Forord. Kirsten Pedersen Due Redaktør

Transkript

1 Årsskrift 2011

2

3 Af Kirsten Pedersen Due, lærer og redaktør af årsskriftet Forord 2011 rinder ud og julen står for døren. Julen og det nye års komme giver altid en kærkommen lejlighed til at se tilbage på året der gik. For Bygholm Landbrugsskole har der som altid været stor aktivitet på skolefronten og den tilhørende kostskole. I dette års udgave af årsskriftet kan du bl.a. læse om, hvordan kostskolen på Bygholm fungerer og om vores kursusafdeling. I oktober deltog to af vore virksomhedsledere i danmarksmesterskabet i dyrevelfærd, og Bygholm Landbrugsskole kan nu prale med at have to danmarksmestre på skolen. Bedre omtale kan vi vist ikke få, idet det viser, at vi har et højt fagligt niveau blandt vores elever. På Bygholm Landbrugsskole er det naturligvis vores ambition at uddanne faglige og økonomisk dygtige landmænd, og vi er derfor også meget optaget af den økonomiske situation i erhvervet. I august startede Erik Søndergaard som økonomilærer på Bygholm. Han er vendt tilbage til skolen efter fire års pause, hvor han har været driftsøkonomikonsulent i Landbomidtøst. Han har skrevet en artikel om den økonomiske situation i dansk landbrug set med hans øjne. I årsskriftet kan du desuden læse om, hvordan tre af vores tidligere elever er i fuld gang med at drive virksomhed ud fra de handlingsplaner, som de lavede her på Bygholm Landbrugsskole. Således har to tidligere elever travlt med at dyrke energipil, mens en anden er ved at implementere sæsonkælvning i praksis. Derudover kan du bl.a. se og læse om året der gik på Bygholm, høre om fordele ved at tage ud i verden og deltage i internationalisering og meget mere. Elevforeningens årsskrift har fået ny redaktør. Jens Jørgen Juelsgaard er stoppet som redaktør, men er stadig en del af lærerstaben på Bygholm. I stedet er jeg blevet ansvarlig for årsskriftet. Jeg hedder Kirsten Due, og har været ansat på Bygholm Landbrugsskole siden 1. februar I det daglige underviser jeg primært i økonomi, politik og strategi. Jeg har gennem flere år været ansat i Mejeriforeningen i Århus og sidenhen på Videnscentret for Landbrug. Det var derfor et stort spring at droppe karriereren bag skrivebordet til fordel for en plads bag katederet. Jeg har dog ikke et sekund fortrudt springet og nyder de nye udfordringer og samspillet med engagerede kolleger og elever. God fornøjelse med læsningen. Med venlig hilsen Kirsten Pedersen Due Redaktør 3

4 Udgivet af: Elevforeningen Redaktør: Kirsten Pedersen Due Layout og opsætning: ImageConsult Tryk: PrinfoVejle 4

5 Indholdsfortegnelse 3 Forord 6 Landbrugsskolerne udgør stadig en væsentlig forskel! 9 Det sker i elevforeningen Beretning fra elevforeningen 11 Danmarksmester i dyrevelfærd 12 Mere økologi på Bygholm Landbrugsskole landmænd til stormøde 16 Kulturelle oplevelser i Irland 20 Udlandsturene 26 Bygholm har Danmarks bedste kostskole 28 Hovedopgaven blev til virkelighed 30 Indtryk fra den virkelige verden 34 Glimt af året der gik 38 Bygholm Kursuscenter 40 Sæsonkælvning under danske forhold 42 Praktik i udlandet, hvorfor? 44 Bruxelles med virksomhedslederne Ny generation af FENDT 52 Breve fra jubilarer Billeder jubilarsammenkomst Nyansatte på Bygholm Elevforeningens bestyrelse 81 Elever på Bygholm

6 Af forstander Kaj Aage Højgaard Landbrugsskolerne udgør stadig en væ Hold da helt fast hvor tiden bare flyver af sted! 6 Det føles ikke, som om det er et år siden, jeg skrev indlægget til Årsskriftet 2010, og derfor husker jeg også, at jeg sidste år skrev, at landbrugsskolerne er blandt de allerbedste til at fastholde unge mennesker i uddannelse, når vi sammenligner os med landets øvrige erhvervsskoler. Sådan forholder det sig stadig, men på landbrugsskolerne må vi også sande, at vi står over for betydelige udfordringer i det målrettede arbejde med at hæve andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, til 95%. Det er et meget ambitiøst mål, som det bliver meget vanskeligt at opfylde, men det er målet, vi foreløbig går efter. I den sammenhæng er det særdeles positivt, at Bygholm sammen med en anden landbrugsskole deler en førsteplads i en omfattende trivselsundersøgelse blandt landets erhvervsskoleelever. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der i top 10 i denne undersøgelse befinder sig hele 7 landbrugsskoler. Nogle kan få den tanke, at landbrugsskoleelever generelt stiller mindre krav til deres omgivelser, herunder uddannelsesinstitutionerne, men sådan tror jeg nu ikke, det forholder sig. Det flotte

7 sentlig forskel! evalueringsresultat er nu nok alligevel et udtryk for det overskriften for mit indlæg signalerer, nemlig, at landbrugsskolerne fortsat udgør en væsentlig forskel takket være kulturen på skolerne. En kultur som fremmer en god portion kvalitet i de ydelser, som leveres i undervisningen og i kostskolesammenhænge. Alt sammen en kultur med underliggende faktorer, der er med til at fastholde de unge i deres bestræbelser på at gennemføre en uddannelse. Bygholm anno 2011 I 2011 havner antallet af årselever på ca I det første halvår var der 210 elever på skolen og her i det anden halvår er der 145 elever. Det giver desværre en noget skæv kapacitetsudnyttelse med lovlig mange elever i foråret og for få i efteråret. Det er der to væsentlige forklaringer på. Den første er, at vi i foråret har to trin af lederuddannelsen i gang i form af produktionslederog agrarøkonom-uddannelsen, mens vi i efteråret kun udbyder virksomhedslederuddannelsen, hvilket alene giver en forskel på ca. 30 elever. Den anden er, at vi på Bygholm har en ligelig fordeling af grundforløbs-elever i januar og august i modsætning til andre skoler, hvor størstedelen af elevoptaget finder sted i august. Mellem 80% og 85% af eleverne vælger heldigvis at bo på sko- 7

8 len, hvilket resulterer i en fuld belagt skole i specielt vinter- og forårsperioden. Finanskrisen er kommet for at blive en rum tid endnu Landbrugserhvervet står som bekendt over for store udfordringer, idet sporene efter finanskrisen stadig er der, og på centrale områder er disse spor også dybe, hvilket Erik Søndergaard kommer nærmere ind på i sin artikel i årsskriftet. Dog må vi ikke tvivle på, at der lys for enden af tunnelen, da Verdens stigende befolkning nu engang skal have brød på bordet. Det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, om et nyvalgt folketing med en ny regering i spidsen vil kæmpe for, at der fortsat skal produceres fødevarer i Danmark? Det vil de kommende år vise, men mon ikke rammevilkårene bliver gjort mere spiselige, trods alt, hvis vi fra erhvervets side formår at fastholde og forbedre dialogen med politikerne på Christiansborg. Dertil kommer, at landbrugserhvervet historisk set altid har været dygtigt til at omstille sig og tilpasse sig nye udfordringer, og denne gang fordrer det grundlæggende strukturelle ændringer i vores selvopfattelse af erhvervet. På Bygholm må vi, som i alle andre virksomheder, også løbende tilpasse vores omkostningsniveau til de faktiske indtægter, som også i undervisningssektoren er vigende. Med bevidstheden herom bevarer Bygholm Landbrugsskole sit stærke og velkendte fundament, så skolen også i fremtiden kan drives videre som en betydelig spiller på landbrugsskoleområdet og området inden for uddannelsesindgangen Dyr, Planter og Natur. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi på Bygholm fortsat har en stærk tro på fremtiden! Goddag og farvel til fastansatte medarbejdere Kirsten Pedersen Due er ansat som økonomilærer og Erik Søndergaard er igen vendt tilbage som økonomilærer efter 4 års pause. På kontoret er Inga Gram Jensen blevet ansat som erstatning for Birgitte Broksø, som stoppede ved udgangen af oktober Tak for samarbejdet Jeg vil gerne takke skolens medarbejdere for en god indsats i 2011, og jeg vil også gerne rette en tak til de mange ungarbejdere, timelærere og andet løst tilknyttet personale, som hjælper til med at holde Bygholm i gang. En tak skal også lyde til skolens samarbejdspartnere, herunder elever, skolekreds, LRØ, Horsens Kommune, Videncentret for Landbrug, Landboungdom, besøgsværter, leverandører, landmænd, kursister og de mange andre forretningsforbindelser, interessenter og brugere af skolens faciliteter. Endelig vil jeg rette en tak til skolens bestyrelse og til repræsentanterne i skolens lokale uddannelsesudvalg for et godt samarbejde i det forgangne år. 8

9 Det sker i Elevforeningen 2012 Elevforeningens bestyrelse har planlagt følgende arrangementer i 2012: Torsdag 23. februar 2012: Elevforeningen indbyder til aktivitets-/debataften. Elevforeningens generalforsamling afvikles i kaffepausen i løbet af aftenen. Se dagsorden for generalforsamlingen på under elevforeningen. Lørdag 10. marts 2012: Jubilarsammenkomst for 5 (årgang 2007), 10 (årgang 2002) og 15 års (årgang 1997) jubilarer. Lørdag 2. juni 2012: Jubilarsammenkomst for 25 (årgang ), 40 (årgang ) og 50 års (årgang ) jubilarer. 9

10 Af Gregers Kristensen, formand for elevforeningen Formandsberetning Tiderne ænder sig - det har de altid gjort. Fra at det mest brugte ord i dansk landbrug var vækst, til i dag hvor det mere er ord som optimering og selvfinansiering der vinder indpas. Det er vi dog ikke mærket af i Bygholm Landbrugsskoles elevforening. Her har vi fået gang i væksten igen, stigende medlemstilslutning og flot tilslutning til vores arrangementer, takket været nogle aktive medlemmer. Se meget mere til de kommende arrangementer her i årsskriftet og mød op når du bliver inviteret til jubilarsammenkomst. Det er altid behageligt at snakke om gamle tider og den tid vi har oplevet. Husk på, at vi altid modtager gode ideer samt ris og ros. I er altid velkommen til at kontakte os. 10

11 Af Henrik Sund Christensen, Lærer Danmarksmester i dyrevelfærd Til svinekongressen i Herning var det lanceret et DM i dyrevelfærd som en konkurrence mellem skolerne: Bygholm, Dalum, Gråsten, Kjærdgård Nordjylland og JU Århus. BYGHOLM vandt og var i finalen med Kjærdgården. Alle spørgsmål blev stillet som i Jeopardy. Bygholm og Kjærdgården havde 3000 point og de svarede rigtigt på alt. Men til sidst var det Bygholm der på det afgørende sidste spørgsmål omkring pattegrisedødelighed svarede korrekt! Eleverne der stillede op fra Bygholm var Søren Kreutzfeldt og Jan Vennevold. Begge fra VL holdet. Super præstation af de to gutter som oven i købet havde overskud til at give de to tabende piger fra Kjærdgården blomsterne der fuldt med pokalen. Pokalen bliver indgraveret med Navne og skole, så får skolen den til ejendom et år. 11

12 Af Jens Jørgen Juelsgaard, Lærer Mere økologi på Bygholm Landbrugssk Undervisning i økologi er ikke noget nyt på Bygholm. Undervisningen har ligget inde i fagene og det medfører at den ikke har været særlig synlig. Nu føler vi der er et behov for at vægte økologi højere så det bliver mere fremtrædende i undervisningen. Ser man på udviklingen i landbruget bliver flere landmænd økologer og det medfører selvfølgelig at flere af vores elever skal i praktik på en økologisk gård. Vi oplever at en større andel af vores elever har været eller skal i praktik på økologiske bedrifter. Desuden er der fra politisk og fra forbrugersiden også øget fokus på økologisk landbrug som en driftsgren. Der har fra politisk side været meldt ud at undervisning i økologi skal være obligatorisk på landmandsuddannelsen. Udviklingen med flere der har økologi som driftsgren forventer vi fortsætter med at stige. Set på denne baggrund har vi udviklet flere tiltag i undervisningen vedrørende økologi - dels generelt for alle og dels specielt for dem som er mere interesserede i økologi. Det gør vi ved at alle elever lige fra de starter på Grundforløb og til 2. Hovedforløb skal 12

13 ole. præsenteres for økologi ved at besøge forskellige økologiske gårde og efterfølgende arbejde med det. På Grundforløb har alle eleverne et projekt over flere dage, hvor de efter besøg på økologiske gårde skal arbejde videre med det grundlæggende hjemme på skolen. Det er gennemført første gang her i efteråret 2011og eleverne var meget engagerede og tog ivrig del i projektet. Det er planen at vi også skal på økologiske bedriftsbesøg på 1. Hovedforløb. På 2. Hovedforløb i dette efterår kommer Økologisk Landsforening og lave et forløb over 2 dage med alle eleverne. Der er også mulighed for at vælge et valgfag om økologi på 2. hovedforløb et tilbud som er populært blandt mange elever. Desuden vil vi i højere grad benytte økologiske bedrifter som en mulighed når overbygningen laver projekter for eksempel om ejendomsovertagelse. Vi vil med disse tiltag give vores elever en større faglighed indenfor økologiske driftsmetoder og dermed bedre mulighed for at arbejde i et erhverv, hvor en større andel af bedrifterne drives økologisk. 13

14 Af Thomas Chr. Ryder, landmand, Borchsminde 650 landmænd til stormøde 650 landmænd fra nær og fjern strømmede fredag den 4. februar til stormøde på Bygholm Landbrugsskole for at markere deres utilfredshed med regeringens forslag om Grøn Vækst. En stor del af landmændene indledte mødet med en traktordemonstration, som satte sit præg på trafikken i og omkring Horsens. Ca. 300 traktorer deltog i demonstrationen, som forløb i god ro og orden. Mødet var arrangeret af en uafhængig initiativgruppe af landmænd samt de tre landboforeninger bag LRØ, Østjysk Landboforening, Landboforeningen Odder-Skanderborg og Vejle-Fredericia Landboforening. I panelet sad agronom Claus Madsen, AgroPro, planteproduktionskonsulent Børge Nielsen, LRØ, chefkonsulent Leif Knudsen, Videncenter for Landbrug, svineproducent Henrik Enderlein, studerende Anne Tværsig Olesen, forbundsformand i NNF, Ole Wehlast og transportminister Hans Christian Schmidt, Venstre. Folketingsmedlem Anders Samuelsen, Liberal Alliancen, skulle have været i panelet, men nåede ikke frem til tiden og blev i stedet afløst af sin søster, Mette Bock, folke- 14

15 tingskandidat for Liberal Alliance. Han deltog i den efterfølgende debat. Finn Pedersen, formand for Østjysk Landboforening, indledte med at sige, at dansk landbrug alt for længe har stået uden for kampen, når erhvervets fremtid har været til diskussion. - Det skal være slut nu. Vi vil ud af defensiven og selv være med til at sætte dagsorden for, hvad offentligheden og politikerne skal tale om, når de drøfter landbrug. Herefter var der indlæg ved paneldeltagerne og efterfølgende diskussion og spørgsmål fra salen. Diskussionen kom i høj grad til at dreje sig om, hvem der har det politiske ansvar for Grøn Vækst og hvordan der skal arbejdes for at påvirke tingene i en anden retning. Det var et gennemgående tema, at det er vigtigt at stå sammen og i fællesskab gøre en indsats for at få tingene ændret. Det var et særdeles vellykket og velorganiseret møde, hvor skolens nye spisesal/multisal for alvor kom til sin ret. 15

16 Kulturelle oplevelser i Irland Af Laura Schøder 1. HF (2011) Hvorfor vælge at tage til Irland i praktik, hvis man ikke kan engelsk? Alt dette om at skulle ud at rejse til udlandet for at arbejde, sagde mig ingenting, da der var nogle fra Travel to Farm på skolen, for at fortælle om hvor man kunne komme hen og hvad man ville få ud af det. For der var et stort problem i mit hoved på det tidspunkt, og det var engelsk! Tankerne kørte rundt med, hvor fedt det kunne være, men at jeg jo aldrig havde lært det engelske, og derfor syntes jeg ikke at jeg kunne tage nogen steder, for alle bruger det jo. Men mine tanker tog en drastisk ændring, den torsdag hvor der var nogen der startede for brandalarmerne på skolen. Det var den aften at Michael E havde vagt og i det, at han gik rundt til værelserne for at se om der var ro, kiggede han ind på min værelse og det endte med at vi sad og snakkede om at rejse ud. Hvis jeg var interesseret skulle jeg finde ud af det hurtig for der var en plads tilbage og hvis der var andre der kom og sagde at de ville have den ville de højest sandsynligt få den. Så med det samme jeg kom hjem om fredagen startede der en weekend med meget snak om det emne. En af de ting jeg stadig husker der blev sagt flest gange var, det er en god oplevelse, du får ikke muligheden for det senere og det vil nok også hjælpe dig med dit engelsk, selv om vi godt ved 16

17 at du ikke er meget for det sprog. Men det er kun 3 mdr." Da weekenden var over, måtte jeg finde og snakke med Michael om hvad jeg havde fundet ud af. Det blev til at jeg gerne ville af sted og prøve det. I de sidste dage inden jeg skulle flyve, ville jeg bare ønske at jeg kunne blive hjemme og at jeg aldrig havde meldt mig til, for jeg kunne ikke tænke på andet end at 3mdr. var lang tid og at jeg ville savne familien, kæresten og vennerne. Men jeg kunne jeg ikke melde fra, det vidste jeg jo godt inderst inde. Men jeg blev nød til at tænke på noget andet end det der hjemme. Så begyndte jeg at tænke på de mails jeg havde fået, kan jeg nu li maden, og hvordan er familien. Jeg kom heldigvis til en sød familie med to små drenge. Det endte med at drengen på 3,5 år viste mig rundt i hele huset og det viste sig at jeg fik mit eget store værelse med badeværelse på værelset. Det havde jeg ikke selv forestillet mig efter hvad man havde hørt om Irland. Det nye sted havde 60 køer, en hund og ca. 20 høns. Det gik meget hurtig med få afhjulpet min angst overfor køer, så det var næsten med det samme jeg kunne hente køerne ind selv, fordi det var sådan en rolig tyr. Vi startede alle dage halv otte og var færdig igen halv otte-otte om aften. Jeg 17

18 synes det var dejligt at tiden begyndte at gå lidt hurtigere i det der var så meget at lave. Det var godt nok malke maskiner man selv skulle tage af og så kom alt mælken om i et glas for at se hvor meget den havde givet, og så var der plads til 10 køer i hver side i sildeben. Næsten hele året går køerne ude, så de har mange marker for at det hele skal kunne gå op. Når køerne havde gået på en mark, skulle marken slås for at den ville blive så god som mulig til næste gang, for han fortalte at han havde ca. 21 dage imellem hver gang han brugte den samme mark. Vi havde snakket om at vi skulle finde et sted jeg kunne komme ud og ride, og han kendte en rideskole han før havde haft folk til at være ude. Men den aften da vi kørte der ud havde de lukket, så han ville bare køre hjem igen. Men i den tid jeg var inde og købe taletid og kom ud til bilen igen, sagde han at han havde en overraskelse og vi skulle køre et stykke i den anden retning. Det endte med at han kørte hen til et sted hvor det var mange heste, får, høns, gæs, kalkuner, grise, hunde og et æsel. Han havde ikke selv været der før, men det endte med at han spurgte om jeg kunne få lov til at komme og ride der en gang i mellem. Det fik jeg heldigvis lov til, jeg skulle bare være klar over at det ikke var normal ridning, men det var polo, som er en slags kroket bare på heste ryg og så er man delt op på 2 hold og så går alle efter bolden og det gælder om bare at få den i mål. Der var også en aften hvor jeg kom op for at se de lokale herre hold spille Gaelic fodbold hvor de bruger nogle træstave til at stå og kaste til en lille bold der ikke er større end en tennisbold og så bare lavet af læder. I de fleste af deres sportsgrene er der ikke ret mange regler og der er meget slåskampe i spillet. Da det blev den sidste weekend tog jeg op i Dromina den lille lokale by for at se det der svare til en gudstje- 18

19 neste. Præsten havde en grøn dragt på og havde 3 børn som hjælper, der havde et stort kors om halsen. Der blev samlet penge ind til kirken og når de skulle sige noget, kunne jeg slet ikke nå at følge med i hvad det var de sagde. Da de skulle havde nadver, drak han selv vinen og derefter, gik han om bag sig selv og åbnede et kors og tog brødet ud. Først tog han selv derefter fik hjælperne og derefter fik de folk som ville. Jeg troede at det var noget der tog lang tid men det tog lidt under en halv time. Da jeg var på vej tilbage til min familie begyndte jeg at snakke med en kvinde fra byen og det endte med at hun spurgte om jeg ikke ville med ind på pubben. Det gjorde jeg og blev præsenteret for næsten alle der var der den aften. En meget hyggelig aften og det endte med at jeg fik en klage over at jeg ikke havde været der oppe noget før for der var ingen der mente at de havde set mig før. Dagen efter var der en stor gælisk fodbold kamp for kvinder der var den afgørende i hele Cork. Jeg blev spurgt om jeg ville være med, hvis jeg ikke have andet jeg skulle, men kunne desværre ikke, i det jeg skulle mødes med nogle af de andre som var i praktik. En af de sidste dage, hvor jeg var alene inde på værelset, kom jeg til at tænke tilbage, på at de flere gange om dagen spiser sødesager og slik. Man kommer helt til at savne frugt, uanset om man spiste meget af det inden. For det er nok lige til den gode side. Det er underligt at tænke på, at man kan have palmer i et land som Irland, da jeg så det første gang tænkte jeg det er godt nok et underligt land, men det blev mere og mere normalt i hvert fald vest på. Når jeg kigger tilbage på de 3 mdr. synes jeg de er gået hurtig og jeg ville ikke have været foruden dem. For nu kan jeg engelsk og har set ting jeg ellers ikke ville have set og har mødt noget af det mest venlige folkekære folk. 19

20 Undervisning på sydafrikan Sydafrika 2011 For 12. år i træk gik en af årets studieture til Sydafrika. Og endnu engang fik vi mange oplevelser med hjem i form af fantastisk natur, spændende landbrug og interessant kultur og historie. Appelsinerne blev sprøjtet 20 Krokodillefarm

21 Kvinder planter ananas sk landbrugsskole På safari i Sydafrika 21

22 22 Kulturelle oplevelser i Kina

23 I år gik en af studieturene til Kina, hvor der ventede os en oplevelse ingen havde forestillet sig inden de tog af sted. Kina er et land som alle har hørt om, de producerer mange af de ting vi køber til dagligt, landbruget vil gerne eksportere mere dertil, de har vækst i en tid hvor andre dele af verden har store finansielle problemer og så har de en anden kultur end os. Det første indtryk vi fik af Kina var at det er et ret moderne land, de køre i nye biler, Audi, BMW, VW, Toyota mm, og at der er byggekraner over det hele. I de områder vi rejse til blev vi fortalt at der var en vækst på mellem %. Kina værner også om deres historie, den kinesiske mur er lige så storslået som man har hørt om, den forbudte by er enorm, med 9999½ værelser og en arkitektur vi ikke ser andre steder i verden. Tre dage inde i vores tur kom der gang i vores faglige indhold, i forhold til tidligere på turen oplever vi her det kulturelle fra mennesker og ikke bygninger. I Kina er alting meget officielt når man møder hinanden og især hvis man er fra f.eks. Danmark. Skal man lærer hinanden at kende for at f.eks. lave en handel, laver de ikke en handel med dig før de har set dig fuld, derfor invitere man hinanden ud at spise. De har en regel der siger hvis vi inviterer én gang invitere de to gange til spisning, hvor der serveres ca. 25 retter mad samt en del risvin, findes der så noget bedre end at få en gang kinesisk fodmassage efter sådan en to timers middag. 23

24 24 Efter at have lært vores venner fra Guanyung County at kende, viste de os rundt i Guanyung by, hvor vi fik set et forsknings/ undervisnings center, hvor landmænd fra lokalområdet kunne komme og lærer at få mere ud af deres afgrøder, aluminiumfælg fabrik, en fabrik hvor de lavede bomuld til sytråd, dambrug, salt farm og byggegrunde. Overalt hvor vi kom i Guanyung hang der banner og lystavler hvor de bød os velkommen, selv på fodbold stationen i byen, hvilket var meget fornem. Yangzhou University tog lige så godt i mod os som Guanyung County, her fik eleverne mødt nogle af de kinesiske studerende og udvekslet info om landbrug og kultur forskelle der er mellem vores lande. Universitet havde en størrelse på studerende hvor de ca boede på universitetsområdet. De fik vist os en malkekvægsbesætning og mejeri.

25 Landbrug i Kina er lidt anderledes end vi kender det fra Danmark. Der findes private gårde og statsejet gårde, hvor al overskud på de statsejede gårde gik til staten. Vi besøgte Shanghai farms som havde en stort landbrug, hvor de producerede svin og afgrøder som ris og hvede. I marken kunne der dyrkes afgrøder to gange årligt, hvede fra november til juni og ris fra juni til november. Deres svinebesætning have de ca søer som producerede ca slagtesvin om året og alle deres slagtesvin gik til byen Shanghai. Byen Shanghai er en by uden sammenligning, en bådtur og aftenen er nogen man skal opleve hvis man kommer derned. Har man lyst til at høre mere detaljeret beskrivelse af turen, vil der blive afholdt en foredragsaften på Bygholm Landbrugsskole, hold øje med hjemmesiden. Af Michael Ellermann, Lærer 25

26 Bygholm har Danmarks bedste kostskole Af Finn Gade Knudsen, Lærer Bygholm Landbrugsskole deltog i 2010 i en elevtrivselsundersøgelse, hvor vi scorede en klar førsteplads inden for det sociale miljø. Vi tror fortsat på, at kostskolen er en væsentlig del af landbrugsskolen, hvilket vi tolker som en af de væsentlige årsager til den flotte førsteplads. I disse krisetider ville det være oplagt, at svinge sparekniven på netop kostskolen, da det ikke umiddelbart kan aflæses, hvorvidt det påvirker elevernes faglige resultater. Den vej vil vi ikke gå. Hvorfor er eleverne så glade for vores kostskole? Jeg tror der er flere områder som gør, at eleverne trives på Bygholm. Blandt et af de væsentlige er, at vi vil vores elever. Der er ingen elever på Bygholm, som er ligegyldige eller overflødige. Alle vores elever betyder noget og er en vigtig del af det puslespil, der danner Bygholm Landbrugsskole. Man kan arrangere sjove og faglige aftenarrangementer, og man kan bygge fitnesscenter og idrætsfaciliteter som giver eleverne indhold og muligheder i deres fritid. Alt dette er en del af kostskolen, som vi alle kan. Derimod kan ikke alle skoler tilbyde tryghed, nærvær, grænser og almen dannelse. Det kræver nemlig at man vil ofre timer på dette og at man som skole har en fælles forståelse og en fælles ånd, der gennemsyrer dagligdagen på et niveau, hvor alle kollegaer ser det som naturligt, at være der for eleverne og lytte til dem, lige som alle kollegaer også tager ansvaret for de dannelsesmæssige aspekter, hvor vi skal sætte grænser for dem. Det tør vi på Bygholm. På Bygholm hedder vores mor Sonja I løbet af det sidste år, har man i medierne, kunne se at kostskolerne rundt i landet, har ansat flere ressourcer til at skabe tryghed for eleverne, samt tage de tunge og de glade snakke med eleverne. Det er fremlagt som en stor banebrydende nyhed, som selvfølgelig har til formål, at gøre forældre trygge, ved 26

27 at sende deres årige børn, af sted på skole. Det er kommet lidt bag på mig, at det blæses op som noget nyt og revolutionerende, da det jo er noget vi altid har gjort på Bygholm Landbrugsskole. Vi har ikke ansat socialpædagoger eller særlige personer der kun har til opgave at skabe den tryghed. Vi har enkelte som ved siden af deres egentlige job på skolen, bruger tid på at skabe tryghed, udenfor skoletiden. Derudover har alle den lyst til vores elever, som gør det til et trygt sted at være. Sonja som dog nu er pensioneret rengøringsdame, fungerer stadig som hele skolens mor. Hun er en hel legende i forhold til skolen og langt de fleste tidligere elever, kan huske hende som den altid søde og smilende rengøringsdame, som kunne finde tid til en snak om livets genvordigheder og som samtidig kunne redde en fra forstanderen, hvis man havde gjort noget dumt. Sonja vil nemlig helst løse spørgsmål med eleverne selv. Hun render ikke til forstanderen hver gang en elev har dummet sig, men tager selv snakken med eleven og forklarer at der gik grænsen. Det giver en utrolig respekt fra eleverne, som gør at ingen elever kan være sure på hende. Det er på ingen måde højlært psykologi eller pædagogik, blot almindelig livsklogskab og socialt engagement, som driver hende. Sonja er personen der tager snakken over en smøg, med de elever som har brug for at mærke nærvær men også de elever, som bare syntes at det er hyggeligt. For hende er alle eleverne lige gode mennesker. Hun er også typen der spiller brætspil med eleverne, hvis de keder sig, eller motiverer dem til at gøre rent på værelset. For hende er det ikke et job eller en opgave, men en glæde at få lov at være en del af de unge menneskers liv. Hvad er en god kostskole så? Hvis man spørger mig, så er det et sted, hvor der er nogle voksne personer, der formår at sætte sig ned og snakke med eleverne om det der interesserer dem, samt være der for dem når de har brug for vejledning i livet. Der er for mig ingen grænser for hvad jeg vil snakke med eleverne om, så længe jeg kan mærke at jeg udvikler og hjælper de unge mennesker og ikke sætter min egen respekt over styr. For mig er det vigtigt at man forstår, at vi i 5 dage om ugen, er substitutter for de forældre som ikke er til stede. Jeg skal kunne tage en morsom snak med en flok elever om fester og erobringer af det modsatte køn, lige som jeg skal kunne sidde over en kop kaffe og diskutere de aktuelle politiske forhold, eller økonomiske fagligheder. Jeg skal kunne sætte tiden i stå og vejlede dem med de ting og beslutninger som er svære i deres liv, men jeg skal også kunne sige fra og være ærlig, når de gør noget forkert og ikke respekterer fælleskabet. Jeg skal kunne lytte til de elever som er vrede og negative over forholdene på skolen, uden at jeg nødvendigvis skal bringe det videre eller reagere på det, men jeg skal også turde tage diskussionen med dem om rimeligheden i deres kritik. Alt i alt skal jeg turde være en autentisk person, som er villig til at give noget af min egen personlighed og erfaringer videre. Dette er en jobfunktion, der ved siden af mit job som underviser, bidrager med mange store og positive oplevelser, men også med hovedbrud og bekymringer. Jeg vil dog på ingen måde bytte opgaven væk, da glæden ved at udvikle mennesker, overstiger alt andet i mit nuværende liv. 27

28 Af Dannie Feldbak, Tidligere elev og i dag ejer af DanLing Growing Hovedopgaven blev til virkelighed Tanker og ideer fra agrarøkonom studiet blev til virksomheden Dan- Ling Growing. De meget høje jord- og ejendomspriser i 2007 og 2008 var skyld i at budgetterne på et såkaldt almindeligt landbrug fra mit synspunkt så meget negative ud. Det var nødvendigt, trods de i forvejen høje jordpriser stadig at regne med konjunktur stigninger på jorden for at det bare skulle se nogenlunde ud på bundlinjen. Derfor havde jeg ikke lyst til at skabe den store gæld, ved køb af egen gård når chancerne for det store afkast var minimale. Det var målet med uddannelsen at blive selvstændig, så der måtte tænkes i andre baner. Marginal jorde skulle udnyttes til produktion af biomasse i form af flis fra energipil. Sådan blev starten for DanLing Growing som drives af Anders Obling og Dannie Feldbak. Vi lejede jord og lavede pasningsaftaler og i dag driver vi ca. 180ha med energipil, samt poppel, som er kommet til som ny afgrøde i Derudover har vi kørt som entreprenører og plantet for andre landmænd som selv vil stå for pasningen. I dag er udfordringen at udvikle virksomheden. Det er målet at gå fra udelukkende at producere flis til varmeværkerne som er en bulkvare til at producere nogle mere højværdiprodukter. Salg af fint hugget tørt flis til private stokerfyr er noget vi arbejder med her i efteråret. Vi arbejder med prissætning for øjeblikket, vi skal kunne konkurrere med træpiller. Derudover er der me- 28