Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme"

Transkript

1 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010 Maj

2 Forord Hermed fremlægges Naalakkersuisuts Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme. Redegørelsen indeholder en anbefaling til en ny tarifstruktur, der skal efterfølge den nuværende ensprisreform fra 2004 på tarifområdet. Anbefalingerne til en ny tarifstruktur lægger sig i udgangspunktet tæt op af den nuværende struktur på området. I Naalakkersuisut ser vi det som en vigtig målsætning at give alle borgere mulighed for en række varer og tjenesteydelser til en rimelig pris, dog med hensyntagen til landets samlede økonomiske formåen. Alt i alt er det en fin balancegang at finde niveauet mellem en rimelig pris for en vare og samtidig opretholde en fornuftig økonomi, taget vores lands infrastrukturelle udfordringer i betragtning. Anbefalingen for den kommende tarifstruktur bærer i høj grad præg af denne afvejning. Jeg ønsker stadig at gå mod mere kostægte priser for at afspejle det egentlige omkostningsniveau, men vi skal samtidig passe på, ikke at stille beboerne i yderområderne i en uoverskuelig økonomisk situation. At være solidarisk med hinanden betyder efter min mening ikke en overførsel penge fra byerne til yderdistrikter, men at vi sammen skaber et Grønland som både er økonomisk bæredygtigt i dag og i fremtiden. Dermed ment at udgifter skal finansieres, og det kræver en indsats at modtage. Vi forsøger i Naalakkersuisut at gøre op med ubegrundede subsidier, der tages for givet. Her tænkes blandt andet på tilskuddet til fiskeindustrien, der i mange år har været en selvfølge. Vi ønsker i stedet at fokusere på økonomisk bæredygtige erhverv, og her må fiskeriindustrien vise, at de kan drive virksomhed på lige vilkår med anden industri. Disse års udbygning af vandkraftværkerne er vigtig for fortsat at mindske vores import af fossile brændsler. Dette øger vores forsyningssikkerhed, styrker betalingsbalancen og mindsker CO 2 - udledningen. Naalakkersuisut mener, at vi må alle tage et ansvar, når det gælder forbrug af energi og vand. Vi må lære at bruge vores energi med omtanke og kun bruge den mængde, som vi har brug for. Dermed bør vi sikre, at befolkningen ikke tilskyndes til at bruge mere vand og energi end nødvendigt. De store subsidier til forbrug af el og vand opfordrer indirekte forbrugerne til et overforbrug. Det er derfor mit mål, at der på sigt ikke skal lave fordelingspolitik gennem tarifferne. For yderligere at fremme samfundsmæssigt hensigtsmæssigt forbrug, kan tarifstrukturen på sigt udvikles med differentierede tariffer for elbiler og natforbrug af el. Dermed kan vi mindske vores CO 2 - udledning og udnytte kapaciteten på vores vandkraftværker bedst muligt. Naalakkersuisut håber med redegørelsen, at læseren får en forståelse for anbefalingen af en kommende tarifstruktur samt de udfordringer, som vi står overfor på tarifområdet. God læselyst, Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur & Trafik, Efterårssamling,

3 Forord... 1 Tabeloversigt... 3 Figuroversigt... 3 Sammenfatning... 4 Baggrund og forudsætninger... 6 Nukissiorfiits produktionsomkostninger... 7 Varme... 7 El fra vandkraftværker til varmeproduktion... 8 Restvarme fra kraftvarmeværker... 9 Restvarme fra affaldsforbrænding... 9 Andre producenter Anbefaling El Egenproduktion af el Vand Tariffer Omfordeling Konsekvenser af omfordeling Scenarie 1 Enspris reform (Status quo) Scenarie 2 Enspris Påvirkning af forbrugerne Påvirkning af landskassen Scenarie 3 Realisering af ensprisreformen Påvirkning af forbrugerne Påvirkning af landskassen Scenarie 4 Kostægte tariffer Påvirkning af forbrugerne Påvirkning af landskassen Fiskeindustrien Storkunderabatter Forrentning af Nukissiorfiits egenkapital Indvirkning på tariffer og landskassen Beregning af minimal- og maksimaltariffer Mulig fremtidig påvirkning af tarifferne Brændselsafgift Særlig nattarif Særlig elbilstakst Anbefaling Bilag Bilag 1. Tariffer 2010 (status quo) Bilag 2. Enspris påvirkning per lokalitet for el Bilag 2a. Enspris påvirkning per lokalitet for vand Bilag 3. Tariffer, realisering af ensprisreformen Bilag 3a. Realisering af ensprisreformen påvirkning per lokalitet for el Bilag 4. Tariffer, kostægte Bilag 4a. Kostægte tariffer påvirkning per lokalitet for el Bilag 4b. Kostægte tariffer påvirkning per lokalitet for vand

4 Bilag 5. Forbrugsantagelser Bilag 6. Tilskud til forsyning af el per person fordelt på lokalitet Bilag 6a. Tilskud til forsyning af vand per person fordelt på lokalitet Tabeloversigt Tabel 1. Årlig ændring i betalingen for el for forskellige husstandstandstørrelser, som følge af den ændrede opgørelsesmetode for afskrivninger og renter Tabel 2. Årlig påvirkning af gennemsnitsfamilie som følge af enspris Tabel 3. Årlig påvirkning af gennemsnitsfamilie som følge af realisering af ensprisreform Tabel 4. Årlig påvirkning af gennemsnitsfamilie som følge af kostægte tariffer Figuroversigt Figur 1. Anvendelse af producerede kwh på Buksefjorden og Qorlortorsuaq... 8 Figur 2. Fordeling af afskrivning og renter på Buksefjorden og Qorlortorsuaq... 9 Figur 3. Omfordeling i kr. under ensprisreformen (status quo) Figur 4. Ændring i omfordeling i kr., som følge af enspris Figur 5. Ændring i omfordeling i kr., som følge af en realisering af ensprisreformen Figur 6. Ændring i omfordeling i kr., som følge af kostægte tariffer Figur 7. Takster for fiskeindustrien Figur 8. Nedtrapning af tilskuddet til fiskeindustrien og effekten på Landskassen i mio. kr

5 Sammenfatning Denne redegørelse er udarbejdet for at følge op på Ensprisreformen. Ensprisreformen var en overgangsordning planlagt til at være gældende til og med Den blev på Inatsisartuts efterårssamling forlænget til at være gældende til og med I denne redegørelse gives anbefalinger til en ny tarifstruktur på el, vand og varme. Redegørelsen belyser Nukissiorfiits produktionsomkostninger såvel som tarifferne på området.. Baggrund Nukissiorfiits produktionsomkostninger gennemgås indenfor de forskellige produktionsformer: El, vand og varme. Særligt analyseret afregningsmetoderne internt i Nukissiorfiit og mellem Nukissiorfiit og eksterne producenter. Tarifferne for 2010 bestemmes med udgangspunkt i enhedsomkostningerne i år Desuden korrigeres for budgetterede omkostningsændringer fra år samt forskellen mellem den betalte tarif og den faktiske enhedsomkostning i år Enhedsomkostningerne i Nukissiorfiit bestemmes i dag på hver lokalitet ud fra følgende parametre: Vareforbrug Personaleomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Renter Tarifferne analyseres ved hjælp af fire scenarier: Ensprisreform (status quo) Enspris Realisering af ensprisreformen Kostægte tariffer I hvert scenarier præsenteres konsekvensen for forbrugerne og konsekvensen for Landskassen. Fiskeindustriens reducerede tariffer analyseres i lyset af Fiskerikommissionens betænkning fra februar Ydermere bliver andre tiltag, som eventuelt kan få indvirkning på el, vand og varmetarifferne overvejet. Heriblandt kan nævnes forrentning af Nukissiorfiits egenkapital og brændstofafgifter. Anbefalinger Det anbefales, at investeringer på kraftvarmeværker, der direkte kan tilskrives varmeproduktion fremover bør pålægges denne. Dermed vil en andel af afskrivninger og renter blive flyttet fra elproduktion til varmeproduktion. De nuværende metoder til bestemmelse af enhedsomkostninger samt afregning videreføres på de resterende produktionstyper. Det anbefales, at bevare målsætningen om at gå mod mere kostægte tariffer ved at realisere ensprisreformen Scenarie 3. Dette vil være et skridt på vejen mod den samfundsøkonomisk optimale model, hvor forbrugerne betaler den egentlige pris for varen. Der vil være en negativ påvirkning af forbrugere, der er bosat i maksimaltarifområderne, men en positiv indvirkning på 4

6 Landskassen. For at tydeliggøre omfordelingen, anbefales en synliggørelse i Finansloven i forbindelse med hovedkontoen for Nukissiorfiits driftstilskud. Dette kan gøres ved mere specifikt at fremføre, hvad tilskuddet anvendes til. I forlængelse af Fiskerikommissionens betænkning anbefales det, at fiskeindustriens tilskud udfases over 10 år, og at der i stedet indføres storkunderabatter. Storkunderabatterne skal sikre, at udelukkende aftagere, der påvirker enhedsomkostningerne i en positiv retning på lokaliteten, får reducerede tariffer. Derudover anbefales det, at mulighederne for nattariffer, elbilstariffer samt forrentning af Nukissiorfiits egenkapital belyses nærmere. Den overordnede anbefaling i denne redegørelse er, at der på sigt skal arbejdes for en tarifstruktur, hvor der ikke laves fordelingspolitik gennem tarifferne. Dette vil alt andet lige lede til en bedre udnyttelse af samfundets ressourcer. En realisering af ensprisreformen er dermed blot et skridt på vejen til en selvfinansierende og omkostningsægte tarifstruktur. Såfremt der indføres en omkostningsægte tarifstruktur kan der med fordel ses på fordelingspolitiske tiltag på socialområdet, for at hjælpe de hårdeste ramte eksempelvis i bygder og yderområder. 5

7 Baggrund og forudsætninger Inatsisartut vedtog i 2004 en overgangs- og udligningsordning for at omlægge tarifsystemet på el, vand og varme. Beslutningen var en konsekvens af en gennemgribende evaluering af landets økonomiske strukturer. Evalueringen påpegede en række økonomisk uhensigtsmæssige konsekvenser af ensprisstrukturen. Det blev derfor vedtaget at tarifferne i perioden skulle gå mod mere kostægte tariffer, for derved at få et bedre overblik over den omfordeling der foregår i samfundet. For at kompensere lavindkomstgrupper blev der samtidig vedtaget en skattereform, hvori bundfradraget blev hævet. Dette tiltag fik navnet ensprisreformen. På trods af at tarifferne under ensprisreformen i højere grad afspejler det egentlige omkostningsniveau, sker der fortsat en stor omfordeling mellem forbrugerne. Specielt Landskassens bidrag til Nukissiorfiit og Nuuks varmekunder finansierer de reducerede tariffer for fiskeindustrien og den del af befolkningen der bor i maksimaltarifområderne. I 2007 og 2008 blev der foretaget en evaluering af ensprisreformen. Tarifudviklingen har som ønsket ledt til højere tariffer, hvor det er dyrest at producere. Dermed er ønsket om en udvikling i retning af en mere kostægte tarifstruktur opnået. De vedtagne regler for, hvordan tarifferne skulle gå mod mere kostægte tariffer, resulterede i højere maksimaltariffer. Naalakkersuisut valgte dog i 2006 at fravige bestemmelserne i reformen og sænkede maksimaltariffen på el med 25 øre for at imødegå en prisstigning, som en følge af olieprisstigninger. I 2008 blev maksimaltariffen endnu engang sænket. Denne gang med 1 kr./kwh. Et gennemgående problem har været at ensprisreformen ikke har formået at skabe en stabil tarifstruktur på el og vand, da politisk indgriben har ledt til kortsigtede løsninger. 6

8 Nukissiorfiits produktionsomkostninger 1 Tarifferne på el og vand baseres i dag på de pågældende enhedsomkostninger. En enhedsomkostning er betegnelsen for alle omkostninger forbundet med at producere en enhed af et givent produkt på den pågældende lokalitet. Nukissiorfiit er langt den største producent af el, vand og varme. Der arbejdes i øjeblikket på at forbedre muligheden for at afsætte kunders egenproduktion af el til Nukissiorfiits net. Ydermere findes allerede i dag andre producenter på varmeområdet end Nukissiorfiit. Det gælder blandt andet affaldsforbrændingsanlæg, der afsætter restvarme til Nukissiorfiits net. Uanset om der er tale om produktion fra Nukissiorfiit eller andre producenter, er det vigtigt at finde den mest retvisende afregning per produktionsenhed, for derved at estimere enhedsomkostningerne bedst muligt. Dette er afgørende for tariffen for den endelige forbruger, da den er beregnet på baggrund af de lokale enhedsomkostninger. Enhedsomkostningerne på el, vand og varme opgøres lokalt for de enkelte byer og bygder på baggrund af en række parametre. Disse angives i en samlet enhedsomkostning på kr./kwh for el, kr./m 3 for vand og kr./mwh for varme. Parametrene til opgørelse af enhedsomkostninger er: Vareforbrug Personaleomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Renter Der kan være store lokale udsving i enhedsomkostningerne for et givent produkt, da der kan være store variationer i de ovenfor angivne parametre. Nærmere beskrivelse findes i bekendtgørelsen: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 10. august 2006 om fastlæggelsen af principper for fordeling af omkostninger til udregning af enhedsomkostninger for el, vand og kollektiv varme. Varme Enhedsomkostningerne på varme angives i en samlet enhedsomkostning i kr./mwh. Der er varmeforsyning i byerne Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq. Varmeforsyning fra Nukissiorfiit produceres henholdsvis af el fra vandkraftværker, fra oliebaserede kraftvarmeværker, oliebaserede varmeværker og fra affaldsforbrænding. På mange produktionsanlæg produceres el såvel som varme. Det kan derfor være en udfordring at få fordelt omkostningerne mest retvisende mellem de to produkter. 1 Den afregningspris hvormed producenter afregner til Nukissiorfiit eller som Nukissiorfiit afregner internt mellem afdelingerne 7

9 El fra vandkraftværker til varmeproduktion I dag findes vandkraftværker ved Tasiilaq, Qorlortorsuaq, Nuuk og Sisimiut. Derudover er opførelsen af et vandkraftværk i Ilulissat påbegyndt i Vandkraftværkerne er alle opført med det formål at producere grøn energi til bæredygtige priser. Hovedformålet har været at producere el til lys og kraft. Derfor har el til varmeproduktion under ensprisreformen været anset som en sekundær produktion, hvor en intern afregningspris hos Nukissiorfiit på 0,01 kr./kwh har været benyttet. Dermed har el til lys og kraft indtil i dag båret alle de faste omkostninger fra værket. Det har dog vist sig, at en relativ stor andel af elproduktionen, både på vandkraftværket Buksefjorden og på vandkraftværket Qorlortorsuaq, anvendes til varme. Fordelingen mellem el til lys og kraft og el til elvarme på henholdsvis Buksefjorden og Qorlortorsuaq er vist i Figur 1. Som det fremgår af Figur 1 anvendes 60 % af det producerede el fra Buksefjorden til varmeproduktion og 21 % fra Qorlortorsuaq. Opgørelsesmetoden for afskrivninger og renter ændredes derfor 1. januar 2008, så varmeproduktion også kommer til at bære en del af afskrivninger og renter. Dette gøres for at fastsætte en enhedspris, der bedre beskriver de reelle omkostninger forbundet med produktionen af el og varme. Fordelingen er baseret på oliefortrængningsprisen, da det er den værdi der tilskrives traditionel oliebaseret produktionen af el og varme. Yderligere er metoden nem at administrere, hvilket også er et centralt parameter, når der skal vælges opgørelsesmetode, idet det kan være med til at holde administrationsomkostningerne nede i Nukissiorfiit. Figur 1. Anvendelse af producerede kwh på Buksefjorden og Qorlortorsuaq. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Varme; 60% El; 40% Buksefjorden Varme; 21% El; 79% Qorlortorsuaq Enhedsomkostningerne for el til fast elvarme bestemmes ud fra enhedsomkostningerne på varme på den pågældende lokalitet. I dag tilbydes udelukkende el til fast elvarme i Nuuk. Enhedsomkostningerne på vandkraftværker anbefales på baggrund af ovenstående for fremtiden at blive fordelt som følger: El til produktion af varme afregnes fortsat til en intern afregningspris hos Nukissiorfiit på 0,01 kr./kwh. 8

10 Afskrivninger og renter fordeles ud fra værdien af oliefortrængningen på henholdsvis el og varme 2. Det antages at vareforbrug, personaleomkostninger og kapacitetsomkostninger vil være de samme uagtet om der foregår varmeproduktion. Dermed bibeholdes disse på elproduktionen Dermed bliver fordelingen af afskrivninger og renter på Buksefjorden 39 % til varme og 61 % til el til lys og kraft som det fremgår af Figur 2. Tilsvarende for Qorlortorsuaq fordeles afskrivninger og renter med 10 % til varme og 90 % til el til lys og kraft. Denne fordeling forudsætter oliepriser og produktion som i år Figur 2. Fordeling af afskrivning og renter på Buksefjorden og Qorlortorsuaq 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Varme; 39% El; 61% Buksefjorden Varme; 10% El; 90% Qorlortorsuaq Restvarme fra kraftvarmeværker Varme fra kraftvarmeværker har traditionelt været anset som et restprodukt fra elproduktion, og dermed uden egentlig værdi. Varme er dermed blevet afregnet til en intern afregningspris hos Nukissiorfiit på 0,01 kr./kwh. Varmeproduktionen har hidtil ikke båret omkostninger i forbindelse med anlæggelse af værkerne. Det anbefales dog, at investeringer der direkte kan tilskrives varmeproduktion fremover bør pålægges denne, for at give et mere retvisende billede af omkostningerne. Her kan eksempelvis nævnes omkostninger til varmevekslere og trykdampskedler. Dermed vil afskrivninger og renter for disse fremover blive tilskrevet varmeproduktion i stedet for elproduktion. Opgørelsesmetoden til fordeling af anlægsværdien af kraftvarmeværker i elproduktionen og varmeproduktionen vil bygge på et skøn, idet det ikke er muligt direkte ud fra entreprisen at foretage en økonomisk fordeling. Restvarme fra affaldsforbrænding Nukissiorfiit aftager i dag restvarme fra affaldsforbrændingsanlæg i byerne Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat samt Nuuk til brug for varmeproduktion. Forholdene aftales i individuelle kontrakter mellem Nukissiorfiit og den relevante kommune, som ejer affaldsforbrændingsanlægget. I dag er Nukissiorfiit ikke forpligtet til at aftage restvarme fra affaldsforbrænding, men aftager i det omfang, hvor det ellers ville være nødvendigt at anvende oliefyrede kedler. Dermed er Nukissiorfiit ikke forpligtet til at aftage restvarme fra affaldsforbrændingsanlæg i tilfælde, hvor det kommer til at træde i 2 Med en gennemsnitlig oliepris i 2008 på 3,97 kr./liter er værdien af oliefortrængning for el til lys og kraft 1,04 kr./kwh og 0,47 kr./kwh for varme. 9

11 stedet for en anden vedvarende energikilde. Nukissiorfiit er ligeledes ikke forpligtigede til at anlægge fjernvarmenet på lokaliteter med overskydende restvarme fra affaldsforbrænding, medmindre de vurderer det som rentabelt. Afregningsprisen for leveret varme til Nukissiorfiits distributionsnet tager udgangspunkt i værdien af oliefortrængningen. Dette gøres i henholdt til Lov om energiforsyning 3, hvor det angives, at der skal afregnes til de sparede omkostninger for Nukissiorfiit. Dette medfører, at restvarme fra affaldsforbrændingsanlæg flere steder ikke udnyttes fuldt ud. Der er i øjeblikket stor politisk fokus på affaldsområdet, herunder et ønsket om at udnyttet en større del af restvarmen. Derfor vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, hvor Selvstyret, Kommunerne og Nukissiorfiit i fællesskab skal søge at finde den mest optimale løsning for fremtidens struktur på affaldsforbrændingsområdet. Foreløbigt arbejdes der videre med det nuværende afregningsprincip, hvor der afregnes til værdien af oliefortrængningen. Dette gøres ud fra betragtningen om, at Nukissiorfiit alternativt skulle producere varmen på oliefyrede varmeværker. Hvilket dermed vil være Nukissiorfiits sparede omkostning. Yderligere er metoden nem at administrere, hvilket også er et centralt parameter, når der skal vælges opgørelsesmetode, idet det kan være med til at holde administrationsomkostningerne nede i Nukissiorfiit. Andre producenter Qaasauitsup Kommunea producerer årligt omkring MWh restvarme fra affaldsforbrænding, som afsættes på deres eget net til en tarif, der årligt godkendes af Naalakkersuisut. Derudover afsætter Mittarfeqarfiit energi i Narsarsuaq og Kangerlussuaq på eget net. Anbefaling Det anbefales på baggrund af ovenstående, at enhedsomkostningerne for varme for fremtiden fordeles efter følgende principper: Vandkraftværker El til produktion af varme afregnes fortsat til en intern afregningspris på 0,01 kr./kwh. Afskrivninger og renter fordeles ud fra værdien af oliefortrængningen på henholdsvis el og varme 4. Det antages at vareforbrug, personaleomkostninger og kapacitetsomkostninger vil være de samme uagtet om der foregår varmeproduktion. Dermed bibeholdes disse på elproduktionen Kraftvarmeværker Det anbefales, at investeringer der direkte kan tilskrives varmeproduktion fremover bør pålægges denne. Dermed vil en andel af afskrivninger og renter blive flyttet fra elproduktion til varmeproduktion. Der afregnes fortsat til en intern afregningspris på 0,01 kr./kwh. 3 Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning behandles på Inatsisartuts efterårssamlingen i 2010 og forventes at blive afløst af Lov om energiforsyning fra 1. januar I denne redegørelse vil Lov om energiforsyning blive anvendt. Ændringsforslag forventes ikke til paragraffer der har indvirkning på forhold i denne redegørelse. 4 Med en gennemsnitlig oliepris i 2008 på 3,97/liter er værdien af oliefortrængning for el til lys og kraft 1,04 kr./kwh og 0,47 kr./kwh for varme. 10

12 Restvarme fra affaldsforbrænding Afregningsprisen for leveret varme til Nukissiorfiits distributionsnet tager udgangspunkt i værdien af oliefortrængningen, under forudsætning af den gældende struktur på området. 11

13 El El produceres på vandkraftværker, kraftvarmeværker og elværker, og der er forsyning i langt de fleste byer og bygder. Enhedsomkostningerne opgøres i kr./kwh. Tidligere har produktion af el været tilskrevet så godt som alle omkostninger på vandkraft- og kraftvarmeværkerne, da energi til produktion af varme traditionelt har været afregnet internt hos Nukissiorfiit til 0,01 kr./kwh. Det anbefales, at en del af afskrivninger og renter på vandkraft- og kraftvarmeværkerne, som nævnt ovenfor, fremadrettet vil blive tilskrevet varmeproduktion. Den ny opgørelsesmetode for afskrivninger og renter vil medføre et lille fald i eltarifferne på de pågældende lokaliteter, som det fremgår af Tabel 1. Derimod vil det ikke indvirke på varmetarifferne, da der her opkræves en national enspris. Det vurderes, at denne opgørelsesmetode giver et mere retvisende billede af de faktiske omkostninger. Tabel 1. Årlig ændring i betalingen for el for forskellige husstandstandstørrelser, som følge af den ændrede opgørelsesmetode for afskrivninger og renter. Kroner Husstandsstørrelse Stednavn 1 Person 2 Personer 3 Personer 4 Personer Nanortalik Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Uummannaq Egenproduktion af el Der arbejdes i øjeblikket på at lette muligheden for at afsætte overskydende egenproduktion af el til Nukissiorfiits distributionsnet. Ordningen forventes at komme til at omfatte ejere af eksempelvis vindmøller, solenergianlæg og mikrovandkraftværker. Ifølge Lov om energiforsyning skal der afregnes til Nukissiorfiits sparede omkostninger, hvilket vil være værdien af oliefortrængningen. I byer med uudnyttet vandkraftforsyning vil det ikke være muligt at afsætte egenproduktion, dersom der er energi nok og omkostningen ved produktion af vedvarende energi for Nukissiorfiit nærmer sig 0 kr./kwh. Allerede i dag afsætter flere egenproducenter til Nukissiorfiits net. Dette drejer sig blandt andet om ARTEKs testvindmølle i Sarfannguaq, privatinstallerede sol- og vindenergianlæg samt forskellige ventilations- og varmepumper i Qaqortoq. Målet med bekendtgørelsen er at gøre denne afsætning mere formaliseret. Det er målet, at flere dermed kan deltage i ordningen og derved fremme brugen af vedvarende energi. Vand Der er vandforsyning i langt de fleste byer og bygder, da Nukissiorfiit er underlagt forsyningspligt. Der er dog forskel på vandforsyningen fra lokalitet til lokalitet. I alle byer sker leverancen enten ved trykvand eller vandkørsel, hvorimod vandet i mange bygder skal hentes i kommunale taphuse. Enhedsomkostningerne for vand opgøres i kr./m 3 efter de samme omkostningsparametre som varme og el. Denne opgørelsesmetode anbefales at forblive uændret, da den i dag vurderes at give et retvisende billede af de faktiske omkostninger forbundet med produktion af vand. Vand er mindre 12

14 kompliceret at omkostningsopgøre end el og varme, da der på produktionsanlæggene kun produceres et produkt. 13

15 Tariffer 5 Alle el, vand og varmetariffer forelægges Naalakkersuisut til godkendelse inden ikrafttrædelse i henhold til Lov om energiforsyning 21. I den nuværende struktur foregår både en subsidiering fra Landskassen, samt en krydssubsidiering mellem el, vand og varmekunder. Fiskeindustrien bliver beskrevet i et særligt afsnit. Der er lagt op til en udfasning af det generelle tilskud til fiskeindustrien, og der anbefales i stedet indført en generel storkunderabat. Omfordeling Subsidieringen til el- og vandområdet gives i dag i udpræget grad til yderdistrikter og bygder med lave befolkningstal. Den primære grund til at produktion af el og vand på disse lokaliteter har særligt høje enhedsomkostninger er, at der er væsentlige stordriftsfordele ved produktion af el og vand. På den dyreste lokalitet, som er Moriusaq, kræves i dag et tilskud for forsyning af el og vand på knap kr. årligt per person, hvilket primært skyldes et meget lavt befolkningstal. Det er kun Nuuk, der bidrager med en positiv betaling samlet for el og vand. En fyldestgørende liste over tilskud til el- og vandforsyning på de forskellige lokaliteter findes i bilag 6 og 6a. Konsekvenser af omfordeling Prisen på en vare bestemmes som udgangspunkt ud fra henholdsvis efterspørgerens betalingsvillighed for varen, samt hvilken pris udbyderen er villig til at afsætte til. Dermed vil markedet selv fordele samfundets ressourcer, således at den samfundsøkonomiske velfærd optimeres. Enhver fravigelse herfra vil som hovedregel resultere i et samfundsøkonomisk tab. På visse lokaliteter er enhedsomkostningerne for produktion af el, vand og varme så høje, at Naalakkersuisut har fundet det rimeligt at fravige metoden, hvor markedet selv fastsætter priser. I stedet er der indført regulering på området i form af subsidiering. Dette er gjort ud fra en fordelingsmæssig betragtning om, at det kommer samfundet til mest mulig gavn, hvis beboere i yderdistrikter ikke skal betale den fulde pris for varen. Subsidiering på bestemte varer medfører et overforbrug af den pågældende vare. Subsidier gennem kunstig lave el- og vandtariffer til borgerne i bygder og yderområder bør derfor erstattes af direkte subsidier, som eksempelvis sociale ydelser. Dette forudsætter at subsidiering ønskes opretholdt. Dermed undgås et overforbrug af el, vand og varme i forhold til andre varer. Dette vil alt andet lige lede til en mere samfundsøkonomisk optimal løsning. Et overforbrug af el og varme medfører også et overforbrug af olie. Dette medfører en større negativ miljøpåvirkning end, der ellers ville have været, såfremt forbruget havde været reguleret naturligt af kostægtepriser. For at øge gennemskueligheden for omfordelingen mellem el, vand og varmeforbrugerne og de offentlige driftstilskud til Nukissiorfiit, anbefales det synliggjort i Finansloven i forbindelse med hovedkontoen for Nukissiorfiits driftstilskud. 5 Den tarif forbrugere betaler til Nukissiorfiit 14

16 Scenarie 1 Enspris reform (Status quo) I dag fastsættes tarifferne på el og vand på baggrund af de kostægte tariffer for at opnå den mest optimale udnyttelse af samfundets ressourcer. Der er dog indlagt en minimums- og maksimumsbetaling for at sikre, at beboere i yderdistrikter ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt. Tarifferne for 2010 er vedlagt i Bilag 1. Tarifferne for 2010 bliver beregnet efter nedenstående fremgangsmetode: Enhedsomkostning i år Budgetteret omkostningsændring fra år Regulering mellem betalt tarif og faktisk omkostning 2008 Som det fremgår af Figur 3, sker der i dag en krydssubsidiering fra varme til el og vand forbrugerne. Derudover sker der en omfordeling i form af, at Landskassen yder et årligt tilskud til el- og vandforbrugerne på godt 75 mio.kr. Alle scenarier vil blive analyseret med den nuværende ensprisreform som basisscenarie. Figur 3. Omfordeling i kr. under ensprisreformen (status quo) El El fiskeindustri Vand Vand fiskeindustri Varme Driftstilskud (Finanslov) Nukissiorfiits resultat Omfordeling Scenarie 2 Enspris Alle forbrugere betaler den samme tarif per enhed uanset geografisk placering. Tariffen fastlægges på baggrund af Nukissiorfiits nationale enhedsomkostninger forbundet med produktion og levering af el og vand. Inden ensprisreformens indførelse i 2005 blev el, vand og varme afregnet til en landsdækkende enspris, med undtagelse af elvarme i Nuuk. En enspris er en enkel tarifstruktur, som i højere grad sikrer stabile priser. Derudover udvises solidaritet mellem landsdelene. Uheldigvis er der ligeledes en række ulemper forbundet med at lade forbrugerne betale en tarif, der afviger fra de faktiske omkostninger. Som nævnt ovenfor leder indirekte subsidier ofte til en forbrugsforvridning i form af et overforbrug af den subsidierede vare. Dette er ikke en samfundsøkonomisk optimal løsning. 15

17 En tilbageførsel af systemet til enspris resulterer i en national enspris på: El 2,11 kr./kwh Vand 25,15 kr./m3 Varme bliver allerede i dag afregnet til en national enspris på 618 kr./mwh. Dette afregningsprincip fortsættes, da private oliefyr ellers risikerer at blive billigere i drift end offentlig fjernvarmeforsyning. Det er vigtigt, at optimere samfundets investeringer ved at opnå den bedst mulige udnyttelse af det offentlige fjernvarmenet. Derudover vil private oliefyr typisk lede til en større negativ klimapåvirkning, idet et privat oliefyr normalt udleder mere CO 2 /MWh. Hvorimod fjernevarme ofte produceres ved udnyttelse af restvarme fra kraftvarmeværker eller affaldsforbrændingsanlæg. Påvirkning af forbrugerne Det er i teksten udvalg fem lokaliteter, som repræsenterer de tre forskellige grupperinger af tariffer på el: Minimumstarif Tasiilaq Kostægte tarif Nuuk, Ilulissat og Innaarsuit Maksimumstarif - Aappilattoq Beregningerne er lavet på en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn, med et elforbrug på kwh årligt og et vandforbrug på 150 m 3 årligt. Konsekvensberegninger for familier med 1, 2 og 3 personer findes i bilagene 6. Antagelser om gennemsnitsforbrug findes i bilag 5. Det skal påpeges, at forsyningen af vand er underlagt meget forskellige vilkår på forskellige lokaliteter i landet. Langt de fleste huse i byerne har indlagt vand, og har derved mulighed for individuel afregning. Derimod har mange husstande i bygderne ikke indlagt vand i husene, men afhenter vand i tap- og servicehuse. Dette forbrug betales af den pågældende kommune, mens frostsikring af stikledninger betales af Nukissiorfiit. Indbyggere, der er omfattet af en sådan ordning, vil derfor ikke blive påvirket af ændringer i tarifstrukturen, som det fremgår af beregningerne i denne redegørelse. Påvirkningen af forbrugerne vil være i positiv såvel som negativ retning afhængig af, om der i forvejen betales minimal, kostægte eller maksimaltarif. 6 Forbrugsantagelser for de øvrige familiestørrelser findes i bilag 5 16

18 Tabel 2. Årlig påvirkning af gennemsnitsfamilie som følge af enspris. Indbyggertal tarif status quo tarif scenarie Årlig påvirkning By/bygd Kr. per kwh/m3 Kr. Tasiilaq el 1,56 2, Tasiilaq vand 35,79 25, Tasiilaq total Nuuk el 1,59 2, Nuuk vand 25,47 25,15-48 Nuuk total Ilulissat el 2,29 2, Ilulissat vand 12,85 25, Ilulissat total Innaarsuit el 2,79 2, Innaarsuit vand 35,79 25, Innaarsuit total Aappilattoq el 2,98 2, Aappilattoq vand 35,79 25, Aappilattoq total Af Tabel 2 fremgår det, at en gennemsnitsfamilie i Tasiilaq, Nuuk og Ilulissat vil få en stigning i deres årlige betaling for el og vand på henholdsvis 329, og kr., hvorimod Innaarsuit og Aappilattoq vil få et fald i deres betaling for el og vand på henholdsvis og kr. årligt. En fuldstændig liste over påvirkninger på de specifikke lokaliteter kan findes i bilag 2 og 2.a. Påvirkning af landskassen Landskassen vil ikke blive påvirket, hvis ensprisen sættes til 2,11 kr./kwh på el og 25,15 kr./m 3 på vand. Hvis der ønskes et lavere driftstilskud kan tariffen reguleres i opadgående retning. Tilskuddet fra Landskassen kan helt undgås ved en enspris på el på 2,20 kr./kwh, 35 kr./m 3 for vand og 618 kr./mwh for varme. Dette vil reducere tilskuddet fra Landskassen fra 75 mio. kr. årligt til 0. Som det fremgår af Figur 4 vil en enspris påvirke betalingen for vand i fiskeindustrien med knap 13 mio. kr. Dette skyldes, at store aftagere af vand i fiskeindustrien er placeret på lokaliteter, der under ensprisreformen har været omfattet af de laveste tariffer i landet. 17

19 Figur 4. Ændring i omfordeling i kr., som følge af enspris El El fiskeindustri Vand Vand fiskeindustri Varme Nukissiorfiits resultat Ændring Scenarie 3 Realisering af ensprisreformen Scenariet baserer sig på den tarifstruktur vi anvender i dag. Tarifstrukturen blev fastlagt i 2004 og fik navnet ensprisreformen. Der er som i status quo scenariet kostægte tariffer dog med en minimums og en maksimumstarif. I 2006 og 2008 blev maksimaltariffen sænket med henholdsvis 25 øre og 1 krone. Realiseringen af ensprisreformen vil tilbagekorrigere de 1,25 kr./kwh og derved indføre det tarifniveau, der efter den oprindelige reform fra 2004 skulle være gældende fra Dermed vil tarifferne blive som det fremgår af bilag 3. Påvirkning af forbrugerne Påvirkningen af en gennemsnitsfamilie i forhold til i dag vil primært blive i områder med maksimaltarif på el, hvor der ikke betales for de omkostninger, der er forbundet med produktionen af el. De mindre udsving i Nuuk og Ilulissat skyldes andre korrektioner. Som det fremgår af Tabel 3, vil det i eksempelbyen Aappilattoq medføre en årlig påvirkning på en gennemsnitsfamilies betaling for el og vand på kr. årligt. Påvirkningen vil være forskellig fra maksimaltariflokalitet til maksimaltariflokalitet alt efter enhedsomkostningerne. En fyldestgørende liste over påvirkning på specifikke lokaliteter findes i bilag 3.a. 18

20 Tabel 3. Årlig påvirkning af gennemsnitsfamilie som følge af realisering af ensprisreform Indbyggertal tarif status quo tarif scenarie Årlig påvirkning By/bygd Kr. per kwh/m3 Kr. Tasiilaq el 1,56 1,56 0 Tasiilaq vand 35,79 35,79 0 Tasiilaq total Nuuk el 1,59 1,6 35 Nuuk vand 25,47 25,47 0 Nuuk total Ilulissat el 2,29 2, Ilulissat vand 12,85 12,85 0 Ilulissat total Innaarsuit el 2,79 2,79 0 Innaarsuit vand 35,79 35,79 0 Innaarsuit total Aappilattoq el 2,98 4, Aappilattoq vand 35,79 35,79 0 Aappilattoq total Tarifstrukturen for vand og varme vil ikke blive påvirket i forhold til i dag, som følge af en realisering af ensprisreformen. Påvirkning af landskassen Som det fremgår af Figur 5 vil en realisering af ensprisreformen medføre en øget betaling for elkunderne. Dette vil give mulighed for en reduktion i Landskassens tilskud til Nukissiorfiit på knap 14 mio. kr. årligt. Figur 5. Ændring i omfordeling i kr., som følge af en realisering af ensprisreformen El El fiskeindustri Vand Vand fiskeindustri Varme Nukissiorfiits resultat Ændring Scenarie 4 Kostægte tariffer De kostægte tariffer baseres, som de andre scenarier, på opgjorte enhedsomkostninger og budgetterede omkostningsstigninger for perioden. I dette scenarie betaler forbrugerne en tarif svarende til den forventede omkostning på den specifikke lokalitet. 19

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme

Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Tarifstruktur for el, vand og varme EM 2010/80 Oktober 2010 Forord

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der indeholdes i lov om folketingsvalg i Grønland BEK nr 476 af 17/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1103780 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående:

Tak for dine spørgsmål, som vil blive besvaret enkeltvist i det nedenstående: Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Knud Fleischer

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

beretning og regnskab 2009

beretning og regnskab 2009 beretning og regnskab 2009 beretning og regnskab 2009 forside foto klaus eskildsen fotos ivars silis deluxus studio lind foto magssanguaq qujaukitsoq nukissiorfiit layout nukissiorfiit tryk naqitat a/s

Læs mere

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering

KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Bygder - selvregistrering Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as ILULISSAT - Ilimanaq Registreringer Ilulissat - Ilimanaq Selv-registrering

Læs mere

1. maj 2012 FM 2012/40. Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut:

1. maj 2012 FM 2012/40. Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut: 1. maj 2012 FM 2012/40 Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til 33 i Forretningsordenen for Inatsisartut: Forslag til Inatsisartutbeslutning om ændringer i vand- og energiprissystemet

Læs mere

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer

KOMMUNE KUJALLEQ By/ bygd Selvstyrets anlægsvurdering Selvstyrets kommentarer BILAG G. PRIORITERING AF ANLÆGSOPGAVER I det nedenstående oplistes landets byer og bygder fordelt på kommuner. Selvstyret kommentarer og vurderinger, samt tiltag i alle landets by- og bygdehavne er inkluderet.

Læs mere

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v.

Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005 udgivne love, bekendtgørelser m.v. O:\Statsministeriet\Diverse\547225\Dokumenter\kronologisk oversigt.fm 16-01-07 08:56:15 k02 bj Nalunaarutit Grønlandsk Lovsamling Serie D 2005 I Kronologisk oversigt over de af Grønlands Hjemmestyre i

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat

Årsberetning 2011. Forsidefoto Deluxus Studio. Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit. Layout Sermitsiaq.AG. Tryk Naqitat Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Forsidefoto Deluxus Studio Fotos Deluxus Studio Nukissiorfiit Layout Sermitsiaq.AG Tryk Naqitat Nukissiorfiit Postboks 1080 3900 Nuuk www.nukissiorfiit.gl Indhold 5

Læs mere

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Drikkevandskvalitet i Grønland. Grønlands Selvstyre. Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland 2011-2013 Drikkevandskvalitet i Grønland Grønlands Selvstyre Miljø- og Beredskabsafdelingen Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Marts 2015 Titel: Drikkevandskvalitet i Grønland 2011-2013 Forsidebillede:

Læs mere

Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser. Høring. EM 2008 / XX J. nr.

Redegørelse om evaluering af ensprisreformens konsekvenser. Høring. EM 2008 / XX J. nr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø Høring Redegørelse om evaluering af ensprisreformens

Læs mere

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv

GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv GÆLDSPROBLEMATIKKEN Set fra boligselskabernes perspektiv De økonomiske konsekvenser af manglende huslejebetaling Åbenlyse for lejerne Afsmittende virkning på boligafdelingernes økonomi og dermed huslejeniveauet

Læs mere

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne

Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 1 2 Status for bosteder i Grønland Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne NORDREGIO 2010 3 4 Status for bosteder

Læs mere

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning

Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne. V Sammenfatning Status for bosteder i Grønlands kommuner med særlig fokus på bygderne V Sammenfatning 1 Sammenfatningen er udarbejdet af: Rasmus Ole Rasmussen, Johanna Roto, Lise Smed Olsen og Lisbeth Greve Harbo Nordregio

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland

Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland Herved bekendtgøres lov nr. 845 af 21. december 1988 om folketingsvalg i Grønland med de ændringer, der følger af lov nr. 877 af 24. november 1993 og

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2014

Indkomster 31. oktober 2014 Indkomster 31. oktober 2014 Indkomststatistik 2013 1. Metode og begreber 1.1 Formål Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at

Læs mere

Indkomster 31. oktober 2016

Indkomster 31. oktober 2016 Indkomster 31. oktober 2016 Indkomststatistik 2015 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER

NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER NUKISSIORFIITS KOMMENDE ANLÆGSOPGAVER Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Narsaq kujalleq Ammassivik Aappilattoq Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Renovering af vandværk Renovering

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Indkomster 2. november 2015

Indkomster 2. november 2015 Indkomster 2. november 2015 Indkomststatistik 2014 I Kapitel 1 belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS

KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS KOMPETENCEKATALOG OVER ANLÆGSOPGAVER I NUKISSIORFIITS Sted Opgave Kompetencekrav Nanortalik Udskiftning/ændring vandledning Brandalarmeringsanlæg Narsaq kujalleq Renovering af vandværk Ammassivik Aappilattoq

Læs mere

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil

Læs mere

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Grønlands Befolkning 1. januar 2003

Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Befolkningsstatistik 2003:1 Grønlands Befolkning 1. januar 2003 Forord Publikationen Grønlands Befolkning er udgivet årligt siden 1976 af henholdsvis Danmarks Statistik, Statsministeriet og Grønlands Statistik.

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget 12.000

Nukissiorneq. Energi. Titartagaq 9.1 Nukissiuutinik atuineq. Figur 9.1 Energiforbruget 12.000 Nukissiorneq Energi Kalaallit Nunaanni nukissiornermut uuliamik, benzinimik il.il. eqqussuineq suli pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Qaam maq - qu sersuinermut kiassarnermullu nukissiuutinik ataavartunik

Læs mere

Stedopdelt. Forbrug i % af totalbevillingen. Forsinkelse Bevilling Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Samlet bev.

Stedopdelt. Forbrug i % af totalbevillingen. Forsinkelse Bevilling Disponibel i 2005 Forbrug i Akk. forbrug Samlet bev. Forbrug i en 2009 813571 010 17342 Renovering fælles vandledning, Nanortalik 805.000 0-7.473-16.854 795.619 98,8% 9.381 9.381 0 814172 010 31109 Facaderenovering, Nanortalik 3.840.000 0 1.100.041 208.695

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

3. august 2007 EM 2007/44. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 3. august 2007 EM 2007/44 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forordningsforslaget erstatter den gældende Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri.

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Beretning og regnskab 2010

Beretning og regnskab 2010 Beretning og regnskab 2010 Beretning og regnskab 2010 Forsidefoto Deluxus Studio Fotos Deluxus Studio Lind Foto Anders Skov Hansen Ujarak Rosing Petersen Nukissiorfiit Layout Nukissiorfiit Tryk Naqitat

Læs mere

: Michael Kortegaard Brandt

: Michael Kortegaard Brandt CV Michael Kortegaard Brandt Navn : Michael Kortegaard Brandt Fødselsår : 1965 Nationalitet Sprogkundskaber : Dansk : Dansk (modersmål), engelsk (rimelig), tysk (rimelig) Uddannelse : Lovpligtig sikkerhedskoordinator

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 21. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forlag til Inatsisartutbeslutning OlU at Naalald{ersuisut bemyndiges at implementere fiskeindustritakster for levering af og vand for landbaserede

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning.

Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. I medfør af 1, 9 og 13 i lov for Grønland nr. 469 af 6. november 1985 om forsyning, trafik, postbesørgelse m.v.; 1, 4 og 13 i lov for

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. september 2009 EM 2009/92 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrunden for forordningsforslaget I forbindelse med Strukturudvalgets betænkning blev pædagogisk-psykologisk

Læs mere

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse

Læs mere

Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne. Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen

Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne. Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen 1. Vores budskab Vi har undersøgt Grønlands lufthavne. Der er Tre store lufthavne,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008 Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer Buksefjorden vandkraftværk - En investering for generationer Forsidefoto: Klaus Eskildsen Tekst/layout: Nukissiorfiit Tryk: Naqitat A/S NUKISSIORFIIT 2011 Langt undervejs Efter den første internationale

Læs mere

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser

Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Redegørelse om Vandkraftforundersøgelser Oktober 2010 1 Forord Hermed fremlægges

Læs mere

- JA/th-711-14-10-2011

- JA/th-711-14-10-2011 Næstved Kommune Økonomiudvalget Rådmandshaven 20 4700 Næstved - JA/th-711-14-10-2011 Vedr.: Prisniveauet for fjernvarmepris i Næstved. I henhold til Økonomiudvalgets skrivelse af 24. august 2011 har den

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere