avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark December 2007 Nr. 69 KORT NYT: Landsmøde 2008 med temadage

Transkript

1 December 2007 Nr. 69 avisen ISSN KORT NYT: Landsmøde 2008 med temadage FAGLIG TALT: Dørmænd i vagtfirma skal passe de sindssyge på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland VÆRD AT VIDE: Frit sygehusvalg for psykiatriske patienter MIN MENING: En historie fra det virkelige liv LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Bestyrelsesmedlem Jan Labusz. Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 1. januar 2008 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf , Fax: ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet bedes sendt på wordfil til redaktionens adresse. avisen Lederen... Julen står for døren og årets sidste nummer af LPD- avisen (nr. 69) sendes af sted. Nu skulle julen jo være en glædelig begivenhed for al verdens folkeslag. Sådan er det desværre ikke. Mange millioner af mennesker verden over lider af sult, udsættes for unødvendige krige, smittes med alvorlige sygdomme (bl.a. aids) og har i det hele taget et liv, som vi danskere slet ikke kan forstå, at noget menneske kan leve under. Det går altid værst ud over børnene og mange tusinder dør hvert år, som følge af ovenstående. Heldigvis lever vi i et samfund, hvor der ikke er krig, hvor der vaccineres mod alvorlige sygdomme og hvor ingen behøver at sulte. Et meget lille antal er smittet med alvorlig sygdom og forskerne finder hele tiden nye metoder til hjælp for de sygdomsramte danskere. Hvorfor er alle danskere så ikke bare glade, i godt humør og glæder sig til julen med alt hvad der hører denne til??? Måske skyldes det, at det nu er hver 4. dansker, der på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med psykiatrien. I 1989, da den nye psykiatrilov blev vedtaget, blev der sagt, at hver 10. dansker på et eller andet tidspunkt kom i berøringen med psykiatrien. Hvad er der sket i alle disse år??? Er det den lave arbejdsløshed, der er skyld i stigningen?? Er det de mange penge, som befolkningen har til rådighed i dag, der er skyld i stigningen?? Der kunne stilles mange flere spørgsmål op, men svarene på dem, ligger ikke»lige om hjørnet«. Jeg skal ikke her prøve at give svar på de nævnte spørgsmål, men blot konstatere, at selv om vi er et af verdenens rigeste lande, har vi stigende problemer med psykiske mennesker at slås for. Vi svigter vores psykisk syge ved ikke at give dem ordentlige behandlingsmuligheder, professionel pleje alle steder, gode bomuligheder, når de udskrives fra psykiatriske hospitaler ( desværre ofte for tidligt, så nogen nærmest tvinges ud i kriminalitet ) og en socialpsykiatri, der fungerer over hele landet. LPD kunne som juleønske have, at de ansvarlige politikere på alle niveauer i højere grad levede op til behovet for virkelig at gøre noget for de psykisk syge og ikke kun finde på»lappeløsninger«. Kære politikere og alle andre, der arbejder inden for psykiatrien, vær med til at give alle de psykisk syge en rigtig god julegave, så vi i 2008 og årene derefter gerne skulle kunne prale af, at vi i Danmark ikke kun hører til et af verdenens rigeste lande, men at vi også er det land i verden, der gør mest for de psykisk syge. Held og lykke med dette til os alle. Glædelig jul og godt nytår til alle med tak for samarbejdet i det forgangne år. På redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Solholmsvej 17, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf fax Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg mogens@guldborg.com tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og revisor Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Ida Kamp Revisor Ketilsvej Bagsværd tlf Gitte Lillelund Revisor suppleant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø 2 LPD avisen

3 I N D H O L D Kort nyt... Reflektioner efter udgivelsen af de første LPD-aviser med ny redaktion... 3 Indbydelse til den nye minister for Sundhed og Forebyggelse... 5 Landsmødet med temadage Grønlandsk dilemma om pige, hvis liv var for dyrt at redde... 7 Christiansborg-kritik af grønlandsk uansvarlighed... 9 Referat fra LPD s bestyrelsesmøde Besvarelse af spørgsmål nr. S 27, som medlem af Folketinget Per Clausen (EL) har stillet til ministeren for Sundhed og Forebyggelse den 29. november Faglig talt... Dørmænd i vagtfirma skal passe de sindssyge på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland Bistandsværger mangler udbetaling af vederlag Værd at vide... Vedrørende frit sygehusvalg for psykiatriske patienter Lykkepiller er populære i Århus Nybagte mødre havner på psykiatrisk hospital Min mening / debat... En historie fra det virkelige liv Tilbud til LPD om samarbejde Vedrørende problematik omkring udbetaling af vederlag og kørselsgodtgørelse for bistandsværger Tillykke til den nye minister for Sundhed og Forebyggelse Portræt af Jakob Axel Nielsen avisen Reflektioner efter udgivelsen af de første LPD-aviser med ny redaktion Efter LPD-avisen i første nummer udkom i et nyt og mere spændende format og glittet stift papir m.m. udgav vi andet nummer i blødere papir og mindre antal sider. Dette skyldes en samlet bevilling fra Justitsministeriet som skal overholdes. En aftale der var sket nogle misforståelser om trykkeren og redaktionen imellem, idet vi var blevet garanteret samme pris fra trykkerens side også hvad angår portoen, som blev en ekstra byrde i første nummer, og det kun på grund af at bladet vejede 19 gram for meget og derfor steg betragteligt. Trykkeren har dog indrømmet, det var en fejl og garanteret at budgettet holder for sidste nummer af avisen også, som nu blot bliver på et mindre antal sider. Den samlede konklusion er stadig, at avisen er blevet langt mere læsevenlig og indbyder til at blive læst. Vi ser nu avisen ligge fremme langt flere steder end tidligere på de institutioner og sygehuse, vi kommer på. Første nummer har vi delt mange ud af på bl.a. diverse høringer, som LPD har været en naturlig del af samt diverse afdelinger. Herunder opfordret personale og klienter til at komme med indlæg, idet vi ønsker, der kommer et jordnært indhold, som vil gøre at alle parter inden for det psykiatriske system, kan læse bladet med interesse. Redaktionen vil især bestræbe sig på at få flere brugere til at give deres besyv med i avisen og ikke mindst få personalet på de enkelte afdelinger til at komme med indlæg, som kan belyse de praktiske sider, både gode og dårlige, man arbejder med i dagligdagen. Vi ønsker stadig de enkelte afdelinger på banen med ønsker om ekstra uddannelse, anderledes uddannelse, tiltag der hjælper på de enkelte afdelinger m.v. Reklamer vil vi stadig arbejde videre på at få flere af i vores avis og håber på idéer fra vores læsere eller hellere direkte annoncører og her tænker vi på fx medicinalfirmaer og advokater der arbejder med psykiatriske patienter m.fl. I sidste nummer valgte vi at vedlægge et girokort til brug for doneringer til LPD, der lider af en meget stram økonomi. Bladet vil fortsat blive leveret i en plasticpose, hvori girokortet er lagt. Vores kasserer oplyser, at der er kommet flere henvendelser fra offentlige instanser efter dette nummer om, at de ønsker at donere 300 kr. eller mere. Problemet er blot, at LPD så skal have elektronisk fakturering for at kunne få doneret disse penge, og det koster alene 900 kr. at få oprettet. Men måske en venlig læser kunne donere netop et beløb til dette! Husk i den forbindelse, hvis I er medlemmer og betaler jeres kontingent ad denne vej at påføre girokortet jeres medlemsnummer, som fremgår af bladets adresselabel. 3 LPD avisen

4 Stadig vil der være mulighed for at donere pengegaver til LPD med et frit beløb. Dette kan også gøres ved at indsætte penge direkte til vores netbank: SPAR NORD BANK Regnr.: 9190 Kontonr.: Som beskrevet tidligere går der lang til med at fremstille avisen, men denne gang er tiden reduceret i forhold til tidligere, idet vi allerede som forudset har oparbejdet rutiner. Dog er der stadig store transportudgifter, når den ene redaktionsmedarbejder skal til Fyn fra Sjælland for at lave avis, idet disse udgifter ikke bliver mindre, men tværtimod stiger. Husk endnu engang at indlæg er meget velkomne og helst sendes elektronisk på fil til en af os i redaktionen og gerne i word-format krydret med billeder. Tilsyneladende har sidste opfordring i bladet ikke ført til øgede henvendelser fra læserne til at komme med indlæg! Husk at ingen sag er for lille for LPD til at blive bragt i vores avis! Håber derfor at I vil sende os en masse indlæg om historier fra dagligdagen om både gode og dårlige oplevelser inden for psykiatrien historier som kan blive til gavn for os alle men i sidste ende til patienternes bedste. adresserne I skal sende jeres indlæg til fremgår af bladets side 2, hvor de kan ses under bestyrelsen. Redaktionen har valgt også at udgive dette blad nr. tre, selv om vi endnu intet har hørt fra ministeriet trods flere rykkere for om vi kan blive honoreret rimeligt for det arbejde vi lægger i at lave informationsnyheder for Justitsministeriet, og ikke stadig selv skal betale af egen kasse. Dette blad vil således blive årets sidste i LPD-regi rent bogstaveligt, hvis ikke redaktionen bliver betalt de udgifter, de har i forbindelse med udfærdigelsen af avisen. Vi finder det urimeligt at skulle betale af egen lomme for at Justitsministeriet kan opfylde det informationskrav, som de lovmæssigt har pligt til at informere patientrådgivere og bistandsværger om. LPDs kassebeholdning er p.t. negativ, idet LPDs kasserer har lagt nogle af pengene ud, som redaktionen har haft i forbindelse med redaktionsmøder. Redaktionsmedlemmerne har dog stadig lagt en del penge ud af egen lomme og opfordrer ministeriet til at få bragt de økonomiske forhold i orden, så avisen kan fortsætte til alles bedste. Selv ikke det beskedne honorar som for længst er bevilliget til en enkelt redaktør uden transportudgifter er udbetalt til de nu to nuværende redaktionsmedlemmer til deling! Det ligger hermed fast, at de to nuværende redaktionsmedlemmer har udgivet deres sidste avis for Justitsministeriet, hvis ikke forholdene bringes i orden! Vi håber dog på en fornuftig løsning for alle samarbejdspartneres skyld og ikke mindst patienternes. I læsere er de første, der vil blive orienteret, når der er en afklaring om avisens fremtid. Redaktionen vil hermed sige tak for året der gik, og de indslag der kom fra læserne med håbet om gensyn i det nye år. Rettelse! Under referatet af»høring«på Christiansborg den 30. oktober 2007 angående MENNESKERET- TIGHEDER og PSYKIATRI, som LPD var tilstede ved, vil vi på redaktionen gerne komme med en lille rettelse. I blad nr. 68 side 5 under dækningen af overlæge Anders Fink-Jensens indlæg har der indsneget sig en fejl. Fejlen skyldes, at redaktionen har skrevet artiklen på håndskrevne noter fra bestyrelsesmedlem Dorte Sørensen og således i pkt. 2 har gjort notatet om, at elektrochok, som en kvinde modtog, til sin egen glæde til foredragsholderens. Denne udtalelse er Dorte Sørensens egne oplevelser i forbindelse med en klient, der fik elektrochok og beskrivelsen af dette er Dorte Sørensens. Redaktionen håber ikke den har gjort overlæge Anders Fink-Jensen uret og dementerer hermed det skrevne i pkt. 2 som hans ord! I den forbindelse vil redaktionen endnu engang opfordre, de der kommer med indlæg til avisen om at fremsende dette elektronisk til redaktionens adresser på en vedhæftet fil, så misforståelser undgås og redaktionen ikke skal bruge tid på at skrive artiklerne, der kunne være skrevet på forhånd. LPD s Bestyrelsesmedlem Dorte Sørensen, som kom med notater til høringen på Christiansborg. 4 LPD avisen

5 Kort nyt... Indbydelse til den nye minister for Sundhed og Forebyggelse Til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Jakob Axel Nielsen Folketinget, Christiansborg 1240 København K Kære Jakob Axel Nielsen Et stort tillykke med udnævnelsen til minister for Sundhed og Forebyggelse. Det glæder LPD, at området får en ung og energisk minister som»bannerfører«for så vigtigt et område som Sundhed og Forebyggelse. LPD glæder sig meget til et kommende samarbejde og ser frem til at møde ministeren engang i det nye år. LPD holder Landsmøde den april på Kryb i LY kro ved Taulov mellem Fredericia og Kolding. Det ville glæde LPD meget, hvis ministeren kunne komme til stede og bl.a. give sit bud på fremtidens psykiatri. Hvis ministeren har tid til at deltage i Landsmødet/ temadagene på et eller andet tidspunkt, vil vi planlægningsmæssigt rette os ind efter dette, idet selve tidsplanen for mødet endnu ikke er fastlagt. Vi ser frem til et forhåbentligt positivt svar og ønsker ministeren en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Ole Kølle Programmet for temadagene i forbindelse med Landsmødet vil bl.a. være: 1) Hvorfor stiger antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet? 2) Gennemførelse af en autentisk sag i patientklagenævnet. 3) Konfrontationer mellem psykisk syge og politiet. 4) Hvad er god sygehusstandard? 5) Hvori består 71 udvalgets arbejde? Forhåbentlig ved formanden for udvalget.? 6) Evaluering af den nye psykiatrilov. Store og spændende temaer, som vi forventer os meget af. 5 LPD avisen

6 Landsmødet med temadage 2008 Landsmødet med temadage 2008 vil finde sted på Kryb I Ly kro ved Taulov, som ligger mellem Fredericia og Kolding. Kryb I Ly kro var en meget kendt landevejskro inden motorvejen mellem Kolding og Fredericia blev lavet. Kroen kaldes kroen over alle kroer og stammer fra Det er en flot stråtækt kro med alle moderne faciliteter. Temadagene starter fredag den 25. april kl og slutter søndag den 27. april kl Landsmødet finder sted lørdag den 26. april kl Debat om dagligdagens problemer samt erfaringsudveksling vil finde sted fredag aften. Temaerne vil starte fredag eftermiddag og fortsætte lørdag fra morgenstunden og søndag formiddag. Temaerne, der vil blive debatteret, er som følger : 1) Hvorfor stiger antallet af psykisk syge, der begår kriminalitet? 2) Gennemførelse af en autentisk sag i patientklagenævnet. 3) Konfrontationer mellem psykisk syge og politiet. 4) Hvad er god sygehusstandard? 5) Hvori består 71- udvalgets arbejde. 6) Evaluering af den nye psykiatrilov. Det er store og spændende temaer, der er sat på programmet og vi er sikker på at få spændende og gode indledere. Vi håber på, at få politikere med, der brænder for psykiatriområdet. Vi forventer også at få dygtige embedsfolk fra ministerierne til at deltage i nogle af områderne. Vi forventer i det hele taget, at deltagerne i temadagene og landsmødet vil blive berigede i deres viden om den psykiatriske verden. Da der er begrænset plads, kan man allerede nu tilmelde sig ved at maile til formanden. Vel mødt til det 18. Landsmøde. LPD 6 LPD avisen

7 Kort nyt... Grønlandsk dilemma om pige, hvis liv var for dyrt at redde 17-årige Pipaluks liv har en pris kroner. Alt for høj, mener Nanortalik Kommune i Grønland. Selv om pigen har forsøgt selvmord, siden hun var tre år, vil kommunen ikke hjælpe hende, fordi et efterskoleophold i Danmark er for dyrt. Et brud på FN s Børnekonvention, fastslår Grønlands Landsret. Pipaluk bliver hentet af politiet klokken 21.00, da hun er gået amok. Hun har sprøjtet sin mor med neglelakfjerner i øjnene. Få dage før har den 16-årige pige forsøgt at begå selvmord. Moren må aflevere hende på sygehuset, da hun opdager Pipaluks mærker i armene. En kniv har været pigens blodige instrument i forsøget på at komme væk fra livet. Og det er ikke første gang, Pipaluk forsøger selvmord. Den 4. juli blev Nanortalik Kommune dømt for brud på FN s Børnekonvention ved ikke at hjælpe den nu 17-årige pige. Advokat Henrik Karl Nielsen vandt sagen for de grønlandske pædagogers fagforening, PiP. Han mener, at Pipaluks sag blot er en ud af mange.»vi kunne godt finde endnu mere bloddryppende sager,«siger han. Sammen med PiP leder han nu efter flere eksempler, der kan tegne det billede af en fordærvet børnekultur, som de grønlandske pædagoger møder dagligt. Derefter vil advokaten rette henvendelse til FN s Børnekomite, der flere gange har bedt Danmark om at få styr på lillebror mod nord. I sidste ende kan FN s Børnekomite give Danmark en næse for ikke at sikre ordentlige forhold for børn i Grønland. For dyrt Historien om Pipaluk starter for alvor i 1990, da hun er tre år gammel. Af domsbogen fremgår det, at den lille pige»ofte forsøger selvmord ved at smide sig selv gennem vinduet og siden forsøger mange gange«. Da hun senere begynder i skole, får Pipaluks klasselærer øjnene op for hendes tilstand. Læreren omtaler i domsbogen pigen som»en lille psykopat, der er ligeglad, og opfører sig, som om hun sejrer, når hun føler, at nogen er bange for hende«. Kulminationen på Pipaluks selvdestruktive opførsel kommer i 2004, hvor hendes mor kontakter kommunen, efter at pigen har skåret sig i armene. Ved det efterfølgende besøg i hjemmet erfarer socialrådgiveren, at»pipaluk er total ligeglad med det hele, hvilket tyder på, at hun kan finde på at begå selvmord når som helst,«står der i domsbogen. Socialrådgiveren opfordrer derfor til, at Pipaluk bliver mentalundersøgt. Hun mener, at pigen er til fare for sig selv på grund af»psykiske tilstande«. Chefdistriktslægen vurderer samtidig, at Pipaluks mor»er fuldstændig ude af stand til at sætte grænser«for hende, og derfor beder han Nanortaliks Kommunalbestyrelse om at vurdere, hvorvidt kommunens sagsbehandling fungerer tilfredsstillende. Lægen har erfaringer med andre børn, som han mener, kommunen heller ikke tager sig nok af. Det afviser kommunen. Chefdistriktslægen prøver igen med at foreslå et efterskoleophold i Roskilde på Nanortalik Kommunes regning. Det beskriver socialrådgiveren som en»stor mulighed for at komme videre for Pipaluk«. Den løsning er både Pipaluk og hendes mor glade for. Den 16. september 2005 kommer kommunens svar på ansøgningen om efterskoleopholdet, som koster kroner. Penge, der kan løfte hende ud af»hund-og-kat-forholdet til moderen«, som skolepsykologn beskriver det. Men Nanortalik Kommune vil ikke betale:»sagen stoppet. Beløbet er alt for højt«. FN er håbet Det er for galt, at Nanortalik Kommune ikke gør noget for at hjælpe Pipaluk, når forvaltningen har en bred vifte af hjælpeforanstaltninger, som de kan tilbyde den selvmordstruede pige, siger advokat for PiP, Henrik Karl Nielsen. Han understreger, at argumentationen, som Nanortalik Kommune bruger, når den siger, at efterskoleopholdet koster for mange skattekroner, er i strid med FN s Børnekonvention, der er en del af grønlandsk lov.»kommunen tilbyder ingen konkret hjælp til pigen. 7 LPD avisen

8 Det eneste tilbud, der kommer, bliver lagt i en mølpose, fordi det koster for mange penge,«siger han. Advokaten ærgrer sig over, at Nanortalik Kommune har anket dommen. Sagen skal nu for Østre Landsret i Danmark, hvilket udskyder hjælpen til den selvmordstruede pige med cirka et år.»grønland kunne selv have klaret problemet internt, men nu skal danske dommere ind og bestemme, hvad der skal ske. Det koster mange af kommunens penge, som kunne bruges på de udsatte børn, sagen handler om.«henrik Karl Nielsen håber, at Danmark bliver mindet om, at sagerne om omsorgssvigt på Grønland ikke kan fortsætte. Når sagen er afgjort i Østre Landsret, vil han tage flere lignende sager op, der kan male det billede, som øens pædagoger ifølge Børn&Unges oplysninger fra PiP og Psykologisk Pædagogisk Rådgivning (PPR) ser dagligt: At den grønlandske indsats over for de sociale problemer står stille. Sagen er politisk Nanortalik Kommunes advokat Niels Hansen Damm kalder PiP s sag om Pipaluk for»politisk«.»man beviser ikke noget ved at føre sagen. Vi begår vel alle fejl, og hvis der er noget galt, så er det et fejlskøn hos sagsbehandleren. Men det siger ikke noget generelt om tilstanden i Grønland for børn,«siger han.»det er lykkedes PiP at få en hel del opmærksomhed, men jeg synes, det er ærgerligt, at man vælger at gøre det på den måde. Familien skal for eksempel se sig omtalt igen og igen i forskellige medier«niels Hansen Damm forstår ikke, hvorfor Grønlands Landsret ikke har lagt mere vægt på moderens manglende samarbejdsvilje.»de tilbud, som moren fik, sagde hun ubestridt nej til. Hun møder ikke op til møderne, hvorfor man på et tidspunkt foreslår en anbringelse udenfor hjemmet. Det falder dog til jorden, fordi moren ikke vil,«siger Niels Hansen Damm. Han mener, at det er nemt for PiP at være bagklog og diskutere, hvad sagsbehandleren skulle have gjort. Og at gå til FN s Børnekomite er ifølge ham usmart.»den eneste grund til, at man har rodet FN s Børnekonvention ind i sagen, er, at man vil gøre sagen større og vigtigere. Der er ingen modstrid mellem de grønlandske regler og konventionen. Derfor opnår man intet ekstra ved at blande konventionen ind i sagen.«niels Hansen Damm benægter at efterskoleopholdet til Pipaluk blev afslået på grund af økonomiske hensyn, hvilket ellers i juli var kommunens argumentation for afslaget ifølge landsrettens domsbog. Pipaluk har ønsket at være anonym. Pigens rigtige navn er redaktionen bekendt. FN s børnekonvention FN s Børnekonvention påpeger, at børn og unge har ret til hjælp fra de offentlige myndigheder. Den konvention er Danmark og dermed også Grønland underlagt, idet grønlændere og danskere indgår i Rigsfællesskabet, som forvaltes af Danmark. Hvis Grønland ikke overholder konventionen, kan FN bede Danmark om at rette op på de grønlandske forhold. Børne- og ungeområdet, der hører under socialområdet, forvalter Grønland lige nu selv. Kilde: Børn & unge, Mads Orry 8 LPD avisen

9 9 LPD avisen

10 Kort nyt... Christiansborg-kritik af grønlandsk uansvarlighed Grønland bryder FN s Børnekonvention. For tyndt, mener ordførere fra Venstre, SF og EL Thi kendes for ret. Grønlandsk kommune har ladt den selvmordstruede pige Pipaluk på 17 år i stikken ved ikke at tilbyde hende hjælp. Sådan lød dommen den 4. juli mod Nanortalik Kommune i det sydlige Grønland. En dom der tager afsæt i FN s Børnekonvention. FN s Børnekomite kan uddele en næse til Danmark, hvis Grønland ikke lever op til Rigsfællesskabets konventioner. Line Barfod (MF), der er ordfører for Enhedslisten i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, er oprevet over hjemmestyrets manglende ansvarsfølelse.»det er klart et problem for de børn, der bliver svigtet, at kommunen ikke lever op til FN s Børnekonvention. Det er for dårligt, at ingen tager børnene i hånden og går op på rådhuset, så de ansvarlige bliver råbt op,«siger hun og opfordrer til en bredere nordisk dialog om børns forhold. Det er et synspunkt, som udvalgs-kollegaen, Kristen Touborg (SF), bifalder.»sagen er endnu et eksempel på øens tilstand, og jeg ser kun, at vi kan hjælpe ved en massiv dialog mellem de danske og grønlandske myndigheder om det sociale område, som Grønland selv råder over,«siger han. Den truende indblanding fra FN s Børnekomite bekymrer Kristen Touborg.»Det er et stort problem for Danmark, at vi kan komme i en situation, hvor FN s Børnekomite prikker os på skulderen. Der sker simpelthen alt for lidt,«siger Kristen Touborg, som bifalder dialogens vej.»vi skal lægge pres på grønlænderne fra højeste politiske plan, så vi gør det klart, at de skal overholde konventionen. Eksempelvis tog vi sagen op med Færøernes forbehold over for homoseksuelle i Nordisk Råd, hvilket fik konsekvenser. Det samme kunne vi gøre med Grønlands behandling af omsorgssvigtede børn.«venstres ordfører i udvalget, Lars Christian Lilleholt, er frustreret over, at de grønlandske brølere kan give Danmark skamfulde næser.»vi har ikke brug for, at Danmark får dårlig omtale. Børnerettighederne skal jo overholdes af Grønland,«siger han.»sagen er endnu et eksempel på øens tilstand, og vi kan kun hjælpe ved en massiv dialog mellem de danske og grønlandske myndigheder om det sociale område, som Grønland selv råder over.«det grønlandske videnscenter om børn og unge, MIPI, udgiver om få uger en rapport, der kortlægger, i hvor høj grad de grønlandske myndigheder sagsbehandler i strid med FN s Børnekonvention. Landsstyret lover øget indsats En særlig børneombudsmand, statsstøttet opsparing til alle børn og mere fokus på enlige forsøgere. Det er forslagene fra en række grønlandske politikere, der ønsker, at den ringe indsats på børne- og ungeområdet nu ændrer sig til det bedre. Per Berthelsen, formand for Demokraterne og landsstyremedlem, efterlyser handling i stedet for ord, hvis børnenes levestandard skal forbedres.»man ser bort fra problemstillinger i Grønland i misforstået stolthed. Der er bestemt tiltag, men kontinuiteten mangler. Måske på grund af de ustandselige ministerrokader,«siger han til Kristeligt Dagblad. Per Berthelsen bliver bakket op af medlem af Landstingets Familieudvalg for Siumut, Ruth Heilmann.»Landsstyret tager ikke problemerne alvorligt nok. Danmark har øremærket noget af bloktilskuddet til uddannelse og erhverv. Resten må vi selv forvalte. Det er op til os at vise, at vi kan klare os selv,«siger hun. Kilde: Børn & Unge, Mads Orry 10 LPD avisen

11 Kort nyt... Referat fra LPD s bestyrelsesmøde 1. Godkendelse af dagsorden Valg af referent 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 3. Landsmødet Evaluering på deltagelse i psykiatri ugen den 11. okt. OK Frank Ok dog tilføjelse vedr. telefonpenge, da der ved bestridelse af flere områder f.eks. formand og redaktør kan blive betalt abonnement 2 gange. Besluttes at uanset om det er telefon med eller uden abonnement betales der pr.»stilling.«forside uoverensstemmelse vedr. brug af bogstaver enes om at skrifttypen skiftes til de runde fra næste nummer. LPD logo skal være i ramme, som tidligere. Afholdes 25. april 2008 enten i Odense eller ved Fredericia. Søger ministeriet om at afholde tema dage over tre dage d.v.s. starte fredag eftermiddag. kl Tema dagene skal være med afsluttende temaer så der kan være tilmelding til enkeltdage. Landsmødet afholdes om lørdagen fra til OK står for tema valg. Aktuelt tema kan være politiets håndtering af psykiske syge, den nye psykiatrilov samt»god sygehusstandard«. Case med patient klagesag. Forslag om at adresser indsamles på landsmødet. Jan, Henry, Dorte og Ole deltog: Der er anmeldelse i LPD avisen samt fra høringen på Christiansborg. 5. LPD-avisen 6. Økonomi 7. Ministerier Se godkendelse af referat. Nr. 68 er gået i trykken nr. 69 (årets sidste) er Ole og Jan gået i gang med. Budget indsendes til ministeriet for 2008, hvilket betyder en stigning i udgifter i det nye år pga. et meget større timeforbrug ved manglende positivt svar fra ministeriet, vil det få betydning for afholdelse af temadage samt udgivelse af LPD avis. Resultatet for 2007 ser p.t. negativt ud men betaling fra Isager er på vej. Girokort udsendes med LPD-avisen, så der forventes større kontingentbetaling. Ole prøver at finde det manglende regnskab fra 2003 da det mangler fra tidligere kasserer. Ved manglede svar fra ministeriet vedr. forhøjelse i bevillingen vil LPD-avis nr. 69 blive den sidste. Irritation over langsommelighed i udbetaling af allerede bevilgede midler. 11 LPD avisen

12 Ærgrelse over manglende reaktion på sidste møde ( ) vedr. fordeling af midler. OK vil kontakte ministeriet for hurtigt møde. 8. Indkøb. 9a. Meddelelser fra formanden. Købt kamera, bærbar PCer og projektor mangler at få købt overhead og printer. Ønsker at invitere den nye sundhedsminister med til temadag samt nye formand for 71 udvalg. Arbejder på at få lavet ID kort til patientrådgivere og bistandsværger. 2 stationære PCere virker nu efter en grundig»rengøring«så LPD arbejdet kan gøres hurtigere og lettere. 9b. Meddelelser fra næstformanden. 9c. Meddelelser fra den øvrige bestyrelse. 10. Åbent for tilføjelser. 11. Evt. Herunder tid og sted for næste bestyrelsesmøde. Henry er involveret i klage over patientrådgiver den kan bruges i en udgave LPD. Oplagt emne til tema dag, da der sættes spørgsmål ved etik samt manglende indsigt i kompetence områder. Jan oplyser at»patienterne har ordet«kan hentes på ønsker også at modtage konkrete sager/klager til LPD-avisen. Kontingent-frihed for suppleanter foreslået af Per vedtaget af bestyrelsen. Bestyrelsen besluttede, at sekretær Mogens Michaelsen kunne købe LPDs bærbare PCer for kr. 5000,- ud fra den betragtning, at den havde været brugt ganske få gange til LPDs referater og således blev solgt med en afskrivning på 50 %. Næste møde på Vesterballevej 7, Tåsinge, 5700 Svendborg. Lørdag den 19. januar 2008 kl På mødet indlagt møde med LPD-avisens tidligere redaktør angående uafklarede spørgsmål. Formanden tilsiger ham. 12 LPD avisen

13 Kort nyt... Besvarelse af spørgsmål nr. S 27, som medlem af Folketinget Per Clausen (EL) har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 29. november 2007 Spørgsmål S 27:»Mener ministeren, at det er acceptabelt, at der stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger stadig sker en stigning i udskrivningen af antipsykotiske midler, og at næsten 50 pct. af patienterne får mindst to stoffer?«svar: Jeg går ud fra, at spørgeren har taget udgangspunkt i artiklerne i Nordjyske Stiftstidende den 24. og 25. november 2007, hvoraf det bl.a. fremgår, at nye tal fra Lægemiddelstyrelsen skulle vise, at forbruget af antipsykotisk medicin sætter nye rekorder. Det anføres i artiklerne, at omsætningen i første halvår af 2007 nåede 409 mio. kr., og at dette er det højeste niveau nogensinde i Danmark. Der er således i artiklerne i Nordjyske Stiftstidende taget udgangspunkt i omsætningen opgjort i kroner, og ikke i antallet af doser og antallet af brugere af antipsykotiske lægemidler, hvilket efter min opfattelse giver et mere retvisende billede af forbruget, idet stigningen i omsætningen i kroner i langt overvejende grad dækker over en prisstigning på visse antipsykotiske lægemidler. Jeg kan oplyse, at Lægemiddelstyrelsens tal viser, at forbruget af antipsykotika målt i såkaldte definerede døgndoser (DDD) i perioden fra 2. kvartal af 2006 til 2. kvartal af 2007 er steget med 1 pct. I samme periode er antallet af brugere af antipsykotiske midler steget med 0,7 pct. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport»forbruget af antipsykotika blandt årige patienter med skizofreni, mani eller bipolar affektiv sindslidelse«, at knap 50 pct. af patienterne i 2004 var i behandling med flere antipsykotiske midler samtidigt. Sundhedsstyrelsen har i»vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler«, som blev udsendt den 28. juni 2007, bl.a. anført følgende:»i langt de fleste tilfælde er der ikke indikation for behandling med flere antipsykotiske lægemidler samtidigt (polyfarmaci), hvorfor dette bør undgås. Dog kan behandling med to antipsykotiske lægemidler samtidig have en plads ved behandling af behandlingsresistente patienter.«denne vejledning er altså udsendt efter de omtalte forbrugsopgørelser. Derfor kan vejledningens effekt ikke aflæses i de omtalte opgørelser. Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål S LPD avisen

14 Fagligt talt... Dørmænd i vagtfirma skal passe de sindssyge på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland Manglen på mandlige plejere i Danmark har fået den sikreste retspsykiatriske afdeling i landet, Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, til at indgå aftale med et privat vagtfirma, Group 4 Securicor, om at levere folk til at opretholde sikkerheden. Det private vagtfirma skal levere folk til afdelingen for at opretholde sikkerheden. Det betyder reelt set, at personer uden relevant uddannelse eller erfaring kan komme til at deltage i arbejdet med de psykisk syge, der er vurderet som nogle af de farligste i landet. Den personlige profil er afgørende for, hvem Group 4 Securior ansætter, lyder det iflg. Pressemeddeleleser. De kan have været pædagogmedhjælpere eller reddere, men skal have de menneskelige egenskaber, jobbet kræver, har Thomas Poulsen fra Group 4 Securicor udtalt. Vagterne vil få ca. en måneds teoretisk og praktisk oplæring har han endvidere udtalt. Benedikte Volfing, den ledende overlæge på Sikringsafdelingen, siger aftalen med sikkerhedsfirmaet er en nødløsning, men mener ikke, det får nogen negativ betydning for patienterne. Ledende overlæge på Sikringen, Benedikte Volfing Ifølge LPDs oplysninger er det ikke det første private vagtfirma, som har passet psykisk syge på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland. Hen over sommeren var der ansat 12 private vagtfolk fra vagtfirmaet Alliance Security og alle mænd for at aflaste det faste personale i ferieperioden i de tre afdelinger P1, P2 og P2. Hvordan resultatet af dette eksperiment blev ved avisen ikke, men da man nu har antaget et andet firma, kan man kun gisne om det var utilfredshed med firmaet fra i sommer, eller om der ligger andre grunde bag for at købe det nye firmas assistance! Sikringens personale har deres bekymringer om ansættelsen af de nye vagtmænd, men accepterer det efter flere overfald på de ansatte i det sidste års tid. Man føler frustration over at vagtfolk skal hjælpe til med sikkerheden på en psykiatrisk afdeling. I sommer forlod 75 % af de ansatte vagtmænd jobbet før tid! Det faste personale er bekymrede over, hvordan det forløb i sommer. Sikkerheden blev opretholdt, men vagtfolkenes manglende faglige uddannelse bevirkede, at det uddannede og faste personale skulle løbe langt hurtigere, end hvis man havde antaget uddannet personale. Dog accepterer man som skrevet at arbejde sammen med vagtfolkene, da der gennem den sidste tid har været en stigning i antallet af overfald på de fastansatte mandlige plejere, hvoraf flere efterfølgende har været langtidssygemeldte. Man accepterer det som en midlertidig løsning en løsning hvor de 12 vagtfolk ansættes på et-årige kontrakter fra den 1. januar Oplæringen vil foregå under ansættelsen og vare ca. en måned. 14 LPD avisen

15 Som en følge af at der ansættes 12 private vagtfolk fra årsskiftet overvejer flere mandlige fastansatte på Sikringen at sige deres job op. Dette på grund af at en privat vagtmand kan tjene op til kr. mere per måned end en uddannet fastansat plejer på stedet. De fastansatte vil herefter søge job i det private vagtfirma men til en langt højere løn og med mindre ansvar! I teorien er der tale om to forskellige arbejdspladser men stedet man arbejder er det samme! Den lokale fællestillidsmand forstår godt de fastansattes overvejelser, da de kan opnå en betydelig økonomisk gevinst ved skiftet. Han råder dog folk til at blive, selv om han venter at nogle stykker bliver. Ledende overlæge Benedikte Volfing har også hørt om ansatte på Sikringen, der vil skifte til det private vagtfirma. Hun mener dog ikke, at der er relevans bag dette. Hun erkender, at vagtfolkene er bedre lønnet, men tror de faste bliver i deres stillinger ud fra den betragtning, at vagtfolkene kun må varetage sikkerhedsfunktionerne på Sikringen og ikke anvende deres faglighed og ekspertise i forhold til at betjene de indlagte. Hun mener, at de ikke vil kunne undvære dette element i deres arbejde. Et andet argument er, at det faste personale på Sikringen er planlagt at skulle stige i løn, idet man har udarbejdet en plan for dette på stedet. Man vil simpelthen hos ledelsen på stedet opkvalificere det nuværende personale, hvilket vil løfte lønnen grundet de øgede kvalifikationer. Derfor nægter Benedikte Volfing at tro på at nogen vil skifte job fra deres nuværende stilling til vagtfirmaet. Når de fastansatte har været på kursus og er blevet efteruddannet vil deres løn nemlig være på højde med vagtmændenes. LPD har kendskab til medlemmer af deres forening, som har oplevet de vagtfolk, der var på Sikringen i sommer. Her frygtede de udviklingen ved ansættelsen af vagtfolkene, men kunne også se problematikken i, at det fastansatte personale havde brug for aflastning og ferie til at restituere sig i. Der har dog været stor skepsis over for, om folk der arbejder som vagtfolk i dagligdagen og har med ikke psykisk syge at gøre i hverdagen, kan gå direkte fra miljøet uden for murene og ind på en afdeling og begå sig blandt stærkt psykisk syge. Når de kun skal stå for sikkerheden, vil de uvægerligt blive indblandet i de fleste hændelser, der kræver fysisk magtanvendelse., hvilket vil give et dårligt forhold til de psykisk syge og vil præge miljøet og stemningen på en afdeling. Dernæst vil det kræve, at man skal kalde på den arbejdskraft man lige har brug for på det givne tidspunkt enten en fysisk ordenshåndhæver eller en der har faglig ekspertise vedrørende sygdommen. Man kan spørge sig selv om en vagtmand vil tage hensyn til om det er en psykisk syg, han står over for eller det blot er rutinepræget arbejde fra gaden/nattelivet, hvor man er vant til at tage anderledes hårdhændet fat. Spørge sig selv om man er bevidst om, at en psykisk syg ofte ikke kan mærke smerte! Et fakta der også gør, at politiet ikke må anvende håndjern på psykisk syge under transporter m.v. Hvordan vil en pårørende ikke stille sig over for, at ens nære nu skal passes af dørmænd? Er det etisk og moralsk rigtigt at arbejdet med psykisk syge går i den retning? LPD har talt med flere patienter, som har givet udtryk for, at de er utrygge ved vagtmændene og finder dem underlige i forhold til det faste personale. De frygter, at vagtmændene bliver voldelige over for dem og vil anvende anderledes hårdhændede metoder i f.eks. en fiksering, hvor et patientklagenævn ikke tager stilling til måden en fiksering er foregået på, men udelukkende om, det var lovligt at foretage en fiksering i den pågældende situation. Hårdheden i fikseringen skal den pågældende sygehusmyndighed selv tage stilling til ved en eventuelt klage og bliver så formelt sat til at behandle en klage over sig selv. En yderligere mulighed for patienten i en sådan situation vil være at anmelde en hårdhændet personale i en fiksering til politiet for vold efter Straffeloven. LPD ser dog nødigt, at der skal til at køre Straffelovssager angående vold på Danmarks psykiatriske afdelinger, selv om det er fakta i dag, når de psykisk syge overfalder personaler på afdelingerne. Dette på grund af at personalet så vil stå stærkere i en eventuel erstatningssag med tabt arbejdsfortjeneste m.v. I LPD mener vi, at en psykisk syg skal passes af veluddannet personale, og at det ikke er foreneligt med at sætte dørmænd til at passe på dem i dagens Danmark! Hertil kommer så, at de fastansatte i de psykiatriske sektorer og herunder plejepersonale får en uanstændig lav løn i forhold til, det arbejde de er ansvarlige for og udfører. Politikerne må til at vågne op og sørge for at plejepersonale og andre servicerende inden for denne sektor får en rimelig løn for det vigtige arbejde de udfører til gavn for dagens Danmark! Vedr. manglen på personale på Sikringen i Nykøbing Sj. I Folketingets Retsudvalg har man fået stillet spørgsmålet om, hvad ministeren vil gøre for at uddanne, tiltrække og fastholde tilstrækkeligt personale til psykiatrien? Vores justitsminister skal komme med et svar i denne uge (49) på paragraf 20-spørgsmålet, som er rejst på baggrund af problematikken på Sikringen. Socialdemokraternes folketingskandidat i Odsherred mener at udviklingen er uholdbar på området. Han forudsiger en udvikling, der ser 15 LPD avisen

16 ud til at blive værre i fremtiden og ønsker en langtidssigtet løsning. Det er alles håb at Lene Espersen er sig sin ministerpost voksen og tager fat om problemet. Løsningen kunne være en uddannelse, der er målrettet mod psykiatrien, og som ville tiltrække flere mænd. Samtidigt skal lønnen hæves betragteligt, idet det nuværende lønniveau ikke harmonerer med det psykiske og fysiske pres, som personalet udsættes for. En holdning som også personale på Sikrings-afdelingen og LPD bakker op om. Typer af patienter på Sikringen: Patienterne på Sikringen falder i to hovedgrupper: - 2/3 af patienterne kommer på et farlighedsdekret. Det vil sige at de kommer fra psykiatriske afdelinger eller fængsler. Farlighedsdekretet bruges overfor patienter eller fanger som har været vedvarende sindssyge og farlige igennem 2-3 uger. Hvis de ikke responderer på den almindelige behandling, bliver de sendt op på Sikringen på ubestemt tid, altså indtil de ikke længere er farlige. De er der gennemsnitligt 5 år. Man kan komme ud allerede efter et halvt år, men der er også en patient der har siddet i op til 20 år. En patient på farlighedsdekret kom fra en psykiatrisk afdeling, hvor han slog en medpatient i gulvet, så vedkommende blev bevidstløs. Han mente selv at han var Muhammed, og at ham, han slog ned, var djævelens yngel. Patienterne på farlighedsdekret er altså ikke nødvendigvis kriminelle. De er bare så farlige på grund af deres psykotiske forestillinger, at de ikke kan behandles på almindelige afdelinger. Den anden patientgruppe er de, som er dømt til behandling. Det vil sige kriminelle, som mentalundersøges og vurderes sindssyge. Disse kriminelle sendes derefter til almindelige retspsykiatriske afdelinger. Men hvis de ikke responderer på behandlingen der, sendes de videre til Sikringen. De anbringelsesdømte er her imellem 3 og 30 år, i gennemsnittet i 7 år. - Et eksempel er den tidligere nævnte patient; han kom fra Bispebjerg hvor han var indlagt til observation for en psykisk lidelse. Han mente at mafiaen var efter ham og stak en medpatient i begge øjne med en lille fil. Han kom ikke på farlighedsdekret da man ikke mente, han var forsøgt behandlet tilstrækkeligt. Han blev i stedet sigtet for drabsforsøg og sendt til mentalobservation på Sikringen. Men ham hjalp medicinen fantastisk godt. Han blev efterfølgende fundet apsykotisk. Da behandlingen hjalp ham så godt, anbefalede Sikringens overlæge ikke en anbringelse på Sikringen. Der er det tilstrækkeligt med en almindelig behandlingsforanstaltning hvor man kan indlægge ham, hvis han ikke følger behandlingen. Mange af patienterne er nydebuterede skizofrenier. De kan hurtig hjælpes med medicin. Så det er dels et spørgsmål om kriminalitetens art, men det er også et spørgsmål om hvordan de responderer på behandlingen. Patienterne på Sikringen er så syge at den væsentligste del af behandlingen handler om at få patienten til at indgå i sociale sammenhænge. En af patienterne har været på Sikringen i 20 år. Han har ofte isoleret sig på sin stue i gennem 12 år da han mener, at andre stjæler hans tanker og gør ham åndssvag. Han prøver jævnligt at kvæle en plejer og slå ud efter personalet han tilbydes kontakt. Når patienterne først kommer til afdelingen, er de som regel meget urolige. Men på grund af det rolige miljø og den effektive grænsesætning falder de hurtigt til ro. Patienterne har som regel været fikseret i tre uger på den afdeling de Kommer fra. Når de kommer på Sikringen er de fikserede og ledsaget af tre vagter. Patienten ses an de første døgn på O-stuen under fiksering, herefter falder de til ro og kan komme ind på egen stue. Den patient der kom, havde slået et andet menneske ihjel et meget dramatisk drab med en forfærdelig masse knivstik og andre voldelige overgreb. Han tog ikke afstand fra sine handlinger, og han var klart sindssyg. De handlinger han lavede, kunne han ikke selv kontrollere. Så det første døgn var han bæltefikseret. Hans adfærd var fuldstændig aparte, og han havde ikke styr på sig selv. Efterhånden kunne man tage ham i bad og lave aftaler med ham, og han rykkede ind på en almindelig stue. Efter yderligere en halv uges tid kunne man begynde at tage ham ud i dagligstuen sammen med de andre. Når patienterne anses for færdigbehandlede, udskrives de til andre psykiatriske afdelinger som fx Sct. Hans eller Glostrup. Dette gælder patienter på farlighedsdekret. Patienter på anbringelsesdom til Sikringen skal have ændret deres dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Danmarks sikreste retspsykiatriske afdeling i Nykøbing Sj. 16 LPD avisen

17 Fagligt talt... Bistandsværger mangler udbetaling af vederlag! LPD får mange henvendelser angående manglende eller meget sent udbetalte vederlag til bistandsværger. I denne avis bringes to eksempler på manglende vilje til udbetaling af vederlag. Det ene har ført til en henvendelse til politidirektøren i Midt- og Vestsjællands politikreds med att. til Folketingets Retsudvalg og foreløbig svar fra dette. Det andet har ført til en skrivelse til politidirektøren i Holstebro og kun et telefonisk svar fra lederen af anklagemyndigheden i Holstebro, som ikke kunne love, at tilgodehavende vederlag for august, september, oktober og november måned ville blive behandlet i indeværende år. Disse to eksempler er desværre ikke ualmindelige set i relation til de mange henvendelser, vi får i LPD. Det kan undre LPD meget, at de forskellige politimyndigheder ikke lever op til loven på dette område. I loven står det ganske klart, at politimyndigheden hver tredje måned skal fremtage en sag, hvori der er beskikket en bistandsværge, med henblik på evt. udbetaling af yderligere vederlag. Ydermere har Rigspolitiet ved rundskrivelse af 8. marts 1995 instrueret politikredsene om, hvordan vederlag til bistandsværger udbetales. Se efterfølgende referat fra LPDs møde med rigspolitiet den 27. juni 2007 ved vicepolitimester Ole Andersen. Referatet kan læses i LPD-avisen nr. 67 side 15 og efterfølgende dette indlæg på denne side, hvor kun afsnit 4 om udbetaling af vederlag til bistandsværger er medtaget. Det er LPD s håb, at de forskellige politikredse nu vil leve op til loven på dette område, så vi ikke risikerer, at dygtige bistandsværger evt. stopper på grund af manglende overholdelse af loven fra politikredsene. Denne trussel nævnes som en mulighed i det ene af ovenstående indlæg, så den er meget reel. Nogle politikredse har sågalt forlangt, at bistandsværgerne skulle indsende elektroniske fakturaer, hvis de ville have vederlag. En sådan henvendelse er ganske uhørt og må bero på total manglende kendskab til lovgivningen. Ikke desto mindre får LPD mange henvendelser om manglende udbetaling, der tangerer ovenstående. Kunne politikredsene ikke give hinanden og i særdeleshed bistandsværgerne en god julegave ved at love, at også politiet fremover vil overholde den danske lovgivning. Det kan godt ærgre LPD meget, at ovenstående er så stort et problem, idet vi i hverdagen ellers føler, at vi har et glimrende samarbejde med politiet til gavn for vores psykiatriske patienter. LPD ønsker hermed alle landets politikredse god jul og godt nytår. Ole Kølle Formand Vederlag til bistandsværger. Afsnit 4 i referat af mødet med vicepolitimester Ole Andersen, Rigspolitiet. LPD fremsatte på mødet bl.a. ønske om, at politiet selv tager initiativ til udbetaling af vederlag, således, at værgen ikke selv skal fremsætte anmodning om betaling. Det er endvidere et stort problem, at politiet ikke i forbindelse med udbetalingen klart tilkendegiver, hvilken person og hvilken tidsperiode, den pågældende udbetaling vedrører. Rigspolitiet har ved rundskrivelse af 8. marts 1995 instrueret politikredsene om bl.a. følgende:»..vederlag udbetales første gang, når politikredsen fra retten modtager meddelelse om beskikkelsen. Efterfølgende bør sager vedrørende den dømte fremtages hver 3. måned med henblik på eventuel anvisning af yderligere vederlag.«det er således politikredsene, der af egen drift skal påse udbetaling af vederlag. 17 LPD avisen

18 Værd at vide... Vedrørende Frit sygehusvalg for psykiatriske patienter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om at præcisere forholdene vedrørende psykiatriske patienters muligheder i relation til frit sygehusvalg. Sygehuslovens 5b om adgang til at vælge sygehus (frit sygehusvalg) gælder som udgangspunkt for alle personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling i henhold til lovens regler, herunder også psykiatriske patienter. Det frie sygehusvalg indebærer, at patienter, der er lægehenvist til behandling på et sygehus, frit kan vælge mellem de sygehuse, der varetager den pågældende behandling. En sygehusafdeling kan dog afvise at modtage udenamtspatienter, såfremt afdelingen har kapacitetsmæssige vanskeligheder, og hensynet til patienter fra eget amt tilsiger det. En sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion kan desuden afvise at modtage patienter, som kan behandles på basisniveau, når hensynet til patienter med behov for afdelingens særlige ekspertise tilsiger det. Retten til selv at vælge hvilket sygehus, man ønsker at blive behandlet på, omfatter ikke situationer, hvor patienten indlægges akut uden lægehenvisning. Psykiatriske patienter har samme adgang til frit sygehusvalg som alle andre patienter. For psykiatriske patienter kan adgangen til at vælge sygehus dog begrænses, hvis hensynet til den pågældende taler herfor, jf. 5b, stk. 2. I lovens bemærkninger anføres, at der i vurderingen f.eks. kan tages hensyn til, at hyppige ønsker om at skifte behandlingssted kan vanskeliggøre den nødvendige kontinuitet i behandlingen. Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til, at psykiatriske patienter i nogle tilfælde kan mangle evnen til at træffe et rationelt valg. En begrænsning af en psykiatrisk patients valgfrihed beror således på en konkret lægefaglig vurdering. Lægen har pligt til at anføre og begrunde det i journalen, hvis en psykiatrisk patient får afslag på at benytte det frie sygehusvalg, jf. 5b, stk. 2. En psykiatrisk patient, som har fået afslag på at benytte det frie sygehusvalg i henhold til sygehuslovens 5b, stk. 2, har mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn over den lægefaglige vurdering, der ligger til grund for afslaget. 18 LPD avisen

19 Værd at vide... Lykkepiller er populære i Århus Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser store regionale forskelle på brug af lykkepiller og Ritalin til børn og unge. Århus udskriver flest recepter. Ribe og Sønderjylland er mere sparsomme. Behandlingen i børnepsykiatrien er præget af tradition og holdninger, lyder en forklaring. Børn og unge med adfærdsproblemer bliver behandlet vidt forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. I Århus bliver der brugt tre gange så meget Ritalin til ADHD-børn, som der gør i Ribe. Stort set det samme billede tegner sig, når det drejer sig om lykkepiller til børn og unge med depression. Her udskriver Århus-psykiaterne godt dobbelt så meget, som kollegerne i Sønderjylland. Det viser tal fra Lægemiddelstyrelsens register over forbruget af Ritalin og lykkepiller i 2005 på amtsplan. Da amterne blev til regioner i 2006, flyttede forskellen med. I dag indtager region Midtjylland, hvor Århus ligger til, en klar førsteplads i medicinforbrug blandt børn og unge, mens Syddanmark udskriver færrest recepter på Ritalin og ligger lavt placeret, når det gælder lykkepiller. Sundhedsstyrelsen er klar over, at der er noget galt, men det er der ifølge afdelingslæge Marianne Jespersen ved at blive rettet op på.»vi er ved at revurdere Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralnervestimulerende midler. Den nugældende vejledning er fra 2000, og vi har vurderet, at der var grund til at kigge på tingene igen,«siger hun. Århus fører an I 2005 blev der i Ribe Amt brugt mindre end en halv døgndosis af ADHD-medikamentet Ritalin pr indbyggere. I Århus Amt var forbruget tre gange højere og dermed det højeste i Danmark. Mønstret går igen, når det handler om lykkepiller blandt årige, hvor Århus Amt også ligger på en klar førsteplads. Århus Amt har i de seneste seks år brugt mere Ritalin og doseret flere lykkepiller til amtets 0-19-årige end noget andet amt, viser tallene fra Lægemiddelstyrelsen. Det er ikke tilfældigt, mener embedslæge i det tidligere Ringkøbing Amt, Børge Sommer. Han understreger, at de regionale forskelle ikke er udtryk for, at børn i andre amter er mindre depressive eller har færre adfærdsmæssige problemer, end børn i Århus har. Børge Sommer er i dag embedslæge i Embedslægeinstitutionen Midtjylland og forklarer forskelle i behandlingen med forskel i traditioner og holdninger.»århus har altid været kendt for at være meget biologisk orienteret med psykiatere, der er tilhængere af medicinsk behandling,«siger han. Ringkøbing-egnen, hvor Sommer slår sine folder, er i dag en del af det ellers medicinglade Region Midtjylland. Men regionens vestegn sparer stadig på medicinen til børn.»vi ligger langt fra universitetshospitalet i Århus. De er kendt for at have psykiatere, der går ind for medicinsk behandling, og det smitter af. Vi holder til ude vestpå, hvor vi har færre læger. Jo færre læger, jo mindre medicin, bliver der brugt,«mener embedslægen. Mode medicin. En af de toneangivende børne- og ungdomspsykiatere herhjemme, professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov, betegner selv Århus som et sted, der historisk har tradition for at være mere biologisk orienteret end andre steder. Det afspejler sig i behandlingen.»der er tradition for biologisk forskning, både når det gælder medicinsk forskning, genforskning og hjerneforskning. I Århus har vi et universitetshospital og kan følge med i den nyeste forskning. Andre steder har man måske en mere konservativ holdning til både biologisk forskning og brug af medicin,«siger Per Hove Thomsen. 19 LPD avisen

20 Professoren fra Århus afviser, at der bliver udskrevet for meget medicin i hans område.»vi udskriver ikke for mange piller. Tallene er snarere udtryk for, at man andre steder udskriver for lidt. Mange steder er man for tilbageholdende med at bruge medicin, men det kan få alvorlige konsekvenser for børnene, hvis man ikke behandler en depression,«lyder advarslen fra Århus professoren. Diagnose usikker På Københavns Universitet har forskere fra Folkesundhedsvidenskab beskæftiget sig indgående med børn og unges medicinforbrug. Og herfra advarer man mod det stigende forbrug blandt andet, fordi næsten ingen medicin endnu er testet på børn. Og Sundhedsstyrelsen har længe været klar over, at der er usikkerhed om behandlingen af børn med adfærdsproblemer som ADHD. Allerede i 1998 kom styrelsen med retningslinjer i forhold til diagnose og behandling. Men nu ser styrelsen igen på sagen.»aktuelt arbejder en faglig arbejdsgruppe på et referenceprogram, som forventes at være afsluttet inden udgangen af året. Dette arbejde gennemgår den videnskabelige forskning og skulle munde ud i en mere klar praksis, når det gælder diagnostik og behandling. Det skulle også gerne føre til en mere ensartet behandling rundt om i landet,«siger afdelingslæge Marianne Jespersen fra Sundhedsstyrelsen. Velkendte forskelle Ensartet behandling er netop, hvad næstformanden for Foreningen af Praktiserende Læger Henrik Dibbern ønsker sig. Han ser de regionale forskelle skinne igennem hos de praktiserende læger, der behandler børn, som burde være i behandling hos en psykiater. På grund af alenlange ventelister i psykiatrien tvinges lægen til at vurdere, om han eller hun vil udskrive medicin til et lidende barn i ventetiden, eller lade barnet vente op til 72 uger på en psykiaters vurdering af et eventuelt medicinbehov.»lægerne kalkerer ikke psykiaternes recepter, men gør som psykiateren i deres område. Også for at barnet kan opleve et ensartet behandlingsforløb senere,«siger han. Henrik Dibbern advarer mod ukritisk at følge de psykiatere, der har tradition for at udskrive meget medicin til børn.»der findes ikke langtidsstudier af medicinens virkninger. Man ved ikke, hvad det betyder for børnene om 40 og 60 år, og man kender ikke stofferne godt nok,«siger han og minder om, at morfin og heroin var højt besungne lægemidler, før man opdagede deres vanedannende egenskaber. Også embedslæge Børge Sommer hører til de læger, som mener, der er grund til at være ekstra varsom med medicin til børn og unge. Derfor er han ikke enig med Århus professoren, Per Hove Thomsen i, at børn og unge er bedst hjulpet ved at få medicin.»langt det meste medicin er ikke testet på børn. Det i sig selv er nok til at advarselslamperne burde blinke. Børn er nemlig ikke voksne med små arme og ben. Meget medicin virker helt anderledes på børn end på voksne,«siger Børge Sommer. Udskrev 70 procent mere EU har vedtaget, at fra årsskiftet skal al medicin til børn være testet på børn. Men hidtil manglende test er ikke den eneste grund til Børge Sommers advarsler.»når der er tale om adfærdsproblemer, er der grund til at være ekstra påpasselig med medicin. Børns adfærd ændrer sig meget, ligesom personligheden ændrer sig over et livsforløb. Et hyperaktivt barn kan sagtens udvikle sig til at blive roligt, når det bliver voksen,«siger Børge Sommer. Han forklarer også store forskelle i brugen af lægemidler til børn og unge med den enkelte læges eller psykiaters brug af medicin. Det viser en undersøgelse fra det nu nedlagte Ringkøbing Amt. Her undersøgte embedslægeinstitutionen i 2003 forbruget af lykkepiller. Undersøgelsen konkluderede, at et betydeligt antal patienter fik ordineret større mængder lykkepiller end det anbefalede. Samtidig afslørede undersøgelsen, at der indenfor amtets grænser var store forskelle.»det viste sig, at én af de læger, som var mest flittig med receptblokken, udskrev 70 procent flere lykkepiller end gennemsnittet,«oplyser Børge Sommer. Nemme piller Børge Sommer gør opmærksom på, at Ritalin, som primært gives til børn og unge med ADHD, på mange måder er stærkere end kokain.»det er tankevækkende, at de stoffer, man bruger til at behandle børn og unge med, er stoffer, som misbrugere anvender. Den kemiske sammensætning af Ritalin ligner»speed«. Der er tale om stoffer, der stimulerer centralnervesystemet,«påpeger embedslægen. Det tager professor Per Hove Thomsen ikke så tungt. Han frygter tværtimod, at børnene ender i fængsler, hvis ikke de får deres medicin.»det er kendt, at mange ADHD-børn ender som misbrugere eller i fængsler, hvis ikke de får medicin,«siger Per Hove Thomsen en påstand, som andre eksperter sætter spørgsmålstegn ved. Embedslæge Børge Sommer medgiver gerne, at det er nemt at tage en pille. Men han tvivler på, at det altid er den rigtige løsning.»pædagogik virker også, når det drejer sig om adfærdsproblemer. Det er bare lidt mere omstændigt. Og så synes nogen måske, at det er lettere at tage en pille,«siger han. Amtslige og regionale forskelle i brug af børnemedicin i henholdsvis 2005 og Kilde: Børn & Unge, Gitte Rebsdorf og Trine Larsen 20 LPD avisen