Bestemmelse af koffein i cola

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af koffein i cola"

Transkript

1 Bestemmelse af koffein i cola 1,3,7-trimethylxanthine Koffein i læskedrikke Læs følgende links, hvor der blandt andet står nogle informationer om koffein og regler for hvor meget koffein, der må være i en læskedrik: Sikkerhed Brug handsker under hele eksperimentet Koffein er dødeligt i doser omkring 5-10 gram! Vi når langt fra så højt op. Dichlormethan er carcinogent og skal befinde sig i stinkskabet under hele eksperimentet eller i lukkede beholderen med prop på. Acetone skal befinde sig i stinkskabet under hele eksperimentet eller i lukkede beholderen med prop på bestemmelse af koffein i cola.doc 1

2 Ekstraktion For at adskille koffeinen fra andre stoffer i læskedrikken, benytter vi metoden ekstraktion. Dette gøres ved at udnytte koffeins forskellige opløselighed i vand og et organisk opløsningsmiddel. Princippet er at vælge et organisk opløsningsmiddel, som ikke er blandbart med vand, og hvori koffein har en høj opløselighed. Det kunne f.eks. være dichlormethan. Metoden går kort fortalt ud på, at trække så meget koffein som muligt ud af læskedrikken. Læskedrikken gøres først basisk for at nedsætte koffeins vandopløselighed, så den bliver mere opløselig i dichlormethanen. Læskedrikken hældes nu sammen med det organiske opløsningsmiddel i en skilletragt, og de to faser blandes forsigtigt. Det optimale vil være at blande de to lag grundigt ved at ryste de to opløsninger grundigt sammen, men herved opstår et stort emulgerende lag mellem de to faser, og det vil vi gerne undgå. Når de to faser er blevet adskilt efter at have stået nogle minutter, tappes den organiske fase ud af tragten (den nederste fase, da dichlormethan har en densitet på 1,23g/mL). Ved at gentage processen flere gange (og hver gang opsamle den organiske fase) øges udbyttet ml Tyndtlagskromatografi Kromatografiske metoder benyttes til at adskille og identificere de forskellige stoffer i en kompleks blanding. Her anvendes ofte kieselgel. Ca. 1 cm fra pladens underkant placeres en lille smule (en plet med en diameter på nogle få millimeter) af prøven, som man forinden har opløst i en væske. Desuden placeres en plet af en opløsning af noget rent stof på pladen. Så kan man sammenligne pletternes placering efter kromatograferingen med henblik på en identificering af stofferne i prøven. Når opløsningsmidlet er fordampet, og pletterne er tørre, kan selve kromatograferingen startes. Pladen placeres i et udviklingskar (bægerglas eller lignende), hvor der i bunden er lidt af den mobile fase, som f.eks. kan være acetone. Det er vigtigt, at acetonen ikke dækker pletterne. Et låg lægges over karret, og den mobile fase vil begynde at vandre op ad pladen. Når det når pletterne, vil de delvist blive trukket med. Hvis to stoffer vandrer ca. lige langt, har man sandsynliggjort, at det er det samme stof, men man kan ikke sige noget med sikkerhed. Vi kan se på pladen til højre, at der sandsynligvis er koffein i den analyserede prøve. ekstrakt koffein bestemmelse af koffein i cola.doc 2

3 UV-spektrum. En endnu mere præcis metode vil være at optage et UV-spektrum af det ekstraherede koffein og sammenligne med spektret af ren koffein. Herudfra kan man også bestemme hvor meget koffein, der er i læskedrikken. Man bruger et spektrofotometer, som måler hvor meget lys koffein absorberer. Molekylet ikke er farvet, men absorberer UV-lys, som vi ikke Absorbans Koffein 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, bølgelængde i nm kan se. Spektrofotometret kan tegne et spektrum, som viser hvor meget lys en opløsning af koffein absorberer ved forskellige bølgelængder. På figuren kan man se, at koffein har absorptionsmaksimum ved ca 275 nm. Hvet stof har sit eget spektrum, det er ikke så entydigt som et fingeraftryk, men det kan bruges til at sandsynliggøre, at det er det rigtige stof, man har i sit ekstrakt hvis spektret for ekstraktet ligner et spektrum af en standard, er det sikkert koffein. Ved hjælp af Lambert-Beers lov kan man ud fra en standardkurve beregne, hvor meget koffein der er i ekstraktet og dermed i læskedrikken. Serie1 Lambert-beers lov A = ε λ c l Hvor A er absorbansen, ε λ er den molare ekstinktionskoefficient (afhænger af bølgelængden, λ), c er stofmængdekoncentrationen og l er kuvettebredden. Det ses, at for fastholdt kuvettebredde og fastholdt bølgelængde er der en lineær sammenhæng mellem koncentration og absorbans. Man kan derfor omformulere Lambert-Beers lov til en simplere version: A = k c Hvor k er hældningskoefficienten for den rette linie gennem punkterne (konc, abs). Først måles absorbansen for en række standard-opløsninger med kendte koncentrationer ved den bølgelængde, hvor koffein absorbere maksimalt. Ud fra disse tal laves en standardkurve, som er en grafisk afbildning af absorbans som funktion af koncentration. Hvis punkterne viser en lineær sammenhæng er Lambert-Beers lov eftervist. Forskriften for den lineære sammenhæng udregnes. Absorbansen for en opløsning med ukendt koncentration af koffein måles og koncentrationen af koffein udregnes ud fra den fundne forskift. bestemmelse af koffein i cola.doc 3

4 Udførelse Ekstraktion Kemikalier: Dichlormethan CH 2 Cl 2 Natriumcarbonat Na 2 CO 3 ph-indikatorpapir Apparatur: Skilletragt 25 ml eller 50 ml Stativ med ring til skilletragt Reagensglas Pipette 5 ml Bægerglas 25 ml Måleglas 10 ml Målekolbe 50 ml 1. Først skal læskedrikken afbruses. Hæld ca. 10 ml læskedrik i et reagensglas. Ryst reagensglas med indhold godt indtil der ikke er mere brus i læskedrikken, brug evt. ultralydsbad. 2. Overfør læskedrikken til bægerglasset og tilsæt ½ tsk natriumcarbonat til læskedrikken. Tjek at væsken er svagt basisk (ph-indikatorpapiret vil vise grøn-blå farve), hvis ikke, tilsættes lidt mere natriumcarbonat. 3. Afmål 5,0 ml af den nu basiske læskedrik med pipetten og overfør det til skilletragten. Tilsæt forsigtigt 10 ml dichlormethan. Vend forsigtigt skilletragten frem og tilbage nogle gange, husk at lufte ud undervejs. 4. Sæt skilletragten i holderen og lad de to faser adskille. Tag proppen af og tap nederste fase ud i en 50 ml målekolbe. Undgå at få noget af vandfasen med! 5. Gentag udrystning og aftapning med endnu 2 gange 10 ml dichlormethan. Saml de organiske faser i samme 50 ml målekolbe. Fyld til sidst op til stregen med dichlormethan. Notater bestemmelse af koffein i cola.doc 4

5 TLC Kemikalier: Acetone C 3 H 6 O Ekstraktet fra før Koffein-opløsning C 8 H 10 N 4 O 2 (30 mg/l) Apparatur: Tilspidsede kapillarrør 100 ml bægerglas (høj form) med låg TLC-plade behandlet med fluorescerende stof (Kiselgel) UV-lampe 1. Tegn forsigtigt en blyantsstreg på TLC-pladen ca. 1 cm fra bunden. 2. Sug lidt af koffeinopløsningen op i et kapillærrør og afsæt en lille plet lige over stregen i den ene side på TLC pladen, se skitse i teoriafsnittet. Lad pletten tørre let og sæt så endnu en plet oveni. Gentag dette til du har afsat 5-10 portioner oveni hinanden. 3. Sug lidt af dit ekstrakt op i et andet kapillærrør og afsæt en lille plet lige over stregen i den anden side på TLC pladen, se skitse i teoriafsnittet. Lad pletten tørre let og sæt så endnu en plet oveni. Gentag dette til du har afsat 5-10 portioner oveni hinanden. 4. Kig på pladen under UV-lampen for at se, at der er to fine tydelige pletter. 5. Hæld ca ½ cm acetone i bægerglasset og sæt din TLC-plade ned i væsken. 6. Lad pladen stå indtil væsken er løbet næsten helt op, tag pladen op og lad den tørre. 7. Når pladen er tør kigger du på den under UV-lampen. Er der grund til at tro, at der er koffein i dit ekstrakt og dermed din læskedrik? Notater bestemmelse af koffein i cola.doc 5

6 UV-spektrum af ekstraktet. Kemikalier: Dichlormethan Ekstraktet fra før Koffein-opløsning C 8 H 10 N 4 O 2 (30 mg/l) Apparatur: Spektrofotometer Kuvetter af quarts Målepipette 10 ml, 5 stk Målekolber 10 ml, 5 stk Målekolbe 1 L 1. Først skal spektrofotometret nulstilles på det rene opløsningsmiddel, nemlig dichlormethan. Hæld dichlormethan i kuvetten og kør en basislinie fra 225 nm til 350 nm 2. Kør nu et spektrum på den rene koffeinopløsning (30 mg/l). Få spektrofotometret til at markere toppunkterne og overfør spektret til computeren eller udskriv spektret. 3. Kør nu et spektrum på dit ekstrakt. Få spektrofotometret til at markere toppunkterne og overfør spektret til computeren eller udskriv spektret. Er der grund til at tro dit ekstrakt (og dermed din læskedrik) indeholder koffein? 4. Lav en fortyndingsrække ud fra koffeinstandard-opløsningen. Udtag de i tabellen viste volumener af standard-opløsningen, overfør til 10 ml målekolbe og fyld op med dichlormethan. Mål absorbansen for alle fortyndinger ved den bølgelængde som koffein absorberer mest ved. Mål også absorbansen for koffein-ekstraktet, hvis du ikke fik noteret værdien under punkt 3). ml standard Koncentration i mg/l Absorbans Ekstrakt læskedrik 5. Afbild den målte absorbans som funktion af koncentrationen af koffein (mg/l). Opfylder sammenhængen Lambert-Beers lov? Find den matematiske forskrift og beregn her ud fra indholdet af koffein i mg/l i ekstraktet. 6. Omregn ud fra fortyndingsfaktoren (5 ml læskedrik svarer til 50 ml ekstrakt) indholdet af koffein i mg/l i læskedrikken. 7. Hvordan stemmer det bestemte indhold overens med grænseværdierne for hvor meget en læskedrik må indeholde? Notater bestemmelse af koffein i cola.doc 6

7 Note til ekstraktionen Ved ekstraktionen vil koffeinmolekylerne flytte sig fra vandfasen (colaen) til dichlormethanfasen, idet opløseligheden af koffein er større i dichlormethan end i vand. Der vil indstille sig følgende ligevægt: koffein(aq ) koffein(dichlormethan) Fordelingskonstanten for denne ligevægt er : K f = c(koffein(dichlormethan)) c(koffein(aq)) Kender man koncentrationen af koffein i hhv dichlormethan og vand kan K f beregnes. Men man kan også beregne K f ud fra opløseligheden af koffein i de to opløsningsmidler. Ifølge ref.1 er opløseligheden af koffein i vand 22 mg/ml ved 25 C og i dichlormethan 140 mg/ml. Indsættes disse to tal beregnes K f til 6,4. Vi kan ud fra K f beregne hvor mange procent af koffeinen fra colaen, der vil være tilbage i vandfasen efter de 3 ekstraktioner. Ved første ekstraktion er beregningen følgende: Den oprindelige stofmængde af koffein i de 5 ml cola kaldes n(cola). Efter ekstraktionen vil en del af koffeinen befinde sig i de 10 ml dichlormethan, denne stofmængde kaldes n(ch 2 Cl 2 ). I vandfasen vil der være n(cola)-n(dichlormethan) til rest. Indsætter vi dette i K f fås : n(dichlormethan)/ 10mL K f = = 6, 4 (n(cola) n(dichlormethan))/ 5mL Kalder vi den resterende stofmænde af koffein i vandfasen n(cola)-n(dichlormethan) for n(rest), kan stofmængden af koffein i dichlormethanfasen skrives som n(cola)-n(rest) og K f kan omskrives til : n(cola) n(rest) K f = = 12,8 n(rest) Brøken n(rest)/n(cola) angiver den brøkdel af koffeinen, som ikke er blevet ekstraheret over i dichlormethanen. For at gøre denne brøkdel så lille som muligt laver vi flere ekstraktioner, idet det vil være samme brøkdel der ekstraheres hver gang. Vi får på denne måde ekstraheret mere koffein fra colaen. Brøkdelen n(rest)/n(cola) kan beregnes ved at omskrive på K f : n(rest) n(cola) n(rest) n(rest)/n(cola) x = 0, = 0, = 0, n(rest)/n(cola) 1 x bestemmelse af koffein i cola.doc 7

8 Hvor x svarer til brøken n(rest)/n(cola). Løses den lille ligning for x fås at x, altså brøken n(rest)/n(cola) er 0,072. Altså er der ca. 7,2 % tilbage ved hver ekstraktion. Udføres 3 ens ekstraktioner med de givne mængder tilbageholdes således: 0,072 3 = 0, ,04 %. Vi kan derfor tillades os at regne med at vi ekstraherer alt koffein fra colaen ved den givne metode. Ref1: ScienceLab Syddansk Universitet bestemmelse af koffein i cola.doc 8

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Kvantitativ bestemmelse af glukose Kvantitativ bestemmelse af glukose Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter, vi indtager med vores mad, er, hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil i en stærk basisk

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer

Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Undersøgelse af forskellige probiotiske stammer Formål Formålet med denne øvelse er: 1. At undersøge om varer med probiotika indeholder et tilstrækkeligt antal probiotiske bakterier, dvs. om antallet svarer

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller

Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Spektrofotometrisk bestemmelse af kobberindhold i metaller Formål: Øvelsens formål er at bestemme indholdet af kobber i metallegeringer, fx i smykker eller i mønter. Dette gøres ved hjælp af spektrofotometri.

Læs mere

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER

ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER ANALYSE AF PARABENER I KOSMETISKE PRODUKTER FORBEREDELSE TIL EKSPERIMENTET Følgende materiale læses forud for eksperimentets udførelse: Noter om kromatografi, noterne kan hentes på Kemisk Instituts hjemmeside.

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata

TOKSICITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata TOKSIITETS-TEST med ferskvandsalger VÆKSTHÆMNINGSTEST MED Pseudokirchneriella subcapitata K. Ole Kusk Oktober 2009 Testen udføres (med modifikationer) i henhold til: Water quality - Fresh water algal growth

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Anvendelse af lineære ligningssystemer

Anvendelse af lineære ligningssystemer Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Grete Ridder Ebbesen Virum 23. august 2005 Anvendelse af lineære ligningssystemer i kemi Indhold Afstemning af reaktionsskemaer. De almindelige metoder....................2

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord Karina Knudsmark Jessing, ph.d. studerende Jordbunds-og Miljøkemi, Institut for Grundvidenskab Assistent: ph.d. studerende Karin Cederkvist Dias 1 Oversigt over

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget bruges bakterier og mikroorganismer til at

Læs mere

DNA smeltepunktsbestemmelse

DNA smeltepunktsbestemmelse DNA smeltepunktsbestemmelse Troels Linnet Christine Hartmann Mads Topp 29. november 2006 Resumé DNA smeltepunktet bestemmes teoretisk og praktisk til sammenligning. Ved opvarmning forventes et højere smeltepunkt

Læs mere

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer

Anvendelse af Enzymer i Fødevarer SRP-øvelse ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anvendelse af Enzymer i Fødevarer Øvelsesvejledning 2013 Henriette Erichsen, Anni Bygvrå Hougaard, Karsten Olsen og Jeanette

Læs mere

Vandundersøgelse - Olie og fedt - Ekstraktion med tetrachlorethen og måling ved infrarødspektrofotometri

Vandundersøgelse - Olie og fedt - Ekstraktion med tetrachlorethen og måling ved infrarødspektrofotometri 2. udgave Godkendt: 05-09-2014 Vandundersøgelse - Olie og fedt - Ekstraktion med tetrachlorethen og måling ved infrarødspektrofotometri 1 Orientering og anvendelsesområde Denne metode beskriver en infrarød

Læs mere

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler

Vi går derfor ud fra, at I ved, at DNA molekyler er meget lange molekyler DNA-profil analyse Indledning DNA-profil analyser eller i daglig tale DNA-fingeraftryk er en metode, der bruges, når man skal finde ud af, hvem der er far et barn, hvis der altså er flere muligheder. Det

Læs mere

3. april 2014 TASK B. Alt om salt. - Opgaven -

3. april 2014 TASK B. Alt om salt. - Opgaven - 3. april 2014 TASK B Alt om salt - Opgaven - 1 Opgave 1: Undersøgelse af væksten hos mikroalgen Nannochloropsis. (bruges til biodiesel produktion). Opgaven: I skal i denne opgave bestemme væksten af mikroalgen

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen stx123-kem/a-12122012 nsdag den 12. december 2012 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

Fremstilling af 0,5 g salt

Fremstilling af 0,5 g salt Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille

Læs mere

Forsøg til "Tropiske Havgræsser "

Forsøg til Tropiske Havgræsser Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

GrundlÄggende variabelsammenhänge

GrundlÄggende variabelsammenhänge GrundlÄggende variabelsammenhänge for C-niveau i hf 2014 Karsten Juul LineÄr sammenhäng 1. OplÄg om lineäre sammenhänge... 1 2. Ligning for lineär sammenhäng... 1 3. Graf for lineär sammenhäng... 2 4.

Læs mere

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof

Kuvettetest LCK 380 TOC Total organisk kulstof VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Kuvettetest Princip Total kulstof () og total uorganisk kulstof () bliver gennem oxidation () eller forsuring

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Vejledning til brug af ligningseditoren i Word og tilføjelsesprogrammet WordMat som er et CAS-værktøj.

Vejledning til brug af ligningseditoren i Word og tilføjelsesprogrammet WordMat som er et CAS-værktøj. Vejledning til brug af ligningseditoren i Word og tilføjelsesprogrammet WordMat som er et CAS-værktøj. Installationer og licenser. Word er en del af den gratis officepakke, som du som elev på en skole

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK

Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK 1 Kemi F2- Laboratorieøvelse nr. 9 Ulla Christensen, Biofysisk Kemi ENZYMKINETIK Formål: Steady state hastighedsmålinger og kinetisk analyse til undersøgelse af enzymkatalyseret reaktion. Der gøres rede

Læs mere

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK

BIOZYMER ØVELSE 1 ENZYMKINETIK BIZYME ØVELE 1 EZYMKIETIK FAGLIG BAGGUD Det forudsættes, at teorien bag enzymer og enzymkinetik er bekendt. ertil kan bl.a. henvises til kapitlet om antibiotika og resistens i Bioteknologiske orisonter,

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3

Blandbarhed. HTX Roskilde. Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 Kemi Blandbarhed HTX Roskilde Ida Sophie Dyrbye Hersbøll H 1.3 21/1-2010 Teststoffer Formålet med denne øvelse er at undersøge nogle stoffer blandbarhed I to forskellige opløsningsmidler, vand og pentan.

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Hans Birger Jensen og Forlaget Systime A/S. Isis A

Hans Birger Jensen og Forlaget Systime A/S. Isis A Kemi laboratorieforsøg 0.0 Oversigt Der er i alt 38 forsøgsvejledninger til Isis A. De er udarbejdet i Word 2003. Formler og figurer i øvrigt er lavet i ISIS Draw 2.5 eller ChemSketch 10.0. 1.1 Varmemåling

Læs mere

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi

Tyndtlagskromatografi og gaskromatografi I denne øvelse foretages to typer kromatografi, tyndtlagskromatografi (I) og gaskromatografi (II). I øvelsesdel I identificeres nogle aminosyrer ved tyndtlagskromatografi på alu-plader med cellulose. I

Læs mere

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1): Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr. 1 1.9-2005 Skrevet af: Helene Berg-Nielsen Lærer: Hanne Glahder Formål: At bestemme vindruekerneolies gennemsnitlige molare masse, for derved at

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Længdebølger og tværbølger... 2 Forsøg med frembringelse af lyd... 3 Måling af lydens hastighed... 4 Resonans... 5 Ørets følsomhed over for lydfrekvenser.... 6 Stående tværbølger på en snor....

Læs mere

Introduktion til renrummet

Introduktion til renrummet Introduktion til renrummet - - - Under stadig udarbejdelse - - - Version 1 Opdateret 16. december 2009 Indhold Side Overordnet - - 2 Adgang til bygningen - - 3 Beklædning - - 4 Renrumsadfærd - - 4 Almindelige

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså

Lineære modeller. Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Lineære modeller Opg.1 Taxakørsel: Et taxa selskab tager 15 kr. pr. km man kører i deres taxa. Hvis vi kører 2 km i taxaen koster turen altså Hvor meget koster det at køre så at køre 10 km i Taxaen? Sammenhængen

Læs mere

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Formler, ligninger, funktioner og grafer Formler, ligninger, funktioner og grafer Omskrivning af formler, funktioner og ligninger... 1 Grafisk løsning af ligningssystemer... 1 To ligninger med to ubekendte beregning af løsninger... 15 Formler,

Læs mere

Kapitel 4 ØVELSER. Øvelse 1 a) 100 kr. b) 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). b) og. c) d) Højst 6 km.

Kapitel 4 ØVELSER. Øvelse 1 a) 100 kr. b) 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). b) og. c) d) Højst 6 km. 1 af 19 FACITLISTE, HHX MAT C, 3. udgave Udskriv siden Kapitel 4 ØVELSER Øvelse 1 a) 100 kr. 10 km. c) 6,7 km. d) 63 kr. Øvelse 2 - Øvelse 3 - Øvelse 4 - Øvelse 5 a). og. c) d) Højst 6 km. Øvelse 6 Kurverne

Læs mere

Side 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk prøvningsmetode Marts 1998 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Side 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk prøvningsmetode Marts 1998 Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 40-16 Marts 1998 Side 2 af 7 Identifikation af kunstmaterialer ved IR prvi 40-16:1998 Provisorisk

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet

Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5 Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. 1) Check rammen/væv. 2) Affedt vævet og tør rammen. 3) Rakl op og tør rammen (vandret, trykside nedad). 4) Belys.

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx111-KEM/A-18052011 nsdag den 18. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: PYRAMIDER I oldtiden regnede man med 7 underværker, hvilket var seværdigheder, som man fremhævede på grund af deres størrelse, skønhed og udseende. Kun et enkelt af disse

Læs mere

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0 BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Hip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag

Hip hurra! værsgo. Annemettes fødselsdagslagkage til FEMINA. femina har fødselsdag Hip hurra! FEMINA har fulgt kvinder i 140 år og ikke mindst inspireret til, hvad vi skal spise både til hverdag og fest. En fødselsdag skal selvfølgelig fejres, og vi er meget glade for, at Den store bagedyst

Læs mere

Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid)

Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid) Trin 1: Oprensning af genomisk DNA (DeoxyriboNucleicAcid) (Denne del tager ca. 3 timer, max 14 prøver) ELEVVEJLEDNING forsøgskasse nr. 1 AAU Oprensning af DNA-prøven foregår gennem fem trin, se figur 1:

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget) Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi A. VUC Aarhus, HF-afdelingen

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi A. VUC Aarhus, HF-afdelingen Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi A VUC Aarhus, HF-afdelingen 2013 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi A på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere