Notat vedr. vold mod personale i psykiatrien

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Notat vedr. vold mod personale i psykiatrien Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel [email protected] Formål og indhold Formålet med dette notat er at belyse udviklingen i voldsepisoder mod personalet i behandlingspsykiatrien, søge at forklare denne udvikling samt kort at beskrive igangværende forebyggelsesinitiativer. Således inddeles notatet i følgende tre afsnit: Dato Jens Bach Storgaard Tel [email protected] Udviklingen i voldsepisoder mod personale 2. Mulige årsagsforklaringer til vold mod personale 3. Initiativer vedr. forebyggelse af vold mod personale Side 1 1. Udviklingen i voldsepisoder mod personale i psykiatrien Psykiatrien i Region Midtjylland har de senere år oplevet en stigning i antallet af voldsepisoder mod personalet. Grundet organisatoriske og strukturelle ændringer i psykiatrien i Region Midtjylland har det imidlertid ikke været muligt at tilvejebringe valide data, der nøjagtigt kan kortlægge denne udvikling. Dog kan det oplyses, at der fra 2008 til 2009 er sket en markant stigning på 39 % i antallet af anmeldte arbejdsulykker med efterfølgende fravær som følge af fysisk og psykisk vold mod personale (fra 33 anmeldte fraværsulykker i 2008 til 46 i 2009). Denne stigning kan bl.a. skyldes, at der på det seneste er kommet et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvilket har bidraget til, at ansatte i højere grad er blevet mere opmærksomme på at anmelde sådanne arbejdsulykker. Det forventes, at dette fokus øges yderligere, hvorfor udviklingen fortsat forventes at være stigende. Der er endvidere sket en generel stigning i antallet af politianmeldelser af vold mod personale de senere år. Dette kan bl.a. skyldes, at registreringspraksis har ændret sig, idet personalet er blevet mere opmærksomt på, at der kan indgives en politianmeldelse.

2 2. Mulige årsagsforklaringer til vold mod personale I det følgende angives mulige årsagsforklaringer til vold mod personale i behandlingspsykiatrien: Flere patienter med dobbeltdiagnose dvs. patienter, der oveni deres sindslidelse har et omfattende misbrug af stoffer, alkohol mv. Større koncentration af patienter med svær psykisk sygdom. Det kræver viden, erfaring og nærvær at kunne læse en faglig situation og dermed at kunne forebygge vold og konflikter. Erfarent personale på sygeplejeområdet vælger ofte ansættelse i lokal/distriktspsykiatrien eller i hjemmebehandlingsteam. Dette medfører bl.a., at der er en tendens til, at de meget unge og nyuddannede arbejder med de dårligste patienter i hospitalspsykiatrien. Retspsykiatriske patienter indskrevet mellem almenpsykiatriske patienter kan ofte udløse forskellige former for konflikter, da vilkårene for indskrivning er meget forskellige. Generelt mindre accept af vold og måske en udvidet opfattelse af hvad vold er. Det opleves som om de retspsykiatriske patienter er mere misbrugende af fx stimulerende stoffer, de er mere afvigende i adfærd og personlighed, mere opmærksomhedsforstyrrede og kommer i senere behandling når de indlægges særligt hvis de modsætter sig medicinering. Patienter udskrives ofte hurtigere pga. for få sengepladser og bliver så indlagt igen, men er nu endnu dårligere. Ukvemsord og trusler er efterhånden blevet hverdag, og der er et skred mod at vold generelt benyttes som konfliktløsning eller som kommunikationsform. De fysiske rammer kan have betydning for om konflikter opstår. Mange patienter på få kvadratmeter i en afdeling med smalle gange kan skabe konflikter både internt mellem patienterne og ift. personalet. Krav og grænsesætning, som er en del af den psykiatriske sygepleje, kan udløse aggression og vrede og føre videre til vold. Ligeledes kan overskridelse af patienternes personlige grænser samt en stigning i fremmedkulturelle patienter give anledning til sproglige og kulturelle misforståelser, som igen kan føre til konflikter. Det psykosociale arbejdsmiljø på en psykiatrisk afdeling kan være præget af store udfordringer i balance mellem mange opgaver og for få ressourcer. Dette kan give et belastet personale, som i perioder ikke har det fornødne overskud til at være rummelig i kontakten med de psykiatriske patienter. Mindre tid og samvær mellem personale og patient kan skabe en social distance og endda skabe fjendtlighed mellem patienterne og personalet som også repræsenterer systemet. Retspsykiatriske og tvangsindlagte patienter føler sig ofte afmægtige og uretfærdigt behandlet alene pga. indskrivningen på hospitalet. 3. Initiativer vedr. forebyggelse af vold mod personale Psykiatri og Social yder en systematisk og koordineret indsats i forhold til forebyggelse af vold mod personale. I Psykiatri og Social har HovedMED-udvalget besluttet, er der i iværksættes særligt to overordnede indsatsområder: Forebyggelse af vold, herunder konflikthåndtering og nedbringelse af ulykker i forbindelse med vold. I 2009 havde 101 arbejdsulykker med fravær ud af i alt 225 Side 2

3 ulykker baggrund i vold mod personale, hvilket bl.a. har givet anledning til dette indsatsområde. Krydsfelt mellem forventninger og ressourcer i det daglige arbejde Derudover pågår der løbende flere initiativer i forhold til forebyggelse af vold: Introduktion af nye medarbejdere. introducering til politik for den sikre arbejdsplads (voldspolitik) Der er en øget opmærksomhed i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere, der arbejder i miljøer med udadreagerende patienter Oplæring i dagligdagen Løbende kollegial sparring Mentorordninger Vejledning ved lokale konflikthåndteringsinstruktører Uddannelse i konflikthåndtering og psykofysisk træning, hvor der gennem træning og øvelser formidles viden, og der arbejdes med handlemuligheder i forhold til frigørelses-, afværge- og pacificeringsteknikker. Systematisk risikovurdering Den enkelte patient vurderes i forhold til grad af farlighed. I retspsykiatrien anvendes et skema betegnet Brøset volds-checkliste (se bilag), hvor patientens adfærd i hver vagt vurderes/revurderes, og der udarbejdes en handleplan afhængig af hvor høj patientens score er. I denne handleplan kan der være forskellige skærmningsniveauer, -metoder og/eller forholdsregler. Selv meget små adfærdsændringer registreres, som fx: Patienten der normalt sætter sig i en bestemt stol, sætter sig i en anden stol. Denne metode er desuden introduceret i mange andre psykiatriske sengeafsnit. Faglige kompetencer Der arbejdes bevidst med at udnytte personalets faglige og personlige kompetencer. Personalets individuelle relationer til patienterne benyttes som et fagligt redskab. Fx med hensyn til, hvorvidt personalet har en god eller dårlig kontakt til patienten, hvorvidt der er tale om en mand eller kvinde i vagt og ved skærmningsopgaver i dagligdagen. Hvor det er muligt vurderes den daglige opgavemængde i forhold til ressourcerne, og der indsættes eventuelt ekstra personale i aften/nattetimer. Kollegial sparring Supervision Faglige kurser Uddannelse Indirekte forebyggelse Der foregår løbende evaluering af voldsepisoder med erfarne ledere/supervisorer samt opfølgning/ændring af proceduren eller iværksættelse af nye tiltag, forholdsregler og retningslinjer. Evalueringen af voldsepisoder indebærer såkaldt defusing samt debriefing: Defusing: Kort efter episoden bliver denne gennemgået af alle involverede også de som er løbet til stedet fra andet afsnit Side 3

4 Debriefing: Alle involverede mødes (så vidt muligt) efter et par dage med psykolog eller specialtrænet debriefer og fortæller hver især om episoden, hvorefter man drøfter, hvad der kunne gøres anderledes. Systematisk analyse Episoder med vold eller trusler mod personalet gennemanalyseres systematisk for at vurdere om praksis eller retningslinjer skal ændres eller nyt iværksættes. Fx har flere episoder, hvor personalet har tabt alarmerne, efter en grundig vurdering givet anledning til, at alarmerne fastgøres til personalet med en snor på max 15 cm, hvorved alarmerne ikke tabes. Bilag: Brøset volds-checkliste Side 4

5 BRØSET VOLDS-CHECKLISTE (BVC) BVC er en checkliste til at forudsige voldelig adfærd hos patienter indenfor de næste 24 timer. NAVN: CPR Dato/måned Dag,- Aften, - Nattevagt D A N D A N D A N D A N D A N D A N D A N Forvirret adfærd Irritabel/vred Støjende adfærd Verbale trusler Fysiske trusler Slag, spark mod inventar SUM (antal point) Vejledning i brug og udfyldning af BVC (yderligere vejledning findes på bagsiden) Scores på hvert punkt flere gange i løbet af døgnet, dog minimum én gang i hver vagt. Fravær af symptom/adfærd giver 0 point Ændring i eller tilstedeværende adfærd (ud fra manual på bagsiden) scores med 1 point Sum vil fremgå af sammentælling af point i de enkelte punkter. Score 0: Risiko for voldelig adfærd er minimal Score 1-2: Risiko for voldelig adfærd er moderat - forebyggende forholdsregler skal igangsættes, handleplan udarbejdes (evt. i samarbejde med patient) og træde i funktion Score > 2: Risiko for voldelig adfærd er meget høj, handleplan følges og tilpasses situationen. C:\Temp\Temporary Internet Files\OLK1F6\Brøset Voldsscore.doc

6 MANUAL FOR BRØSET VOLDS CHECKLISTE Eksempler på adfærd, der udløser scoring af 1 point: FORVIRRET ADFÆRD: Personforvekslende, manglende skelnen mellem hvem, der er personale og patienter. Ingen forståelse for sammenhænge, for dommens betydning. Desorienteret, kan ikke finde rundt, taber ting, spilder, fumler med fingrene, motorisk uro, rokker med kroppen. Uforståelig tale, sort snak, taler med sig selv. Ukoncentreret, kan ikke stilles ved noget, kan ikke finde rundt. Hyppig kontakt uden formål, gentager samme spørgsmål mange gange. IRRITABEL/VRED: Føler sig ofte misforstået, vrisser, er studs, surmulende, kommanderende, flabet, nedladende, ignorerer henvendelser. Isolerer sig pga. at føle sig presset, tillukket, kort for hovedet, afviser aftaler, bruger bandeord, bruger fuck-finger, har anspændt kropsholdning. STØJENDE ADFÆRD: Højtspillende (demonstrativt) musik, råben i stedet for tale, demonstrativ traven på gangen, larmer med telefonen, skramler med møbler/porcelæn, smækker med døre. VERBALE TRUSLER: Verbale udbrud, der er mere end en løftet stemme, og hvor der er en bestemt hensigt med at skræmme eller true en anden person. FYSISKE TRUSLER: Patienten har en bestemt hensigt med fysisk at true en anden person, fx at indtage en aggressiv holdning, at tage fat i andres tøj, at slå ud med hænder/arme, at sparke/at spytte, at kradse. SLAG, SPARK MOD INVENTAR: Angreb, der er rettet mod ting og ikke mod personer, fx tilfældigt kasten med ting, slag på disse, smadren af møbler eller vinduer. ÆNDRING I PATIENTENS ADFÆRD Vil altid udløse 1 point i det punkt, hvor ændringen er observeret. C:\Temp\Temporary Internet Files\OLK1F6\Brøset Voldsscore.doc

7 Navn og cpr. Handleplan for Brøset volds checkliste Træder i kraft når pt. scorer én eller derover Skærmnings-niveau : Skærmnings-metode : Forholdsregler : Hvad hindrer voldelig adfærd : - Tidligere erfaringer Andet : C:\Temp\Temporary Internet Files\OLK1F6\Brøset Voldsscore.doc