Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser"

Transkript

1 Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput. Taaneqartut akornanni pissusissami - soor tumik ataqatigiinneqarpoq, taamaattumillu taakku ataqatigiinnerit aamma allaaserineqarlutik. Isertitat, siullermik suliffissaqarfinni sulinikkut pissarsiarineqartartut, akileraaruteqareernermi atuinissamut periarfissanut tunngaviliisuusarput. Akileraartarnermi aaqqissuussinerup isertitat agguataarneqartilerpai, taamaalilluni inuit assigiinngitsut atuinissamut periarfissaat assigiinngisitaartilerlugit. Tamatuma saniatigut isertitat pisissutaasinnaanerannut pingaaruteqartumik akit akissarsiallu nikerarnerat pingaaruti - limmik sunniuteqaqataavoq..1 INUIT ISERTITAAT Isertitat akileraaruserneqartussat misissoqqissaarnerisa takutippaat isertitat qaffasinnerpaat inunnit ukuninnga pissarsiari - neqartartut: 45-niit 49-nut ukiulinnit Kalaallit Nunaata avataani inunngorsimasunit Katissimasunit Illoqarfimmi najugaqartuni Kommuneqarfik Sermersuumi Taamaaqataanik misissueqqissaarnerup takutippaa inuit akissarsiakinnerpaasut tassaasut: 15-niit 19-nut ukiullit Kalaallit Nunaanni inunngortuusut Katissimanngitsut Nunaqarfimmi najugaqartuusut Qaasuitsup Kommuniani.1.1 Isertitat nunami agguarnerat Agguaqatigiissitsinermi isertitat qaffasinnerpaat Ivittuut Kommuniani aamma kommunit aggornerisa avataanni akissarsia - rineqarput. Taakku annerusumik Kangilinnguani sakkutoo - qar fimmeersuupput aamma Pituffimmeersuupput, inuit ag - gu lussimanerat suliffeqarnikkullu tunngasut nunap sinnera - nut naleqqiullutik allaanerummata. Nunap sinnerani isertitat annertussusiat kommunini anginerni kommuninit mikinerusunit nalinginnaasumik qaffasinneruvoq. Formålet med kapitlet er at give et overblik over niveauet og udviklingen i indkomsterne, forbruget af varer og tjenester og priserne på disse. Der er en naturlig sammenhæng mellem disse, og de beskrives derfor også i sammenhæng. Indkomsterne, som først og fremmest erhverves gennem beskæftigelse på arbejdsmarkedet, gi ver, efter at der er betalt skat, mulighed for forbrug. Skattesystemets indretning betyder en vis omfordeling af indkomsterne, så forbrugsmulighederne mellem forskellige indkomstgrupper udjævnes. Endelig spiller prisniveauet og udviklingen i dette, inflationen, en vigtig rolle for indkomsternes købekraft..1 PERSONINDKOMSTER En partiel analyse af de skattepligtige indkomster viser, at de højeste indkomster tjenes af personer, der er: 45 til 49 år gamle Født uden for Grønland Gifte Bosiddende i en by I Kommuneqarfik Sermersooq En tilsvarende analyse viser, at de laveste indkomster tjenes af personer, der er: 15 til 19 år gamle Født i Grønland Ugifte Bosiddende i en bygd I Qaasuitsup Kommunia.1.1 Geografisk indkomstfordeling De højeste gennemsnitsindkomster optjenes i den tidligere Ivittuut Kommune og i områderne uden for kommunal inddeling. Disse dækker primært over henholdsvis Flådestation Grønnedal og Pituffik, hvor de demografiske og beskæftigelsesmæssige forhold er meget atypiske i forhold til resten af landet. I den resterende del af landet er tendensen, at indkomstniveauet i de større kommuner generelt er højere end i de mindre kommuner. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 237

2 Titartagaq mi agguaqatigiissillugu isertitat akileraaruteqaataasussat kommuninut agguataarnerat Figur.1 Gennemsnitlige skattepligtige indkomster fordelt på kommuner 2007 Kommunit aggornerisa avataani/ Uden for kommunal inddeling Ivittuut Nuuk Sisimiut Tamakkerlugit / Andre Qaqortoq Ilulissat Maniitsoq Qeqertarsuaq Narsaq Paamiut Qasigiannguit Aasiaat Ittoqqortoormiit Uummannaq Nanortalik Upernavik Ammassalik Qaanaaq Kangaatsiaq kr. Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat ineriartornerat kommuninut agguataarlugit Figur.2 Vækst i skattepligtige indkomster fordelt på kommuner 2007 Kommunit aggornerisa avataani/ Uden for kommunal inddeling Ivittuut Qaqortoq Kangaatsiaq Maniitsoq Paamiut Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Tamakkerlugit / Alle Ammassalik Sisimiut Aasiaat Nuuk Ilulissat Upernavik Nanortalik Qasigiannguit Narsaq Uummannaq Qaanaaq Pct. 238 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

3 Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat najugaqarfinnut agguataarlugit Figur.3 Skattepligtige indkomster fordelt på bosted kr. Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Nunaqarfiit / bygder Illoqarfiit / byer Tamakkerlugit / Alle Malugiuk: Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu naatsorsuutit tamakkiisumik naatsorsuutini ilaapput. Anm. Narsarsuaq og Kangerlussuaq indgår kun i beregningerne for alle. Kommunerujussuit nutaat sisamat akornanni annertuumik assigiinngillat. Isertitat qaffasinnerpaat Kommuneqarfik Sermersuumiipput, appasinnerpaallu Qaasuitsuip Kommunianiillutik. Kommunerujussuit akornanni assigiinnginneq siullermik illoqarfinni agguaqatigiissillugu isertitat assigiinnginneraniippoq, nunaqarfimmiulli agguaqatigiissillugu isertitaat taamatut annertutigisumik nunami allaanerunatik..1.2 Isertitat inuit aggorsimanerannut agguarnerat Innuttaasut isertitaat akileraaruserneqartussat ukioqqortussutsinut tallimanut agguarnerisigut ukioqqortussutsit assi - giin ngitsut akornanni isertitat qaffasiffiisigut annertuumik nikingasoqarpoq. Ukiutigut agguarnernut taakkununnga agguaqatigiissillugu isertitat pingaarnertigut ukioqqortussutsi - nut pingaarnernut pingasunut agguarneqarsinnaapput. Akunnattumik ukiullit, tassa 30-niit 64-nut ukiullit, agguaqatigiissillugu qaffasinnerpaanik isertitaqartuupput. Taamatut ukiullit inuussutissarsiorsinnaanerat qaffasinnersaavoq. 15-nik 29-nut ukiullit utoqqaliartornerat malillugu agguaqatigiissillugu isertitat qaffakkiartorput. Tamatumunnga pissutaavoq ilinniartut inuusunnersat akornanni amerlanersaanerat inuussutissarsiorsinnaanerallu taamaattumik appasillluni. Utoqqaat, inuit 65 sinnerlugit ukiullit, appasingaatsiartunik isertitaqarput assigiiaartunillu. Tamatumunnga pissutaavoq inu it taakku ilarpassuinut utoqqalinersiutit isertitatuaanerat. Der er betydelige forskelle mellem de fire kommuner. Det højeste indkomstniveau er i Kommuneqarfik Sermersooq, mens det laveste er i Qaasuitsup Kommunia. Forskellen mellem kommunerne er først og fremmest forskelle i gennemsnitsindkomsterne i byerne, mens bygdebefolkningens gennemsnitsindkomster ikke i samme grad afviger geografisk..1.2 Demografisk indkomstfordeling En opdeling af befolkningens skattepligtige indkomst i aldersintervaller på fem år viser betydelige forskelle i indkomstniveauer mellem forskellige aldersgrupper. Gennemsnitsindkomsterne for disse aldersgrupper giver anledning til en bredere opdeling i tre overordnede aldersgrupper. Det er de midaldrende, fra 30 til 64 år, der har de højeste gennemsnitsindkomster. Det er den aldersgruppe, der har den højeste erhvervsfrekvens. I aldersgruppen 15 til 29 år er gennemsnits - indkomsten stigende med alderen. Det hænger sammen med, at andelen af studerende er størst blandt de yngste og at erhvervsfrekvensen derfor er lav. De ældre, der dækker over personer over 65 år, har ret lave og meget ensartede indkomster. Det hænger sammen med, at alderspensionen er den eneste indkomst for en stor del af disse personer. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 239

4 Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat agguaqatigiissillugit inuit ukiuinut agguataarlugit Figur.4 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på alder kr Over 75 sinnerlugit Titartagaq mi isertitat akileraarutaasussat agguaqatigiissillugit inuit ukiuinut sumiiffiinnullu agguataarlugit Figur.5 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på alder og bosted kr. Nunaqarfik / Bygd Illoqarfik / By Over 75 sinnerlugit 240 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

5 Ukiorisat tunngavigalugit pissuteqartumik isertitatigut assi - giin ngissuteqarnerujussuaq pingaartumik illoqarfinni atuuppoq, nunaqarfinnili isertitat ukiorisanik tunngaveqannginnerullutik. Ukioqatigiikuutaat sulisinnaasut akornini illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitatigut assigiinngissuteqarnerujussuit erseqqipput, ukioqatigiiaanilu utoqqaanerusuni inuusunnerusunilu isertitat assigiiaarnerullutik. De store aldersbetingede indkomstforskelle er dog primært et fænomen i byerne, mens der i bygderne er en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersintervaller. Således er det i de typisk erhvervsaktive aldersgrupper, man finder de helt store indkomstforskelle mellem byerne og bygderne, mens indkomsterne blandt de yngste aldersgrupper og blandt de ældste aldersgrupper ligger på nogenlunde samme niveauer..2 INOQUTIGIIT ISERTITAAT Kommuneqarfik Sermersooq tassaavoq agguaqatigiissillugu inoqutigiinni annertunerpaamik isertitaqarfiusoq. Agguaqatigiissillugu inoqutigiinni isertitat appasinnerpaat Kommuuni - nut Kujallermiippoq. Isertitat, inoqutigiinnut agguarneri, Titartagaq.6-mi aam ma Titartagaq.7-mi takuneqarsinnaapput..2 HUSSTANDSINDKOMSTER Kommuneqarfik Sermersooq er kommunen med den højeste gennemsnitlige husstandsindkomst. Den laveste gennemsnitlige husstands - indkomst findes i Kommune Kujalleq. Indkomster, fordelt på husstande, fremgår af Figur.6 og Figur.7. Titartagaq mi isertitat inoqutigiinnut agguaqatigiissillugit Figur.6 Gennemsnitlige indkomster i husstande kr. Inersimasoq ataaseq / 1 voksen Inersimasuk marluk / 2 voksne Minnerpaamik inersimasut pingasut / Mindst 3 voksne Meerartaqanngitsut / 0 børn Meeraq ataaseq / 1 barn Meeqqat marluk / 2 børn Minnerpaamik meeqqat pingasut Mindst 3 børn UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 241

6 Titartagaq mi inoqutigiit ataatsimik inersimasortallit isertitaat agguaqatigiissillugit Figur.7 Gennemsnitlige indkomster i husstande med 1 voksen kr. Arnaq inersimasoq / 1 voksen kvinde Angut inersimasoq / 1 voksen mand Meerartaqanngitsut / 0 børn Meeraq ataaseq / 1 barn Meeqqat marluk / 2 børn Minnerpaamik meeqqat pingasut Mindst 3 børn.3 AKILERAARUTIT PILLUGIT KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT Isertitat akileraarutaasussat tamarmiusut aamma inaarutaasumik akileraarutit tamarmiusut 1990-kkut affaani siullernili qaffakkiartuinnarsimapput. Erseqqissaatigineqassaarli piffissap ingerlanerani akileraartarnermut inatsimmi allannguutaasimasut nikingassutinut ilaatigut sunniuteqarmata, kisitsisillu tamakkiisumik assersuunneqarsinnaannatik..3 SKATTESTATISTIK De samlede skattepligtige indkomster og de samlede slutskatter har været støt stigende siden første halvdel af 1990 erne. Ved vurdering af tallene skal det dog nævnes, at ændringer i skattelovgivningen i perioden frem til i dag spiller en vis rolle, og derfor er tallene ikke helt sammenlignelige. 242 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

7 Titartagaq.8 Isertitat akileraarutaasussat ineriartornerat akileraarutissaviillu (akit ingerlaavartut) Mia. kr. Figur.8 Udviklingen i skattepligtig indkomst og slutskat (løbende priser) 9 Mia. kr Ataatsimut isertitat akileraarutaasussat / Samlet skattepligtig indkomst Ataatsimut akileraarutissaviit / Samlet slutskat Titartagaq.9 Ataatsimut isertitat akileraarutaasussat ukiukkaartumik ingerlanerat Figur.9 Årlig vækstrate i samlet skattepligtig indkomst 8 Pct UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 243

8 .4 ATUINEQ Tulliuttumi angerlarsimaffiit atuisarnerat allaaserineqassaaq. Atuinissamut periarfissani isertitat aamma nioqqutissani kiffartuussinernilu akit ineriartorneri apeqqutaasarput..4.1 Inuit atuinerat Tunisassiorneq tunngavigalugu nuna tamakkerlugu naatsorsuutit 2004-moortut suliarineqarnerannut atatillugu inuit atuisarnerannut naatsorsuutit nutaat suliarineqarput. Naatsorsuinermut tassunga atatillugu inuit atuisimanerat nioqqutissanut assigiinngitsunut agguataarnerat Titartakkami.10-i mi takutinneqarpoq. Assersuutitut 2004-imi qallunaat atuinerisa agguataarnera takutinneqarpoq. Atuisarnermut akiusussarpianullu kisitsisit, immikkoortumi.6-mi aamma.7-imi nassuiarneqartuni, naatsorsorneqarneranni atuisarnermut naatsorsuutit 1992-imeersut aallaavigineqarput. Siunertaavoq atuisarnermut naatsorsuutit 2004-meersut atuisarnermut akiusussarpianullu kisitsisit naatsorneqarneranni aallaavigineqartalissasut..4 FORBRUGET I det følgende beskrives husholdningernes forbrug. Forbrugsmulighederne afhænger både af indkomsterne og prisudviklingen på varer og tjenester..4.1 Det private forbrug I forbindelse med opstilling af et produktionsbaseret nationalregnskab for 2004, blev der lavet en ny opgørelse af det private forbrug. Opgørelsen af det private forbrug opdelt i varegrupper er vist i Figur.10. Til sammenligning vises fordelingen af det danske forbrug for Forbruger- og nettopristallet, som beskrives i afsnit.6 og.7, er beregnet med udgangspunkt i det private forbrugs opgørelse fra På sigt skal opgørelsen af det private forbrug fra 2004 danne grundlag for nye vægte til beregning af forbruger- og nettopristal. Titartagaq.10 Kalaallit Nunaanni (1992) Danmarkimilu (2001) inuit namminerisamik atuinerisa agguataarnerat Figur.10 Fordeling af privat forbrug i Grønland (1992) og Danmark (2001) Nioqqutissat kiffartuussinerillu allat / Andre varer og tjenester 15% Kalaallit Nunaat Grønland Nerisassat / Fødevarer 20% Nioqqutissat kiffartuussinerillu allat / Andre varer og tjenester 21% Danmark Nerisassat / Fødevarer 10% Aliikkutat il.il. / Underholdning mv. 8% Atisat / Beklædning 5% Assartuineq/ Transport 11% Ineqarneq ikummatissallu / Bolig og brændsel 22% Atisat / Beklædning 4% Imeruersaatit tupalu / Drikkevarer og tobak 20% Aliikkutat il.il. / Underholdning mv. 11% Assartuineq/ Transport 15% Ineqarneq ikummatissallu / Bolig og brændsel 33% aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik.4.2 Pisortat inunnut atuinerat Kalaallit Nunaanni pisortat atuisimanerat tamarmiusoq Tunisassiat Ataatsimut Nalingisa affaanut nallersuuppoq. Nuna - nut allanut sanilliullugu atuisimaneq annertuujuvoq. Asser - suutigissagaannilu Danmarkimi atuisimaneq 25 procentip missarisimavaa. Kalaallit Nunaanni pisortat atuinerat akileraarutitigut akitsuutigullu kiisalu danskit naalagaaffiannit ataatsimoortumik tapiissutinit aningaasalersorneqarpoq..4.2 Det individuelle offentlige forbrug Det samlede offentlige forbrug i Grønland svarer til knap halvdelen af bruttonational produktet (BNP). Det er i international sammenhæng en høj andel. Til sammenligning udgør andelen i Danmark cirka 25 pct. Det offentlige forbrug i Grønland finansieres via skatter og afgifter og af bloktilskuddet fra Danmark. 244 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

9 Pisortat atuinerisa ilarujussuat tassaasimavoq pisortat toqqaannartumik inunnut ataasiakkaanut sullissinerat. Tamanna aamma taaneqartarpoq inunnut ataasiakkaanut pisortat atuinninnerat. Taamatut atuinerup agguarneqarnera Titartagaq.11-mi takuneqarsinnaavoq. Inuiaqatigiinni soorlu pisortat inunnut atuinerannut ima - luunniit inuit atuinerannut aaqqissuussisoqarneranut apeqqutaalluinnartarpoq inuiaqatigiit qanoq aaqqissuunneqarsimanersut. Atuinerup nunat akornanni nallersuunnerani assiliaq eqqortoq takutinniarlugu inuit atuinerat aamma inuiaqatigiit ataatsimut atuinerat ataatsimut katinneqartariaqarput. Pisortat atuinerisa ilaa alla taaneqartarpoq ataatsimoorussamik pisortatigut atuineq, tassaalluni allaffissornikkut kiffar - tuussinerit, illersornissaq il.il. aammattaaq politiit eqqartuussiveqarnerlu. En betydelig del af det offentlige forbrug er offentlige ydelser, der er direkte rettet mod enkeltpersoner. Det benævnes også som individuelt offentligt konsum. Fordelingen af dette konsum fremgår af Figur.11. Om samfundet organiserer tjenester som individuelt offentligt forbrug eller som privat forbrug afhænger af den valgte samfundsmodel. Ved internationale sammenligninger skal privat forbrug og individuelt kollektivt forbrug lægges sammen for at give et retvisende billede. Den øvrige del af det offentlige forbrug kaldes kollektivt offentligt forbrug og består af administrative tjenester, forsvar samt politi og retsvæsen. Titartagaq mi pisortatigut ataasiakkaani atuinerit Figur.11 Individuelt offentligt konsum 2007 Ineqarnermi pissutsit il.il. / Boligforhold mv. 4 pct. Ilageeqarneq kulturilu / Kirke og kultur 3 pct. Iliniartitaaneq / Underholdning 33 pct. Isumaginninnikkut toqqissisimaneq atugarissaarnerlu / Social tryghed og velfærd 41 pct. Peqqinnissaqarfik / Sundhedsvæsen 20 pct. aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik.5 AKIT INERIARTORNERAT.5.1 Atuisunut akit Atuisunut akit ukiumut qaffakkiartorneri Titartagaq.12-mi takuneqarsinnaapput. Atuisunut akit pillugit immikkuualuttut amerlanerusut Tabel.7-mi aamma Tabel.8-mi takuneqarsinnaapput. Piffissat sivisunerusut isigalugit Kalaallit Nunaanni akit qaffakkiartorneri Danmarkimi ineriartornermi malinnaalluinnarput, Titartagaq. naapertorlugu. Tamatumunnga soorunami pissutaavoq nioqqutissarpassuit tappavaniit eqqussuunneqartarnerat..5 PRISUDVIKLINGEN.5.1 forbrugerpriserne Den årlige stigning i forbrugerpriserne fremgår af Figur.12. Der er flere detaljer om forbrugerpriserne i Tabel.7 og Tabel.8. Set over en længere periode følger prisstigningerne i Grønland meget tæt udviklingen i Danmark, som det fremgår af Figur.. Det skyldes naturligvis, at mange varer importeres herfra. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 245

10 Titartagaq.12 Ukiumut atuisunut akit naleqqersuutaata qaffannera Figur.12 Årlig stigning i forbrugerprisindekset 7 Pct aamma Danmarks Statistik og Danmarks Statistik Titartagaq. Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ukiumut atuinermi akinut iluarsiissutaasartut allannguutaat Figur. Årlig ændring i forbrugerpristallet for Danmark og Grønland Pct. Kalaallit Nunaat / Grønland Danmark-imi / Danmark Sanaartornermi aningaasartuutinut naleqqersuut Inissialiornermi aningaasartuutit ineriartorneri aamma sanaartornermi aningaasartuutit pillugit immikkuualuttut Tabel.9-mi kapitalip naanerani takuneqarsinnaapput..5.2 Byggeomkostningsindekset Udviklingen i omkostningerne ved boligbyggeri og detaljer om byggeomkostningerne fremgår af Tabel.9 bagest i dette kapitel. 246 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

11 .5.3 Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akit imminnut sanilliunneqarnerat Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akit qaffasissusaannut sanilliunneqarneranni pissutsit arlallit maluginiarneqassapput: Kalaallit Nunaat moms-mik akileeqqusineq ajorpoq, kisiannili assersuutigalugu imigassat kimittuut tupallu annertuumik akitsuuteqarlutik, Danmarkimili nioqqutissanut kiffartuussi - ner nullu tamangajannut momsimut 25 pct.-mik akileeqqusisarluni. Killormoortuanillu Kalaallit Nunaannut nioqqutissanik as sartuisitsisarneq annikigisassaanngitsunik aningaasartuuteqarfiusarpoq. Unamilleqatigiinnermut pissutsit niuffaffinni a - taa siakkaani aamma sunniuteqaqataasarput. Naatsorsueqqissaartarfik aamma Danmark Statistikki 1994-mi annertoqisumik Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu akinik sanilliussillutik misissuipput. Inernera Takussutissiaq.1-mi takuneqarsinnaavoq..5.3 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Ved sammenligning af priser i Grønland og i Danmark skal man holde sig flere ting for øje: I Grønland opkræves der ikke moms, men høje afgifter på fx spiritus og tobak, mens der i Danmark er 25 pct. moms på stort set alle varer og tjenester. Til gengæld er der store omkostninger forbundet med at fragte varer til Grønland. Konkurrenceforholdene på de enkelte markeder spiller også en rolle. Grønlands Statistik og Danmarks Statistik gennemførte i 1994 en samlet undersøgelse af priserne i Grønland og i Danmark. Resultatet fremgår af Oversigt.1. Takussutissiaq.1 Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni akit 1994 Oversigt.1 Prisforhold mellem Grønland og Danmark 1994 Kalaallit Nunaanni Akinut Akinut Akinut uttuutit / naleqqersuut naleqqersuut naleqqersuut kal. uuttuu- qall.uuttuu- katillugit / taanik imalik / taanik imalik/ Vægte i Prisindeks med Prisindeks med Prisindeks Grønland grønlandske danske i alt vægte vægte (mio.kr.) (DK = 100) (DK = 100) (DK = 100) Inuinnaat atugaat Privat forbrug Inuussutissat, najoqqagassat tupalu Føde-, drikkevarer og tobak Atisat, skuut il.il Beklædning og fodtøj Ineqarnermut, ikummatissaq il.il Boligbenyttelse, brændsel mv. Inini atortut il.il Boligudstyr mv. Nakorsaatit, nakorsamut Medicin, aningaasartuutit il.il lægeudgifter mv. Assartuineq attaveqarnerlu Transport og kommunikation Sunngiffimmi atortut aliikkusersuinerlu Fritidsudstyr og underholdning Nioqqutissat sullissinerillu allat Andre varer og tjenester Takornariaqarnermi oqimaaqatigiinneq Turistbalance Peqatigiiffiit, kattuffiit il.il Foreninger, organisationer mv. Pisortat atuinerat Offentligt forbrug Aningaasaliissutit ataavartut, tamarmik Faste bruttoinvesteringer Quersuarniititat amerleriaataat Lagerforøgelser Nioqqutissianik sullissinernillu Handelsbalance for niuernermi oqimaaqatigiinneq varer og tjenester Inuiaqatigiinni pisuussutit pilersinneqartut tamarmiusut Bruttonationalprodukt, Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit, Nationalregnskab Takussutissiamit takuneqarsinnaavoq inuit atuineranni akit qaffasissusiat Kalaallit Nunaanni Danmarkimut naleqqiullugu 25 pct.-mik qaffasinnerusoq. Tamatumunnga pissutaaner - paa soq tassaasimavoq (tassaavorlu) Kalaallit Nunaanni immiaaqqanut, viinninut imigassanullu kimittuunut akitsuutit qaffasinnerujussui mi tunisassiat ataatsimut nalinganni tamarmi akit ataatsimut qaffasissusiat Kalaallit Nunaanni Danmarkimut naleqqiullugu 18 pct.-mik qaffasinneruvoq. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK Det fremgår af oversigten, at prisniveauet på det private forbrug var 25 pct. højere i Grønland end i Danmark. En kraftigt medvirkende årsag hertil var (og er) de høje afgifter på øl, vin spiritus og tobak i Grønland. Sammenholdt med det offentlige forbrug var det samlede prisniveau i pct. højere i Grønland end i Danmark. 247

12 .6 TUNNGAVIUSUT AAMMA KILLILIINERIT Immikkoortumi tulliuttumi akit pillugit kisitsisitigut paasissutissanut tunngaviusut aamma kisitsisitigut paasissutissanut killiliinerit, atuartutullu kisitsisit qanoq paasineqarnissaannut sutigut mianersortoqarnersoq allaaserineqarput. Akinut naleqqersuutip naatsorsuinermi akit ineriartorneri pillugit kisitsimmik ataatsimoortumik nioqqutissat kiffartuussinerillu arlalillit allanngorneri pingaartinneqartarput. Pingaartitsinerit atuinerit agguaqatigiissinnerinut inoquti - giit tamarmiusumik atuinernut qanoq annertutigisumik ani - ngaa sartuutaanerinut uuttuutaapput. Taamaattumik atuisut ataasiakkaat akornanni annertuumik assigiinngitsoqarsinnaasarpoq, ilaatigut atueriaatsit apeqqutaatillugit. Naatsorsueqqissaartarfiup akinut naleqqersuutit marluk naatsorsortarpai: Atuisunut akinut naleqqersuut aamma nalimmassaanermi akinut naleqqersuut. Atuisunut akinut naleqqersuutip takutittarpaa atuisartup nioqqutissianut akiliutigisartagaanut akit ineriartornerat, aamma tassani akitsuutit ilanngunneqarsimapput. Assersuutigalugu ineqarniarnermut akiliutinut isumaqatigiissutillu aaqqiivigineqarnissaanut atorneqartussamik Naatsorsueqqissaartarfiup akinut iluarsiissummut naleqqersuut naatsorsortarpaa, akitsuutit tapiissutillu piiarneqarsimallutik. Akinut iluarsiissummut naleqqersuut taamaasilluni niuerfinni aalajangerneqartunik akinut allannguinerni ersiutaanerpaasarpoq..7 ISERTITAT PISISSUTAASINNAASSUSAAT Innuttaasut piviusumik atuinissamut periarfissaat taaneqartarpoq pisisinnaassuseq imaluunniit isertitat pisissutaasinnaasut. Isertitat akillu qaffasiffiisa akornanni pissutsinut atalluinnarluni. Isertitat qaffappata atuinissamut periarfissat qaffassapput, akillu qaffapata paarlattuanik atuinissamut periarfissat killeqalissapput. Taamaalilluni isertitani siuariartorneq akit qaffakkiartorne - rannit annertuneruppat isertitat pisissutaasinnaasut qaffassapput, pisisinnaanerlu nukittorsimassalluni. Taamaaqataanik akit isertitaniit annertunerusumik qaffappata pisisinnaassuseq sanngiillissaaq. Pisisinnaassutsip ineriartornera paasiuminarsarniarlugu ukiumiit ukiumut isertitanut pisissutaasinnaasunut naleqqer - suummi allanngorneri naatsorsorneqartarput procentinngorlugit. Naatsorsuinerit taakku Takussutissiaq.2-mi ta ku ne - qar sin naapput..6 GRUNDLAG OG BEGRÆNSNINGER I det følgende beskrives det grundlag, som prisstatistikken hviler på og de begrænsninger, der gør, at man som læser bør være forsigtig med tolkningen af tallene. Ved beregning af prisindeks vægtes ændringerne i et repræsentativt udsnit af varer og tjenester (kaldet en varekurv) til et samlet tal for prisudviklingen. Vægtene er et mål for, hvor meget varerne udgør af husholdningernes samlede forbrugsudgift for en gennem snits for bru - ger. Der kan derfor være store individuelle forskelle mellem de enkelte forbrugere, afhængigt af bl.a. forbrugsmønsteret. Grønlands Statistik beregner to prisindekser: Forbrugerprisindekset og regulerings pristallet. Forbrugerprisindekset viser udviklingen i priser på varer i markedspriser, og er altså inklusive afgifter. Til brug for regulering af fx huslejer og kontrakter beregner Grønlands Statistik også et reguleringspristal, der er renset for afgifter og subsidier. Reguleringspristallet er et klarere udtryk for de rent markedsmæssige ændringer i priserne..7 INDKOMSTERNES KØBEKRAFT Befolkningens reelle forbrugsmuligheder kaldes købekraften eller realindkomsten. Forbrugsmulighederne er tæt knyttet til forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau. En stigning i indkomsterne forøger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten stiger, hvis væksten i indkomsterne er større end væksten i priserne. I det tilfælde siges købekraften at være styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. For at få et mere overskueligt billede af udviklingen i købekraften beregnes de procentvise ændringer i realindkomsten fra år til år. Disse beregninger fremgår af Oversigt.2. Takussutissiaq.2 Isertitat naleqassusiata nikerarnerat Oversigt.2 Udviklingen i realindkomster Isertitanut naleqqersuut1 100,0 100,9 104,8 105,2 109,2 112,0 Indkomstindekset1, 2002 = 100 Atuisunut akit naleqqersuutaat 100,0 103,2 104,3 106,7 109,1 114,9 Forbrugerprisindekset, 2002 = 100 Isertitat naleqqersuutaat 100,0 97,8 100,4 98,6 100,1 97,5 Realindkomstindekset, 2002 = 100 Ukiumut allannguut (pct.) -2,2 2,7-1,8 1,5-2,6 Årlig ændring (pct.) 1 Isertitanut naleqqersuut naatsorsugaavoq isertitat akileraarutaasussat agguaqatigissillugit. 1 Indkomstindekset er beregnet ud fra de gennemsnitlige skattepligtige indkomster. 248 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

13 Inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit naatsorsuinerit suliarineqarput, innuttaasullu ataatsimut isigalugit atuinermut periarfissanik taamaalilluni takutitsilluni. Isertitat, akit atuinerillu assigiin - ngit suunerisa kingunerisaannik inuit ataasiakkaat akornanni, inuussutissarsiutit, ukiut najugaqarfillu apeqqutaatillugit, annertuumik nikingasoqarsinnaasarpoq..8 PAASISSUTISSAT ANNERTUNERUSUT Isertitat pillugit kisitsitigut paasissutissat ukiumut ataasiarlutik saqqummiunneqartarput, nalinginnaasumik decembarimi, ukiup siuliini kisitsisinik paasissutissartalerlugit. Saqqummersitat imaqartarput tabellinik immikkuualuttunik imaqartunik, kapitalimi matumani sammineqartunik itisiliisut aammattaaq isertitat pillugit kisitsisitigut paasissutissani taagueriaatsinik atorneqartartunik nassuiaassisuulluni. Atuinermut naleqqersuut kiisalu akinut iluarsiissutaasartoq ukiumut marloriarlutik naatsorneqartarput, 1. januarimi kiisalu 1. septemberimi. Kisitsisillu saqqummiunneqartarput martsimi septembarimilu. Akinut iluarsiissutaasartoq pisisartunullu akigitinneqartunut naleqqersuut pillugu saqqummersittakkani nioqqutissat sullissinerilu ataasiakkaat sukumiinerusumik er sersinneqartarput. Betragtningerne foretages udelukkende på samfundsniveau og viser altså forbrugsmulighederne for befolkningen som helhed. Forskelle i indkomster, priser og forbrugsmønstre medfører, at der kan være store individuelle forskelle, afhængig af fx erhverv, alder og bopæl..8 YDERLIGERE INFORMATION Indkomststatistikken offentliggøres én gang om året. Publikationen indeholder detaljerede tabeller, der uddyber temaerne dette kapitel og samtidig går i detaljer med begrebsapparatet bag indkomststatistikken. Forbrugerprisindekset og reguleringspristallet beregnes to gange om året, pr. 1. januar og pr. 1. september. Tallene offentliggøres i henholdsvis marts og september. I publikationen findes en detaljeret oversigt over de enkelte varegrupper og tjenester, der danner basis for tallene og figurerne. Tabel.1 Isertitat agguaqatigiissillugit kommunikkaartumik Tabel.1 Gennemsnitlig indkomst fordelt på kommuner Isertitat akileraaruteqaataasussat / Allannguut / Skattepligtig indkomst Ændring kr. Pct. Nuna tamakkerlugu ,6 Hele landet Nanortalik ,0 Nanortalik Qaqortoq ,8 Qaqortoq Narsaq ,0 Narsaq Ivittuut ,0 Ivittuut Paamiut ,0 Paamiut Nuuk ,8 Nuuk Maniitsoq ,1 Maniitsoq Sisimiut ,9 Sisimiut Kangaatsiaq ,3 Kangaatsiaq Aasiaat ,9 Aasiaat Qasigiannguit ,5 Qasigiannguit Ilulissat ,6 Ilulissat Qeqertarsuaq ,2 Qeqertarsuaq Uummannaq ,8 Uummannaq Upernavik ,5 Upernavik Qaanaaq ,9 Qaanaaq Ammassalik ,0 Ammassalik Illoqqortoormiut ,6 Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa avataanni ,7 Uden for kommunal inddeling UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 249

14 Tabel.2 Illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitat Tabel.2 Indkomster i byer og bygder Amerlassuseq / Isertitat akileraarutaasussat Allannguut / Antal agguaqatigiissinnerat / Ændring Gennemsnitlig skattepligtig indkomst kr. Pct. Nanortallip illoqarfiani ,8 Nanortalik by Aappilattoq ,1 Aappilattoq Narsaq Kujalleq ,3 Narsaq Kujalleq Tasiusaq ,4 Tasiusaq Ammassivik ,0 Ammassivik Alluitsup Paa ,5 Alluitsup Paa Qaqortup illoqarfiani ,9 Qaqortoq by Saarloq ,2 Saarloq Eqalugaarsuit ,7 Eqalugaarsuit Qassimiut ,1 Qassimiut Narsap illoqarfiani ,0 Narsaq by Igaliku ,7 Igaliku Qassiarsuk ,4 Qassiarsuk Narsarsuaq ,4 Narsarsuaq Paamiut illoqarfiani ,9 Paamiut by Arsuk ,7 Arsuk Nuup illoqarfiani ,7 Nuuk by Qeqertarsuatsiaat ,6 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit ,9 Kapisillit Maniitsup illoqarfiani ,6 Maniitsoq by Atammik ,4 Atammik Napasoq ,7 Napasoq Kangaamiut ,1 Kangaamiut Sisimiut illoqarfiani ,4 Sisimiut by Itilleq ,7 Itilleq Sarfannguit ,1 Sarfannguit Kangerlussuaq ,9 Kangerlussuaq Kangaatsiap illoqarfiani ,0 Kangaatsiaq by Attu ,6 Attu Iginniarfik ,3 Iginniarfik Ikerasaarsuk ,7 Ikerasaarsuk Niaqornaarsuk ,7 Niaqornaarsuk Aasiaat illoqarfiani ,9 Aasiaat by Kitsissuarsuit ,2 Kitsissuarsuit Akunnaaq ,8 Akunnaaq Qasigiannguit illoqarfiani ,6 Qasigiannguit by Ikamiut ,1 Ikamiut Ilulissat illoqarfiani ,7 Ilulissat by Ilimanaq ,7 Ilimanaq Oqaatsut ,5 Oqaatsut Qeqertaq ,4 Qeqertaq Saqqaq ,9 Saqqaq Qeqertarsuup illoqarfiani ,0 Qeqertarsuaq by Kangerluk ,8 Kangerluk Quppernerup tulliani nangippoq Fortsætter næste side 250 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

15 Tabel.2 (Nangitaq) Tabel.2 (Fortsat) Amerlassuseq / Isertitat akileraarutaasussat Allannguut / Antal agguaqatigiissinnerat / Ændring Gennemsnitlig skattepligtig indkomst kr. Pct. Uummannap illoqarfiani ,8 Uummannaq by Niaqornat ,1 Niaqornat Qaarsut ,1 Qaarsut Ikerasak ,5 Ikerasak Saattut ,9 Saattut Ukkusissat ,8 Ukkusissat Illorsuit ,6 Illorsuit Nuugaatsiaq ,7 Nuugaatsiaq Upernaviup illoqarfiani ,4 Upernavik by Upernavik Kujalleq ,2 Upernavik Kujalleq Kangersuatsiaq ,4 Kangersuatsiaq Aappilattoq ,2 Aappilattoq Naajaat ,6 Naajaat Innaarsuit ,0 Innaarsuit Tasiusaq ,1 Tasiusaq Nutaarmiut ,3 Nutaarmiut Nuussuaq ,8 Nuussuaq Kullorsuaq ,9 Kullorsuaq Qaanaap illoqarfiani ,9 Qaanaaq by Savissivik ,3 Savissivik Moriusaq ,0 Moriusaq Siorapaluk ,8 Siorapaluk Tasiilap illoqarfiani ,9 Tasiilaq by Isortoq ,2 Isortoq Tiniteqilaaq ,5 Tiniteqilaaq Kulusuk ,7 Kulusuk Kuummiut ,5 Kuummiut Sermiligaaq ,5 Sermiligaaq Illoqqortoormiut illoqarfiani ,6 Illoqqortoormiut by UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 251

16 Tabel mi illoqarfinni nunaqarfinnilu isertitat assigiinngissutaat Tabel.3 Indkomstforskelle mellem bygder og byer 2007 Nunaqarfiit / Bygder Illoqarfiit / Byer Isertitaat Isertitaat akileraaru- akileraarutaasussat taasussat agguaqati- Allan- Amerlas- agguaqati- Amerlassuseq / giissinnerat / nguut / suseq / giissinnerat / Allannguut / Gennem- Gennemsnitlig Ændring snitlig Ændring skattepligtig skattepligtig Bygde- Antal indkomst 2007 Antal indkomst 2007 ratio1) kr. Pct kr. Pct. Pct. Nuna tamakkerlugu , ,7 54,5 Hele landet Kommune Kujalleq , ,1 69,2 Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Kommuneqarfik Sermersooq , ,2 45,2 Sermersooq Qeqqata Kommunia , ,5 64,8 Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia , ,7 64,1 Qaasuitsup Kommunia Kalaallit Nunaanni Født i inunngortut , ,6 61,0 Grønland Kalaallit Nunaata Født uden avataani inunngortut , ,3 63,8 for Grønland Nanortalik , ,8 74,8 Nanortalik Qaqortoq , ,9 65,1 Qaqortoq Narsaq , ,0 95,5 Narsaq Paamiut , ,9 100,1 Paamiut Nuuk , ,7 55,3 Nuuk Maniitsoq , ,6 68,0 Maniitsoq Sisimiut , ,4 64,3 Sisimiut Kangaatsiaq , ,0 72,8 Kangaatsiaq Aasiaat , ,9 76,9 Aasiaat Qasigiannguit , ,6 81,0 Qasigiannguit Ilulissat , ,7 64,4 Ilulissat Qeqertarsuaq , ,0 71,1 Qeqertarsuaq Uummannaq , ,8 71,0 Uummannaq Upernavik , ,4 54,8 Upernavik Qaanaaq , ,9 70,5 Qaanaaq Ammassalik , ,9 61,7 Ammassalik Malugiuk: Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu naatsorsuutit ilaanngillat. Nassuiaat: 1) Ersersinniagaq bygderatio naatsorsorneqassaaq ima nunaqarfinni agguaqatigiissillugu isertitat illoqarfinni agguaqatigiissillugu isertitanut naleqqiunnerat. Assersuutigalugu naleqqiussaq 60 procentiuppat nunaqarfinni isertitat agguaqatigiissilugu 40 procentimik illoqarfinniit appasinnerussapput. Anm.: Narsarsuaq og Kangerlussuaq indgår ikke i beregningerne. Note: 1) Målet bygderatio beregnes ved at sætte gennemsnitsindkomsten i bygderne i forhold til gennemsnitsindkomsten i byerne. Eks. vil en bygderatio på 60 pct. betyde, at den gennemsnitlige indkomst i bygderne er 60 pct. af den tilsvarende i byerne, dvs. at indkomsterne i bygderne i gennemsnit er 40 pct. lavere end i byerne. 252 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

17 Tabel mi inuit isertitaat akileraarutaasussat agguaqatigiissinnerat Tabel.4 Gennemsnitlige skattepligtige personindkomster kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Katillugit / I alt kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Illoqarfiit tamaasa Alle byer Nunaqarfiit tamaasa Alle bygder Kalaallit Nunaanni inunngortut Født i Grønland Kalaallit Nunaata avataani inunngortut Født uden for Grønland Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Ivittuut Ivittuut Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa avataanni Uden for kommunal inddeling ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år ukiullit år 74 sinnerlugit ukiullit Over 74 år UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 253

18 Tabel mi inoqutigiit isertitaasa agguaqatigiissinnerat Tabel.5 Gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomster kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Katillugit / I alt kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Illoqarfiit tamaasa Alle byer Nunaqarfiit tamaasa Alle bygder Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Inoqutigiit suuneri Husstandstyper Meerartaqanngitsut børn 1-mik meerartallit barn 2-nik meerartallit børn 3-nik amerlanernilluunniit meerartallit eller flere børn Inersimasut 2 meerartaqanngitsut voksne og 0 børn Inersimasut 2 1-mik meerartallit voksne og 1 barn Inersimasut 2 2-nik meerartallit voksne og 2 børn Inersimasut 2 3-nik 2 voksne og amerlanernilluunniit meerartallit eller flere børn Inersimasoq 1 meerartaqanngitsoq voksen og 0 børn Inersimasoq 1 1-mik meerartalik voksen og 1 barn Inersimasoq 1 2-nik meerartalik voksen og 2 børn Inersimasoq 1 3-nik 1 voksen og amerlanernilluunniit meerartalik eller flere børn Malugiuk: Ivittuut sumiiffiillu kommunit aggornerisa avataaniittut kommuninut agguataarinermi ilaanngillat. Anm.: Ivittuut og områder uden for kommunal inddeling er ikke med i kommuneopdelingen. 254 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

19 Tabel.6 Akileraarutit ataatsimut kisitsisinngorlugit paasissutissiarinerat Tabel.6 Summarisk skattestatistik Inuit Isertitat ataatsimut Ataatsimut akileraaruteqartussat / akileraaruteqaataasussat / akileraarutissaviit / Skattepligtige personer Samlet skattepligtig indkomst Samlet slutskat Amerlassuseq / Antal Mio. kr. Nuna tamakkerlugu Hele landet Nanortalik Nanortalik Qaqortoq Qaqortoq Narsaq Narsaq Ivittuut Ivittuut Paamiut Paamiut Nuuk Nuuk Maniitsoq Maniitsoq Sisimiut Sisimiut Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat Aasiaat Qasigiannguit Qasigiannguit Ilulissat Ilulissat Qeqertarsuaq Qeqertarsuaq Uummannaq Uummannaq Upernavik Upernavik Qaanaaq Qaanaaq Ammassalik Ammassalik Illoqqortoormiut Illoqqortoormiut Kommunit aggornerisa Uden for komavataanni munal inddeling Malugiuk: Misissuinerit tunummut ingerlanneqarput, taamaattumik kisitsisit siuliisigut tamanut saqqummiunneqartunit allaassuteqarsinnaapput. Anm. Der er foretaget revision bagud i tid, hvorfor tallene afviger fra tidligere offentliggjorte. UKIUMOORTUMIK KISITSISITIGUT PAASISSUTISSAT 2009 NAATSORSUEQQISSAARTARFIK 255

20 Tabel.7 Pisisartunut naligitinneqartut qaffariartornerat Tabel.7 Udvikling i forbrugerpriserne Pisiassat sullissinerillu Jan Jan Jan Jan Jan Jan Jan Varer og tjenesteydelser Oqimaaqatigiissaarnerat / Indeksværdier og vægtandele i pct. Pisisartunut naleqqersuut Forbrugerpriskatillugit 100,0 100,0 112,2 1,8 117,5 118,7 121,4 124,1 0,8 indeks i alt 1. Inuussutissat 18,6 26,2 117,0 120,4 121,3 123,9 127,7 1,5 9,6 1. Fødevarer Qajuusat 0,4 1,0 96,6 103,2 102,1 102,4 112,9 1,9 140,6 Mel, gryn Iffiat, kaagit il.il. 1,8 1,7 112,5 114,8 112,8 116,9 117,1 119,3 122,2 Brød, kager mv. Neqit neqinillu nioqqutissiat 7,4 10,7 114,9 115,2 115,9 118,6 121,1 124,1 128,3 Kød og kødvarer Aalisakkat 1,8 4,1 111,2 117,0 120,0 121,9 127,9 2,5 140,6 Fisk Immuk, immussuit, manniit 1,6 2,4 1,3 7,2 145,9 151,1 154,7 164,2 186,2 Mælk, fløde, ost og æg Punneq, margarina il.il. 0,3 0,4 122,4 3,2 3,5 140,0 9,1 145,7 164,2 Smør, margarine mv. Paarnat 1,1 1,0 123,8 127,7 122,9 127,0 128,8 2,4 9,7 Frugt Naatitat 0,6 1,0 123,7 2,3 127,8 2,4 3,3 144,0 156,8 Grønsager Naatsiiat 0,6 0,3 116,5 115,8 109,9 112,5 115,1 119,2 129,8 Kartofler Sukkut 0,2 0,3 1,6 3,5 2,6 6,1 142,2 143,3 155,8 Sukker Kaffi, tii, kakao 0,8 0,5 109,7 1,0 1,3 108,5 112,2 114,4 122,3 Kaffe, te, kakao Inuussutissat allat 2,0 2,9 124,8 1,9 1,8 2,4 9,1 141,2 146,2 Andre fødevarer 2. Imeruersaatit 11,4 8,5 107,4 107,6 109,7 106,9 107,9 109,2 121,8 2. Drikkevarer Sodavand 1,5 1,0 0,4 3,2 4,9 9,5 142,8 147,7 177,8 Sodavand Imigassat kimittuut 0,5 1,1 102,0 102,5 101,8 101,6 102,8 102,8 118,8 Spiritus Viinnit 1,5 1,5 105,5 103,9 108,4 108,0 110,3 111,7 126,1 Vin Immiaaqqat 7,9 4,8 104,6 105,1 107,2 101,8 101,9 103,0 111,6 Øl 3. Tupat 7,1 5,4 122,2 122,3 5,5 6,0 7,3 8,5 167,3 3. Tobaksvarer 4. Atisat 7,7 4,1 102,8 104,7 104,7 106,6 105,4 103,6 105,6 4. Beklædning 5. Inigisamut 10,0,6 1,7 112,9 127,9 128,2 128,2 4,8 141,5 5. Bolig Ineqarnermi akiliutit il.il. 9,5,5 1,6 112,9 128,2 128,5 128,3 5,2 142,1 Husleje mv. Aserfallattaaliuineq 0,5 0,5 116,2 110,2 117,7 119,7 123,4 122,3 125,4 Vedligeholdelse 6. Ikummatissat, innaallagiaq 5,4 8,7 107,4 107,4 106,1 1,2 128,8 7,6 7,9 6. Brændsel, El, gas og varme Innaallagiaq 2,3 4,0 99,6 99,6 99,6 99,8 103,7 105,8 100,3 El Ikummatissat imerpalasut 1,9 3,5 115,9 115,9 112,3 0,0 166,6 182,8 195,1 Flydende brændsel Fjernvarmi il.il. 1,2 1,2 105,7 107,3 107,6 110,3 115,4 2,2 0,8 Fjernvarme mv. 7. Inigisami atortut, il.il. 9,2 4,6 114,4 115,2 116,0 118,9 120,6 121,6 126,8 7. Boligudstyr, m.m. 8. Nakorsaatit 0,3 0,1 105,9 103,8 102,8 102,4 104,1 103,8 117,5 8. Medicin, pharm. 9. Assartuineq 4,9 6,6 125,3 127,8 6,6 5,9 8,6 143,2 143,1 9. Transport 10. Telefoni, nassiussinerit 3,3 3,0 46,1 44,0 39,4 37,5 37,9 35,3 35,5 10. Telefon, porto 11. Aallaaniarneq, aalisarneq Jagt, fiskeri og timersornermi atortut 3,0 0,5 101,9 104,7 108,7 111,2 114,8 116,8 117,5 11. sportsudstyr 12. Aliikusersuineq, sunngif- Underholdning og fimmi atortussat allat 12,5 9,1 1,0 1,8 115,5 114,5 114,7 1,8 111,7 12. andet fritidsudstyr. Nioqqutissat allat Andre varer og sullissinerillu 6,6 9,6 115,6 120,2 123,3 125,2 124,0 125,6 5,4. tjenesteydelser 256 STATISTISK ÅRBOG 2009 GRØNLANDS STATISTIK

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v. O:\Statsministeriet\Diverse\547225\Dokumenter\kronologisk oversigt.fm 16-01-07 08:56:15 k02 bj Nalunaarutit Grønlandsk Lovsamling Serie D 2005 I Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget 12.000

Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget 12.000 Nukissiorneq Energi Kalaallit Nunaanni nukissiornermut uuliamik, benzinimik il.il. eqqussuineq suli pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Qaam maq - qu sersuinermut kiassarnermullu nukissiuutinik ataavartunik

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Befolkningsstatistik 2003:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Forord Publikationen Grønlands Befolkning er udgivet årligt siden 1976 af henholdsvis Danmarks Statistik, Statsministeriet og Grønlands Statistik.

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj 2010 1 Forord Hermed

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik

Ineqarneq. Boliger. Inissianik nammineq pigisallit peqatigiiffiliornissaat Naalakkersuisut/namminersorlutik Ineqarneq Boliger.0 INEQARNEQ NALINGINNAASUMIK Kalaallit Nunaanni inissiat amerlanerpaartaat pisortanit pigi - ne qarput, inissianillu ineriartortitsineq politikkikkut aalajangiinernik tunngaveqarpoq.

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Befolkningsstatistik 2005:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2005... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning 1995-2005... 5 Oversigt 2 Befolkningen

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016

Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia?

Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia? Qaasuitsup Kommunianut tunngatillugu sunik kissaateqarpugut? Hvad ønsker vi med Qaasuitsup Kommunia? Innuttaasunik ataatsimiisitsineq, Borgermøde, 8.-10. juni 2016 Kim Kielsen, Naalakkersuisut Siulittaasuat,

Læs mere

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab

Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit. Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutit Nationalregnskab Nuna tamakkerlugu naatsorsuutini siunertarineqarpoq pif fis - sa mi inuiaqatigiinni aningaasatigut ataqatigiiaat paa siu mi - naat sut tamakkiisumik takujuminartunngorlugit

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland 2011-2013 Drikkevandskvalitet i Grønland Grønlands Selvstyre Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Marts 2015 Titel: Drikkevandskvalitet i Grønland 2011-2013 Forsidebillede:

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq

Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Aningaasanik aningaasaatinillu niuerneq Penge- og kapitalmarked Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera ammasorujussuuvoq ani - ngaasaatit killeqanngitsumik nuunneqarsinnaallutik. Ta man - na isumaqarpoq nunani

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT

Læs mere

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2006 blev registreret 845 fødte med 832 fødsler (13 sæt tvillinger). Dette svarer til en fødselsrate på 57,2 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 1549 år. Dette er et lille

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Befolkningens bevægelser 2006

Befolkningens bevægelser 2006 Befolkning 2007:3 Befolkningens bevægelser 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Befolkningsudvikling... 3 Figur 1 Befolkningstilvækst, fødselsoverskud og nettovandring pr. 1.000 indbyggere

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Narsaq kujalleq Renovering af vandværk Ammassivik Aappilattoq

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)

Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100) Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden

Læs mere