Sund og usund skam og skyld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund og usund skam og skyld"

Transkript

1 Sund og usund skam og skyld Skyld og skam er to begreber jeg har været og er meget optaget af. Enkeltvis og sammen. Skyld: Jeg har gjort noget forkert. Skam: Jeg er forkert. Det er de to gængse definitioner og jeg må indrømme, at den sidste, definitionen af skammen ikke er god nok for mig. Det kan aldrig være sundt at opleve sig som forkert. Som udgangspunkt mener jeg, at alle følelser og fornemmelser er sunde, og kun ved en eller anden mistolkning en uheldig eller direkte forkert sammenkædning dannes en usund gestalt. Der opstår et neurotisk et usundt mønster, hvor skam eller skyld eller begge dele, bliver et kors, der skal bæres, også når adfærden er helt sædvanlig og acceptabel for omgivelserne. For mig kan skyld og skam således være både en sund og en usund reaktion. Den sunde skyld og skam Det er ikke så svært at se, at skyld har fokus på handlingen medens skam har fokus på personen, men derudover er det ikke så nemt at adskille de to former for reaktioner. Jeg tror det tydeligst kommer frem i graden af reaktion. I tankeløshed lægger jeg en bog jeg har lånt fra mig på stolen ude i haven. Jeg går ind og glemmer alt om bogen, indtil jeg ser det styrtregner, og selv om jeg skynder mig, er bogen temmelig miserabel, da jeg skal aflevere den igen. Det er min fejl min skyld min tankeløshed, at bogen ser ud som den gør, og om nødvendigt må jeg så købe en ny bog til min udlånsmand. Der er ikke så meget at snakke om, jeg undskylder min tankeløshed, og måske er det ikke nok, og jeg må til pengepungen, inden jeg får min udlånsmand til at acceptere min mangel på omtanke eller rettere konsekvenserne af min mangel på omtanke. Der vil næppe være nogen skam i mig over min mangel på omtanke. Skaden kan genoprettes, jeg tilkendegiver, at det er min skyld, at bogen ser ud som den gør, og jeg tilbyder at købe en ny bog til ham. Skylden har hér en sund funktion. Det vil være hensigtsmæssigt, om jeg ændrede adfærd og en anden gang var mere opmærksom på ikke at efterlade en bog, jeg oven i købet har lånt, liggende ude i det ustabile danske sommervejr. Ulejligheden med at tørre bogen, ubehaget ved at indrømme, at jeg havde været tankeløs, risikoen for at jeg nu blev afskåret fra at låne en bog en anden gang, og endelig det økonomiske tab jeg risikerede at få ved at skulle købe en ny bog, er de negative konsekvenser forbundet til skylden, og som jeg alle fremover slipper for, ved at ændre adfærd. Jeg sidder til et middagsselskab af de finere, alle er vi klædt på til den særlige anledning og der er dækket op med værtsfolkenes fineste sølvtøj. Sølvtøj magen til det jeg selv har arvet fra tante Mary. Desværre mangler jeg en kniv for at kunne dække op til 12 personer og jeg kan ikke købe en sådan kniv, for dette bestik har været ude af produktion i mange årtier. Nu starter der en uhyggelig proces i mig. Jeg ved jo godt, det ikke er ok at stjæle, men mine værtsfolk er meget velhavende, vi er 28 til bords, og snart får jeg fortalt mig selv, at de næppe vil opdage, hvis jeg, når jeg forlader bordet, lader en af knivene falde ned i lommen. Der er ikke langt fra tanke til handling, og da værtinden siger velbekomme forsvinder en af knivene ned i min lomme. Der lyder et skrig fra værtinden. Han stjal en af vore knive, næsten råber hun ud i rummet og peger samtidig på mig. 1

2 Alle vender sig om mod mig, først overraskede så vrede, synes jeg. Selv bliver jeg grebet af panik og et voldsomt fysisk ubehag, jeg har lyst til at synke ned i et sort hul i jorden, mit indre er kaotisk, jeg føler mig værdiløs og uværdig til at være i dette selskab af hæderlige mennesker, nøgen og forsvarsløs står jeg, afsløret som et uhæderligt menneske, der har misbrugt andres tillid. Jeg er opdaget og afsløret for hele selskabet. Hele situationen kan ikke blive mere forfærdelig for mig og jeg ved, at jeg aldrig mere bliver inviteret til dette hjem eller for den sags skyld hjem til andre i dette selskab, der alle var vidne til min foragtfulde handling. Jeg er i dyb skam. Skammens styrke og ekstreme ubehag er af en sådan karakter, at jeg aldrig ønsker at genopleve en sådan situation. Jeg vil ændre adfærd. I forhold til de mennesker, der oplevede min skammelige handling, er det for sent. Hér er jeg udelukket fra det gode selskab, men måske vil de ikke snakke om det til andre, er mit lønlige håb, eller de vil fortælle, at jeg desværre ikke var ved mine fulde fem dén aften og så måske give mig en ny chance. Selv vil jeg aldrig fortælle denne historie. Jeg må både huske og glemme den. Skammen har her en adfærdsregulerende funktion. Hvis vi vil undgå den, må vi bevæge os indenfor de rammer, der er accepterede i den sociale gruppe og i det samfund vi lever i. Elementerne forud for sund skam er således en handling (eller undladelse) af en betydelig nærmest uundskyldelig grovhed. Personen selv er klar over, at det han gør (eller ikke gør) er både forkert og uacceptabelt for ham selv og for gruppen og endelig opdagelseselementet han er afsløret. Konsekvenserne af en sådan handling kan meget vel være en udelukkelse fra gruppen eller fra samfundet. Skammen har et element mere i sig. Værtinden skammer sig også. Hun har inviteret mig. Det er hendes ansvar at gæsterne skal opleve denne ydmygende situation. Min skam er også hendes skam. Hun retter sin vrede mod mig og på den måde begrænses skamoplevelsen for hende. Gæsterne går også i skam. Hvor pinligt, tænk at jeg skal opleve noget sådant det havde jeg sandelig nok kunnet være foruden denne hyggelige middag er nu helt spoleret, tænker gæsterne og retter vreden mod mig og måske værtinden, der jo ærligt talt havde været noget sløset med, hvem hun bragte sammen til dette selskab. Den bedste beskyttelse mod denne skam er at undlade at være i selskab med denne gemene tyveknægt og måske også lige at sikre sig, hvem der nu bliver inviteret med næste gang, der kaldes til gæstebud fra dette hjem. Forælder påvirker deres børn, både direkte og indirekte. Forældre ønsker for deres børn, at de skal kunne bevare det tilhørsforhold, de selv har til en bestemt gruppe og til det samfund, de selv kommer fra/lever i. Alt sammen naturligvis under den forudsætning, at forældrene ser det som noget værdifuldt og vigtigt at bevare dette tilhørsforhold. I Danmark er der både uskrevne og skrevne regler, der sikre tilhørsforholdet til vores samfund. Inden for de forskellige sociale lag er der ligeledes regler for, hvordan man opfører sig, hvis man vil bevare tilhørsforholdet til det pågældende sociale miljø. Spiser man med kniv og gaffel og hverken prutter eller bøvser ved bordet, indgår dette som en vigtig del af opdragelsen. Forældrene ved, at en ung mand eller kvinde, der ubesværet spiser med fingrene, hvor kniv og gaffel er foreskrevet, eller som prutter og bøvser under måltidet, ikke bliver inviteret igen han/hun udelukkes fra det gode selskab, med alt hvad det betyder af manglende sociale kontakter, støtte, råd og vejledning en vigtig del af sikkerhedsnettet forsvinder. Forældrene starter med at vise børnene, hvordan de skal gøre. En betydelig tålmodighed udvises. Fortsætter barnet med sin uhensigtsmæssige adfærd, kommer der milde tilrettevisninger. Barnet ved nu godt, hvad forældrene ønsker, men af en eller anden grund fortsætter barnet med den 2

3 påtalte adfærd. Måden at opføre sig på, véd barnet godt er forkert, men barnet fortsætter. Forældrene irettesætter nu barnet med nogen vrede. Det bliver tydeligere for barnet, at denne måde at opføre sig på ikke accepteres af forældrene. Forældrene skærper tonen, måske begynder de at vise afsky for barnets opførsel. Jeg kan ikke lide dig, når du gør sådan noget er signalet. Måske begynder forældrene at skamme sig over barnets opførsel. Hvad vil andre tænke (om mig som forældre), hvis de så hvordan han/hun opfører sig lige nu. Bare tanken kan få vreden frem i mange forældre. Forældrene ønsker jo også selv at forblive i gruppen, og barnets opførsel kan risikere at smitte af på deres eget tilhørsforhold. Nu bliver det farligt for barnet. Fars og mors kærlighed er på spil og fortsætter barnet sin uacceptable opførsel bliver skammen den ultimative opdragelsesfaktor på dette konkrete område, for at opnå en ændret adfærd. Kort sagt. Barnet véd, at det gør noget, der er forkert. Barnet véd, at handlingen er uacceptabel og endelig, barnet bliver afsløret. Al dette udløser denne ekstreme fornemmelse af ubehag, værende værdiløs, afsløret, nøgen og forsvarsløs, kaotisk med ønsket om at afbryde kontakten til omverden. Selv om det er ubehageligt er det ikke farligt barnet behøver ikke at gå og være bange for pludselig at blive overmandet af skam. Barnet har jo en handling eller undladelse at holde sig til. Jeg skal lade være, eller jeg skal gøre noget bestemt for at undgå denne voldsomme fornemmelse, skammen er. Jeg tror de fleste forældre vil skamme sig, hvis de bliver kaldt ned på den lokale politistation for at hente et af deres teenagebørn, efter pågældende er blevet pågrebet i at stjæle fra en butik. Skammen vil som regel udløse vrede mod barnet, og hvis barnet ikke allerede er i skam over sin handling, politiets og butikspersonalets fordømmende ord og blikke, så vil forældrenes skammen ud, forhåbentlig få barnet på andre tanker, inden det går rent galt. Man kan sige, at forældrene støtter barnet i at gå hele kontaktcirklen igennem. Kontaktcirklens enkelte elementer (impuls registrering orientering mobilisering handling kontakt mæt tilbagetrækning nyorientering) gennemløbes uden at blive afbrudt, hvilket er forudsætningen for at nå frem til nyorienteringspunktet, hvor den nye adfærd skabes. Lad mig tage eksemplet med tyveriet af kniven. Impulsen er kniven. Jeg registrerer, at jeg har lyst til at tage en kniv, der ikke tilhører mig. Jeg orienterer mig i selskabet, værtsfolkene er rige, der er mange knive og alle gæsterne og værtsfolkene er optaget af at underholde hinanden. Jeg mobiliserer min energi, spænder musklerne og skal til at række ud efter kniven. Handlingen er, at jeg tager kniven og putter den i lommen. Nu sker katastrofen. Værtinden skriger, jeg registrerer det, orienterer mig mod hende og indser, at jeg er opdaget, jeg forsøger at lægge kniven tilbage, men opgiver, jeg er nu i kontakt med min skam denne forfærdelige og kaotiske tilstand. Kniven tages fra mig, og medens jeg har blikket slået ned og bøjet hoved, vises jeg bort. Da jeg kommer hjem, er jeg faldet til ro. Jeg ved, at jeg aldrig mere skal bringe mig i en sådan situation. Jeg har revurderet mit handlingsmønster og fundet en ny måde at gebærde mig på. Skammen har haft sin positive virkning. Min påstand er, at skammens primære og sunde funktion, er at sikre pågældendes tilhørsforhold til den gruppe og det samfund, han eller hun ønsker at forblive i. Undertiden ser jeg, at skam forklares ved en uheldig eksponering af personen, og det er rigtigt, at situationer, hvor personen får en form for negativ opmærksomhed ofte udløser skam. 3

4 Lad mig give nogle eksempler. Jeg kommer til et selskab i en påklædning, der tydeligt viser, at der er noget jeg har misforstået enten er er jeg alt for flot klædt på, eller også er jeg mødt op i afslappet sportstøj, hvor smoking er forventet. Alle ser min misforståelse og jeg skammer mig. Eller hvad med situationen, hvor jeg møder op uden en gave til værtinden, der har fødselsdag som den eneste. Eller at sige til en smuk kvinde, at jeg bestemt også føler mig tiltrukket af hende, for så at opdage, at der er tale om en misforståelse hun føler sig bestemt ikke tiltrukket af mig. Skammen kan også udløses af en uheldig eksponering af et menneske, man er forbundet til som familiemedlem eller i et kærlighedsforhold. Ægtemanden, der i fuldskab rejser sig op og holder en pinlig tale for værtinden. Hustruen kikker ned i bordet, rød i hovedet og flov. De andre gæster har medlidenhed med hende, synd at hun er gift med sådan et fjols, tænker de. Hvis hun derimod ler skamløst af hans pinlige og platte vittigheder, ja, så mødes hun med vrede. Dét par skal ikke inviteres en anden gang. Moderen, der flirter med datterens teenagevenner. Både datter og venner synes, det er pinligt, og de skal sikkert ikke hjem hos hende en anden gang. Faderen, der kommer i fængsel, bliver nærmest tabu at snakke om. Tænk hvis man opdager det så udelukkes familien fra det gode selskab. Omgivelsernes reaktion er meget afhængig af forseelsens karakter og skambærerens adfærd. Det er nærmest altid nødvendigt, at den der bærer skammen meget tydeligt må vise, at han/hun er ked af situationen og på den måde overbeviser omgivelserne om, at denne situation ikke opstår igen. Det bedste er, hvis omgivelserne samtidig får den opfattelse, at det hele er en fejltagelse. Er disse to betingelser til stede, vil reaktionen næsten altid være overbærenhed og ofte fulgt op med en bemærkning om, at det hele jo ikke er så slemt, eller at det nok skal gå alt samme alligevel. Formålet er at fortælle pågældende, at du stadig accepteres du er stadig med i gruppen. Hvis skambæreren eller man skulle måske sige, den omgivelserne forventede gik i skam ikke på nogen måde sender signaler, der kan tolkes som skam, ja, så er risikoen for en negativ reaktion til stede. Det her vil jeg ikke finde mig i eller nu kan det være nok ham vil jeg ikke se mere. Udelukkelsen er overhængende. Usund skam og skyld En kontaktcirkel, der afbrydes efterlader personen i en tilstand af uro og ubehag, en øvfornemmelse, hvis styrke er afhængig af, hvad det er for en afbrydelse, og hvordan afbrydelsen finder sted. Personen søger at gøre kontaktcirklen færdig søger at nå punktet mæt og lader det sig ikke gøre, har vi en uafsluttet gestalt, der kan komme til at rumstere i tiden fremover, såfremt der er energi nok i hændelsen. Rumstere er måske ikke det helt rigtige ord, for uafsluttede gestalter af en vis betydning vil medføre, at personen skaber nye situationer, hvor det bliver muligt at afslutte den uafsluttede gestalt. Betingelsen er selvfølgelig, at personen ikke afbryder kontaktcirklen, således at punkterne mæt tilbagetrækning nyorientering bliver nået. Forudsætningen for at gå kontaktcirklen igennem er, at de enkelte elementer i skamoplevelsen er tydelige for personen. Der skal således være en handling (eller undladelse) af en betydelig og uacceptabel grovhed, personen skal være klar over at handlingen er af en sådan karakter og endelig skal der være tale om en afsløring dvs. andre opdager denne skammelige handling. Hvis et eller flere elementer mangler vil skammen ikke udløses eller kontaktcirklen kunne afsluttes. 4

5 Stjæler jeg i en butik, hvor indehaveren ser mit tyveri gennem et spejl, men beslutter sig til ikke at sige noget, ja, så vil jeg ikke skamme mig, når jeg møder ham i døren og siger farvel. Afsløringen er uden for min opmærksomhed impulsen mangler. En kineser på besøg i Danmark tænker måske ikke over, at det at bøvse kan vække vrede og foragt og måske udelukke ham fra det gode selskab. Hans bøvsen bliver mødt med en mild overraskelse ved bordet, gæsterne er klar over, at her er en gæst med andre sædvaner. Han tilhører ikke den bestemte sociale gruppe han er på besøg, behøver ikke at ændre adfærd, og det er ikke nødvendigt med en stærk reaktion fra omgivelserne. Hans handling er ikke tilstrækkeligt grov, og han er ikke selv klar over, at han overtræder den almindelige bordskikskodeks og skammen udebliver. Selv om skambetingelserne er til stede, er det ingen garanti for, at hele kontaktcirklen gennemleves og punktet reorganisering af handlingsmønstret opnås. Der er mange måder at afbryde kontaktcirklen på, projektionen, retroflektionen og deflektionen er nok de almindeligste. Det er almindelig antaget, at selv små børn kan opleve skam og det lille barn, der vedvarende ikke mødes på sine fundamentale behov som f. eks. kærlig omsorg og pleje, en kærlig og varm kontakt med en eller begge forældre, udviser en adfærd, der umiskendeligt ligner skam. Et behov, der ikke bliver mødt opfattes af barnet som et forkert behov, og introjektionen er: jeg er forkert og herfra udløses skamoplevelsen. Det lille barn har ikke andre muligheder, en projektion mors reaktion er forkert ligger meget senere i barnets udvikling. Voldsomme og ydmygende oplevelser som f. eks. seksuelt misbrug, prygl, vanrøgt, grove fysiske og psykiske krænkelser, udløser altid skamoplevelser, ofte startende med, det var min egen skyld, jeg kunne bare have ladet være med.. etc. til skammen over ikke at kunne passe bedre på sig selv og beskytte sig mod krænkeren. Børn, der i opvæksten mødes med afstraffelse og misbilligelse af en betydelig styrke og gentagelse, uden at ane, hvad det er de har gjort, der gør forældrene så vrede, vil gå ind i skamoplevelsen uden at have det afgørende punkt med nemlig klarhed over handlingens foragtelige karakter. De ved med andre ord ikke, hvad det er, de skal undgå for ikke at gå i skam en anden gang. Det lille barn, der ikke mødes på sine fundamentale behov har hverken evnen eller muligheden for at gennemleve en sund gestaltdannelse omkring sin skamoplevelse. Tilbage bliver, at barnet ikke har nogen anelsen om, hvornår denne voldsomme og meget ubehagelige fornemmelse kommer over dem næste gang. Der er ingen handling eller undladelse at referere til. Det eneste barnet ved er, at det er barnet selv, der udløser omgivelsernes misbilligelse, men hvornår eller hvorfor misbilligelsen kommer, aner barnet intet om. Barnet ved én ting. Jeg er afsløret, de har opdaget hvor forfærdelig jeg er, at jeg er værdiløs, forkert og ikke god nok. Hér er ingen vej fra kaos til ro over en ny måde at reagere på. Barnet sidder fast i forestillingen om ikke at være god nok. Et værre helvede kan man vist ikke forestille sig. Barnet må beskytte sig mod skammen på anden vis. Nogle børn vælger at krybe langs muren dvs. ikke på nogen måde få opmærksomhed fra omgivelserne, altid gå med på det der bliver sagt, aldrig være imod, altid være stille og artig. Det siger sig selv, at denne overlevelsesstrategi, hvis den vælges tidligt i barndommen, kan få voldsomme følger for udviklingen af personligheden. Andre vælger den stik modsatte strategi, hvilket er at lukke af for skamoplevelsen. At blive skamløse. Udtrykket at være skamløs er i sociale sammenhænge et stærkt nedsættende udtryk om et andet menneske. Hér kan man forvente sig alt fra ubehagelige udsagn til en frastødende adfærd. Det er med andre ord et menneske, man skal holde sig fra. Også denne overlevelsesstrategi kan få voldsomme følger for udviklingen af barnets personlighed. I begrebet skamløshed ligger også en deflektion af omgivelsernes reaktion, hvor de går i skam, bliver vrede og forkastende over den skamløses adfærd. 5

6 Deflektionen kan også være modsat, nemlig ikke helt at se, ikke helt at høre egne udsagn, handlinger og reaktioner. Der bliver ikke noget at tage ansvaret for og derfor er der ingen grund til at skamme sig. Projektionen er også et virksomt forsvar. Det var du selv ude om eller du kunne jo bare have passet dig selv eller det var jeg nødt til at gøre fordi han. Variationerne er mangfoldige og fælles for dem alle er, at skammen lægges uden for personen selv ofte med det resultat, at den der får projektionen blive vred. Uafsluttede gestalter har det med at dukke op igen og igen. Bliver de behandlet som de plejer dvs. afbrudt så kommer de igen og igen. Uanset hvor meget jeg prøver at skjule min skam, min oplevelse af, at der må være noget helt galt med mig, vil situationer bringe mig i kontakt med skammen. Det interessante er, at det ofte er mig selv, der skaber disse situationer og på denne måde giver mig selv en mulighed for at gennemleve hele kontaktcirklen og nå mæthedspunktet og derfra tilbagetrækning af skammen. Problemet er, at jeg uden opmærksomhed gør det, jeg også gjorde som barn, nemlig afbryder kontaktcirklen for undgå at mærke skammen. Lad mig give et eksempel. Min far benyttede enhver lejlighed til at gøre mig dum, klodset og hjælpeløs med et stykke værktøj. Jeg skammede mig over min umulige måde at håndtere en hammer, en skruetrækker, en høvl eller endnu værre en boremaskine på. Ofte er jeg lusket op fra værkstedet, med min fars fordømmende udsagn i nakken. Jeg vidste godt, jeg var et fjols, jeg måtte bare prøve at skjule det. Som voksen bragte jeg mig i situationer, hvor brugen af værktøj blev ganske naturlig og altid med det resultat, at jeg blev bekræftet i min umulighed. Den erkendelse oplevelsen af at være umulig skammen over ikke at kunne håndtere et simpelt stykke værktøj nåede aldrig hele kontaktcirklen rundt. Jeg vidste jo jeg var umulig, og det gjaldt om at få overstået den ubehagelige fornemmelse hurtigst muligt var min indstilling. Jeg forstod bare ikke, hvorfor jeg igen og igen bragte mig i situationer, hvor jeg blev bekræftet i min umulighed. I terapi fik jeg hjælp til at se introjektionen: Erik, du kan ikke håndtere et stykke værktøj og Erik, du er et fjols. Jeg valgte nu bevidst at fremprovokere skammen ved at skulle samle et skab fra IKEA. Skamoplevelsen lå først idet jeg ikke kunne få brugsanvisning, værktøj og materialer til at hænge sammen og da jeg var blevet længe nok i denne ubehagelige fornemmelse af uduelighed og selvforagt, kom vreden og bagefter sorgen. Det var en befrielse. Nu kom turen til en gradvis forståelse af anvendelsen af værktøj og brugsanvisning. Der blev svedt en del i et par timer, men så stod skabet der også ikke det flotte skab jeg havde set i udstillingen, men det stod der, og det var samlet af mig, det var langt fra perfekt det svarede til mine evner og det var ok. Jeg er stadig ikke den bedste til det med værktøj, men jeg er ikke et fjols. Det er rar erkendelse. Forandringens paradoks er også i denne sammenhæng både tydelig og vigtig. Den terapeutiske proces En af mine klienter kom til mig fordi hun var utilfreds med, at hun slog sin lille datter. Efter at have overbevist mig om, at der ikke var tale om fysisk afstraffelse af en sådan karakter, at det var noget jeg skulle orientere de sociale myndigheder om, gik vi i gang med terapien. Jeg var på starttidspunktet meget opmærksom på min egen reaktion, da jeg i min egen barndom har oplevet prygl og lussinger i et sådan omfang, at jeg både væmmes og bliver vred og aggressiv, når jeg hører om børn, der bliver slået. Den første time var ikke nem. Klienten fortalte om, hvordan hun kom træt hjem 6

7 fra et arbejde, hvor alle krævede noget af hende i samtlige timer på jobbet. Hun var alene med et barn på 6 år, og hun orkede ikke at læse højt, lege eller bare at give barnet lidt opmærksomhed. Hun ønskede mest af alt bare at kunne tage en lur inden der skulle laves aftensmad, ryddes op, vaskes tøj, lægges i seng osv. Den lille blev næsten altid nærmest umulig at være sammen med, hun larmede, hun græd, hun blev kontrær og ofte ville hun hverken spise eller sove. Moderen udpenslede en hverdag uden meget overskud og under stort pres. Næsten hver dag skete det, at min klient pludselig fik nok af barnets måde at være på og så faldt der brænde ned, som hun sagde. Udtrykket dækkede over en endefuld, måske en eller flere lussinger, isolation på værelset, i seng uden godnathistorie og et godnatkys. Som jeg husker terapien var vi rundt om mange temaer, men skyld og skam var ikke blandt dem. Min klient syntes nok, at hun skulle reagere anderledes, men på den anden side som hun sagde var ungen jo umulig og hun selv havde sine gode grunde til at være træt og uoplagt. Min supervisor rådede mig til at rumme og støtte hende i sin proces og så se, hvad der ville ske hen ad vejen. Næste terapitime var for mig om muligt mere ubehagelig end den første. Den tredje time var godt i gang, da jeg havde hørt nok og besluttede mig til at sige til hende, hvordan det var for mig at sidde og høre på hendes undskyldninger for at behandle sit barn så dårligt. Jeg var vred, jeg syntes hun behandlede sit barn på en måde, der var under al kritik og jeg skammede mig over, at jeg ikke var dygtig nok til at få standset denne skammelige opførsel fra en voksen mod et barn. Mit udbrud fik min klient til at fare sammen, og derefter bryde ud i en voldsom gråd. Hovedet var sænket, blikket slået ned og hun lignede en person, der ønskede at være alle mulige andre steder end i terapirummet. Efter nogen tid fik hun fremstammet, at hun skammede sig så forfærdeligt, hun var en dårlig moder, der ikke kunne møde sit barn i barnets behov, og hun udsatte sit barn for overgreb på tidspunkter, hvor barnet mest af alt trængte til kærlig omsorg og pleje. Da gråden var stoppet og min klient igen var i stand til at se op, fortalte hun mig, at hun havde ventet på mit udbrud allerede fra den første dag. For første gang i terapien, syntes hun, hun havde en god kontakt med mig og hun fortalte ret afklaret, at nu måtte dette mønster brydes. Væk var alle forklaringerne, væk var undskyldningerne, klienten havde åbenbart reorganiseret sin adfærd. De efterfølgende timer bekræftede min opfattelse, klienten var gået hele kontaktcirklen igennem indtil punktet mæt tilbagetrækning reorganisering var nået. Min klient vidste godt, at det var helt uacceptabelt at slå et barn på 6 år, hun holdt det hemmeligt, dvs. ønskede ikke at blive afsløret, før hun selv valgte at fortælle mig det, som sin terapeut formentlig vel vidende, at jeg har tavshedspligt. Afsløringen blev ikke mødt med fordømmelse og selv havde hun endnu for meget modstand på handlingernes fordømmende karakter til, at det var muligt for hende at gå hele kontaktcirklen igennem. Kontakten blev afbrudt før kontakt gennem undskyldninger og bortforklaringer. Min vrede, min skam ja, nærmest min foragt fik aktiveret hendes skam, der jo i dette tilfælde var sund, og hun blev i skammen uden afbrydelser til hun fik reorganiseret sin adfærd. Min rolle var den yderst ubehagelige, at aktivere hendes sunde skam og så om nødvendigt støtte hende i at blive i skammen til fornemmelsen havde trukket sig tilbage, og der blev givet plads for noget nyt. Jeg er i dag glad for min supervisors råd om at blive og så se, hvad der sker. Måske mente hun også, se, hvad der sker med mig. Heldigvis havde jeg fået skabt et så trygt rum for min klient inden mit vredesudbrud, at hun turde blive i skammen sammen med mig indtil skammen trak sig tilbage. 7

8 Den neurotiske skam viser sig naturligvis ofte i terapirummet. Sætninger som jeg er ikke god nok eller jeg er ikke værd at elske dækker over det samme nemlig, der er noget galt med mig noget fundamentalt galt, som jeg søger at skjule og som vil betyde hvis du opdager det at du sikkert ikke kan lide mig mere. Hvad der udløser skammen kan være meget forskelligt. Jeg har oplevet mange skamreaktioner efter en proces, hvor erindringen om forældrenes adfærd i en bestemt situation har udløst stor vrede efterfulgt af skyld og skam over at have udleveret forældrene. De har gjort så meget for mig, og nu sidder jeg her og beklager mig underforstået jeg utaknemlige barn. Man kan næsten høre forældrene og opleve, hvordan opdragelsen har været styret af skam og skyld. Det-havdemor-sandelig-ikke-ventet-af-dig-opdragelse, der kan få børn til hvad som helst for at undgå mors bebrejdende og anklagende stemme, der tydeligt siger du er ikke ok, som du er og mor kan ikke lide dig. Skamreaktioner kan også udløses af en pludselig afsløring, som klienten ganske vist selv afslører, men som alligevel er for meget, forstået på den måde, at klienten skammer sig over, at det er sket. Seksuelt misbrug er et typisk eksempel her tænker jeg på ofret, men også en afsløring af en frivillig abort afsløret for arbejdskollegaer, som vi så for nogle år siden i tv, kan udløse skam. Terapeuten må blive sammen med klienten også selv om denne ønsker at afbryde kontakten, som det var tilfældet med tv-indslaget for at støtte til kontaktcirklens fulde gennemløb. Sætninger som det skal du ikke skamme dig over eller tilsvarende er helt udelukket. Sætningens konsekvens er, at klienten aldrig når til mæthedspunktet og i øvrigt er de mere et udtryk for terapeutens egen ubearbejdede skam, der skal afbrydes end en terapeutisk omsorg. Neurotisk skam dvs. skam, hvor der ikke er nogen handling eller undladelse at referere til giver ofte anledning til at søge en forklaring. Hvorfor har jeg det sådan, når der dog er så meget i mit liv, der er lykkedes, lyder spørgsmålet. Jeg kan jo se, at jeg er dygtig og dog synes jeg ikke, at jeg er god nok. Det er min erfaring at forandringens paradoks først når jeg er den jeg er, sker forandringen kræver ganske meget mod og forståelse for situationen. Jeg går i terapien ned i barndommen og finder de begivenheder eller udsagn, der direkte refererer til barnets manglende evne til at se forældrenes fejl og mangler og i stedet har vendt det mod sig selv. Det er mig der ikke er ok ikke mor. Når dette punkt opnås kommer modet og forståelsen og evnen til at blive i skammen når den dukker op igen. Opmærksomhed på hvornår og hvordan jeg afbryder kontaktcirklen og muligheden for at gøre noget andet. Skammen er som energi meget voldsom og kontaktcirklen gennemleves meget hurtigt, under den forudsætning, at man kan blive i det og skammen som en neurotisk følgesvend lægges bag klienten i den konkrete type episode. Erik B. Smith København d. 28 oktober Må ikke kopieres uden samtykke og kildeangivelse. 8

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 14

Julemandens arv. Kapitel 14 Kapitel 14 Bogen var en form for dagbog der strakte sig meget langt bagud i historien. Den var håndskrevet, og det var tydeligt at det var Julemanden der havde skrevet om sine mange oplevelser. Han undrede

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere