MADSPILD I MADKUNDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MADSPILD I MADKUNDSKAB"

Transkript

1 MADSPILD I MADKUNDSKAB Inspiration til undervisningsforløb Madkundskabsholdene på Skovgårdsskolen og Hellerup Skole har de sidste par år haft et undervisningsforløb om madspild i samarbejde med den lokale detailhandel. Lærerne er begejstrede og eleverne har fået et stort fagligt udbytte af madspildsforløbet. Formålet med dette materiale er derfor at give flere skoler og supermarkeder i Gentofte Kommune inspiration til at bruge hinanden i kampen mod madspild. I dette materiale kan du læse om: hvorfor et forløb om madspild i madkundskabsundervisningen er en god idé hvilke faglige fælles mål forløbet retter sig mod hvilke aktiviteter forløbet består af hvad du som lærer skal tage højde for undervejs Til sidst i materialet finder du en detaljeret gennemgang af forløbets fire elementer med forslag til tidsplan og planlægning, link til supplerende materiale mm.»der er virkelig meget læring i forløbet, og eleverne får stoffet serveret på mange forskellige måder, så de forskellige læringsstile alle sammen kommer i spil. Det gør, at de kan koble den viden de har fået med praksis«- Cathrine, lærer på Hellerup Skole Elever fra 6. klasse på Hellerup Skole er på besøg i Meny Rotunden og øver sig i at vurdere, hvornår frugt og grønt bør kasseres.

2 Fire gode grunde til et forløb om madspild 1. Madspildsforløbet danner fremtidens bæredygtige forbrugere Madspild er højaktuelt, men elevernes eksisterende viden og deres evne til at vurdere, om en fødevare kan bruges eller ej, er begrænset, da de sjældent står for indkøb og madlavning derhjemme. I madspildsforløbet bliver de klogere på hvordan madspild opstår, og hvordan det kan forhindres. De får trænet deres evner til i praksis at vurdere fødevarers anvendelighed og øver sig i at improvisere sig igennem madlavningen med de forhåndenværende råvarer. På den måde rustes eleverne til at kunne agere som bæredygtige forbrugere. 2. Stjerneeksempel på skolen i virkeligheden Forløbet om madspild afvikles i samarbejde med et lokalt supermarked, som både leverer madspildsprodukter til madlavningen i madkundskab og inviterer eleverne på besøg for at se, hvordan man i supermarkedet arbejder på at forhindre madspild. Ved besøget i det lokale supermarked ser eleverne, hvordan de i praksis kan bruge den viden, de får i madkundskab. De stifter bekendtskab med arbejdsopgaver og fagligheder i supermarkedet, og ser, hvad der sker med den mad, der ikke kan sælges. 3. Mange forskellige læringsstile Madspildsforløbet gør brug af forskellige læringsstile, hvilket sikrer, at eleverne forstår, hvad madspild er, og får mulighed for at koble det, de hører, med det, de oplever, når de står med råvarerne i hånden. Forløbet foregår over flere måneder og læringen får derfor god tid til at bundfælde sig hos eleverne.»det er et fedt forløb, hvor man kommer ud og ser virkeligheden i lokalområdet. Det er jo et tema at få virkeligheden ind i skolen, og der er en super mulighed for at gøre det her. Det er så virkelighedsnært for eleverne at se, at supermarkedet smider varer ud, fordi de har fået en forkert mærkning.«- Jacob, lærer på Skovgårdsskolen 4. Evne til improvisation i madlavningen Når eleverne i madspildsforløbet får til opgave at lave mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked, udfordres de på deres kreativitet og øver sig i at improvisere med de forhåndenværende råvarer. Det er med til at ruste dem til at kunne lave bæredygtig og billig hverdagsmad med udgangspunkt i, hvad der nu engang er i køleskabet.

3 Aktiviteter #1 Madlavning med madspild hjemmefra Eleverne tager madspild med hjemmefra og laver mad med varerne i madkundskabsundervisningen. #2 Besøg i det lokale supermarked Eleverne hører om, hvorfor mad går til spilde i supermarkedet, hvordan supermarkedet arbejder for at forhindre madspild, og hvad der sker med de produkter, der ikke kan sælges. Eleverne inddrages ved fx at spotte dårlig frugt og grønt. #3 Oplæg og workshop om madspild Klasserne får besøg af en ekspert i madspild. Eleverne laver mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. #4 Madlavning med madspildsprodukter fra supermarkedet Eleverne laver endnu en gang mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Elever fra Hellerup Skole på besøg i Meny Rotunden. Lærervejledning Nedenfor kan du læse om, hvad de forskellige elementer i madspildsforløbet består i, og hvad det kræver af dig som lærer. Kør forløbet om foråret, så eleverne har fået lidt erfaring i køkkenet forinden. #1 Madlavning med madspild hjemmefra Eleverne tager madspild med hjemmefra og laver mad med varerne i madkundskabsundervisningen Husk eleverne på, at de skal have madspild med og annoncer det på ForældreIntra Det er vigtigt at indskærpe, at der skal være tale om (potentielt) madspild og ikke om madvarer, forældrene køber særligt ind til lejligheden. Det kan fx være grøntrester fra madlavningen, måltidsrester, bundsjatter og råvarer, der blev indkøbt til en særlig lejlighed, men nu står og ældes i et køkkenskab fyldt med gode intentioner Køb desuden nogle basisvarer, så der er nogle ingredienser at supplere med, når kreativiteten slippes løs

4 Vær beredt på, at det kan medføre lidt ekstra kaos i køkkenet, når alle grupper laver forskellige retter Denne aktivitet kan evt. udvides med undervisningsmaterialet Madspild hos dig og din familie, som bl.a. hjælper eleverne med at kortlægge det madspild, de har derhjemme. Find materialet her: Faglige Fælles Mål Madspildsforløbet retter sig mod nedenstående Faglige Fælles Mål for faget madkundskab. #2 Besøg i det lokale supermarked Du koordinerer på forhånd dato og tidspunkt for besøget med supermarkedet. Planlæg forløbet, så der skal rykkes så lidt rundt på den vanlige undervisning som muligt, men vær fleksibel ift. supermarkedet, som oftest ønsker at samle besøgene af de forskellige klasser på så få dage som muligt Benyt muligheden til at udforske evt. andre samarbejdsmuligheder med det lokale supermarked. Måske kan I hente madspildsprodukter hos dem hele året? Husk at beregne tid til at komme frem og tilbage fra supermarkedet med eleverne Supermarkedet står for at planlægge indholdet af jeres besøg, men meld gerne jeres ønsker og behov ud. Et typisk besøg i supermarkedet forløber sådan her: 1. Oplæg om, hvorfor mad går til spilde i supermarkedet, hvordan supermarkedet arbejder for at forhindre madspild, og hvad der sker med de produkter, der ikke kan sælges Eleven kan analysere fødevaregruppers vej fra jord til bord og til jord igen Eleven har viden om fødevaregruppers bæredygtighed Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Eleven kan aflæse madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Eleven kan vurdere fødevarers kvalitet 2. Besøg i grøntafdelingen, slagterafdelingen og delikatessen i mindre grupper. Alle tre steder fortæller medarbejderne om, hvordan de søger at forhindre madspild, hvad der går til spilde, hvorfor, og hvad der sker med varerne. a. I slagterafdelingen præsenterer slagteren vejen fra et helt dyr til køledisken, herunder anvendelsesmulighederne for alt på dyret (fra stege til flæskesvær) samt hvordan kødet har flere liv fra steg til bøffer videre til fars og endelig anvendelse i delikatessen. Enkelte elever får undervejs mulighed for at prøve at tilskære, slibe en kniv eller lignende. b. I grøntafdelingen præsenteres grøntsagerne/frugternes liv i detailhandlen, lidt om opbevaring/modning samt hvordan fødevarerne bruges i butikken, hvis de ikke kan sælges (juicepresser/frugtsalat eller genanvendelse i delikatessen). Eleverne øver sig undervejs i at spotte dårlig frugt og får smagsprøver.

5 c. I delikatessen præsenteres kort nogle af de færdigprodukter, der knytter sig op på den fulde anvendelse af de enkelte fødevarer, samt hvordan man sikrer en længere levetid på fødevarer ved forarbejdning af råvarerne. 3. Kort opsamling og afrunding i fællesskab #3 Oplæg og workshop om madspild I får besøg af en ekspert i madspild, der holder et oplæg om, hvordan man kan bruge rub og stub. Herefter laver I mad af madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Besøget af eksperten koordineres med Gentofte Kommune Forud for undervisningen afhenter du madspildsprodukter i supermarkedet. Lån evt. en ladcykel af Gentofte Kommune Køb basisvarer, som I kan supplere med, når I laver mad af madspildsprodukterne Tag et kig på madspildsprodukterne, inden eleverne kommer, så du er et skridt foran eleverne, kan brainstorme lidt og få en idé om, hvad I evt. kan lave Hvis I får besøg af en ekspert udefra, så tag en snak med vedkommende forud for undervisningen, så I kommer lidt ind på hinanden og bliver klar til at undervise sammen. Brainstorm også gerne over madspildsprodukterne sammen Sørg gerne for at være tre lærere/pædagoger, når der skal laves mange forskellige retter af madspildsprodukterne Invitér ledelsen på besøg i køkkenet og vis dem, at I har gang i et fedt forløb #4 Madlavning med madspildsprodukter fra supermarkedet I laver endnu en gang mad med madspildsprodukter fra det lokale supermarked. Se under #3. Vil du køre et madspildsforløb? Gentofte Kommune hjælper gerne ved at indgå en aftale med det lokale supermarked og fortælle dem om, hvad det kræver at være med. Herefter kontakter du som lærer supermarkedet for at koordinere, aftale datoer osv. Gentofte Kommunes projektleder Katrine Dybdal hjælper gerne med at etablere kontakt til supermarkedet og med koordinering og tilrettelæggelse af forløbet. Skriv til kds@gentofte.dk eller ring på Hvis du har brug for faglig sparring, er du velkommen til at kontakte madkundskabslærer Jacob Bønnelykke, som har kørt madspildsforløbet på Skovgårdsskolen de seneste to år. Skriv til bonne9@msn.com.

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet

Læs mere

På besøg i et supermarked

På besøg i et supermarked Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

CASE 2: Lauras brunch

CASE 2: Lauras brunch CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet

Læs mere

HELE VERDEN I KØKKENET

HELE VERDEN I KØKKENET LEKTION 4A HELE VERDEN I KØKKENET DET SKAL I BRUGE Madvarer og deres emballage Adgang til internettet Kamera Listen Grøntsager i sæson LÆRINGSMÅL 1. I kan vurdere, om en fødevare udleder meget eller lidt

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet 1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.

Læs mere

Guide til reduktion af madspild

Guide til reduktion af madspild Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk

Læs mere

IT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål:

IT. Vores mål for IT: I løbet af barnets tid i børnehuset, er det vores mål: IT. Vores mål for IT: I Bandholm Børnehus er det vores mål, at barnet har mulighed for at styrke deres IT kompetencer, som en naturlig del af børnehavens hverdag. Det er vores mål at barnet, får en naturlig

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede

Læs mere

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi

Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning Madallergi Lærervejledning I denne lærervejledning beskrives materialet Undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning.

Læs mere

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDERVISNING CASE UNDER VISNING ÅBEN SKOLE BÆREDYGTIGT FISKERI CASE LE BÆREDYGTIGT FISKERI BÆREDYGTIGT FISKERI. 8. ÅRGANG Et tværfagligt samarbejde mellem skole og lokale fødevareproducenter i et Åben skole perspektiv. Nymarkskolen i Svendborg har siden 2013 og frem

Læs mere

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING

MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD LÆRERVEJLEDNING MAD OG MADSPILD Materialet Mad og Madspild er målrettet elever i folkeskolens 4.-6. klasse og er primært tænkt som et læremiddel i faget madkundskab. Målet med materialet

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019

Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019 Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner Gitte Nomanni April 2019 1 Introduktion Problem Hvert år starter ca. 56.000 børn i 0. klasse.

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed

Konkrete værktøjer til den gode modtagelse. dgi.dk. Tag godt imod. dgi.dk/abcmentalsundhed Konkrete værktøjer til den gode modtagelse 1 Tag godt imod /abcmentalsundhed 2 Tag godt imod 3 Konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet Redskaberne her er til dig, der er ansvarlig for

Læs mere

Madkundskab Fælles Mål

Madkundskab Fælles Mål Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2018

GUIDE Udskrevet: 2018 GUIDE Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner Udskrevet: 2018 Indhold Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner...................... 3 2 Guide

Læs mere

MADSPILD hos dig og din familie

MADSPILD hos dig og din familie T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Rådgiverens guide til omlægningstjek

Rådgiverens guide til omlægningstjek Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Onsdag den 15.maj 2013 kl På lærerværelset..

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Onsdag den 15.maj 2013 kl På lærerværelset.. 1. Godkendelse af referat Godkendt med rettelsen om at Tommy ikke var til mødet sidste gang pga lockout. 2. Godkendelse af dagsorden Der tilføjes et punkt 6: Sundhed (alle punkter herefter rykkes ned)

Læs mere

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1) Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

Supermarkedsbesøg Supplement til Bliv klar til turen i supermarkedet

Supermarkedsbesøg Supplement til Bliv klar til turen i supermarkedet Supermarkedsbesøg Supplement til Bliv klar til turen i supermarkedet Introduktion Supermarkedsbesøget er et supplement til undervisningsmaterialet om indkøb i supermarkedet, som du finder på indkoeb.taenk.dk.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Skraldebanden - Smider du affald i din by?

Skraldebanden - Smider du affald i din by? Skraldebanden - Smider du affald i din by? Lærervejledning for 0.-2. klasses forløb Skraldebanden Smider du affald i din by? Skolen ta r Skraldets forløb til 0.-2. klasse giver de yngste elever en begyndende

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse

Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse 2017 AARHUS TECH Halmstadgade 6 8200 Aarhus N Tlf. 8937 3533 mail@aarhustech.dk EAN 5798000554221 Kontakt: Trine Bendix Jacobsen Tlf. 8937

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Velkommen til Nøddekrattets vuggestue Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen Vores telefonnummer er 43 35 32 35 Vores hjemmeside er www.detgroenneomraade.htk.dk/afdelingerne I denne folder kan

Læs mere

Forældretilfredshedsundersøgelse 2013

Forældretilfredshedsundersøgelse 2013 Page 1 of 6 Forældretilfredshedsundersøgelse 2013 Skrevet af BU Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole Meget tilfreds 61 svar 19% Tilfreds 196 svar 62% Hverken utilfreds eller tilfreds 34 svar

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden Ubberud Skole Mad- og måltidspolitik Sund mad i skoletiden Pjecen er udarbejdet af skolebestyrelsen 2016 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? At spise sund mad og at være mæt styrker børnenes koncentration

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Mærkning Til læreren Didaktisk model Temaet mærkning relateres her hovedsagelig til dimensionen råvarer og produkter, idet der lægges vægt på, at eleverne får kendskab til forskellige mærker på

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD LÆRERVEJLEDNING Udarbejdet af Hanne Birkum ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD INDHOLD Formål med læremidlet Fagrelatering Læremidlets opbygning og anvendelse Læremidlets anvendelse i madkundskab Fælles Mål Overvejelser

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner Udskrevet: 2019 Indhold Rekruttering af unge frivillige på skoler og uddannelsesinstitutioner...................... 3 2 Guide

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma

Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Markedsføring af dansk oksekød kan producenten tjene flere penge" v. Karsten Borrisholt, Varechef i Irma Naturligvis kan producenten det!!! Hvis han har det til salg, som kunden efterspørger Har han det?????

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Lærervejledning. Udarbejdet af:

Lærervejledning. Udarbejdet af: Lærervejledning Udarbejdet af: Anne Kræmmer Henriksen (A130083) Julie Fisker (A130246) Maria Mygind Larsen (A130135) Nina Bang Mølbjerg Jørgensen (A130112) Indholdsfortegnelse Introduktion til læremidlet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Personlig hygiejne og rengøring FAKTA 4:1 Personlig hygiejne og rengøring Det er nødvendigt med en god personlig hygiejne og en god hygiejne i køkkenet, når du laver mad. Det er især vigtigt at vaske hænder

Læs mere

Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015

Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015 Projekt Newsgerrige børn Gentofte Centralbibliotek 11. december 2015 Undersøgelser viser at ca. 40% af børn der har set Ultra Nyt er nysgerrige efter at vide mere efter en udsendelse DR Medieforskning

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man

Læs mere

INVIDO BUSINESS ACADEMY

INVIDO BUSINESS ACADEMY INVIDO BUSINESS ACADEMY FORMÅLET MED INVIDOS TALENTUDVIKLINGSMILJØ 1 Studerende Studerende opnår erhvervserfaring og bliver klar til at møde de krav, som arbejdsmarkedet stiller 2 Virksomheder Virksomheder

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Uddannelse & Job klasse

Uddannelse & Job klasse Uddannelse & Job 4. 6. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug på mellemtrinnet Uddannelse og job på mellemtrinnet

Læs mere

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018

INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

Supermarkedsbesøg Supplement til undervisningsmateriale om indkøbssituationen

Supermarkedsbesøg Supplement til undervisningsmateriale om indkøbssituationen Supermarkedsbesøg Supplement til undervisningsmateriale om indkøbssituationen Introduktion Supermarkedsbesøget er et supplement til undervisningsmaterialet om indkøb i supermarkedet, som du finder på indkoeb-gf1.taenk.dk.

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

SanseSlottets Kost og måltids politik

SanseSlottets Kost og måltids politik SanseSlottets Kost og måltids politik Revideret juni 2015 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café...

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23

ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE 2015/04/23 ET STUDIE AF IMPLEMENTERINGEN HVORDAN STYRKES IMPLEMENTERINGEN AF SPROGINTERVENTIONERNE AGENDA Kort opsummering: Hvad ved vi om implementeringsmiljøets betydning for sproginterventionernes gennemførelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår

Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår Fokusfag 6. og 7. kl. Skoleår 2018-19 Vision Vi ønsker at skabe et læringsrum som giver eleverne mulighed for at skabe, eksperimentere, improvisere og blive tilpas forstyrret, for her igennem at fremme

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by

Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Lærervejledning til 7.-10. klasse Affaldsudfordringen Innovative løsninger til fremtidens by Gennem Skolen ta r Skraldets forløb Affaldsudfordringen

Læs mere

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE - 2018 LÆRING og TRIVSEL Frokostmåltid i daginstitutioner Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014

UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 UD OVER RAMPEN! KURSUSFORLØB FOR ILDSJÆLE HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2. DECEMBER 2014 PROGRAM Velkomst og dagens program Elevatorpitch præsentation Fra idé til realisering, del 1 - oplæg Projektskabelon, del

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut

Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over

Læs mere

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 3 Materialet er udarbejdet af Madkulturen

Læs mere

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken

Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Materialet er udarbejdet af Madkulturen med bidrag fra madkundskabslærere i Roskilde kommune.

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer

Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer

Læs mere

Guide til klasseobservationer

Guide til klasseobservationer Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide

Læs mere