MADSPILD I MADKUNDSKAB
|
|
- Ida Sommer
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale detailhandel. Lærerne er begejstrede og eleverne har fået et stort fagligt udbytte af madspildsforløbet. Formålet med dette materiale er derfor at give flere skoler og supermarkeder i Gentofte Kommune inspiration til at bruge hinanden i kampen mod madspild. I dette materiale kan du læse om: hvorfor et forløb om madspild i madkundskabsundervisningen er en god idé hvilke faglige fælles mål forløbet retter sig mod hvilke aktiviteter forløbet består af hvad du som lærer skal tage højde for undervejs Til sidst i materialet finder du en detaljeret gennemgang af forløbets fire elementer med forslag til tidsplan og planlægning, link til supplerende materiale mm.»der er virkelig meget læring i forløbet, og eleverne får stoffet serveret på mange forskellige måder, så de forskellige læringsstile alle sammen kommer i spil. Det gør, at de kan koble den viden de har fået med praksis«- Cathrine, lærer på Hellerup Skole Elever fra 6. klasse på Hellerup Skole er på besøg i Meny Rotunden og øver sig i at vurdere, hvornår frugt og grønt bør kasseres.
2 Fire gode grunde til et forløb om madspild 1. Madspildsforløbet danner fremtidens bæredygtige forbrugere Madspild er højaktuelt, men elevernes eksisterende viden og deres evne til at vurdere, om en fødevare kan bruges eller ej, er begrænset, da de sjældent står for indkøb og madlavning derhjemme. I madspildsforløbet bliver de klogere på hvordan madspild opstår, og hvordan det kan forhindres. De får trænet deres evner til i praksis at vurdere fødevarers anvendelighed og øver sig i at improvisere sig igennem madlavningen med de forhåndenværende råvarer. På den måde rustes eleverne til at kunne agere som bæredygtige forbrugere. 2. Stjerneeksempel på skolen i virkeligheden Forløbet om madspild afvikles i samarbejde med et lokalt supermarked, som både leverer madspildsprodukter til madlavningen i madkundskab og inviterer eleverne på besøg for at se, hvordan man i supermarkedet arbejder på at forhindre madspild. Ved besøget i det lokale supermarked ser eleverne, hvordan de i praksis kan bruge den viden, de får i madkundskab. De stifter bekendtskab med arbejdsopgaver og fagligheder i supermarkedet, og ser, hvad der sker med den mad, der ikke kan sælges. 3. Mange forskellige læringsstile Madspildsforløbet gør brug af forskellige læringsstile, hvilket sikrer, at eleverne forstår, hvad madspild er, og får mulighed for at koble det, de hører, med det, de oplever, når de står med råvarerne i hånden. Forløbet foregår over flere måneder og læringen får derfor god tid til at bundfælde sig hos eleverne.»det er et fedt forløb, hvor man kommer ud og ser virkeligheden i lokalområdet. Det er jo et tema at få virkeligheden ind i skolen, og der er en super mulighed for at gøre det her. Det er så virkelighedsnært for eleverne at se, at supermarkedet smider varer ud, fordi de har fået en forkert mærkning.«- Jacob, lærer på Skovgårdsskolen 4. Evne til improvisation i madlavningen Når eleverne i madspildsforløbet får til opgave at lave mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked, udfordres de på deres kreativitet og øver sig i at improvisere med de forhåndenværende råvarer. Det er med til at ruste dem til at kunne lave bæredygtig og billig hverdagsmad med udgangspunkt i, hvad der nu engang er i køleskabet.
3 Aktiviteter #1 Madlavning med madspild hjemmefra Eleverne tager madspild med hjemmefra og laver mad med varerne i madkundskabsundervisningen. #2 Besøg i det lokale supermarked Eleverne hører om, hvorfor mad går til spilde i supermarkedet, hvordan supermarkedet arbejder for at forhindre madspild, og hvad der sker med de produkter, der ikke kan sælges. Eleverne inddrages ved fx at spotte dårlig frugt og grønt. #3 Oplæg og workshop om madspild Klasserne får besøg af en ekspert i madspild. Eleverne laver mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. #4 Madlavning med madspildsprodukter fra supermarkedet Eleverne laver endnu en gang mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Elever fra Hellerup Skole på besøg i Meny Rotunden. Lærervejledning Nedenfor kan du læse om, hvad de forskellige elementer i madspildsforløbet består i, og hvad det kræver af dig som lærer. Kør forløbet om foråret, så eleverne har fået lidt erfaring i køkkenet forinden. #1 Madlavning med madspild hjemmefra Eleverne tager madspild med hjemmefra og laver mad med varerne i madkundskabsundervisningen Husk eleverne på, at de skal have madspild med og annoncer det på ForældreIntra Det er vigtigt at indskærpe, at der skal være tale om (potentielt) madspild og ikke om madvarer, forældrene køber særligt ind til lejligheden. Det kan fx være grøntrester fra madlavningen, måltidsrester, bundsjatter og råvarer, der blev indkøbt til en særlig lejlighed, men nu står og ældes i et køkkenskab fyldt med gode intentioner Køb desuden nogle basisvarer, så der er nogle ingredienser at supplere med, når kreativiteten slippes løs
4 Vær beredt på, at det kan medføre lidt ekstra kaos i køkkenet, når alle grupper laver forskellige retter Denne aktivitet kan evt. udvides med undervisningsmaterialet Madspild hos dig og din familie, som bl.a. hjælper eleverne med at kortlægge det madspild, de har derhjemme. Find materialet her: Faglige Fælles Mål Madspildsforløbet retter sig mod nedenstående Faglige Fælles Mål for faget madkundskab. #2 Besøg i det lokale supermarked Du koordinerer på forhånd dato og tidspunkt for besøget med supermarkedet. Planlæg forløbet, så der skal rykkes så lidt rundt på den vanlige undervisning som muligt, men vær fleksibel ift. supermarkedet, som oftest ønsker at samle besøgene af de forskellige klasser på så få dage som muligt Benyt muligheden til at udforske evt. andre samarbejdsmuligheder med det lokale supermarked. Måske kan I hente madspildsprodukter hos dem hele året? Husk at beregne tid til at komme frem og tilbage fra supermarkedet med eleverne Supermarkedet står for at planlægge indholdet af jeres besøg, men meld gerne jeres ønsker og behov ud. Et typisk besøg i supermarkedet forløber sådan her: 1. Oplæg om, hvorfor mad går til spilde i supermarkedet, hvordan supermarkedet arbejder for at forhindre madspild, og hvad der sker med de produkter, der ikke kan sælges Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet 2. Besøg i grøntafdelingen, slagterafdelingen og delikatessen i mindre grupper. Alle tre steder fortæller medarbejderne om, hvordan de søger at forhindre madspild, hvad der går til spilde, hvorfor, og hvad der sker med varerne. a. I slagterafdelingen præsenterer slagteren vejen fra et helt dyr til køledisken, herunder anvendelsesmulighederne for alt på dyret (fra stege til flæskesvær) samt hvordan kødet har flere liv fra steg til bøffer videre til fars og endelig anvendelse i delikatessen. Enkelte elever får undervejs mulighed for at prøve at tilskære, slibe en kniv eller lignende. b. I grøntafdelingen præsenteres grøntsagerne/frugternes liv i detailhandlen, lidt om opbevaring/modning samt hvordan fødevarerne bruges i butikken, hvis de ikke kan sælges (juicepresser/frugtsalat eller genanvendelse i delikatessen). Eleverne øver sig undervejs i at spotte dårlig frugt og får smagsprøver.
5 c. I delikatessen præsenteres kort nogle af de færdigprodukter, der knytter sig op på den fulde anvendelse af de enkelte fødevarer, samt hvordan man sikrer en længere levetid på fødevarer ved forarbejdning af råvarerne. 3. Kort opsamling og afrunding i fællesskab #3 Oplæg og workshop om madspild I får besøg af en ekspert i madspild, der holder et oplæg om, hvordan man kan bruge rub og stub. Herefter laver I mad af madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Besøget af eksperten koordineres med Gentofte Kommune Forud for undervisningen afhenter du madspildsprodukter i supermarkedet. Lån evt. en ladcykel af Gentofte Kommune Køb basisvarer, som I kan supplere med, når I laver mad af madspildsprodukterne Tag et kig på madspildsprodukterne, inden eleverne kommer, så du er et skridt foran eleverne, kan brainstorme lidt og få en idé om, hvad I evt. kan lave Hvis I får besøg af en ekspert udefra, så tag en snak med vedkommende forud for undervisningen, så I kommer lidt ind på hinanden og bliver klar til at undervise sammen. Brainstorm også gerne over madspildsprodukterne sammen Sørg gerne for at være tre lærere/pædagoger, når der skal laves mange forskellige retter af madspildsprodukterne Invitér ledelsen på besøg i køkkenet og vis dem, at I har gang i et fedt forløb #4 Madlavning med madspildsprodukter fra supermarkedet I laver endnu en gang mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Se under #3. Vil du køre et madspildsforløb? Gentofte Kommune hjælper gerne ved at indgå en aftale med det lokale supermarked og fortælle dem om, hvad det kræver at være med. Herefter kontakter du som lærer supermarkedet for at koordinere, aftale datoer osv. Gentofte Kommunes projektleder Katrine Dybdal hjælper gerne med at etablere kontakt til supermarkedet og med koordinering og tilrettelæggelse af forløbet. Skriv til kds@gentofte.dk eller ring på Hvis du har brug for faglig sparring, er du velkommen til at kontakte madkundskabslærer Jacob Bønnelykke, som har kørt madspildsforløbet på Skovgårdsskolen de seneste to år. Skriv til bonne9@msn.com.
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereHELE VERDEN I KØKKENET
LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereGuide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereIT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål:
IT. Vores mål for IT: I Bandholm Børnehus er det vores mål, at barnet har mulighed for at styrke deres IT kompetencer, som en naturlig del af børnehavens hverdag. Det er vores mål at barnet, får en naturlig
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereUndervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi
Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.
Læs mereUD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI
CASE LE BÆREDYGTIGT FISKERI BÆREDYGTIGT FISKERI. 8. ÅRGANG Et tværfagligt samarbejde mellem skole og lokale fødevareproducenter i et Åben skole perspektiv. Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 og frem
Læs mereMAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING
MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb
Læs mereUndervisningsforløb om udskæringer
Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereBrobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019
Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner Gitte Nomanni April 2019 1 Introduktion Problem Hvert år starter ca. 56.000 børn i 0. klasse.
Læs mereKlimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereKonkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed
Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2018
GUIDE Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner Udskrevet: 2018 Indhold Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner...................... 3 2 Guide
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs mereVEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET
VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereFællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.
Læs mereRema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle
Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme
Læs mereSkolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Onsdag den 15.maj 2013 kl På lærerværelset..
1. Godkendelse af referat Godkendt med rettelsen om at Tommy ikke var til mødet sidste gang pga lockout. 2. Godkendelse af dagsorden Der tilføjes et punkt 6: Sundhed (alle punkter herefter rykkes ned)
Læs mere2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
Læs mereSKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET
SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN
Læs mereSupermarkedsbesøg Supplement til Bliv klar til turen i supermarkedet
Supermarkedsbesøg Supplement til Bliv klar til turen i supermarkedet Introduktion Supermarkedsbesøget er et supplement til undervisningsmaterialet om indkøb i supermarkedet, som du finder på indkoeb.taenk.dk.
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereSkraldebanden - Smider du affald i din by?
Skraldebanden - Smider du affald i din by? Lærervejledning for 0.-2. klasses forløb Skraldebanden Smider du affald i din by? Skolen ta r Skraldets forløb til 0.-2. klasse giver de yngste elever en begyndende
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereMad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse
Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse 2017 AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 8937 3533 mail@aarhustech.dk EAN 5798000554221 Kontakt: Trine Bendix Jacobsen Tlf. 8937
Læs mereIndkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg
12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket
Læs mereVelkommen til Nøddekrattets vuggestue
Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan
Læs mereForældretilfredshedsundersøgelse 2013
Page 1 of 6 Forældretilfredshedsundersøgelse 2013 Skrevet af BU Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole Meget tilfreds 61 svar 19% Tilfreds 196 svar 62% Hverken utilfreds eller tilfreds 34 svar
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereSMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
Læs mereRema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft
Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.
Læs mereUbberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden
Ubberud Skole Mad- og måltidspolitik Sund mad i skoletiden Pjecen er udarbejdet af skolebestyrelsen 2016 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? At spise sund mad og at være mæt styrker børnenes koncentration
Læs mereGlasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt
Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereØKOLOGI FRA JORD TIL BORD
LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner Udskrevet: 2019 Indhold Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner...................... 3 2 Guide
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereMarkedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma
Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereLærervejledning. Udarbejdet af:
Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder
Læs mereGentofte Centralbibliotek 11. december 2015
Projekt Newsgerrige børn Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015 Undersøgelser viser at ca. 40% af børn der har set Ultra Nyt er nysgerrige efter at vide mere efter en udsendelse DR Medieforskning
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereHvorfor er det vigtigt?
Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereVirksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.
Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man
Læs mereINVIDO BUSINESS ACADEMY
INVIDO BUSINESS ACADEMY FORMÅLET MED INVIDOS TALENTUDVIKLINGSMILJØ 1 Studerende Studerende opnår erhvervserfaring og bliver klar til at møde de krav, som arbejdsmarkedet stiller 2 Virksomheder Virksomheder
Læs mereLæseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereUddannelse & Job klasse
Uddannelse & Job 4. 6. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug på mellemtrinnet Uddannelse og job på mellemtrinnet
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereSammen om en bedre skole
Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.
Læs mereSupermarkedsbesøg Supplement til undervisningsmateriale om indkøbssituationen
Supermarkedsbesøg Supplement til undervisningsmateriale om indkøbssituationen Introduktion Supermarkedsbesøget er et supplement til undervisningsmaterialet om indkøb i supermarkedet, som du finder på indkoeb-gf1.taenk.dk.
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereSanseSlottets Kost og måltids politik
SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23
ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE AGENDA Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereFokusfag 6. og 7. kl. Skoleår
Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår 2018-19 Vision Vi ønsker at skabe et læringsrum som giver eleverne mulighed for at skabe, eksperimentere, improvisere og blive tilpas forstyrret, for her igennem at fremme
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereAffaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by
Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereFROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL
FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE - 2018 LÆRING og TRIVSEL Frokostmåltid i daginstitutioner Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ
Læs mereUD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014
UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereStærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø
Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,
Læs mereIdékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut
Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 3 Materialet er udarbejdet af Madkulturen
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Materialet er udarbejdet af Madkulturen med bidrag fra madkundskabslærere i Roskilde kommune.
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mere