Brugervenlighed med Facebooks privatlivsindstillinger i fokus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugervenlighed med Facebooks privatlivsindstillinger i fokus"

Transkript

1 Brugervenlighed med Facebooks privatlivsindstillinger i fokus 1. Semester Hus 06.2 Hum Tek Vejleder: Niels Christian Juul Studerende: Amalie Piil Tarding Kristoffer Carl Schou Lucas Mathias Haasum Martin Marinus Agergaard Laursen Sheila Camilla Stormfeldt

2 Abstract This project started out with the group having an assumption that Facebook's privacy settings were not user friendly and that they were cumbersome to navigate for users. This assumption was based on the group members finding Facebook s privacy settings confusing and feeling that they could be improved. It turned out that Facebook had already made a shortcut to several of the privacy settings. This shortcut was made as a dropdown menu with a padlock as logo (therefore referred to as the padlock), that had links to various parts of the settings. This came as a surprise to the group since none of the members knew that the padlock even existed before the beginning of this project. We tested the usability of this padlock and found that we could improve the usability of Facebook s privacy settings. In order to do that, we explain what different forms of privacy is, both on the internet and in real life. We have defined the word usability which is the main focus in this project. We have gone over several design principles concerning usability on a website. We have explained the functions of Facebook s original design, their privacy settings and analyzed Facebook s usability through the means of User Environment Design. Mainly the padlock that is featured on the frontpage as a way to manage your privacy settings. We ve made a redesign of the padlock and increased it s functionality to make it easier for users to change their privacy settings to their liking. We ve gone through several iterations, with an evaluation for each iteration of our prototype. At the end of the project we conclude whether our design managed to do what we set out to. side 1 af 72

3 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 1.1. Problemformulering 1.2. Problemstillinger 1.3. Problemfelt 2. Afgrænsning 3. Dimensioner 3.1. Design og Konstruktion 3.2. Subjektivitet, Teknologi og Samfund 4. Privatliv 4.1. Introduktion til kapitel 4.2. Personlig privatliv 4.3. Offentligt privatliv 4.4. Privatliv på internettet 4.5. Privatliv på Facebook 4.6. Delkonklusion 5. Brugervenlighed 5.1. Introduktion til kapitel 5.2. Brugervenlighed på hjemmesider 5.3. Designprincipper Delkonklusion 6. Facebooks privatlivsindstillinger 6.1. Introduktion til kapitel 6.2. Facebooks funktioner 6.3. Facebooks privatlivsindstillinger side 2 af 72

4 6.4. Designprincipper som de er anvendt på Facebook 6.5. Delkonklusion 7. Måling af brugbarhed 7.1. Introduktion til kapitel 7.2. ISO Definitioner Effectiveness Efficiency Satisfaction 7.3. Delkonklusion 8. Måling af Facebooks brugbarhed 8.1. Introduktion til kapitel 8.2. Måling af effectiveness Definition: User Environment Design User Environment Design af Facebook Resultat 8.3. Måling af satisfaction Definition: Tænke højt test Tænke højt test over Facebooks design Resultat 8.4. Delkonklusion 9. Designforslag 9.1. Introduktion til kapitel 9.2. Prototype Hvordan fungerer prototypen? side 3 af 72

5 9.3. Evaluering af prototype Delkonklusion 9.4. Prototype Hvordan fungerer prototypen? 9.5. Evaluering af prototype Delkonklusion 9.6. Prototype Konklusion 11. Refleksion 12. Perspektivering Litteraturliste Bilag 1: User Environment Design af Facebook side 4 af 72

6 1. Indledning: Sociale medier er blevet mere og mere udbredt i verden og vores samfund er blevet mere centreret omkring de sociale medier. I dag har stort set alle en Facebook profil, men med en Facebook profil kommer også en stort udvalg af privatlivsindstillinger, som kan være svære og uoverskuelige at sætte sig ind i. I vores projekt har vi valgt at arbejde med Facebooks privatlivsindstillinger og brugervenlighed i forbindelse med hjemmesider. Vores målgruppe har vi valgt skal være unge i alderen mellem år, da vi mener at de udgør en stor del af Facebook brugere i dag. Vi anvender brugervenlighed til at give vores målgruppe et redskab til bedre at navigere rundt i deres privatlivsindstillinger. Vi vil derved give brugerne muligheden for at tilpasse deres privatlivsindstillinger til deres ønsker. 1.1 Problemformulering: Hvordan kan man lave en mere brugervenlig version af Facebooks privatlivsindstillinger? 1.2 Problemstillinger: Hvad indebærer begrebet privatliv, og hvordan er det forbundet med Facebook? Hvad er brugervenlighed og hvordan måler man brugervenligheden i et design? Hvordan fungerer Facebooks privatlivsindstillinger, og hvor omfattende er de? side 5 af 72

7 Hvordan kunne Facebooks privatlivsindstillinger re designes, så de bliver mere brugervenlige? 1.3 Problemfelt Grunden til at vi har valgt den pågældende problemformulering er, at vi startede med at have en antagelse om, at Facebooks brugere havde meget svært ved at finde deres privatlivsindstillinger. Denne antagelse blev understøttet af resultatet af en tænke højt test, hvor vi bad flere personer om at finde nogle konkrete indstillinger på Facebook. Problemet er relevant i dag fordi der er mange, som benytter de sociale medier, og især Facebook, som er et sted med mange brugere fra rundt omkring i verden. Vi synes at det er et interessant problem at arbejde med, da vi i denne forbindelse har kunne komme ind på privatliv, både generelt og i forhold til internettet, og brugervenlighed i forbindelse med hjemmesider. Desuden har vi analyseret Facebooks design af privatlivsindstillingerne for at se, hvor der skulle fokuseres for at forbedre brugernes oplevelse mest muligt. 2. Afgrænsning Vi har i projektet fokuseret på brugervenlighed og privatliv i forbindelse med Facebook. For at vurdere hvordan dette skulle gribes an har vi udført en tænke højt test baseret på Facebooks privatlivsindstillinger. Denne viste at brugerne ikke kunne finde flere af de indstillinger de ellers havde til rådighed. For at se, hvori problemet helt præcis lå, så vi på Facebooks systems strukturelle opbygning med User Environment Design, som viste at problemet lå i det side 6 af 72

8 visuelle. Der er nemlig rigeligt med indstillinger, men visuelt er det ikke overskueligt fremstillet. Vores konklusion endte med, at vi skulle forbedre hængelåsen (en menu med genveje til nogle af indstillingerne som Facebook har), både ved at gøre den mere synlig og tilføje flere genveje til privatlivsindstillinger, som brugerne ville have nytte af at have adgang til. Dette har resulteret i, at vi har foretaget følgende fravalg: At vi ikke skal ændre i brugervilkårene, hvor vi ellers har overvejet om vi skulle gøre dem mere overskuelige. At vi ikke skal ændre grundindstillingernes funktioner, da User Environment Design afslørede, at det ikke var manglende indstillinger der var problemet. Derudover er vi blevet nødt til at fokusere på et lille område af Facebook, da et større re design ville være for omfattende. 3. Dimensioner Udover semesterbindingen Design og Konstruktion, indfrier vores projekt også dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund. 3.1 Design og Konstruktion Design og Konstruktion kommer ind over vores projekt, da vi har med en iterativt designproces at gøre. Vi har arbejdet med et design, hvor vi har haft brugeren i centrum. Dette gjorde vi ved først at udføre en tænke højt test over Facebooks design. Herefter analyserede vi testens resultater og skabte en prototype på baggrund af disse. Prototypen blev testet på nye testpersoner og derefter udviklet på ny. I alt har vi tre forskellige prototyper, som alle tre tager udgangspunkt i side 7 af 72

9 brugerundersøgelserne. På den måde har vi hele tiden arbejdet med vores re design som et iterativt design, og haft brugeren i centrum. 3.2 Subjektivitet, Teknologi og Samfund Denne dimension bliver indfriet da vi i vores projekt kommer ind på både brugervenlighed og privatliv. Brugervenlighed er relevant da det i vores tilfælde handler om relationen mellem det enkelte menneske og teknologi, som STS bl.a. beskæftiger sig med. Det kan findes i vores brugerundersøgelser, hvor interaktionen mellem teknologien og mennesket er i højsædet. Den del af STS der omhandler teknologi og samfund findes i vores projekt i form af privatliv. Det omhandler her individets offentlige privatliv, som det er medieret i følge af teknologien. 4. Privatliv 4.1 Introduktion til kapitel I dette indledende kapitel vil vi definere privatliv og privatliv på Facebook, samt forklare nogle af de problematikker, som kan opstå i denne sammenhæng. Vi vil bl.a. komme ind på fire aspekter af privatliv, beskyttelse af personlige oplysninger i offentlig privatliv, deling af billeder på Facebook og identitetstyveri. I dette kapitel har vi inddraget Sherry Turkle, som er forfatter og professor i samfundsfaglig videnskab og teknologi på Massachusetts Institute of side 8 af 72

10 Technology, også kendt som MIT(Turkle, ukendt årstal), da vi bruger hendes bog Alone Together. Vi har også inddraget Rikke Frank Jørgensen og Birgitte Koefod Olsen, som begge er seniorrådgivere og afdelingsledere på Instituttet for Menneskerettigheder (Olsen & Jørgensen, 2005, s ). Vi har valgt at inddrage disse i kapitlet med definition af privatliv fordi de bl.a. har beskæftiget sig med, hvad privatliv er og hvordan det kan krænkes. Derudover har vi inddraget en bog skrevet af den afdøde Alan Westin. Han var tidligere professor i lov og forvaltning på Columbia University. Derudover var han også tidligere formand for Center for Social & Legal Research. Vi har inddraget ham, da han har beskæftiget sig meget med, og udgivet, bøger om privatlivets studier. (Wikipedia, 2014). Vi inddrager teksten Personal Privacy: Cultural Concerns og Privacy: Legal Aspects som begge omtaler hans bog Privacy and Freedom. Vi inddrager derfor ikke direkte hans bog, men to tekster, som omtaler vigtige pointer fra bogen. Ordet privatliv omhandler mange ting. Der er mange forskellige måder at definere privatliv på. Dette kan deles op i underkategorier: det personlige privatliv, offentlig privatliv og privatliv på nettet. Den sidste underkategori er det, som vi fokuserer på i vores rapport. Vil vi forklare underkategorierne i hvert sit afsnit, hvor vi tager udgangspunkt i hhv. teksterne Personal Privacy: Cultural Concerns, Privacy: Legal Aspects og bogen "Overvågning eller omsorg: privatlivets grænse". side 9 af 72

11 4.2 Personlig privatliv Slås privatliv op i Den Danske Ordbog fås definitionen den del af en persons liv eller tilværelse som ikke vedkommer andre (end nogle ganske få), og som ligger uden for personens officielle funktioner, fx arbejdsmæssige eller politiske især om aspekter der vedrører personens familie, følelser og seksualitet (Den danske ordbog, ukendt årstal). Her beskrives kort personligt privatliv, som privatliv oftest associeres med. Det personlige privatliv er beskrevet i teksten Personal Privacy: Cultural Concerns som der, hvor individet kan slappe af og være sig selv. Privatliv giver en sikkerhed og frihed, som derved brydes når privatlivet krænkes. I det private har en person mulighed for at fordybe sig i sine tanker, tage beslutninger og føle efter i sig selv uden påvirkning og distraktioner. Det er også her at den enkelte person ikke behøver at holde en maskerade eller at vise sig selv i det bedste lys for offentligheden.(smith, 2001) I teksten Personal Privacy: Cultural Concerns omtales bogen Privacy and Freedom som er skrevet af Alan Westin. I hans bog fortæller han om fire aspekter af konceptet privatliv. Disse aspekter kalder han: Ensomhed, Anonymitet, Tilbageholdenhed og Intimitet. (Smith, 2001) Det første aspekt, Ensomhed er som tidligere nævnt, der hvor individet ikke bliver påvirket af andre mennesker og har mulighed for at fordybe sig uden forstyrrelser og distraktioner. Det er når en person er alene, uden en anden form for menneskelig kontakt. Der nævnes dog også i bogen, at ensomhed kan føre til isolation, som kan være skadelig for mennesker i for lang tid. Det kan give side 10 af 72

12 psykiske problemer og det er derfor stadigvæk vigtigt for mennesker, at være sociale med andre mennesker udenfor deres privatliv. (Smith, 2001) Det andet aspekt, Anonymitet forklarer, hvordan en person kan være privat selv i offentligheden. Dette kan lade sig gøre fordi, at når en person er anonym i en mængde mennesker, kan denne person være tæt på en masse mennesker, men uden nødvendigvis at skulle interagere med dem. De kan derved skjule sig i mængden og holde sig for sig selv. Det er ifølge Alan Westin et aspekt af privatliv. (Smith,2001) Det tredje aspekt, Tilbageholdenhed er det privatliv individet har ved sin fri vilje til, hvorvidt denne vil dele sine private tanker med omverdenen. Det, som tilbageholdenhed giver en person, er muligheden og retten til at have sine tanker i fred. Individet kan selv tage stilling til, hvorvidt denne vil dele sine private tanker og følelser med omverden. (Smith, 2001) Det fjerde og sidste aspekt af privatliv, som Alan Westin har beskrevet i sin bog er Intimitet. Her er det privatlivet, som individet deler med én anden person eller en lille gruppe. Det kan være med familie, en ven eller en partner. I det intime med få personer, er der mulighed for den enkelte at åbne sig op, dele tanker og følelser, men stadigvæk bevare sit privatliv. (Smith, 2001) 4.3 Offentlig privatliv Offentlig privatliv omhandler vores privatliv når vi færdes i vores samfund. Det omhandler f.eks. overvågning på arbejdspladser, hvor de ansatte bliver overvåget i arbejdstiden, og især fagforeninger har fokus på at dette, da det i den grad krænker de ansattes privatliv. Offentlig privatliv omhandler også, hvordan side 11 af 72

13 individets personlige oplysninger bliver håndteret af samfunds myndighederne. Det er vigtigt, at disse personoplysninger forbliver fortrolige og at tavshedspligten bliver overholdt (Jørgensen & Olsen, 2005, s.7 8). Personoplysninger er forklaret i bogen "Overvågning eller omsorg : privatlivets grænse", som "Ved en personoplysning forstås enhver oplysning, der direkte eller indirekte kan henføres til en identificeret eller identificerbar person."(jørgensen & Olsen, 2005, s.61) Når disse oplysninger på nogen måde offentliggøres eller udnyttes er der tale om krænkelse af privatlivet. 4.4 Privatliv på internettet: Privatliv på internettet er et nyere koncept, som har fulgt med samfundets udvikling mht. teknologien i form af computere og internettet. Privatliv på internettet kan kobles sammen med det offentlige privatliv fordi, at personlige oplysninger nu opbevares elektronisk og mange databaser med personlige oplysninger fra det offentlige ligger nu på internettet. Hvis disse personlige oplysninger bliver stjålet, udnyttet eller på anden måde brugt i en negativ henseende uden samtykke fra personen selv, så er der tale om både krænkelse af det offentlige privatliv og privatlivet på internettet (Torny, 2001). I vores projekt fokuserer vi på privatlivet på internettet med fokus på Facebook, og i det følgende afsnit vil vi beskrive privatliv på Facebook samt hvilke problematikker der kan opstå i denne forbindelse. Privatlivet på internettet omhandler både deling af billeder, videoer og andre former for privat identificérbare informationer om individerne. Når der handles side 12 af 72

14 på internettet vil det forekomme ofte, at der bliver anmodet om at oplyse private informationer om individet ved bl.a. registrering på bl.a. Facebook og andre sociale medier. Når personlige oplysninger lægges ud på internettet, vil der altid være en risiko for, at disse oplysninger kan ende andre steder, hvor det ikke var meningen de skulle ende. Personlige oplysninger kan misbruges, hvis de kommer i de forkerte menneskers hænder. En af de måder, hvorpå personlige oplysninger kan misbruges er f.eks. identitetstyveri. Identitetstyveri kan omhandle tyveri af kreditkortoplysninger, hvor disse oplysninger efterfølgende kan bruges til at oprette profiler med på sociale medier. Et eksempel kunne være Facebook, hvor en person stjæler en andens person navn og billeder, og bruger dem som var det deres egne. (Newman, 2004) 4.5 Privatliv på Facebook: Der kan sættes spørgsmålstegn ved følgende: Hvorfor har folk egentligt brug for at have en Facebook profil? Hvorfor er det, at folk deler ting fra deres private dagligdag på internettet ud til alle deres Facebook venner? Bogen "Alone Together" skrevet af Sherry Turkle, fortæller om et interview med 16 årige Audrey. Audrey fortæller, at personer som bruger Facebook, bruger det som et medie til at udstille sit liv på den bedst mulige måde. Hun fortæller "You're creating your own person; you don't have to think of things on the spot really which a lot of people can't really do. On the internet, with sites like MySpace and Facebook, you put up the things you like about yourself, and you're not going to advertise the bad aspects of you." (Turkle, 2011, s. 191) Ifølge Audrey, så side 13 af 72

15 anvender de fleste mennesker sociale medier til at udstille deres liv på en sådan måde, at det synes at være perfekt. Audrey ved godt, at hendes Facebook billeder ikke bliver slettet, når hun manuelt går ind på sine billeder, på sin profil, og trykker slet. "What does Facebook do with pictures you put on and then take off?" She suspects that they stay on the internet forever, an idea that she finds both troubling and comforting" (Turkle, 2011, s. 192). Ved at billederne bliver på internettet, er de ikke "sikret". De kan ende hvor som helst uden, at Audrey ville vide det. Til gengæld er de også arkiveret. De fleste unge gemmer ikke alle deres billeder på computeren, derimod ligger billederne på deres Facebook profil. På denne måde optager filerne ikke alt deres hukommelse på computeren, og et sjovt billede kan nemt videregives til venner og bekendte uden de behøver, at gemme det på deres computer. I persondataloven står der skrevet om rettigheden til privatliv på internettet, og det omhandler bl.a. hvordan menneskers personlige data bør beskyttes på internettet. Retten til privatliv er en medfødt ret i Danmark, men sociale medier, som Facebook har en lang brugerbetingelse og privatlivspolitik. I disse lange dokumenter står der, at den pågældende giver afkald på dele af sin ret til privatliv på internettet. (Institut for menneskerettigheder, 2013) Når du uploader billeder og videoer på Facebook, giver du Facebook ret til at bruge dine oplysninger til, hvad de ønsker. "Med hensyn til indhold, der er beskyttet af immaterielle rettigheder, herunder billeder og videoer (IP indhold), giver du os specifikt følgende tilladelse, der er omfattet af dine privatindstillinger og applikationsindstillinger: du giver os en ikke eksklusiv, overdragelig, videre licenserbar, royaltyfri, verdensomspændende licens til at bruge ethvert side 14 af 72

16 IP indhold, som du slår op på eller i forbindelse med Facebook (IP licens). Denne IP licens ophører, når du sletter dit IP indhold eller din konto, medmindre dit indhold er blevet delt med andre, og de ikke har slettet det."(facebook, 2014). Dette er dog ikke det generelle fokus i vores rapport, men stadigvæk en væsentlig del af beskrivelsen af privatliv på internettet. 4.6 Delkonklusion I dette kapitel har vi nu defineret privatliv, og vi kan deraf fortolke at det er vigtigt for individerne, at føle, at de har kontrol over deres privatliv både på internettet og i det virkelige liv. De vil gerne have at deres privatliv ikke krænkes. 5. Brugervenlighed 5.1 Introduktion til kapitel I det kapitel definerer vi, hvad brugervenlighed er, og hvad begrebet indebærer. Vi vil redegøre for nogle designprincipper, som er baseret på gestaltlovene, som også bliver defineret. Følgende kapitel kan bruges for, at skabe brugervenlighed på hjemmesider. 5.2 Brugervenlighed på hjemmesider Brugervenlighed er et begreb, som bliver defineret på adskillige måder. Det skal derfor understreges at der i denne rapport arbejdes med brugervenlighed i forbindelse med anvendelse af hjemmesider. side 15 af 72

17 Brugervenlighed kan være mange ting, især når snakken lander på hjemmesider og andre former for grænseflader. Hvis vi skal se på, hvad ordet brugervenlig egentligt betyder, kan vi tage udgangspunkt i ordets definition i en ordbog, hvor der står således: Brugervenlig: Som er gjort lettere for brugeren at benytte el. betjene En brugervenlig vejledning Systemets eneste minus er at det ikke er særligt brugervenligt Afledning: Brugervenlighed sb. en (Politiken, 2005). Der er altså tale om en form for brugervenlighed, med en bruger i fokus, som skal betjene et eller andet (Politiken, 2005). Hvis vi skal se på brugervenlighed i forbindelse med anvendelse af hjemmesider, handler brugervenlighed om hvorvidt en hjemmeside er let at bruge (Munk & Mørk, 2002). Det er vigtigt for brugeren, at der forekommer en enkelthed, så brugeren forstår at anvende hjemmesiden uden, at blive frustreret (Wisler Poulsen, 2012). Det handler nemlig om at sætte brugeren i centrum, så brugeren er i stand til at finde den funktion som han/hun leder efter. (Molich, 2003, s. 68) Lad os sige, at brugeren prøver at finde nogle bestemte funktioner inde på en hjemmeside. Denne funktion må ikke være alt for godt gemt, da brugeren skal være i stand til at finde denne funktion. Det betyder, at funktionen ikke må ligge alt for dybt inde på hjemmesiden, hvor den kan være gemt væk af hyperlinks og andre funktioner (Molich, 2003). Det vigtigste når man designer en hjemmeside er, at sørge for, at brugeren ikke bliver frustreret af en hjemmesides visuelle design (Wisler Poulsen s. 29, 2012). side 16 af 72

18 Det kan enten være, at der er grafik som er overflødig og ikke bliver anvendt til noget, og hjemmesiden vil derfor virke mere rodet. (Wisler Poulsen s. 29, 2012). Brugervenligheden af en hjemmeside kan blive defineret ud fra nogle designprincipper, som vil blive defineret i nedenstående afsnit. 5.3 Designprincipper En god måde at kommunikere med brugerne på er, at anvende forskellige designprincipper, som giver brugeren en bedre forståelse af hjemmesiden (Wisler Poulsen, 2012). Designprincipperne handler om, hvordan designere kan forbedre hjemmesider visuelt. Nogle af disse designprincipper bliver beskrevet i de såkaldte gestaltlove, som blev udviklet af nogle tyske psykologer i omkring år 1900 (Wisler Poulsen, 2012, s. 6). Disse gestaltlove bliver også kaldt for perceptionspsykologi (Wisler Poulsen, 2012, s. 7). Disse love beskriver, hvordan den menneskelige hjerne kan opfatte forskellige elementer såsom farver, symboler og tegn (Wisler Poulsen, 2012, s. 7). Ved at følge disse gestaltlove, kan en designer forbedre sin hjemmeside markant, og skabe en mere brugervenlig hjemmeside. Den enkelte designprincipper, som er mest hovedsagelige, er beskrevet i nedenstående afsnit. side 17 af 72

19 Law of Closure Dette designprincip beskriver den såkaldte lukkethed, også kaldet for Law of Closure (Wisler Poulsen, 2012, s. 104), som indebærer, at man indrammer to symboler sammen, så det skaber en form for samhørighed. (Wisler Poulsen, 2012) Dette kan ses på figur 5.1. Figur 5.1: Illustrerer law of closure effekten - figuren er inspireret af (Wisler-Poulsen, 2012, s. 104). Figur 5.1 beskriver den menneskelige hjernes opfattelse: Det ligger nemlig naturligt for mennesket at se de to runde cirkler, der er placeret i kassen, til at høre sammen (Wisler Poulsen, 2012, s. 7). Med andre ord, er denne gestaltlov en naturlig opfattelse for mennesket. Law of closure er praktisk at anvende, hvis der ikke er meget plads på en hjemmeside, da det kan gøre det lettere at adskille og sammensætte to eller flere ikoner (Wisler Poulsen, 2012, s. 105). side 18 af 72

20 Law of Proximity Dette designprincip fungerer på den måde, at man placerer en knap eller et symbol tæt på noget andet i ens design. Det får brugeren af hjemmesiden til at relatere de to knapper til hinanden (Wisler Poulsen, 2012, s. 110) på samme måde, som en kasse gør. Figur 5.2: - Her ses Law of Proximity i effekt - figuren er inspireret af (Wisler-Poulsen, 2012, s. 110). Det er vigtigt når man bruger designprincippet law of proximity er, at man sørger for at der er nok plads på hjemmesiden til, at man kan skabe den naturlige relation imellem de to symboler (Wisler Poulsen, 2012, s. 111). Dette kan dog være svært at gøre, hvis der ikke er nok plads i det design, som man arbejder med. Colors Farver kan bruges til at drage brugernes opmærksomhed mod noget bestemt på en hjemmeside (George, 1995, s. 41) Dette kan være brugbart, hvis man ønsker at side 19 af 72

21 gøre en bestemt funktion mere iøjnefaldende end andre funktioner på hjemmesiden. Dog skal man som designer også sørge for, at ens hjemmeside fortsætter med være enkelt for brugeren. Hvis der på en hjemmeside forekommer for mange farver på en gang, kan det virke for forvirrende for brugeren (Wisler Poulsen, 2012, s. 41). Consistency Dette designprincip fokuserer på, at skabe en klarhed i det visuelle design på en hjemmeside. For, at brugeren ikke bliver forvirret, skal designeren sørge for, at elementer hele vejen igennem vil have samme betydning (Wisler Poulsen, 2012, s. 61). Hvis én bestemt knap har en funktion på startsiden, men samme knap har en funktion på en anden side, kan brugeren blive forvirret af knappens egentlige funktion. For at undgå dette, skal knappen altså beholde den samme funktion, hele vejen igennem. Modstridende designprincipper Designprincipper skal være med til at gøre en hjemmeside mere brugervenlig. Derfor er det vigtigt, at disse designprincipper ikke modarbejder hinanden (Wisler Poulsen, 2012, s. 10). Dette kan ses på figur 5.3. side 20 af 72

22 Figur 5.3 Figuren illustrerer to gestaltlove, der modarbejder hinanden. Dette er ikke den ønskede effekt - Figuren er inspireret af (Wisler-Poulsen, 2012, s. 10). Hvis to designprincipper modarbejder hinanden, kan det skabe tvivl for brugeren (Wisler Poulsen, 2012, s. 10). Det skal både være let for brugerne at anvende en hjemmeside, og det skal følelsen af tilfredsstillelse, at anvende den. (Molich, 2003, s. 23). Hvis dette er opfyldt, vil anvendelsen af hjemmesiden føles bedre for brugeren, da de ingen problematikker vil møde. 5.4 Delkonklusion I dette kapitel har vi fundet ud af, at brugervenlighed består af mange forskellige elementer, som skal spille sammen for, at gøre en hjemmeside brugervenlig. Hvis disse designprincipper modarbejder hinanden, vil det skabe uønsket effekt og hjemmesidens brugervenlighed vil falde til jorden. Med andre ord, er det vigtigt at man som designer følger disse designprincipper. På denne måde kan man side 21 af 72

23 skabe den mest optimale hjemmeside for brugeren og hjemmesidens visuelle kommunikation vil være mere tilbøjelig til at lykkedes. 6. Facebooks privatlivsindstillinger 6.1 Introduktion til kapitel Dette kapitel vil være en gennemgang af de indstillinger, som er tilgængelige på Facebook. Dette indebærer de muligheder som brugere har til at redigere deres Facebook profil. Men bl.a. også funktionen til at se, hvor synlige de er, altså hvem der kan se hvad de synes godt om og deres opslag, samt deres privatlivsindstillinger, som hvem der kan kontakte dem. Denne synes godt om funktion er en måde for brugerne at vise, at de godt kan lide et bestemt opslag. Det er også nogle af de ting vi beskæftiger os med i vores brugerundersøgelser. Vi har indsat nogle billeder af funktionerne i Facebook for at støtte op om vores forklaringer. Til sidst i kapitlet vil vi udfra designprincipperne fra forrige kapitel vurdere hvor brugervenlige delene er. 6.2 Funktioner på Facebook Hængelåsen Facebook har forsøgt at gøre privatlivs indstillingerne mere overskuelige ved at give Facebook brugerne nem adgang til dem via en dropdown menu der er placeret i toppen af alle Facebooks sider. På figur 6.1 ses hængelåsen som det andet ikon fra højre. side 22 af 72

24 Figur 6.1: Facebooks værktøjslinje (Facebook, 2014). Denne genvej til privatlivsindstillinger, dropdown menu, der har logoet (Et udsnit af figur 6.1), har seks knapper og et søgefelt (der bruges til at søge under Facebooks hjælpefunktioner), som set på figur 6.2. Figur 6.2: Facebooks hængelås menu (Facebook, 2014). Tre af disse knapper ( Hvem kan se mit indhold?, Hvem kan kontakte mig? og Hvordan forhindrer jeg en person i at genere mig? ) har også dropdown funktion, som set på figur 6.3. side 23 af 72

25 Figur 6.3: Hængelåsens menu Hvem kan se mit indhold? (Facebook, 2014). Under dette lag er der angivet en kort forklaring af nogle funktioner som Facebook tilbyder brugerne til at ændre deres privatlivsindstillinger, og de har også en genvej til disse funktioner. Kontrol af privatlivsindstillinger Den fjerde knap kontrol af privatindstillinger åbner en kort gennemgang af brugerens indstillinger med hensyn til egne opslag (hvem der kan se dem), apps (programmer, spil og hjemmesider med adgang til brugerens profil) og brugerens grundlæggende oplysninger (hvem der kan se dennes alder, hjemby og interesser). Denne drop down menu kan se på figur 6.4. side 24 af 72

26 Figur 6.4: Kontrol af privatindstillinger (Facebook, 2014). Hver af disse er et separat punkt med en læs mere knap der åbner en mere detaljeret forklaring under Facebooks hjælp. Facebooks trin for trin gennemgang I bunden af drop down menuen er knappen Grundlæggende om beskyttelse af personlige oplysninger. Der er så et link til siden Privacy Basics, derunder er en trin for trin guide i hvordan en bruger gør sin profil mere privat. Denne side er opdelt i fire felter der er placeret så det er muligt at scrolle over dem. Der er sat i følgende rækkefølge: Du har styringen, Hvad ser andre om dig, Sådan interagere andre med dig og Hvad du ser. Felterne ser ud som nedenfor. side 25 af 72

27 Brugervenlighed med Facebooks privatlivsindstillinger i fokus Figur 6.5: Du har styringen (Facebook, 2014). Figur 6.6: Hvad andre ser om dig (Facebook, 2014). Figur 6.7: Sådan interagerer andre med dig Figur 6.8: Hvad du ser (Facebook, 2014). (Facebook, 2014). Hver af disse de tre farvede felter har en udforsk knap der fører en til en liste af mulige aktiviteter der er forbundet med det emne, hvor der blev trykket udforsk. Disse aktiviteter har alle en kort trin for trin gennemgang der består af 9 slides, som brugeren kører igennem (ved at trykke på en pil i højre side og nogle gange skal brugeren først trykke på billedet, hvor det svare til den knap brugeren skulle trykke på for at ændre ens privatlivs indstillinger). Hver af gennemgangene fører gennem de relevante indstillinger for at nå et specifikt mål (som f.eks. at gøre sin profil mere privat). side 26 af 72

28 6.3 Facebooks privatlivsindstillinger Facebook har en række privatlivsindstillinger som brugerne kan gøre brug af, og der er primært to måder de kan finde dem på: enten gennem gennem en pil (som set her, udsnit af værktøjslinjen fra figur 9.1), som har links til siderne for oprettelse af en side, oprettelse af en annonce, annoncering på Facebook, aktivitets log, præferencer for nyheder, indstillinger, log af funktionen, hjælp og rapporter et problem, og gennem en genvej til privatlivsindstillinger ( se flere indstillinger linket) under hængelåsen. Under en indstillingsmenu er der flere menupunkter, som brugerne kan klikke ind under. Disse er generelt, sikkerhed & privatlivsindstillinger, tidslinje og tagging, blokering, notifikationer, mobil, følgere, apps, annoncer, betalinger, supportkontrolpanel og videoer. Generelt Under punktet generelt kan brugerne redigere deres navn (de kan dog ikke ændre deres navn igen i 60 dage), brugernavn (der fungerer som linket til ens profil), e mail (hvor det er muligt at tilføje flere e mails, samt en primær adresse der bruges til at logge ind med, (og modtage nyheder med), adgangskode, netværk (f.eks. arbejde eller studie som så vil være synligt på brugerens Facebook profil), sprog (hvor en bruger kan vælge det sprog Facebook vises på for ham eller hende) og temperatur, hvor der kan vælges om temperaturen skal angives i celsius eller fahrenheit. side 27 af 72

29 Sikkerhed Under punktet sikkerhed kan brugerne vælge at modtage enten en e mail eller en sms, når der er en der logger ind på deres profil. Brugeren modtager en ekstra kode på sin mobil eller på e mail, når de prøver at logge ind, for at forhindre at andre skulle kunne logge ind på deres profil, hvis de skulle have gættet eller fået anskaffet sig deres adgangskode. Der er også mulighed for at aktivere en kodegenerator på sin mobil. Hvis denne funktion vælges, så kan brugeren modtage en tilfældig kode genereret for, at forhindre andre i at gætte deres kode. Hvis en bruger ikke stoler på de apps der kan være tilknyttet Facebook (eller bare vil være på den sikre side) kan brugeren aktivere en slags sekundær kode og bruge denne til at logge ind på Facebook apps som f.eks. spil og diverse hjemmesider, hvor brugere har mulighed for logge ind med deres Facebook profil. Hvis en bruger vil være endnu mere sikker, kan brugeren også vælge en eller flere af sine venner der kan ringes til for, at få sin profil låst op i tilfælde af brugeren skulle få problemer med at logge ind. Eksempelvis hvis brugeren en dag glemmer sin adgangskode. Dette kan dog til en vis grad undgås, da Facebook normalt husker de internetbrowsere, som brugeren ofte benytter. På denne måde behøver brugeren ikke hver gang, at skulle bekræfte sin identitet. Privatlivsindstillinger Under punktet privatlivsindstillinger er der tre punkter: Hvem kan se mit indhold? Hvem kan kontakte mig? og Hvem kan finde mig? Hver af disse emner side 28 af 72

30 har underpunkter hvor brugere kan gøre deres profiler mere eller mindre privat efter behov, som set på figur 6.9. Figur 6.9: Privatlivsindstillinger og værktøjer (Facebooks privatlivsindstillinger, 2014). Underpunkterne til Hvem kan se mit indhold? er som følge: Hvem kan se dine fremtidige opslag?. Her kan brugeren vælge om et opslag skal være offentligt, kun synlige for deres venner eller om det kun skal være brugere fra en bestemt gruppe. Dette kan både være grupper som brugere kan tilmelde sig og en gruppe fra brugerens venneliste som f.eks. familie eller arbejde/skole. Gennemse alle dine opslag og ting, hvor du er tagget. Her bliver brugeren ført til sin aktivitetslog, som er en liste over alt de har foretaget sig på Facebook; altså alle de ting de har synes godt om, de sider/grupper brugeren har meldt sig ind i og nye venner brugeren har tilføjet samt billeder, som de er blevet tagget på. Vil side 29 af 72

31 du begrænse målgruppen for opslag, du har delt, til venners venner eller Offentligt? Her kan brugeren ændre sine tidligere opslag til kun at være synlige for venner. Dog vil personer der er tagget og deres venner stadig kunne se opslaget. Dette kan også gøres individuelt for opslagene stykvis. Underpunkterne til Hvem kan kontakte mig? er: Hvem kan sende mig venneanmodninger Her har brugeren mulighed for at ændre hvem der kan sende en venneanmodning fra alle, som er standard, til venners venner, som er den eneste anden mulighed. Hvis beskeder vil jeg have filtret ind i min indbakke?. Her har brugerne mulighed for at vælge, hvordan beskeder der sendes til dem skal filtreres. Der er to muligheder: Enkelt filtrering, som er den indstilling Facebook anbefaler: Her vil brugere modtage beskeder fra venner og personer de (måske) kender, denne gruppe består ofte af folk, som brugeren har fælles venner med. Den anden mulighed er Grundig filtrering, hvor brugeren mest vil modtage beskeder fra sine venner, men de beskeder der eventuelt skulle komme fra andre kan ende i mappen Andet (under beskeder), hvor der ellers er opdateringer og opslag fra sider brugerne har synes godt om. I denne gruppe bliver brugeren ikke gjort opmærksom på under sine notifikationer, hvis der er kommet en ny besked. Underpunkterne til Hvem kan finde mig? er: Hvem kan finde dig ved hjælp af den e mailadresse, du har angivet? Brugeren har her mulighed for at ændre så det ikke er alle der kan finde dem via deres e mail men kun deres venner eller venners venner. side 30 af 72

32 Hvem kan finde dig ved hjælp af det telefonnummer, du har angivet? Her har brugeren samme muligheder som under e mail. Vil du have, at andre søgemaskiner skal linke til din tidslinje? Brugeren har her mulighed for at angive hvorvidt en søgemaskine (Google, Yahoo, Bing) kan finde et link direkte til brugerens tidslinje. Tidslinje og tagging Under punktet tidslinje og tagging er der emnerne: Hvem kan tilføje ting til min tidslinje?, Hvem kan se ting på min tidslinje? og Hvordan kan jeg administrere tags, personer tilføjer, og forslag til tags? Underpunkterne til Hvem kan tilføje ting til min tidslinje? er: Hvem kan slå indhold op på min tidslinje?. Brugere har her mulighed for at vælge om deres venner må slå ting op på deres tidslinje eller om det kun skal være brugerne selv, der har tilladelse til det. Vil du gennemse opslag, som du tagges i, før de vises på din tidslinje? Dette er en funktion brugeren kan anvende for, at der ikke kommer opslag som personen er tagget i uden, at personen selv godkender det. Underpunkter til Hvem kan se ting op min tidslinje? er: Gennemse, hvad andre personer kan se på din tidslinje. Dette er en funktion der også kaldes vis som, hvor en bruger kan se sin profil som den ses af andre brugere, via enten vis som offentlig (hvor profilen vises som den vil se ud for en bruger der ikke er på vennelisten) eller vis som en bestemt person (hvor side 31 af 72

33 brugeren kan vælge at se sin profil som en specifik person på vennelisten ville se den). Hvem kan se opslag, som du er tagget i på din tidslinje? Her kan en bruger vælge, hvem der skal kunne se opslag som brugeren er er tagget i på brugerens tidslinje. Mulighederne er alle, kun synlige for ens venner eller om det kun skal være brugere fra en bestemt gruppe (dette kan både grupper brugere kan tilmelde sig og gruppe i ens venneliste som f.eks. familie eller arbejde). Hvem kan se hvad andre slår op på din tidslinje? Her har brugerne samme muligheder som ved de taggede opslag. Underpunkterne til Hvordan kan jeg administrere tags, personer tilføjer, og forslag til tags? er: Vil du gennemse de tags, som andre føjer til dine opslag, før de vises på Facebook?. Dette er en funktion som brugerne kan anvende, hvis de ikke vil have andre skal tilføje tags til deres opslag (eller vil undgå at der kommer tags af folk der ikke er nævnt i opslaget). Hvem vil du føje til målgruppen, hvis vedkommende ikke allerede er i den, når du bliver tagget i et opslag?. Her kan brugere vælge hvem der skal blive gjort opmærksom på opslag de er tagget i (så f.eks. en brugers venner vil se opslaget på deres tidslinje). Hvem kan se tagforslag, når billeder, der ligner dig, bliver overført?. Dette er en funktion der bruger ansigtsgenkendelse til at foreslå brugere til tags. Dette er dog ikke tilgængeligt i Europa da dette strider med den europæiske lovgivning. side 32 af 72

34 Blokering Her har brugere mulighed for at blokere andre brugere, så de blokerede brugere ikke kan se eller interagere med dem. Dette gøres ved hjælp af et søgefelt, hvor navnet på den bruger der ønskes blokeret skrives. Der er også en begrænset liste, hvor en bruger kan tilføje, hvis der er brugere der ikke skal have adgang til ens profil, men heller ikke skal blokeres (hvis der f.eks. er et ønske/behov for at kunne sende beskeder til brugeren). Derudover er det også muligt at blokere andre brugeres mulighed for at invitere til brug af apps (som f.eks. spil). Dette gøres ved at skrive den givne brugers navn i et søgefelt. Desuden er det også muligt at blokere specifikke apps og sider, hvis der er et ønske om ikke at blive inviteret til at bruge disse. Notifikationer Under notifikationer kan en bruger vælge hvornår vedkommende ønsker at gøres opmærksom på aktiviteter på Facebook, der er rettet mod dem. Disse aktiviteter er: når brugeren nævnes i et tag, når der sker noget i en af brugerens grupper, når noget bliver lagt op på brugerens væg og når der kommenteres på et opslag på brugerens væg eller en af brugerens opslag. side 33 af 72

35 Desuden kan der også slås notifikationer til når venner har fødselsdag. Disse notifikationer kan komme på Facebook siden, brugerens e mail eller via Facebook appen. De forskellige notifikation typer kan slås til eller fra separat. Mobil Brugere kan aktivere Facebook mobil for at modtage notifikationer via sms. Følgere Facebook brugere har mulighed for at vælge, hvorvidt andre brugere der ikke er deres venner, kan se deres opslag i newsfeedet ved at følge dem. Apps Her kan brugeren redigere indstillingerne for apps de har tilknyttet til deres profil. Det brugeren primært kan ændre er om en given app skal kunne lave opslag og hvem der skal kunne se disse (venner, venners venner, en selv eller alle). Annoncer Under annoncer er en gennemgang af vilkårene i forbindelse med annoncer. Annoncerne er baseret på brugernes adfærd på nettet: både på Facebook og i det hele taget. Brugeren kan dog vælge om deres venner skal have indflydelse på de annoncer, som de får vist. Betalinger Her har brugere mulighed for at tilføje et kreditkort, der kan bruges til at betale i forbindelse med apps. hvor der er mulighed for at købe ekstra indhold. side 34 af 72

36 Supportkontrolpanel Her er der en forklaring på, hvordan brugerne kan anmelde opslag for upassende indhold og brugere for at udgive sig for at være en anden (identitetstyveri). Der er også en oversigt over de sager som brugeren har anmeldt og resultatet af disse sager. Videoer Her kan brugeren vælge hvorvidt videoer skal starte automatisk eller vente til der trykkes play samt hvilken kvalitet videoer automatisk skal afspilles i. 6.4 Designprincipper som de er anvendt på Facebook For at finde ud af, hvor brugervenlig Facebook er, vil nedenstående afsnit anvende de designprincipper, som blev defineret i kapitel 5. Ved at analysere Facebook ud fra disse designprincipper, kan vi se, hvilke dele af Facebook der ikke er særlige brugervenlige. Law of closure Law of closure bliver anvendt på hele værktøjslinjen: Facebook har valgt at indramme alle de funktioner, som de gerne vil have at brugeren ser og anvender. Designprincippet bliver også anvendt i det, at vi har stregen som adskiller pilen med indstillinger, og hængelåsen fra resten af ikonerne på værktøjslinjen. Dette får funktionerne til at fremgå til at ikke være lige så relevante, som Facebooks andre hovedfunktioner. side 35 af 72

37 Law of proximity Facebook anvender law of proximity i værktøjslinjen ved, at sætte ikoner tæt på hinanden, for at skabe en sammenhæng. Altså at de forskellige funktioner bliver relateret til hinanden og brugeren ved at, hvor de er placeret henne i vinduet. Man kan argumentere for, om ikonernes placering er brugervenlige, hvis man skal følge law of proximity, da de er placeret helt ude i højre side. På samme måde kan man diskutere, hvorvidt de er synlige, da de forsvinder ud med baggrunden. Colors Facebook anvender colors til at signalere, om der er sket noget vigtigt på ens profil. Om man enten har fået en notifikation eller en venneanmodning, træder colours frem. Facebook anvender primært colors, når der sker nogle vigtige ting, som brugeren skal handle ud fra. Consistency Facebook er heller ikke særligt konsekvent med at lede folk hen til privatlivsindstillingerne. Man kan både finde privatlivsindstillingerne under hængelåsen, men samtidig også finde den inde i indstillingerne, men der er ikke en direkte genvej til privatlivsindstillingerne på Facebooks forside. Fokuset er lagt et andet sted nemlig underholdningsmæssigt. side 36 af 72

38 6.5 Delkonklusion Vi har i dette kapitel gennemgået alle Facebooks funktioner og indstillinger samt hvordan man finder disse. Ud fra førnævnte designprincipper og Facebook funktioner, kan vi konkludere at Facebooks visuelle design ikke er optimalt nok for brugeren, og kan dermed virke forvirrende, da der forekommer designprincipper, som modarbejder hinanden. 7. Måling af brugbarhed 7.1 Introduktion til kapitel I følgende kapitel vil vi gennemgå målingen af brugbarhed ved hjælp af ISO standarden. Vi vil forklare aspekterne af ISO som er effectiveness, efficiency og satisfaction og hvad de indebærer. 7.2 ISO I datalogiens verden findes der en lang række af forskellige måder, hvorpå man kan måle, hvor brugbart et system er. En måde at gøre dette på er, at tage udgangspunkt i en standard skabt af den internationale standardiseringsorganisation, International Organization for Standardization (International Organization for Standardization, 1998). Organisationen har flere forskellige standarder, som hver især behandler forskellige fagområder, men dette kapitel omhandler udelukkende ISO standarden, som alene fokuserer på side 37 af 72

39 målingen af et systems brugbarhed ved hjælp af tre parametre (International Organization for Standardization, 1998). ISO er en standard, som kun er baseret på målingen af et systems brugbarhed (International Organization for Standardization, 1998). Den officielle beskrivelse af standardens behandling af brugbarhed lyder således: The objective of designing and evaluating visual display terminals for usability is to enable users to achieve goals and meet needs in a particular context of use. ISO explains the benefits of measuring usability in terms of user performance and satisfaction. These are measured by the extent to which the intended goals of use are achieved, the resources that have to be expended to achieve the intended goals, and the extent to which the user finds the use of the product acceptable. (International Organization for Standardization, 1998). Der er altså tre forskellige parametre, som hver især præsenterer et aspekt af brugbarheden i et system. De tre parametre som standarden definerer er effectiveness, efficiency og satisfaction. (Shneiderman & Plaisant, s. 16). Disse tre parametre kan måles hver især ved at anvende forskellige metoder, som henvender sig til den pågældende parameter (Molich, 2003, s. 24). Men ved at anvende og tage udgangspunkt i disse parametre, er det muligt at teste og evaluere et system, og tilsammen angiver de, hvor brugbart et system i virkeligheden er. Disse parametre vil i nedenstående afsnit blive defineret samt hvilke metoder vi har brugt til at måle dem med. side 38 af 72

40 7.2.1 Definitioner Dette afsnit vil definere ISO standardens tre parametre, som tilsammen udgør et systems brugbarhed. I forlængelse af dette vil kapitlet give forskellige situations eksempler på hver parameter samt forklare, hvilke metoder man kan anvende for at måle dem Effectiveness Effectiveness er den parameter der undersøger, hvor nøjagtig et system er i form af gennemførelsen af bestemte opgaver (International Organization for Standardization, 1998). På organisationens hjemmeside, lyder parameters officielle definition beskrevet således: Accuracy and completeness with which users achieve specified goals (International Organization for Standardization, 1998). Der er altså tale om brugerne, som skal kunne udføre bestemte type opgaver med fokus på gennemførelsen og nøjagtigheden af denne gennemførelse. Lad os tage Facebook som et eksempel: En person ønsker, at ændre sine privatlivsindstillinger på Facebook. Personen starter med at gå ind på forsiden for, at ændre sine indstillinger, men han kan ikke finde dem. Det viser sig så, at for at finde den pågældende funktion, skal han igennem adskillige andre funktioner før, at han er i stand til at ændre indstillingerne. Hvis brugeren ikke selv kunne gennemskue, hvor han skulle lede, ville brugeren ikke være i stand til at udføre den bestemte opgave. Før, der er tale om et effektivt system, skal brugeren være i stand til at anvende det (Munk & Mørk, 2002). Hvis brugeren ikke er det, betyder det, at systemet ikke er et særligt effektivt system og dermed heller ikke særligt nøjagtigt. side 39 af 72

41 Hvis man som designer gerne vil opnå et konkret indblik i om sit systems brugere er i stand til at anvende selve systemet, kan man måle denne parameter ved at lave et User Environment Design. På denne måde er det muligt for designeren at træde tilbage som designer, og forstå brugerne bedre (Beyer & Holtzblatt, 1997). Ved at gøre dette, har designeren mulighed for at spore sig frem til de mest hovedsagelige funktioner, som brugeren er mere tilbøjelig til at anvende i systemet (Beyer & Holtzblatt, 1997). Ved at anvende denne metode, kan designeren gennemskue, om hans design har mangler og fejl, som han herved efterfølgende vil være i stand til at rette Efficiency Efficiency er den parameter som ser på, hvor effektivt et system er (International Organization for Standardization, 1998). Her er der ikke tale om den samme effektivitet der er gældende i det ovenstående afsnit; altså om brugeren kan finde ud af at anvende systemet, men nærmere effektivitet med henblik på tid og ressourcer. Efficiency, som Erik Frøkjær m.fl. beskriver i sit værk Measuring Usability: Are Effectiveness, Efficiency, and Satisfaction Really Correlated? bliver parameteren defineret således: Efficiency, which is the relation between (1) the accuracy and completeness with which users achieve certain goals and (2) the resources expanded in achieving them (Frøkjær et al, 2000, s. 345). Lad os tage et eksempel: En person sidder på en online handels hjemmeside og skal bestille nogle varer hjem. Men personen løber ind i et dilemma: Personen kan ikke finde indkøbskurven på hjemmesiden, så personen sidder og navigerer videre rundt i systemet, for at finde den. Personen kan ikke gennemskue, side 40 af 72

42 hvordan man lægger varerne i sin online indkøbskurv, og har stort besvær med at finde den. Til sidst giver personen op, og handels hjemmesiden mister en kunde. Hvis personen var i stand til at finde indkøbskurven fra starten af, havde personen muligvis foretaget sit køb og handels hjemmesiden havde modtaget en ordre samt (muligvis) en ny kunde. Som designer har man mulighed for at dække sig nogenlunde ind, så det ovenstående scenarie ikke sker for i ens eget tilfælde ved, at undersøge ens system via en en kognitiv gennemgang (Nielsen & Mack, 1994, s ). Man kan starte med at spørge sig selv, om brugeren skal igennem flere funktioner end nødvendigt for, at udføre en bestemt type opgave. Hvis vi tager udgangspunkt i det samme scenarie som før, så kunne indkøbskurven havde været placeret et centralt og tydeligt sted, så brugeren kunne se den fra starten af. Et andet spørgsmål, som man også kan stille sig selv er, hvor besværligt er systemet for brugeren at anvende? Hvis systemet ikke har en fast logisk opbygning, er det ikke sikkert, at brugerne vil være i stand til at navigere rundt på optimal vis. Alligevel skal det nævnes, at denne parameter henvender sig ikke til vores fokus og er derfor blevet udeladt. Det er den fordi, at vi fokuserer på Facebook som en underholdnings hjemmeside, og derfor er målingen af tid og ressourcer ikke vigtig i den forstand, som det ville være i en økonomisk sammenhæng, og grundet dette har vi valgt ikke at måle denne parameter, men blot at definere den. side 41 af 72

43 Satisfaction Satisfaction måler udelukkende den individuelle brugers tilfredshed med systemet (International Organization for Standardization, 1998). Hovedsageligt skal brugeren være tilfreds med systemet, før han/hun vil være mere tilbøjelig til at anvende det. Og da vi fokuserer på Facebook som en underholdningshjemmeside er det vigtigt, at brugerne føler en vis tilfredshed ved at anvende systemet. Med det sagt, så er satisfaction en parameter, som altid vil være præget af enorme mængder subjektivitet (Munk & Mørk, 2002, s. 16). Den vil aldrig helt ramme plet med en hel målgruppes tilfredshed, da sådan et element er yderst subjektivt og helt op til det enkelte individ. Det er derfor ikke sikkert at alle parter fra en repræsentativ målgruppe, vil være enige i, hvordan Facebook bør se ud og burde fungere i praksis. For at få et større indblik i brugernes tilfredshed med Facebooks system, har vi valgt at måle parameteren ved at foretage en tænke højt test. Ved at foretage et tænke højt test, kan vi følge og observerer de forskellige testpersoners adfærd mens de forsøger at løse de opgaver, som vi har givet dem. Denne metode giver designeren mulighed for at komme ned på sine brugeres niveau, og forstå deres adfærd i form af hvor de finder funktioner mest logisk at placere samt deres holdninger omkring det visuelle design. Designeren kan ud fra resultaterne skabe et mere tilfredsstillende system med brugerne i fokus. Dette er vigtigt, da det er brugerne, som er det centrale fokus (Molich, 2003, s. 68), og det vil kun styrke systemet, hvis de får en indflydelse på dets struktur. side 42 af 72

44 7.3 Delkonklusion Ovenstående kapitel definerer de tre forskellige parametre, som ISO standarden indebærer. Ved hjælp af disse tre parametre, er det muligt at måle et systems brugbarhed. Ved at tage udgangspunkt i ISO er der altså fokus på brugbarhed i form af grænseflader og hjemmesider, og betjeningen af disse. Ved at følge de tre parametre, er det muligt for en designer at optimere hans system for hans brugere, så de vil være mere tilfredse med at anvende det. 8. Måling af Facebooks brugbarhed 8.1 Introduktion til kapitel I det ovenstående kapitel blev vi præsenteret for definitionerne af ISO parametrene og hvad de indebærer i forhold til begrebet brugbarhed. I forlængelse af dette, vil dette kapitel definere de metoder, som vi har anvendt for at måle Facebooks brugbarhed samt resultaterne af de anvendte metoder. Til sidst vil kapitlet konkludere, hvorvidt Facebooks system er brugbart i form af ISO Måling af effectiveness For at måle effectiveness parameteret, har vi valgt at anvende User Environment Design, for at skabe en figur der viser Facebooks strukturelle system. Ved at side 43 af 72

45 bryde systemet ned i flere dele, kan vi undersøge, om Facebooks system decideret har en struktur der giver mening for brugeren at navigere rundt i Definition: User Environment Design Et User Environment Design (UED) er en metode, som kan anvendes på to måder: Den ene måde er, at man designer et helt nyt system via et storyboard eller at man analyserer et allerede eksisterende systems struktur (Beyer & Holtzblatt, 1997). Den førstnævnte vil hverken blive uddybet eller anvendt i denne rapport. Den anden anvendes hovedsageligt til at fremhæve, hvis et system har strukturelle problemer (Beyer & Holtzblatt, 1997). Ved at skabe en UED figur over et system, kan man bryde et system ned i flere dele for, at få et overblik over det pågældende systems struktur (Beyer & Holtzblatt, 1997). Dette er praktisk, da et system består af mange forskellige elementer, som tilsammen udgør et systems helhed. Et hvert UED system består af adskillige fokusområder. Hvert fokusområde har sit eget specielle formål, sin egen funktion (Beyer & Holtzblatt, 1997), og præsenterer en ny del af et system, som brugeren konsekvent interagerer med for at komme videre i systemet (Beyer & Holtzblatt, 1997). Der er først tale om et fokusområde, når brugeren konsekvent udfører en interaktion med systemet for, at komme videre til en ny del (Beyer & Holtzblatt, 1997). Lad os tage et eksempel: Der sidder en bruger og anvender en hjemmeside, som består af en startside og en indbakke. Allerede her, er der to forskellige fokusområder, som brugeren kan navigere hen til; nemlig startsiden og indbakken. I dette eksempel, sidder brugeren og vil gerne videre fra startsiden til indbakken, men for at gøre det, er han/hun nødt til at interagere med systemet, for at komme hen til den side 44 af 72

46 ønskede del. Startsiden er i sig selv sit eget fokusområde; startsiden har ikke samme formål som eksempelvis indbakken. Startsidens formål kunne eksempelvis være, at vise brugeren alle systemets tilgængelige funktioner, som brugeren selv kan interagere med. Indbakkens formål kunne være, at læse og modtage beskeder samt administrere beskeder. Hvert fokusområde har derfor sit eget formål. Man kan kalde navigationen mellem de forskellige fokusområder en sammenhængende sti mellem de forskellige formål. Ved at analysere de forskellige fokusområder, er det muligt at se hvordan brugeren skal navigere rundt i systemet for, at komme fra den ene del af systemet til den anden. (Beyer & Holtzblatt, 1997). Det er også på denne måde, at man kan gennemskue et systems struktur. Hvis brugeren skal igennem alt for mange fokusområder for, at løse en simpel opgave, vil systemet virke for kompliceret User Environment Design af Facebook Vores UED (se bilag 1, figur 1) repræsenterer Facebooks egen strukturelle system. Det skal understreges, at vores analyse blev foretaget på baggrund af den typiske Facebook bruger, og derfor er fokusområderne også centreret omkring dette. Vores figur kan derfor ikke ses i en kommerciel eller handelssammenhæng. Vores UED er skabt med den bagtanke, at den typiske Facebook bruger ikke selv er i stand til at finde og administrere sine privatlivsindstillinger. Bilag 1, figur 1: På figuren er der adskillige kasser; disse kasser repræsenterer de forskellige fokusområder, som er tilgængelige i systemet. Hver kasse indeholder en liste af funktioner og links, som er tilgængelige i det pågældende fokusområde. Som nævnt i ovenstående afsnit, har hvert fokusområde sin egen side 45 af 72

47 funktion. Disse funktioner leder gerne videre i systemet og er derfor illustreret med en envejs pil hen til det fokusområde, som funktionen leder videre hen til. (Beyer & Holtzblatt, 1997). Hvis der forekommer at være en dobbelt pil er der tale om et dobbelt link; det vil sige, at linket fra fokusområdet går begge veje (Beyer & Holtzblatt, 1997). Man kan altså navigere hen til denne del i systemet fra to forskellige steder, og begge steder leder hen til det samme sted. Som nævnt tidligere, fokuserer vores UED udelukkende på den typiske Facebook bruger. Fokusområderne henvender sig alene til denne type bruger og diverse andre tilgængelige fokusområder, som der er at finde på Facebook, er ikke inkluderet i denne UED Resultat Når man tager udgangspunkt i Facebook som et underholdningshjemmeside, er der funktioner, som bevidst er blevet udeladt. UED i dette tilfælde er skabt med den antagelse, at Facebook brugere ikke er i stand til at findes deres privatlivsindstillinger og administrere dem. Vi antog dette med den forestilling om, at Facebooks system er på et alt for komplekst niveau i forhold til hvor hjemmesidens målgruppe befinder sig. Alligevel viser vores UED, at Facebooks system ikke har strukturelle problemer og systemet er meget nøjagtigt og præcist opbygget. Dette giver os derfor en ny antagelse: At Facebooks visuelle design ikke er præsenteret tilstrækkeligt, så den typiske bruger er i stand til at anvende det. Vi må altså gå ud fra, at et re design udelukkende skal fokusere på det visuelle og dets opbygning skal præsentere Facebooks funktioner på sådan en måde, at brugerne kan finde ud af at anvende det. side 46 af 72

48 8.3 Måling af satisfaction For at måle satisfaction parameteret, har vi valgt at udføre et tænke højt test, som skal give os et indblik i, hvor tilfredse brugerne er med Facebooks system. Dette er især en vigtig del, da parameteret er præget af subjektivitet, og da systemet henvender sig til brugerne, er det deres respons, som er altsigende i dette tilfælde Definition: Tænke højt test For at måle den tredje og sidste parameter, satisfaction, har vi valgt at udføre et tænke højt test. Dette forsøg henvender sig til dem, som skal måle en brugers tilfredshed i et system (Munk & Mørk, 2002, s. 95) med brugeren i fokus. Forsøget vil afsløre brugerens adfærd og hvad de tænker, når de skal navigere igennem systemet (Munk & Mørk, 2002). Ved at brugeren tænker højt mens han/hun anvender systemet i praksis, kan designerne finde ud af, hvilke dele af systemet der skaber forvirring, og burde ændres samt hvilke dele af systemet der fungerer optimalt hos brugerne (Munk & Mørk, 2002). Dette er designernes mulighed for, at forbedre systemet. Ved at have brugeren i tankerne mens man udfører denne test, kan man altså forbedre sit design markant Tænke højt test over Facebooks design Da vores målgruppe består af unge mennesker i alderen 15 til 25 år, har vi valgt at udføre undersøgelsen på syv testpersoner i alt i denne målgruppe; Disse syv testpersoner bestod af en testperson fra den Højere forberedelseseksamen uddannelse, en testperson der tidligere var droppet ud fra gymnasiet og de fem side 47 af 72

49 resterende testpersoner var alle nuværende universitetsstuderende. Alle syv testpersoner befandt sig i alderen år. Ingen af testpersonerne fik hverken lov til at snakke sammen eller iagttage hinanden før, at alle havde været igennem testen. Derved undgik vi, at de påvirkede hinanden. For at finde ud af, hvordan testpersonerne interagerede med systemet, gav vi dem fem forskellige opgaver, som de selvstændigt skulle prøve at løse. Opgaverne tog udgangspunkt i vores antagelse om, at den typiske Facebook ikke er i stand til at finde sine privatlivsindstillinger eller administrere dem, og for at få bekræftet vores antagelse lød de fem opgaver således: 1. Log ind på Facebook. 2. Gå ind i dine Facebook privatlivsindstillinger. 3. Find funktionen som gør, at du kan skjule din tidslinje fra søgemaskiner. 4. Find funktionen som gør det muligt, at deaktivere din Facebook. 5. Find funktionen som gør det muligt for dig, at vælge hvem der kan skrive til dig på Facebook. Herunder kan hele testen læses i detaljer. Efter testen følger en kort analyse og diskussion af testens resultater. Gennemgang af tænke højt test Testen er inddelt i de enkelte opgaver og testpersonernes udførelse bliver beskrevet enkeltvis. De testpersoner som gav udtryk for, at de ville anvende Googles søgemaskine for at løse opgaven, gennemførte ikke opgaven. side 48 af 72

50 Opgave 1: Log ind på Facebook. I alt gennemfører 7 ud af 7 testpersoner. Ingen ville anvende Googles søgemaskine for, at finde løsningen på opgaven. 0 testpersoner følte sig forvirret under gennemførelsen af opgaven. Opgave 2: Gå ind i dine Facebook privatlivsindstillinger. Testperson 1 fandt forholdsvist privatlivsindstillingerne hurtigt. Testpersonen anvendte dog ikke hængelåsen, da han skulle tilgå disse indstillinger, men gennemfører opgaven. Testperson 2 siger, at han godt ved, hvor han kan finde disse indstillinger. Han tilgår dem uden at bruge hængelåsen og gennemfører opgaven på kort tid. Testperson 3 siger, at han ikke rigtig ved, hvor han skal finde disse indstillinger. Han tænker umiddelbart at de skal ligge under hans profil, og han giver sig til at lede i flere minutter på samme side. Han kommer ikke rigtig videre og beslutter sig for at give op. Testperson 3 gennemfører ikke opgaven. Testperson 4 finder disse indstillinger hurtigt, men tilgår dem ikke via hængelåsen. Testperson 4 gennemfører opgaven på kort tid. Testperson 5 siger, at han kender til hængelåsen og vælger at bruge den, men kan ikke finde sine privatlivsindstillinger herfra. Han ender med at klikke rundt på hjemmesiden og finder frem til funktionen. Testpersonen gennemfører opgaven. side 49 af 72

51 Testperson 6 vælger at trykke på hængelåsen, men finder ikke, hvad han søger. Han vælger derefter at klikke lidt rundt på siden og kort tid efter finder han frem til funktionen, og gennemfører opgaven. Testperson 7 udtrykker, at han er meget forvirret, og trykker med det samme på hængelåsen, men finder ikke hvad han søger. Han bliver mere forvirret og klikker tilfældigt rundt på Facebooks sider. Efter et stykke tid finder han privatlivsindstillingerne og gennemfører opgaven. I alt gennemfører 6 ud af 7 testpersoner. Ingen ville anvende Googles søgemaskine for, at finde løsningen på opgaven. 4 testpersoner følte sig forvirret under gennemførelsen af opgaven. Opgave 3: Find funktionen som gør, at du kan skjule din tidslinje fra søgemaskiner. Testperson 1 vidste umiddelbart ikke, hvor han skulle finde denne funktion. Det tog testpersonen mere end et minut, før funktionen blev fundet. Testpersonen gennemfører opgaven. Testperson 2 siger, at han godt ved, hvor han skal lede henne. Testpersonen gennemfører opgaven på kort tid. Testperson 3 leder i kort tid og giver hurtigt udtryk for, at han er forvirret. Testpersonen bliver ved med at lede på sin egen tidslinje, men finder den ikke. Efter et stykke tid finder han alligevel funktionen og gennemfører opgaven. side 50 af 72

52 Testperson 4 siger, at han ikke rigtig ved, hvor han skal lede. Han leder rundt på forskellige sider og siger, at han aldrig rigtig har været interesseret i at gøre dette. Testperson 4 vælger at give op efter et par minutter og gennemfører ikke opgaven. Testperson 5 ved ikke, hvor han skal finde denne funktion. Han starter med at lede på sin egen profil og bliver derefter forvirret da han prøver at finde funktionen under hængelåsen, men dette mislykkedes også. Han bliver ved med at lede rundt på hjemmesiden. Han finder ikke funktionen og gennemfører ikke opgaven. Testperson 6 siger, at han har ingen anelse om, hvordan han skal finde frem til funktionen. Han er meget forvirret og vælger at klikke rundt på diverse sider, men ved stadig ikke, hvor han skal finde den. Efter mange minutters søgetid, finder han alligevel funktionen og gennemfører opgaven. Testperson 7 vælger med det samme, at gå ind under sine profil indstillinger. Han griner højlydt og siger, at han godt kan se, at det bestemt ikke er ligetil at finde. Efter et stykke tid finder han frem til funktionen og gennemfører opgaven. I alt gennemfører 5 ud af 7 testpersoner. Ingen følte behov for at anvende Googles søgemaskine for, at finde løsningen på opgaven. 6 testpersoner følte sig forvirret under gennemførelsen af opgaven. Opgave 4: Find funktionen som gør det muligt at deaktivere din Facebook profil. side 51 af 72

53 Testperson 1 fortæller med det samme, at han har gjort det før. Han starter med at lede, hvor han tror funktionen er, men går flere gange ind i de forkerte funktioner. Han bliver ved med at lede under sikkerhedsindstillingerne og de generelle indstillinger. Han ender med at give op og fuldfører ikke opgaven Testperson 2 siger, at han er ikke sikker på, hvor han skal lede. Han leder i kort tid, men finder den efterfølgende og gennemfører opgaven. Testperson 3 siger, at han har set denne funktion en gang før. Han starter med at lede i privatlivsindstillingerne, men kan ikke finde den. Han siger derefter, at han engang havde søgt på internettet og før fundet og anvendt en alternativ måde at deaktivere sin profil på. Han bruger lidt tid på at tænke og siger derefter at han ville bruge Googles søgemaskine for, at finde svaret. Han siger, at han ikke vil lede videre i Facebooks komplicerede indstillinger til at finde løsningen, men vil hellere bruge søgemaskinen. Han gennemfører ikke opgaven. Testperson 4 siger, at han tror han ved, hvor han skal lede. Han starter med at klikke på hængelåsen, men ser kun kortvarigt på dens funktioner og klikker væk igen. Testpersonen begynder at lede i andre indstillinger, men kan stadig ikke finde funktionen. Han siger, at funktionen skal ligge nederst på Facebooks side, men kan ikke finde den. Testpersonen går ind på Facebooks supportside, men siger, at den ikke giver ham den information, som han ønsker. Han siger at det bliver for besværligt og stopper med at lede. Han sage derefter at han ville bruge Googles søgemaskine for, at finde svaret. Testpersonen gennemfører ikke opgaven. side 52 af 72

54 Testperson 5 siger, at han ikke er sikker på, hvor han skal finde denne funktion. Han går ind og leder under Facebooks supportside, men kan stadig ikke finde funktionen og udbryder derefter nogle bandeord mens han fortsætter med at lede. Han vælger at foretage en søgning på supportsiden og efter et par minutter finder han frem til funktionen. Testpersonen gennemfører opgaven. Testperson 6 siger, at han oprindeligt ikke vidste, hvor han skulle lede efter denne funktion, men fandt den tilfældigvis, da han prøvede at løse den forrige opgave, og gennemfører derfor opgaven. Testperson 7 udstråler en forvirring og giver sig til at klikke rundt i sine profil indstillinger. Efter en længere søgetid finder han funktionen og gennemfører opgaven. I alt gennemfører 4 ud af 7 testpersoner. 2 testpersoner ville anvende Googles søgemaskine for, at finde løsningen på opgaven. 7 testpersoner følte sig forvirret under gennemførelsen af opgaven. Opgave 5: Find funktionen som gør det muligt for dig, at vælge hvem der kan kontakte dig på Facebook. Testperson 1 finder hurtigt frem til denne funktion og gennemfører opgaven på kort tid. Testperson 2 siger, at han er lidt usikker på, hvor han skal lede for at finde funktionen. Testpersonen finder alligevel efter kort tid og gennemfører opgaven. side 53 af 72

55 Testperson 3 vidste umiddelbart ikke, hvor han skulle finde funktionen, men fandt tilfældigvis frem til den, da han ledte efter løsningen til forrige opgave og gennemfører opgaven. Testperson 4 ved ikke, hvor han skal finde denne funktion på Facebooks hjemmeside og beslutter sig for, at finde svaret på Googles søgemaskine. Testperson 4 gennemfører ikke opgaven. Testperson 5 siger, at han er klar over, hvor denne funktion kan findes og gennemfører opgaven på kort tid. Testperson 6 udtrykker, at han vidste oprindeligt ikke, hvor denne funktion var til at finde. Men tilfældigt frem til funktionen, da han ledte efter løsningen til opgave 3. Testpersonen gennemfører opgaven. Testperson 7 finder hurtigt frem til denne funktion og gennemfører opgaven på kort tid. I alt gennemfører 6 ud af 7 testpersoner. 1 testperson ville anvende Googles søgemaskine for, at finde løsningen på opgaven. 4 testpersoner følte sig forvirret under gennemførelsen af opgaven Resultat Figur 8.1 viser, hvor mange testpersoner der gennemførte den pågældende opgave, hvor mange der følte forvirring under gennemførelsen af den pågældende opgave (når der er tale om forvirring, er der tale om testpersonerne, som er usikre på, hvordan de skal løse den pågældende opgave) og, hvor mange testpersoner der følte, at de måtte anvende Googles søgemaskine for, at gennemføre den pågældende opgave. side 54 af 72

56 Figur 8.1: Illustrerer tænke-højt testen. Som vi kan se på figuren, forekommer der en vis forvirring i stort set alle opgaverne. Det har fået nogle af testpersonerne til at anvende Google søgemaskine og kunne derfor ikke løse opgaven på egen hånd. Figuren illustrerer et problem, hvor at selvom det lykkedes testpersonerne at gennemføre opgaverne, føler de generelt ikke, at opgaverne er løst optimalt. Med andre ord, så er den typiske Facebook bruger ud fra denne figur, ikke i stand til at navigere rundt på Facebook, uden at føle sig forvirret i et eller andet omfang. 8.4 Delkonklusion Efter at have foretaget vores UED, kunne vi konkludere, at Facebooks strukturelle system ingen alvorlige problemer havde. Derimod viste vores resultater fra tænke højt testen, at problematikken må ligge i Facebooks visuelle design. Tænke højt testen blev udført med to specifikke formål: at måle satisfaction parameteret og at få et konkret indblik i brugerens specifikke adfærd, når de skulle løse de givne opgaver. For at forstå, hvad brugerne tænkte om de enkelte dele af Facebooks system, var det yderst vigtigt at vi iagttog deres egne adfærd individuelt, da de ellers ville påvirke hinanden. Ud fra vores tænke højt test kan vi dog konkludere, at den typiske Facebook bruger ikke er i stand til at side 55 af 72

57 navigere rundt i Facebooks system, uden at føle sig forvirret i et eller andet omfang. Mange testpersoner udtrykte negativitet i forhold til systemet og mange stødte flere gange på uvished. Vi må ud fra vores tænke højt test konkludere, at Facebooks system er for kompliceret at navigere rundt i. Funktionernes placering virker ifølge testpersonerne, at være placeret på en måde, hvorpå det skaber forvirring. Nogle testpersoner havde selv den opfattelse, at de følte sig sikre i Facebooks system, men når det kom til testen, blev de alligevel i tvivl. Vi antager derfor, at det visuelle i Facebooks system, ikke er præsenteret tilstrækkeligt, da testpersonerne ikke var i stand til at navigere rundt, uden at føle en form for forvirring. Og et designforslag må derfor tage udgangspunkt i det visuelle. 9. Designforslag 9.1 Introduktion til kapitlet I dette kapitel vil vi forklare vores designforslag hvor vi forsøger, at forbedre Facebooks brugervenlighed med fokus på privatlivsindstillingerne. Kapitlet præsenterer de forskellige prototyper samt hvordan de fungerer. Hver prototype, som er blevet testet og evalueret, har fået en detaljeret gennemgang af selve evalueringen og konklusionen heraf. 9.2 Prototype 1 Prototypen er en simulacrum af Facebook, hvor man kan navigere rundt til de forskellige sider på Facebook. De fleste knapper gør dog ikke noget og indholdet af siderne er statisk. Prototypen er lavet i Game Maker Studio. Formålet med prototypen er, at have en interaktiv mockup af vores designforslag, som side 56 af 72

58 efterfølgende blev test i et tænke højt forsøg. Dette var også grunden til, at vi skabte prototypen i det pågældende program, da vi skulle være i stand til at ændre vores designforslag efter brugernes ønsker. Vores prototype tager udgangspunkt i vores UED og tænke højt test over Facebooks system. Vores tænke højt test viste, at størstedelen af testpersonerne hverken anvendte eller kendte til hængelåsens funktion. Vi antog herfra, at det var det visuelle, som skabte problemer for brugerne. Derfor tager vores prototype også udgangspunkt i det visuelle Hvordan fungerer prototypen? Programmet fungerer ved at vise forskellige skærmbilleder fra Facebook, med usynlige links placeret hen over de steder, hvor der oprindeligt er links på Facebooks hjemmeside. Menuer, som er vigtige for vores design er også simuleret, f.eks. hængelås menuen: Når der klikkes på hængelåsen, vil den åbne et skærmbillede af dens drop down menu. Dette gælder også for undermenuerne. Dette giver brugeren en illusion om, at han/hun anvender Facebooks egen hjemmeside, og ikke vores prototype. Når man starter prototypen, åbnes der et nyt vindue. I det vindue vises det skærmbillede som kan ses på figur 9.1 side 57 af 72

59 Figur 9.1: Det første skærmbillede af vores første prototype. Skærmbilledet viser, at hængelåsen blinker automatisk, når brugeren er inde på sin Facebook profil. Hængelåsen bliver ved med at blinke i en hvid farve, indtil at brugeren manuelt trykker på den. Vi valgte farven hvid på grund af, at vi ville holde os til den samme stil, som Facebooks andre funktioner har. Det, at den blinker skulle fremme fokuset på hængelåsens eksistens og få brugeren til at anvende den. 9.3 Evaluering af prototype 1 Denne tænke højt test blev foretaget med målgruppen unge mennesker fra alderen 15 til 25 år. Denne test har i alt syv testpersoner, som befinder sig inden for denne målgruppe. Ingen af testpersonerne fik hverken lov til at snakke sammen eller iagttage hinanden før, at alle havde været igennem testen. Derved undgik vi, at de påvirkede hinanden eller selve testen. side 58 af 72

60 Tænke højt testen tager udgangspunkt i vores første prototype, hvor vi re designede hængelåsen. Formålet med vores test var at se, om testpersonerne ville anvende re designede hængelås. Vi bad derfor testpersonerne om, at finde deres privatlivsindstillinger. Gennemgang af tænke højt test Testen er inddelt i de enkelte testpersoner og deres adfærd bliver beskrevet enkeltvis. Testperson 1 lagde ikke mærke til hængelåsen, og valgte at tilgå sine privatlivsindstillinger ved at trykke på pilen i stedet. Han fortalte bagefter, at han godt havde lagt mærke til den blinkende hængelås, men havde ikke tænkt videre over det. Han havde i stedet været fokuseret på den opgave, han var blevet stillet. Han kendte ikke til hængelåsens funktion og anvendte den ikke. Testperson 2 går først ind under sine profilindstillinger og derefter privatlivsindstillinger. Han anvender ikke hængelåsen og kender overhovedet ikke til dens funktion. Testperson 3 anvender ikke hængelåsen og tilgår sine privatlivsindstillinger ved, at trykke på pilen i stedet. Han kender ikke til hængelåsens funktion. Testperson 4 anvendte hængelåsen og fandt sine privatlivsindstillinger gennem den. side 59 af 72

61 Testperson 5 anvender ikke hængelåsen og finder sine privatlivsindstillinger ved, at trykke på pilen. Han kender ikke til hængelåsens funktion. Testperson 6 siger, at for at finde sine privatlivsindstillinger, ville det falde ham mest naturligt, at klikke på sit navn. Han anvendte ikke hængelåsen og kender ikke til dens funktion. Testperson 7 siger, at det giver mest mening for ham, at klikke på sit navn for, at finde sine privatlivsindstillinger. Han anvender ikke hængelåsen og finder ikke sine privatlivsindstillinger. Han kender ikke til hængelåsens funktion. I alt anvendte 1 ud af 7 testpersoner hængelåsen. 6 testpersoner kendte ikke til hængelåsens funktion Delkonklusion Vores første prototype blev skabt med udgangspunkt i vores UED analyse af Facebooks system. Vores evaluering af prototype 1 viste, at testpersonerne hverken anvendte eller kendte til hængelåsens funktion. På dette grundlag måtte vi antage, at et designforslag udelukkende skulle fokusere på det visuelle. Vores designforslag gik derfor ud på, at få hængelåsen til at blinke, idet, at den skulle være mere iøjnefaldende. Vores designforslag viste sig alligevel ikke, at være tilstrækkelig, da testpersonerne ikke anvendte hængelåsen til at tilgå deres privatlivsindstillinger. side 60 af 72

62 9.4 Prototype 2 Efter at have foretaget en test af prototype 1 kunne vi se, at brugerne ikke anvendte hængelåsen, selvom vi havde re designet den. Vi antog derfor, at vi måtte gøre den mere synlig ved, at ændre dens placering, da testpersonerne havde en tendens til, at klikke på deres profil for at tilgå deres privatlivsindstillinger. Ændringen kan ses på figur 9.2. For at hængelåsen stadig skulle synes mere synlig, valgte vi at beholde dens blinkende effekt, som vi havde givet den i vores første prototype Hvordan fungerer prototypen? Prototypen fungerer på samme måde, som prototype 1. Forskellen på de to prototyper er, at i prototype 1 var det ikke muligt, at navigere rundt på Facebooks sider. Dette er dog en mulighed i prototype 2, hvor navigationen foregår ved hjælp af ens musemarkør. Sider, som kan tilgås er: forsiden, profil, aktivitetslog og de forskellige undersider i indstillinger. Prototype 2 indebærer et re design af hængelåsens funktioner. Hængelåsen har fået nye undermenuer, som også indeholder nye funktioner, dog stadig kun med fokus på ændring af brugerens privatlivsindstillinger. Disse undermenuer kan ses på figur 9.2. side 61 af 72

63 Figur 9.2: Her ses hængelåsens dropdown menu. Den har fået nye undermenuer med nye funktioner, som tager udgangspunkt i brugerens ændringer af privatlivsindstillinger. I selve dropdown menuen er der blevet tilføjet en ny undermenu, kaldet Who can look me up. Når der klikkes på denne funktion, kommer der tre nye funktioner frem. Den første funktion, som kan ses på figur 9.2 i punkt a, kontrollerer, om brugeren vil kunne findes ved hjælp af den e mail adresse, som brugeren har anvendt i form af oprettelse af sin Facebookprofil. Begrænsningen kan vælges i den lille knap, som har tre valgmuligheder: alle, venner eller kun mig. Det er altså muligt at sætte sin e mails synlighed til den gruppe mennesker, som man ønsker at den skal være synlig over for. Funktionen ved punkt b på figur 9.2 fungerer på samme måde som punkt a. Denne funktion kontrollerer, om brugeren vil kunne findes ved hjælp af det side 62 af 72

64 telefonnummer, som brugeren har anvendt i form af oprettelse af sin Facebook profil. Denne funktion har samme begrænsning som i punkt a. Ved punkt c gælder en anden begrænsning end de to forrige, da her kan man kun vælge ja eller nej. Denne funktion kontrollerer, hvorvidt søgemaskiner, andre end Facebooks egne søgemaskiner, kan finde og linke til brugerens egne opslag på tidslinjen. Disse funktioner kan også findes på Facebook på siden indstillinger i fanen privatlivsindstillinger, dog ikke under Facebooks oprindelige design af hængelåsen. Under menupunktet Who can see my stuff?, som oprindeligt er tilgængelig på Facebook, er en ny funktion blevet tilføjet. Den giver adgang til en indstilling der bestemmer, om brugerens navn må dukke op ved reklamer, som er relateret til de ting, som brugeren tidligere har synes godt om på Facebook. 9.5 Evaluering af prototype 2 Tænke højt testen tager udgangspunkt i vores anden prototype, som blev beskrevet i det ovenstående afsnit, hvor vi igen re designede hængelåsen, denne gang ud fra nye udgangspunkter. Formålet med vores test var at se, om testpersonerne med det nye re design, ville anvende hængelåsen og være i stand til at forstå dens funktioner. Vi bad derfor de nye testpersoner om, at finde deres privatlivsindstillinger. Testen består i alt af syv i alderen mellem 15 til 25 år. Ingen af testpersonerne fik hverken lov til at snakke sammen eller iagttage hinanden før, at alle havde været igennem testen. Derved undgik vi, at de påvirkede hinanden eller i værste fald selve testen. side 63 af 72

65 Gennemgang af tænke højt test Testen er inddelt i de enkelte testpersoner og deres adfærd bliver beskrevet enkeltvis. Testperson 1 siger, at hun godt kender til Facebooks privatlivsindstillinger, men anvender pilen for at tilgå dem. Testperson 1 anvender ikke hængelåsen. Testperson 2 er klar over, at hængelåsen eksisterer, men anvender den ikke. Han siger, at han er i tvivl om hængelåsens funktion og mener ikke, at det er det rette sted at lede efter sine privatlivsindstillinger. Testperson 3 tilgår sine privatlivsindstillinger ved hjælp af pilen. Testpersonen anvender ikke hængelåsen. Testperson 4 anvender ikke hængelåsen og tilgår sine privatlivsindstillinger ved at anvende pilen. Testperson 5 siger, at han udmærket godt ved, hvor han skal finde sine privatlivsindstillinger. Han anvender ikke hængelåsen og tilgår sine privatlivsindstillinger ved at anvende pilen. Testperson 6 siger, at han er klar over, hvor han kan finde privatlivsindstillingerne, og tilgår dem ved at anvende pilen. Testpersonen anvender ikke hængelåsen. Testperson 7 siger med det samme, at kan se, at hængelåsen blinker. Han går ind på den og kigger på dens funktioner. Han siger, at han synes funktionerne giver god mening og han føler, at han forstår at anvende dem. side 64 af 72

66 I alt anvendte 2 ud af 7 testpersoner hængelåsen. 1 testperson havde ingen problemer med at forstå hængelåsens nye funktioner Delkonklusion Vi udførte vores re design med den antagelse om, at hængelåsen ikke var tydelig nok. Derudover gav testpersonerne i vores undersøgelser udtryk for, at hængelåsens funktioner virkede alt for forvirrende og dens formål ikke var klare nok. Dette prøvede vi at ændre, ved at re designe dens udseende. Først, måtte vi ændre hængelåsens placering, da den ikke var tydelig nok. Testpersonerne havde generelt en antagelse om, at privatlivsindstillingerne skulle findes inden under deres profil. Derfor valgte vi at ændre hængelåsens placering til, at være til venstre for deres profilbillede ikon på værktøjslinjen. Placeringen og den blinkende effekt skulle hjælpe Facebook brugeren med at bemærke hængelåsen, men dette viste sig ikke at være løsningen. Testpersonerne blev ved med at tilgå deres privatlivsindstillinger på anden vis: mange anvendte ikke hængelåsen men derimod pilen i værktøjslinjen, andre fandt slet ikke deres privatlivsindstillinger og måtte give op. Det var kun én testperson ud af syv, som anvendte hængelåsen og som var i stand til at anvende dens funktioner. 9.6 Prototype 3 På grund af, at testpersoner i tidligere tænke højt test var i tvivl om hængelåsens funktion, har vi indsat ordet privacy som en overskrift på funktionen, som dermed også lyser samtidig med hængelåsen. Det blev tilføjet, fordi der i vores tredje brugerundersøgelse var 2 testpersoner der så den blinkende hængelås, men side 65 af 72

67 ikke forstod dens funktion og derfor valgte ikke at bruge den. Det samme gælder hvis vi ser på vores brugerundersøgelse 1, hvor 3 testpersoner klikkede på hængelåsen, men ikke forstod dens funktion og valgte at tilgå deres indstillinger på anden vis. Figur 9.3: Her ses endnu en tilføjet undermenu kaldet Privacy med ændret ikoner. Ikonerne til menupunkterne Who can look me up using the phone number you provided? (Figur 9.3, punkt a) og Do you want other search engines to link to your timeline?, som kan ses på figur 9.3, punkt b er blevet skiftet ud, med andre ikoner der bedre repræsenterer deres funktion. I den forrige prototype var de kopieret fra andre menupunkter, udelukkende for at holde den visuelle stil, hvor hvert menupunkt har et ikon. side 66 af 72

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende Opret profil... 10 Trin 1: Find dine venner... 11 Trin 2: Udfyld oplysninger... 12 Trin 3:

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

ipad for let øvede, modul 5

ipad for let øvede, modul 5 22052014AS ipad for let øvede modul 5 Sociale medier FaceBook Indledning Dette kursus er meget omfattende, selv om det kun dækker en mindre del af mulighederne i FaceBook. Hvis du ikke har kendskab til

Læs mere

Få styr på din Facebook indstillinger.

Få styr på din Facebook indstillinger. Få styr på din Facebook indstillinger. Dette hæfte giver et hurtigt overblik over nogle af de sikkerhedsindstillinger, du skal være opmærksom på, når du laver opslag. Revideret november 2014 SSP-koordinatorerne

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Sådan bruger du Facebook

Sådan bruger du Facebook Sådan bruger du Facebook 1 Sådan kommer du på Facebook 2 Oprettelse af en Facebook-profil 3 Opsætte privatindstillinger, så kun venner kan følge med 4 Søge efter venner og bekendte 5 Skrive beskeder både

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende Opret profil... 10 Trin 1: Find dine venner... 11 Trin 2: Udfyld oplysninger... 12 Trin 3:

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet og lægge nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com

Facebook Timeline FACEBOOK TIMELINE KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE. Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com Facebook Timeline KOMPLET GUIDE TIL FACEBOOK TIMELINE Udarbejdet af Kasper Ebsen webdanmark.com W EBDANMARK.COM APS T: +45 7020 1619 CVR 25 85 88 32 SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@W

Læs mere

ipad for let øvede, modul 5 Facebook

ipad for let øvede, modul 5 Facebook 17112014AS ipad for let øvede modul 5 Indledning Dette kursus er meget omfattende, selv om det kun dækker en mindre del af mulighederne i. Hvis du ikke har kendskab til, kan du med fordel bruge 2 kursusgange

Læs mere

Velkommen til AgeForce

Velkommen til AgeForce Velkommen til AgeForce Kapitel 1... 2 Opret din egen profil... 2 Log ind - og log ud - på AgeForce.... 4 Kapitel 2... 5 Fanebladet Hjem din profil... 5 Kapitel 3... 6 Rediger din profil... 6 Rediger dine

Læs mere

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Administrator v1.0 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Administrator v1.0 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-KONTOR Ideen med Rekvi-Kontor systemet udsprang

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

Introduktion til frontend

Introduktion til frontend Side 1 af 43 Introduktion til frontend Dette dokument beskriver kort, hvordan du bruger WeroShop frontend. Dette omfatter at sætte dig ind i varegrupper, producenter og produkter, filtrering af produkter,

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil

Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Vejledning til Facebook-virksomhedsprofil Tillykke med din Facebook-virksomhedsprofil. I denne vejledning finder du hjælp til hvordan du inviterer dit personlige netværk, hvordan du bliver administrator,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos... Styr dit privatliv på Facebook Hvorfor skal alle mine venner have en nyhed om, at jeg lige er gået fra kæresten? Hvorfor kan jeg lige pludselig optræde i en annonce for Anders Foghs fanside? Hvordan har

Læs mere

8 tips til Facebook sikkerhed

8 tips til Facebook sikkerhed 8 tips til Facebook sikkerhed SEPTEMBER 11, 2011 BY LEA THOMSEN14 COMMENTS Inden vi overhovedet starter med at forbedre din Facebook sikkerhed, er det værd at vide, at du aldrig kan få vandtætte skotter

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

GUIDE TIL CLOUD DRIVE GUIDE TIL CLOUD DRIVE Dette er en guide du kan anvende til nemt at komme effektivt i gang med at anvende Cloud Drive Indholdsfortegnelse 1. Tilgængelige Cloud Drive klienter 2. Guide til Windows klienten

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur.

Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur. Adgang til Back-end Gå ind på forsiden til hjemmesiden. Skriv typo3 i adresselinjen og tryk på retur. typo3 Skriv herefter brugernavn og adgangskode i de respektive felter og klik på Login Den følgende

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune

ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune ipad udrulning på folkeskolerne i Thisted Kommune I denne præsentation Gennemgang af regler Opsætning af ipad Tilslutning til Thisted Skoler MDM (Mobile Device Management) Oprette AppleID Oprette Google

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

AgeForce MINI vejledning

AgeForce MINI vejledning AgeForce MINI vejledning Velkommen til AgeForce et enkelt og sikkert netværk for dig over 50 I denne korte guide fortæller vi dig hvordan du: - Opretter en gratis profil på www.ageforce.dk. - Redigerer

Læs mere

GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING

GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING GUIDE TIL OPRETTELSE AF SIDER OG INDHOLD I UMBRACO ONLINE BETJENING DANSKE BEDEMÆND august 2014 v1.4 1 P a g e INDHOLDSFORTEGNELSE Adgang... 3 Overordnet om Umbraco... 4 Højreklik muligheder i oversigten...

Læs mere

Manual til dropbox på ipad

Manual til dropbox på ipad Manual til dropbox på ipad Af Randi Majgård Høgh VIFIN Indholdsfortegnelse Forord 3 Oprettelse af dropbox på IPad 5 Download video til din IPad 16 Download billeder til din IPad. 20 Link et billeder, en

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

SOCIAL MEDIA STRATEGI

SOCIAL MEDIA STRATEGI SOCIAL MEDIA STRATEGI SÅDAN GØR DU Marts 2013 UDKAST Sådan gør du sociale medier. I forbindelse med, at du vil inddrage sociale medier i formidlingen af din kampagne, dit projekt eller bare generelt i

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave

Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Manual til Den Elektroniske Portefølje i Almen Medicin Tutorlægens udgave Til Tutorlægen Velkommen til den elektroniske portefølje. Den er blevet til i dialog mellem Dansk selskab for almen medicin og

Læs mere

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Vejledning i brug af GMAIL (Google) Vejledning i brug af GMAIL (Google) Send meddelelser Har du ikke prøvet Gmail før? Her har du en trinvis vejledning i, hvordan du skriver og sender meddelelser: Klik på knappen Skriv i venstre side i Gmail.

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

For at komme videre er det nødvendigt at vælge punktet Produkter i menuen til venstre. Her kan du navigere dig rundt på shoppen.

For at komme videre er det nødvendigt at vælge punktet Produkter i menuen til venstre. Her kan du navigere dig rundt på shoppen. Kære kunde, Vi har lavet en lille guide til hvordan man handler på vores webshop. Følg blot disse anvisninger så du trygt kan foretage din bestilling. Du har jo allerede fundet vejen til Shoppen, så lad

Læs mere

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox

Den digitale Underviser. Clouds. Dropbox Den digitale Underviser Clouds Dropbox Indhold Indhold... 1 Dropbox... 1 Installer Dropbox... 2 Åbn Dropbox fra egen computer... 2 Åbn Dropbox fra en anden computer... 3 Lagre filer i Dropbox (offline

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk

Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Spiller / Pårørende manual Til www.kampseddel.dk Brugervejledning for Spiller/Pårørende Kort om kampseddel.dk Kampseddel.dk er udarbejdet som et webbaseret værktøj til den frivillige Træner/Leder i en

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

1. Opret din nye Google konto

1. Opret din nye Google konto Indhold 1. Opret din nye Google konto... 2 2. Test din nye konto... 5 3. Kom i gang med Gmail indstil sprog til dansk... 6 4. Gmail indhold på skærmen... 8 5. Skriv og send en mail... 9 Til:... 9 Cc:...

Læs mere

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen

GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen GRAFISK DESIGN SVENDEPRØVE Dorte Damsgaard Larsen OPGAVE Designforslag til hjemmeside til motorcykelklubben Mc Chaufførerne GRAFISK DESIGN / Dorte Damsgaard Larsen 1/15 DESIGNPROCES Indledende møde med

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Eurocard e-admin. en kort introduktion. August 2013, version 1.10

Eurocard e-admin. en kort introduktion. August 2013, version 1.10 Eurocard e-admin en kort introduktion August 2013, version 1.10 1 Indledning... 3 2 Log in... 4 2.1 Log in med NemID Erhverv (nøglekort)... 4 2.1.1 Sådan får du adgang... 4 2.2 Log in med SMS OTP... 6

Læs mere

Kom godt i gang med DanaShop

Kom godt i gang med DanaShop Kom godt i gang med DanaShop Tillykke med jeres nye webshop I din webshop fra DanaWeb findes der utroligt mange muligheder for at tilpasse den til lige netop jeres behov. DanaWeb har opsat alle shoppens

Læs mere

ipad for let øvede modul 7

ipad for let øvede modul 7 24102014AS ipad for let øvede modul 7 Skype Skype er et program, der gør det muligt at kommunikere med en anden person med både billede og lyd. Kommunikationen sker over internettet, og der er gratis at

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

Fronter for elever - Første undervisning

Fronter for elever - Første undervisning Fronter for elever - Første undervisning Fronter for elever - Første undervisning 1 Kom godt i gang 1.1 1.2 1.3 1.4 1.5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 1.11 0) Nulstille unilogin i UMS - (Elev) 4 1) Logge på Fronter

Læs mere

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 3OMSTILLING Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. MINIMUMSKRAV FOR WEBKLIENT... 3 3. LOG IND... 3 4. HURTIGT OVERBLIK... 3 5. ÆNDRING AF STATUS...

Læs mere

Byg web sider. Introduktion:

Byg web sider. Introduktion: Introduktion: Du kender nu nogle enkle HTML tags, så nu er det på tide, at du kommer i gang med at lave din første side! Når du har nogle HTML-sider klar skal du have dem lagt op, så dine venner kan se

Læs mere

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen Advokat Peter Lind Nielsen BvHD IT-Forum Midtjylland Silkeborg, den 4. september 2012 Markedsføring på

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for receptionister V2.1

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for receptionister V2.1 3OMSTILLING Manual til 3Omstilling Webklient for receptionister V2.1 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 4 2. MINIMUMSKRAV FOR WEBKLIENT... 4 3. LOG IND... 4 4. HURTIGT OVERBLIK... 4 5. BESVAR OPKALD...

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger. Hvilken skærmopløsning? OBS Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS4, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit "Navn ", " Last Name " og " Password" - "Job Title " er ikke nødvendigt at bruge.

Et nyt vindue vil åbne beder dig om at indtaste dit Navn ,  Last Name  og  Password - Job Title  er ikke nødvendigt at bruge. Yammer for " Dummies " Manual Den URL Yammer er : www.yammer.com Du vil modtage en invitation til Yammer. Invitationen sendes til butikken e- mail -adresse (f.eks 2199@br-leg.dk ) og / eller til din butikschef

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om...

Opstart. I gang med Dreamweaver. Læs mere om... Generelle bemærkninger Programmet Dreamweaver har været på markedet i nogle år efterhånden. Den seneste version hedder Dreamweaver CS5, og programmet er på engelsk. Dreamweaver er en såkaldt grafisk editor,

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til

KONCEPTBESKRIVELSE KarriereIndex - PBA E-konceptudvikler - UCN - Gruppe: Heidi, Janus, Ulrik, Eyla. Konceptbeskrivelse til Konceptbeskrivelse til 1 Indledning Konceptet omhandler en personlig webportal, som skal kunne hjælpe dens brugere med at finde viden og inspiration til at udvikle deres karriere. Altså er det et webkoncept,

Læs mere

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX

Brugsvejledning. ABAX Kørebog. www.abax.dk. The difference is ABAX Brugsvejledning ABAX Kørebog www.abax.dk The difference is ABAX 2 The difference is ABAX Indhold Til lykke med dit valg af ABAX kørebog 3 Brug af kørebogen 3 Menuer 3 Kørebog 4 Turdetaljer 5 Slå ture sammen

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

www.munkebjergskolen.odense.dk

www.munkebjergskolen.odense.dk ForældreIntra er del af Munkebjergskolens hjemmeside. Her åbnes op for en større, direkte kontakt mellem skole og hjem. ForældreIntra er et lukket univers, som forældrene skal angive brugernavn og adgangskode

Læs mere

BørneIntra hjemmesidekursus

BørneIntra hjemmesidekursus BørneIntra hjemmesidekursus hjemmesidekursus Januar 2012 Indhold 1 Introduktion... 5 1.1 Kursets formål... 5 1.2 Hjemmesiden opbygges i PersonaleIntra... 5 2 Hjemmesidens indhold... 6 2.1 Hjemmesidens

Læs mere

- Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag.

- Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag. - Sådan får du begyndt på FamilieIntra og får adgang til nyheder, opslagstavle, aktivitetskalendere, fotoalbum og meget mere fra dit barns hverdag. Vejen til FamilieIntra går gennem vores hjemmeside: www.firkloeveren.dagtilbudaarhus.dk

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

STREMA EDUCATION. Introduktion

STREMA EDUCATION. Introduktion STREMA EDUCATION Introduktion Indhold Hvad er Strema Education?... 2 Sådan tilgår du Strema Education... 2 Strema Education opbygning... 3 Administrations overblik:... 4 Beskrivelse af SRM Modul... 5 Beskrivelse

Læs mere

BLACKBOARD KURSUSMATERIALE TIL STUDERENDE

BLACKBOARD KURSUSMATERIALE TIL STUDERENDE BLACKBOARD KURSUSMATERIALE TIL STUDERENDE Kursusmateriale INTRODUCTION MANUAL Version 1.0 Publisher Knowledge group AU IT / BSS Support Fuglesangs Allé 4 8210 Aarhus V Advanced Multimedia Group Editors

Læs mere

Login. www.samsoegades-skole.skoleintra.dk. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra:

Login. www.samsoegades-skole.skoleintra.dk. I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i ForældreIntra: Login I denne lille folder beskrives nogle af de vigtigste funktoner i : Man finder som et link nederst til venstre på skolens offentlige Informationsportal. Adressen er: www.samsoegades-skole.skoleintra.dk

Læs mere

Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes

Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes Dansk vejledning til installation og opsætning af Safe Eyes Her kan du få vejledning til, hvordan du skaffer Safe Eyes og bruger det. Det mest nødvendige er her beskrevet på dansk men dog ikke det hele.

Læs mere

Min Kirke. - En kort introduktion. HappyHill v. Stefan Lykkehøj Lund ::: info@happyhill.dk ::: 23707131

Min Kirke. - En kort introduktion. HappyHill v. Stefan Lykkehøj Lund ::: info@happyhill.dk ::: 23707131 Min Kirke - En kort introduktion Introduktion Dette dokument beskriver kort en app som firmaet HappyHill har udviklet kaldet Min Kirke. Dette dokument skal fungere som en slags appetitvækker. App en findes

Læs mere

Introduktion til Fronter

Introduktion til Fronter Introduktion til Fronter Følg med på Fronter og tjek din UCL mail Som studerende I UCL får du automatisk tildelt en mailadresse, som vi konsekvent benytter, når vi kontakter dig. Det er dit ansvar, at

Læs mere

Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram

Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram Tweet dine råd - Og gør dem levende med Vine og Instagram 1... 2... Indhold Twitter Opret Twitter Indstillinger og Twitter Skriv en Tweet Brug af Twitter Brug af flere Twitter konti Vine Opret Vine Optag

Læs mere

Voicemail Brugervejledning. version 1

Voicemail Brugervejledning. version 1 Voicemail Brugervejledning version 1 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Introduktion til voicemail... 2 3. Oprettelse af voicemail bruger... 2 3.1. opsæning af voicemail... 2 4. Styring af voicemail 4.1. Aflyt

Læs mere

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe

Grafisk design. Ide. Designprocess. Målgruppe Ide Designprocess I denne opgave har jeg udviklet et website for et feriehus. Kunden ønsker et site, som både fungere privat, men også som offentlig hjemmeside. Hele site skal være på dansk, tysk og engelsk.

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS

QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS Brugernavn og password QUICK GUIDE TIL INDBERETNING AF WHEREABOUTS Log into ADAMS on the Internet Udleveres af din antidopingorganisation ved udtagelse til prioriteret testgruppe Brug evt Forgot password

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Apple iphone. For at komme i gang med at bruge icloud på din iphone skal du gøre følgende:

Apple iphone. For at komme i gang med at bruge icloud på din iphone skal du gøre følgende: Apple iphone Herunder får du en hurtig guide til, hvordan du kommer i gang med at bruge icloud, Dropbox, Onedrive og Google foto-backup-tjeneste på din iphone. icloud: Med icloud får du 5 gigabyte gratis

Læs mere

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID.

Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID. Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Visuelle guidelines for log-in og signering med NemID Guide til udseende, sprog og struktur for tjenester der bruger NemID. Om dette dokument Indhold I dette dokument kan du finde anbefalinger og råd til

Læs mere

Carlas cupcakes. Projekt. http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html

Carlas cupcakes. Projekt. http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html Projekt 3 http://bysileha.com/2.semester/cupcake/remake/index.html Carlas cupcakes Amanda Hüttel Lindschouw Michelle Denise Andersen Simone Lenander Hansen Indholdsfortegnelse PROJEKTFORMULERING 1.0 3

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

MANUAL TIL FS PÅ NETTET

MANUAL TIL FS PÅ NETTET MANUAL TIL FS PÅ NETTET Sådan opretter du nyheder og artikler (side 4) Sådan laver du links (side 14) Om tjek ind/ud og publicer (side 20) Sådan uploader du billeder og dokumenter (side 25) Sådan redigerer

Læs mere