år pneumoni, og 20-25% af disse, ca indlægges. Problemstilling Behandling af pneumoni skal rettes mod den forårsagende mikroorganisme. Ved indlæggelsen udtages der prøver til mikrobiologisk undersøgelse. Mikroskopi og dyrkning af et repræsentativ ekspektorat er grundlæggende for diagnostikken, evt. kan der suppleres med bloddyrkning. Ætiologien findes langt fra altid, men i større opgørelser har man fundet, at 20%-60% af de tilfælde, hvor det ætiologiske agens påvises, skyldes pneumonien infektion med Streptococcus pneumoniae i daglig tale pneumokokker (2,3). I Danmark er andelen af penicillinresistente pneumokokker fortsat under 1% blandt isolater fra blod og spinalvæske (4,5). Intermediær resistens er fundet i under 2%. Disse kan fortsat behandles med penicillin i højere doser end vanligt. Penicillin er derfor og bør fortsat være den foretrukne behandling af pneumokok-pneumoni i Danmark. 9

11 Der har gennem de sidste 50 år været forskellige holdninger til administrationsmåde og dosering. En spørgeskemaundersøgelse fra 1994 til samtlige af landets medicinske afdelinger viste, at der fortsat blev anvendt forskellige regimer (6). På medicinsk afdeling C, Odense Universitetshospital, bliver langt de fleste pneumonipatienter sat i intravenøs penicillinbehandling ved indlæggelsen for så på et senere tidspunkt at skifte til tablet behandling. Som baggrund for at skifte vurderes følgende faktorer: er der faldende temperatur? viser leukocyttal, differentialtælling og C-reaktiv protein tegn på normalisering? kan patienten tage peroral medicin? I den aktuelle MTV er problemstillingen, om indlagte patienter over 15 år skal behandles med oral eller intravenøs penicillin. Planlægning af MTV En gruppe bestående af infektionsmedicinske læger, sygeplejersker, en mikrobiolog og en sundhedsøkonom blev nedsat. Arbejdsformen var dels litteratursøgning, hvor to fra gruppen læste relevante studier, dels diskussion på møder i gruppen. Litteratursøgning En bred litteratursøgning med penicillin og pneumoni som søgeord blev gennemført på Medline og Cochrane. Krydsreferencer blev undersøgt og der blev rettet henvendelse til medicinalfirmaer, som markedsfører penicillinpræparater. Analyse af MTV-elementerne Teknologien diagnostik og behandling Der fandtes kun få studier, der havde belyst effekten af oral versus intravenøs penicillin behandling ved pneumoni. I et svensk studie fra 1987 blev 69 patienter, randomiserede til behandling med enten peroral penicillinv 3 MIE 3 eller intravenøs benzylpenicillin 5 MIE 3(7). Af de 33 patienter, der blev randomiseret til peroral behandling, blev 8 skiftet til anden antibiotika på grund af stærk mistanke om infektion med andet end pneumokokker. 10

12 Af disse 8 døde én af Haemophilus influenza pneumoni. Af de resterende 25 måtte én inden for det første døgn skiftes til intravenøs penicillinbehandling. Patienten døde senere af septisk pneumokokpneumoni. De resterende 24 patienter blev raske på peroral behandling alene. Af de 36, der fik intravenøs behandling, døde én af septisk pneumokokpneumoni inden for det første hospitalsdøgn. På mistanke om anden ætiologi eller manglende klinisk effekt blev yderligere 9 skiftet til anden behandling, én af disse døde af Legionella pneumoni. Af de resterende patienter døde 2, mens 24 blev raske. Der fandtes ingen forskel i varighed af feber, antal sengedage, C- reaktivt protein, sænkningsreaktion, leukocyttal eller tid til normalisering af thorax billedet mellem de to grupper. Andre studier har vist, at peroral antibiotikabehandling medfører kortere indlæggelsestid. Dette gælder også, hvor man starter med intravenøs behandling for senere at skifte til peroral behandling, når der er klar effekt af behandlingen (8,9). Angående penicillinv har flere studier vist, at tabletter med kaliumsalte absorberes bedre end tabletter med calciumsalte, ligesom vandige miksturer absorberes bedre end olieholdige (10). Organisationen Ved intravenøs behandling anlægges et intravenøs kateter. Indstikstedet skal ved hver medicinering observeres for infektion, og kateterets funktion skal kontrolleres. Ofte vil det være nødvendigt at skifte kateteret. Sygeplejersken skal være oplært i administration af intravenøs medicin, og der vil hver gang medicinen administreres være et tidsforbrug på minutter per patient, da sygeplejersken skal være tilstede under indgiften. Ved peroral administration skal medicinen hældes op. Det skal sikres at patienten tager medicinen korrekt, og nogle patienter har behov for hjælp til dette. Hvis patienten er selvhjulpen, bruges ca. 3 minutters sygeplejetid. Tilsyneladende er der således et væsentligt større tidsforbrug for sygeplejersken ved intravenøs administration af penicillin, men når patienterne ikke er selvhjupne og derfor har behov for hjælp til at tage den orale medicin, reduceres denne forskel. 11

13 Patienten Ved litteraturgennemgang fandtes ingen opgørelser over patienttilfredshed i forbindelse med penicillinbehandling af pneumoni. Derfor blev det besluttet at gennemføre en pilotundersøgelse af tilfredshed hos 24 patienter, som havde været indlagt i afdelingen med pneumoni indenfor en tremåneders periode. Undersøgelsen blev gennemført af gruppens sygeplejersker som et semistrukturet telefoninterview. De 24 patienter fik tilsendt et brev om undersøgelsen og blev senere ringet op. 8 måtte ekskluderes fra undersøgelsen: 4 kunne ikke træffes på telefon, 2 var ikke interesserede, 1 var død og i et tilfælde kunne patienten ikke medvirke til interviewet. Telefoninterview blev gennemført i 16 tilfælde. Der blev spurgt om tilfredshed med information og behandling. Der deltog 11 mænd og 5 kvinder, alderspredning: år. 11 af de 12 der havde fået intravenøs behandling, og alle i den orale gruppe udtrykte tilfredshed med forløbet. Der synes således at være generelt god accept af intravenøs behandling. Økonomien Der blev foretaget en driftsøkonomisk vurdering af forskelle på de to måder at administrere penicillin til patienter med lungebetændelse på. Da mange omkostninger er ens for de to administrationsmåder, omfatter vurderingen kun de omkostninger, hvor der er forskelle. Det vil sige, at der er foretaget en marginalanalyse. De direkte forskelle mellem peroral og intravenøs penicillinbehandling i tidforbrug og materiale fremgår af tabel 1: TABEL 1 Besparelse ved tabletbehandling pr. patient pr. døgn Omkostning Personaletid Medicin og engangsartikler I alt Besparelse 148 kr. 47 kr. 195 kr. Hvis patienter med lungebetændelse er indlagt i 7 dage, uanset om de behandles med peroral eller intravenøs penicillin, bliver be- 12

14 handlingen billigere ved at skifte fra intravenøs til peroral behandling. Hvis patienter, der overgår til peroral behandling, udskrives et døgn efter start af peroral behandling, opstår der desuden nogle besparelser i sengedage. Jævnfør tabel 2. TABEL 2 Årlige besparelser på afd. C som følge af behandlingsskift og tidligere udskrivelse Behandlingsregime Sparede sengedage Sparede omkostninger 7 dage med iv + 0 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po dage med iv + 1 dag med po Vurdering af driftsøkonomien har vist, at behandling med oral penicillin er billigere end intravenøs behandling, men den største besparelse kan opnås ved en reduktion i antallet af sengedage. For en medicinsk afdeling, hvor der årligt indlægges 150 patienter med lungebetændelse, kan besparelsen blive betydelig. Sammenfatning og konklusion Effekten af intravenøs versus peroral penicillin til behandling af patienter med pneumoni er dårligt belyst i litteraturen. Selv almindelige og meget enkle problemstillinger lader sig ikke altid løse ud fra en gennemgang af litteraturen. Om det er muligt helt eller næsten helt at undlade intravenøs behandling kan ikke vurderes ud fra de foreliggende undersøgelser. Afdelingens pilotundersøgelse af patienttilfredshed viser tilfredshed med intravenøs behandling, og vi har derfor valgt at fastholde den hidtidige behandlingsstrategi. 13

15 Afdelingens nuværende strategi for behandling af pneumoni med hurtig skift fra intravenøs til peroral behandling synes hensigtsmæssig både i forhold til patienten, organisationen og økonomien. Litteratur Litteratur om den medicinske problemstilling 1. Bartlett JG et al. Community-acquired Pneumonia in adults: Guidelines for Management. Clinical Inf Dis 1998;28: Bartlett JG, Mundy LM. Community-acquired Pneumonia. N Engl J Med 1995; 333(24): Neill AM et al. Community acquired pneuminia: aetiology and usefullness of severity criteria on admission. Thorax 1996;51: Kemp M, Westh H, Scheibel JH. Penicillinresistente pneumokokker endnu ikke en trussel i Danmark? Ugeskr Læger 1998;160(5): EPI-NYT 1998/18. Streptococcus pneumoniae. 6. Peter Gjersøe et al. Penicillinbehandling af ekstranosokomielt erhvervet pneumoni på medicinske afdelinger i Danmark. Ugeskr Læger 1994; 159(16): Fredlund H et al. Antibiotic therapy in pneumonia: A comparative study of parenteral and oral administration of penicillin. Scand J Infect Dis 1987; 19: Vogel F. Sequential therapy in the hospital management of lower respiratory infections. Am J Med 1995; 99(suppl 6B): Ramirez JA et al. Early switch from intravenous to oral antibiotics and early hospital discharge. Arch Intern Med 1999; 159: Josefsson K. Absorption of phenoxymethylpenicillin from mixtures and tablets in healthy volunteers. J Int Med Res 1983; 11: Generel MTV-litteratur Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering, MTV, sundhedstjenesteforskning og klinisk praksis rapport fra et symposium om evidensbaseret sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsen, National Strategi for Medicinsk Teknologivurdering 14

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering

Medicinsk Teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan? Statens Institut for

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af:

IHL Business Case. Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse. Kick off) Støttet af: Støttet af: IHL Business Case Intelligent og fuldautomatisk transport- og lagerløsning til fremtidens sygehuse Kick off) April 2015, Annika Lindberg (Syddansk Sundhedsinnovation), Ole Klinkby (Intelligent

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere