Formandsmøde. GF-dage i marts. Er der evidens? Stik dem en skovl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandsmøde. GF-dage i marts. Er der evidens? Stik dem en skovl"

Transkript

1 13. april årgang Dansk Psykolog Forening 7 Formandsmøde Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen. Side 3 GF-dage i marts Dansk Psykolog Forening har holdt generalforsamling. Se reportagen i tekst og billeder. SIDE 3-11 Stik dem en skovl Det er for let at melde sig ind i de svages klub, lyder det i samfundsdebatten. Ligger problemet her? SIDE 12 Er der evidens? En rapport har skabt debat om psykologers metodevalg. Men holder rapportens metodevalg. SIDE 20

2 13. april årgang Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening har holdt generalforsamling. Se reportagen i tekst og billeder. SIDE 3-11 Det er for let at melde sig ind i de svages klub, lyder det i samfundsdebatten. Ligger problemet her? SIDE 12 Roal Ulrichsen var som formand vært for GF12, men overgiver nu depechen til den ny formand, Eva Secher Mathiasen. SIDE 3 7 En rapport har skabt debat om psykologers metodevalg. Men holder rapportens metodevalg. SIDE 20 LEDER At det i al ubeskedenhed er lykkedes at score mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele holdet at sige tak for.gf-dage i marts Formandsmøde Stik dem en skovl Er der evidens? Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Tak til hele holdet I denne udgave af Psykolog Nyt kan man læse om vores generalforsamling, som den tog sig ud i al sin mangfoldighed. Da jeg nu takker af som formand for Dansk Psykolog Forening, vil man forhåbentlig tilgive mig en mere personlig optik. Jeg vil nemlig benytte denne leder til at udtrykke min taknemmelighed over, at medlemmerne igennem et årti gav mig muligheden for at sætte mit aftryk på foreningens politik og fagets placering og udvikling i samfundet. Som formand står man i spidsen for anderledes kan det ikke være men når man tror på og går ind for foreningstanken, sådan som jeg gør, glemmer man hurtigt at skele til anførerbindet, men opfatter sig naturligt som en del af holdet. Og at det i al ubeskedenhed er lykkedes at score mange mål i de forløbne år, skylder jeg hele holdet at sige tak for. Først og sidst tak til den store skare af medlemmer, der år ud og år ind har bidraget i udvalg, arbejdsgrupper og på anden vis. Vi er uforandret en forening, hvis store indsats hviler på engagement og frivillighed. Det kan vi være stolte af. Tak til de fem bestyrelser, der delte arbejdet og det politiske ansvar undervejs. Tak til mange, mange eksterne samarbejdspartnere. I vores netværk har vi samlet løftet og skabt værdi. Ikke mindst tak til et topprofessionelt sekretariat, som jeg jo har delt dagligdag med, men som er nærværende for hele foreningen. Uden det ville de politiske beslutninger savne den faktuelle underbygning, som bidrager til, at ord kan omsættes til handling. Psykologer kan som bekendt ikke give slip, men er fanget ind af deres dejlige meningsfulde fag. Formandsposten forlader jeg dog med den fortrøstning, at Eva Secher Mathiasen er klar til at tage over. Hende ønsker jeg til lykke med posten og med de vigtige opgaver, hun får lov at bære videre. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Lars Skaaning. NYT: Annoncer 2012 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 8 16/4 To. 3/5 9 30/4 18/ /5 1/6 11 Ti. 29/5 15/6 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 GF12-REPORTAGE Tekst: Redaktør Jørgen Carl. Fotos: Lars Skaaning Generalforsamling 2012 KAN EN GENERALFORSAMLING i Dansk Psykolog Forening skabe interesse, når der ikke finder personvalg sted? Det spørgsmål har der ikke været anledning til at besvare før weekenden marts Nu ved vi, at det kan den. Selv med en mindre nedgang nåede deltagerantallet til mødet på Falkonér Konference center op på omkring 170 flot også i betragtning af det lune forårsvejr over Frederiksberg. De tekniske discipliner fyldte mindre end så ofte før, der var kun ganske få vedtægtsforslag og medlemsforslag og i det hele taget færre stemmeoptællinger, end foreningen har været vant til. Hvad der kom til at fylde, var til gengæld de mere principielle debatter og det politiske indhold. Som forventet viste det sidste ord sig ikke at være sagt i sagen om tavshedspligt. Også et svært emne som Dansk Psykolog Forenings struktur kaldte mange på talerstolen. Og under behandlingen af arbejdsprogrammet kom praksiskandidatordningen til at fylde i debatten. Vi åbner lidt for posen i den reportage, der bringes på de kommende sider. Her præsenteres centrale temaer og stemninger og et udvalg af Lars Skaanings mange fotos. Den officielle historieskrivning må afvente GF-referatet, som offentliggøres på inden udgangen af april jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 SKÆRMMØDE Ingen valg mange navne I 2010 BESLUTTEDE foreningen, at fremtidige personvalg skulle ske ved urafstemning og ikke på generalforsamlingen. Det traditionelle anegalleri med valgte tillidspersoner kan Psykolog Nyt derfor ikke bringe denne gang. Vi henviser i stedet til den urafstemning, der løber lige nu. Husk at stemme senest 16. april 2012! Det lå inden generalforsamlingen fast, at Eva Secher Mathiasen bliver ny formand for foreningen efter Roal Ulrichsen, idet der ikke meldte sig modkandidater. Ligeledes fortsætter Lisbeth Sten Jensen som formand for Etiknævnet. Overensstemmelsen mellem kandidatantal og ledige poster indebærer også, at Henning Damkjær og Annitta Nordkvist Permin er sikret pladser i Etiknævnet, og at Mette Bentzen og Marius Kristensen bliver suppleanter. Der var stor interesse for at blive medlem af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse, og hele 13 navne optræder på kandidatlisten. Der skal vælges 8 blandt følgende felt: Lotte Ahrensbach, Eric Allouche, Malcolm Bang, Zenia Børsen, Jørgen Caspersen, Rikke Halse, Signe Hjortkjær, Arne Grønborg Johansen, Rie Rasmussen, Jan Rimau, Henriette Palner Stick, Merete Strømming og Claus Wennermark. Se deres videopræsentationer på hjemmesiden og stem! De studerende vælger to bestyrelsesmedlemmer på deres egen generalforsamling. De valgte er Malene Hollmann og Amanda Kusk Kjærgaard. Tre personer stiller op til to poster som kritisk revisor: Per Markussen, Mugge Pinner og Werner Regli. Også her gennemføres urafstemning. jc SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 Den kommende formand DA INGEN MODKANDIDATER havde meldt sig, lå det allerede inden generalforsamlingen klart, at Dansk Psykolog Forenings ny formand er Eva Secher Mathiasen. Den formelle tiltrædelse bliver 16. april 2012, efter udløbet af den igangværende urafstemning, men som naturligt var, gav de to martsdage hende en oplagt anledning til at hilse på de mange tilstedeværende medlemmer og gennem debatten markere både stil og politiske standpunkter. I forlængelse af de mundtlige præsentationer fra kandidaterne til bestyrelse og kritisk revision fik Eva Secher Mathiasen også mulighed for at holde sin præsentation som altså ikke var båret af ønsket om at hverve stemmer, men til at åbne for hendes politiske program. Her slog hun ned på nogle af de aktuelle temaer. Først beskæftigelsessituationen, som i mange år har været gunstig for psykologer, men nu kræver aktiv indsats og nytænkning: Det skal være sådan, at psykologer i langt højere grad end nu er ansat i HR-stillinger, stillinger, der handler om strategi- og produktudvikling, ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling. Psykologer, som søger nyt arbejde skal inspireres til at tænke anderledes og lede efter udfordringer andre steder end alene i de traditionelle psykologstillinger, hed det. Et andet mål var foreningens indsats for at få skærpet bestemmelserne i retsplejeloven, så psykologer sidestilles med læger og advokater og derfor ikke må kunne indkaldes som vidne med henblik på at skulle fortælle om forhold, som er kommet psykologen til kendskab i forbindelse med terapi eller anden fortrolig psykologfaglig intervention. Blandt de øvrige emner var den logiske videreførelse af det arbejde, der for nylig havde ført til oprettelsen af specialpsykologstillinger i psykiatrien, men hvor det videre perspektiv vil være en offentlig finansiering af psykologernes specialistuddannelser. Og så kommunikation! Her sagde den kommende formand: Vi er som psykologer stolte af vores fag, og når vi bliver spurgt om forskellige emner, så er vi tilbøjelige til at ønske, at mange nuancer skal med. Det stemmer ikke altid overens med de præmisser, en journalist arbejder under, hvor det er her og nu og kort, der skal svares. Vi skal blive bedre til det samarbejde. Men vi skal også arbejde strategisk med vores kommunikation, så også præmisserne for den kompleksitet, som vores fag rummer, kommer til sin ret. For det handler om at kvalificere den offentlige debat og sikre indflydelse der, hvor beslutningerne træffes. Det hele indrammet af en tak for den tillid og modtagelse, Eva Secher Mathiasen allerede har mødt, og som de kommende års arbejde afhænger af. Alle ordene kan man finde i videoklippet, der ligger på jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 De store debatter PLEJER ER DØD, siger man. Ud fra den sære logik udviklede generalforsamlingens sig fra begyndelsen helt forudsigeligt. Punktet Beretning er normalt overstået på godt en halv time og debatlysten reserveret til senere på dagsordenen. Men sådan skulle det ikke gå denne gang. Der var en timelang debat om struktur, udløst af, at bestyrelsen i 2011 valgte dels at nedlægge Strukturarbejdsgruppen, dels at stille den procesplan, der var vedtaget på generalforsamlingen i 2010, ud af kraft. Den bebudede vejledende urafstemning om forskellige modelforslag var således ikke blevet gennemført. Kritik fra flere talere: Må bestyrelsen overhovedet tilsidesætte en generalforsamlingsbeslutning? På den konkrete baggrund blev der også tale om en demokratidiskussion, hvor den øverste myndigheds beslutninger på den ene side bliver mødt af den virkelighed, der opstår efterfølgende. Således lød modspørgsmålet fra et bestyrelsesmedlem: Har en bestyrelse ikke nærmest pligt til at afvige fra en GF-beslutning, hvis den mærker, at man er på vej væk fra det mål, der udløste beslutningen? Der blev ikke opnået tilstrækkeligt flertal for et forslag om at udtale kritik men debatten var der! Forventeligt var det også, at debatten om tavshedspligtsagen ville fylde. På et personligt plan kunne hovedpersonen, Merete Lindholm, kun være glad for de mange tilkendegivelser, der kom til udtryk i anledning af den civile courage, hun havde udvist. Både de, der ønskede en formel kritik udtrykt hertil kom det dog ikke og de, der støttede bestyrelsen i, at foreningen ikke kan opfordre til lovbrud, anerkendte, at psykologen havde udvist stort mod og fortjente tak for at have kæmpet en vigtig kamp på vegne af alle psykologer. Enighed var der om behovet for at få strammet lovgivningen, men ikke hvor meget. Er det i psykologernes interesse med en absolut tavshedspligt? Det talte flere imod. Formelt havnede man der, hvor generalforsamlingen vedtog at udtrykke sin dybeste respekt og anerkendelse for den måde, Merete Lindholm har håndteret et fagligt dilemma omkring tavshedspligt. jc SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 Indsats for beskæftigelsen ET CENTRALT FORSLAG fra bestyrelsen handlede om etableringen af en særlig Beskæftigelsesfond. Forslaget tog udgangspunkt i de vanskelige vilkår for de unge psykologer, som p.t. mærker en meget høj ledighed en udfordring, foreningen ønsker at tage på sig. Fremskrivninger viser også, at der om ti år vil være ca flere aktive psykologer end nu, hvad der gør indsatsen for jobskabelse påtrængende. Der skal tænkes utraditionelt og offensivt, både i den offentlige og private sektor, hvis udviklingen skal vendes. Alle debattører tilsluttede sig tanken om en særlig indsats på området, og selv om nogle mente, at projektet burde indeholdes i foreningens ordinære drift, stemte generalforsamlingen forslaget om en separat fond massivt hjem. Midlerne til fonden kommer gennem opkrævning af et særligt bidrag på 75 kr. pr. kvartal, som i 2012 og 2013 opkræves hos alle erhvervsaktive, fuldtidsbeskæftigede kandidatmedlemmer. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 To skrappe damer NU SKAL VI provokere! Sagde psykologerne Bolette Christensen og Vibe Strøier. Den første mangeårig direktør i Dansk Industri og nu direktør i Børnefonden, sidstnævnte yderst erfaren konsulent med opgaver for både offentlige og private virksomheder. Begge på hjemmebane både når det gælder det at finde veje på arbejdsmarkedet og det at ramme en tilpas provokerende form på en underholdende, men også seriøs måde. Sat på spidsen var deres forspil til det egentlige møde en beskæftigelsesmæssig opsang og et spark i retning af, at psykologer ikke må fortabe sig i deres fag, men tænke bredere i samarbejde med andre faggrupper. Et spørgsmål som: Er dette psykologarbejde? stilles for snævert, for psykologarbejde er alt det, man som psykolog kan trække på sin faglighed til, og ikke kun det traditionelle kliniske arbejde. Ret blikket mod ledelsesopgaver, hvis du har lyst og evner i den retning. Tænk internationalt. Tag et sidefag i økonomi. Den slags imperativer føg det om deltagernes ører med. Eller billedlig udtrykt: Hop op i akvariet underforstået, at psykologer skal frigøre sig fra tilbøjeligheden til at se på de svømmende fisk, men selv ud at plaske med finnerne. Psykologarbejde er ikke at iagttage, hvad de andre gør, men at bruge sig selv aktivt. Hvorfor? Fordi cand.merc.psych. er, antropologer og andre dygtige folk rækker ud efter jobbene. De job, psykologer er oplagte til at besætte. Verden er stor, og for nogle er springbrættet måske ikke i Storkøbenhavn eller i Storaarhus, men i Mali eller Burkina Faso jc SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 Æresmedlem i 2012 FESTMIDDAG LØRDAG AFTEN. Og spændingen blandt deltagerne går ikke kun på menuen, men på, hvad der kommer til at ske i pauserne. Blandt de mange mødevante er der en klar fornemmelse af, hvor det bærer hen. Foreningens formand tog da også meget passende afsæt i pausetemaet, da han holdt aftenens første tale, men undlod at holde forsamlingen på pinebænken mere end nogle få øjeblikke, inden han meddelte, at Dansk Psykolog Forening har udnævnt cand.psych. Eva Hultengren til æresmedlem. Netop de faste deltagere på generalforsamlingerne ved særdeles vel, hvem det ny æresmedlem er. Sammen med et lille dirigentkollektiv har hun i halvandet årti holdt foreningens øverste myndighed i et jerngreb og er blevet kendt og respekteret i denne funktion. - Er det en bedrift? spurgte Roal Ulrichsen retorisk. Og fortsatte: - Ja, det er det! Som psykologer har vi nemlig rigtig meget græsrod over os. Vi lader os nødig presse ned i stram struktur, vores engagement folder sig bedst ud, når vi er spontane og impulsive og modsigelseslystne. Det stiller også helt specielle, for ikke at sige urimelige krav til den, der skal sørge for, at den demokratiske proces bliver holdt på skinner og slutresultatet efterfølgende kan omsættes i praksis. - Evnen til at holde sammen på det hele og kombinere det med overblikket over organisationen har Eva Hultengren. Hvordan hun gør, er dog en gåde. Elegant, selvfølgelig. Professionelt. Med glimt i øjet. Stilfærdigt. Respektfuldt. Men det kalder på nysgerrigheden, hvordan det lykkes hende at skjule jernnæven under fløjlshandsken, hed det lunt. Roal Ulrichsen understregede, at det naturligvis ikke kun er i kraft af en weekend hvert andet år, Eva Hultengren havde gjort sig fortjent til æresmedlemskabet. Hæderen skylder foreningen frem for alt, at hun på fornemste vis har løftet sit fag og sin forenings dagsordener og har været rundt i så mange af de hjørner, psykologien ønsker at give opmærksomhed. Han sigtede til den lange række af foreningshverv, Eva Hultengren havde beklædt gennem årene ved siden af sit udadvendte virke. Det sidste tæller blandt andet en bestyrelsespost i Alzheimerforeningen, formandskab for en rådgivningsinstitution, ligesom hun har siddet i Teknologirådets bestyrelse. Eva Hultengren har været institutleder og institutbestyrer på Aalborg Universitet, har undervist, har arbejdet med arbejdsmiljø, er flittig foredragsholder osv. osv. Altså repræsenteret sit fag i helt bred forstand. Festtale og æresmedlem blev mødt af varmt bifald og i øvrigt efterfulgt af en både indholdsrig og farverig takketale. jc PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 Indre og ydre rammer OG HVORDAN GIK det så? En kopimaskine brød sammen. Det kan ikke kaldes nogen stor ulykke i verden anno 2012 heller ikke selv om det lille jordskælv forplantede sig til dirigentbord og forslagsstillerbord og i en kort periode gjorde styringen af forslag og ændringsforslag til en dans på balancebommen. Dirigentpodiet havde nemlig som altid klasse, charmerende og kompetent styret af advokat Niels Kornerup og hans håndgangne psykologer Line Thatt Jensen og Birgit Tamberg Andersen. I deres hænder gled processen nydeligt, og selv en tidsforsinkelse på flere timer blev næsten indhentet. Hjælpende hænder var der mange af til at få alt til at fungere: forslagsarbejdsgruppen med backing og sekretariatet med mangfoldige opgaver meget naturligvis lagt i månederne før generalforsamlingen og ugerne efter, men synligt til stede ved indtjekning, praksishjælp, it, og hvad der i øvrigt skal til for at afvikle et møde med ca. 170 deltagere. Hertil også en række udstillere: bogforlag, testforlag, it-firmaer, pensionskasse og a-kasse. Bladret i, besøgt, rådspurgt. Også det er en vigtig del af generalforsamlingens helt særlige kultur. jc SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 SAMFUNDSANALYSE modelfotos: COLOURBOX SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 PERSPEKTIVER på socialt udsatte Det er for let at melde sig ind i de svages klub og få en diagnose, som åbner for ansvarsfrihed. Sådan lyder det kritisk i samfundsdebatten. Skal de svage ikke bare have en skovl i hånden og et spark bagi? D en danske offentlighed er præget af en vigtig og til tider ophedet diskussion af, hvordan vi bedst forstår og løser det betydelige samfundsmæssige og menneskelige problem, at der er mere end personer i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse, eksklusiv efterløn, pension og SU. I december 2011 var cirka danskere på førtidspension, på dagpenge, på kontant/starthjælp, i fleksjob, under revalidering og op imod på sygedagpenge (Kilde: jobindsats.dk). Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (2012) har talt for et tiltrængt opgør med passiv forsørgelse, og at der er behov for individuelt tilrettelagte udviklingsforløb, særligt for udsatte unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse. Ifølge ministeren er der brug for, at dansk social- og beskæftigelsespolitik fokuserer på både ret og pligt, ligesom vi ikke blot skal give mennesker noget at leve af, men også noget at leve for. Sammen med socialminister Karen Hækkerup har Mette Frederiksen blæst til kamp imod, hvad de kalder danskernes krævementalitet. Det er lidt uklart, hvad det præcis er for danskere, der efter de to ministres opfattelse kræver for meget, og man må håbe, at der bliver afsat de nødvendige ressourcer til faktisk at hjælpe socialt udsatte, så de ikke primært bliver konfronteret med nye pligter og trusler om konsekvenser, hvis de ikke umiddelbart kan dette. At de også bliver mødt med en hjælp, der på sigt sætter dem i stand til at honorere disse pligter og holder en hånd under dem, indtil de reelt har fået noget at leve for og kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Alvorlige sociale problemer er langt fra alene økonomiske og kan sjældent løses via standardiserede quick fix eller regulering af sociale ydelser. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 Baggrund Artiklens tema ligger i forlængelse af forfatterens seneste bog: Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne, Hans Reitzels Forlag, Regeringens udspil En del af fællesskabet rummer gode takter, bl.a. en formuleret intention om at give unge gode og grundige ressourceforløb og investere mere tid og støtte. De skal have en indsats, der løser de forskellige problemer, der er omkring dem, og som ikke kun handler om ledighed (Beskæftigelsesministeriet 2012: 6). Dette implicerer, at personer under 40 år skal have tilbudt en effektiv og hurtig udredning samt behandling af deres sygdom (ibid.:10), ligesom der skal etableres såkaldte revalideringsteam i hver kommune med adgang til sundhedsfaglig ekspertise, herunder psykologer. Omvendt er der grund til at holde øje med, hvordan man har tænkt sig at udmønte, at personer med psykiske lidelser skal tilbydes såkaldte lær-at-leve-med -programmer (ibid.: 11), ligesom økonomien omkring regeringens udspil ikke er helt klar. Man forestiller sig således, at reformen skal bidrage med en forbedring af de offentlige budgetter på 1.9 mia. i 2020 (ibid.: 23). Positioner i debatten Den hidtidige diskussion af, hvordan vi skal forstå, at så mange danskere er på offentlig forsørgelse, og hvordan man bedst får de berørte personer ind eller tilbage på arbejdsmarkedet, har i nogen grad været præget af en række, ud fra en psykologisk betragtning, unuancerede positioner : En moraliserende position, hvor det fremføres, at en betragtelig del af de dem, som er på offentlig forsørgelse, skal tage sig sammen, holde op med at klynke og ophøre med at definere sig selv som hjælpeløse ofre. En position, som fokuserer på konsekvens, sanktioner og straf: Når personer ikke lever op til kravene i den aktive beskæftigelsespolitik hvor målet er, at så mange som muligt hurtigt skal gøres klar til at fungere på arbejdsmarkedet så må de føle. En position, hvor udgangspunktet er, at mennesker skal bringes ind på arbejdsmarkedet via økonomiske incitamenter: Hvis blot det kan betale sig at arbejde, vil mange af de berørte personer blive motiveret til selv at finde et arbejde. Hovedstrategien er her at nedsætte en række sociale ydelser, så forskellen mellem offentlig forsørgelse og arbejdsindkomst øges. Alle tre positioner synes at hvile på en instrumentel forståelse af den menneskelige psykologi med rødder i behaviorismen, tilsat lidt økonomisk rationalitet (homo oeconomicus), mens man må kigge langt efter en nuanceret forståelse af, hvad baggrunden er for, at mennesker kommer i en prekær situation og socialt udsatte får behov for hjælp i kort eller lang tid. Ideen om, at man kan være psykisk skrøbelig og ende i en socialt udsat situation af psykosociale årsager, trænges i baggrunden til fordel for forestillinger om, at en del socialt udsatte er udygtige, viljesvage og moralsk anløbne individer, der skal sættes under pres, så de kan blive motiveret til at tage vare på sig selv. I den udstrækning det danske samfunds tilgang til socialt udsatte og psykisk skrøbelige mennesker bliver farvet af sådanne tilgange fra liberalismens overskudslager, rummer det risiko for kollektive mentaliseringssvigt, hvor opfattelsen af mennesker med psykiske lidelser, socialt udsatte og mennesker på overførselsindkomst bliver domineret af unuancerede og alt for generelle opfattelser af, hvad der kendetegner mennesker, der placeres i disse sociale kategorier (Jørgensen 2012). Hvis vi som samfund vedvarende stiller krav til det enkelte menneske, som vedkommende ikke har ressourcer til at honorere, er dette udtryk for et svigt et svigt, vores rige samfund bør søge at undgå. Omvendt skal vi også have blik for det enkelte menneskes ressourcer og ønske om at blive en del af fællesskabet. SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 Generelt, upræcist og ukonkret En række debattører har fremført det synspunkt, at velfærdsstaten også kaldet Nanny-staten (Jensen 2012), taberfabrikken (Olesen), Big mother-samfundet (Liberal alliances valgkamp 2011) eller blot et cancerramt velfærdssystem (Thyssen 2011) ikke længere primært hjælper mennesker i nød, men selv er med til at udvikle sociale klienter. Velfærdsstatens institutioner er angiveligt selv med til at skabe sine egne klienter. På den ene side anerkendes det i nogen grad, at det ikke er et problem i sig selv, at de svage får for megen hjælp, og at svært psykisk syge skal hjælpes, men samtidig fokuseres på, at for mange melder sig under de svages faner (Dahl & Thyssen 2012). Man mener øjensynligt, at dette hænger sammen med, at mens det på arbejdsmarkedet gælder om at kunne, gælder det på velfærdsmarkedet om ikke at kunne (Thyssen & Dahl 2006:161). Den ansete danske filosof Ole Thyssen (2011) mener, at det er blevet alt for let og fristende at melde sig ind i de svages klub og få den diagnose, som åbner for velfærd og ansvarsfrihed. Med en diagnose som voldspsykopat, spiseforstyrret eller ADHD-ramt fritages både familien og individet selv for egen skyld. Dårlig opdragelse bliver angiveligt forklædt som sygdom (Thyssen & Dahl 2006), og det hævdes, at det i mange henseender slet ikke er så ringe at påtage sig en sygdom. Man slipper for pligter, man kan slappe af, og man kan opføre sig betydelig mere selvoptaget end normalt accepteret. (Thyssen & Dahl 2006:112) Ifølge Cepos-filosoffen Henrik Gade Jensen (2012) fremelsker og belønner velfærdsstaten skrøbelige og svagelige menneskeegenskaber. Via en retorisk omskrivning af Kants klassiske formuleringer om menneskets selvforskyldte umyndighed omtaler Thyssen mennesker, der har brug for velfærdsstatens ydelser, som selvforskyldt svage. Velfærdsstatens resultat er en befolkning af ressourcesvage væsner, der konkurrerer om diagnoser, svaghed og offerstatus. (Jensen 2012) Det er karakteristisk for dele af denne debat, at den føres på et meget generelt, upræcist og ukonkret plan. Selv om dette naturligvis i nogen grad er et grundvilkår for offentlig debat, er det problem, da helt afgørende differentieringer går tabt. Psykologer, læger og andre behandlere er ifølge Dahl & Thyssen (2012) medansvarlige for, at mennesker oplever sig selv som skrøbelige: Hjulpet af en hær af professionelle, som lever af at behandle den slags, beskriver de [sociale klienter] sig selv som ofre og svage, så vi får accelererende hjælpeløshed. Når svaghed ikke betyder rå nød, men opmærksomhed fra et korps af professionelle læger, psykologer, socialarbejdere og pædagoger åbner svaghed en adgang til gevinster, som Thyssen (2011) har formuleret det. Selv om det til tider er lidt vanskeligt at afgøre, præcist hvem og hvad de nævnte debattører taler om, er der grund til at spørge, hvad det er for en virkelighed, de lever i. De ser ikke ud til at være overbelastet af viden om psykisk lidelse og vilkårene for socialt udsatte i Danmark. Der opstilles to retoriske figurer, som antagelig er polemisk effektfulde, skønt de er meget langt fra dækkende som billede af virkeligheden: Den lykkelige karaktersvage arbejdsløse eller førtidspensionist, der har fået knækket sin trang til at klare sig selv af velfærdsstatens generøse tilbud; den ikke-værdigt trængende, som spekulerer i velfærdsydelser (Højbjerg 2011) og behandleren, der drevet af egne interesser og bevæbnet med diagnoser og omklamrende interventioner omdanner sine klienter til karaktersvage og afhængige individer med en selvopfattelse som hjælpeløst offer. Re-maskulinisering af staten Sociologerne Pierre Bourdieu (1999) og Luc Waquant (2004) har med afsæt i, hvad de kalder statens højre og venstre hånd, argumenteret for, at der er sket en gradvis re-maskulinisering af de senmoderne velfærdsstater. I de to sociologers metaforik repræsenterer statens venstre hånd den mere feminine velfærdsstat, der sørger for uddannelse, sundhed, velfærd, regulering af arbejdsmarkedet og generelt beskytter samfundets udsatte grupper. Statens højre hånd repræsenterer mere maskuline værdier og fokuserer på økonomisk rationalitet og disciplin, deregulering af markedet, straf og konsekvens. De beskriver, hvordan statens højre hånd med dens iboende værdier er blevet styrket på bekostning af den venstre krav og pligter opprioriteres, særlig når det gælder de nederste dele af samfundet, mens rettigheder og støtte, særligt til samfundets udsatte, er under pres. Sanktioner og konsekvens opprioriteres på bekostning af hjælp og omsorg. I den aktuelle situation, hvor samfundsøkonomien gør det nødvendigt med vanskelige prioriteringer i velfærdsstatens ydelser, er det fristende at henfalde til enkle bud på, hvordan vi løser komplekse samfundsmæssige problemer. Og statens højre hånd med fokus på økonomisk rationalitet kan få overtag. Ud fra en klinisk-psykologisk betragtning er det dog vanskeligt at forestille sig, at øgede krav, moraliseren samt fokus på pligter og konsekvens i sig selv skulle bringe mennesker med svære sociale problemer og psykiske lidelser tættere på at kunne forsørge sig selv. Forståelse af menneskets psykologi Naturligvis har Thyssen, Dahl, Jensen og ligesindede ret i dele af deres analyse. Der er sociale klienter, som har betydelige ressourcer og uden større problemer vil kunne klare sig selv, hvis de bliver mødt med passende krav og økonomiske incitamenter. Som samfund skal vi turde tro på og stille krav til psykisk skrøbelige og socialt udsatte især når det gælder unge, og forudsat at disse krav er tilpasset den enkeltes ressourcer. Tilsvarende er der en række velfærdsydelser, primært rettet imod den velstillede og ressourcestærke middelklasse, som kan afvikles uden at skabe en social massegrav i Danmark: Efterløn som en almen rettighed, børnecheck til middelklassens børnefamilier etc. Vi skal således altid efterstræbe en passende balance imellem den moderne stats højre og venstre hånd. Hertil kommer, at vi som faggruppe skal passe på ikke at blive bevidstløse medspillere i tendenser til overdiagnosticering, unødig patologisering og overbehandling af normale livskriser, livsovergan- PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 Kravene på det danske arbejdsmarked er nu så høje, at en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid ge, dårlig opdragelse og normale dele af dette at være menneske at vi ikke bliver del af en behandlingsindustri, som umyndiggør mennesker med ressourcer til at klare sig selv, endsige medvirker til overdreven psykologisering af i øvrigt velfungerende menneskers utilbøjelighed til at tage ansvar for sig selv og deres eget liv (se fx bidrag i Brinkmann 2010). Det centrale i denne forbindelse er imidlertid noget ganske andet, nemlig: 1. Hvor stor en del af den gruppe, som er på overførselsindkomst, svarer til det tegnede billede af relativt ressourcestærke personer, der blot er blevet lullet i søvn af en alt for generøs velfærdsstat med overdrevet fokus på rettigheder og underprioritering af krav og pligter? 2. Hvad er det for et menneskesyn og forståelse af den menneskelige psykologi, der ligger til grund for det tegnede billede, og i hvor høj grad kan denne forståelse uden videre anvendes som en generel tilgang til socialt udsatte og mennesker med psykiske lidelser? Det er naturligvis svært at afgøre, hvor mange af dem, der i øjeblikket er på overførselsindkomst, som reelt vil kunne blive selvfor- sørgende inden for kort tid, hvis de blev mødt med krav og mærkbare konsekvenser af manglende opfyldelse af forventninger. Man må formode, at hovedparten af de ca personer på dagpenge uden større problemer ville kunne passe et arbejde og blive selvforsørgende, hvis blot der var job til dem. Omvendt har de fleste af de ca personer på førtidspension og i fleksjob været igennem lange udredningsforløb, og man må formode, at de ikke umiddelbart vil kunne få fodfæste på det normale arbejdsmarked. Ser vi på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, har både Rigsrevisionen (2010) og Rådet for socialt udsatte (Ejernæs et al. 2010) fremlagt undersøgelser, som tyder på, at aktivering og nedsatte sociale ydelser kun har positiv effekt på en lille del, hvis målet er at gøre dem i stand til at forsørge sig selv. Rigsrevisionen har i en undersøgelse af effekten af aktivering (virksomhedspraktik) fundet, at blot 16 %, henholdsvis 7 %, af de medvirkende kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 og 5 var blevet selvforsørgende tre år efter deres aktivering. Faktisk fandt man tegn på, at de iværksatte aktiveringsindsatser havde direkte negativ effekt i de første to af de tre år, undersøgelsen strakte sig over. Rådet for socialt udsatte har fremlagt en omfattende undersøgelse af effekten af de laveste sociale ydelser starthjælp, introduktionsydelse, nedsat kontanthjælp og kontanthjælp hvor man konkluderer, at cirka 75 % af dem, der modtager det danske velfærdssamfunds laveste sociale ydelser, ikke har de nødvendige ressourcer til at reagere som ønsket og forventet på økonomiske incitamenter. Når de bliver anbragt på de laveste sociale ydelser, hvor der er åbenlyse fordele ved at finde sig et job, reagerer de ikke med øget jobsøgning; de kommer ikke nærmere selvforsørgelse. For tre fjerdedele var resultatet i stedet øget modløshed, ringere livskvalitet, negative påvirkninger af det mentale og fysiske helbred og omfattende materielle og sociale afsavn (Ejernæs et al. 2010:19). Man skal være varsom med at drage for vidtrækkende konklusioner på basis af undersøgelser som disse, men de giver grund til at overveje, i hvor høj grad problemerne med for mange på offentlig forsørgelse kan løses via simple økonomiske incitamenter og krav om bestemte former for aktivering. Det autonome menneske Med moderniteten sker en gradvis aftrapning af den eksplicitte ydre kontrol af det enkelte individ. Til gengæld forventes, at individet af egen kraft internaliserer og tilpasser sig herskende normer, værdier og adfærdsregler (Jørgensen 2012). Selvregulering og selvkontrol bliver således vigtige elementer i det moderne menneskes psykologi, mens mangelfuld selvkontrol, vedvarende stræben efter umiddelbar behovstilfredsstillelse og bekvemmelighed, manglende evne til at fastholde og realisere mere langsigtede mål samt tilbøjelighed til at agere med afsæt i umiddelbare impulser og affekter kan give anledning til problemer for både enkeltindividet og fællesskabet. De senmoderne samfund er bygget op om det stærke autonome enkeltindivid med høj grad af selvindsigt og selvkontrol. Vore forventninger til os selv og hinanden øges til stadighed, forestillinger- SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 ne om, hvad der kræves for at have et godt liv, bliver stadig mere krævende, og kravene på præstationssamfundets arbejdsmarked er efterhånden ganske høje. Det er godt, at vi som samfund har høje forventninger til os selv og hinanden, men når de overstiger, hvad et betydeligt antal kan honorere, bliver det problematisk især hvis vi ikke ser det enkelte menneske og afstemmer vore krav med individets faktiske ressourcer og forudsætninger. De tre tidligere skitserede positioner i den offentlige debat om socialt udsatte tager alle afsæt i forestillingen om den ressourcestærke person, der efter rationelle overvejelser og trang til bekvemmelighed vælger en position som hjælpeløst offer på offentlig forsørgelse. I forlængelse af dette forestiller man sig øjensynligt, at en betydelig del af disse personer umiddelbart kan træde ind på arbejdsmarkedet og forsørge sig selv, hvis blot vi fortæller dem, at de skal tage sig sammen, lade være med at klynke og kræver, at de ændrer deres selvbillede. Det at være socialt udsat og psykisk skrøbelig ses i vid udstrækning som et resultat af en svag karakter, dårlig moral, simpel udygtighed, manglende parathed til at anstrenge sig og gøre sig umage i samspil med en omklarende og alt for generøs velfærdsstat, blandt andet repræsenteret ved velfærdsstatens kernetropper af psykologer og andre behandlere. Ud fra en psykologisk betragtning må vi fastholde, at langt fra alle har samme ressourcer og forudsætninger. For at kunne agere som et autonomt individ skal man magte at overveje flere alternative valgmuligheder, vælge en af disse og have de nødvendige indre (psykologiske, personlighedsmæssige) og ydre (økonomiske, uddannelsesmæssige og sociale) ressourcer til at realisere dette valg. Vi kan opregne en række faktorer, som understøtter evnen til at fungere autonomt, og som mangler hos nogle af dem, der har brug for mere omfattende hjælp: en tryg opvækst uden traumatiserende tab eller omsorgssvigt, god begavelse, veludviklet selvregulering, grundlæggende tillid, veludviklet mentaliseringsevne, moden identitet, stabile indre strukturer, vellykket socialiseringsproces med internalisering af herskende sociale normer, konventioner etc. Mennesker, som har haft en svær opvækst og et hårdt liv, kan ikke uden videre leve op til forestillingerne om det ressourcestærke autonome menneske, men begrænses af forskellige grader af indre og ydre tvang. I nogle sammenhænge agerer de måske (selv-)destruktivt og ude af trit med herskende normer, regler og forestillinger om det optimale menneske. Det betyder imidlertid ikke, at vi som samfund skal parkere dem på permanent offentlig forsørgelse, men at der er brug for en langt mere omfattende og målrettet indsats end lidt moraliseren, nye pligter og økonomiske incitamenter. Det er respektløst at affeje deres vanskeligheder som udtryk for ubegrundet klynkeri og krævementalitet. Psykologer bør kvalificere debatten Jeg ville ønske, at virkeligheden var så enkel, som den beskrives af Thyssen, Dahl m.fl. Så kunne vi inkludere mange af dem, som er uden for arbejdsmarkedet via en moralsk offensiv, ansvarliggørelse med fokus på den enkeltes pligt og økonomiske incitamenter. Desværre er der grund til at tro, at en betydelig del af de berørte har så komplekse og i varierende grad kronificerede vanskeligheder, at der kræves en langt mere omfattende og individualiseret indsats over lang tid. Desuden er kravene på det danske arbejdsmarked nu så høje, at en del er for skrøbelige og mangler ressourcer til at kunne få fodfæste på arbejdsmarkedet på normale vilkår inden for overskuelig tid. Hvis der er grund til moralsk oprustning af befolkningen, må vi derfor være præcise om, hvem vi taler om og til. Debat om psykisk og socialt udsatte må bygge på viden om, hvordan mennesker kan ende i en udsat position, hvor de har brug for hjælp. Her må også psykologer bidrage til at kvalificere debatten og være repræsentanter for psykologiske perspektiver. Det at blive socialt marginaliseret og udvikle en psykisk lidelse kan igangsætte og accelerere selvforstærkende negative udviklingsprocesser. De velfærdsstatslige institutioners forståelse og møde med borgeren må ikke reducere individet til en ansigtsløs repræsentant for firkantede sociale kategorier med tilhørende forestillinger om, hvad der kendetegner personer, der henføres til disse kategorier. Under alle omstændigheder skal humanismens kerne, respekten for den enkeltes værdighed og særegenhed, være i centrum. Dette handler også om, hvilket samfund vi ønsker, hvilke værdier der skal være bærende om vi ønsker et samfund uden alt for store uligheder og massive sociale problemer, og hvor socialt udsatte behandles som ligeværdige personer. litteratur Carsten René Jørgensen, professor MSO i klinisk psykologi Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Beskæftigelsesministeriet (2012). En del af fællesskabet. Reform af førtidspension og fleksjob. Findes på: Bourdieu, P. (1999). The abdication of the state. In: Bourdieu, P. (ed.). The weight of the world. Social suffering in contemporary society. London: Polity, s Dahl, H. & Thyssen, O. (2012). Hinsides højre og venstre. Dagbladet Information, 8. februar, s. 19 Brinkmann, S. (red.) (2010). Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser. Aarhus: Klim Ejernæs, M., Hansen, H. & Larsen, J.F. (2010). Levevilkår og coping. Ressourcer, tilpasning og strategi blandt modtagere af de laveste sociale ydelser. København: Rådet for socialt udsatte Frederiksen, M. (2012). Vi undgår ikke at skrue bissen på. Dagbladet Politiken, 20. februar Højbjerg, M. (2011). Der er gået cancer i velfærdssystemet. Interview med Ole Thyssen. Dagbladet Politiken, 24. december Jensen, H. (1998). Ofrets århundrede. København: Samleren Jensen, H.G. (2012). Nanny-staten er over os. Kronik i Politiken, 10. februar Jørgensen, C.R. (2012). Danmark på briksen. Et psykologisk perspektiv på Danmark og danskerne i det senmoderne. København: Hans Reitzels Forlag Rigsrevisionen (2010). Beretning til Statsrevisorerne om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Findes på: Thyssen, O. (2011). Det svigtede menneske. Dagbladet Information, 15. november, s Thyssen, O. & Dahl, H. (2006). Krigeren, borgeren og taberen. København. Gyldendal Wacquant, L. (2004/2009). Punishing the poor. The neo liberal government of social insecurity. Durham: Duke University press PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 NYE BØGER Rolf Olofsson: Adfærdsanalyse i organisationer. Om hvordan man ved hjælp af adfærdsanalyse kan skabe arbejdsmiljøer, der tilskynder til en adfærd, som falder i tråd med de strategier og processer, en bestemt organisation har fastlagt. Målet er ikke at ændre på menneskers egenskaber eller personlighed, men at skabe et arbejdsmiljø, der forstærker god adfærd og afsvækker den adfærd, der ikke falder i tråd med organisationens mål. Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 269 sider, 378 kr. Jette Christensen: Recovery fra psykisk lidelse. Hvordan kan man fremme udviklingsmulighederne for mennesker med psykisk lidelse ved at anlægge et positivt og helhedsorienteret udviklingssyn? Det søger denne bog at give svar på. Forfatteren præsenterer en række psykologiske teorier, der kan anvendes til en alternativ forståelse af menneskers udviklingsmuligheder og som inspiration og afsæt for at udvikle en recoveryorienteret praksis. Frydenlund, 2012, 101 sider, 229 kr. Peter Holdt Christensen: Samarbejde mellem mennesker i organisationer. Hvad kendetegner samarbejdets deltagere og kontekst, og hvordan påvirkes deltagere og kontekst således, at samarbejdet styrkes? Forfatteren analyserer bl.a. samarbejdet ud fra organisatoriske ressourcer såsom koordination og motivation. Endvidere ses på det netværksbaserede- og teamsamfund, hvor dynamiske arbejdsopgaver gør, at samarbejde er en forudsætning for at klare sig godt. Hans Reitzels Forlag, 2012, 222 sider, 249 kr. Lise Maj Jensen: Triangulær terapi. Bog om tegneterapi for voksne, som introducerer begrebet triangulær terapi. Her er udgangspunktet, at der er tre parter i den terapeutiske relation: klienten, terapeuten og tegningen. Via cases og præsentation af konkrete terapeutiske redskaber viser bogen, både hvad der virker, og hvad der ikke virker, når man arbejder med tegning og kreativ proces. Frydenlund, 2012, 272 sider, 299 kr. Kari Killén: Omsorgssvigt II. Praksis og ansvar. 4. udgave af titlen. Den formidler og eksemplificerer et bredt spektrum af tilknytningsteoretisk forankrede værktøjer tilpasset terapeutisk og pædagogisk brug. Desuden giver bogen forskellige konkrete bud på hvordan forældrenes omsorgsevne styrkes og forældre-barn relationen styrkes. Hvor bogens første del skaber forståelsesgrundlaget, drejer dette sig ombehandling. Hans Reitzels Forlag, 2012, 269 sider, 299 kr. Susan Hart (red.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. En brobygning mellem hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Bogen omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Alle bogens bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Hans Reitzels Forlag, 2012, 696 sider, 498 kr. NYE BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

19 KLUMME En synlig velfærdsstat V i skal være varsomme med, hvad vi kalder ting, mennesker, handlinger, da navne konnoterer noget og leder vores tanker og forventninger til hinanden et særligt sted hen. Det at begreber er medskaber af virkeligheden, har sociologen Pierre Bourdieu og hans elev Loïs Wacquant beskæftiget sig med i mange publikationer. Wacquant har i årevis forsket i fattigdom i et komparativt perspektiv. Han har lavet feltarbejder i Chicago, Paris og Rio de Janeiro. Alle steder for at undersøge de marginaliseredes vilkår og ikke mindst, hvordan staten influerer på disse. Hans fund er interessante, når talen drejer sig om ghettoer. En ghetto er for de fleste enslydende med noget farligt, høj kriminalitet og utryghed. Beskrivelsen passer også meget godt på ghettoen i USA, hvor begrebet har sit ophav. Her er ghettoen lig med bandekriminalitet, vold, mord, og de færreste hvide har lyst til at besøge en ghetto på egen hånd. Netop hudfarven er central, hvis man vil forstå den amerikanske ghetto, der altovervejende huser sorte, og hvor ghettoen har stærke bånd til den historisk forankrede problematiske relation mellem sorte og hvide. En anden problemstilling er, at den amerikanske ghetto er et farligt sted på grund af den fraværende stat. I den amerikanske ghetto finder vi ikke som i Europa socialkontorer, arbejdsløshedscentre mv., der lokalt skal hjælpe borgerne med at blive selvforsørget. Fraværet af staten fører til, at al den frustration, marginaliserede borgere rettelig føler, dirigeres mod naboer og medborgere. Frustrationen manifesterer sig som fx bandekriminalitet, og følgen er, at disse boligområder er farlige steder at befinde sig for dem, der bor der, og for os andre, der er på besøg. Vredens retning I Europa, og især i Skandinavien, har vi modsat USA ikke blot en helt anden historie, når det drejer sig om etnicitet, men også en nærværende stat. Staten er repræsenteret vidt og bredt, også i de boligområder, hvor de samfundsøkonomisk set svagest stillede borgere bor. Her er socialkontorer, diverse projekter målrettet forskellige typer af problemer mv., så når borgerne her føler frustration (hvad de naturligvis gør), har staten repræsentanter, som borgerne kan rette frustrationen imod. Derfor giver det ikke mening at tale om ghettoer i de skandinaviske lande (og ifølge Wacquant i Europa i det hele taget). Disse boligområder er ikke ghettoer i en amerikansk forståelse, da de slet ikke er farlige som den amerikanske, sorte ghetto er. Derfor skal vi passe på med at bruge ghetto-betegnelsen, da dette begreb så entydigt kædes sammen med vold og utryghed og derfor kan have den (utilsigtede og negative) følge, at almindelige borgere ikke tør bevæge sig ind i disse boligområder. Selve betegnelsen (og den amerikanske virkelighed, so betegnelsen konnoterer) kan således medvirke til at skabe en ny virkelighed i Europa/Danmark, der øger afstanden mellem borgere med forskellige økonomiske situationer. Argumentet om, at en lokalforankret aktiv socialpolitik og tilbud om indsatser målrettet mod borgere, der fx er arbejdsløse, er nødvendig, skyldes således ikke kun, at indsatserne antages at hjælpe til at løse de problemer, de er sat i verden for at løse. En aktiv tilstedeværelse af staten er også vigtig, da det giver borgerne i disse områder mulighed for at rette deres vrede det rigtige sted hen: mod statens og dens repræsentanter (både fagprofessionelle og politikere) frem for mod naboer og medborgere. Vreden kan således rettes mod de personer, der konkret har mulighed for at gøre noget ved de forhold, der avler frustration. Så længe staten er aktivt til stede, har vi således ikke ghettoer i Danmark, og det er et forhold, vi skal værne om, så vi kan færdes frit. Også i boligområder med en høj koncentration af arbejdsløse. Nanna Mik-Meyer, antropolog lektor ved Institut for Organisation, CBS KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 METODEKRITIK modelfotos: COLOURBOX Er deprimerede klienter deprimerede? Debatten om evidens er blusset op efter Aarhus Universitets rapport om psykologbehandling af personer med let til moderat depression. Spørgsmålet er, om rapportens metode holder? SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

21 Som psykolog med egen praksis får jeg mange mennesker henvist fra praktiserende læger til behandling for let til moderat depression, hvilken ifølge ICD-10-kriterier betyder, at varigheden har været mindst to uger, at patientens funktionsevne er nedsat i lettere til moderat grad på grund af depression, at somatiske og psykiatriske diagnoser er udelukket som primær diagnose, og at de er udredt somatisk. Desuden har de mindst to såkaldte kernesymptomer, dvs. nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse eller nedsat energi eller øget trætbarhed, og to ( let depression ) til fire ( moderat depression ) ledsagesymptomer, som fx nedsat selvtillid eller selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tænke- eller koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelse, appetit eller vægtændring. Hvis der er mere end fem ledsagesymptomer kategoriseres personen som havende en svær depression (jf. Sundhedsstyrelsens Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog (2012)). Jeg kan ikke mindes en eneste klient med en depressionshenvisning, der ikke har levet op til disse kriterier, mens enkelte har været præget af mange mere eller mindre udtalte ledsagesymptomer, og hvor man derfor kunne komme i tvivl om, hvorvidt de derfor havde en svær og ikke en moderat depression, således som deres læge havde vurderet. Deres depression er udløst af forskellige former for belastning, primært af arbejdsmæssig eller familiemæssig karakter. De fleste af disse mennesker kæmper sig igennem deres dagligdag med arbejde og uddannelse samtidig med behandlingen og bliver opmuntret til at leve så normalt, som de er i stand til. D er er nu rejst spørgsmålstegn ved, om et flertal af de personer, som praktiserende læger henviser til psykologisk behandling hos praktiserende psykologer med henvisningsdiagnosen let til moderat depression i virkeligheden har en let til moderat depression. Det er Fjeldsted og Christensen (2011), der konkluderer, at: kun 33 % af de henviste falder ind under henvisningskriteriet let til moderat depression på tidspunktet for opstart af psykologbehandling, 39 % har ingen tegn på depression, og 28 % har svær depression. Fjeldsted og Christensen mener, at de praktiserende læger bør blive bedre til at diagnosticere depressionstilstande, så at de ikke fejlhenviser så mange af deres patienter. De 39 %, der ikke har tegn på depression, bør ikke henvises til psykolog (ibid.), og de 28 % med svær depression bør henvises til anden form for behandling, fx hos praktiserende psykiater eller på psykiatrisk afdeling, idet en behandling hos praktiserende psykolog anses for at være utilstrækkelig. Et nyt forskningsinstrument Lad os se nærmere på, hvad der får Fjeldsted og Christensen til at mene, at et flertal af disse mennesker ikke opfylder kriterierne for en henvisning. Fjeldsted og Christensen bruger som diagnostisk redskab MDI, Major Depression Inventory, en selvrapporteringstest, udviklet af en dansk forskergruppe. MDI består af et spørgeskema med ti spørgsmål, som klienten i denne undersøgelse har udfyldt ved starten og slutningen af psykologbehandlingen. Spørgsmålene er fx: Har du følt dig trist til mode, ked af det? Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? Har du følt, du manglede energi og kræfter? Der er seks svarmuligheder: Hele tiden, det meste af tiden, lidt over halvdelen af tiden, lidt under halvdelen af tiden, lidt af tiden, på intet tidspunkt. Hver svarkategori tildeles en pointværdi (fra 5 til 0) og en samlet score beregnes. Klienten vurderes herefter som havende ingen, let, moderat eller svær depression på basis af sin besvarelse af de 10 spørgsmål (svarmønster) og det pointtal, han har opnået. Svarene på nogle af spørgsmålene vægter tungere end på an- PSYKOLOG NYT NR SIDE 21

SAMFUNDSANALYSE X O OURB OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 7 2012

SAMFUNDSANALYSE X O OURB OL : C TOS O ODELF m SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 7 2012 SAMFUNDSANALYSE modelfotos: COLOURBOX SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR. 7 2012 PERSPEKTIVER på socialt udsatte Det er for let at melde sig ind i de svages klub og få en diagnose, som åbner for ansvarsfrihed. Sådan

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

5. møde i bestyrelsen, 28. september 2012

5. møde i bestyrelsen, 28. september 2012 5. møde i bestyrelsen, 28. september 2012 Til stede: Eva Secher Mathiasen, Rie Rasmussen, Claus Wennermark, Henriette Palner Stick, Merete Strømming, Zenia Børsen, Signe Hjortkjær, Karen Vedel og Malene

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere