Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter"

Transkript

1 (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter 1. Introduktion Indfasning af LCR-kravet og udfasning af nugældende danske likviditetskrav i Del 1: Vurdering af instituttets likviditetsmæssige kompleksitet A: Hvad er likviditetsrisiko B: Indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet C: Typiske kendetegn for simple og komplekse pengeinstitutter D: Typiske kendetegn for komplekse realkreditinstitutter Del 2: Operationelle krav til instituttets likviditetsrisikostyring E: Likviditetspolitikken F: Governance G: Likviditetsstresstest H: Fundingplan I: Beredskabsplan J: Aktivbehæftelse JK: Forretningsgange Bilag 1: LCR-kravets udformning og opmærksomhedspunkter ved LCR-indberetning Introduktion Denne vejledning om risikostyring på likviditetsområdet er rettet mod penge- og realkreditinstitutternes risikostyring på likviditetsområdet. Traditionelt har likviditetstilsynet fokuseret på pengeinstitutterne, men da både penge- og realkreditinstitutter med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsititutter og investeringsselskaber (CRR) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) omfattes af samme regulering på likviditets- området med bl.a. LCR-likviditetskravet, er denne vejledning rettet mod både penge- og realkreditinstitut- terne. RDet vil dog være sådan, at realkreditinstitutter vil dog kunnekan se bort fra de emner, der ikke er relevante for institutterne som følge af forretningsmodellen. EksempelvisFx vil det ikke være relevant for realkreditinstitutter at analysere på indlånsvariable. Vejledningen er baseret på de kvantitative lovkrav for pengeinstitutters kreditinstitutters likviditet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (herefter benævnt CRR), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter 1

2 (herefter benævnt den delegerede forordning om LCR-forordningen), 152 og 153 i lov om finan- siel virksomhed, de likviditetsrelaterede pejlemærker i Ttilsynsdiamanterne for henholdsvishhv. pengeinstitutter hhv.og og real- kreditinstitutter ogsamt kravene i bilag 4 om likviditetsrisici i bekendtgørelse nr af 9. december 2014 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., herunder især kravene bilag 4 om likviditetsrisici. (herefter ledelsesbekendtgørelsen), der træderådte i kraft den 31. december Kravene i ledelsesbekendtgørelsens bilag 4 i ovennævnte bekendtgørelse har fået en mere principbaseret udformning end tidligere for at sikre, at der i de enkelte institutter fokuseres på instituttets faktiske likviditetsrisici og eksponeringer, fremfor en tjekliste som alle virksomheder skal igennem uanset likviditetsrisikoomfang. Dette udmøntes bl.a. i proportionalitetsprincippet i bilag 4, pkt. 2punkt 2, der udover at relatere til instituttets størrelse og kompleksitet generelt, som det generelle proportionalitetsprincip i 2 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., også relaterer til instituttets likviditetsmæssige kompleksitet og risici. Denne vejledning forklarer hvilke kriterier, Finanstilsynet lægger til grund for vurderingen af, om et institut er likviditetsmæssigt komplekst eller ej samt og giver eksempler på, hvordan proportionalitetsprincippet kan anvendes i praksis. Institutterne skal vurdere, om der er andre forhold end de i vejledningen nævnte, som instituttet skal tage højde for ved tilrettelæggelsen af risikostyringen på likviditetsområdet. Vejledningen vil løbende blive revideret, bl.a. når de nye europæiske likviditetskrav (fx LCR) træder i kraft.vejledningen er inddelt i 2 hovedafsnit. I vejledningens første del introduceres likviditetsrisiko kort. Herefter præsenteres en række nøgletal, der indgår i Finanstilsynets vurdering af, om et institut er likviditetsmæssigt komplekst eller ej, og om instituttet har høj eller lav likviditetsrisiko. Der vises også nogle eksempler på institutter med en likviditetsmæssig simpel henholdsvishv. kompleks struktur. I den anden del af vejledningen vil det blive beskrevet, hvordan de operationelle krav til likviditetsrisikostyringen i bilag 4 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. kan kombineres med vurderingen af likviditetsmæssig kom- pleksitet og risiko. Generelt gælder det, at Finanstilsynet stiller flere krav til risikostyringen på likviditetsområdet til institutter med en kompleks likviditetsprofil og høj likviditetsrisiko end til institutter med en simpel likviditetsprofil og lav likviditetsrisiko. For realkreditinstitutter, der finansierer sig ved obligationsudstedelse efter lovgivningens bestemmelser herom, vil nogle af indikatorerne nævnt i denne vejledning ikke være relevante, og instituttet kan se bort fra dem ved vurderingen af instituttets likviditetsmæssige kompleksitet og risiko. Indfasning af LCR-kravet og udfasning af nugældende danske likviditetskrav i Indfasning af LCR-kravet og delvis udfasning af 152 og 153 i lov om finansiel virksomhed LCR-kravet er defineret i LCR-forordningen. I henhold til såvel LCR-forordningen som reglerne i CRR, indfases LCR-kravet fra 1. oktober Kravet indfases gradvist med 60 pct. 1. oktober 2015, 70 pct. 1. januar 2016, 80 pct. 1. januar 2017 og 100 pct. 1. januar For systemisk vigtige institutter (SIFI er) gælder en opfyldelse af LCR-kravet på 100 pct. allerede fra 1. oktober Likviditetskravene i medfør af 152, stk. 1-3, og 153, stk. 1-2, i lov om finansiel virksomhed forventes udfaset pr. 31. december 2016 (omtales i det følgende som undtagelse fra kravene i 152 og 153 i lov om finansiel virksomhed). Det vil sige, at likviditetskravene om 152 overdækning for pengeinstitutter og placeringskravet for realkreditinstitutter i likvide aktiver svarende til 60 pct. af realkreditinstituttets 2

3 basiskapital vil blive udfaset 1. Lovprocessen med ændring af lov om finansiel virksomhed er igangsat og ventes vedtaget inden udgangen af Fra 1. oktober 2015 og indtil 31. december 2016 vil pengeinstitutterne således være underlagt to overlappende likviditetsdækningskrav, 152-kravet og LCR-kravet. Det er Finanstilsynets forventning, at institutterne bibeholder den nuværende risikostyring på likviditetsområdet baseret på 152-kravet indtil udgangen af 2016, og at institutterne samtidigt tilpasser risikostyringen til LCR-kravet. Ved overgangen til LCR-kravet skal institutterne sikre sig, at risikostyringen på likviditetsområdet opretholdes på minimum samme niveau som den hidtidige risikostyring på likviditetsområdet. Institutterne skal være opmærksomme på, at muligheden for at fastsætte likviditetskrav i medfør af 152, stk. 4, og 153, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed bibeholdes, idet disse bestemmelser implementerer artikel 105 i CRD IV. Finanstilsynet kan derfor fortsat fastsætte yderligere specifikke likviditetskrav til individuelle penge- og realkreditinstitutter eller til en gruppe af penge- og realkreditinstitutter. Undtagelsesmulighed fra 152 og 153 i perioden 1. oktober december 2016 Et institut kan søge om at blive undtaget fra kravene i 152 og 153 i lov om finansiel virksomhed i perioden 1. oktober 2015 til 31. december 2016, såfremt instituttet beviseligt kan opfylde kravet om at holde en LCR på mindst 100 pct. Undtagelse fra kravene i 152 og 153 i lov om finansiel virksomhed sker efter ansøgning til Finanstilsynet og en ny bekendtgørelse herom vil blive udstedt i 2. halvår Herefter kan institutter, der måtte ønske det, søge om undtagelse. Institutter, der påtænker at søge om undtagelse fra de nugældende danske likviditetskrav, bør kontakte Finanstilsynet, inden ansøgningen indsendes. Baggrunden herfor er, at den nye bekendtgørelse indeholder en række krav til den dokumentation, institutterne skal vedlægge ansøgningen. Institutterne skal være opmærksomme på, at Finanstilsynet både forventer en række detaljerede oplysninger om instituttets specifikke LCR-opgørelse og oplysninger om, hvordan instituttet har tilpasset sin risikostyring til LCRkravet. Et institut kan altså ikke søge om undtagelse, hvis det alene kan holde en LCR-kravet på mindst 100 pct., men ikke har tilpasset politikker, forretningsgange, intern rapportering mv. til LCR-kravet. Institutter, der ikke ønsker undtagelse fra kravene i 152 og 153-kravene før udgangen af 2016, skal blot fortsætte deres nuværende interne og eksterne rapportering om 152 og 153 og den interne tilpasning til LCR-kravet. Finanstilsynet vil som led i såvel den løbende overvågning ud fra bl.a. rapporteringer og som led i inspektioner fortsat have fokus på alle institutters tilpasning af risikostyringen til LCR-kravet. Del 1: Vurdering af instituttets likviditetsmæssige kompleksitet og risiko I denne første del af vejledningen gives først en kort introduktion til likviditetsrisiko. Herefter præsenteres en række nøgletal, der indgår i Finanstilsynets vurdering af, om et institut er likviditetsmæssigt komplekst eller ej og om instituttet har høj eller lav likviditetsrisiko. Der vises også nogle eksempler på institutter med en likviditetsmæssig simpel hhv. kompleks struktur. I den anden del af vejledningen vil det blive beskrevet, hvordan de operationelle krav til likviditetsrisiko- styringen i ledelsesbekendtgørelsens bilag 4 kan kombineres med vurderingen af likviditetsmæssig kom- pleksitet og risiko. Generelt gælder det, at Finanstilsynet stiller flere krav til risikostyringen på likviditets- området til institutter med en kompleks likviditetsprofil og høj likviditetsrisiko end til institutter med en simpel likviditetsprofil og lav likviditetsrisiko. For realkreditinstitutter, der finansierer sig ved obligationsudstedelse efter lovgivningens bestemmelser herom, vil nogle af indikatorerne nævnt i det følgende ikke være relevante, og instituttet kan se bort fra dem ved vurderingen af instituttets likviditetsmæssige kompleksitet og risiko. 3

4 A. Hvad er likviditetsrisiko? En central del af pengeinstitutters virksomhed er at omdanne indlån eller anden finansiering med typisk kort tidshorisont til udlån med typisk længere tidshorisont. Denne løbetidstransformation er en grundlæggende del af pengeinstituttets kerneforretning, men gør samtidig institutterne særligt sårbare over for likvi- ditetsrisici. Også realkreditinstitutter udfører en sådan løbetidstransformation, i det omfang tidshorisonten for deres udlånsmasse er længere end løbetiden af de udstedte realkreditobligationer. Der kan generelt sondres mellem likviditetsrisiko og fundingrisiko. Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) beskriver disse to risici som følgende: Likviditetsrisiko er overordnet risikoen for, at instituttet ikke kan imødekomme sine finansielle forpligtelser, når de forfalder på kort eller mellemlangt sigt. Fundingrisiko er overordnet risikoen for at instituttet ikke kan imødekomme sine forpligtelser både forventede og uventede fremtidige pengestrømme uden store stigninger i instituttets finansieringsomkostninger eller påvirkning af instituttets daglige virke eller finansielle position. I virkeligheden er det ikke så ligetil at skelne disse risici helt fra hinanden. I det følgende omfatter betegnelsen likviditetsrisiko både likviditets- og fundingrisiko. Likviditetsrisici kan materialisere sig ved forskellige hændelser både markedsrelaterede og institutspecifikke. Typiske hændelser er bl.a.: Bankrun, hvor kunderne trækker indlån, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden, ud af et pengeinstitut. Adgang til markedsbaseret finansiering forsvinder. Værdien af instituttets likvide aktiver likviditetsbuffer falder. Store uventede likviditetstræk (f.eks.x træk på afgivne kredit- og likviditetsfaciliteter). B. Indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet og risikoniveau Finanstilsynets krav til institutternes risikostyring på likviditetsområdet afspejler institutternes likviditetsmæssige kompleksitet og risikoniveau. Dette afsnit beskriver de indikatorer, et institut kan overveje ved vurderingen af dets likviditetsmæssige kompleksitet. Hvilke indikatorer, et institut bør overveje, afhænger både af instituttets individuelle risikoprofil og af den aktuelle markedssituation. Det er nødvendigt at kigge på flere forskellige indikatorer, når man skal vurdere et instituts likviditetsmæssige kompleksitet og risikoniveau. Man skal både kigge på det aktuelle niveau for indikatorerne, udviklingen i indikatorerne over tid og volatiliteten i indikatorerne over tid for at kunne vurdere stabiliteten i instituttets likviditetsposition. Finanstilsynet forventer, at institutterne kigger på de indikatorer, der er relevante i forhold til instituttets situation, herunder også andre variable end de i denne vejledning nævnte. For realkreditinstitutter vil det ikke være relevant at opgøre alle indikatorerne nævnt nedenfor. I afsnit C og D er der eksempler på profiler for både penge- og realkreditinstitutter med forskellig likviditetsmæssig kompleksitet og risikoniveau. Finanstilsynet har ikke angivet konkrete grænseværdier for de enkelte indikatorer, da institutterne selv har en forpligtelse til at vurdere, om instituttets likviditetsforhold er simple eller komplekse. Indikatorer, som følge af lovkrav og pejlemærker i Tilsynsdiamantentilsynsdiamanten Finanstilsynets vurdering af et instituts likviditetsmæssige kompleksitet og risikoniveau tager for pengeinstitutter afsæt i instituttets overholdelse af lovkravet i lov om finansiel virksomhed 152 vedrørende likviditetsoverdækning samt og pejlemærkerne vedrørende overskydende likviditetsoverdækning og stabil fi- nansiering i Tilsynsdiamanten tilsynsdiamanten for pengeinstitutter. For realkreditinstitutter vil størrelsen af instituttets likviditetsbeholdning og overholdelsen af de likviditets- og funding-relaterede 4

5 pejlemærker i ttilsynsdiamanten for realkreditinstitutter danne basis for vurderingen. Dertil kommer en vurdering af, om instituttet lever op til de kommende europæiske likviditetskrav eller viser fremskridt i tilpasningen til de nye krav. Fra 1. oktober 2015 indfases LCR-kravet. SIFI-institutter skal have en LCR på mindst 100 pct. fra 1. oktober 2015, mens ikke-sifi-institutter vil indfase LCR efter bestemmelserne herom i CRR og LCR-forordningen, dvs. med 60 pct. fra 1. oktober 2015, 70 pct. fra 1. januar 2016, 80 pct. fra 1. januar 2017 og 100 pct. fra 1. januar Ifølge bestemmelserne i CRR skal institutterne fra 2016 også leve op til forventes det, at alle institutter skal leve op til likviditetskravet LCR (Liquidity Coverage Ratio), og fra 2016 forventes institutterne også at skulle leve op til krav om tilstrækkelig stabil finansiering og efterfølgende muligvis det såkaldte Net Stable Funding Ratio, NSFR, NSFR-krav. Bemærk, at kravet efter 152 i lov om finansiel virksomhed og tilsynsdiamantens pejlemærker vil blive tilpasset i takt med indførelsen af den kommende europæiske likviditetsregulering. Indtil den nye europæiske likviditetsregulering er implementeret indfaset fuldt ud, vil Finanstilsynet følge institut- ternes tilpasning til den nye regulering både på inspektioner og ved løbende overvågning bl.a. via indbe- retninger fra institutterne. Fra og med 2014 er aalle institutter er i henhold til Kommissionens gennemførel- sesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for in- stitutters indberetning med henblik på tilsyn i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 forpligtede til at indsende information om likviditetsdækningskomponenter på månedlig ba- sis (herefter LCR-indberetning) og indberette data herom til Finanstilsynet via de fælles europæiske indberetningsskemaer COREP (COmmon REPorting), mens der skal ske kvartalsvis indberetning af data for stabil finansiering. Andre indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet De nuværende og kommende lovkrav samt og tilsynsdiamantens pejlemærker for likviditet og funding kan ikke stå alene ved vurderingen af et instituts risikoniveau og kompleksitet. I tabel 1 vises en række øvrige indikatorer, der kan indgå i vurderingen. 5

6 6

7 Tabel 1: Indikatorer for likviditetsmæssig kompleksitet Indikator Effekt på likviditetsmæssig kompleksitet Andre indikatorer Indlånsoverskud/ indlånsunderskud Sammensætning af indlånspor- tefølje Indlånsoverskud mindsker instituttets samlede likviditetsrisikoniveau og den likviditetsmæssige kompleksitet. Indlånsunderskud øger kompleksiteten Hvis en eller flere af flg. karakteristika er gældende for instituttet er den likviditetsmæssige kompleksitet øget: a) Der er få, men store indlån fra privatpersoner eller ikke-finansielle virksomheder. b) Der er betydelige indlån fra andre finansielle virksomheder. c) Lille andel af indlån, der er dækket af indskydergarantifonden. d) Aggressiv prissætning af indlån i forhold til konkurrenterne. Markedsbaseret funding 152Positiv likviditetsoverdækning i flere måneder frem i et likvidi- tetsstressscenarie Afhængighed af centralbank fi- nansiering* Kompleks fundingstruktur Behæftelse af aktiver**r Hvis et institut har markedsbaseret funding, så er kompleksiteten øget. Likviditetsoverdækningen bør være positiv i flere måneder frem i tiden i et stressscenarie. Hvis likviditets 152-overdækningen bliver negativ efter få måneder i et stressscenarie, er den likviditetsmæssige kompleksitet øget. Mange pengeinstitutter baserer deres likviditetsstresstest på 152-kravet i lov om finansiel virksomhed. Fremadrettet forventes likviditetsstresstest baseret på LCRkravet. Hvis et institut anvender Nationalbankens eller ECB s ekstraordinære likviditetsfaciliteter, har instituttet en refinansieringsrisiko, når den ekstraordinære centralbank facilitet udløber og kompleksiteten er øget. Hvis en eller flere af flg. karakteristika er gældende for instituttet er den likviditetsmæssige kompleksitet øget: a) Signifikante eksponeringer i andre valutaer end DKK. b) Stor andel af finansiering, der forfalder indenfor 1-2 år, giver en betydelig refinansieringsrisiko. c) Mange forskellige typer af udstedelser. Såfremt instituttet har behæftet aktiver (f.eks.x via centralbank finan- siering, repo aktiviteter, covered bonds udstedelser samt og derivat aktiviteter) vil den likviditetsmæssige kompleksitet være øget. Instituttets størrelse i forhold til resten af sektoren Jo større et institut er i forhold til sektoren, desto mere kompleks likviditetsmæssig profil vil et institut typisk have. Finanstilsynet opgør størrelse ud fra instituttets balance. Data for hele sektoren offentliggøres 2 gange årligt af Finanstilsynet. 7

8 Systemisk relevant Et institut, der indgår i en koncern, der er udpeget som systemisk vigtig i Danmark, er et likviditetsmæssigt komplekst institut. Indikatorer som følge af lovkrav og tilsynsdiamant for penge- og realkreditinstitutter Likviditetsoverdækning i hen- hold til 152 i lov om finansiel virksomhed og LCRkravet 152 likviditetsoverdækning større end 0 pct. (lovkrav) og større end 50 pct. (pejlemærke for likviditet i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter). Jo mindre 152 likviditetsoverdækningen er, jo højere vil likviditetsrisikoniveauet alt andet lige være. Hvis et institut har et højt LCR-niveau og samtidigt har stabile netto betalingsudstrømninger (nævneren i LCR-kravet) over tid, så trækker dette i retning af mindsket likviditetsmæssig kompleksitet. Det mindsker også kompleksiteten, hvis et institut opfylder LCR-kravet fuldt ud med en LCR på mindst 100 pct., før kravet implementeres fuldt ud i Danmark. Jo mere svingende LCR-niveauet er, eller jo mere volatile netto betalingsudstrømningerne er over tid, desto mere komplekst vil instituttet være. Funding ratio for pengeinstitutter Kort funding for realkreditinstitutter LCR*** Finanstilsynet stiller i tilsynsdiamanten for pengeinstitutter krav om, at funding ratioen skal være mindre end 100 pct. Hvis funding ratioen er tæt på 100 pct. eller over, er likviditetsrisikoniveauet forhøjet. Finanstilsynets stiller i tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter krav om, at lån med kort funding begrænses. Pejlemærket går ud på, at andelen af udlån, som refinansieres, skal være mindre end 12,5 pct. pr. kvartal og mindre end 25 pct. årligt af den samlede udlånsportefølje. Jo større en andel af realkreditinstitutternes udlån, som skal refinansieres løbende, jo større er refinansieringsrisikoen, og jo mere likviditetsmæssigt komplekst er instituttet. Nyt lovkrav på vej. Det mindsker kompleksiteten, hvis instituttet opfylder LCR-kravet før kravet implementeres fuldt ud i Danmark. 8

9 Stabil finansiering/nsfr*** I henhold til artikel 413 i CRR artikel 413 træder et nnyt lovkrav om stabil finansiering træder i kraft 1. januar Det er ikke afklaret, om kravet om stabil finansiering bliver udbygget med et egentligt NSFR-krav fra på vej: Krav om stabil finansiering, formentlig i form af et NSFR-mål. Det mindsker kompleksiteten, hvis insti- tuttet har en stabil finansieringsstruktur og opfylder opfylder kravet om stabil finansiering (og et evt. NSFR-krav), før kravet imple- menteres fuldt ud i Danmark. Anm. Vigtigheden af hver enkelt indikator i tabellen kan variere blandt institutterne afhængig af institut- ternes risikoprofil. Det er således ikke muligt at angive en decideret prioritering af eller grænseværdi for indikatorerne eller angive, hvor mange indikatorer, der skal være gældende for et institut for, at instituttet er likviditetsmæssigt komplekst. Kun ét af pejlemærkerne i Tilsynsdiamanten tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter 1 realkreditinstitutter 2 er taget med i tabellen. *) Et eksempel på ekstraordinær centralbank finansiering i Danmark er Nationalbankens 3-årige udlånsfacilitet, der blev udbudt til institutterne to gange i 2012 som følge af begrænset adgang til markedsfinansiering. De ekstraordinære centralbank-faciliteter adskiller sig fra Nationalbankens ordinære likviditetsfaciliteter såsom indskud på foliokonto samt og Nationalbankens ugentlige og månedlige markedsoperationer. **) Behæftelse af aktiver er oftest relevant for store og komplekse institutter samt institutter med en stor andel af centralbank finansiering. ***) For LCR og Stabil finansiering/nsfr vil en løbende tilpasning til de nye regulatoriske mål kunne bidrage til at mindske den likviditetsmæssige kom- pleksitet, såfremt tilpasningen finder sted i et passende tempo henset til instituttets risikoprofil og mar- kedsforholdene.**)tilpasning af funding-strukturen i et institut sker typisk over en længere periode. Generelt er det mere krævende at ændre på funding-strukturen (i NSFR) end på likviditetsbufferen (i LCR), da det kan være nødvendigt at ændre på både likviditetsgraden af instituttets aktiver på den ene side og stabiliteten af instituttets passiver på den anden side. 9

10 C. Typiske kendetegn for simple og komplekse pengeinstitutter Som beskrevet i afsnit B er det nødvendigt at se på flere forskellige indikatorer (herunder aktuelt niveau, udvikling over tid og volatilitet i disse indikatorer) for at vurdere instituttets likviditetsmæssige kompleksitet. Som en hjælp til institutternes individuelle vurdering af deres likviditetsmæssige kompleksitet, beskrives i det følgende nogle udvalgte profiler på likviditetsmæssigt simple henholdsvis hhv. komplekse institutter. Der er også givet eksempler på institutter, der har en øget likviditetsmæssig kompleksitet (dvs. institutter som hverken er simple eller komplekse). Finanstilsynet forventer, at institutterne som minimum forholder sig til indikatorerne vist i tabel 1 og vurderer disse indikatorer enkeltvis, når instituttet træffer beslutning om dets likviditetsmæssige kompleksitet og de deraf afledte risikostyringsmæssige behov. Eksempel: Likviditetsmæssigt simpelt pengeinstitut med lav likviditetsrisiko Et typisk likviditetsmæssigt simpelt pengeinstitut vil være finansieret næsten udelukkende ved almindelige indlån fra private og ikke-finansielle erhverv. Der kan være en mindre eksponering mod andre kreditinstitutter og Nationalbanken i forbindelse med den daglige likviditetsstyring, men instituttets langsigtede finansiering afhænger ikke heraf. Dette gælder både for sikret og usikret finansiering fra finansielle institutter. Instituttet har et solidt indlånsoverskud og en meget høj 152-likviditetsoverdækning, (opgjort ved 152-kravet og LCR-kravet), både aktuelt og over en lang årrække. Instituttet har indlån fra privatpersoner og virksomheder, men har ikke store ind- lån fra enkelte kunder. Instituttet har ingen markedsfinansiering, og dets størrelse er begrænset i forhold til sektoren som helhed, ligesom instituttet ikke er systemisk relevant. Eksempler på pengeinstitutter med øget likviditetsmæssig kompleksitet Institutter, der hverken er likviditetsmæssigt simple eller komplekse, har en øget likviditetsmæssig kompleksitet. Eksempelvis vil et pengeinstituts likviditetsmæssige kompleksitetsgrad stige, hvis 152- likviditetsover- dækningen har været meget svingende i løbet af de seneste 1-2 år, eller hvis en stor andel af instituttets funding forfalder og skal refinansieres indenfor et år. Her er nogle eksempler på institutter, der kan have øget likviditetsmæssig kompleksitet: Et pengeinstitut i gruppe 1 eller 2. Et pengeinstitut i gruppe 3 eller 4, som har indlånsoverskud, men med stor afhængighed af enkelte store indlån fra ikke-finansielle virksomheder og med likviditetsoverdækning af mere moderat grad (men stadig over Tilsynsdiamantens tilsynsdiamantens niveau). Et mindre pengeinstitut med en solid og stabil 152-likviditetsoverdækning, der hovedsageligt har indlån fra private og ikke-finansielle erhverv, men som har bevæget sig ud i mere avancerede fundingkilder end instituttet hidtil har haft, (f.eks.x funding i anden valuta end DKK eller via nye markeder såsom lån i tyske Landesbanker). Et mindre pengeinstitut med en stor andel af aktivbehæftelse i forhold til instituttets størrelse. Eksempler på likviditetsmæssigt komplekse og/eller risikofyldte pengeinstitutter For institutter med en høj grad af likviditetsmæssig kompleksitet og/eller risiko er et af hovedkarakteristikaene, at instituttet i vid udstrækning benytter sig af markedsbaseret finansiering, f.eks.x i form af løbende obligationsudstedelser i et EMTN program 2 program 3 eller. lignende., tilstedeværelse i CP 3 CP 4 -markeder, afhængighed af in- terbank-finansiering, obligationsudstedelse mv. Instituttet kan have stillet kredit- og likviditetsfaciliteter til rådighed for kunder og have derivatpositioner gennem f.eks.x sikkerhedsaftaler 4 sikkerhedsaftaler 5 mv. Kort løbetid og lav stabilitetsgrad af instituttets finansiering er også medvirkende til, at institutter vil blive klassificeret som likviditetsmæssigt komplekse og 10

11 risikofyldte. Ligeledes er vil institutter med finansiering i forskellige valu-taer, stor tilstedeværelse i det sikrede interbank-marked (repo 56 ), stort indlånsunderskud og lav eller svingende 152-likviditetsoverdækning institutter, som vil kunne klassificeres som institutter med høj likviditetsmæssig kompleksi- tet. Institutterne har en vis størrelse i forhold til resten af sektoren og er ofte systemisk relevante. Et pengeinstitut behøver ikke at være systemisk relevant for at være likviditetsmæssigt komplekst. D. Typiske kendetegn for komplekse realkreditinstitutter Som nævnt i afsnit B er det nødvendigt at se på flere forskellige indikatorer, ( herunder aktuelt niveau, ud- vikling over tid og volatilitet i disse indikatorer,) for at vurdere instituttets likviditetsmæssige kompleksi- tet. Finanstilsynet forventer, at realkreditinstitutterne som minimum forholder sig til de indikatorer i tabel 1, der er relevante for institutterne, og vurderer disse indikatorer enkeltvis, når instituttet træffer beslut- ning om dets likviditetsmæssige kompleksitet og de deraf afledte risikostyringsmæssige behov. Helt generelt er det Finanstilsynets vurdering, at realkreditinstitutter ikke kan være likviditetsmæssigt simple. Det skyldes især to forhold. For det første har alle realkreditinstitutter uanset størrelse et udlånsomfang, der er væsentligt større end tilfældet er for de mindste og likviditetsmæssigt simple pengeinstitutter. For det andet er realkreditinstitutter, der finansierer sig ved obligationsudstedelse efter lovgivningens bestemmelser herom, afhængige af markedsforhold. Markedsforhold har således afgørende betydning for realkreditinstitutternes løbende funding, refinansiering og løbende køb og salg af forskellige typer af realkreditobligationer mv. Finanstilsynet vurderer derfor, at realkreditinstitutterne alene i kraft af deres forretningsmodeller ikke kan være likviditetsmæssigt simple. I det følgende beskrives derfor nogle udvalgte profiler på realkreditinstitutter, der har øget likviditetsmæssig kompleksitet, eller som er likviditetsmæssigt komplekse. Eksempel på et realkreditinstitut med øget likviditetsmæssig kompleksitet Et realkreditinstitut vil have øget likviditetsmæssig kompleksitet, hvis instituttet har en forholdsvis simpel fundingstruktur, herunder en begrænset refinansieringsrisiko, og instituttet ikke er systemisk relevant. Eksempler på likviditetsmæssigt komplekse og/eller risikofyldte realkreditinstitutter Likviditetsmæssigt komplekse realkreditinstitutter vil være kendetegnet ved en omfattende markedsaktivitet og en kompleks fundingstruktur, herunder refinansieringsrisiko. Realkreditinstitutter med en betydelig refinansieringsrisiko, herunder koncentration af refinansieringsrisikoen på udvalgte tidsperioder, er også likviditetsmæssigt komplekse, ligesom systemisk relevante institutter falder i denne kategori. Et realkreditinstitut behøver ikke at være systemisk relevant for at være likviditetsmæssigt komplekst. Del 2: Operationelle krav til instituttets likviditetsrisikostyring I denne del af vejledningen gennemgås de forskellige likviditetsrisikostyringselementer, der er stillet krav til i bilag 4 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.ledelsesbekendtgørelsens bilag 4. Disse krav uddybes og så vidt muligt operationaliseres, så det bliver mere klart, hvad Finanstilsynet forventer af likviditetsmæssigt simple henholdsvis hhv. komplekse institutter (se vejledningens del 1 for en beskrivelse af likviditetsmæssig kompleksitet). Den principbaserede formule- ring i ledelsesbekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. n generelt og i bilag 4 specifikt ogsamt proportionalitetsprincippet betyder, at Finanstilsynet i praksis vil stille differentierede krav til institutternes likviditetsrisikostyring og til omfan- get af de forskellige elementer i risikostyringen, f.eks. likviditetsstresstests, fundingplanen og beredskabs- planen. 11

12 Generelt gælder det altså, at Finanstilsynet stiller flere krav til institutter med en kompleks likviditetsprofil og høj likviditetsrisiko end til institutter med en simpel likviditetsprofil og lav likviditetsrisiko. I det følgende beskrives nogle eksempler på differentierede krav til simple henholdsvishv. komplekse institutter, men der er ikke tale om en udtømmende liste. Finanstilsynet kan altså dermed stille andre krav til risikostyringen 12

13 på likviditetsområdet end de i vejledningen nævnte eksempler ud fra en individuel og konkret vurdering af instituttets risikoprofil mv. For realkreditinstitutter, der finansierer sig ved obligationsudstedelse efter lovgivningens bestemmelser herom, vil der i mange tilfælde være valgt en meget snæver betalingsmæssig sammenhæng mellem udlån og de bagvedliggende obligationer. I sådanne tilfælde vil dele af de specifikke krav til retningslinjer, redegørelser og forretningsgange i medfør af ledelsesbekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. ns specifikke krav til retningslinjer, redegørelser og forretningsgange kunne opfyldes med forklarende henvisning hertil, og de primære likviditetsrisici vil stamme fra refinansiering af fundingen og eventuelle krav om supplerende sikkerhed som følge af efterfølgende lånegrænseoverskridelser. Dertil kommer, at der for realkreditinsti- tutter kan være andre forhold med væsentlig betydning for likviditetsstyringen, som bør indgå. Det kan f.eks.x være kravet i medfør af 153 i lov om finansiel virksomhed om, at et realkreditinstitut mindst skal have anbragt midler i aktiver, der svarer til 60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital, bestemmelser- ne om likviditetsrisici i bekendtgørelse nr om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring og regu- lering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer m.v., der er indført ved ændringer i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed med virkning fra henholdsvishv. 1. april 2014 og 1. januar Både for realkreditinstitutter og pengeinstitutter gælder, at institutterne er ansvarlige for at inddrage alle de forhold, som er relevante for risikostyringen på likviditetsområdet, uanset om forholdene er nævnt i denne vejledning eller ej. E. Likviditetspolitikken Finanstilsynet har valgt at beskrive likviditetspolitikken, som er ét af bestyrelsens ansvarsområder, særskilt. I afsnit F fremgår bestyrelsens øvrige opgaver og ansvarsområder. Det er bestyrelsens opgave og ansvar at vedtage en skriftlig likviditetspolitik for instituttet. Likviditetspolitikken afspejler den risikoprofil og risikoappetit, som bestyrelsen ønsker, at instituttet skal have. Likviditetspolitikken skal være tilpas forsigtig og sikre en forsvarlig likviditet til enhver tid ogsamt være tilpasset instituttets likviditetsmæssige kompleksitet, overordnede risikoprofil og sammensætning af for- retningsområder. Finanstilsynet lægger stor vægt på et instituts likviditetspolitik, fordi den sætter rammerne for instituttets likviditetsrisikoprofil og danner grundlag for likviditetsrisikostyringen og den dertil hørende dokumentation heraf i form af løbende rapportering, daglig likviditetsstyring, likviditetsstresstests, beredskabsplan, fundingplan mv. Det er Finanstilsynets erfaring, at nogle institutter har en meget generel likviditetsrisikoprofil og likviditetspolitik, der i princippet kunne gælde for ethvert institut. Derfor har Finanstilsynet også fokus på, at likviditetspolitikken afspejler instituttets konkrete situation og bestyrelsens aktive stillingtagen til et ønsket likviditetsrisikoniveau. Eksempelvis kan det af likviditetspolitikken fremgå, hvordan instituttet finansierer sig løbende (indlånsoverskud, forskellige former for markedsfinansiering mv.), hvordan indlånet er fordelt på anfordringskonti henholdsvis hhv. aftaleindlån, hvilke valutaer instituttet kan tage positioner i osv. Alle enheder, der udfører aktiviteter med virkning på instituttets likviditet, bør være bekendt med likviditetspolitikken og være underlagt grænser og kontroller for likviditetsrisici. Instituttet bør sørge for løbende rapportering på disse grænser og kontroller. I bilag 4, punkt 5 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.ledelsesbekendtgørelsen bilag 4, pkt. 5, er der en række krav til, hvilke forhold en likviditetspolitik 13

14 som minimum skal indeholde principper for. Som udgangspunkt bør alle institutters likviditetspolitik indehol- de elementerne i a)-k) i det følgende: 14

15 a) Hvordan instituttet opgør sine likviditetsrisici Bestyrelsen skal i likviditetspolitikken udstikke retningslinjer for, hvordan instituttet definerer og kvantificerer dets likviditetsrisici. Retningslinjerne bør omfatte alle former for funding- og likviditetsrisici, som instituttet er eksponeret for. Institutter, der alene vælger at basere definitionen af likviditetsrisici på regulatoriske krav, 152, LCR og tilsynsdiamanternes pejlemærker, bør tillige overveje, om instituttets definition og kvantificering af likviditetsrisici bør baseres på andre indikatorer, der afspejler instituttets individuelle forhold. b) Instituttets finansieringsstruktur Bestyrelsen skal i likviditetspolitikken udstikke retningslinjer for, hvordan instituttet sammensætter sin fundingprofil, så instituttet har en tilpas forsvarlig fundingprofil og et tilstrækkeligt niveau af langsigtet finansiering. Bestyrelsen skal bl.a. tage stilling til, hvilke fundingkilder, der kan anvendes, samt og grænser for koncentration, valutafordeling og løbetid for disse fundingkilder. Bestyrelsen skal tage højde for den budgetterede udvikling i instituttets balance, særligt udlånsvækst ved vurdering af forsvarligheden af den valgte fundingprofil og niveauet af langsigtet finansiering. Bestyrelsen skal endvidere have indblik i risi- ciene forbundet med instituttets fundingprofil og graden af afhængighed af løbetidstransformation. For de mindre og mere simple institutter kan det eksempelvis være, at instituttet udelukkende ønsker at være finansieret ved indlån og derfor har en målsætning om altid at have et solidt indlånsoverskud. For de likviditetsmæssigt mere komplekse institutter, der anvender et bredere udvalg af fundingkilder, bør der være retningslinjer for alle disse fundingkilder (f.eks.x retningslinjer for instituttets forfaldsprofil, brugen af kort markedsfunding eller funding i anden valuta end danske kroner). c) Instituttets likviditetsreserve Bestyrelsen skal i likviditetspolitikken udstikke retningslinjer for størrelsen af instituttets likviditetsreserve samt og sammensætningen heraf, dvs. der skal tages stilling til aktivernes egentlige likviditetsegenskab. Eksempelvis kan likviditetsreserven bestå af V pct. kontanter, X pct. centralbankindeståender, Y pct. statsobligationer og Z pct. meget likvide realkreditoligationer. Instituttets likviditetsreserve er afgørende i tilfælde af markedsstress, hvor et institut kan have brug for at skaffe likviditet indenfor en meget kort tidshorisont, og hvor adgang til normale fundingkilder kan være begrænsede. d) Grænser for likviditetsrisici (limits) Bestyrelsen skal i likviditetspolitikken udstikke grænser for instituttets likviditetsrisici for forskellige tidshorisonter, der er relevante i forhold til instituttets forretningsområder, størrelse og likviditetsmæssige kompleksitet. Grænserne skal afspejle likviditetspolitikken. Grænserne skal både være målrettet den daglige likviditetsstyring og rettet mod instituttets evne til at fortsætte dets aktiviteter under perioder med stress. Eksempler på bestyrelsens fastsatte grænser for likviditetsrisici kan være følgende: Minimum X pct. 152-overdækning og minimum /Y pct. LCR under ikke-stressede markedsforhold. Maksimum XXX pct. funding ratio under ikke-stressede markedsforhold. Maksimum YYY pct. forfald af funding indenfor 1/3/12 måneder. Opretholde positiv 152-likviditetsoverdækning i minimum Z måneder i et stressscenarie. Da grænserne skal afspejle instituttets risikoområder, vil de likviditetsmæssigt komplekse institutter forventes at have flere og eventuelt mere komplekse grænser for likviditetsrisici end de simple institutter med begrænsede likviditetsrisici. 15

16 e) Likviditetsstresstest Bestyrelsen skal udstikke retningslinjer for, hvilke stresstests instituttet skal udføre og/eller hvilke metoder, instituttet skal anvende til at vurdere effekten af eventuel stress. Bestyrelsen bør være bekendt med, hvordan instituttet stresser sin likviditetsposition, herunder de væsentlige antagelser i stresstesten. Se også afsnit G om likviditetsstresstests. f) Beredskabsplan for fremskaffelse af funding Bestyrelsen skal vedtage en beredskabsplan for fremskaffelse af funding. Se også afsnit I om krav til instituttets beredskabsplan. g) Likviditetsomkostninger Likviditetsomkostninger er de omkostninger, instituttet har ved at finansiere sig løbende. Det kan f.eks.x være udgifter til at tilvejebringe funding til instituttet. Alle institutters likviditetspolitik bør indeholde princip- per for, hvordan instituttet identificerer og karakteriserer likviditetsomkostninger. For større og mere komplekse institutter bør likviditetspolitikken indeholde principper for, hvordan likviditetsomkostningerne nedbrydes og fordeles mellem instituttets forretningsenheder/områder. Instituttets likviditetsomkostninger bør allokeres mellem alle relevante forretningsenheder og bør reflektere enhedernes likviditetspositioner ogsamt niveauet af likviditetsrisici, som enhederne/områderne genererer. Afhængig af instituttets størrelse og kompleksitet bør instituttet have implementeret et system til intern allokering af likviditetsomkostninger (funds transfer pricing system), som en del af instituttets likviditetsrisikostyrings set-up. Metoden til allokering af likviditetsomkostninger bør revurderes og opdateres jævnligt. h) Begrænsninger på overførsel af aktiver indenfor virksomheden Likviditetspolitikken skal indeholde principper for eventuelle juridiske eller andre begrænsninger på overførsel af aktiver indenfor virksomheden, herunder om de forskellige aktivtyper anerkendes indenfor likviditetsreglerne i de lande, som virksomheden opererer i. Dette kan f.eks.x være i form af nationale lovkrav til tilstedeværelsen af en given likviditetsreserve i en filial eller et datterselskab, som sætter grænser for muligheden for at overføre de givne aktiver indenfor virk- somheden. i) Procedurer for opfølgning på likviditetspolitikken Bestyrelsen skal løbende vurdere, om likviditetspolitikken er betryggende i forhold til instituttets forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt og de markedsforhold, som instituttets aktiviteter drives under. Eksempelvis skal bestyrelsen løbende tage stilling til de likviditetsrisikorammer, der fastsættes i likviditetspolitikken, og hvorvidt de fortsat er passende i forhold til instituttets generelle profil. Væsentlige ændringer i instituttets forretningsprofil såsom opkøb/fusion eller ændringer i indtjening og solvens bør give anledning til en revision af likviditetspolitikken. 16

17 j) Rapportering til bestyrelsen Det er vigtigt, at bestyrelsen modtager fyldestgørende og præcis likviditetsrapportering for at sikre, at bestyrelsen har det fulde billede af instituttets likviditetsrisici og dermed har et retvisende grundlag for at træffe passende beslutninger herom. Derfor skal bestyrelsen igennem likviditetspolitikken tage stilling til, hvad den skal modtage af likviditetsrapportering. Der bør som udgangspunkt rapporteres til bestyrelsen om instituttets likviditetssituation til hvert bestyrelsesmøde 6 bestyrelsesmøde 7. Denne rapportering skal være fyldestgøren- de i forhold til instituttets faktiske og forventede fremtidige likviditetsrisici, og den bør indeholde en op-gørelse af instituttets aktuelle likviditetssituation sammenlignet med de af bestyrelsen fastsatte grænser for likviditetsrisici. Hermed får bestyrelsen mulighed for at identificere eventuelle brud på grænserne eller potentielle tegn på stress. Såfremt en eller flere af bestyrelsens fastsatte grænser for likviditetsrisici over- skrides, bør der straks rapporteres herom til instituttets bestyrelse. Det er væsentligt, at bestyrelsen løbende drøfter rapporteringerne på likviditetsområdet. Drøftelserne skal dokumenteres. k) Politik for aktivbehæftelse Med virkning fra 31. marts 2014 er der i ledelsesbekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. n indført krav om, at institutter skal have et risikostyrings set-up til håndtering af aktivbehæftelse og de deraf følgende risici. Behæftelse af aktiver omfatter eksempelvis centralbankfinansiering, repo aktiviteter, covered bonds-udstedelser samt og derivat- og clearingaktiviteter. Der kan altså være flere forskellige kilder til aktivbehæftelse. Finanstilsynet forventer, at alle institutter overvejer, om de har behæftede aktiver. Det er Finanstilsynets forventning, at det oftest er institutter med en stor andel af centralbank finansiering samt de likviditetsmæssigt mere komplekse institutter, der har behæftede aktiver i nævneværdigt omfang. Bestyrelsen skal igennem likviditetspolitikken tage stilling til instituttets tilgang til aktivbehæftelse, såfremt det er relevant for instituttet. Instituttets politik for aktivbehæftelse skal tage højde for instituttets forretningsmodel, forhold omkring fundingmarkederne samt og generelle makroøkonomiske forhold. Den skal indeholde principper for instituttets a) tilgang til aktivbehæftelse generelt og b) procedurer for identi- fikationcering, overvågning og styring af aktivbehæftelse. Kravet om, at institutterne skal have en politik for aktivbehæftelse, såfremt det er relevant for instituttet, er bl.a. indført som følge af anbefalinger fra det europæiske systemiske risikoråd (ESRB). Systemisk relevans Endelig skal likviditetspolitikken, jfr. bilag 4, punkt 5 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.pkt. 5 i ledelsesbekendtgørelsens bilag 4, tage højde for, om insti- tuttet er systemisk relevant i et eller flere lande, hvor det har aktiviteter. Der er som udgangspunkt over- ensstemmelse mellem formuleringen systemisk relevant i bilag 4 og definitionen af systemisk vigtige finansielle institutter i lov om finansiel virksomhed. I mange andre lande er de systemisk vigtige institut- ter endnu ikke udpegede, så de danske institutter må indtil videre selv vurdere deres systemiske relevans i disse lande. Andre forhold der kan indgå i likviditetspolitikken Finanstilsynet forventer, at en eventuel (delvis) outsourcing af instituttets opgørelse og/eller styring af dets likviditetsrisici fremgår af likviditetspolitikken, og at instituttet i givet fald løbende følger op på, om likviditetsrisiciene opgjort og/eller styret af en ekstern part afspejler den faktiske udvikling i instituttet. F. Governance 17

18 Bestyrelsens opgaver og ansvar samt, herunder retningslinjer til direktionen på likviditetsområdet Bestyrelsen er ansvarlig for vedtagelse af instituttets likviditetspolitik. Kravene til likviditetspolitikken er behandlet særskilt i afsnit E. Derudover skal bestyrelsen udstikke retningslinjer til direktionen på likviditetsområdet. Retningslinjerne skal, jfr. bilag 4, punkt 7 i bekendtgørelse nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.ledelsesbekendtgørelsens bilag 4, pkt. 7, bl.a. omhandle opgørelse af likviditet i henhold til regulatoriske krav, sammensætningen af likviditetsreserven, grænser for virksomhedens samlede risici, grænser for løbetid på funding, grænser for anvendelse af og koncentration af fundingkilder mv. Retningslinjerne bør opdateres løbende med en fast frekvens samt og ved ændringer i instituttets forhold såsom (fx iværksættel- se af en ny strategi). Bestyrelsen skal også sikre sig, at direktionen implementerer likviditetspolitikken. Det kan f.eks.x ske via fast- sættelse af tilstrækkelige processer, forretningsgange og organisationsstruktur, samt og løbende opfølgning på videredelegering af ansvar på likviditetsområdet eksempelvis i form af (fx via instrukser til disponerende medarbejdere på likviditetsområdet). Direktionens opgaver og ansvar på likviditetsområdet Direktionen skal agere under de retningslinjer, som bestyrelsen har udstukket. Det vil sige, at direktionen skal sørge for, at retningslinjerne efterleves, og at dette dokumenteres i den løbende rapportering til bestyrelsen. Direktionen skal desuden ved introduktion af nye (eller væsentligt ændrede) produkter med likviditetsrisici sørge for, at der sker en opdatering af forretningsgange, risikostyring, rapportering og interne kontroller i fornødent omfang. Direktionen skal sikre sig, at rapporteringen til bestyrelsen er fyldestgørende, således at det væsentlige fremhæves, og at bestyrelsen får et sandfærdigt billede af instituttets likviditetsmæssige situation. Såfremt direktionen videredelegerer sit ansvar på likviditetsområdet, f.eks.x i form af instrukser til dispone- rende medarbejdere, skal direktionen løbende følge op på, om de givne instrukser efterleves samt og sørge for løbende rapportering herom til bestyrelsen. Direktionen bør navnlig fokusere på årsagen til overskri- delser af instrukser og beføjelser med henblik på at afklare, om der er tale om en enkeltstående fejl eller en gentagen hændelse. Ved gentagne hændelser (eller meget alvorlige enkeltstående hændelser) forventes direktionen at iværksætte konkrete initiativer (eksempelvis ændringer af instruks/beføjelser til dispone- rende medarbejdere, efteruddannelse af personalet, ændringer af it-systemer mv.) og følge op på, om de iværksatte initiativer virker efter hensigten. Overskridelser af instrukser/beføjelser bør indgå i den løben- de rapportering til bestyrelsen, (også selvom der ikke har været nogen overskridelser i den forgangne peri- ode). Risikoansvarlig og risikostyringsfunktion på likviditetsområdet Alle institutter skal have risikostyring af likviditetsområdet og have udpeget en risikoansvarlig, som kan dække flere risikoområder end likviditetsrisici, jf. 16 i ledelsesbekendtgørelsen nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. s 16. Risikostyringsfunktio- nen (eller anden relevant enhed i instituttet) skal bl.a. sørge for løbende overvågning og kontrol af virk- somhedens likviditet (inkl. intradag-likviditet), afprøvning af beredskabsplanen (minimum årligt), afprøv- ning af fastlagte grænser, validering af likviditetsstrømme, overvågning af aktivbehæftelse både for be- hæftede og ubehæftede aktiver, der kan behæftes mv., jf. kravene i bilag 4 i ledelsesbekendtgørelsen nr om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.s bilag 4. Risikostyringen skal afspejle instituttets specifikke forhold Såfremt et institut anvender forholdsvis standardiserede politikker, instrukser og forretningsgange, er det 18

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge-

Læs mere

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter Høringsversion: Oktober 2014

Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter Høringsversion: Oktober 2014 Vejledning om risikostyring på likviditetsområdet for penge- og realkreditinstitutter Høringsversion: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Del 1: Vurdering af instituttets likviditetsmæssige

Læs mere

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse

ILAAP-rapportering. Likviditetsstyring og- ricici. Hals Sparekasse ILAAP-rapportering Likviditetsstyring og- ricici Hals Sparekasse 31.12.2014 Indholdsfortegnelse 1. Risikostyring på likviditetsområdet 1.a Vurdering af sparekassens likviditetsmæssige kompleksitet 1.b

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter. Høringsversion - Oktober 2014 Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter Høringsversion - Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Del 1: Praktiske forhold om dokumentation

Læs mere

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter

Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition og likviditetsrisici for kreditinstitutter (xxxxxxxx) Udskriftsdato: xx. xxx 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin.,Finanstilsynet, j.nr. xxx-xxxx Vejledning om opgørelse og vurdering af likviditetsposition

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 2016 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Likviditet. Anne-Sofie Reng Japhetson 18. November 2013

Likviditet. Anne-Sofie Reng Japhetson 18. November 2013 Likviditet Anne-Sofie Reng Japhetson 18. November 2013 Likviditetskrav i dag 152 likviditet Forsvarlig likviditet Holde likvide aktiver svarende til det største af 15 pct. af korte gældsforpligtelser 10

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. i høring. Bekendtgørelsen

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1)

Bekendtgørelse om Afviklingsformuen 1) BEK nr 8 af 0/07/05 (Gældende) Udskriftsdato: 4 oktober 07 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin, jnr 5/059 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011

Lokale Pengeinstitutters. Årsmøde Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Lokale Pengeinstitutters Årsmøde 2011 Ulrik Nødgaard 26. maj 2011 Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2013-19 14 % af RWA 12 Konjunkturbuffer Bevaringsbuffer +1,875% +2,5% 10 8 +0,625%

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport 2016 Tillæg til risikorapport 31.3.2017 Tillæg til risikorapport 2016-31.3.2017 1 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2017 Indledning Tillæg til risikorapporten udarbejdes kvartalsvis

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 43 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 29. oktober 2014 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. /.. af 10.10.2014 om supplerende

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 4. juli 2012 Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2017 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Risikorapport. 1. halvår 2016

Risikorapport. 1. halvår 2016 Risikorapport 1. halvår 2016 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger

om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 2. december 2016

Lovtidende A Udgivet den 2. december 2016 Lovtidende A 2016 Udgivet den 2. december 2016 29. november 2016. Nr. 1424. Bekendtgørelse om grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger for Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger for Lønmodtagernes Dyrtidsfond BEK nr 1414 af 24/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0064 Senere ændringer til

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Q1 2017 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning

Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning DLR Kredit A/S Nyropsgade 21 1780 København V. Tlf.nr. 70 10 00 90 Februar 2015 Politik og retningslinjer for DLR Kredit A/S vedrørende aflønning Side 1 af 5 Lønpolitik 1) Indledning Lønpolitik for bestyrelse,

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6

1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 Solvensbehov 2015 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 7 2 1. Indledning Nærværende tillæg

Læs mere

for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester

for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester EBA/GL/2016/06 13/12/2016 Retningslinjer for aflønningspolitik og -praksis i forbindelse med salg og levering af detailbankprodukter og -tjenester 1. Compliance- og indberetningsforpligtelser Status for

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17

Retningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17 RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

1. halvår Risikorapport

1. halvår Risikorapport 1. halvår 2012 Risikorapport Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken. Denne

Læs mere

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 80 b og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1) BEK nr 1359 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0025 Senere ændringer til

Læs mere

Lønpolitik for PenSam A/S

Lønpolitik for PenSam A/S Lønpolitik for PenSam A/S Målsætninger og Strategi PenSam A/S er ikke er en finansiel virksomhed, men der stilles krav om, at PenSam A/S som leverandør til de øvrige selskaber i koncernen, skal være underlagt

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Retningslinjer. for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver. 27. juni 2014 EBA/GL/2014/03

Retningslinjer. for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver. 27. juni 2014 EBA/GL/2014/03 RETNINGSLINJER FOR OFFENTLIGGØRELSE AF BEHÆFTEDE OG UBEHÆFTEDE AKTIVER 27. juni 2014 EBA/GL/2014/03 Retningslinjer for offentliggørelse af behæftede og ubehæftede aktiver EBA-retningslinjer for offentliggørelse

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0648 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2015 COM(2015) 648 final 2015/0295 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA)

JC May Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) JC 2014 43 27 May 2014 Joint Committee Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren (ESMA) og banksektoren (EBA) 1 Indholdsfortegnelse Retningslinjer for klagebehandling i værdipapirsektoren

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 302 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. juni 2014 13/10190-936 jhn/dep Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds

Læs mere