Sund og usund skam og skyld

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund og usund skam og skyld"

Transkript

1 Sund og usund skam og skyld Skyld og skam er to begreber jeg har været og er meget optaget af. Enkeltvis og sammen. Skyld: Jeg har gjort noget forkert. Skam: Jeg er forkert. Det er de to gængse definitioner og jeg må indrømme, at den sidste, definitionen af skammen ikke er god nok for mig. Det kan aldrig være sundt at opleve sig som forkert. Som udgangspunkt mener jeg, at alle følelser og fornemmelser er sunde, og kun ved en eller anden mistolkning en uheldig eller direkte forkert sammenkædning dannes en usund gestalt. Der opstår et neurotisk et usundt mønster, hvor skam eller skyld eller begge dele, bliver et kors, der skal bæres, også når adfærden er helt sædvanlig og acceptabel for omgivelserne. For mig kan skyld og skam således være både en sund og en usund reaktion. Den sunde skyld og skam Det er ikke så svært at se, at skyld har fokus på handlingen medens skam har fokus på personen, men derudover er det ikke så nemt at adskille de to former for reaktioner. Jeg tror det tydeligst kommer frem i graden af reaktion. I tankeløshed lægger jeg en bog jeg har lånt fra mig på stolen ude i haven. Jeg går ind og glemmer alt om bogen, indtil jeg ser det styrtregner, og selv om jeg skynder mig, er bogen temmelig miserabel, da jeg skal aflevere den igen. Det er min fejl min skyld min tankeløshed, at bogen ser ud som den gør, og om nødvendigt må jeg så købe en ny bog til min udlånsmand. Der er ikke så meget at snakke om, jeg undskylder min tankeløshed, og måske er det ikke nok, og jeg må til pengepungen, inden jeg får min udlånsmand til at acceptere min mangel på omtanke eller rettere konsekvenserne af min mangel på omtanke. Der vil næppe være nogen skam i mig over min mangel på omtanke. Skaden kan genoprettes, jeg tilkendegiver, at det er min skyld, at bogen ser ud som den gør, og jeg tilbyder at købe en ny bog til ham. Skylden har hér en sund funktion. Det vil være hensigtsmæssigt, om jeg ændrede adfærd og en anden gang var mere opmærksom på ikke at efterlade en bog, jeg oven i købet har lånt, liggende ude i det ustabile danske sommervejr. Ulejligheden med at tørre bogen, ubehaget ved at indrømme, at jeg havde været tankeløs, risikoen for at jeg nu blev afskåret fra at låne en bog en anden gang, og endelig det økonomiske tab jeg risikerede at få ved at skulle købe en ny bog, er de negative konsekvenser forbundet til skylden, og som jeg alle fremover slipper for, ved at ændre adfærd. Jeg sidder til et middagsselskab af de finere, alle er vi klædt på til den særlige anledning og der er dækket op med værtsfolkenes fineste sølvtøj. Sølvtøj magen til det jeg selv har arvet fra tante Mary. Desværre mangler jeg en kniv for at kunne dække op til 12 personer og jeg kan ikke købe en sådan kniv, for dette bestik har været ude af produktion i mange årtier. Nu starter der en uhyggelig proces i mig. Jeg ved jo godt, det ikke er ok at stjæle, men mine værtsfolk er meget velhavende, vi er 28 til bords, og snart får jeg fortalt mig selv, at de næppe vil opdage, hvis jeg, når jeg forlader bordet, lader en af knivene falde ned i lommen. Der er ikke langt fra tanke til handling, og da værtinden siger velbekomme forsvinder en af knivene ned i min lomme. Der lyder et skrig fra værtinden. Han stjal en af vore knive, næsten råber hun ud i rummet og peger samtidig på mig. 1

2 Alle vender sig om mod mig, først overraskede så vrede, synes jeg. Selv bliver jeg grebet af panik og et voldsomt fysisk ubehag, jeg har lyst til at synke ned i et sort hul i jorden, mit indre er kaotisk, jeg føler mig værdiløs og uværdig til at være i dette selskab af hæderlige mennesker, nøgen og forsvarsløs står jeg, afsløret som et uhæderligt menneske, der har misbrugt andres tillid. Jeg er opdaget og afsløret for hele selskabet. Hele situationen kan ikke blive mere forfærdelig for mig og jeg ved, at jeg aldrig mere bliver inviteret til dette hjem eller for den sags skyld hjem til andre i dette selskab, der alle var vidne til min foragtfulde handling. Jeg er i dyb skam. Skammens styrke og ekstreme ubehag er af en sådan karakter, at jeg aldrig ønsker at genopleve en sådan situation. Jeg vil ændre adfærd. I forhold til de mennesker, der oplevede min skammelige handling, er det for sent. Hér er jeg udelukket fra det gode selskab, men måske vil de ikke snakke om det til andre, er mit lønlige håb, eller de vil fortælle, at jeg desværre ikke var ved mine fulde fem dén aften og så måske give mig en ny chance. Selv vil jeg aldrig fortælle denne historie. Jeg må både huske og glemme den. Skammen har her en adfærdsregulerende funktion. Hvis vi vil undgå den, må vi bevæge os indenfor de rammer, der er accepterede i den sociale gruppe og i det samfund vi lever i. Elementerne forud for sund skam er således en handling (eller undladelse) af en betydelig nærmest uundskyldelig grovhed. Personen selv er klar over, at det han gør (eller ikke gør) er både forkert og uacceptabelt for ham selv og for gruppen og endelig opdagelseselementet han er afsløret. Konsekvenserne af en sådan handling kan meget vel være en udelukkelse fra gruppen eller fra samfundet. Skammen har et element mere i sig. Værtinden skammer sig også. Hun har inviteret mig. Det er hendes ansvar at gæsterne skal opleve denne ydmygende situation. Min skam er også hendes skam. Hun retter sin vrede mod mig og på den måde begrænses skamoplevelsen for hende. Gæsterne går også i skam. Hvor pinligt, tænk at jeg skal opleve noget sådant det havde jeg sandelig nok kunnet være foruden denne hyggelige middag er nu helt spoleret, tænker gæsterne og retter vreden mod mig og måske værtinden, der jo ærligt talt havde været noget sløset med, hvem hun bragte sammen til dette selskab. Den bedste beskyttelse mod denne skam er at undlade at være i selskab med denne gemene tyveknægt og måske også lige at sikre sig, hvem der nu bliver inviteret med næste gang, der kaldes til gæstebud fra dette hjem. Forælder påvirker deres børn, både direkte og indirekte. Forældre ønsker for deres børn, at de skal kunne bevare det tilhørsforhold, de selv har til en bestemt gruppe og til det samfund, de selv kommer fra/lever i. Alt sammen naturligvis under den forudsætning, at forældrene ser det som noget værdifuldt og vigtigt at bevare dette tilhørsforhold. I Danmark er der både uskrevne og skrevne regler, der sikre tilhørsforholdet til vores samfund. Inden for de forskellige sociale lag er der ligeledes regler for, hvordan man opfører sig, hvis man vil bevare tilhørsforholdet til det pågældende sociale miljø. Spiser man med kniv og gaffel og hverken prutter eller bøvser ved bordet, indgår dette som en vigtig del af opdragelsen. Forældrene ved, at en ung mand eller kvinde, der ubesværet spiser med fingrene, hvor kniv og gaffel er foreskrevet, eller som prutter og bøvser under måltidet, ikke bliver inviteret igen han/hun udelukkes fra det gode selskab, med alt hvad det betyder af manglende sociale kontakter, støtte, råd og vejledning en vigtig del af sikkerhedsnettet forsvinder. Forældrene starter med at vise børnene, hvordan de skal gøre. En betydelig tålmodighed udvises. Fortsætter barnet med sin uhensigtsmæssige adfærd, kommer der milde tilrettevisninger. Barnet ved nu godt, hvad forældrene ønsker, men af en eller anden grund fortsætter barnet med den 2

3 påtalte adfærd. Måden at opføre sig på, véd barnet godt er forkert, men barnet fortsætter. Forældrene irettesætter nu barnet med nogen vrede. Det bliver tydeligere for barnet, at denne måde at opføre sig på ikke accepteres af forældrene. Forældrene skærper tonen, måske begynder de at vise afsky for barnets opførsel. Jeg kan ikke lide dig, når du gør sådan noget er signalet. Måske begynder forældrene at skamme sig over barnets opførsel. Hvad vil andre tænke (om mig som forældre), hvis de så hvordan han/hun opfører sig lige nu. Bare tanken kan få vreden frem i mange forældre. Forældrene ønsker jo også selv at forblive i gruppen, og barnets opførsel kan risikere at smitte af på deres eget tilhørsforhold. Nu bliver det farligt for barnet. Fars og mors kærlighed er på spil og fortsætter barnet sin uacceptable opførsel bliver skammen den ultimative opdragelsesfaktor på dette konkrete område, for at opnå en ændret adfærd. Kort sagt. Barnet véd, at det gør noget, der er forkert. Barnet véd, at handlingen er uacceptabel og endelig, barnet bliver afsløret. Al dette udløser denne ekstreme fornemmelse af ubehag, værende værdiløs, afsløret, nøgen og forsvarsløs, kaotisk med ønsket om at afbryde kontakten til omverden. Selv om det er ubehageligt er det ikke farligt barnet behøver ikke at gå og være bange for pludselig at blive overmandet af skam. Barnet har jo en handling eller undladelse at holde sig til. Jeg skal lade være, eller jeg skal gøre noget bestemt for at undgå denne voldsomme fornemmelse, skammen er. Jeg tror de fleste forældre vil skamme sig, hvis de bliver kaldt ned på den lokale politistation for at hente et af deres teenagebørn, efter pågældende er blevet pågrebet i at stjæle fra en butik. Skammen vil som regel udløse vrede mod barnet, og hvis barnet ikke allerede er i skam over sin handling, politiets og butikspersonalets fordømmende ord og blikke, så vil forældrenes skammen ud, forhåbentlig få barnet på andre tanker, inden det går rent galt. Man kan sige, at forældrene støtter barnet i at gå hele kontaktcirklen igennem. Kontaktcirklens enkelte elementer (impuls registrering orientering mobilisering handling kontakt mæt tilbagetrækning nyorientering) gennemløbes uden at blive afbrudt, hvilket er forudsætningen for at nå frem til nyorienteringspunktet, hvor den nye adfærd skabes. Lad mig tage eksemplet med tyveriet af kniven. Impulsen er kniven. Jeg registrerer, at jeg har lyst til at tage en kniv, der ikke tilhører mig. Jeg orienterer mig i selskabet, værtsfolkene er rige, der er mange knive og alle gæsterne og værtsfolkene er optaget af at underholde hinanden. Jeg mobiliserer min energi, spænder musklerne og skal til at række ud efter kniven. Handlingen er, at jeg tager kniven og putter den i lommen. Nu sker katastrofen. Værtinden skriger, jeg registrerer det, orienterer mig mod hende og indser, at jeg er opdaget, jeg forsøger at lægge kniven tilbage, men opgiver, jeg er nu i kontakt med min skam denne forfærdelige og kaotiske tilstand. Kniven tages fra mig, og medens jeg har blikket slået ned og bøjet hoved, vises jeg bort. Da jeg kommer hjem, er jeg faldet til ro. Jeg ved, at jeg aldrig mere skal bringe mig i en sådan situation. Jeg har revurderet mit handlingsmønster og fundet en ny måde at gebærde mig på. Skammen har haft sin positive virkning. Min påstand er, at skammens primære og sunde funktion, er at sikre pågældendes tilhørsforhold til den gruppe og det samfund, han eller hun ønsker at forblive i. Undertiden ser jeg, at skam forklares ved en uheldig eksponering af personen, og det er rigtigt, at situationer, hvor personen får en form for negativ opmærksomhed ofte udløser skam. 3

4 Lad mig give nogle eksempler. Jeg kommer til et selskab i en påklædning, der tydeligt viser, at der er noget jeg har misforstået enten er er jeg alt for flot klædt på, eller også er jeg mødt op i afslappet sportstøj, hvor smoking er forventet. Alle ser min misforståelse og jeg skammer mig. Eller hvad med situationen, hvor jeg møder op uden en gave til værtinden, der har fødselsdag som den eneste. Eller at sige til en smuk kvinde, at jeg bestemt også føler mig tiltrukket af hende, for så at opdage, at der er tale om en misforståelse hun føler sig bestemt ikke tiltrukket af mig. Skammen kan også udløses af en uheldig eksponering af et menneske, man er forbundet til som familiemedlem eller i et kærlighedsforhold. Ægtemanden, der i fuldskab rejser sig op og holder en pinlig tale for værtinden. Hustruen kikker ned i bordet, rød i hovedet og flov. De andre gæster har medlidenhed med hende, synd at hun er gift med sådan et fjols, tænker de. Hvis hun derimod ler skamløst af hans pinlige og platte vittigheder, ja, så mødes hun med vrede. Dét par skal ikke inviteres en anden gang. Moderen, der flirter med datterens teenagevenner. Både datter og venner synes, det er pinligt, og de skal sikkert ikke hjem hos hende en anden gang. Faderen, der kommer i fængsel, bliver nærmest tabu at snakke om. Tænk hvis man opdager det så udelukkes familien fra det gode selskab. Omgivelsernes reaktion er meget afhængig af forseelsens karakter og skambærerens adfærd. Det er nærmest altid nødvendigt, at den der bærer skammen meget tydeligt må vise, at han/hun er ked af situationen og på den måde overbeviser omgivelserne om, at denne situation ikke opstår igen. Det bedste er, hvis omgivelserne samtidig får den opfattelse, at det hele er en fejltagelse. Er disse to betingelser til stede, vil reaktionen næsten altid være overbærenhed og ofte fulgt op med en bemærkning om, at det hele jo ikke er så slemt, eller at det nok skal gå alt samme alligevel. Formålet er at fortælle pågældende, at du stadig accepteres du er stadig med i gruppen. Hvis skambæreren eller man skulle måske sige, den omgivelserne forventede gik i skam ikke på nogen måde sender signaler, der kan tolkes som skam, ja, så er risikoen for en negativ reaktion til stede. Det her vil jeg ikke finde mig i eller nu kan det være nok ham vil jeg ikke se mere. Udelukkelsen er overhængende. Usund skam og skyld En kontaktcirkel, der afbrydes efterlader personen i en tilstand af uro og ubehag, en øvfornemmelse, hvis styrke er afhængig af, hvad det er for en afbrydelse, og hvordan afbrydelsen finder sted. Personen søger at gøre kontaktcirklen færdig søger at nå punktet mæt og lader det sig ikke gøre, har vi en uafsluttet gestalt, der kan komme til at rumstere i tiden fremover, såfremt der er energi nok i hændelsen. Rumstere er måske ikke det helt rigtige ord, for uafsluttede gestalter af en vis betydning vil medføre, at personen skaber nye situationer, hvor det bliver muligt at afslutte den uafsluttede gestalt. Betingelsen er selvfølgelig, at personen ikke afbryder kontaktcirklen, således at punkterne mæt tilbagetrækning nyorientering bliver nået. Forudsætningen for at gå kontaktcirklen igennem er, at de enkelte elementer i skamoplevelsen er tydelige for personen. Der skal således være en handling (eller undladelse) af en betydelig og uacceptabel grovhed, personen skal være klar over at handlingen er af en sådan karakter og endelig skal der være tale om en afsløring dvs. andre opdager denne skammelige handling. Hvis et eller flere elementer mangler vil skammen ikke udløses eller kontaktcirklen kunne afsluttes. 4

5 Stjæler jeg i en butik, hvor indehaveren ser mit tyveri gennem et spejl, men beslutter sig til ikke at sige noget, ja, så vil jeg ikke skamme mig, når jeg møder ham i døren og siger farvel. Afsløringen er uden for min opmærksomhed impulsen mangler. En kineser på besøg i Danmark tænker måske ikke over, at det at bøvse kan vække vrede og foragt og måske udelukke ham fra det gode selskab. Hans bøvsen bliver mødt med en mild overraskelse ved bordet, gæsterne er klar over, at her er en gæst med andre sædvaner. Han tilhører ikke den bestemte sociale gruppe han er på besøg, behøver ikke at ændre adfærd, og det er ikke nødvendigt med en stærk reaktion fra omgivelserne. Hans handling er ikke tilstrækkeligt grov, og han er ikke selv klar over, at han overtræder den almindelige bordskikskodeks og skammen udebliver. Selv om skambetingelserne er til stede, er det ingen garanti for, at hele kontaktcirklen gennemleves og punktet reorganisering af handlingsmønstret opnås. Der er mange måder at afbryde kontaktcirklen på, projektionen, retroflektionen og deflektionen er nok de almindeligste. Det er almindelig antaget, at selv små børn kan opleve skam og det lille barn, der vedvarende ikke mødes på sine fundamentale behov som f. eks. kærlig omsorg og pleje, en kærlig og varm kontakt med en eller begge forældre, udviser en adfærd, der umiskendeligt ligner skam. Et behov, der ikke bliver mødt opfattes af barnet som et forkert behov, og introjektionen er: jeg er forkert og herfra udløses skamoplevelsen. Det lille barn har ikke andre muligheder, en projektion mors reaktion er forkert ligger meget senere i barnets udvikling. Voldsomme og ydmygende oplevelser som f. eks. seksuelt misbrug, prygl, vanrøgt, grove fysiske og psykiske krænkelser, udløser altid skamoplevelser, ofte startende med, det var min egen skyld, jeg kunne bare have ladet være med.. etc. til skammen over ikke at kunne passe bedre på sig selv og beskytte sig mod krænkeren. Børn, der i opvæksten mødes med afstraffelse og misbilligelse af en betydelig styrke og gentagelse, uden at ane, hvad det er de har gjort, der gør forældrene så vrede, vil gå ind i skamoplevelsen uden at have det afgørende punkt med nemlig klarhed over handlingens foragtelige karakter. De ved med andre ord ikke, hvad det er, de skal undgå for ikke at gå i skam en anden gang. Det lille barn, der ikke mødes på sine fundamentale behov har hverken evnen eller muligheden for at gennemleve en sund gestaltdannelse omkring sin skamoplevelse. Tilbage bliver, at barnet ikke har nogen anelsen om, hvornår denne voldsomme og meget ubehagelige fornemmelse kommer over dem næste gang. Der er ingen handling eller undladelse at referere til. Det eneste barnet ved er, at det er barnet selv, der udløser omgivelsernes misbilligelse, men hvornår eller hvorfor misbilligelsen kommer, aner barnet intet om. Barnet ved én ting. Jeg er afsløret, de har opdaget hvor forfærdelig jeg er, at jeg er værdiløs, forkert og ikke god nok. Hér er ingen vej fra kaos til ro over en ny måde at reagere på. Barnet sidder fast i forestillingen om ikke at være god nok. Et værre helvede kan man vist ikke forestille sig. Barnet må beskytte sig mod skammen på anden vis. Nogle børn vælger at krybe langs muren dvs. ikke på nogen måde få opmærksomhed fra omgivelserne, altid gå med på det der bliver sagt, aldrig være imod, altid være stille og artig. Det siger sig selv, at denne overlevelsesstrategi, hvis den vælges tidligt i barndommen, kan få voldsomme følger for udviklingen af personligheden. Andre vælger den stik modsatte strategi, hvilket er at lukke af for skamoplevelsen. At blive skamløse. Udtrykket at være skamløs er i sociale sammenhænge et stærkt nedsættende udtryk om et andet menneske. Hér kan man forvente sig alt fra ubehagelige udsagn til en frastødende adfærd. Det er med andre ord et menneske, man skal holde sig fra. Også denne overlevelsesstrategi kan få voldsomme følger for udviklingen af barnets personlighed. I begrebet skamløshed ligger også en deflektion af omgivelsernes reaktion, hvor de går i skam, bliver vrede og forkastende over den skamløses adfærd. 5

6 Deflektionen kan også være modsat, nemlig ikke helt at se, ikke helt at høre egne udsagn, handlinger og reaktioner. Der bliver ikke noget at tage ansvaret for og derfor er der ingen grund til at skamme sig. Projektionen er også et virksomt forsvar. Det var du selv ude om eller du kunne jo bare have passet dig selv eller det var jeg nødt til at gøre fordi han. Variationerne er mangfoldige og fælles for dem alle er, at skammen lægges uden for personen selv ofte med det resultat, at den der får projektionen blive vred. Uafsluttede gestalter har det med at dukke op igen og igen. Bliver de behandlet som de plejer dvs. afbrudt så kommer de igen og igen. Uanset hvor meget jeg prøver at skjule min skam, min oplevelse af, at der må være noget helt galt med mig, vil situationer bringe mig i kontakt med skammen. Det interessante er, at det ofte er mig selv, der skaber disse situationer og på denne måde giver mig selv en mulighed for at gennemleve hele kontaktcirklen og nå mæthedspunktet og derfra tilbagetrækning af skammen. Problemet er, at jeg uden opmærksomhed gør det, jeg også gjorde som barn, nemlig afbryder kontaktcirklen for undgå at mærke skammen. Lad mig give et eksempel. Min far benyttede enhver lejlighed til at gøre mig dum, klodset og hjælpeløs med et stykke værktøj. Jeg skammede mig over min umulige måde at håndtere en hammer, en skruetrækker, en høvl eller endnu værre en boremaskine på. Ofte er jeg lusket op fra værkstedet, med min fars fordømmende udsagn i nakken. Jeg vidste godt, jeg var et fjols, jeg måtte bare prøve at skjule det. Som voksen bragte jeg mig i situationer, hvor brugen af værktøj blev ganske naturlig og altid med det resultat, at jeg blev bekræftet i min umulighed. Den erkendelse oplevelsen af at være umulig skammen over ikke at kunne håndtere et simpelt stykke værktøj nåede aldrig hele kontaktcirklen rundt. Jeg vidste jo jeg var umulig, og det gjaldt om at få overstået den ubehagelige fornemmelse hurtigst muligt var min indstilling. Jeg forstod bare ikke, hvorfor jeg igen og igen bragte mig i situationer, hvor jeg blev bekræftet i min umulighed. I terapi fik jeg hjælp til at se introjektionen: Erik, du kan ikke håndtere et stykke værktøj og Erik, du er et fjols. Jeg valgte nu bevidst at fremprovokere skammen ved at skulle samle et skab fra IKEA. Skamoplevelsen lå først idet jeg ikke kunne få brugsanvisning, værktøj og materialer til at hænge sammen og da jeg var blevet længe nok i denne ubehagelige fornemmelse af uduelighed og selvforagt, kom vreden og bagefter sorgen. Det var en befrielse. Nu kom turen til en gradvis forståelse af anvendelsen af værktøj og brugsanvisning. Der blev svedt en del i et par timer, men så stod skabet der også ikke det flotte skab jeg havde set i udstillingen, men det stod der, og det var samlet af mig, det var langt fra perfekt det svarede til mine evner og det var ok. Jeg er stadig ikke den bedste til det med værktøj, men jeg er ikke et fjols. Det er rar erkendelse. Forandringens paradoks er også i denne sammenhæng både tydelig og vigtig. Den terapeutiske proces En af mine klienter kom til mig fordi hun var utilfreds med, at hun slog sin lille datter. Efter at have overbevist mig om, at der ikke var tale om fysisk afstraffelse af en sådan karakter, at det var noget jeg skulle orientere de sociale myndigheder om, gik vi i gang med terapien. Jeg var på starttidspunktet meget opmærksom på min egen reaktion, da jeg i min egen barndom har oplevet prygl og lussinger i et sådan omfang, at jeg både væmmes og bliver vred og aggressiv, når jeg hører om børn, der bliver slået. Den første time var ikke nem. Klienten fortalte om, hvordan hun kom træt hjem 6

7 fra et arbejde, hvor alle krævede noget af hende i samtlige timer på jobbet. Hun var alene med et barn på 6 år, og hun orkede ikke at læse højt, lege eller bare at give barnet lidt opmærksomhed. Hun ønskede mest af alt bare at kunne tage en lur inden der skulle laves aftensmad, ryddes op, vaskes tøj, lægges i seng osv. Den lille blev næsten altid nærmest umulig at være sammen med, hun larmede, hun græd, hun blev kontrær og ofte ville hun hverken spise eller sove. Moderen udpenslede en hverdag uden meget overskud og under stort pres. Næsten hver dag skete det, at min klient pludselig fik nok af barnets måde at være på og så faldt der brænde ned, som hun sagde. Udtrykket dækkede over en endefuld, måske en eller flere lussinger, isolation på værelset, i seng uden godnathistorie og et godnatkys. Som jeg husker terapien var vi rundt om mange temaer, men skyld og skam var ikke blandt dem. Min klient syntes nok, at hun skulle reagere anderledes, men på den anden side som hun sagde var ungen jo umulig og hun selv havde sine gode grunde til at være træt og uoplagt. Min supervisor rådede mig til at rumme og støtte hende i sin proces og så se, hvad der ville ske hen ad vejen. Næste terapitime var for mig om muligt mere ubehagelig end den første. Den tredje time var godt i gang, da jeg havde hørt nok og besluttede mig til at sige til hende, hvordan det var for mig at sidde og høre på hendes undskyldninger for at behandle sit barn så dårligt. Jeg var vred, jeg syntes hun behandlede sit barn på en måde, der var under al kritik og jeg skammede mig over, at jeg ikke var dygtig nok til at få standset denne skammelige opførsel fra en voksen mod et barn. Mit udbrud fik min klient til at fare sammen, og derefter bryde ud i en voldsom gråd. Hovedet var sænket, blikket slået ned og hun lignede en person, der ønskede at være alle mulige andre steder end i terapirummet. Efter nogen tid fik hun fremstammet, at hun skammede sig så forfærdeligt, hun var en dårlig moder, der ikke kunne møde sit barn i barnets behov, og hun udsatte sit barn for overgreb på tidspunkter, hvor barnet mest af alt trængte til kærlig omsorg og pleje. Da gråden var stoppet og min klient igen var i stand til at se op, fortalte hun mig, at hun havde ventet på mit udbrud allerede fra den første dag. For første gang i terapien, syntes hun, hun havde en god kontakt med mig og hun fortalte ret afklaret, at nu måtte dette mønster brydes. Væk var alle forklaringerne, væk var undskyldningerne, klienten havde åbenbart reorganiseret sin adfærd. De efterfølgende timer bekræftede min opfattelse, klienten var gået hele kontaktcirklen igennem indtil punktet mæt tilbagetrækning reorganisering var nået. Min klient vidste godt, at det var helt uacceptabelt at slå et barn på 6 år, hun holdt det hemmeligt, dvs. ønskede ikke at blive afsløret, før hun selv valgte at fortælle mig det, som sin terapeut formentlig vel vidende, at jeg har tavshedspligt. Afsløringen blev ikke mødt med fordømmelse og selv havde hun endnu for meget modstand på handlingernes fordømmende karakter til, at det var muligt for hende at gå hele kontaktcirklen igennem. Kontakten blev afbrudt før kontakt gennem undskyldninger og bortforklaringer. Min vrede, min skam ja, nærmest min foragt fik aktiveret hendes skam, der jo i dette tilfælde var sund, og hun blev i skammen uden afbrydelser til hun fik reorganiseret sin adfærd. Min rolle var den yderst ubehagelige, at aktivere hendes sunde skam og så om nødvendigt støtte hende i at blive i skammen til fornemmelsen havde trukket sig tilbage, og der blev givet plads for noget nyt. Jeg er i dag glad for min supervisors råd om at blive og så se, hvad der sker. Måske mente hun også, se, hvad der sker med mig. Heldigvis havde jeg fået skabt et så trygt rum for min klient inden mit vredesudbrud, at hun turde blive i skammen sammen med mig indtil skammen trak sig tilbage. 7

8 Den neurotiske skam viser sig naturligvis ofte i terapirummet. Sætninger som jeg er ikke god nok eller jeg er ikke værd at elske dækker over det samme nemlig, der er noget galt med mig noget fundamentalt galt, som jeg søger at skjule og som vil betyde hvis du opdager det at du sikkert ikke kan lide mig mere. Hvad der udløser skammen kan være meget forskelligt. Jeg har oplevet mange skamreaktioner efter en proces, hvor erindringen om forældrenes adfærd i en bestemt situation har udløst stor vrede efterfulgt af skyld og skam over at have udleveret forældrene. De har gjort så meget for mig, og nu sidder jeg her og beklager mig underforstået jeg utaknemlige barn. Man kan næsten høre forældrene og opleve, hvordan opdragelsen har været styret af skam og skyld. Det-havdemor-sandelig-ikke-ventet-af-dig-opdragelse, der kan få børn til hvad som helst for at undgå mors bebrejdende og anklagende stemme, der tydeligt siger du er ikke ok, som du er og mor kan ikke lide dig. Skamreaktioner kan også udløses af en pludselig afsløring, som klienten ganske vist selv afslører, men som alligevel er for meget, forstået på den måde, at klienten skammer sig over, at det er sket. Seksuelt misbrug er et typisk eksempel her tænker jeg på ofret, men også en afsløring af en frivillig abort afsløret for arbejdskollegaer, som vi så for nogle år siden i tv, kan udløse skam. Terapeuten må blive sammen med klienten også selv om denne ønsker at afbryde kontakten, som det var tilfældet med tv-indslaget for at støtte til kontaktcirklens fulde gennemløb. Sætninger som det skal du ikke skamme dig over eller tilsvarende er helt udelukket. Sætningens konsekvens er, at klienten aldrig når til mæthedspunktet og i øvrigt er de mere et udtryk for terapeutens egen ubearbejdede skam, der skal afbrydes end en terapeutisk omsorg. Neurotisk skam dvs. skam, hvor der ikke er nogen handling eller undladelse at referere til giver ofte anledning til at søge en forklaring. Hvorfor har jeg det sådan, når der dog er så meget i mit liv, der er lykkedes, lyder spørgsmålet. Jeg kan jo se, at jeg er dygtig og dog synes jeg ikke, at jeg er god nok. Det er min erfaring at forandringens paradoks først når jeg er den jeg er, sker forandringen kræver ganske meget mod og forståelse for situationen. Jeg går i terapien ned i barndommen og finder de begivenheder eller udsagn, der direkte refererer til barnets manglende evne til at se forældrenes fejl og mangler og i stedet har vendt det mod sig selv. Det er mig der ikke er ok ikke mor. Når dette punkt opnås kommer modet og forståelsen og evnen til at blive i skammen når den dukker op igen. Opmærksomhed på hvornår og hvordan jeg afbryder kontaktcirklen og muligheden for at gøre noget andet. Skammen er som energi meget voldsom og kontaktcirklen gennemleves meget hurtigt, under den forudsætning, at man kan blive i det og skammen som en neurotisk følgesvend lægges bag klienten i den konkrete type episode. Erik B. Smith København d. 28 oktober Må ikke kopieres uden samtykke og kildeangivelse. 8

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet

Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet Hjælp dit barn med at gå i børnehave. og videre i livet På opfordring vil vi som børnehave hermed give vores bud på, hvordan du bedst støtter dit barn i sit børnehaveliv og ruster det i videre forløb.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve..

Hvilke særheder har du? Stabilitet er? Jeg er alene fordi... Fordele ved din singlestatus. Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Hvilke særheder har du? Jeg er alene fordi... Hvis du bliver kæreste med mig vil du opleve.. Manden er jægeren... eller? Hvordan/hvornår afviser du en date og hvordan føles det? Hvor mange må man date

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere