Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede"

Transkript

1 Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede fødevarer I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA 24. maj 2013

2 Forord Denne rapport er et af Måltidspartnerskabets 1 projekter i handlingsplanen for perioden Måltidspartnerskabet har i perioden fokus på lighed i sundhed og på den del af befolkningen, der har de største udfordringer med at spise sundere. Dette projekt arbejder med to af Måltidspartnerskabets strategiske indsatsområder: 1) Partnerskabet udvikler og fremmer efterspørgsel efter sundere og konkurrencedygtige måltidsløsninger. 2) Partnerskabet identificerer og udvikler sundere strukturelle tiltag og måltidspolitikker, der fremmer det sunde valg. Rapporten er udarbejdet af to partnere i Måltidspartnerskabet: De Samvirkende Købmænd med bidrag og input af HORESTA. Fødevarestyrelsen har ikke deltaget som partner i kraft af medlemskab i Måltidspartnerskabet, men har været en sparringspartner i processen. 1 Måltidspartnerskabet: et offentligt/privat netværkssamarbejde, hvor partnerskabet gennem de enkelte partnere på tværs af interesser og sektorer, ved fælles forpligtende og indholdsmæssigt samarbejde vil være igangsætter og katalysator for at gøre det nemt at spise sundere måltider i Danmark. s.2

3 INDHOLD 1. Indledning Baggrund Formål Risici der er forbundet med at tillade brugen af mærket på visse ikke-færdigpakkede fødevarer Hvilke ikke-færdigpakkede fødevarer bør omfattes af udvidelsen af ordningen Definition af en præfabrikeret fødevare Kategorier som er relevante at omfatte af en udvidelse af ordningen Eksempler på situationer, hvor udvidelsen giver gevinst til praktisk anvendelse Hvordan videreføres Nøglehulsmærket Øvrige overvejelser Medarbejdernes kompetencer Myndighedernes kontrol Opsummering og konklusion s.3

4 1. INDLEDNING 1.1 BAGGRUND Nøglehulsmærket har nu været i Danmark i snart 4 år. Ved nulpunktsmålingen i 2008 (Zapera, Jobno. DK ) blev konstateret, at stort set ingen danskere kendte til Nøglehulsmærket. Den seneste analyse (YouGov, dec. 2011) viste bl.a., at: - kendskabsgraden var steget til 88 % - 72 % af danskerne forbinder Nøglehullet med et sundere valg - 7 ud af 10 danskere har tillid til mærket. Analysen indikerer, at der både er en interesse og et behov for Nøglehulsmærket hos forbrugerne, hvilket kan være et bidrag til at forbedre forbrugernes måltidsvaner. Det antages, at der er en interesse og et behov på baggrund af: Den relativt store stigning i kendskabsgrad på relativt kort tid. Det tyder også på, at Nøglehulsmærket er forståeligt for forbrugeren. At mærket er forståeligt for forbrugeren er i øvrigt fint i tråd med en af fordelene ved Nøglehulsmærket, som er, at det hverken kræver et særligt sprog eller en særlig ernæringsviden for at vælge de sundere fødevarer inden for veldefinerede fødevarekategorier. At vi i Danmark pt. ikke har andre mærker/anprisninger end Nøglehulsmærket, som virksomhederne i Danmark kan bruge i deres markedsføring for på en hurtig og letgenkendelig måde at kunne fortælle om en fødevares samlede ernæringsmæssige sammensætning. Mange præfabrikerede fødevarer (jævnfør afsnit 3.1 for definition) sælges i dag i detailhandlen 2 som ikke-færdigpakkede fødevarer 3. I dette projekt betyder ikke-færdigpakkede fødevarer, varer, der sælges uindpakkede, eller som i detailforretningen pakkes ind på anmodning fra køberen eller i umiddelbar tilknytning til salget. To af flere fordele ved en sådan salgsmetode er bl.a.: 1) At kunden har mulighed for kun at købe den mængde, han eller hun forventer at spise. Ved mange færdigpakkede fødevarer er kunden nødt til at købe den mængde, der nu engang er i pakken. Dette kan bl.a. resultere i et overforbrug af mad eller unødigt madspild, men samtidig kan kunden påvirkes til at træffe nogle fødevarevalg, der måske er anderledes end ellers f.eks. ved at fremhæve, hvilken fødevare/måltid, der er det sundere valg altså ved f.eks. at Nøglehulsmærke varen. 2 Detailhandel: Fødevareforretninger i detailleddet eksempelvis dagligvarebutikker med egen slagter-, delikatesse-, bagerafdelinger m.v., kiosker, tankstationer, bistro, cafeteria m.v. 3 Ikke-færdigpakkede fødevarer: Er fødevarer, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om mærkning af fødevarer nr af 14/12/2005. Eksempelvis varer der sælges og pakkes ind på bestilling. s.4

5 2) At kunden har mulighed for at købe et nemt og sundere måltid, som de kan spise straks On the go. Mange af de præfabrikerede fødevarer, der sælges ved denne salgsmetode, kan indplaceres i en af de veldefinerede kategorier for Nøglehulsmærket, og de lever samtidig op til kriterierne inden for kategorien 4. Eksempler på sådanne fødevarer kan være pizza, pålæg, brød, knækbrød m.v., men som reglerne p.t. er, kan disse fødevarer ikke mærkes med Nøglehulsmærket, hvis de sælges som en ikke-færdigpakket fødevare på trods af, at de selvsamme varer, kan mærkes med Nøglehulsmærket, hvis de sælges færdigpakket. Det betyder også, at detailhandlen ved salg af præfabrikerede (jævnfør afsnit 3.1) ikkefærdigpakkede fødevarer, ikke har mulighed for at blot videreføre Nøglehulsmærket og på en hurtig og let forståelig måde fortælle forbrugeren ved f.eks. skiltning - hvilken specifik fødevare inden for en kategori, der er et sundere valg. Virksomhederne, der sælger præfabrikerede, ikke-færdigpakkede fødevarer har derfor brug for et arbejdsredskab, hvis de skal kunne bidrage til at sælge sundere måltider. Et godt redskab er Nøglehulsmærket. 1.2 FORMÅL Formålet med projektet er derfor at afdække hvilken type af præfabrikerede ikke-færdigpakkede fødevarer, der kan omfattes af en evt. kommende udvidelse af bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket, ligesom det skal afdækkes, hvordan en sådan ordning skal håndteres i praksis, således at Nøglehulsmærkets troværdighed bevares, og det er praktisk muligt for detailhandlen at håndtere. 4 Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket nr. 87 af 20/01/2012. s.5

6 2. RISICI DER ER FORBUNDET MED AT TILLADE BRUGEN AF MÆRKET PÅ VISSE IKKE-FÆRDIGPAKKEDE FØDEVARER MISBRUG AF NØGLEHULSMÆRKET OG FORRINGELSE AF MÆRKETS TROVÆRDIGHED Der er risiko for vildledning af forbrugerne, hvis nøglehulsmærkede fødevarer ikke opfylder kriterierne og dermed ikke lever op til den forventede ernæringsprofil for varen. Samtidig vil de virksomheder, der bruger mærket i strid med reglerne, få en markedsføringsmæssig fordel i forhold til de virksomheder, hvis varer lever op til kriterierne. Hvis der snydes med mærket f.eks. placerer mærket ved fødevarer, der ikke kan få mærket - forringer det mærkets troværdighed. EVENTUELLE UHENSIGTSMÆSSIGHEDER I FORHOLD TIL ORDNINGEN NØGLEHULLET PÅ SPISESTEDER Virksomheder, der allerede er nøglehulscertificeret under ordningen med Nøglehullet på spisesteder, kan opfatte denne nye mulighed for at anvende nøglehullet på præfabrikerede produkter som en konkurrent til ordningen med Nøglehullet på spisesteder. Årsagen hertil er, at det er væsentligt dyrere og mere omfattende at blive certificeret under ordningen Nøglehullet på spisesteder fremfor at sælge præfabrikerede fødevarer. Det kan ikke udelukkes, at der vil være forbrugere, der ikke umiddelbart kan skelne mellem de forskellige ordninger. s.6

7 3. HVILKE IKKE-FÆRDIGPAKKEDE FØDEVARER BØR OMFATTES AF UDVIDELSEN AF ORDNINGEN Med baggrund i de identificerede risici (jævnfør afsnit 2), er der identificeret tre kriterier (jævnfør afsnit 3.1, 3.2 og 3.3), som tager højde for de identificerede risici. De tre kriterier skal være opfyldt, før end fødevaren kan falde ind under udvidelsen af ordningen. 3.1 DEFINITION AF EN PRÆFABRIKERET FØDEVARE En præfabrikeret fødevare er en fødevare, som en industriel producent på forhånd har sammensat, og hvis fødevaren kræver yderligere håndtering af en detailhandler, har producenten defineret dette. Dvs. at der er tale om følgende typer af fødevarer: Fødevarer der blot pakkes ud af indpakningen og/eller emballagen. Der kan være tale om, at fødevaren sælges stykvis eller udportioneres (deles/udskæres) i forbindelse med salget. Eksempler: Knækbrød, kogt skinke, rugbrød og ost, der sælges over en disk. Fødevarer der evt. pakkes ud af indpakning og/eller emballagen, og i dets udpakkede form (uden nogen former for tilsætning ej heller væske) eller evt. i indpakningen tilberedes/forarbejdes (kan være kogning, i ovn, på varmeplade hvor man kan styre tid og temperatur) efter producentens forskrift. Dette betyder også, at der ikke er tale om, at fødevaren sammensættes i detailhandlen sammensætningen er sket i den industrielle produktion. Eksempler: Pizza, tærte, pølser, forskellige typer af brød m.v., der sælges over disk. Opfyldes ovenstående beskrivelse ikke, vil fødevaren i stedet skulle omfattes af ordningen Nøglehullet på spisesteder, eller sælges som en færdigpakket fødevare, hvis salgsstedet ønsker at anvende nøglehulsmærket. s.7

8 3.2 KATEGORIER 5 SOM ER RELEVANTE AT OMFATTE AF EN UDVIDELSE AF ORDNINGEN Udvidelsen af ordningen vil omfatte nogle af de veldefinerede kategorier i bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket. Kategorierne er udpeget i nedenstående tabel. Kategori Omfattes af udvidelsen af ordningen Eksempler på produkter, der kan omfattes af Ja/ Nej Begrundelse udvidelsen 1 Nej Ikke relevant 2 Nej Ikke relevant 3 Nej Ikke relevant 4 Nej Ikke relevant 5 Nej Ikke relevant 6 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en oste- eller delikatesseafdeling 7 Nej Ikke relevant 8 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en oste- eller delikatesseafdeling 9 Nej Ikke relevant 10 Nej Ikke relevant 11 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterafdeling. 12 Ikke relevant 13 Ja (A, B, C) Obs: Kun udskåret kød og hakket kød fremstillet på basis af standardiseret råvare kan omfattes. Kød kan have naturlig biologisk variation, som kan variere over et kødstykke. Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling 14 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling Udportionering af f.eks. hytteost, Rygeost m.v. Udportionering af f.eks. fast ost og gedeost. Hakket kød, der f.eks. hakkes efter købers anmodning. Udportionering af fersk kyllingebryst. Allerede muligt F.eks. opvarmning og salg af leverpostej, laksepate, frikadeller og pølser. F.eks. udportionering og salg af kogt skinke. F.eks. opvarmning og salg af fyldte pandekager. 5 Bilag 2, Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket nr. 87 af 20/01/2012. s.8

9 15 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling 16 Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en delikatesseafdeling 18 Ikke relevant 19 Ikke relevant 20 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. Obs! Produkter på bais af brødmix er ikke omfattet, da der sker en tilsætning. 21 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. 22 Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Nej Sælges typisk ikke som en vare der, falder under definitionen i afsnit Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. F.eks. opvarmning og salg af tærter og pizza. F.eks. opvarmning i mikroovn af en portion suppe. Allerede muligt Allerede muligt Forarbejdet brød eller bake-off brød. F.eks. stykvis salg af knækbrød og skorper. F.eks. en portion frossen fuldkornsgrød varmes i mikroovn og sælges over disken. s.9

10 3.2 EKSEMPLER PÅ SITUATIONER, HVOR UDVIDELSEN GIVER GEVINST TIL PRAKTISK ANVENDELSE Case 1: Vi antager, at to forskellige kunder skal handle ind til madpakken og ønsker at vælge brød, pålæg og grønt efter Nøglehulsmærket. Kunde 1 ønsker: ½ friskbagt rugbrød (sælges over disk i bagerafdelingen), 4 skiver skinke (slices og sælges over disk fra delikatessen i salgsøjeblikket), da kunden kun ønsker at købe det, som han bruger, da kunden også ønsker at reducere madspild, 1 agurk, som kunden finder i frugt- og grøntafdelingen ved selvbetjening Kunde 2 ønsker: Skiveskåret rugbrød, som er færdigpakket i industrien, og som kunden finder ved selvbetjening 1 pakke færdigpakket, skiveskåret skinke, som kunden finder ved selvbetjening 1 rød peber, som kunden finder i frugt- og grøntafdelingen ved selvbetjening Selv om de to kunder køber varer med den samme ernæringsmæssige sammensætning, kan kunde 1 efter de nuværende regler ikke vælge brød og skinke efter Nøglehullet, hvorimod kunde 2 kan vælge alle varer efter, hvorvidt de er mærket med Nøglehullet. Da undersøgelser viser, at danskerne tilbereder og spiser de fleste måltider i hjemmet eller har med som madpakker, vurderes det, at udvidelsen af ordningen vil give mulighed at præge en stor del af de måltider, som danskerne spiser. Case 2: Vi antager, at to forskellige kunder ønsker en færdigret til aftensmad. Begge kunder ønsker at træffe et sundere valg og derfor er det fornuftigt at gå efter Nøglehulsmærket. Kunde 1: Ønsker at købe en færdigret, som blot skal varmebehandles efter producentens forskrifter. Kunden foretager varmebehandlingen derhjemme. Kunden vælger en færdigpakket, frossen pizza, som er Nøglehulsmærket. Kunden skal selv følge producentens tilberedningsvejledning. Kunde 2: Ønsker at købe en færdigret, som er varmebehandlet og ready to eat. Færdigretten kan f.eks. købes i en delikatesseafdeling i et supermarked eller i en kiosk med bake-off. Butikken forhandler pizzaen, der, når den sælges færdigpakket, er mærket med Nøglehullet. Butikken kan derimod ikke anprise den selvsamme pizza med et Nøglehul, hvis den varmebehandles i butikken og sælges over disk. Det betyder derfor, at forbrugeren i købsøjeblikket ikke har mulighed for at træffe et sundere valg. Selv om pizzaen, som kunde 1 og kunde 2 køber, har den samme ernæringsmæssige sammensætning, vil den, som kunde 1 køber, udadtil fremstå som den sundeste. Samtidig har netop de personer, som køber et måltid /mellemmåltid /snack af denne type produkter på farten, brug for at kunne vælge de sundeste produkter. s.10

11 Case 3 et stykke Nøglehulsmærket knækbrød i stedet for the-bollen til børnene hos bageren Når børnene er med ude at handle, spørger de f.eks. kan vi ikke købe nogle boller med hjem. Det er let for forældrene at sige til børnene, jo gå over til brødet og vælg nogle boller med det grønne Nøglehulsmærke, hvilket børnene ikke skal være ret gamle for at forstå. Barn nr. 1: Finder boller på hylden med færdigpakket brød. Det er nemt for barnet at finde det sundere valg. Barn nr. 2: Skal vælge en bolle/et stykke knækbrød fra bager-/bake-off afdelingen. Bollerne og knækbrødet har barnet ingen mulighed for at vælge efter det grønne Nøglehulsmærke og vil formentlig ikke komme hjem med det sundere valg. Case 4 kobling til andre projekter i Måltidspartnerskabet I Måltidspartnerskabet arbejdes der bl.a. med lancering af en såkaldt Fiberpølse. Fiberpølsen er et eksempel på et nyudviklet produkt, som p.t. overholder kriterierne om anvendelsen af Nøglehulsmærket, men hvis Fiberpølsen pakkes ud af pakken og sælges over disk eller på et on the go udsalgssted, kan man på nuværende tidpunkt ikke markedsføre Fiberpølsen med Nøglehulsmærket. s.11

12 3.3 HVORDAN VIDEREFØRES NØGLEHULSMÆRKET For at de præfabrikerede fødevarer kan mærkes med Nøglehulsmærket, skal mærket findes på emballagen/indpakningen tilhørende den leverede fødevare. Det betyder, at mærket kan findes på en engros-emballage eller direkte på en færdigpakning. Detailhandlen skal altid kunne redegøre for dette, når en præfabrikeret, ikke-færdigpakket fødevare markedsføres med Nøglehulsmærket. s.12

13 4. ØVRIGE OVERVEJELSER 4.1 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Håndteringen af videreførslen af Nøglehulsmærket vil foregå som en del af virksomhedens øvrige egenkontrol. 4.2 MYNDIGHEDERNES KONTROL Kontrollen foregår på samme måde, som den øvrige kontrol af skilte og hyldeforkanter med Nøglehulsmærket, Ø-mærke, anprisninger o.lign. Detailhandlen skal som nævnt kunne redegøre for overførslen af Nøglehulsmærket. s.13

14 5. OPSUMMERING OG KONKLUSION En af fordelene ved Nøglehulsmærket er, at mærket henvender sig til den brede danske befolkning. Samtidig er en udbredt anvendelse af mærket i detailhandlen et konkret og let håndterbart bud på, hvordan detailhandlen kan gøre det sundere valg mere let tilgængeligt for alle forbrugere. Hvis ordningen udvides, så det bliver muligt at anvende Nøglehullet på flere fødevarer, end tilfældet er i dag, vil det også være et led i Måltidspartnerskabet handlingsplan om at fremme lighed i sundhed. Slut-målgruppen for udvidelsen af ordningen er forbrugeren, der vil få lettere ved at finde vej til de sundere fødevarer. Denne antagelse suppleres fint med tidligere undersøgelser, der har vist, at forbrugerne (særligt de unge og de med de korteste uddannelser) ønsker producenternes og detailhandlens hjælp til at finde de sundere varer (Retail Institute Scandinavia, 2012). Det er dog ikke kun forbrugeren, men også detailhandlen, der er målgruppen. Det er detailhandlen, der skal gøre de nøglehulsmærkede fødevarer tilgængelige for forbrugeren ved at øge udbuddet af fødevarer, der kan markedsføres som det sundere valg. Endelig er der også en indirekte målgruppe, nemlig producenter af de præfabrikerede fødevarer, som skal levere de sundere præfabrikerede fødevarer til detailhandlen. Som nævnt indledningsvist, er hypotesen, at en udvidelse af ordningen vil gøre det lettere for forbrugerne at finde sundere/nøglehulsmærkede måltider, når de handler ind i dagligvarehandlen eller på farten har brug for et hurtigt måltid. Samtidig forventes en øget efterspørgsel af sundere varianter af de præfabrikerede fødevarer, og dermed øget produktudvikling. Da de præfabrikerede fødevarer produceres under standardiserede forhold i en industriel produktion, og detailhandlen blot skal håndtere videreførelsen af mærket, er det vores helt klare opfattelse, at detailhandlen kan håndtere dette, således at forbrugeren ikke vildledes, og dermed sikres det også, at Nøglehulsmærkets troværdighed bevares. Videreførelsen af Nøglehulsmærket er, som tidligere beskrevet, ikke ukendt for detailhandlen, idet detailhandlen allerede i adskillige år har arbejdet med videreførsel af mærker og tekst til skilte og hyldeforkanter. Tidligere kontrolkampagner vedr. både Nøglehulsmærket og de røde Ø-mærke tyder ikke på, at det er videreførelsen, der giver anledning til vejledning og sanktion (j.nr og j.nr ) I afsnit 3.2 skitserede vi, hvilke fødevarer inden for de definerede kategorier, det er relevant at udvide ordningen til at kunne omfatte. Nogle af produkterne kræver opvarmning i detailhandlen (typisk af hensyn til spisekvaliteten), men der er ikke på noget tidspunkt tale om en tilsætning/sammenblanding af ingredienser til fødevaren. Det personale, som håndterer produkterne, har i forvejen enten en faglig uddannelse eller har været på hygiejnekursus dvs. de udover de hygiejnemæssige aspekter kan håndtere såvel tid som temperatur, som sikrer, at den præfabrikerede fødevare forbliver standardiseret. Omvendt kan man sige, at flere af de produkter, som sælges som præfabrikerede produkter, ikke vil være egnet til konsum, hvis de ikke tilberedes efter producentens vejledning ved for lidt tilberedning kan der f.eks. være tale om rå dej, og omvendt ved for meget tilberedning kan der være tale om brankede produkter, som vil blive sorteret fra/ ikke kan sælges. s.14

15 Som også nævnt indledningsvist (afsnit 1.1), har virksomhederne, der sælger præfabrikere ikkefærdigpakkede fødevarer, brug for et arbejdsredskab, hvis de skal kunne bidrage til at sælge sundere måltider. Et godt arbejdsredskab er Nøglehulsmærket, men for at kunne bruge Nøglehulsmærket på de ikkefærdigpakkede fødevarer kræves en ændring i bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket. Vi ønsker derfor, at Fødevarestyrelsen i sit arbejde med revidering af Bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket vil lade betragtningerne i denne rapport indgå i forhandlingen med de øvrige samarbejdslande og altså arbejde for en udvidelse af bekendtgørelsen til også at omfatte de præfabrikerede ikke-færdigpakkede fødevarer. s.15

16 I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA Kontakt i forbindelse med rapporten, rettes til De Samvirkende Købmænd v. Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens telefon (+45) s.16

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST DEN SKØNNE NATUR OMKRING TRINITY - skov, vand og strand TEAM TRINIYS FRISKE PUST Ideerne spirer, og læring gror, når I mødes på Trinity. Giv næring til udvikling

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Favrskov Mad Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Hvem er vi Favrskov Mad har et moderne køkken, der har mange års erfaringer med at lave mad til pensionister, efterlønsmodtagere og andre visiterede borgere.

Læs mere

Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi

Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi Fødevareministeriet/Fødevarestyrelsen og Operate 2010 Baggrund for kampagnen: Nyt nordisk Nøglehulsmærke

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket.

DI Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket. 28. marts 2014 meps Deres sagsnr: J.nr.: 2013-27-2301-001399 Fødevarestyrelsen Fuldmægtig, Cand. Jur. Marianne Øhlenschäger Sendt pr. e-mail til: maola@fvst.dk Og hoering@fvst.dk Høringssvar: Udkast til

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet

Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Smør din madpakke med Sebastian Koncept til lokal FDB aktivitet Idé Børn smører sunde madpakker sammen med Sebastian Klein Sebastian underviser i, hvad en sund madpakke er Aktiviteten er for børn i indskolingen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER

NORDISK LEJRSKOLE & KURSUSCENTER Side/Page/Seite 1 / 5 Forplejning Maden er det halve ophold Vort køkken, som er sammensat af faglært personale, tilbereder alle måltider af friske råvarer. Der lægges stor vægt på årstidens grøntsager,

Læs mere

Årsplan 2015. Godkendt

Årsplan 2015. Godkendt Godkendt Årsplan 2015 29. oktober 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets årsplan for 2015 er det tredje arbejdsprogram i partnerskabets strategiperiode 2012-15, hvor vi har sat

Læs mere

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder

Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder KAMPAGNE - SLUTRAPPORT Resultater af kampagne om mærkning, anprisning og deklaration af foder BAGGRUND OG FORMÅL Fødevarestyrelsen kontrollerer løbende markedsføring, herunder bl.a. mærkning og anprisning

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang

Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Fødevarenyt 1. juli 2011 nr. 4, 5. årgang Camilla Kongskov Enighed om EU-mærkningsregler Efter flere års arbejde er Europa-Parlamentet og Ministerrådet nået til enighed om de nye fælles EU-regler for obligatorisk

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler

Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kompetenceudvikling for køkkenpersonale på ungdomsuddannelsesinstitutioner og efterskoler Kursusnummer.: 12 Hvornår: 27.9., 2.10., 23.10. og 7.11.2013 Hvor: UCR; Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde Deltagergebyr:

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Gode ideer til turmad

Gode ideer til turmad Gode ideer til turmad Hvor meget? Afhængig af hvor længe man skal være på farten, er det vigtigt at tænke på vægten af egen mad. Jo længere tid du skal være af sted jo, mere påpasselig bør du være med

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m.

Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. Vejledning om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. Kapitel 1 Indledning, baggrund, formål m.m. 1.1. Indledning Den første bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket (bekendtgørelse nr.

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice

Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6. januar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 2 LOVGRUNDLAG... 3 3 OVERORDNET

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens

Læs mere