Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinje for identifikation og behandling af delirium."

Transkript

1 Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region Midtjylland Version 1 Gældende fra Næste revision 5/ September 2015 Formål Patientgruppe/patientforløb/anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål At understøtte faglige tiltag, til lindring af patienters oplevede ubehag ved delirium. At understøtte sikkerheden for så vel patienter, pårørende og personale i forbindelse med at intervenere mod delirium ved at: Sikre identifikation af delirium ved systematisk brug af CAM. Beskrive evidensbaserede nonfarmakologiske interventioner ved delirium. Beskrive evidensbaserede farmakologiske interventioner ved delirium. Patientgruppe/patientforløb/anden målgruppe Indlagte patienter på Hospice Søholm. Pårørende til indlagte patienter. Tværfagligt personale. Definition af begreber Delirium er en tilstand karakteriseret ved akut indsætten af fluktuation i den mentale tilstand. De kliniske kendetegn på delirium omfatter nedsat evne til at fastholde opmærksomheden, forstyrret tankegang, visende sig ved at patienten er 1

2 usammenhængende i sin tankegang og tale, nedsat samt ændret bevidsthedsniveau gående fra vågen til sløv, døsig eller ukontaktbar. Tilstanden har altid en medicinsk, fysisk og / eller psykosocial årsag og er således en konsekvens af denne. Fremgangsmåde Delirium kan ikke altid lindres fuldstændigt. De bedste lindringsresultater for delirium og dens følgevirkninger opnås ofte med bidrag fra forskellige faggrupper, som er en kombineret farmakologisk og nonfarmakologisk intervention. Dette findes i anbefalingerne i den nationale retningslinje: Klinisk retningslinje om delirium (1), som følges på Hospice Søholm. Anbefalinger: Anbefalingerne fra Klinisk retningslinje om delirium (1) er skrevet i kursiv og uden opgivelser af referencer. Der vil være side-henvisning til udvalgte emner fra denne. Identifikation af delirium: CAM er et validt redskab til identifikation af delirium hos voksne patienter> 18 år i medicinsk, kirurgisk, geriatrisk og palliativ afdeling / hospice. Andre differentialdiagnostiske tilstande bør udelukkes ved brug af specifikke screeningsredskaber, f.eks. Mini Mental State Examination (MMSE) til identifikation af demens. CAM kan anvendes systematisk, f.eks. i hver vagt. Identifikation af den delirøse patient kan styrkes ved at træne personalet i bruge af CAM ved hjælp af en træningsmanual. CAM kan med fordel suppleres med DSMIV (golden standard), ved tvivl om resultatet af CAM-testen. Hospice Søholm: Vi screener patienter med mistanke om delirium. Der er planlagt undervisning i CAM og når det er gennemført bliver screeningen udført ved hjælp af CAM. Vi screener patienter i delirium mindst en gang i hver vagt. Se ovenstående vedrørende indførelse af CAM. Non-farmakologisk intervention: Der kan løbende identificeres risikofaktorer og udløsende årsager til delirium (kognitiv svækkelse, søvnbesvær, immobilitet, svækket syn og hørelse, dehydrering) blandt patienter på> 65 år. 2

3 I forebyggelse af delirium kan der igangsættes nonfarmakologisk intervention målrettet risikofaktorer og udløsende årsager til delirium. Interventionen kan indeholde nedenstående (se side 10): o Sikring af patientens basale behov (søvn, smertebehandling, medicinsanering, væske, ernæring, ilttension, blære- og tarmfunktion, mobilisering). o Opmærksomhed på omgivelser/miljø (ro, god belysning, ur, kalender, radio/tv og familiære objekter). o God kommunikation (briller, høreapparat). o Kontinuitet i patientens indlæggelsesforløb (kontaktpersoner, individuel sygepleje). Sundhedsfagligt personale kan forebygge delirium. Kompetencerne til at forebygge delirium kan sikres ved at indføre et struktureret undervisningsprogram. Hvis der på afdelinger med patienter i risiko for at udvikle delirium er tilknyttet en geriater, kan der med fordel igangsættes proaktiv geriatrisk konsultation for at forebygge delirium. Sundhedsfagligt personale kan give mundtlig information om delirium til pårørende til kræftpatienter i palliativ fase ud fra information i en skriftlig informationsbrochure om delirium. Den mundtlige information til de pårørende kan understøttes med udlevering af den skriftlige informationsbrochure om delirium til de pårørende. Informationen i brochuren kan indeholde en forklaring på, hvad delirium er, dets symptomer, årsager, behandlinger og forslag til, hvordan de pårørende kan agere, hvis patienten bliver delirøs (se side 126). Hospice Søholm: Vi følger ovenstående anbefalinger. Vi er opmærksom på behov for tværfaglige interventioner (samtaler fra psykolog eller præst, taktil stimulation, fysioterapeutisk behandling, musikterapi, nærvær). Vi bruger pjecen til pårørende: Delirium. (2) Vi bruger ovenstående pjece som supplement i samtaler med patienter om delirium. Farmakologisk intervention: Haloperidol, olanzapin eller risperidon bør anvendes til symptomatisk, farmakologisk behandling af delirium. Da haloperidol er billigst anbefales det som førstevalgspræparat. Olanzapin eller risperidon bør overvejes som alternativ til haloperidol til patienter som behøver højdosis haloperidol (4,5 mg/døgn) i symptomatisk behandling af delirium eller til patienter som udvikler ekstrapyramidale symptomer Benzodiazepiner bør ikke anvendes til behandling af delirium Der kan ikke opstilles anbefalinger om dosering af de forskellige farmaka, da der ikke er fundet studier, der sammenligner effekten på delirium ved forskellige doser af ovennævnte farmaka (se side 179 for doseringsforslag). 3

4 Hospice Søholm: Der er udarbejdet en God klinisk praksis for farmakologisk behandling af delirium (3): Inden vagthavende palliative læge kontaktes skal der været taget stilling til årsagerne til deliriet og om der skal måles temperatur og tages en urinstix.. Haloperidol (Serenase) er en del af rammeordinationen, og en del patienter har det ordineret som pn. Hvis der har været givet haloperidol efter rammeordinationen eller som pn. ordination, skal der ved næstkommende stuegang tages stilling til, om patienten skal have kontinuerlig behandling. I forhold til den akutte behandling, se side 2. RAMMEORDINATION: Der må gives tablet eller subcutant injektion 0,5-1 mg haloperidol (Serenase) denne ordination må max bruges 3 gange/døgn før den vagthavende palliative læge kontaktes. Ved brug af tablet skal der min. være 1 times interval imellem doseringerne. Ved subcutan injektion skal der min. være ½ time imellem injektionerne. Hvis patienten er i kvalmebehandling med haloperidol og tåler denne behandling godt, må ovennævnte behandling igangsættes for deliriet. Dvs. 0,5-1 mg haloperidol max x 3/døgn ud over den givne kvalmebehandling. Den primære behandling af delirium må aldrig være benzodiazepiner. Vær opmærksom på, at hvis der gives Midazolam til en delirøs patient, vil deliriet fortsat være til stede under søvnen og kan forværre deliriet. Midazolam må derfor kun gives ved stærk uro, angst eller længerevarende søvnløshed. På denne indikation er max dosis 1, mg subcutant max x 3/døgn. Hvis der er behov for mere skal vagthavende palliative læge kontaktes. BEHANDLING: Hvis en pt. er diagnosticeret med delirium (ud fra CAM, kommer senere, foreløbig bruger vi vores nuværende screeningsredskab) kan en af følgende behandlinger opstartes efter lægeordination. De er sat i prioriteret rækkefølge med haloperidol som førstevalg, risperidon er andet valg og olanzapin er tredje valg, da den regionale lægemiddelkomite fraråder brug af olanzepin. Vi bruger olanzepin i de tilfælde hvor pt. ikke tåler haloperidol og har brug for sc administration, da risperidon ikke findes til injektion. 1. Opstartsdosis af haloperidol (Serenase) peroralt eller subcutant er 0,5-2 mg x 2-3/døgn. Hvis det tolereres godt uden bivirkninger kan det om nødvendigt overvejes at øge dosis af haloperidol. Såfremt der ordineres pn haloperidol, må der max gives 10 mg/døgn af pn og fast i alt. Der skal i ordinationen altid fremgå et max antal gange pr. døgn. 4

5 2. Alternativt bør risperidon (Risperdal) anvendes. Startdosis for risperidon, peroralt 0,5 mg x 2/døgn. Vedligeholdelsesdosis 0,5-2,0 mg 1-2/døgn. 3. Eller olanzapin (Zyprexa). Startdosis for olanzapin, peroralt 1,25-2,5 mg x 1/døgn ofte til natten. Vedligeholdelsesdosis 1,25-20 mg x 1, peroralt/sc Behandlingen skal evalueres hver 3. dag indtil seponering. Dette er for at sikre at patienter ikke unødigt fortsætter en behandling med psykofarmaka. 5

6 Dokumentation Her beskrives den monitorering den nationale retningslinje anbefaler og den daglige dokumentation. For overskuelighedens skyld er standarderne fra de 4 retningslinjer tildelt fortløbende numre. Identifikation: Standard 1: Hos 80 % af patienter er CAM anvendt til identifikation af delirium Indikator 1: Andelen af patienter, hvor CAM er anvendt til identifikation af delirium Monitorering 1: I databaser spørges: Er CAM anvendt til identifikation af delirium? Nej Standard 2: 95 % af det sundhedsfaglige personale er oplært i brug af CAM. Indikator 2: Andelen af sundhedsfagligt personale, der er oplært i træningsmanualen vedr. CAM. Monitorering 2: Multiple choice test ud fra Prætest for CAM - efter introduktionsperioden. Non-farmakologisk: Standard 3: 90 % af indlagte patienter på> 65 år er vurderet for tilstedeværelse af risikofaktorer og udløsende årsager til delirium indenfor 24 timer efter indlæggelse. Indikator 3: Andel patienter, der har været indlagt, hvor risikofaktorer og udløsende årsager til delirium er identificeret indenfor 24 timer efter indlæggelsen i den elektroniske patientjournal/plejeplan. 6

7 Monitorering 3: I den elektroniske patientjournal/plejeplan dokumenteres, om den indlagte patient tilhører risikogruppe eller ej ved afkrydsning af spørgsmålet: Er patienten vurderet for risikofaktorer Nej Standard 4: 75 % af personalet har gennemført et struktureret undervisningsprogram omhandlende delirium inden for den første måned efter ansættelse Indikator 4: Andel af personale, der har gennemført et struktureret undervisningsprogram omhandlende delirium senest en måned efter ansættelse. Monitorering 4: Gennemført undervisningsprogram dokumenteres i den enkelte medarbejders kompetence- og udviklingsplan. Standard 5: 90 % af det sundhedsfaglige personale i primær og sekundær sektor samt på hospicer skal undervises inden for det første års ansættelse i at informere pårørende til palliative patienter om; hvad delirium er, dets symptomer, årsager, behandlinger og forslag til, hvordan pårørende kan agere, hvis den palliative patient bliver deliriøs. Indikator 5: Andel af sundhedsfagligt personale på hospicer samt i primær og sekundær sektor der er blevet undervist i at informere pårørende om delirium inden for det første års ansættelse. Monitorering 5: I personalesagen noteres det når det sundhedsfaglige personale har fået undervisning i at informere pårørende om delirium. Standard 6: 90 % af patienter, der udvikler delirium, og deres pårørende har fået udleveret og gennemgået materiale omkring delirium indenfor 24 timer. Indikator 6: Andel af patienter, der udvikler delirium, og deres pårørende der har fået udleveret og gennemgået materiale omkring delirium. 7

8 Monitorering 6: I den elektroniske patientjournal/plejeplan skal der være mulighed for at dokumentere, om patienten og pårørende har fået udleveret og gennemgået materiale om delirium Farmakologisk behandling: Standard 7: 95 % af de delirøse patienter, der har haft behov for farmakologisk behandling er blevet behandlet med enten haloperidol som førstevalg eller olanzapin/risperidon som alternativ til haloperidol ved behov for højdosis haloperidol. Indikator 7: Andelen af delirøse patienter med behov for farmakologisk behandling, der behandles med haloperidol som førstevalg eller olanzapin/risperidon som alternativ til haloperidol ved behov for højdosis haloperidol. Monitering 7: I databaser spørges: Har den delirøse patient haft brug for farmakologisk behandling? Nej (besvar ikke mere) Er den delirøse patient blevet behandlet med haloperidol som førstevalg? Nej Er den delirøse patient blevet behandlet med olanzapin eller risperdon som alternativ til haloperidol? Nej Hospice Søholm: Standard 1 og 2: Undervisningen af personalet i CAM gennemføres inden sommerferien 2014 og samtidig lægges CAM ind i EPJ. Der laves audit i juni 2015 vedrørende monitorering 1. Monitorering 2 udføres umiddelbart efter undervisningen. Standard 3: Alle patienter som indlægges på Hospice Søholm er i højrisiko for at udvikle delirium og vurderes. I øjeblikket screener vi ikke fast indenfor 24 timer fra indlæggelsestidspunktet. Når CAM er indført vil vi overveje om det skal gøres. Standard 4 og 5: Alle nyansatte modtager struktureret undervisning om delirium på tilpassede niveauer i introduktionsperioden. I den undervisning er pjecen inkluderet. 8

9 Standard 6: I EPJ afkrydses om pjecen er udleveret, hvornår og til hvem. Vi prioriterer at pjecen gennemgås sammen med et personale. Rent praktisk kan der gå over 24 timer ift. hvornår pårørende kommer på besøg men vi vurderer det opfyldes i 90% af tilfældene på nuværende. Det vil blive undersøgt i audit i juni Standard 7: God klinisk praksis for farmakologisk behandling af delirium (3) følges. Det vil også blive undersøgt i audit i juni Ansvar Retningslinjen er udarbejdet af Lis lang, Vibeke Trillingsgaard og Karin Fosdal i samarbejde med læger og ledelsen på hospice Søholm. Det er hospiceledelsens ansvar, at relevante medarbejdere (sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, psykolog, musikterapeut og præst) kender indholdet af retningslinjen og nævnte faggruppers ansvar til at handle i overensstemmelse med retningslinjen. Referencer 1. Klinisk retningslinje om delirium. DMCG-pal. Center for kliniske retningslinjer. Afdeling for sundhedsvidenskab. Institut for folkesundhed 2. Pjecen til pårørende: Delirium. 3. God klinisk praksis for farmakologisk behandling af delirium 9

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter

Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder

Læs mere

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Kliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Kliniske Retningslinjer om Delirium Fire kliniske retningslinjer 1. Validering af Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium hos voksne patienter 18 år indlagt i medicinsk, kirurgisk,

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:

Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden: Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet

Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation

Læs mere

DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard

DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard DEMENS OG DELIR DEMENSDAGENE 2016 Erfaringer fra Odense Kommune med særligt fokus på delir Demenskoordinator: Elsebeth Kjærgaard E-mail: ek@odense.dk TVÆRFAGLIG INDSATS VED DELIR HOS DEMENTE OG SVAGE ÆLDRE

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Organisering af arbejdet

Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens

Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens Akut indlagte patienters oplevelser: Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens Modtagelse - spørgsmål 1, 2, 3 og 4 Personale - spørgsmål 7, 8, 9 og 10 Patientinvolvering - spørgsmål 11, 12, 13, 14 og 15

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling Patientinformation Velkommen til M41 Afsnit for lindrende behandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder vil du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE - CLEARINGHOUSE BILAG XX Bilag 10 Resume Titel Klinisk retningslinje om palliativ sedering for voksne patienter indlagt på en specialiseret palliativ enhed Arbejdsgruppe Denne retningslinje er udarbejdet

Læs mere

Link til retningslinjen. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/media/343341/kr_delirium_endelig_version_260913.pdf. Resumé

Link til retningslinjen. http://www.kliniskeretningslinjer.dk/media/343341/kr_delirium_endelig_version_260913.pdf. Resumé Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Klinisk retningslinje om Confusion Assessment Method (CAM) til identifikation af delirium

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Forbrug af antipsykotika i Danmark

Forbrug af antipsykotika i Danmark Forbrug af antipsykotika i Danmark Demensdagene 2013 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og Psykiatrisk afd. P - Odense 2004 Sundhedsstyrelsen: Indskærper landets læger at

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & (rev. 201 ) Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d

Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d Fokuserede spørgsmål NKR Delir Version 11 d. 21.03.2016 OBS: Overvej rækkefølgen af de fokuserede spørgsmål, det giver f.eks god mening at have udredningsspørgsmål før behandlingsspørgsmål Indhold 1. PICO

Læs mere

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter

Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Fra Stuegang til. Konsultation for Indlagte

Fra Stuegang til. Konsultation for Indlagte Fra Stuegang til Konsultation for Indlagte Rejsen mod Den Gode Konsultation Manglende tid til opgaver oplevelsen af travlhed i alle faggrupper ifølge Trivsel OP Lægegruppen var ved Trivsel OP enige om,

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd. Faglig høring LEDELSESGODKENDELSE Dato: 08.02. 2013 Titel Patientidentifikation, regional retningslinje Tekstforfatter Peter Barner-Rasmussen Hans Henrik Bøttger Jeanette Finderup Solveig Gram Fagligt

Læs mere

Tilsynsrapport 2014. Ældrecentret Vendelbocentret. Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal. Kommune: Hjørring. Leder: Karina Johansen

Tilsynsrapport 2014. Ældrecentret Vendelbocentret. Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal. Kommune: Hjørring. Leder: Karina Johansen Tilsynsrapport 2014 Ældrecentret Vendelbocentret Adresse: Vendelbogade 10, 9870 Sindal Kommune: Hjørring Leder: Karina Johansen Telefon: 72 33 53 50 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 25.

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Baggrund. til at deltage og lokalt fokusere påp. egen afdeling.

Baggrund. til at deltage og lokalt fokusere påp. egen afdeling. Baggrund På baggrund af VIDOKS nationale projekt om søvn s hos ortopædkirurgiske patienter er vi, som ortopædkirurgiske sygeplejersker (herefter projektindehaver), blevet inspireret i til at deltage og

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

PSYKIATRIENS VIKARCENTER. Vikarbestilling. Quickguide. Version 4.0

PSYKIATRIENS VIKARCENTER. Vikarbestilling. Quickguide. Version 4.0 PSYKIATRIENS VIKARCENTER Vikarbestilling Quickguide Version 4.0 Kære Vikarbestiller, Psykiatriens Vikarcenter vil med denne lille pjece gerne give dig et redskab, der hurtigt hjælper dig med at bestille

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til

Læs mere

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital

Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,

Læs mere