Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser"

Transkript

1 Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput. Taaneqartut akornanni pissusissami - soor tumik ataqatigiinneqarpoq, taamaattumillu taakku ataqatigiinnerit aamma allaaserineqarlutik. Isertitat, siullermik suliffissaqarfinni sulinikkut pissarsiarineqartartut, akileraaruteqareernermi atuinissamut periarfissanut tunngaviliisuusarput. Akileraartarnermi aaqqissuussinerup isertitat agguataarneqartilerpai, taamaalilluni inuit assigiinngitsut atuinissamut periarfissaat assigiinngisitaartilerlugit. Tamatuma saniatigut isertitat pisissutaasinnaanerannut pingaaruteqartumik akit akissarsiallu nikerarnerat pingaaruti - limmik sunniuteqaqataavoq..1 INUIT ISERTITAAT Isertitat akileraaruserneqartussat misissoqqissaarnerisa takutippaat isertitat qaffasinnerpaat inunnit ukuninnga pissarsiari - neqartartut: 45-niit 49-nut ukiulinnit Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasunit Katissimasunit Illoqarfimmi najugaqartuni Kommuneqarfik Sermersuumi Taamaaqataanik misissueqqissaarnerup takutippaa inuit akissarsiakinnerpaasut tassaasut: 15-niit 19-nut ukiullit Kalaallit Nunaanni inunngortuusut Katissimanngitsut Nunaqarfimmi najugaqartuusut Qaasuitsup Kommuniani.1.1 Isertitat nunami agguarnerat Agguaqatigiissitsinermi isertitat qaffasinnerpaat Ivittuut Kommuniani aamma kommunit aggornerisa avataanni akissarsia - rineqarput. Taakku annerusumik Kangilinnguani sakkutoo - qar fimmeersuupput aamma Pituffimmeersuupput, inuit ag - gu lussimanerat suliffeqarnikkullu tunngasut nunap sinnera - nut naleqqiullutik allaanerummata. Nunap sinnerani isertitat annertussusiat kommunini anginerni kommuninit mikinerusunit nalinginnaasumik qaffasinneruvoq. Formålet med kapitlet er at give et overblik over niveauet og udviklingen i indkomsterne, forbruget af varer og tjenester og priserne på disse. Der er en naturlig sammenhæng mellem disse, og de beskrives derfor også i sammenhæng. Indkomsterne, som først og fremmest erhverves gennem beskæftigelse på arbejdsmarkedet, gi ver, efter at der er betalt skat, mulighed for forbrug. Skattesystemets indretning betyder en vis omfordeling af indkomsterne, så forbrugsmulighederne mellem forskellige indkomstgrupper udjævnes. Endelig spiller prisniveauet og udviklingen i dette, inflationen, en vigtig rolle for indkomsternes købekraft..1 PERSONINDKOMSTER En partiel analyse af de skattepligtige indkomster viser, at de højeste indkomster tjenes af personer, der er: 45 til 49 år gamle Født uden for Grønland Gifte Bosiddende i en by I Kommuneqarfik Sermersooq En tilsvarende analyse viser, at de laveste indkomster tjenes af personer, der er: 15 til 19 år gamle Født i Grønland Ugifte Bosiddende i en bygd I Qaasuitsup Kommunia.1.1 Geografisk indkomstfordeling De højeste gennemsnitsindkomster optjenes i den tidligere Ivittuut Kommune og i områderne uden for kommunal inddeling. Disse dækker primært over henholdsvis Flådestation Grønnedal og Pituffik, hvor de demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold er meget atypiske i forhold til resten af landet. I den resterende del af landet er tendensen, at indkomstniveauet i de større kommuner generelt er højere end i de mindre kommuner. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 237

2 Titartagaq mi agguaqatigiissillugu isertitat akileraaruteqaataasussat kommuninut agguataarnerat Figur.1 Gennemsnitlige skattepligtige indkomster fordelt på kommuner 2007 Kommunit aggornerisa avataani/ Uden for kommunal inddeling Ivittuut Nuuk Sisimiut Tamakkerlugit / Andre Qaqortoq Ilulissat Maniitsoq Qeqertarsuaq Narsaq Paamiut Qasigiannguit Aasiaat Ittoqqortoormiit Uummannaq Nanortalik Upernavik Ammassalik Qaanaaq Kangaatsiaq kr. Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat ineriartornerat kommuninut agguataarlugit Figur.2 Vækst i skattepligtige indkomster fordelt på kommuner 2007 Kommunit aggornerisa avataani/ Uden for kommunal inddeling Ivittuut Qaqortoq Kangaatsiaq Maniitsoq Paamiut Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Tamakkerlugit / Alle Ammassalik Sisimiut Aasiaat Nuuk Ilulissat Upernavik Nanortalik Qasigiannguit Narsaq Uummannaq Qaanaaq Pct. 238 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat najugaqarfinnut agguataarlugit Figur.3 Skattepligtige indkomster fordelt på bosted kr. Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Nunaqarfiit / bygder Illoqarfiit / byer Tamakkerlugit / Alle Malugiuk: Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu naatsorsuutit tamakkiisumik naatsorsuutini ilaapput. Anm. Narsarsuaq og Kangerlussuaq indgår kun i beregningerne for alle. Kommunerujussuit nutaat sisamat akornanni annertuumik assigiinngillat. Isertitat qaffasinnerpaat Kommuneqarfik Sermersuumiipput, appasinnerpaallu Qaasuitsuip Kommunianiillutik. Kommunerujussuit akornanni assigiinnginneq siullermik illoqarfinni agguaqatigiissillugu isertitat assigiinnginneraniippoq, nunaqarfimmiulli agguaqatigiissillugu isertitaat taamatut annertutigisumik nunami allaanerunatik..1.2 Isertitat inuit aggorsimanerannut agguarnerat Innuttaasut isertitaat akileraaruserneqartussat ukioqqortussutsinut tallimanut agguarnerisigut ukioqqortussutsit assi - giin ngitsut akornanni isertitat qaffasiffiisigut annertuumik nikingasoqarpoq. Ukiutigut agguarnernut taakkununnga agguaqatigiissillugu isertitat pingaarnertigut ukioqqortussutsi - nut pingaarnernut pingasunut agguarneqarsinnaapput. Akunnattumik ukiullit, tassa 30-niit 64-nut ukiullit, agguaqatigiissillugu qaffasinnerpaanik isertitaqartuupput. Taamatut ukiullit inuussutissarsiorsinnaanerat qaffasinnersaavoq. 15-nik 29-nut ukiullit utoqqaliartornerat malillugu agguaqatigiissillugu isertitat qaffakkiartorput. Tamatumunnga pissutaavoq ilinniartut inuusunnersat akornanni amerlanersaanerat inuussutissarsiorsinnaanerallu taamaattumik appasillluni. Utoqqaat, inuit 65 sinnerlugit ukiullit, appasingaatsiartunik isertitaqarput assigiiaartunillu. Tamatumunnga pissutaavoq inu it taakku ilarpassuinut utoqqalinersiutit isertitatuaanerat. Der er betydelige forskelle mellem de fire kommuner. Det højeste indkomstniveau er i Kommuneqarfik Sermersooq, mens det laveste er i Qaasuitsup Kommunia. Forskellen mellem kommunerne er først og fremmest forskelle i gennemsnitsindkomsterne i byerne, mens bygdebefolkningens gennemsnitsindkomster ikke i samme grad afviger geografisk..1.2 Demografisk indkomstfordeling En opdeling af befolkningens skattepligtige indkomst i aldersintervaller på fem år viser betydelige forskelle i indkomstniveauer mellem forskellige aldersgrupper. Gennemsnitsindkomsterne for disse aldersgrupper giver anledning til en bredere opdeling i tre overordnede aldersgrupper. Det er de midaldrende, fra 30 til 64 år, der har de højeste gennemsnitsindkomster. Det er den aldersgruppe, der har den højeste erhvervsfrekvens. I aldersgruppen 15 til 29 år er gennemsnits - indkomsten stigende med alderen. Det hænger sammen med, at andelen af studerende er størst blandt de yngste og at erhvervsfrekvensen derfor er lav. De ældre, der dækker over personer over 65 år, har ret lave og meget ensartede indkomster. Det hænger sammen med, at alderspensionen er den eneste indkomst for en stor del af disse personer. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 239

4 Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat agguaqatigiissillugit inuit ukiuinut agguataarlugit Figur.4 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på alder kr Over 75 sinnerlugit Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat agguaqatigiissillugit inuit ukiuinut sumiiffiinnullu agguataarlugit Figur.5 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på alder og bosted kr. Nunaqarfik / Bygd Illoqarfik / By Over 75 sinnerlugit 240 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 Ukiorisat tunngavigalugit pissuteqartumik isertitatigut assi - giin ngissuteqarnerujussuaq pingaartumik illoqarfinni atuuppoq, nunaqarfinnili isertitat ukiorisanik tunngaveqannginnerullutik. Ukioqatigiikuutaat sulisinnaasut akornini illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitatigut assigiinngissuteqarnerujussuit erseqqipput, ukioqatigiiaanilu utoqqaanerusuni inuusunnerusunilu isertitat assigiiaarnerullutik. De store aldersbetingede indkomstforskelle er dog primært et fænomen i byerne, mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller. Således er det i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, man finder de helt store indkomstforskelle mellem byerne og bygderne, mens indkomsterne blandt de yngste aldersgrupper og blandt de ældste aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveauer..2 INOQUTIGIIT ISERTITAAT Kommuneqarfik Sermersooq tassaavoq agguaqatigiissillugu inoqutigiinni annertunerpaamik isertitaqarfiusoq. Agguaqatigiissillugu inoqutigiinni isertitat appasinnerpaat Kommuuni - nut Kujallermiippoq. Isertitat, inoqutigiinnut agguarneri, Titartagaq.6-mi aam ma Titartagaq.7-mi takuneqarsinnaapput..2 HUSSTANDSINDKOMSTER Kommuneqarfik Sermersooq er kommunen med den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst. Den laveste gennemsnitlige husstands - indkomst findes i Kommune Kujalleq. Indkomster, fordelt på husstande, fremgår af Figur.6 og Figur.7. Titartagaq mi isertitat inoqutigiinnut agguaqatigiissillugit Figur.6 Gennemsnitlige indkomster i husstande kr. Inersimasoq ataaseq / 1 voksen Inersimasuk marluk / 2 voksne Minnerpaamik inersimasut pingasut / Mindst 3 voksne Meerartaqanngitsut / 0 børn Meeraq ataaseq / 1 barn Meeqqat marluk / 2 børn Minnerpaamik meeqqat pingasut Mindst 3 børn UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 241

6 Titartagaq mi inoqutigiit ataatsimik inersimasortallit isertitaat agguaqatigiissillugit Figur.7 Gennemsnitlige indkomster i husstande med 1 voksen kr. Arnaq inersimasoq / 1 voksen kvinde Angut inersimasoq / 1 voksen mand Meerartaqanngitsut / 0 børn Meeraq ataaseq / 1 barn Meeqqat marluk / 2 børn Minnerpaamik meeqqat pingasut Mindst 3 børn.3 AKILERAARUTIT PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT Isertitat akileraarutaasussat tamarmiusut aamma inaarutaasumik akileraarutit tamarmiusut 1990-kkut affaani siullernili qaffakkiartuinnarsimapput. Erseqqissaatigineqassaarli piffissap ingerlanerani akileraartarnermut inatsimmi allannguutaasimasut nikingassutinut ilaatigut sunniuteqarmata, kisitsisillu tamakkiisumik assersuunneqarsinnaannatik..3 SKATTESTATISTIK De samlede skattepligtige indkomster og de samlede slutskatter har været støt stigende siden første halvdel af 1990 erne. Ved vurdering af tallene skal det dog nævnes, at ændringer i skattelovgivningen i perioden frem til i dag spiller en vis rolle, og derfor er tallene ikke helt sammenlignelige. 242 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Titartagaq.8 Isertitat akileraarutaasussat ineriartornerat akileraarutissaviillu (akit ingerlaavartut) Mia. kr. Figur.8 Udviklingen i skattepligtig indkomst og slutskat (løbende priser) 9 Mia. kr Ataatsimut isertitat akileraarutaasussat / Samlet skattepligtig indkomst Ataatsimut akileraarutissaviit / Samlet slutskat Titartagaq.9 Ataatsimut isertitat akileraarutaasussat ukiukkaartumik ingerlanerat Figur.9 Årlig vækstrate i samlet skattepligtig indkomst 8 Pct UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 243

8 .4 ATUINEQ Tulliuttumi angerlarsimaffiit atuisarnerat allaaserineqassaaq. Atuinissamut periarfissani isertitat aamma nioqqutissani kiffartuussinernilu akit ineriartorneri apeqqutaasarput..4.1 Inuit atuinerat Tunisassiorneq tunngavigalugu nuna tamakkerlugu naatsorsuutit 2004-moortut suliarineqarnerannut atatillugu inuit atuisarnerannut naatsorsuutit nutaat suliarineqarput. Naatsorsuinermut tassunga atatillugu inuit atuisimanerat nioqqutissanut assigiinngitsunut agguataarnerat Titartakkami.10-i mi takutinneqarpoq. Assersuutitut 2004-imi qallunaat atuinerisa agguataarnera takutinneqarpoq. Atuisarnermut akiusussarpianullu kisitsisit, immikkoortumi.6-mi aamma.7-imi nassuiarneqartuni, naatsorsorneqarneranni atuisarnermut naatsorsuutit 1992-imeersut aallaavigineqarput. Siunertaavoq atuisarnermut naatsorsuutit 2004-meersut atuisarnermut akiusussarpianullu kisitsisit naatsorneqarneranni aallaavigineqartalissasut..4 FORBRUGET I det følgende beskrives husholdningernes forbrug. Forbrugsmulighederne afhænger både af indkomsterne og prisudviklingen på varer og tjenester..4.1 Det private forbrug I forbindelse med opstilling af et produktionsbaseret nationalregnskab for 2004, blev der lavet en ny opgørelse af det private forbrug. Opgørelsen af det private forbrug opdelt i varegrupper er vist i Figur.10. Til sammenligning vises fordelingen af det danske forbrug for Forbruger- og nettopristallet, som beskrives i afsnit.6 og.7, er beregnet med udgangspunkt i det private forbrugs opgørelse fra På sigt skal opgørelsen af det private forbrug fra 2004 danne grundlag for nye vægte til beregning af forbruger- og nettopristal. Titartagaq.10 Kalaallit Nunaanni (1992) Danmarkimilu (2001) inuit namminerisamik atuinerisa agguataarnerat Figur.10 Fordeling af privat forbrug i Grønland (1992) og Danmark (2001) Nioqqutissat kiffartuussinerillu allat / Andre varer og tjenester 15% Kalaallit Nunaat Grønland Nerisassat / Fødevarer 20% Nioqqutissat kiffartuussinerillu allat / Andre varer og tjenester 21% Danmark Nerisassat / Fødevarer 10% Aliikkutat il.il. / Underholdning mv. 8% Atisat / Beklædning 5% Assartuineq/ Transport 11% Ineqarneq ikummatissallu / Bolig og brændsel 22% Atisat / Beklædning 4% Imeruersaatit tupalu / Drikkevarer og tobak 20% Aliikkutat il.il. / Underholdning mv. 11% Assartuineq/ Transport 15% Ineqarneq ikummatissallu / Bolig og brændsel 33% aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik.4.2 Pisortat inunnut atuinerat Kalaallit Nunaanni pisortat atuisimanerat tamarmiusoq Tunisassiat Ataatsimut Nalingisa affaanut nallersuuppoq. Nuna - nut allanut sanilliullugu atuisimaneq annertuujuvoq. Asser - suutigissagaannilu Danmarkimi atuisimaneq 25 procentip missarisimavaa. Kalaallit Nunaanni pisortat atuinerat akileraarutitigut akitsuutigullu kiisalu danskit naalagaaffiannit ataatsimoortumik tapiissutinit aningaasalersorneqarpoq..4.2 Det individuelle offentlige forbrug Det samlede offentlige forbrug i Grønland svarer til knap halvdelen af bruttonational produktet (BNP). Det er i international sammenhæng en høj andel. Til sammenligning udgør andelen i Danmark cirka 25 pct. Det offentlige forbrug i Grønland finansieres via skatter og afgifter og af bloktilskuddet fra Danmark. 244 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Pisortat atuinerisa ilarujussuat tassaasimavoq pisortat toqqaannartumik inunnut ataasiakkaanut sullissinerat. Tamanna aamma taaneqartarpoq inunnut ataasiakkaanut pisortat atuinninnerat. Taamatut atuinerup agguarneqarnera Titartagaq.11-mi takuneqarsinnaavoq. Inuiaqatigiinni soorlu pisortat inunnut atuinerannut ima - luunniit inuit atuinerannut aaqqissuussisoqarneranut apeqqutaalluinnartarpoq inuiaqatigiit qanoq aaqqissuunneqarsimanersut. Atuinerup nunat akornanni nallersuunnerani assiliaq eqqortoq takutinniarlugu inuit atuinerat aamma inuiaqatigiit ataatsimut atuinerat ataatsimut katinneqartariaqarput. Pisortat atuinerisa ilaa alla taaneqartarpoq ataatsimoorussamik pisortatigut atuineq, tassaalluni allaffissornikkut kiffar - tuussinerit, illersornissaq il.il. aammattaaq politiit eqqartuussiveqarnerlu. En betydelig del af det offentlige forbrug er offentlige ydelser, der er direkte rettet mod enkeltpersoner. Det benævnes også som individuelt offentligt konsum. Fordelingen af dette konsum fremgår af Figur.11. Om samfundet organiserer tjenester som individuelt offentligt forbrug eller som privat forbrug afhænger af den valgte samfundsmodel. Ved internationale sammenligninger skal privat forbrug og individuelt kollektivt forbrug lægges sammen for at give et retvisende billede. Den øvrige del af det offentlige forbrug kaldes kollektivt offentligt forbrug og består af administrative tjenester, forsvar samt politi og retsvæsen. Titartagaq mi pisortatigut ataasiakkaani atuinerit Figur.11 Individuelt offentligt konsum 2007 Ineqarnermi pissutsit il.il. / Boligforhold mv. 4 pct. Ilageeqarneq kulturilu / Kirke og kultur 3 pct. Iliniartitaaneq / Underholdning 33 pct. Isumaginninnikkut toqqissisimaneq atugarissaarnerlu / Social tryghed og velfærd 41 pct. Peqqinnissaqarfik / Sundhedsvæsen 20 pct. aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik.5 AKIT INERIARTORNERAT.5.1 Atuisunut akit Atuisunut akit ukiumut qaffakkiartorneri Titartagaq.12-mi takuneqarsinnaapput. Atuisunut akit pillugit immikkuualuttut amerlanerusut Tabel.7-mi aamma Tabel.8-mi takuneqarsinnaapput. Piffissat sivisunerusut isigalugit Kalaallit Nunaanni akit qaffakkiartorneri Danmarkimi ineriartornermi malinnaalluinnarput, Titartagaq. naapertorlugu. Tamatumunnga soorunami pissutaavoq nioqqutissarpassuit tappavaniit eqqussuunneqartarnerat..5 PRISUDVIKLINGEN.5.1 forbrugerpriserne Den årlige stigning i forbrugerpriserne fremgår af Figur.12. Der er flere detaljer om forbrugerpriserne i Tabel.7 og Tabel.8. Set over en længere periode følger prisstigningerne i Grønland meget tæt udviklingen i Danmark, som det fremgår af Figur.. Det skyldes naturligvis, at mange varer importeres herfra. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 245

10 Titartagaq.12 Ukiumut atuisunut akit naleqqersuutaata qaffannera Figur.12 Årlig stigning i forbrugerprisindekset 7 Pct aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik Titartagaq. Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ukiumut atuinermi akinut iluarsiissutaasartut allannguutaat Figur. Årlig ændring i forbrugerpristallet for Danmark og Grønland Pct. Kalaallit Nunaat / Grønland Danmark-imi / Danmark Sanaartornermi aningaasartuutinut naleqqersuut Inissialiornermi aningaasartuutit ineriartorneri aamma sanaartornermi aningaasartuutit pillugit immikkuualuttut Tabel.9-mi kapitalip naanerani takuneqarsinnaapput..5.2 Byggeomkostningsindekset Udviklingen i omkostningerne ved boligbyggeri og detaljer om byggeomkostningerne fremgår af Tabel.9 bagest i dette kapitel. 246 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 .5.3 Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akit imminnut sanilliunneqarnerat Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akit qaffasissusaannut sanilliunneqarneranni pissutsit arlallit maluginiarneqassapput: Kalaallit Nunaat moms-mik akileeqqusineq ajorpoq, kisiannili assersuutigalugu imigassat kimittuut tupallu annertuumik akitsuuteqarlutik, Danmarkimili nioqqutissanut kiffartuussi - ner nullu tamangajannut momsimut 25 pct.-mik akileeqqusisarluni. Killormoortuanillu Kalaallit Nunaannut nioqqutissanik as sartuisitsisarneq annikigisassaanngitsunik aningaasartuuteqarfiusarpoq. Unamilleqatigiinnermut pissutsit niuffaffinni a - taa siakkaani aamma sunniuteqaqataasarput. Naatsorsueqqissaartarfik aamma Danmark Statistikki 1994-mi annertoqisumik Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akinik sanilliussillutik misissuipput. Inernera Takussutissiaq.1-mi takuneqarsinnaavoq..5.3 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Ved sammenligning af priser i Grønland og i Danmark skal man holde sig flere ting for øje: I Grønland opkræves der ikke moms, men høje afgifter på fx spiritus og tobak, mens der i Danmark er 25 pct. moms på stort set alle varer og tjenester. Til gengæld er der store omkostninger forbundet med at fragte varer til Grønland. Konkurrenceforholdene på de enkelte markeder spiller også en rolle. Grønlands Statistik og Danmarks Statistik gennemførte i 1994 en samlet undersøgelse af priserne i Grønland og i Danmark. Resultatet fremgår af Oversigt.1. Takussutissiaq.1 Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni akit 1994 Oversigt.1 Prisforhold mellem Grønland og Danmark 1994 Kalaallit Nunaanni Akinut Akinut Akinut uttuutit / naleqqersuut naleqqersuut naleqqersuut kal. uuttuu- qall.uuttuu- katillugit / taanik imalik / taanik imalik/ Vægte i Prisindeks med Prisindeks med Prisindeks Grønland grønlandske danske i alt vægte vægte (mio.kr.) (DK = 100) (DK = 100) (DK = 100) Inuinnaat atugaat Privat forbrug Inuussutissat, najoqqagassat tupalu Føde-, drikkevarer og tobak Atisat, skuut il.il Beklædning og fodtøj Ineqarnermut, ikummatissaq il.il Boligbenyttelse, brændsel mv. Inini atortut il.il Boligudstyr mv. Nakorsaatit, nakorsamut Medicin, aningaasartuutit il.il lægeudgifter mv. Assartuineq attaveqarnerlu Transport og kommunikation Sunngiffimmi atortut aliikkusersuinerlu Fritidsudstyr og underholdning Nioqqutissat sullissinerillu allat Andre varer og tjenester Takornariaqarnermi oqimaaqatigiinneq Turistbalance Peqatigiiffiit, kattuffiit il.il Foreninger, organisationer mv. Pisortat atuinerat Offentligt forbrug Aningaasaliissutit ataavartut, tamarmik Faste bruttoinvesteringer Quersuarniititat amerleriaataat Lagerforøgelser Nioqqutissianik sullissinernillu Handelsbalance for niuernermi oqimaaqatigiinneq varer og tjenester Inuiaqatigiinni pisuussutit pilersinneqartut tamarmiusut Bruttonationalprodukt, Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit, Nationalregnskab Takussutissiamit takuneqarsinnaavoq inuit atuineranni akit qaffasissusiat Kalaallit Nunaanni Danmarkimut naleqqiullugu 25 pct.-mik qaffasinnerusoq. Tamatumunnga pissutaaner - paa soq tassaasimavoq (tassaavorlu) Kalaallit Nunaanni immiaaqqanut, viinninut imigassanullu kimittuunut akitsuutit qaffasinnerujussui mi tunisassiat ataatsimut nalinganni tamarmi akit ataatsimut qaffasissusiat Kalaallit Nunaanni Danmarkimut naleqqiullugu 18 pct.-mik qaffasinneruvoq. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Det fremgår af oversigten, at prisniveauet på det private forbrug var 25 pct. højere i Grønland end i Danmark. En kraftigt medvirkende årsag hertil var (og er) de høje afgifter på øl, vin spiritus og tobak i Grønland. Sammenholdt med det offentlige forbrug var det samlede prisniveau i pct. højere i Grønland end i Danmark. 247

12 .6 TUNNGAVIUSUT AAMMA KILLILIINERIT Immikkoortumi tulliuttumi akit pillugit kisitsisitigut paasissutissanut tunngaviusut aamma kisitsisitigut paasissutissanut killiliinerit, atuartutullu kisitsisit qanoq paasineqarnissaannut sutigut mianersortoqarnersoq allaaserineqarput. Akinut naleqqersuutip naatsorsuinermi akit ineriartorneri pillugit kisitsimmik ataatsimoortumik nioqqutissat kiffartuussinerillu arlalillit allanngorneri pingaartinneqartarput. Pingaartitsinerit atuinerit agguaqatigiissinnerinut inoquti - giit tamarmiusumik atuinernut qanoq annertutigisumik ani - ngaa sartuutaanerinut uuttuutaapput. Taamaattumik atuisut ataasiakkaat akornanni annertuumik assigiinngitsoqarsinnaasarpoq, ilaatigut atueriaatsit apeqqutaatillugit. Naatsorsueqqissaartarfiup akinut naleqqersuutit marluk naatsorsortarpai: Atuisunut akinut naleqqersuut aamma nalimmassaanermi akinut naleqqersuut. Atuisunut akinut naleqqersuutip takutittarpaa atuisartup nioqqutissianut akiliutigisartagaanut akit ineriartornerat, aamma tassani akitsuutit ilanngunneqarsimapput. Assersuutigalugu ineqarniarnermut akiliutinut isumaqatigiissutillu aaqqiivigineqarnissaanut atorneqartussamik Naatsorsueqqissaartarfiup akinut iluarsiissummut naleqqersuut naatsorsortarpaa, akitsuutit tapiissutillu piiarneqarsimallutik. Akinut iluarsiissummut naleqqersuut taamaasilluni niuerfinni aalajangerneqartunik akinut allannguinerni ersiutaanerpaasarpoq..7 ISERTITAT PISISSUTAASINNAASSUSAAT Innuttaasut piviusumik atuinissamut periarfissaat taaneqartarpoq pisisinnaassuseq imaluunniit isertitat pisissutaasinnaasut. Isertitat akillu qaffasiffiisa akornanni pissutsinut atalluinnarluni. Isertitat qaffappata atuinissamut periarfissat qaffassapput, akillu qaffapata paarlattuanik atuinissamut periarfissat killeqalissapput. Taamaalilluni isertitani siuariartorneq akit qaffakkiartorne - rannit annertuneruppat isertitat pisissutaasinnaasut qaffassapput, pisisinnaanerlu nukittorsimassalluni. Taamaaqataanik akit isertitaniit annertunerusumik qaffappata pisisinnaassuseq sanngiillissaaq. Pisisinnaassutsip ineriartornera paasiuminarsarniarlugu ukiumiit ukiumut isertitanut pisissutaasinnaasunut naleqqer - suummi allanngorneri naatsorsorneqartarput procentinngorlugit. Naatsorsuinerit taakku Takussutissiaq.2-mi ta ku ne - qar sin naapput..6 GRUNDLAG OG BEGRÆNSNINGER I det følgende beskrives det grundlag, som prisstatistikken hviler på og de begrænsninger, der gør, at man som læser bør være forsigtig med tolkningen af tallene. Ved beregning af prisindeks vægtes ændringerne i et repræsentativt udsnit af varer og tjenester (kaldet en varekurv) til et samlet tal for prisudviklingen. Vægtene er et mål for, hvor meget varerne udgør af husholdningernes samlede forbrugsudgift for en gennem snits for bru - ger. Der kan derfor være store individuelle forskelle mellem de enkelte forbrugere, afhængigt af bl.a. forbrugsmønsteret. Grønlands Statistik beregner to prisindekser: Forbrugerprisindekset og regulerings pristallet. Forbrugerprisindekset viser udviklingen i priser på varer i markedspriser, og er altså inklusive afgifter. Til brug for regulering af fx huslejer og kontrakter beregner Grønlands Statistik også et reguleringspristal, der er renset for afgifter og subsidier. Reguleringspristallet er et klarere udtryk for de rent markedsmæssige ændringer i priserne..7 INDKOMSTERNES KØBEKRAFT Befolkningens reelle forbrugsmuligheder kaldes købekraften eller realindkomsten. Forbrugsmulighederne er tæt knyttet til forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau. En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten stiger, hvis væksten i indkomsterne er større end væksten i priserne. I det tilfælde siges købekraften at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. For at få et mere overskueligt billede af udviklingen i købekraften beregnes de procentvise ændringer i realindkomsten fra år til år. Disse beregninger fremgår af Oversigt.2. Takussutissiaq.2 Isertitat naleqassusiata nikerarnerat Oversigt.2 Udviklingen i realindkomster Isertitanut naleqqersuut1 100,0 100,9 104,8 105,2 109,2 112,0 Indkomstindekset1, 2002 = 100 Atuisunut akit naleqqersuutaat 100,0 103,2 104,3 106,7 109,1 114,9 Forbrugerprisindekset, 2002 = 100 Isertitat naleqqersuutaat 100,0 97,8 100,4 98,6 100,1 97,5 Realindkomstindekset, 2002 = 100 Ukiumut allannguut (pct.) -2,2 2,7-1,8 1,5-2,6 Årlig ændring (pct.) 1 Isertitanut naleqqersuut naatsorsugaavoq isertitat akileraarutaasussat agguaqatigissillugit. 1 Indkomstindekset er beregnet ud fra de gennemsnitlige skattepligtige indkomster. 248 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

13 Inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit naatsorsuinerit suliarineqarput, innuttaasullu ataatsimut isigalugit atuinermut periarfissanik taamaalilluni takutitsilluni. Isertitat, akit atuinerillu assigiin - ngit suunerisa kingunerisaannik inuit ataasiakkaat akornanni, inuussutissarsiutit, ukiut najugaqarfillu apeqqutaatillugit, annertuumik nikingasoqarsinnaasarpoq..8 PAASISSUTISSAT ANNERTUNERUSUT Isertitat pillugit kisitsitigut paasissutissat ukiumut ataasiarlutik saqqummiunneqartarput, nalinginnaasumik decembarimi, ukiup siuliini kisitsisinik paasissutissartalerlugit. Saqqummersitat imaqartarput tabellinik immikkuualuttunik imaqartunik, kapitalimi matumani sammineqartunik itisiliisut aammattaaq isertitat pillugit kisitsisitigut paasissutissani taagueriaatsinik atorneqartartunik nassuiaassisuulluni. Atuinermut naleqqersuut kiisalu akinut iluarsiissutaasartoq ukiumut marloriarlutik naatsorneqartarput, 1. januarimi kiisalu 1. septemberimi. Kisitsisillu saqqummiunneqartarput martsimi septembarimilu. Akinut iluarsiissutaasartoq pisisartunullu akigitinneqartunut naleqqersuut pillugu saqqummersittakkani nioqqutissat sullissinerilu ataasiakkaat sukumiinerusumik er sersinneqartarput. Betragtningerne foretages udelukkende på samfundsniveau og viser altså forbrugsmulighederne for befolkningen som helhed. Forskelle i indkomster, priser og forbrugsmønstre medfører, at der kan være store individuelle forskelle, afhængig af fx erhverv, alder og bopæl..8 YDERLIGERE INFORMATION Indkomststatistikken offentliggøres én gang om året. Publikationen indeholder detaljerede tabeller, der uddyber temaerne dette kapitel og samtidig går i detaljer med begrebsapparatet bag indkomststatistikken. Forbrugerprisindekset og reguleringspristallet beregnes to gange om året, pr. 1. januar og pr. 1. september. Tallene offentliggøres i henholdsvis marts og september. I publikationen findes en detaljeret oversigt over de enkelte varegrupper og tjenester, der danner basis for tallene og figurerne. Tabel.1 Isertitat agguaqatigiissillugit kommunikkaartumik Tabel.1 Gennemsnitlig indkomst fordelt på kommuner Isertitat akileraaruteqaataasussat / Allannguut / Skattepligtig indkomst Ændring kr. Pct. Nuna tamakkerlugu ,6 Hele landet Nanortalik ,0 Nanortalik Qaqortoq ,8 Qaqortoq Narsaq ,0 Narsaq Ivittuut ,0 Ivittuut Paamiut ,0 Paamiut Nuuk ,8 Nuuk Maniitsoq ,1 Maniitsoq Sisimiut ,9 Sisimiut Kangaatsiaq ,3 Kangaatsiaq Aasiaat ,9 Aasiaat Qasigiannguit ,5 Qasigiannguit Ilulissat ,6 Ilulissat Qeqertarsuaq ,2 Qeqertarsuaq Uummannaq ,8 Uummannaq Upernavik ,5 Upernavik Qaanaaq ,9 Qaanaaq Ammassalik ,0 Ammassalik Illoqqortoormiut ,6 Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa avataanni ,7 Uden for kommunal inddeling UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 249

14 Tabel.2 Illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitat Tabel.2 Indkomster i byer og bygder Amerlassuseq / Isertitat akileraarutaasussat Allannguut / Antal agguaqatigiissinnerat / Ændring Gennemsnitlig skattepligtig indkomst kr. Pct. Nanortallip illoqarfiani ,8 Nanortalik by Aappilattoq ,1 Aappilattoq Narsaq Kujalleq ,3 Narsaq Kujalleq Tasiusaq ,4 Tasiusaq Ammassivik ,0 Ammassivik Alluitsup Paa ,5 Alluitsup Paa Qaqortup illoqarfiani ,9 Qaqortoq by Saarloq ,2 Saarloq Eqalugaarsuit ,7 Eqalugaarsuit Qassimiut ,1 Qassimiut Narsap illoqarfiani ,0 Narsaq by Igaliku ,7 Igaliku Qassiarsuk ,4 Qassiarsuk Narsarsuaq ,4 Narsarsuaq Paamiut illoqarfiani ,9 Paamiut by Arsuk ,7 Arsuk Nuup illoqarfiani ,7 Nuuk by Qeqertarsuatsiaat ,6 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit ,9 Kapisillit Maniitsup illoqarfiani ,6 Maniitsoq by Atammik ,4 Atammik Napasoq ,7 Napasoq Kangaamiut ,1 Kangaamiut Sisimiut illoqarfiani ,4 Sisimiut by Itilleq ,7 Itilleq Sarfannguit ,1 Sarfannguit Kangerlussuaq ,9 Kangerlussuaq Kangaatsiap illoqarfiani ,0 Kangaatsiaq by Attu ,6 Attu Iginniarfik ,3 Iginniarfik Ikerasaarsuk ,7 Ikerasaarsuk Niaqornaarsuk ,7 Niaqornaarsuk Aasiaat illoqarfiani ,9 Aasiaat by Kitsissuarsuit ,2 Kitsissuarsuit Akunnaaq ,8 Akunnaaq Qasigiannguit illoqarfiani ,6 Qasigiannguit by Ikamiut ,1 Ikamiut Ilulissat illoqarfiani ,7 Ilulissat by Ilimanaq ,7 Ilimanaq Oqaatsut ,5 Oqaatsut Qeqertaq ,4 Qeqertaq Saqqaq ,9 Saqqaq Qeqertarsuup illoqarfiani ,0 Qeqertarsuaq by Kangerluk ,8 Kangerluk Quppernerup tulliani nangippoq Fortsætter næste side 250 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

15 Tabel.2 (Nangitaq) Tabel.2 (Fortsat) Amerlassuseq / Isertitat akileraarutaasussat Allannguut / Antal agguaqatigiissinnerat / Ændring Gennemsnitlig skattepligtig indkomst kr. Pct. Uummannap illoqarfiani ,8 Uummannaq by Niaqornat ,1 Niaqornat Qaarsut ,1 Qaarsut Ikerasak ,5 Ikerasak Saattut ,9 Saattut Ukkusissat ,8 Ukkusissat Illorsuit ,6 Illorsuit Nuugaatsiaq ,7 Nuugaatsiaq Upernaviup illoqarfiani ,4 Upernavik by Upernavik Kujalleq ,2 Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq ,4 Kangersuatsiaq Aappilattoq ,2 Aappilattoq Naajaat ,6 Naajaat Innaarsuit ,0 Innaarsuit Tasiusaq ,1 Tasiusaq Nutaarmiut ,3 Nutaarmiut Nuussuaq ,8 Nuussuaq Kullorsuaq ,9 Kullorsuaq Qaanaap illoqarfiani ,9 Qaanaaq by Savissivik ,3 Savissivik Moriusaq ,0 Moriusaq Siorapaluk ,8 Siorapaluk Tasiilap illoqarfiani ,9 Tasiilaq by Isortoq ,2 Isortoq Tiniteqilaaq ,5 Tiniteqilaaq Kulusuk ,7 Kulusuk Kuummiut ,5 Kuummiut Sermiligaaq ,5 Sermiligaaq Illoqqortoormiut illoqarfiani ,6 Illoqqortoormiut by UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 251

16 Tabel mi illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitat assigiinngissutaat Tabel.3 Indkomstforskelle mellem bygder og byer 2007 Nunaqarfiit / Bygder Illoqarfiit / Byer Isertitaat Isertitaat akileraaru- akileraarutaasussat taasussat agguaqati- Allan- Amerlas- agguaqati- Amerlassuseq / giissinnerat / nguut / suseq / giissinnerat / Allannguut / Gennem- Gennemsnitlig Ændring snitlig Ændring skattepligtig skattepligtig Bygde- Antal indkomst 2007 Antal indkomst 2007 ratio1) kr. Pct kr. Pct. Pct. Nuna tamakkerlugu , ,7 54,5 Hele landet Kommune Kujalleq , ,1 69,2 Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Kommuneqarfik Sermersooq , ,2 45,2 Sermersooq Qeqqata Kommunia , ,5 64,8 Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia , ,7 64,1 Qaasuitsup Kommunia Kalaallit Nunaanni Født i inunngortut , ,6 61,0 Grønland Kalaallit Nunaata Født uden avataani inunngortut , ,3 63,8 for Grønland Nanortalik , ,8 74,8 Nanortalik Qaqortoq , ,9 65,1 Qaqortoq Narsaq , ,0 95,5 Narsaq Paamiut , ,9 100,1 Paamiut Nuuk , ,7 55,3 Nuuk Maniitsoq , ,6 68,0 Maniitsoq Sisimiut , ,4 64,3 Sisimiut Kangaatsiaq , ,0 72,8 Kangaatsiaq Aasiaat , ,9 76,9 Aasiaat Qasigiannguit , ,6 81,0 Qasigiannguit Ilulissat , ,7 64,4 Ilulissat Qeqertarsuaq , ,0 71,1 Qeqertarsuaq Uummannaq , ,8 71,0 Uummannaq Upernavik , ,4 54,8 Upernavik Qaanaaq , ,9 70,5 Qaanaaq Ammassalik , ,9 61,7 Ammassalik Malugiuk: Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu naatsorsuutit ilaanngillat. Nassuiaat: 1) Ersersinniagaq bygderatio naatsorsorneqassaaq ima nunaqarfinni agguaqatigiissillugu isertitat illoqarfinni agguaqatigiissillugu isertitanut naleqqiunnerat. Assersuutigalugu naleqqiussaq 60 procentiuppat nunaqarfinni isertitat agguaqatigiissilugu 40 procentimik illoqarfinniit appasinnerussapput. Anm.: Narsarsuaq og Kangerlussuaq indgår ikke i beregningerne. Note: 1) Målet bygderatio beregnes ved at sætte gennemsnitsindkomsten i bygderne i forhold til gennemsnitsindkomsten i byerne. Eks. vil en bygderatio på 60 pct. betyde, at den gennemsnitlige indkomst i bygderne er 60 pct. af den tilsvarende i byerne, dvs. at indkomsterne i bygderne i gennemsnit er 40 pct. lavere end i byerne. 252 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

17 Tabel mi inuit isertitaat akileraarutaasussat agguaqatigiissinnerat Tabel.4 Gennemsnitlige skattepligtige personindkomster kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Katillugit / I alt kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Illoqarfiit tamaasa Alle byer Nunaqarfiit tamaasa Alle bygder Kalaallit Nunaanni inunngortut Født i Grønland Kalaallit Nunaata avataani inunngortut Født uden for Grønland Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Ivittuut Ivittuut Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa avataanni Uden for kommunal inddeling ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 74 sinnerlugit ukiullit Over 74 år UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 253

18 Tabel mi inoqutigiit isertitaasa agguaqatigiissinnerat Tabel.5 Gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Katillugit / I alt kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Illoqarfiit tamaasa Alle byer Nunaqarfiit tamaasa Alle bygder Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Inoqutigiit suuneri Husstandstyper Meerartaqanngitsut børn 1-mik meerartallit barn 2-nik meerartallit børn 3-nik amerlanernilluunniit meerartallit eller flere børn Inersimasut 2 meerartaqanngitsut voksne og 0 børn Inersimasut 2 1-mik meerartallit voksne og 1 barn Inersimasut 2 2-nik meerartallit voksne og 2 børn Inersimasut 2 3-nik 2 voksne og amerlanernilluunniit meerartallit eller flere børn Inersimasoq 1 meerartaqanngitsoq voksen og 0 børn Inersimasoq 1 1-mik meerartalik voksen og 1 barn Inersimasoq 1 2-nik meerartalik voksen og 2 børn Inersimasoq 1 3-nik 1 voksen og amerlanernilluunniit meerartalik eller flere børn Malugiuk: Ivittuut sumiiffiillu kommunit aggornerisa avataaniittut kommuninut agguataarinermi ilaanngillat. Anm.: Ivittuut og områder uden for kommunal inddeling er ikke med i kommuneopdelingen. 254 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

19 Tabel.6 Akileraarutit ataatsimut kisitsisinngorlugit paasissutissiarinerat Tabel.6 Summarisk skattestatistik Inuit Isertitat ataatsimut Ataatsimut akileraaruteqartussat / akileraaruteqaataasussat / akileraarutissaviit / Skattepligtige personer Samlet skattepligtig indkomst Samlet slutskat Amerlassuseq / Antal Mio. kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Ivittuut Ivittuut Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa Uden for komavataanni munal inddeling Malugiuk: Misissuinerit tunummut ingerlanneqarput, taamaattumik kisitsisit siuliisigut tamanut saqqummiunneqartunit allaassuteqarsinnaapput. Anm. Der er foretaget revision bagud i tid, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 255

20 Tabel.7 Pisisartunut naligitinneqartut qaffariartornerat Tabel.7 Udvikling i forbrugerpriserne Pisiassat sullissinerillu Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Varer og tjenesteydelser Oqimaaqatigiissaarnerat / Indeksværdier og vægtandele i pct. Pisisartunut naleqqersuut Forbrugerpriskatillugit 100,0 100,0 112,2 1,8 117,5 118,7 121,4 124,1 0,8 indeks i alt 1. Inuussutissat 18,6 26,2 117,0 120,4 121,3 123,9 127,7 1,5 9,6 1. Fødevarer Qajuusat 0,4 1,0 96,6 103,2 102,1 102,4 112,9 1,9 140,6 Mel, gryn Iffiat, kaagit il.il. 1,8 1,7 112,5 114,8 112,8 116,9 117,1 119,3 122,2 Brød, kager mv. Neqit neqinillu nioqqutissiat 7,4 10,7 114,9 115,2 115,9 118,6 121,1 124,1 128,3 Kød og kødvarer Aalisakkat 1,8 4,1 111,2 117,0 120,0 121,9 127,9 2,5 140,6 Fisk Immuk, immussuit, manniit 1,6 2,4 1,3 7,2 145,9 151,1 154,7 164,2 186,2 Mælk, fløde, ost og æg Punneq, margarina il.il. 0,3 0,4 122,4 3,2 3,5 140,0 9,1 145,7 164,2 Smør, margarine mv. Paarnat 1,1 1,0 123,8 127,7 122,9 127,0 128,8 2,4 9,7 Frugt Naatitat 0,6 1,0 123,7 2,3 127,8 2,4 3,3 144,0 156,8 Grønsager Naatsiiat 0,6 0,3 116,5 115,8 109,9 112,5 115,1 119,2 129,8 Kartofler Sukkut 0,2 0,3 1,6 3,5 2,6 6,1 142,2 143,3 155,8 Sukker Kaffi, tii, kakao 0,8 0,5 109,7 1,0 1,3 108,5 112,2 114,4 122,3 Kaffe, te, kakao Inuussutissat allat 2,0 2,9 124,8 1,9 1,8 2,4 9,1 141,2 146,2 Andre fødevarer 2. Imeruersaatit 11,4 8,5 107,4 107,6 109,7 106,9 107,9 109,2 121,8 2. Drikkevarer Sodavand 1,5 1,0 0,4 3,2 4,9 9,5 142,8 147,7 177,8 Sodavand Imigassat kimittuut 0,5 1,1 102,0 102,5 101,8 101,6 102,8 102,8 118,8 Spiritus Viinnit 1,5 1,5 105,5 103,9 108,4 108,0 110,3 111,7 126,1 Vin Immiaaqqat 7,9 4,8 104,6 105,1 107,2 101,8 101,9 103,0 111,6 Øl 3. Tupat 7,1 5,4 122,2 122,3 5,5 6,0 7,3 8,5 167,3 3. Tobaksvarer 4. Atisat 7,7 4,1 102,8 104,7 104,7 106,6 105,4 103,6 105,6 4. Beklædning 5. Inigisamut 10,0,6 1,7 112,9 127,9 128,2 128,2 4,8 141,5 5. Bolig Ineqarnermi akiliutit il.il. 9,5,5 1,6 112,9 128,2 128,5 128,3 5,2 142,1 Husleje mv. Aserfallattaaliuineq 0,5 0,5 116,2 110,2 117,7 119,7 123,4 122,3 125,4 Vedligeholdelse 6. Ikummatissat, innaallagiaq 5,4 8,7 107,4 107,4 106,1 1,2 128,8 7,6 7,9 6. Brændsel, El, gas og varme Innaallagiaq 2,3 4,0 99,6 99,6 99,6 99,8 103,7 105,8 100,3 El Ikummatissat imerpalasut 1,9 3,5 115,9 115,9 112,3 0,0 166,6 182,8 195,1 Flydende brændsel Fjernvarmi il.il. 1,2 1,2 105,7 107,3 107,6 110,3 115,4 2,2 0,8 Fjernvarme mv. 7. Inigisami atortut, il.il. 9,2 4,6 114,4 115,2 116,0 118,9 120,6 121,6 126,8 7. Boligudstyr, m.m. 8. Nakorsaatit 0,3 0,1 105,9 103,8 102,8 102,4 104,1 103,8 117,5 8. Medicin, pharm. 9. Assartuineq 4,9 6,6 125,3 127,8 6,6 5,9 8,6 143,2 143,1 9. Transport 10. Telefoni, nassiussinerit 3,3 3,0 46,1 44,0 39,4 37,5 37,9 35,3 35,5 10. Telefon, porto 11. Aallaaniarneq, aalisarneq Jagt, fiskeri og timersornermi atortut 3,0 0,5 101,9 104,7 108,7 111,2 114,8 116,8 117,5 11. sportsudstyr 12. Aliikusersuineq, sunngif- Underholdning og fimmi atortussat allat 12,5 9,1 1,0 1,8 115,5 114,5 114,7 1,8 111,7 12. andet fritidsudstyr. Nioqqutissat allat Andre varer og sullissinerillu 6,6 9,6 115,6 120,2 123,3 125,2 124,0 125,6 5,4. tjenesteydelser 256 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v. O:\Statsministeriet\Diverse\547225\Dokumenter\kronologisk oversigt.fm 16-01-07 08:56:15 k02 bj Nalunaarutit Grønlandsk Lovsamling Serie D 2005 I Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik Ineqarneq Boliger.0 INEQARNEQ NALINGINNAASUMIK Kalaallit Nunaanni inissiat amerlanerpaartaat pisortanit pigi - ne qarput, inissianillu ineriartortitsineq politikkikkut aalajangiinernik tunngaveqarpoq.

Læs mere

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini siunertarineqarpoq pif fis - sa mi inuiaqatigiinni aningaasatigut ataqatigiiaat paa siu mi - naat sut tamakkiisumik takujuminartunngorlugit

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 3. august 2007 EM 2007/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forordningsforslaget erstatter den gældende Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

GRAVSTEN KATALOG GRØNLAND SEPTEMBER 2008. NØRRESUNDBY Sten- og Billedhuggeri

GRAVSTEN KATALOG GRØNLAND SEPTEMBER 2008. NØRRESUNDBY Sten- og Billedhuggeri GRAVSTEN KATALOG GRØNLAND SEPTEMBER 2008 GRAVSTEN BRÆNDTE GRANITTYPE: HALMSTAD NR. 101: GRANITTYPE: FINSK GRÅ NR. 102: GRANITTYPE: AMADEUS NR. 103: GRANITTYPE: VONGA NR. 104: GRANITTYPE: HALMSTAD NR. 105:

Læs mere

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit:

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kal. Nunaanni tamanit attavigineqarsinnaasut: Sianerfigineri akeqanngillat, kikkulluunniit sianersinnaapput. Kinaassutsit isertuussinnaavat. Siunnersuisarfiit

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq Modtager/Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Produktkendskab 316.201,00 306.506,00 Kursusgodtgørelse Bilag 3a - Brancheskolerne Instruktør RejseIkost/logi 67.842,25

Læs mere

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet

Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008. Konkurrenceredegørelse 2008. Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2008 Konkurrenceredegørelse 2008 Naqiterisitsisut

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

: Michael Kortegaard Brandt

: Michael Kortegaard Brandt CV Michael Kortegaard Brandt Navn : Michael Kortegaard Brandt Fødselsår : 1965 Nationalitet Sprogkundskaber : Dansk : Dansk (modersmål), engelsk (rimelig), tysk (rimelig) Uddannelse : Lovpligtig sikkerhedskoordinator

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Ilinniartitaaneq. Uddannelse

Ilinniartitaaneq. Uddannelse Ilinniartitaaneq Uddannelse ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani siunertaavoq, inuusuttut ilinniartitaanissaat, siunissami sulinissamut tunngaviliisussamik, imminut

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2014 1 Imarisai Paasissutissat kommunimut tunngasut 3 Siulequt 4 Kisitsisit pingaarnerit 6 2014-imi pisimasut pingaarutillit 8 Aqutsisut atsiornerat 10 Aqutsisut nalunaarutaat

Læs mere

Suliffeqarnermi pissutsit. Arbejdsmarkedsforhold 6.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ 6.1 REGULERING AF ARBEJDSMARKEDET

Suliffeqarnermi pissutsit. Arbejdsmarkedsforhold 6.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ 6.1 REGULERING AF ARBEJDSMARKEDET Suliffeqarnermi pissutsit Arbejdsmarkedsforhold.1 SULIFFEQARNERMI MALITTARISASSAQARTITSINEQ.1.1 Suliffeqarneq pillugu inatsisit Suliffeqarnermut tunngasuteqartut annersaa Nam mi ner sor - lu tik Oqartussanit

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t

Ukiumoor tumik nalunaar ut. Årsrappor t Ukiumoor tumik nalunaar ut Årsrappor t 2008 Imarisai Indholdsfortegnelse Aqutsisut uppernarsaatitut oqaaseqaataat Ledelsespåtegning................................................ 2 Kukkunersuisut uppernarsaatitut

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

NAMMINERSORLUNI INUUSSUTISSARSIUTILIMMUT TIL SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE

NAMMINERSORLUNI INUUSSUTISSARSIUTILIMMUT TIL SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE ANINGAASANIK AQUTSINEQ ØKONOMISTYRING NAMMINERSORLUNI INUUSSUTISSARSIUTILIMMUT TIL SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE 1 ANINGAASARTUUTISSANIK NAATSORSUINEQ BUDGETLÆGNING KAAVIIAARTITAT Kaaviaartitarisassat naatsorsoruminaapput.

Læs mere

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT TAPILIUT 38 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 BOLIGOMRÅDE PÅ AKIA SISIMIUT TILLÆG 38 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Qeqqata Kommunia Nr 38 Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq nr. 38

Læs mere

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Forsidefoto Deluxus Studio Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit Layout Sermitsiaq.AG Tryk Naqitat Nukissiorfiit Postboks 1080 3900 Nuuk www.nukissiorfiit.gl Indhold 5

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu Fiskeri, fangst og landbrug.1 AALISARNEQ.1.1 Aalisarnerup aqunneqarnera Aalisarneq pisassiissutit akuersissutillu aqqutigalugit aqunneqarpoq. Pisassiissutit atorlugit

Læs mere

Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30

Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30 Referat fra dag 2 Fælles debat kl. 09.30 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat

Læs mere

Arbejdsmarked 18. december 2014

Arbejdsmarked 18. december 2014 Arbejdsmarked 18. december 2014 Beskæftigelsen 2013 I kapitel 1 præsenteres nogle af de mest centrale opgørelser, der er frembragt ud fra beskæftigelsesregistret. Alle figurer og tabeller er dannet på

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut

Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger. Sanaatornermi suliassaqarfiup. periusissatut pilersaarut Ineqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Tusagassiortunik katersortitsineq 29. april 2014 Pressemøde 29. april 2014 Sanaatornermi suliassaqarfiup killiffia

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Sermersuumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisooqatigiit Sermersooq Erhvervsråd 2013. Allattut Tekst Sermersooq Business Council & Deloitte

Sermersuumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisooqatigiit Sermersooq Erhvervsråd 2013. Allattut Tekst Sermersooq Business Council & Deloitte ANINGAASANIK AQUTSIN EQ ØKONOMISTYRING NAMMINERSORLUNI INUUSSUTISSARSIUTILIMMUT TIL SELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE 1 Sermersuumi Inuussutissarsiornermut Siunnersuisooqatigiit Sermersooq Erhvervsråd 2013

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

I N S T R U K S. i sagsbehandling. af ansøgninger om

I N S T R U K S. i sagsbehandling. af ansøgninger om I N S T R U K S i sagsbehandling af ansøgninger om BOLIGSIKRING I LEJEBOLIGER Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Box 260, 3900 Nuuk November 2001 Indhold 1. Lovhjemmel...4 2. Boligsikringsåret...4

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Dokumentationsmanual for produktions- & distributionsanlæg

Dokumentationsmanual for produktions- & distributionsanlæg for produktions- & distributionsanlæg Maj 2013 Rev. Nr. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL... 4 1.1 Definitioner... 4 2. DOKUMENTATION AF PRODUKTIONSANLÆG... 5 2.1 Opdeling af tegninger og dokumenter... 6

Læs mere

Aleutit oqaasii Aleutisk sprog 89.981 Aliortugalersaarutit Spøgelseshistorier 39.12 Aliutisut atuakkiat Aleutisk skønlitteratur 88.

Aleutit oqaasii Aleutisk sprog 89.981 Aliortugalersaarutit Spøgelseshistorier 39.12 Aliutisut atuakkiat Aleutisk skønlitteratur 88. Grønlandske emneord Danske emneord A Adventi Advent AIDS AIDS 61.612 Ajoqersuiartorneq Mission 25 Ajunaarnerit Ulykker 61.49 Ajunaarnersuaqarnerani ikiorsiineq Katastrofehjælp 61.49 Akerliussutsimik takutitsinerit

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005

Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Alkoholstatistik 2006:1 Indførsel af alkohol til Grønland 2001-2005 Sammenfatning Stigning i samlede indførsel af alkohol Figur 1 Der blev i 2005 indført 515.000 liter ren alkohol i drikkevarer, jf. Figur

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa C15.2 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Jørgen Sverdrupip Aqqutaata eqqaanik immikkoortoq ataatsimoorussatut siunertanut atugassaq Lokalplan Ilulissat Kommune Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 2.1 DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER 3 2.2 DEPARTEMENTET FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE 5 2.3 DEPARTEMENTET FOR SUNDHED 5 3.

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu

Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit Suliffissarsiuussisarfiillu Piareersarfiit og Arbejdsmarked Sapinngilanga Pisinnaavunga Jeg kan og jeg vil Deltagere: 20 unge mellem 16-18 år Sapinngilanga Pisinnaavunga Ansøgingsrunde:

Læs mere