Sø- og Vandløbsøkologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sø- og Vandløbsøkologi"

Transkript

1 Kompendiet tilhører. Kompendium til Sommerkursus 1 Sø- og Vandløbsøkologi 2008 Ferskvandsbiologisk og Fykologisk Laboratorium Biologisk Institut, Københavns Universitet

2 Indholdsfortegnelse Generel del Introduktion og formål. 4 Salten Skov Laboratoriet. 5 Området, landskabet og lokaliteterne. 7 Kursusprogram. 9 Vegetationsundersøgelser (dag 1). 10 Fremgangsmåde i felt og laboratorium. 10 Resultatskema. 11 Præsentation af resultater. 11 Vandløbsundersøgelser (dag 2 og 3). 12 Fremgangsmåde i felt. 14 Fremgangsmåde i laboratorium. 17 Resultatbehandling. 20 Præsentation af vandløbsundersøgelsen. 25 Søundersøgelser (dag 4 og 5).27 Fremgangsmåde i felt.31 Fremgangsmåde i laboratorium.34 Resultatbehandling.35 Præsentation af søundersøgelsen.38 Basal ferskvandsøkologi 1. Vandets kredsløb Vandkemiske forhold i vandløb og søer Vandløbsmiljøet Iltforholdene i vandløb Vandløbenes primærproducenter Organisk stoftilførsel til vandløbene Vandløbenes invertebrater Energiomsætning i forskellige vandløbstyper Hovedforskelle mellem søer og vandløb Lys, temperatur og vandbevægelser i søer Søers samfund Samfund og omsætningen i de frie vandmasser Fytoplanktonets stofproduktion Dybdefordeling af næringssalte og ilt Stofkredsløb i de frie vandmasser og i bunden Samfund og omsætning tilknyttet søbunden.74 2

3 Kompendium til Sommerkursus 1 Sø- og Vandløbsøkologi Generel del 3

4 Introduktion og formål Dette kompendium indeholder beskrivelser af program og metoder til det limniske sommerkursus, som afholdes på Salten Skov Laboratoriet ved Silkeborg, og som varetages af undervisere fra Ferskvandsbiologisk og Fykologisk Laboratorier. Formålet med kurset er at give de studerende indsigt i de ferske vandes fysiske, kemiske og biologiske forhold gennem anvendelse af feltprocedurer og analysemetoder samt at illustrere de økologiske mekanismer, som er medvirkende til at strukturere plante- og dyresamfundene. Det gøres ved at sammenholde de fysisk-kemiske forhold med de tilsvarende biologiske forhold dvs. forekomster af dyr, planter og andet organisk materiale på forskellige strækninger af et typisk vandløb (Mattrup Å) og i forskellige typer af søer (Hampen Sø, Bryrup Langsø og Slåen Sø). Kompetencemålene er: 1) at bibringe dig et basalt kendskab til de ferske vandes tilblivelse og betydning i naturen 2) at indøve operationelle metoder og angrebsvinkler til brug i kommende undervisnings- eller moniteringssammenhænge 3) at styrke faglige og sociale relationer mellem de studerende gennem fælles øvelser og gruppearbejde Disse mål skal opnås gennem foredrag, felt- og laboratorieøvelser, ekskursioner, gruppearbejde og plenumdiskussioner. Kompendiet indeholder en mængde informationer, som skal hjælpe dig gennem de praktiske sider af kurser samt give dig et første, basalt indblik i ferskvandsøkologi som forberedelse til de ferskvandsbiologiske sommerkurser. informationer om feltlaboratoriet, området og kursusforløbet (inkl. programmet) øvelsesvejledninger til undersøgelser i felten i vandløb og søer beskrivelse af materialer, metoder, resultatbehandling og præsentation basal ferskvandsøkologi Vi forventer, at du inden ankomst til kurset har læst hele kompendiet grundigt. Det er også særdeles vigtigt for dit eget udbytte af undervisningen, at du har læst 4 vigtige kapitler af bogen Vandløbsøkologi af Kaj Sand-Jensen og Claus Lindegaard (2004, Gyldendal), som kan downloades fra kursets hjemmeside. Faktisk vil vi kraftigt anbefale, at du læser hele bogen, da det vil give dig en uddybende forståelse af faget. Kurset bestås ved 100% tilstedeværelse og ved at du under hele kurset deltager aktivt og konstruktivt i alle undervisningens elementer, også selv om du ikke på nuværende tidspunkt har ambitioner om at blive ferskvandsbiolog. Kurset er intensivt, og lærerne står til rådighed for jer i langt flere timer end på almindelige kurser, men der er også tid til det sociale samvær, til at opleve områdets fantastiske natur og til at nyde badeture på gode sommerdage. Kombinationen af intensivt fagligt arbejde, oplevelser i naturen og det tætte sociale samvær med de studerende oplever vi som lærere som én af de mest effektive og inspirerende undervisningsformer. Og det er vores indtryk, at de studerende generelt er enige. Vi glæder os derfor meget til at se dig og til at undervise dig i sø- og vandløbsøkologi. Med venlig hilsen, Underviserne 4

5 Salten Skov Laboratoriet Kurset afholdes på feltstationen Salten Skov Laboratoriet ved Silkeborg. Feltstationen drives af Ferskvandsbiologisk Laboratorium og er en nedlagt skole, der er indrettet med sengepladser, undervisningslokaler og laboratorier. Du kan finde mere information om feltstationen på FBL s hjemmeside og i en brochure, som hænger på opslagstavlen i indgangen til laboratoriet. Faciliteter Der er sengepladser til ca. 28 kursister fordelt på 2- og 4-sengsrum i hovedbygningen, hvor der også er baderum og toiletter. Der er desuden toiletter i gården. Undervisningen foregår i hhv. et stort øvelseslokale samt 3 mindre. Kemilokalerne er udstyret med glasvarer, kemikalier, stinkskabe, vægte, tørre- og afbrændingsovne samt feltudstyr til indsamlinger i søer og vandløb. Der er et fællesrum med plads til ca. 30 personer på 1. sal. Der er tavler og overhead. I mellemgangen findes et bordtennisbord. En fælles skrivestue findes ved siden af den store øvelsessal. Der er 3 pc ere med internetadgang. Kontakt lærerne for anvisninger. Kontoret har telefon og faxmaskine samt basale papirvarer. På 1. sal er der to fotokopimaskiner. Køkken- og spisefaciliteter findes i "lærerboligen", som også huser kursuslederne. Der er vaskemaskine i kælderen i hovedbygningen Udendørsfaciliteterne omfatter en have med fast bålplads og en stor grill. Havestole og - borde samt parasoller findes ved hovedindgangen. Der er volleyballbane foran lærerboligen. 5

6 Husregler Hold orden i og omkring bygningerne, jvnf. retningslinier givet af lærerne. Der må ikke ryges inden døre og ikke medtages mad og drikkevarer i kemilokalet. Gamle madrasser (i fyrrummet) kan anvendes udendørs Madrasser fra værelserne må ikke anvendes udendørs Lærerboligen benyttes kun af kursister ved måltiderne, og færdsel i huset er uønsket fra kl. 23 til kl. 7. Gæsteboligen og dennes have kan ikke benyttes af kursister eller lærere under kurser. Vis hensyn overfor andre ved ikke at støje unødigt især efter kl. 23. Der må IKKE samles træ i den nærliggende skov. Brug kun tørt brænde fra brændestabel i haven. Brug kun grillkul i grillen. Grønne containere bruges til alt affald inkl. glas. Udendørsregler Vær påpasselig med ild (rygning og båltænding) - især i tørre perioder. Der kan periodevis være forbud mod båltænding af hensyn til fare for skovbrande (kontakt Silkeborg politikreds i tvivlstilfælde). Private biler parkeres under kurset, så de ikke er til gene for andre; herunder tjenestebiler, postbud og renovationsvogne. Det er ikke tilladt at flaskedykke i forbindelse med feltkurser. Der kræves gyldigt fisketegn og fiskekort til alt lystfiskeri i søer og vandløb. Laboratoriet er medlem af Silkeborg Lystfiskerforening og har efter bestilling adgang til robåde i Almind og Slåen Sø. Generel adfærd Udvis generel ansvarlig og venlig adfærd overalt hvor I kommer i området. Laboratoriets ry hos de lokale er helt afhængigt af jeres opførsel. Prøvetagningerne foregår delvist på private ejendomme, hvor ejerne i mange år har accepteret at have 200 studerende til at tosse rundt i løbet af sommeren. Den velvilje, og dermed kommende studerendes muligheder, kan nogle få spolere ved ubetænksom adfærd. Vedligeholdelse, rengøring og mad Der er ansat en person til opsyn af stedet og til rengøring i sommerperioden, men de studerende står selv for at holde orden på værelser, laboratorier og i de nære omgivelser. Lærerne sørger for indkøb af mad til morgenmad og frokost. Aftensmaden levers fra en nærliggende kro. Der udpeges køkkenhold til borddækning og oprydning i forbindelse med morgen- og aftensmad. Madpakker til frokost smøres om morgenen. Morgenmad er kl , frokost frit valg og aftensmad kl Der findes en liste med køkkenholdets opgaver på feltlaboratoriets opslagstavle. Køkkenholdene er fordelt således: Mandag og torsdag = Hold C Tirsdag og fredag = Hold A Onsdag og lørdag = Hold B 6

7 Området, landskabet og lokaliteterne Området i nabolaget af den lille by Salten Skov, hvor laboratoriet ligger, er meget kuperet, varieret og utroligt smukt. Laboratoriet ligger midt i det jyske søhøjland tæt ved grænsen mellem den kalkrige østjyske moræne og de udvaskede hedesletter mod vest (Figur 1). Det betyder, at man indenfor kort afstand kan finde de fleste danske søtyper repræsenteret gående fra de mest næringsfattige hede- og lobeliesøer over meget klarvandede men kalkrige søer til de stærkt eutrofierede søer, som Gudenåen (Figur 2) strømmer igennem. Tilsvarende kan alle vandløbstyper findes i nærheden. Figur 1. Landskabskortet illustrerer israndslinerne skiftende beliggenhed under isens afsmeltning gennem den sidste istid (Weichsel istiden).weichsel-istiden begyndte for år siden og sluttede for år siden. For ca år siden løb israndslinien fra nord til syd til Viborgområdet, hvor den drejer mod vest til Vesterhavet. Området nord og øst for israndslinien består af nærings- og kalkrig moræne, mens landskabet vest for (de lyse områder) består af flader med sandede smeltevandsaflejringer omkring de lidt mere kalkrige bakkeøer fra næstsidste istid. De kalk- og lerrige områder nord og øst for israndslinien er kuperet af isens bevægelser og gennemskåret af bredere dalstrøg samt af smalle tunneldale, hvorigennem smeltevandet løb. Isens hovedopholdslinie angiver omtrentlig vandskellet i denne del af Jylland, idet vandløbene øst for linien generelt løber mod øst ud i Gudenåen. Gudenåen udspringer i en tunneldal nord for Tørring for til sidst at løbe ud i Randers Fjord og Kattegat. I samme tunneldal som Gudenåen udspringer Skjern Å lidt mere nordligt, men den løber herefter vest på mod Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Søer og vandløb vest for israndslinien er kalkfattige og øst for kalkrige. 7

8 Figur 2. Feltstationen ligger i den lille landsby Salten Skov. Nærmeste egentlige by er Them, hvor de daglige indkøb foretages. Der er ca. 10 km til Silkeborg. De undersøgte søer og vandløbslokaliteter er vist. 8

9 Kursusprogram Kurset varer 5 hele arbejdsdage og består af en vegetations- og lokalitetsdel (1 dag), en vandløbsdel (2 dage) og en sødel (2 dage). På ankomstdagen vil der om aftenen blive givet en introduktion samt være en kort tur i området. Se oversigten nedenfor. Programmet indeholder desuden præsentationer, ekskursioner til forskellige lokaliteter samt felt- og laboratoriearbejde. De studerende inddeles i 3 hold, som arbejder sammen igennem hele kursusforløbet. Hvert hold vil undersøge én vandløbslokalitet og én sø, som der skal laves en række målinger på. Data bearbejdes og vurderes ved inddragelse af viden fra dette kompendium samt bogen Ferskvandsøkologi. Data fremlægges af de studerende og diskuteres i plenum jvnf. programmet. Program og lokalitetsfordeling Dage mandag 0. dag tirsdag 1. dag Hold A Fælles Sø 1/Vandløb 1 Fælles præs. Hold B Intro- Sø 2/Vandløb 2 Fælles præs. Hold C Tur Sø 3/Vandløb 3 Fælles præs. onsdag torsdag 2. dag 3. dag Vandløb 1 Vandløb 1 Fælles præs. Vandløb 2 Vandløb 2 Fælles præs. Vandløb 3 Vandløb 3 Fælles præs. fredag lørdag 4. dag 5. dag Sø 1 Sø 1 Fælles præs. Sø 2 Sø 2 Fælles præs. Sø 3 Sø 3 Fælles præs. Ankomstsaftenen: Velkomst, præsentation af lærere og program. Indføring (forelæsning ca. 1 t) i akvatisk økologi; herunder vandsystemers opståen, basale fysiske og kemiske forhold, organismegrupper, trofigrader, organismer i samspil med omgivelserne. Som afslutning køres, hvis vejret indbyder til det, en tur til Himmelbjerget. Dag 1 er afsat til fælles aktiviteter startende med en gennemgang af de udvalgte lokaliteter (forelæsning) og disses plantesamfund samt fysiske og kemiske forhold. Formiddag og eftermiddag går med en ekskursion til de 3 søer og 3 vandløbslokaliteter, som skal undersøges på kurset. Som supplement fremvises Kalgård Sø, med særlig fokus på klart vand og grundskudsplanter. Stederne præsenteres af lærerne. Der indsamles vand- og sumpplanter (til og med wadersdybde!), og disse artsbestemmes mv. efter hjemkomst. De 6 lokaliteter karakteriseres baseret på planterne. Om aftenen skal de studerende præsentere og diskutere plantesamfundene (ca. 1½ t). Dag 2 og 3 arbejder holdene på hver sin vandløbslokalitet. Dag 2 indledes med en fælles forelæsning om vandløbsøkologi, hvorefter der indsamles prøver i felten om formiddagen. Eftermiddag, aften og den efterfølgende dag behandles prøverne, og data oparbejdes. Alle data skal være behandlet og på skemaform før aftensmaden. Data fremlægges og diskuteres om aftenen. Om aftenen eventuelt ekskursion til særligt interessante lokaliteter (kilder, Gudenåen, mv.). Dag 4 og 5 arbejder holdene på hver sin sø. Dag 4 indledes med en fælles forelæsning om søers økologi, derefter feltarbejde resten af for- og eftermiddagen. Analyser i laboratoriet startes sen eftermiddag og fortsætter om aftenen samt næste formiddag. Fremlæggelse og syntese om eftermiddagen. Afslutningsvis evalueres kurset (mundtligt og skriftligt). Efter oprydning og rengøring er kurset slut. 9

10 Vegetationundersøgelser (dag 1) På kursets første, hele arbejdsdag besøger alle tre hold samtlige vandløbs- og sølokaliteter (Se Figur 2) for at få et nøjere indblik i deres placering, udformning og omgivelser. Desuden foretages et fælles stop ved den meget klarvandede Kalgaard Sø. Hvert hold skal på turen foretage indsamling af både bred- og undervandsvegetation ved en sø og en vandløbsstrækning. Formålet med vegetationsundersøgelserne er at få et mere detaljeret indblik i de forskellige typer af vegetation som knytter sig til søer og vandløb, forstå hvad der adskiller vegetationstyperne og hvorfor vi finder dem forskellige steder. Fremgangsmåde i felt og laboratorium For både søer og vandløbslokaliteterne gælder det at man kun skal indsamle planter som har fødderne i vand. Plantebestemmelse foretages delvist i felten. De forskellige arters hyppighed vurderes efter en skala fra 1 til 3, hvor 1 svarer til enkelte individer, 2 almindelig og 3 dominerende. Artsnavnene indføres i resultatskemaet (Tabel 1) på næste side. De forskellige arter henføres til grupperne: grundskudsplanter, vandskudsplanter, flydebladsplanter og rørsumpplanter og arternes hyppighed noteres. Udvalgte eksempler af alle plantearter hjembringes til laboratoriet, hvor de sorteres og artsbestemmes endeligt, hvorefter det endelige resultatskema laves. Pakkeliste til feltarbejde Waders, rive, Sigurd Olsen rive, plastposer, 4 fotobakker, 4 plastik spande med låg, manilla mærker, elastikker, blyanter, feltflora, vandplanteflora Præsentation af vegetationsundersøgelsen Om aftenen præsenterer holdene resultatet af vegetationsundersøgelsen. Dette består i at hvert hold laver en fælles gennemgang på ca. 20 minutter af deres resultater (Tabel 1). Tag udgangspunkt i nedenstående diskussionspunkter. For søen: Præsenter karakteristiske planter fra søen Er der fundet særlige rentvandsindikatorer eller næringskrævende arter? Hvordan er fordelingen mellem livsformerne? Hvad vil I ud fra makrofytsammensætningen og udbredelsen forvente mht. søens indhold af HC0 3 - og søens eutrofieringsgrad? For vandløbet: Præsenter karakteristiske planter fra vandløbet Er sammensætningen og dækningsgraden af makrofytter som forventet ud fra strækningens placering i fht. lystilgængelighed (skov/åben landskab; klart/grumset vand) og strømhastighed? Hvor vil I ud fra makrofytsammensætningen mene vandløbsstrækningen er placeret på et idealvandløb? 0

11 Tabel 1. Resultatskema for vegetationsundersøgelsen Artsnavnet skrives under vegetationstypen og artens hyppighed (0 ikke til stede, 1 svarer til enkelte individer, 2 almindelig og 3 dominerende) noteres ud for hver lokalitet. Vegetationstype og art Sølokalitet Vandløbslokalitet Grundskudsplanter Vandskudsplanter Flydebladsplanter Rørsumpplanter 1

12 Vandløbsundersøgelser (dag 2 og 3) Om tirsdagen (dag 2) udfører hvert hold en grundig fysisk, kemisk og biologisk undersøgelse af en enkelt vandløbslokalitet (Se Figur 3). 1. Vingum bro ved udløbet fra Stigsholm sø 2. Tirsvad bro - en lysåben strækning 3. Stidsmølle en skovstrækning Figur 3. Detaljeret kort over placeringen af de tre anvendte vandløbslokaliteter på Mattrup Å som er en del af Guden Å systemet (se Figur 2). 2

13 Mattrup Å Mattrup Å er en 13.5 km lang å, der har sit udspring ved udløbet at Torup Sø. Åen løber ud i Gudenåen og fordobler på dette sted vandføringen i Gudenåen. Totalt set bidrager Mattrup Å med 3 % af Gudenåens totale vandføring (ca 1 m 3 s -1 mod 30 m 3 s -1 for Gudenåen ved udløbet i Randers Fjord). Der er kun små overfladetilløb til Mattrup Å, der overvejende får vand fra dræn og grundvandsindsivning. Åen slynger sig igennem en meget smuk ådal vekslende med land- og skovbrug. Mattrup Å starter fra de kalkfattige jorde vest for israndslinjen men får tilledt grundvand fra morænen under sit løb mod øst. Ledningsevnen stiger da også jævnt nedad åen. Åen har på mange strækninger en god bestand af stallinger samt bækørreder af pæn størrelse. Hertil regnbueørreder undsluppet fra åens dambrug. Der er kun begrænset adgang for fiskeri. DMU har en målestation på Mattrup Å. Den ligger ca. 500 m fra udløbet i Gudenåen (Figur 4). Åens opland er på 80 km². Figur 4. Døgnmiddelvandføring (m³ s -1 ) i Mattrup Å år 2000 Prøvetagningerne på kurset foregår på de nedenstående 3 lokaliteter, der adskiller sig i flere henseender. Vingum Bro En lysåben lokalitet, der ligger ca 200 m fra udløbet af Stigsholm Sø og derfor indeholder en del planktonalger i vandet. Karakterdyret for Vingum er Dybvandstægen som er et rovdyr, der kræver gode iltforhold. På grund af sø-effekten varierer vandtemperaturen over året mere end normalt for et vandløb. Om sommeren falder temperaturen på nedstrøms stationer grundet tilløb af grundvand. Tirsvad Bro. Ligger ca. 3 kilometer neden for Vingum. Også denne strækning er lysåben, hvilket giver mulighed for en rig bred- og undervandsvegetation. Ligesom ved Vingum Bro finder man her ofte voksne eksemplarer af Pragtvandnymfe, der patruljerer langs åens breder. Stidmølle. Vandløbet passerer Mattrup Gård gennem mark- og skovområder. Ved Stidsmølle er der ligeledes overvokset med træer, og lysforholdene tillader kun en sparsom bred- og undervandsvegetation. Vandet løber raskt pga. fald i terrænet. Tidligere fandtes en opstemning anlagt i forbindelse med en gammel vandmølle, men denne er nu nedlagt. 3

14 Fremgangsmåde i felten - vandløb Tirsdag formiddag tager vi i felten hvor hvert hold medbringer følgende udstyr: Pakkeliste til feltarbejde 2-3 tommestokke, målebånd, 12 stokke, 1 mukkert, 1 snor med knuder eller mærker for hver 25 cm til linietaksering, 1 YSI-multisonde til temperatur, ilt, ledningsevne, 4 stk 5 L dunke, 25 spande med låg (tjek at de passer!), 3 syltetøjsglas, ca. 1 kg salt og ½ l piskefløde (eller 2 l sødmælk), 5 l spand til saltblanding, 4 kajakrør (2 store + 2 små), 6 Erlenmeyer-kolber (klorofyl i sediment), 6 porcelænsdigler (sediment POM), 2 plastvials, 1 sigteketsjer, 2 hvide bakker, 2 børster, plastikposer, elastikker, manillamærker og blyanter, 1 stort makrofytkajakrør, waders/skridtstøvler, opvaskebalje, håndnet til stenprøver. Ved vandløbsstrækningen udfører man følgende: Husk ved vandløbsfeltarbejde begynder man altid nedstrøms (= 0 meter mærket)! 1. Saltet til strømhastighedsmåling opløses i spand med 5 L vand. (Målingen udføres til sidst - pkt. 9) 2. Afmærk 50 m prøvestrækning og marker 6 transekter ligeligt fordelt på strækningen 3. Målinger på uforstyrret strækning (prøver tages først nedstrøms og så opstrøms) a. Vandprøver (2 stk. 5 L dunke hhv. nedstrøms og opstrøms) b. Med multisonden måles temperatur, ledningsevne (temperaturkorrigeret), iltindhold (mg L -1 ) og iltmætningsprocent (%) 4. Linietakseringer Ved alle transekterne over vandløbet måles for hver 25 cm vanddybde og angives substratsammensætning inddelt i: a. Makrofyt (med artsangivelse) b. Mudder c. Sand d. Sten/grus 5. Makroinvertebrat prøver a. Makrofyt (3 stk. plexiglaskajak) b. Mudder (5 stk. plexiglaskajak) c. Sand (5 stk. plexiglaskajak) d. Sten/grus (3 x 3 sten på størrelse med en knyttet næve vaskes og børstes. Stenens længde og bredde måles og noteres) 6. Makrofyt prøver a. Makrofyt (2 stk. store rør) 7. Alger (biomasse) a. Vandfase (anvend vandprøve fra pkt. 3a) b. Mudder (3 stk. minikajakprøve i Erlenmeyer kolber) c. Sand (3 stk. minikajakprøve i Erlenmeyer kolber) d. Sten/grus (3 syltetøjsglas hver med 5 småsten) 8. Total kulstof (POM) a. Vandfase (anvend vandprøve fra pkt. 3a) b. Mudder (3 stk. minikajakprøve i porcelænsdigler) c. Sand (3 stk. minikajakprøve i porcelænsdigler) 9. Strømhastighed og vandføring a. Mælkemetode b. Saltmetode c. Peter Plys pind 4

15 Kommentarer til feltarbejdet: Udtagning af vandprøver For at undgå at ophvirvlet materiale fra den øvre strækning (opstrøms) påvirker prøvetagningen, skal de første der træder ud i vandløbet indsamle vand. Vandprøverne tages direkte med dunkene ved starten af den valgte strækning. Når prøverne tages, skal dunkens studs dels vende væk fra strømretningen for at undgå stuvning, dels være helt under vandoverfladen for ikke at medtage det materiale, som flyder på overfladen. Linietaksering Først udvælges en strækning af given længde (typisk 50 meter lang), som man ønsker at karakterisere. Herefter lægges en række tværsnit i dette tilfælde 6 med lige store mellemrum på tværs af vandløbet over strækningen. Start nedstrøms (50 m). For hvert tværsnit måles den samlede bredde og vandløbets dybde for hver 25 cm på tværs af vandløbet. Helst skal hele vandløbets bredde medregnes dvs. inkl. kantvegetationen, men hvis denne er meget omfattende fortages en vurdering af hvor meget der skal medtages. I de 6 tværsnit på tværs af vandløbet vurderes vandløbsbundens substrat for hver 25 cm. I praksis sker det ved at dele en snor op i 25 cm stykker og karakterisere bunden under hvert 25 cm stykke efter de 4 angive substrattyper (makrofyt, mudder, sand, sten/grus). Bunddyrsprøver Formålet med makroinvertebrat (bundfauna) undersøgelsen i vandløbet er at bestemme artssammensætningen og mængden af dyr på 1 m 2 vandløbsbund. Derfor udtages prøver med et kendt areal fra alle væsentlige substrater jfr. Linietakseringen. Da dyrene ofte forekommer uregelmæssigt fordelt, må der tages et vist antal prøver for at opnå en rimelig sikkerhed i analyserne. For hvert af de bløde substrater (sand, mudder og vegetation) tages prøverne med et Kajak-rør. Røret presses ca. 10 cm ned i sedimentet og lukkes foroven med en gummiprop, før det trækkes op af sedimentet. Prøverne tages tilfældigt fordelt over hele vandløbsstrækningen. Prøverne overføres til hver sin mærkede plastspand, og låget sættes på. Faunaen på sten/grus indsamles ved at udvælge 3 knytnæve store sten for hver af de 3 prøver. Før stenen løftes fra vandløbsbunden placeres en sigte nedstrøms stenen for at fange de organismer, der taber fodfæstet under prøvetagningen. Dyr og detritus børstes forsigtigt af stenene og overføres til plastspande. Stenenes længde og bredde måles med en tommestok for at kunne beregne deres areal. Derefter lægges stenene tilbage i vandløbet. Husk at det opmålte areal følger spanden! Makrofytbiomasse Et plastrør med skarp kant og en kendt diameter stikkes ned i sedimentet for at skære rødderne på planterne over. Derefter graves vegetationen i røret op med hænderne. Et net eller en sigte holdes lige nedstrøms prøvetagningsstedet for at fange plantemateriale, der rives løs. Der tages 2 prøver i de mest dominerende vegetationstyper på strækningen. Husk at måle rørets diameter. Algebiomasse på sediment og sten Prøverne udtages med en overskåret plastsprøjte (en mini-kajak) med kendt areal fordelt med henholdsvis 3 prøver fra mudderbund og 3 prøver fra sandbund. Sedimentsøjlen skubbes op over rørets kant nedefra, så den øverste cm af sedimentet kan overføres til mærkede glaskolber. Derudover indsamles 3 stenprøver, hver med 5 småsten (20-krone størrelse). Stenene overføres til syltetøjsglas med låg. POM-prøver i sedimentet Prøverne tages som for algebiomasse på sedimentet, blot overføres indholdet fra mini-kajak rørene til porcelænsdigler. Strømhastighed og vandføring Mens vandføringen ændrer sig meget lidt over korte strækninger, med mindre der er tilløb, kan strømhastigheden variere kraftigt over tid og i forskellige punkter i vandløbstværsnittet. 5

16 På kurset bestemmes vandets middelstrømhastighed (U mean ), den maksimale strømhastighed (U max ), vandets gennemsnitlige opholdstid (T ophold ) og vandføringen (Q) på den udvalgte vandløbsstrækning. Mælkemetode: I første omgang kan man få et visuelt indtryk af vandets passage over en strækning ved at hælde en fortyndet mælkeblanding (2 l sødmælk eller ½ l piskefløde fortyndet med vand til en ca 5 l blanding) ud over vandløbets bredde ved et sted langs den udvalgte vandløbsstrækning. Man kan så let se, hvordan vandet løber hurtigt langs strømrenderne og langsomt langs bunden, bag sving og inde i grødeøerne. Saltmetode: For at få bestemt U mean, U max og T ophold, har vi valgt en metode, hvor man tilsætter en saltopløsning til vandet. Vandføringen bestemmes efterfølgende udfra U mean og de opmålte tværsnitsarealer (Beskrives senere). Ved saltmetoden kan saltets passage ned over strækningen bestemmes ved at måle ændringer i ledningsevne over tid. En passende mængde kogsalt (1 kg i vores vandløb) opløses i en spand med 5 liter vand. Til tiden T 0 (registreres på et stopur) fordeles opløsningen ud tværs over vandløbet ved starten af strækningen (0 m mærket), mens man ved strækningens slutning (50 m mærket) følger ændringer i ledningsevnen med korte tidsintervaller. Så snart ledningsevnen begynder at stige (T min ), foretages målingerne mere tætliggende med 3 til 5 sekunders intervaller, og samhørende værdier af ledningsevne og tid noteres. Når ledningsevnen har toppet og igen begynder at nærme sig startværdierne, kan frekvensen nedsættes, og registreringen stoppes, når startniveauet er nået (ved T slut ) eller næsten nået. Peter Plys metode: Fyld en plastvials 2/3 med vand. Placer en person ved hhv. start (0 m) og slut (50 m) af målestrækningen. Kast plastvials en vandet ca. 1 m før 0-linien og råb start til tidtageren ved slut-linien. Vedkommende tager tid på stopur når plastvials passerer og opsamler vialen med en ketcher. Gentag øvelsen et passende antal gange. Gennemsnitstiden for distancen udregnes og ganges med 0,6 for at kompensere for at plastvial flyder i overfladen, som strømmer hurtigere end vandmasser hvor der er friktion mod bund, sten, planter mv. Et samlet overblik af prøvetagningen i vandløbet inkl. de anvendte metoder, antal prøver og forventede resultater ses i tabel 2. Tabel 2. Oversigt over måleparametre, felt- og laboratoriemetoder, antal prøver samt resultater forbindelse med undersøgelse af vandløbslokaliteterne. Os = opstrøms (50 m mærket), Ns = nedstrøms (0 m mærket). Parameter Feltmetode Antal Laboratorie metode Resultatbehandling Strømhastighed Saltmetode 1 Ingen U mean, U max, T ophold, T spred Mælkemetode 1 Ingen beregnes Vandføring Ingen 1 Ingen Q beregnes Temp, ilt, Multisonde 2 Os Ingen Indføring i skema ledningsevne 2 Ns ph vandprøver 2 ph meter Indføring i skema Substrattyper Linietaksering 6 Ingen Profil og substrat-fordeling beregnes Fytoplankton biomasse i vand Vandprøver 2 Filtration, 2 t ekstraktion, spektrof. Beregning af biomasse som klorofyl og kulstof Fytoplankton biomasse på sand, Minikajakrør til mudder og sand, 3 mudder 3 sand 6 t ekstraktion, spektrof. Beregning af biomasse som klorofyl og kulstof mudder og sten Syltetøjsglas til sten 2 syltetøjs glas med 5 sten i hver POM i vand Vandprøver 2 Filtration, tørring, brænding og vejning TV og AFTV beregnes Kulstof beregnes POM bund Bunddyr Makrofyt biomasse Mudder og sandprøver taget med minikajakrør Sten/grus Makrofyt Mudder Sand Rørprøver i vegetation 3 mudder 3 sand 3x3 sten 3 x st. kajak 5 x st. kajak 5 x st. kajak 2 stk. grå PVC kajak tørring, brænding og vejning Sortering, identifikation, tælling og henførsel til fødefunktionelle og respiratoriske grupper Identifikation tørring og vejning TV og AFTV beregnes Kulstof beregnes Antal, frekvenser, fødefunktionelle og respiratoriske grupper Biomasse i kulstof beregnes 6

17 Fremgangsmåde i laboratoriet - vandløb ph i vandprøverne a) ph måles i de hjembragte vandprøver, i laboratoriet med en ph-glaselektrode. Det er vigtigt, at vandets temperatur svarer til rumtemperatur inden ph måles. b) ph-meteret kalibreres med standardbuffere ved rumtemperatur inden måling af vandprøverne. ph-glaselektroden tillader passage af brintioner gennem glasset og måler direkte brintionaktiviteten, der internt i ph-meteret omregnes til ph. Glaselektroden må ikke stødes, da den let går i stykker. Udstyr: ph-meter Algebiomasse i vandfasen a. Et passende, afmålt vandvolumen (ca. 0,25-1 liter) filtreres gennem et 47 mm GF/C filter(nominiel porestørrelse ~1,2 µm). Dunkene rystes godt inden afmåling. Efter filtrering bør filteret have en grøn eller brun farve. Der foretages dobbeltbestemmelse på hver prøve. b. Filtret suges tørt og placeres i 5 ml 96 % ethanol i et kort reagensglas. Der ekstraheres i mindst 6 timer i mørke ved stuetemperatur (i nødstilfælde kan tiden forkortes). c. Filtret tages op med en pincet og vrides mod indersiden af reagensglassets hals, skylles med lidt ethanol (ca. 2 ml), vrides og skylles igen. d. Prøven filtreres igennem et 25 mm GF/C filter direkte ned i en 10 ml målekolbe. Parallelprøver filtreres igennem samme filter. Der justeres til 10 ml med ethanol. e. Absorptionen måles i en 1 cm flowkuvette ved 750 og 665 nm. Fotometeret nulstilles med ethanol. Absorptionen ved 665 nm bør ikke overstige 0,7 cm -1. Udstyr: Spektrofotometer, 96% ethanol, vakuumpumpe, filtreringsudstyr, reagensglas, 47 og 25 mm Whatman GF/C filtre. Algebiomasse i sedimentet og på sten a. Henholdsvis glaskolber (sedimentprøver) og syltetøjsglas (stenprøver) tilsættes en passende mængde (ca. 25 ml i glaskolberne og til stenene dækkes i syltetøjsglasset) 96 % ethanol, og prøverne ekstraherer i 6 timer i mørke ved stuetemperatur. Prøverne rystes med passende mellemrum. For stenprøverne måles stenene med en skydelære (længde x bredde) til bestemmelse af prøvetagningsarealet. b. Efter henstand filtreres prøverne igennem et 47 mm GF/C filter direkte ned i et 50 ml måleglas. Prøverne tilsættes 10 ml ethanol og rystes for at udvaske den sidste mængde klorofyl. Der justeres til sidst til 50 ml med ethanol. c. Absorptionen måles i en 1 cm flowkuvette ved 750 og 665 nm. Fotometeret nulstilles med ethanol. Absorptionen ved 665 nm bør ikke overstige 0,7 cm -1. Hvis absorptionen er for høj udtages en delmængde som fortyndes og måles igen. Udstyr: Spektrofotometer, 96% ethanol, vakuumpumpe, filtreringsudstyr, reagensglas, 47 0g 25 mm Whatman GF/C filtre, skydelære. POM i vandfasen a. Et GF/C filter mærkes og monteres på filtreringsudstyret. b. En passende, afmålt prøvemængde (0,2-1 liter) filtreres gennem filteret. Husk at ryste dunken godt inden afmålingen, idet partiklerne hurtigt bundfældes. Der foretages dobbeltbestemmelse for hver dybde. c. Filtret tørres i varmeovn ved 105 o C (ca. 1 time), afkøles i exsiccator og vejes (tørstof + filter). d. Filtret glødes i muffelovn ved 550 o C (ca. 1 time), afkøles i exsiccator og vejes igen (aske + filter). Udstyr: vakuumpumpe, filtreringsudstyr, 47 mm Whatman GF/C filtre, tørreovn, muffelovn, vægt 7

18 POM i sedimentet a. Diglerne med indhold tørres ved 105 o C (ca. 4 timer), afkøles i exsiccator og vejes (tørstof + digel). b. Diglerne glødes i muffelovn ved 550 o C (ca. 2 timer), afkøles i exsiccator og vejes igen (aske + digel). Udstyr: digler, tørreovn, muffelovn, vægt Makrofytbiomasse a. Efter hjemkomst skylles prøverne for de sidste rester af sediment. Dødt materiale, sten, samt de underjordiske dele af planterne sorteres fra, og prøverne overføres til forvejede foliebakker af passende størrelse. Bakkerne mærkes så de enkelt prøver kan adskilles. b. Prøverne tørres i varmeovn ved 105 o C (ca. 12 timer), afkøles i exsiccator og vejes (tørstof + folie). Udstyr: Foliebakker, tørreovn, vægt Bunddyr a) Fordel spandene efter substrattype ved hjemkomst. Indholdet af hver enkelt spand sigtes gennem en 500 µm sigte placeret i en stor balje med vand (ikke direkte i vasken, der risikerer at blive tilstoppet). De tilbageholdte dyr, småsten og plantedele føres tilbage til spanden, hvorfra delmængder overføres til en hvid bakke, hvori sorteringen kan foregå. Delprøven bør som tommelfingerregel ikke være større, end man stadig tydeligt kan se den hvide bakkebund igennem prøven. Efter udsortering hældes sand og mudder ud opsamlingsbaljen ikke i vasken. b) Dyrene grovsorteres først i hovedgrupper, som ligner hinanden (snegle, muslinger, orme, larver med hoved, vårfluelarver etc.). Brug pincet og plastpipette og saml dyrene i petriskåle med vand (nok til at de ikke tørrer ud), så de er nemme at identificere og tælle. Læg låg på petriskåle med dyr som har tendens til at kravle ud, f.eks. igler. c) Dyrene identificeres ved hjælp af den røde invertebratnøgle (Dall & Lindegaard), som findes på laboratoriet. Nøglen er bygget op med en hovedindgangsnøgle som nemt fører til de øvrige grupper. Bemærk at dyrene ikke alene kan bestemmes efter tegningerne. Identifikationen skal godkendes af læreren, inden dyrene tælles og indskrives i et skema. De oftest fundne arter/slægter er fortrykt i Tabel 3, hvor deres ernærings- og respirationstype også er angivet. d) Bunddyrene identificeres til forskellige taxonomiske niveauer. Nogle helt til art, andre kun til familie eller måske underorden, afhængig af nøglens omfang. Den udleverede liste angiver det forventede niveau. Eksempelvis kan sneglen Bithynia tentaculata bestemmes helt til art, mens visse vårfluer kun bestemmes til familie (f.eks. Limnephilidae). Nedenfor er det taxonomiske hierarki for dansemyggen Chironomus plumosus angivet som eksempel: Arthropoda (række, leddyr) Insecta (klasse, insekter) Diptera (orden, tovinger) Nematocera (underorden, myg) Chironomidae (familie, dansemyg) Chironominae (underfamilie) Chironomini (tribe, stamme) Chironomus spp. (flere ubestemte arter i slægten Chironomus) Chironomus sp. (en ubestemt art i slægten Chironomus) Chironomus plumosus (arten plumosus i slægten Chironomus) Udstyr: 500 µm sigte, fotobakker, pincetter, pipetter, stereolup, sprit, vand, invertebratnøgle 8

19 Tabel 3. Tidligere fundne makroinvertebrater, deres fødefunktionelle gruppe, fødeoptagelsesmetode og respirationstype. Orden Taxon Fødefunktionel gruppe Metode Respirationstype Hydrozoa (polypdyr) Hydra sp. Prædator Rovdyr Hud Turbellaria (fimreorme) Bdellocephala punctata Prædator Rovdyr/ådselæder Hud Dendrocoelum lacteum Prædator Rovdyr/ådselæder Hud Dugesia spp. Prædator Rovdyr/ådselæder Hud Planaria sp. Prædator Rovdyr/ådselæder Hud Polycelis spp. Prædator Rovdyr/ådselæder Hud Nematoda (rundorme) Nematoda Prædator Parasit Hud Nematomorpha (hårorme) Nematomorpha Prædator Parasit Hud Gastropoda (snegle) Ancylus fluviatilis Herbivor Skraber Hud/gælle Anisus spp. Herbivor Skraber Hud/lunge Bithynia leachi Herbivor Skraber/ (sedimentæder) Hud/gælle Bithynia tentaculata Herbivor Skraber/ (sedimentæder) Hud/gælle Gyraulus spp. Herbivor Skraber/ (sedimentæder) Hud/lunge Lymnea spp. Herbivor Skraber/ (sedimentæder) Hud/lunge Physa fontinalis Herbivor Skraber Hud/lunge Planorbis spp. Herbivor Skraber/ (sedimentæder) Hud/lunge Potamopyrgus antipodarum Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Theodoxus fluviatilis Herbivor Skraber Hud/gælle Valvata (cristata/macrostoma) Herbivor Skraber Hud/gælle Valvata (piscinalis/pulchella) Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Viviparus sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Lamellibranchia (muslinger) Pisidium spp. Filtrator Aktiv filtrator Gælle Sphaerium spp. Filtrator Aktiv filtrator Gælle Hirudinea (igler) Erpobdella spp. Prædator Rovdyr Hud Glossiphonia spp. Prædator Rovdyr Hud Helobdella stagnalis Prædator Rovdyr Hud Hemiclepsis marginata Prædator Parasit Hud Piscicola geometra Prædator Parasit Hud Theromyzon tessulatum Prædator Parasit Hud Oligochaeta (børsteorme) Eiseniella tetraedra Detritivor Sedimentæder Hud Enchytraeidae Detritivor Sedimentæder Hud Lumbriculidae Detritivor Sedimentæder Hud Naididae Detritivor Sedimentæder Hud Stylaria lacustris Detritivor Sedimentæder Hud Tubificidae Detritivor Sedimentæder Hud Arachnidae (spindlere) Hydracarina Prædator Rovdyr Hud Malacostraca (storkrebs) Asellus aquaticus Detritivor Ituriver/sedimentæder Gælle Gammarus spp. Detritivor Ituriver/sedimentæder Gælle Ephemeoptera (døgnfluer) Baetis spp. Herbivor Skraber Hud/gælle Caenis spp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Centroptilum sp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Cloeon sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Ephemera sp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Ephemerella sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Heptagenia sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Leptophlebia spp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Paraleptophlebia sp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Procloeon spp. Detritivor Sedimentæder Hud/gælle Odonata (guldsmede/vandnymfer) Anisoptera (guldsmede) Prædator Rovdyr Hud/gælle Zygoptera (vandnymfer) Prædator Rovdyr Hud/gælle Plecoptera (slørvinger) Amphinemura sp. Detritivor Sedimentæder/ituriver (græsser) Hud/gælle Isoperla sp. Prædator Rovdyr/ituriver Hud Leuctra sp. Detritivor Ituriver/sedimentæder Hud Nemoura sp. Detritivor Ituriver/sedimentæder Hud/gælle Nemurella sp. Detritivor Sedimentæder/ituriver (græsser) Hud Perlodes sp. Prædator Rovdyr Hud Protonemura sp. Detritivor Ituriver/sedimentæder (græsser) Hud/gælle Taeniopteryx sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Heteroptera (tæger) Aphelocheirus montandoni Prædator Rovdyr Plastron Corixa sp. Detritivor Sedimentæder Fysisk gælle Gerris sp. Prædator Rovdyr Åbne spirakler Micronecta sp. Detritivor Sedimentæder Fysisk gælle Nepa cinerea Prædator Rovdyr Ånderør Notonecta sp. Prædator Rovdyr Fysisk gælle Velia sp. Prædator Rovdyr Åbne spirakler Megaloptera (netvinger) Sialis sp. Prædator Rovdyr Hud/gælle Coleoptera (biller) Dytiscidae Prædator Rovdyr Fysisk gælle Elmis aena Herbivor Skraber/ituriver Plastron Elodes sp. Detritivor Sedimentæder Plastron Gyrinus sp. Prædator Rovdyr Hud Haliplidae - imago Prædator Rovdyr/ (skraber) Fysisk gælle Haliplidae - larver Herbivor Skraber Hud Hydraena sp. Herbivor Rovdyr Fysisk gælle Hydrophilidae - imago Herbivor Skraber/ituriver Fysisk gælle Hydrophilidae - larver Prædator Rovdyr Hud Limnius sp. Herbivor Skraber/ituriver Plastron Oulimnius sp. Herbivor Skraber/ituriver Plastron Riolus sp. Herbivor Skraber/ituriver Plastron Trichoptera (vårfluer) Agapetus sp. Herbivor Skraber Hud Baraeodes minutus Herbivor Ituriver/ (skraber) Hud/gælle Brachycentrus sp. Filtrator Netspindende Hud/gælle Cyrnus sp. Filtrator Netspindende Hud Holocentropus sp. Filtrator Netspindende Hud Hydropsyche spp. Filtrator Netspindende Hud/gælle Hydroptilidae Herbivor Piercer Hud/gælle Leptoceridae Detritivor Ituriver/ (skraber) Hud/gælle Limnephilidae Detritivor Ituriver/ (skraber) Hud/gælle Neureclepsis sp. Filtrator Netspindende Hud Odotocerum albicorne Detritivor Ituriver/ (skraber) Hud/gælle Philopotamus sp. Filtrator Netspindende Hud Plectrocnemia sp. Filtrator Netspindende Hud Polycentropus sp. Filtrator Netspindende Hud Rhyacophila sp. Prædator Rovdyr Hud/gælle Sericostoma personatum Detritivor Ituriver Hud/gælle Silo sp. Herbivor Skraber Hud/gælle Diptera (tovinger; myg og fluer) Atherix sp. Prædator Rovdyr Hud Chironomini Detritivor Sedimentæder Hud Dicranota sp. Prædator Rovdyr Hud Dixidae Filtrator Filtrator Hud Empididae Prædator Rovdyr Hud Heleinae Prædator Rovdyr Hud Hexatominae Rovdyr Rovdyr Hud Limonidae Detritivor Sedimentæder Hud Orthocladiinae Herbivor Skraber Hud Pericoma sp. Detritivor Sedimentæder Åbne spirakler Prodiamesa sp. Detritivor Sedimentæder Hud Psychoda sp. Detritivor Sedimentæder Hud Ptychoptera sp. Detritivor Sedimentæder Hud Simulium spp. Filtrator Passiv filtrator Hud Tabanidae Prædator Rovdyr Hud Tanypodinae Prædator Rovdyr Hud Tanytarsini Detritivor Sedimentæder Hud Tipulidae Detritivor Sedimentæder Hud/gælle 9

20 Resultatbehandling - vandløb Overfør resultaterne til samleskema Tabel 5. Linietaksering For hver af de 6 linietakseringer anvendes dybde- og breddemålingerne til, at optegne 6 tværsnit, med angivelse af substrattyper. Ud fra dybdemålingerne beregnes en middeldybde samt en standardafvigelse af dybden for de målte tal, der er et udtryk for hvor variabel dybden er. Produktet af bredde og middeldybde giver et tværsnitsareal. På baggrund af 3 målte tværsnit kan man beregne en middelværdi for bredde (m), dybde (m) og tværsnitsareal (A mean, m 2 ) for hele strækningen. Den samlede variation af bredden og dybden over den 50 m vandløbsstrækning, beregnes som CV-værdier (Coefficient of Variance = (standardafvigelsen/ middelværdi) x 100. Hvordan kan disse hurtige og enkle målinger så benyttes til at karakterisere en vandløbsstrækning? Jo, hvis vandløbet er reguleret, kanaliseret og kasseagtigt i tværsnittet, så vil CV for middeldybden i de enkelte tværsnit og for middeldybden over hele strækningen for de 6 tværsnit være meget lavere end hvis vandløbet har et naturligt forløb. Et reguleret vandløb vil også variere mindre end et naturligt vandløb, hvad angår middelbredde og middeltværsnitsareal for de 6 målte tværsnit og CV-værdierne vil derfor være små i det regulerede og større i det naturlige vandløb. Store variationer i bredde, dybde og tværsnitsareal vil medvirke til store variationer i strømhastighed og bundsubstrat i det naturlige vandløb i forhold til det regulerede, hvilket vil fremme artsrige plante- og dyresamfund på strækningen. På baggrund af samtlige stikninger i de 6 tværsnit, beregnes den procentvise fordeling af de 4 substrater for hele strækningen. Eksempel: %makrofyt = antal stik med makrofytter / totale antal stik på de 6 linietransekter. Den procentvise fordeling af de fire substrattyper giver tilsammen opdelingen af hvad der kaldes Standard kvadratmeteren. Eksempel: 50%makrofyt + 25%sand + 10%mudder + 15%sten+grus = 100% ~ 1 standard m 2. Det er også muligt at slå fast, om substrattypen varierer meget fra transekt til transekt og om det har sammenhæng med om vi bevæger os fra lavvandede stryg med grov bund til dybe høller med mudder. Det er endelig muligt at slå fast, om de forskellige substrattyper har en karakteristisk fordeling på tværs af vandløbet. For eksempel mudder tæt ved bredden, hvor strømhastigheden ofte er lav, og grovere substrat midt i vandløbet, hvor strømmen er stærkere. Strømhastighed og vandføring Målingerne fra saltmetoden plottes som vist i Figur 5. Den maksimale strømhastighed (U maks ; m s -1 ) kan beregnes ud fra vandløbsstrækningens længde (L = måledistancen i m) og T min (s) som U max = L/T min. Middelstrømhastigheden (U mean ; m s -1 ) kan tilsvarende beregnes som U mean = L/T median, hvor T median svarer til den tid, hvor halvdelen af den tilsatte saltmængde (svarer til halvdelen af arealet af kurvetoppen fra T min til T slut på Figur 5) har passeret strækningen. T median (s) svarer til vandets gennemsnitlige eller teoretiske opholdstid (T ophold ) på strækningen. Vandføringen (Q, m 3 s -1 ) beregnes som produktet af middelstrømhastigheden (U mean, m s -1 ) og middeltværsnitsarealet (A mean, m 2 ). Kender man både vandføringen og koncentrationen af et stof (C, g m -3 ) kan vi tillige beregne stoftransporten (T, g s -1 ), som er produktet af vandføringen (Q, m 3 s -1 ) og stofkoncentrationen (C, g m -3 ). Ud fra salttoppens forløb er det også muligt at give et groft mål for dispersionen (~spredningen) i vandløbet. Hvis vandløbet er kanalagtigt og uden planter passerer vandet (og dermed salttoppen) over strækningen som en ret smal, samlet top. Det dækker over, at der er få lommer i vandløbet (bagvand og grøde) med meget lav strømhastighed. Den relative spredning i transporttiden: T spred = (T slut -T min )/T med bliver derfor ret lille. Omvendt bliver T spred meget stor, hvis vandløbet er snoet, har bagvand og strømrender, der snor sig mellem tætte grødeøer. 0

21 Figur 5. Tidslig udvikling i ledningsevnen efter tilsætning af en saltopløsning ved starten af en udvalgt vandløbsstrækning. Målingen er foretaget ved udgangen af strækningen. Makrofytbiomasse Planternes biomasse bestemmes som tørvægten. Biomassen omregnes til g C areal -1 under antagelse af, at C udgør 45 % af tørvægten. Derefter vægtes biomassebidraget til standardkvadratmeteren efter, hvor stor en del af vandløbsbunden, der er dækket af makrofyter. Algebestemmelse Skriv en liste og vurder om der er tale om alger knyttet til vandløbsbunden, eller en opstrømsliggende sø. Fytoplankton biomasse i vand og på sedimentet Fytoplankton biomassen bestemmes udfra klorofyl a koncentrationen. I vandfasen anvendes følgende formel: Klorofyl -1 ( μ g ) a vandfase l = Abs( ) E 0,0834 F vol vol hvor Abs 665 og Abs 750 er prøvens absorption (cm -1 ) ved 665 nm og 750 nm E vol er volumen af ekstraktionsmidlet (ml) F vol er den filtrerede volumen (l) 0,0834 er klorofyls specifikke absorptionskoefficient (ml µg -1 cm -1 ) 1

22 Klorofyl a koncentrationen kan nu konverteres til kulstof (g C m -3 ) ved at gange med et erfaringstal på 50 for forholdet mellem kulstof og klorofyl a (kun vandfasen!) og dividere med 1000 for at ændre µg C l -1 til g C m -3. Den samlede klorofyl a mængde, der findes over en kvadratmeter bund, kan nu beregnes ved at multiplicere med gennemsnitsdybden i meter. På sedimentet anvendes følgende formel: -2 Abs( ) Evol 10 Klorofyl a ( μ g ) = se dim ent m 0,0834 A hvor Abs 665 og Abs 750 er prøvens absorption (cm -1 ) ved 665nm og 750nm E vol er volumen af ekstraktionsmidlet (ml) 10 4 er omsætningsfaktor fra cm 2 til m 2 A er arealet af prøverøret eller stenene (cm 2 ) 0,0834 er klorofyls specifikke absorptionskoefficient (ml µg -1 cm -1 ) Kulstof/klorofyl forholdet antages her at være 30. Stenenes areal estimeres som summen af længde x bredde for alle sten i prøven. For sedimentprøverne udregnes arealet ud fra prøverørets diameter. POM i vandfasen og i sedimentet Det organiske materiale bestemt som askefri tørstof findes ud fra formlerne: -3 tørvægt (g) - glødet vægt (g) POM vand (g tørstof m ) = 3 prøvevolumen (m ) 4 Den samlede POM mængde, der findes over en kvadratmeter bund, kan nu beregnes ved at multiplicere med gennemsnitsdybden i meter. -2 tørvægt inkl. digel (g) - glødet vægt inkl. digel (g) POM sediment (g tørstof m ) = 2 prøveareal (m ) Forholdet mellem askefri tørstof og organisk kulstof C, varierer sædvanligvis mellem 1,87 og 1,98 med en repræsentativ værdi på 1,9. POM-puljerne kan herefter udtrykkes i g kulstof ved at dividere med 1,9. For at få et retvisende udtryk for den døde del af POM (også kaldet detritus) skal det levende dvs. algebiomassen (klorofyl) trækkes fra. Bunddyr For hvert af de fire substrater (sten/grus, sand, mudder, makrofyter) opdeles bunddyrene i fødefunktionelle grupper og respiratoriske grupper jfr. Tabel 3. Listen ligger også på stedets computere som excel-regneark med plads til at føre antal fundne individer per prøve ind på de forskellige substrattyper. Antal individer per standard m 2 (anvend Tabel 4): Dette gøres for hver fødefunktionel gruppe for hver substrattype. Herefter summeres bidragene for hver fødefunktionel gruppe for de 4 substrat grupper: 1. Antal individer i en fødefunktionel gruppe per m 2 = (samlet antal dyr i alle prøverne fra en substrattype) x (10000/prøvetagningsareal i cm 2 ) NB! Husk at anvende det samlede antal dyr i en fødefunktionel gruppe for hver substrattype og at I har fra flere prøver og derfor skal anvende det samlede prøvetagningsareal 2. Antal individer i en fødefunktionel gruppe per standard m 2 = (antal individer i en fødefunktionel gruppe) x (%-vise substratfordeling på en standard m 2 ). Er en substrattype ikke repræsenteret ved linietakseringen, sættes det relative bidrag til 5% 2

23 3. Antal individer i alt per standard m 2 = sum af antal individer per standard m 2 af de 4 substrattyper Tabel 4. Skema til beregning af antal individer per standard m 2 Makrofyt % = Herbivorer Fitratorer Detrivorer Prædatorer Antal/m 2 Antal/ standard m 2 Antal/m 2 Antal/ standard m 2 Antal/m 2 Antal/ standard m 2 Antal/m 2 Antal/ standard m 2 Sten og grus % = Sand % = Mudder % = Samlet per standard m 2 Afslutningsvist divideres det samlede antal fundne individer per standardkvadratmeter (N) med antallet af taxa (S; f.eks. art eller slægt) fundet på strækningen. Herved fås et simpelt udtryk for bunddyrenes diversitet (N/S; antal individer taxa -1 standard m -2 ). 3

24 Tabel 5. Samleskema for vandløbsundersøgelsen Parameter Vingum Bro Tirsvad Bro Stids Mølle Temperatur ( o C) Ledningsevne (µs cm -1 ) ph O 2 (mg l -1 ) O 2 (mætningsprocent) Middel strømhastighed (m sec -1 ) Maks. strømhastighed (m sec -1 ) Vandføring (m 3 sec -1 ) Teoretisk opholdstid (s) T spred CV bredde (%) CV dybde (%) Vandfase klorofyl (gc m -3 ) Vandfase klorofyl (gc m -2 ) Sediment klorofyl (gc standard m -2 ) Sten klorofyl (gc standard m -2 ) Vandfase POM (gc m -3 ) [klorofyl korrigeret] Sediment POM (gc standard m -2 ) [klorofyl korr.] Vandfase klorofyl / vandfase POM Sediment klorofyl / sediment POM Makrofyter (gc standard m -2 ) Stoftransport i vandfasen (g sec -1 ) Autotrof biomasse (gc standard m -2 ) Substratfordeling (veg/sten-grus/sand/mudder) FAUNA antal taxa (S) Antal individer standard m -2 (N) Antal individer taxa -1 standard m -2 (N/S) Skrabere*) (antal standard m -2 ) Filtratorer (antal standard m -2 ) Detritivorer (antal standard m -2 ) Prædatorer (antal standard m -2 ) Dominerende fødefunktionel type (% af antal) Dominerende fødefunktionel type (% af taxa) *) ~ herbivorer 4

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Sø- og Vandløbsøkologi

Sø- og Vandløbsøkologi Kompendiet tilhører. Sommerkursus 1 Sø- og Vandløbsøkologi Program og øvelsesvejledning Hold nr, uge, 2007 Ferskvandsbiologisk Laboratorium og Afdeling for Fykologi Biologisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage

Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Smådyr i ferskvand i Jensen og Sørensens Plantage Indledning Ved at undersøge smådyrssammensætningen i søer kan man få en fornemmelse for den biologiske

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012

RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET. Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT TIL VEJDIREKTORATET Korskær Bæk - august 2012 - 2 - R A P P O R T T I L V E J D I R E K T O R A T E T Korskær Bæk - august 2012 RAPPORT UDARBEJDET FOR Vejdirektoratet Anlægsdivisionen Projekt &

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i Nørre Møllebæk og Spang Å ved Rakkeby Dambrug. Rekvirent. Rådgiver

Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i Nørre Møllebæk og Spang Å ved Rakkeby Dambrug. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Landbrug Jernbanegade 7 7900 Nykøbing Mors Jens Ejner Jørgensen Telefon 99 70 70 68 E-mail: jjo@morsoe.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Rekvirent. Rådgiver. Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon

Rekvirent. Rådgiver. Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Telefon Rekvirent Morsø Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Landbrug Jernbanegade 7 7900 Nykøbing Mors Jens Ejner Jørgensen Telefon 99 70 70 68 E-mail: jjo@morsoe.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb!

PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! PÅ MED GUMMIRØJSERNE kom ud og undersøg de danske vandløb! Af Ulla Hjøllund Linderoth En del af faget biologi handler om at komme ud i naturen og undersøge organismer og samspillet imellem dem. Vandløb

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier

Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: L03 1.0 07.09.2011 Gyldig fra: 01.01.2011 Sider: 5 Sidst

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i Lødderup Bæk ved Markmølle Dambrug i 2016

Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i Lødderup Bæk ved Markmølle Dambrug i 2016 Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) i Lødderup Bæk ved Markmølle Orbicon, april 2016 Rekvirent Morsø Kommune Natur og Miljø Team Natur og Landbrug Jernbanegade 7 7900 Nykøbing Mors Jens Ejner Jørgensen Telefon

Læs mere

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater

Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Effekt af kobber forurening på grave adfærd hos marine invertebrater Forsøgsvejledning af Annemette Palmqvist Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC) Roskilde Universitet September 2015

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vadeog vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade - og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter:

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte Peter Wiberg-Larsen 1, Nikolai Friberg 1, Esben Astrup Kristensen 1, Jes J. Rasmussen 1 & Poul Bjerregaard 2 1 Institut for Bioscience,

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb.

Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. 1 Titel: Vejledning i etablering af vade- og vandingssteder ved vandløb. Forfatter: Lars Sandberg, Biolog. Foto og tegninger: Lars Sandberg

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB

ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB ANVENDELSE AF EN FELTBASERET METODE TIL BEDØMMELSE AF BIOLOGISK VANDLØBS- KVALITET I DANSKE VANDLØB Faglig rapport fra DMU nr. 731 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] ANVENDELSE

Læs mere

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco

NOTAT. Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro /06/2016. Sweco 31.1016.04 Biologisk indhold af vandløb ved Rødekro Sweco Indhold 1 Opdrag 1 2 Baggrund 2 3 Status 2 3.1 Vandløbets fysiske forhold 5 3.2 Vandløbets faldforhold 8 3.3 Vandløbets biologi 9 3.3.1 Station

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Bestemmelse af koffein i cola

Bestemmelse af koffein i cola Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så...

Hjemmelavet ost. Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Hvis man ikke har prøvet det før, kan det måske være lidt svært at overskue at gå igang med at lave sin egen hjemmelavede ost, så... Her er lidt hjælp En skridt for skridt opskrift til en af de nemmeste

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune

Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden, Skælskør Kommune NOTAT Til: Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskeplejemidlerne Fra: Skælskør Kommune v. Hedeselskabet Miljø og Energi as Dato: 21.02.06 Emne: Ansøgning om fiskeplejemidler til Lungrenden og Øllemoserenden,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

TEKNISK RAPPORT ÅRHUS AMT

TEKNISK RAPPORT ÅRHUS AMT TEKNISK RAPPORT DECEMBER 1999 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ REGISTERBLAD Udgiver: Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret, Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg. Udgivelsesår: 1999. Titel: Miljøtilstanden i Århus Å med

Læs mere

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening

Rygsprøjten. Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering. - Klargøring og betjening Rygsprøjten - Klargøring og betjening Tjekliste Fremfinding af sprøjten Tæthedsundersøgelse Dysetjek Dyseydelsestjek Manometertjek Kalibrering Udsprøjtning Efterfyldning Vurdering Påfyldning af sprøjtemiddel

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF ØGET VANDFØRING FOR RENTVANDSKRÆVENDE MAKROINVERTEBRATERS MESOHABITATER, I EN REGULERET OG EN UREGULERET VANDLØBSSTRÆKNING

KONSEKVENSERNE AF ØGET VANDFØRING FOR RENTVANDSKRÆVENDE MAKROINVERTEBRATERS MESOHABITATER, I EN REGULERET OG EN UREGULERET VANDLØBSSTRÆKNING KONSEKVENSERNE AF ØGET VANDFØRING FOR RENTVANDSKRÆVENDE MAKROINVERTEBRATERS MESOHABITATER, I EN REGULERET OG EN UREGULERET VANDLØBSSTRÆKNING ET CASESTUDIE AF SÆBY Å, NORDJYLLAND CATHRINE BALLE CHRISTENSEN,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Ekskursion til Susåen/Ringsted å

Ekskursion til Susåen/Ringsted å Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere