Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede"

Transkript

1 Anvendelse af Nøglehulsmærket på visse ikkefærdigpakkede fødevarer I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA 24. maj 2013

2 Forord Denne rapport er et af Måltidspartnerskabets 1 projekter i handlingsplanen for perioden Måltidspartnerskabet har i perioden fokus på lighed i sundhed og på den del af befolkningen, der har de største udfordringer med at spise sundere. Dette projekt arbejder med to af Måltidspartnerskabets strategiske indsatsområder: 1) Partnerskabet udvikler og fremmer efterspørgsel efter sundere og konkurrencedygtige måltidsløsninger. 2) Partnerskabet identificerer og udvikler sundere strukturelle tiltag og måltidspolitikker, der fremmer det sunde valg. Rapporten er udarbejdet af to partnere i Måltidspartnerskabet: De Samvirkende Købmænd med bidrag og input af HORESTA. Fødevarestyrelsen har ikke deltaget som partner i kraft af medlemskab i Måltidspartnerskabet, men har været en sparringspartner i processen. 1 Måltidspartnerskabet: et offentligt/privat netværkssamarbejde, hvor partnerskabet gennem de enkelte partnere på tværs af interesser og sektorer, ved fælles forpligtende og indholdsmæssigt samarbejde vil være igangsætter og katalysator for at gøre det nemt at spise sundere måltider i Danmark. s.2

3 INDHOLD 1. Indledning Baggrund Formål Risici der er forbundet med at tillade brugen af mærket på visse ikke-færdigpakkede fødevarer Hvilke ikke-færdigpakkede fødevarer bør omfattes af udvidelsen af ordningen Definition af en præfabrikeret fødevare Kategorier som er relevante at omfatte af en udvidelse af ordningen Eksempler på situationer, hvor udvidelsen giver gevinst til praktisk anvendelse Hvordan videreføres Nøglehulsmærket Øvrige overvejelser Medarbejdernes kompetencer Myndighedernes kontrol Opsummering og konklusion s.3

4 1. INDLEDNING 1.1 BAGGRUND Nøglehulsmærket har nu været i Danmark i snart 4 år. Ved nulpunktsmålingen i 2008 (Zapera, Jobno. DK ) blev konstateret, at stort set ingen danskere kendte til Nøglehulsmærket. Den seneste analyse (YouGov, dec. 2011) viste bl.a., at: - kendskabsgraden var steget til 88 % - 72 % af danskerne forbinder Nøglehullet med et sundere valg - 7 ud af 10 danskere har tillid til mærket. Analysen indikerer, at der både er en interesse og et behov for Nøglehulsmærket hos forbrugerne, hvilket kan være et bidrag til at forbedre forbrugernes måltidsvaner. Det antages, at der er en interesse og et behov på baggrund af: Den relativt store stigning i kendskabsgrad på relativt kort tid. Det tyder også på, at Nøglehulsmærket er forståeligt for forbrugeren. At mærket er forståeligt for forbrugeren er i øvrigt fint i tråd med en af fordelene ved Nøglehulsmærket, som er, at det hverken kræver et særligt sprog eller en særlig ernæringsviden for at vælge de sundere fødevarer inden for veldefinerede fødevarekategorier. At vi i Danmark pt. ikke har andre mærker/anprisninger end Nøglehulsmærket, som virksomhederne i Danmark kan bruge i deres markedsføring for på en hurtig og letgenkendelig måde at kunne fortælle om en fødevares samlede ernæringsmæssige sammensætning. Mange præfabrikerede fødevarer (jævnfør afsnit 3.1 for definition) sælges i dag i detailhandlen 2 som ikke-færdigpakkede fødevarer 3. I dette projekt betyder ikke-færdigpakkede fødevarer, varer, der sælges uindpakkede, eller som i detailforretningen pakkes ind på anmodning fra køberen eller i umiddelbar tilknytning til salget. To af flere fordele ved en sådan salgsmetode er bl.a.: 1) At kunden har mulighed for kun at købe den mængde, han eller hun forventer at spise. Ved mange færdigpakkede fødevarer er kunden nødt til at købe den mængde, der nu engang er i pakken. Dette kan bl.a. resultere i et overforbrug af mad eller unødigt madspild, men samtidig kan kunden påvirkes til at træffe nogle fødevarevalg, der måske er anderledes end ellers f.eks. ved at fremhæve, hvilken fødevare/måltid, der er det sundere valg altså ved f.eks. at Nøglehulsmærke varen. 2 Detailhandel: Fødevareforretninger i detailleddet eksempelvis dagligvarebutikker med egen slagter-, delikatesse-, bagerafdelinger m.v., kiosker, tankstationer, bistro, cafeteria m.v. 3 Ikke-færdigpakkede fødevarer: Er fødevarer, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om mærkning af fødevarer nr af 14/12/2005. Eksempelvis varer der sælges og pakkes ind på bestilling. s.4

5 2) At kunden har mulighed for at købe et nemt og sundere måltid, som de kan spise straks On the go. Mange af de præfabrikerede fødevarer, der sælges ved denne salgsmetode, kan indplaceres i en af de veldefinerede kategorier for Nøglehulsmærket, og de lever samtidig op til kriterierne inden for kategorien 4. Eksempler på sådanne fødevarer kan være pizza, pålæg, brød, knækbrød m.v., men som reglerne p.t. er, kan disse fødevarer ikke mærkes med Nøglehulsmærket, hvis de sælges som en ikke-færdigpakket fødevare på trods af, at de selvsamme varer, kan mærkes med Nøglehulsmærket, hvis de sælges færdigpakket. Det betyder også, at detailhandlen ved salg af præfabrikerede (jævnfør afsnit 3.1) ikkefærdigpakkede fødevarer, ikke har mulighed for at blot videreføre Nøglehulsmærket og på en hurtig og let forståelig måde fortælle forbrugeren ved f.eks. skiltning - hvilken specifik fødevare inden for en kategori, der er et sundere valg. Virksomhederne, der sælger præfabrikerede, ikke-færdigpakkede fødevarer har derfor brug for et arbejdsredskab, hvis de skal kunne bidrage til at sælge sundere måltider. Et godt redskab er Nøglehulsmærket. 1.2 FORMÅL Formålet med projektet er derfor at afdække hvilken type af præfabrikerede ikke-færdigpakkede fødevarer, der kan omfattes af en evt. kommende udvidelse af bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket, ligesom det skal afdækkes, hvordan en sådan ordning skal håndteres i praksis, således at Nøglehulsmærkets troværdighed bevares, og det er praktisk muligt for detailhandlen at håndtere. 4 Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket nr. 87 af 20/01/2012. s.5

6 2. RISICI DER ER FORBUNDET MED AT TILLADE BRUGEN AF MÆRKET PÅ VISSE IKKE-FÆRDIGPAKKEDE FØDEVARER MISBRUG AF NØGLEHULSMÆRKET OG FORRINGELSE AF MÆRKETS TROVÆRDIGHED Der er risiko for vildledning af forbrugerne, hvis nøglehulsmærkede fødevarer ikke opfylder kriterierne og dermed ikke lever op til den forventede ernæringsprofil for varen. Samtidig vil de virksomheder, der bruger mærket i strid med reglerne, få en markedsføringsmæssig fordel i forhold til de virksomheder, hvis varer lever op til kriterierne. Hvis der snydes med mærket f.eks. placerer mærket ved fødevarer, der ikke kan få mærket - forringer det mærkets troværdighed. EVENTUELLE UHENSIGTSMÆSSIGHEDER I FORHOLD TIL ORDNINGEN NØGLEHULLET PÅ SPISESTEDER Virksomheder, der allerede er nøglehulscertificeret under ordningen med Nøglehullet på spisesteder, kan opfatte denne nye mulighed for at anvende nøglehullet på præfabrikerede produkter som en konkurrent til ordningen med Nøglehullet på spisesteder. Årsagen hertil er, at det er væsentligt dyrere og mere omfattende at blive certificeret under ordningen Nøglehullet på spisesteder fremfor at sælge præfabrikerede fødevarer. Det kan ikke udelukkes, at der vil være forbrugere, der ikke umiddelbart kan skelne mellem de forskellige ordninger. s.6

7 3. HVILKE IKKE-FÆRDIGPAKKEDE FØDEVARER BØR OMFATTES AF UDVIDELSEN AF ORDNINGEN Med baggrund i de identificerede risici (jævnfør afsnit 2), er der identificeret tre kriterier (jævnfør afsnit 3.1, 3.2 og 3.3), som tager højde for de identificerede risici. De tre kriterier skal være opfyldt, før end fødevaren kan falde ind under udvidelsen af ordningen. 3.1 DEFINITION AF EN PRÆFABRIKERET FØDEVARE En præfabrikeret fødevare er en fødevare, som en industriel producent på forhånd har sammensat, og hvis fødevaren kræver yderligere håndtering af en detailhandler, har producenten defineret dette. Dvs. at der er tale om følgende typer af fødevarer: Fødevarer der blot pakkes ud af indpakningen og/eller emballagen. Der kan være tale om, at fødevaren sælges stykvis eller udportioneres (deles/udskæres) i forbindelse med salget. Eksempler: Knækbrød, kogt skinke, rugbrød og ost, der sælges over en disk. Fødevarer der evt. pakkes ud af indpakning og/eller emballagen, og i dets udpakkede form (uden nogen former for tilsætning ej heller væske) eller evt. i indpakningen tilberedes/forarbejdes (kan være kogning, i ovn, på varmeplade hvor man kan styre tid og temperatur) efter producentens forskrift. Dette betyder også, at der ikke er tale om, at fødevaren sammensættes i detailhandlen sammensætningen er sket i den industrielle produktion. Eksempler: Pizza, tærte, pølser, forskellige typer af brød m.v., der sælges over disk. Opfyldes ovenstående beskrivelse ikke, vil fødevaren i stedet skulle omfattes af ordningen Nøglehullet på spisesteder, eller sælges som en færdigpakket fødevare, hvis salgsstedet ønsker at anvende nøglehulsmærket. s.7

8 3.2 KATEGORIER 5 SOM ER RELEVANTE AT OMFATTE AF EN UDVIDELSE AF ORDNINGEN Udvidelsen af ordningen vil omfatte nogle af de veldefinerede kategorier i bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket. Kategorierne er udpeget i nedenstående tabel. Kategori Omfattes af udvidelsen af ordningen Eksempler på produkter, der kan omfattes af Ja/ Nej Begrundelse udvidelsen 1 Nej Ikke relevant 2 Nej Ikke relevant 3 Nej Ikke relevant 4 Nej Ikke relevant 5 Nej Ikke relevant 6 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en oste- eller delikatesseafdeling 7 Nej Ikke relevant 8 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en oste- eller delikatesseafdeling 9 Nej Ikke relevant 10 Nej Ikke relevant 11 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterafdeling. 12 Ikke relevant 13 Ja (A, B, C) Obs: Kun udskåret kød og hakket kød fremstillet på basis af standardiseret råvare kan omfattes. Kød kan have naturlig biologisk variation, som kan variere over et kødstykke. Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling 14 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling Udportionering af f.eks. hytteost, Rygeost m.v. Udportionering af f.eks. fast ost og gedeost. Hakket kød, der f.eks. hakkes efter købers anmodning. Udportionering af fersk kyllingebryst. Allerede muligt F.eks. opvarmning og salg af leverpostej, laksepate, frikadeller og pølser. F.eks. udportionering og salg af kogt skinke. F.eks. opvarmning og salg af fyldte pandekager. 5 Bilag 2, Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket nr. 87 af 20/01/2012. s.8

9 15 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en slagterog/eller delikatesseafdeling 16 Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en delikatesseafdeling 18 Ikke relevant 19 Ikke relevant 20 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. Obs! Produkter på bais af brødmix er ikke omfattet, da der sker en tilsætning. 21 Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. 22 Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Nej Sælges typisk ikke som en vare, der falder under definitionen i afsnit Nej Sælges typisk ikke som en vare der, falder under definitionen i afsnit Ja Produkter i kategorien kan omfattes af omtalte salgsmetode fra f.eks. en bagerog/eller bake-off afdeling. F.eks. opvarmning og salg af tærter og pizza. F.eks. opvarmning i mikroovn af en portion suppe. Allerede muligt Allerede muligt Forarbejdet brød eller bake-off brød. F.eks. stykvis salg af knækbrød og skorper. F.eks. en portion frossen fuldkornsgrød varmes i mikroovn og sælges over disken. s.9

10 3.2 EKSEMPLER PÅ SITUATIONER, HVOR UDVIDELSEN GIVER GEVINST TIL PRAKTISK ANVENDELSE Case 1: Vi antager, at to forskellige kunder skal handle ind til madpakken og ønsker at vælge brød, pålæg og grønt efter Nøglehulsmærket. Kunde 1 ønsker: ½ friskbagt rugbrød (sælges over disk i bagerafdelingen), 4 skiver skinke (slices og sælges over disk fra delikatessen i salgsøjeblikket), da kunden kun ønsker at købe det, som han bruger, da kunden også ønsker at reducere madspild, 1 agurk, som kunden finder i frugt- og grøntafdelingen ved selvbetjening Kunde 2 ønsker: Skiveskåret rugbrød, som er færdigpakket i industrien, og som kunden finder ved selvbetjening 1 pakke færdigpakket, skiveskåret skinke, som kunden finder ved selvbetjening 1 rød peber, som kunden finder i frugt- og grøntafdelingen ved selvbetjening Selv om de to kunder køber varer med den samme ernæringsmæssige sammensætning, kan kunde 1 efter de nuværende regler ikke vælge brød og skinke efter Nøglehullet, hvorimod kunde 2 kan vælge alle varer efter, hvorvidt de er mærket med Nøglehullet. Da undersøgelser viser, at danskerne tilbereder og spiser de fleste måltider i hjemmet eller har med som madpakker, vurderes det, at udvidelsen af ordningen vil give mulighed at præge en stor del af de måltider, som danskerne spiser. Case 2: Vi antager, at to forskellige kunder ønsker en færdigret til aftensmad. Begge kunder ønsker at træffe et sundere valg og derfor er det fornuftigt at gå efter Nøglehulsmærket. Kunde 1: Ønsker at købe en færdigret, som blot skal varmebehandles efter producentens forskrifter. Kunden foretager varmebehandlingen derhjemme. Kunden vælger en færdigpakket, frossen pizza, som er Nøglehulsmærket. Kunden skal selv følge producentens tilberedningsvejledning. Kunde 2: Ønsker at købe en færdigret, som er varmebehandlet og ready to eat. Færdigretten kan f.eks. købes i en delikatesseafdeling i et supermarked eller i en kiosk med bake-off. Butikken forhandler pizzaen, der, når den sælges færdigpakket, er mærket med Nøglehullet. Butikken kan derimod ikke anprise den selvsamme pizza med et Nøglehul, hvis den varmebehandles i butikken og sælges over disk. Det betyder derfor, at forbrugeren i købsøjeblikket ikke har mulighed for at træffe et sundere valg. Selv om pizzaen, som kunde 1 og kunde 2 køber, har den samme ernæringsmæssige sammensætning, vil den, som kunde 1 køber, udadtil fremstå som den sundeste. Samtidig har netop de personer, som køber et måltid /mellemmåltid /snack af denne type produkter på farten, brug for at kunne vælge de sundeste produkter. s.10

11 Case 3 et stykke Nøglehulsmærket knækbrød i stedet for the-bollen til børnene hos bageren Når børnene er med ude at handle, spørger de f.eks. kan vi ikke købe nogle boller med hjem. Det er let for forældrene at sige til børnene, jo gå over til brødet og vælg nogle boller med det grønne Nøglehulsmærke, hvilket børnene ikke skal være ret gamle for at forstå. Barn nr. 1: Finder boller på hylden med færdigpakket brød. Det er nemt for barnet at finde det sundere valg. Barn nr. 2: Skal vælge en bolle/et stykke knækbrød fra bager-/bake-off afdelingen. Bollerne og knækbrødet har barnet ingen mulighed for at vælge efter det grønne Nøglehulsmærke og vil formentlig ikke komme hjem med det sundere valg. Case 4 kobling til andre projekter i Måltidspartnerskabet I Måltidspartnerskabet arbejdes der bl.a. med lancering af en såkaldt Fiberpølse. Fiberpølsen er et eksempel på et nyudviklet produkt, som p.t. overholder kriterierne om anvendelsen af Nøglehulsmærket, men hvis Fiberpølsen pakkes ud af pakken og sælges over disk eller på et on the go udsalgssted, kan man på nuværende tidpunkt ikke markedsføre Fiberpølsen med Nøglehulsmærket. s.11

12 3.3 HVORDAN VIDEREFØRES NØGLEHULSMÆRKET For at de præfabrikerede fødevarer kan mærkes med Nøglehulsmærket, skal mærket findes på emballagen/indpakningen tilhørende den leverede fødevare. Det betyder, at mærket kan findes på en engros-emballage eller direkte på en færdigpakning. Detailhandlen skal altid kunne redegøre for dette, når en præfabrikeret, ikke-færdigpakket fødevare markedsføres med Nøglehulsmærket. s.12

13 4. ØVRIGE OVERVEJELSER 4.1 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Håndteringen af videreførslen af Nøglehulsmærket vil foregå som en del af virksomhedens øvrige egenkontrol. 4.2 MYNDIGHEDERNES KONTROL Kontrollen foregår på samme måde, som den øvrige kontrol af skilte og hyldeforkanter med Nøglehulsmærket, Ø-mærke, anprisninger o.lign. Detailhandlen skal som nævnt kunne redegøre for overførslen af Nøglehulsmærket. s.13

14 5. OPSUMMERING OG KONKLUSION En af fordelene ved Nøglehulsmærket er, at mærket henvender sig til den brede danske befolkning. Samtidig er en udbredt anvendelse af mærket i detailhandlen et konkret og let håndterbart bud på, hvordan detailhandlen kan gøre det sundere valg mere let tilgængeligt for alle forbrugere. Hvis ordningen udvides, så det bliver muligt at anvende Nøglehullet på flere fødevarer, end tilfældet er i dag, vil det også være et led i Måltidspartnerskabet handlingsplan om at fremme lighed i sundhed. Slut-målgruppen for udvidelsen af ordningen er forbrugeren, der vil få lettere ved at finde vej til de sundere fødevarer. Denne antagelse suppleres fint med tidligere undersøgelser, der har vist, at forbrugerne (særligt de unge og de med de korteste uddannelser) ønsker producenternes og detailhandlens hjælp til at finde de sundere varer (Retail Institute Scandinavia, 2012). Det er dog ikke kun forbrugeren, men også detailhandlen, der er målgruppen. Det er detailhandlen, der skal gøre de nøglehulsmærkede fødevarer tilgængelige for forbrugeren ved at øge udbuddet af fødevarer, der kan markedsføres som det sundere valg. Endelig er der også en indirekte målgruppe, nemlig producenter af de præfabrikerede fødevarer, som skal levere de sundere præfabrikerede fødevarer til detailhandlen. Som nævnt indledningsvist, er hypotesen, at en udvidelse af ordningen vil gøre det lettere for forbrugerne at finde sundere/nøglehulsmærkede måltider, når de handler ind i dagligvarehandlen eller på farten har brug for et hurtigt måltid. Samtidig forventes en øget efterspørgsel af sundere varianter af de præfabrikerede fødevarer, og dermed øget produktudvikling. Da de præfabrikerede fødevarer produceres under standardiserede forhold i en industriel produktion, og detailhandlen blot skal håndtere videreførelsen af mærket, er det vores helt klare opfattelse, at detailhandlen kan håndtere dette, således at forbrugeren ikke vildledes, og dermed sikres det også, at Nøglehulsmærkets troværdighed bevares. Videreførelsen af Nøglehulsmærket er, som tidligere beskrevet, ikke ukendt for detailhandlen, idet detailhandlen allerede i adskillige år har arbejdet med videreførsel af mærker og tekst til skilte og hyldeforkanter. Tidligere kontrolkampagner vedr. både Nøglehulsmærket og de røde Ø-mærke tyder ikke på, at det er videreførelsen, der giver anledning til vejledning og sanktion (j.nr og j.nr ) I afsnit 3.2 skitserede vi, hvilke fødevarer inden for de definerede kategorier, det er relevant at udvide ordningen til at kunne omfatte. Nogle af produkterne kræver opvarmning i detailhandlen (typisk af hensyn til spisekvaliteten), men der er ikke på noget tidspunkt tale om en tilsætning/sammenblanding af ingredienser til fødevaren. Det personale, som håndterer produkterne, har i forvejen enten en faglig uddannelse eller har været på hygiejnekursus dvs. de udover de hygiejnemæssige aspekter kan håndtere såvel tid som temperatur, som sikrer, at den præfabrikerede fødevare forbliver standardiseret. Omvendt kan man sige, at flere af de produkter, som sælges som præfabrikerede produkter, ikke vil være egnet til konsum, hvis de ikke tilberedes efter producentens vejledning ved for lidt tilberedning kan der f.eks. være tale om rå dej, og omvendt ved for meget tilberedning kan der være tale om brankede produkter, som vil blive sorteret fra/ ikke kan sælges. s.14

15 Som også nævnt indledningsvist (afsnit 1.1), har virksomhederne, der sælger præfabrikere ikkefærdigpakkede fødevarer, brug for et arbejdsredskab, hvis de skal kunne bidrage til at sælge sundere måltider. Et godt arbejdsredskab er Nøglehulsmærket, men for at kunne bruge Nøglehulsmærket på de ikkefærdigpakkede fødevarer kræves en ændring i bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket. Vi ønsker derfor, at Fødevarestyrelsen i sit arbejde med revidering af Bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket vil lade betragtningerne i denne rapport indgå i forhandlingen med de øvrige samarbejdslande og altså arbejde for en udvidelse af bekendtgørelsen til også at omfatte de præfabrikerede ikke-færdigpakkede fødevarer. s.15

16 I regi af Måltidspartnerskabet De Samvirkende Købmænd og HORESTA Kontakt i forbindelse med rapporten, rettes til De Samvirkende Købmænd v. Fødevarekonsulent Anne-Marie Jensen Kerstens telefon (+45) s.16

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere

Bliv partner. Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere Bliv partner Måltidspartnerskabet Nemt at spise sundere DU KAN DELTAGE NEMT AT SPISE SUNDERE Måltidspartnerskabet samarbejder om, at danskere i fremtiden skal have nemt ved og lyst til at træffe sundere

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Vision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere

Vision og strategi Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere Vision og strategi 2012-2015 Måltidspartnerskabet nemt at spise sundere PARTNERSKABET Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab mellem erhverv, forbruger- og sundhedsorganisationer, faglige

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde

Øget lighed i sundhed gennem måltider. Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Øget lighed i sundhed gennem måltider Professionstopmøde 18. januar 2014 Kost- og Ernæringsforbundet, Comwell Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Rugknækkeren Rugknækkeren er et godt eksempel på et projekt

Læs mere

Designmanual for varemærket Nøglehullet

Designmanual for varemærket Nøglehullet Designmanual for varemærket Nøglehullet - for færdigpakkede fødevarer samt generisk markedsføring Udgivet den 17.06.2009, og revideret den 25.06.2012 af Livsmedelsverket (Sverige), Fødevarestyrelsen (Danmark),

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 07.06.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter

Læs mere

Årsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed

Årsberetning Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed Årsberetning 2012-13 Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed 2012-2013 FORORD I Måltidspartnerskabet gør vi det nemt og giver flere danskere lyst til at spise sundere. Vi har i Måltidspartnerskabet

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling Til alle DSK s medlemmer Januar 2015 Vurderet af Fødevarestyrelsen december

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Ved at anvende Nøglehulsberegneren får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid. Den varme mad skal leveres i kantiner/fade som passer til opvarmning i institutionernes ovne. Til rugbrødsmåltidet

Læs mere

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575

Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket

Læs mere

Årsberetning 2013-14. Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed

Årsberetning 2013-14. Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed Årsberetning 2013-14 Nemt at spise sundere Måltidspartnerskabets virksomhed S. 2 FORORD I Måltidspartnerskabet gør vi det nemt og giver flere danskere lyst til at spise sundere. Vi har i Måltidspartnerskabet

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder Ny fødevarevirksomhed - kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed Når Fødevarestyrelsen kommer på besøg i din restaurant, supermarked, kiosk eller lignende, kontrollerer

Læs mere

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017

Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 07.09.2016 Kåring af Årets Nøglehulsprodukter 2017 I marts 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen i samarbejde med Saltpartnerskabet en landsdækkende forbrugerkampagne med konkurrencen Årets Nøglehulsprodukter

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 24. januar 2013. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) 22. januar 2013. Nr. 38. Lovtidende A 2013 Udgivet den 24. januar 2013 22. januar 2013. Nr. 38. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3 og 60,

Læs mere

Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen

Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehulsmærkede måltider i kantiner Seminar 2. februar 2011 Mette Toftegaard Rasmussen Nøglehullet på hele måltider Nøglehulsmærkede kantiner og restauranter Nøglehulsmærkede opskrifter Titel 2 Nøglehulsmærkede

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Handlingsplan 2014. Godkendt

Handlingsplan 2014. Godkendt Godkendt Handlingsplan 2014 22. januar 2014 Måltidspartnerskabet Stationsparken 31 Måltidspartnerskabets handlingsplan for 2014 består af en række igangsatte og besluttede projekter samt enkelte nye projekter.

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) U D K A S T Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 250

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) I medfør af 11, stk. 1, 20, stk. 1, 23, 24, stk. 2, 45, stk. 3, 56, stk. 3, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

MÅLTIDSPARTNERSKABETS VIRKSOMHED 2016-2019. Vi skaber projekter, der gør det lettere at købe, tilberede og nyde sunde måltider

MÅLTIDSPARTNERSKABETS VIRKSOMHED 2016-2019. Vi skaber projekter, der gør det lettere at købe, tilberede og nyde sunde måltider MÅLTIDSPARTNERSKABETS VIRKSOMHED 2016-2019 Vi skaber projekter, der gør det lettere at købe, tilberede og nyde sunde måltider S. 2 FORORD De fleste danskere interesserer sig mere for måltidet end for de

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST

TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST TRIL UD I NATUREN MED TRINITYS FRISKE PUST DEN SKØNNE NATUR OMKRING TRINITY - skov, vand og strand TEAM TRINIYS FRISKE PUST Ideerne spirer, og læring gror, når I mødes på Trinity. Giv næring til udvikling

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn

Kulhydrat: energi i forhold til svømning. Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Kulhydrat: energi i forhold til svømning Gode kilder til kulhydrat: pasta, ris, kartofler, brød, gryn Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke!

MADPAKKE-KASSEN. frokost. med omtanke! MADPAKKE-KASSEN frokost med omtanke! Spar tid. Spis sundere. Spar penge. Travlhed præger de fleste danskeres liv. Samtidig har behovet for en sund, alsidig og nærende kost aldrig været større. Familierne

Læs mere

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: biha@easj.dk Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi

Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi Nøglehullet nemt at vælge sundere - en sundhedsindsats baseret på en netværks- og involveringsstrategi Fødevareministeriet/Fødevarestyrelsen og Operate 2010 Baggrund for kampagnen: Nyt nordisk Nøglehulsmærke

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud - 1 - Med henblik på, at alle børn i dagtilbuddet skal have en god opvækst med mulighed for at udnytte egne evner bedst muligt, vil vi udvikle mål og handlingsplaner

Læs mere

Årsrapport for inspektion af salg af håndkøbslægemidler i detailhandlen

Årsrapport for inspektion af salg af håndkøbslægemidler i detailhandlen Årsrapport for inspektion af salg af håndkøbslægemidler i detailhandlen 2008-9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1. Baggrund...1 1.1. Kort om reglerne...2 1.2. Udvikling i antallet af virksomheder...2

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007

Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution

Madkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Stop Spild Af Mad. Epinion

Stop Spild Af Mad. Epinion t Stop Spild Af Mad Epinion 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 4. Kryds med køn... 12 5. Kryds med alder... 17 6. Kryds med region... 22 2 1. KORT OM EPINION

Læs mere

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1

Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad

Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Favrskov Mad Vælg trygt din mad fra Favrskov Mad Hvem er vi Favrskov Mad har et moderne køkken, der har mange års erfaringer med at lave mad til pensionister, efterlønsmodtagere og andre visiterede borgere.

Læs mere

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn

Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013. Vejledning. Kodeks for fødevarereklamer til børn Udgivet i revideret form af Forum for Fødevarereklamer, december 2013 Vejledning Kodeks for fødevarereklamer til børn 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Er fødevaren omfattet?... 3 Hvad er et børnemedie?...

Læs mere

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune

Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,

Læs mere

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer

Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer Skemaet indeholder alle, til dato, spørgsmål og svar. Spørgsmål og svar til EU-udbud vedr. køb af slagtervarer 24. august 2016 Nummer Spørgsmål Svar Vi er interesseret i at læse jeres udbud på fødevarer.

Læs mere