Statusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

Transkript

1 Statusrapport for 2012 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Målgruppe for den opsøgende indsats Tilrettelæggelse af SKP-ordningen... 4 Den opsøgende indsats i Beskrivelse af målgruppen Hvor kommer henvendelserne fra... 8 Varighed af støtte-kontaktforløb... 9 Effekten af den opsøgende forløb SKP-indsats i succesfulde forløb Afslutningsårsager 2012 (antal afslutninger) Sammenfatning Henvisninger

3 Indledning Kommunalbestyrelserne er efter Serviceloven 99 forpligtet til at sørge for tilbud om en støttekontaktperson (SKP) til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den nuværende lovgivning med en udvidelse af målgruppen, der tidligere kun omfattede sindslidende, trådte i kraft 1. oktober I Rudersdal Kommune blev et tilbud om en støtte-kontaktperson efter Servicelovens 99 etableret i Hensigten med SKP-ordningen fremgår blandt andet af bemærkningerne til lovforslaget og vejledningen til serviceloven. Formål med ordningen er, at skabe og sikre kontakt hvormed der kan ydes støtte og omsorg for på denne måde at skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere angives formålet at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre vedkommende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. SKP- ordningen er et opsøgende tilbud til de mest socialt udstødte og isolerede grupper, og er et supplement til de øvrige offentlige, sociale tilbud. Og hvem er de socialt udsatte så? Hvordan kan man anskue social udsathed og årsager hertil, og hvad skal bringes i spil for at afhjælpe og forebygge yderligere social udsathed? Begrebet socialt udsathed er ikke enkelt at definere, men knytter tæt an til fænomener som social sårbarhed, social udstødelse, social marginalisering og social eksklusion. Ofte dækker forståelsen af begrebet over grupper som hjemløse, sindslidende, stofmisbrugere og prostituerede. I den offentlige debat forbindes de socialt udsatte ofte med dem, der er synlige i det offentlige rum, som f.eks. hjemløse. Social udsathed handler ikke alene om dem, som er synligt afvigende i gadebilledet. Den største del af de socialt udsatte i Rudersdal Kommune er borgere, der igennem ofte en lang periode har mistet indflydelsen på egen livssituation karakteriseret ved økonomisk fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og manglende deltagelse i samfundet i øvrigt, og som har opgivet at kunne ændre på dette. Gruppen af socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe af personer. Den hjælp og støtte, som gruppen har brug for, vil derfor være ganske forskelligartet. Som et led i kvalificeringen af indsatsen i Rudersdal Kommune overfor de mest udsatte borgere udarbejdes årligt en statusrapport. Formålet er dels at udbrede kendskabet til ordningen. Dels at vurdere hvorvidt den udmøntede praksis gennem det forløbne år stemmer overens med lovgivningens intentioner med ordningen. 3

4 Yderligere information om lovgrundlag og udviklingen af tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune er beskrevet i Statusrapport for 2010 og Statusrapporten forlægges Social- og Sundhedsudvalget en gang årligt og kan findes som bilag til dagsordener og referater på www. Rudersdal.dk/Politik. Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af borgere såsom hjemløse, prostituerede, sindslidende, hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere, som ikke selv er i stand til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere i alderen 18 år til 65 år. Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis har haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er således ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp. Ofte har borgerne i disse grupper dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue eller har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at lade det sociale system komme til borgeren for på sigt at skabe en holdbar relation til borgeren. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune SKP-ordningen blev etableret i 2008 med et halvt årsværk. I 2009 blev den opsøgende indsats varetaget af to medarbejdere med 1 årsværk. Siden 2010 er opgaverne med SKP-ordningen varetaget af 2 fuldtidsansatte medarbejdere (SKPteamet). En medarbejder (socialpædagog) er forankret i Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter, Birkerød. En medarbejder (socialrådgiver) er forankret i RusmiddelRådgivning, Vedbæk og har desuden træffetid 2 dage om ugen i forvaltningen for at styrke samarbejdet med områderne og den koordinerende indsats i forhold til borgerne. Støtte-kontaktpersonerne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes for nødvendigt for muligheden for at etablere kontakt til en borger, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. Vilkårene for støtte-kontaktarbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: 4

5 Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation. SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser overfor borgeren. SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til eventuelt at udveksle oplysninger. Muligheden for anonymitet og tavshedspligt kan være afgørende for, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. Samtidig er indbygget et mål i støtte-kontaktfunktionen at bygge bro til andre instanser og tilbud, således at støtte-kontakt indsatsen bliver midlertidig. I praksis viser det sig, at ganske få af de borgere, som SKP-teamet har kontakt med fastholder nødvendigheden af anonymitet. SKP-tilbuddet er frivilligt. Hvis en borger afviser kontakt og støtte, kan der ikke foretages videre, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kontaktes egen læge eller politi med henblik på vurdering af foranstaltninger efter psykiatriloven. Ligeledes er SKP-medarbejderens tavshedspligt underlagt underretningspligt angående børn og unge. Der har i 2012 været et fortsat fokus på samarbejdet med boligselskaberne og boligsociale medarbejdere i Rudersdal kommune for at styrke indsatsen og koordineringen overfor beboere, hvis adfærd har givet anledning til uro og bekymring i et boligområde. Endvidere har der i 2012 været fokus på information om SKP-tilbuddet til kommunens biblioteker, der ofte anvendes som opholdssted for ensomme, udsatte borgere. Der har i 2012 været information til kommunens praktiserende læger om den opsøgende indsats. Dels ved fremsendelse af informationsmateriale og dels ved deltagelse i samarbejdsmøde med de praktiserende læger. Rådet for Socialt Udsatte har i flere undersøgelser af sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte i Danmark, senest i rapport af december 2012, dokumenteret, at alkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse og fattige har markant dårligere sundhed, sygelighed og trivsel end befolkningen som helhed. Af Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed Årsager og indsatser 2011 dokumenteres ligeledes de socialt udsattes dårlige sundhedstilstand. Mange lever med smerter og ubehandlede sygdomme. Det er der mange årsager til. En opgave i et støtte-kontaktforløb kan være at få etableret kontakt med den praktiserende læge, tandlæge eller øvrige sundhedstilbud. 5

6 Den opsøgende indsats i 2012 Beskrivelse af målgruppen. Af nedenstående oversigt fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamet har haft kontakt til i perioden fordelt på alder og køn. Aldersmæssig fordeling Alder Mænd Kvinder I alt Årstal år 32 (68 %) 15 (32 %) år 31 (56 %) 24 (24 %) år 36 (63 %) 23 (37 %) år 49 (64 %) 28 (36 %) Der har siden etableringen af SKP-tilbuddet været et stigende antal støtte-kontaktforløb. Forklaringerne kan være mangeartede. Siden 2010 har tilbuddet i Psykiatri og Handicap været varetaget af 2 årsværk. Det har givet mulighed for deltagelse i forskellige samarbejdsrelaterede sammenhænge eksternt som internt med henblik på oplysning om det opsøgende arbejde. Tilbuddet er beskrevet på kommunens hjemmeside, i pjecer der er omdelt på biblioteker, hos praktiserende læger, i boligselskaber og i kommunens forvaltninger. En stigning i antal af henvendelser vil således alene kunne forklares i øget kendskab til SKP-tilbuddet. En anden forklaring skal formentlig søges i SKP-tilbuddets tilgængelighed. Der er ingen visitation til tilbuddet, hvorfor en henvisning fra ekstern eller intern samarbejdspartner kan iværksætte et forløb alene på baggrund af en telefonisk kontakt, eller et personligt møde. I modsætning til tidligere opgørelser over målgruppen er endvidere angivet den aldersmæssige fordeling for at kunne følge udviklingen indenfor den yngre aldersgruppe af tilbuddet. 6

7 Graf over aldersmæssig fordeling år Antal borgere år år 55 år Alder Ifølge Servicestyrelsens lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen er de typiske SKP-brugere mænd i aldersgruppen år. 60 % af brugerne er mænd og 40 % kvinder og halvdelen af brugerne er mellem 36 og 55 år. I Rudersdal kommune udgør andelen af brugere i den aldersgruppe 44 % af de årige. Fordelingen mellem køn er henholdsvis 64 % (mænd) og 37 % (kvinder). Det betyder, at brugernes demografiske karakteristika ved køn og alder er i tråd med målgruppebeskrivelsen for SKP-ordningen. I lighed med tidligere år udgør gruppen af borgere med henholdsvis misbrugsproblemer, psykiske vanskeligheder, og en kombination af både misbrug og psykiske vanskeligheder hver en 1/3. Andelen af borgere, som i kortere eller længere tid har været i en hjemløs situation, defineret i lighed med Socialforskningsinstituttets definition af hjemløshed har i 2012 været 7 personer. 7

8 Hvor kommer henvendelserne fra Psykiatri og Handicap Beskæftigelse Boligselskaber/Ejendomsfun ktionærer Netværk/Venner/Naboer Rusmiddelrådgivning Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter Ældreområdet 7 Andet SKP-ordningen er ikke en visiteret ordning og i vejledningen er beskrevet, at alle kan henvende sig og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp eller at kendskab til målgruppen kan ske ved opsøgende arbejde. Det er udelukkende de borgere, som SKP-medarbejderen vurderes at tilhøre målgruppen, der tilbydes SKP-støtte. Hvis SKP medarbejderen vurderer, at en opsøgt borger ikke har behov for SKP-støtte rådgiver SKP medarbejderen borgeren om andre relevante muligheder for støtte. I størstedelen af forløbene er kontakten til borgeren skabt efter henvendelse fra samarbejdspartnere eller andre, som ønsker at gøre opmærksom på, at en borger har brug for hjælp. Hovedparten af henvendelserne er kommet fra samarbejdspartnere i Rudersdal Kommune. Andet indeholder henvendelser fra Sind, Frivillighedscentret i Rudersdal Kommune samt Distriktspsykiatrien Nordsjælland. Varighed af støtte-kontaktforløb. Ifølge Servicestyrelsen kan et SKP-forløb anskues i tre faser som omhandler kontaktetablering, opbygning af tillidsforhold og imødekommelse af brugerens behov gennem kontaktforløbet. Det er endvidere beskrevet, at der ikke kan fastsættes tidsmæssige rammer for forløbet. Da målet er, at borgeren mestrer at klare sig selv, kun støttet af etablerede tilbud, er indsatsen fra en støtte-kontaktperson midlertidig. Processen er dog tit meget langvarig, og det tager tid at skabe kontakt til et menneske, der ikke sjældent har en mistillid til offentlige instanser. Forløbene varierer 8

9 fra forløb med få kontakter til langvarige forløb over flere år med varierende kontaktintensitet. Behovet varierer meget fra borger til borger. Det kan blive nødvendigt at genoptage en afsluttet kontakt eller i en periode at intensivere kontakthyppigheden. Kontakthyppigheden kan variere fra kontakt dagligt, til en gang ugentlig og efter behov. I hovedparten af støtte-kontaktforløbene forsøges at opretholde kontakt ugentlig enten ved personlig kontakt eller telefonisk. SKP-forløbene kan kategoriseres i korte forløb, længere forløb samt meget lange, næsten varige forløb. Korte forløb er karakteriseret ved, at borgerens behov kan imødekommes med kortvarig, målrettet indsats. En forklaring på de mange korte forløb kan være, at en del i gruppen tilhører en del af målgruppen med mindre komplicerede problemstillinger. Støtte-kontaktforløb over 12 måneder er målgruppen karakteriseret ved komplicerede personlige og sociale problemer, hvor det er vanskeligt at opnå en varig forbedring. En forklaring er, at ingen andre tilbud kan imødekomme borgerens behov. Her er SKP-tilbuddets tilgængelighed og opsøgende funktion væsentlige faktorer for, at der kan opretholdes kontakt. En anden forklaring er, at der i gruppen af langvarige forløb er borgere, hvis funktionsniveau er meget svingende bl.a. på grund af psykisk sygdom og misbrugsproblematik, hvis kompleksitet og samspil med faktorer som sygdomserkendelse, kan vanskeliggøre fastholdelse og stabilitet i et etableret tilbud med krav om at kunne overholde aftaler mv. Endelig er der er en gruppe af borgere, der ikke ønsker at tage imod tilbud om mere struktureret hjælp og støtte på trods af, at gruppen ville være berettiget hertil og i stedet forsøger at opretholde et liv på egne betingelser uden kontinuerlig hjælp og kun med støtte fra SKP-teamet i særlige situationer eller perioder. 9

10 Varighed på støtte-kontaktforløb 25 Antal forløb mdr mdr (-) mdr. Skp-indsats i afsluttede forløb Antal afsluttede sager Kontakt til sociale område Kontakt til personlige relationer Kontakt til sundhedsområde 10

11 Effekt af den opsøgende indsats. I arbejdet med den belastede og sårbare målgruppe for SKP-ordningen er elementer som tillid, omsorg, accept, tilgængelighed og tid væsentlige elementer, som kvalitativt kan være vanskeligt at måle effekten af. Da formålet med SKP-tilbuddet er, at borgeren mestrer at klare sig selv ved hjælp af de etablerede tilbud, belyses effekten af SKP-ordningen derfor gennem en kvantitativ opgørelse af, hvorvidt formålet med indsatsen er blevet indfriet i afsluttede forløb. Herved forstås, at forløbet blev afsluttet ved, at borgeren har fået kontakt til omverdenen indenfor et af følgende 3 områder: kontakt til det sociale område, kontakt til sundhedsområdet eller kontakt med det personlige netværk herunder, at borgerens kontakt med støtte-kontaktperson har medført, at det er blevet muligt at opretholde egen bolig. Antal afsluttede forløb i 2012 er i alt 43. Heraf er 24 afsluttede med succes, idet der er blevet etableret kontakt indenfor minimum et af de tre beskrevne områder. Antal afsluttede forløb i 2012 uden det er lykkedes at få etableret kontakt og skabt brobygning er 19. Af disse er størstedelen afsluttet, fordi borgeren ikke ønsker kontakt. I denne gruppe kan endvidere forekomme borgere, der ikke er i målgruppen. I forløb, hvor det ikke lykkes støtte-kontaktpersonen at få kontakt, orienteres sagsbehandler i Psykiatri og Handicap med henblik på vurdering af behov for indsats. Såfremt borgeren der vurderes at være i målgruppen - efter gentagne kontakter afviser behovet for støtte, kontaktes pågældende igen efter ca. 6 måneder med henblik på fornyet forsøg. 11

12 Afslutningsårsager i Afviser kontakt Ikke i målgruppen I fængsel Flyttet Sammenfatning. Ifølge vejledningen til Servicelovens 99 er opgaven for støtte-kontaktpersonsordningen ved det opsøgende arbejde at opbygge og skabe kontakt til de mest udsatte og isolerede borgere. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtter og styrker muligheden for et liv på egne præmisser. Der er således to overordnede formål med det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det ene er at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse. Det andet er at give et tilbud som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær isolation og forhindre yderligere social deroute og samtidig gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Rudersdal Kommunes brugere af SKP-tilbuddet er i tråd med målgruppebeskrivelsen for SKP-ordningen, jf. Servicestyrelsen. Den typiske SKP-bruger i Rudersdal kommune er således en mand i alderen år. Stigningen i antal støtte-kontaktforløb kan forklares med større kendskab til ordningen, internt som eksternt. Endvidere er der en større gruppe af støtte-kontaktforløb, som er meget langvarige. Hvor gruppen af borgere har mangeartede, komplekse, sociale og personlige problemstillinger, der vanskeliggør 12

13 en varig forbedring af funktionsniveau, og hvor SKP-tilbuddets tilgængelig og opsøgende karakter sikrer støtte og kontakt. Det enkelte støtte-kontaktforløb er meget forskelligt, både hvad angår varighed, hyppighed af kontakt og konkrete mål i forløbet. I de succesfulde forløb er de fleste afsluttet med, at borgeren er kommet i kontakt med tilbud indenfor det sociale område. En større gruppe er afsluttet med, at de personlige relationer er forbedret herunder, at det er blevet muligt at opretholde egen bolig. Alexander Schwaner Socialpædagog og SKP, Rudersdal Støtte- og Aktivitetscenter Liselotte Holt Socialrådgiver og SKP, RusmiddelRådgivning. 13

14 Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/ VFC Socialt Udsatte, august 2006: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen Sundhedsstyrelsen: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Rådet for Socialt Udsatte: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark

15