Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder"

Transkript

1 Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

2 Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med Videncentret for Landbrug. Redaktion: Grafisk tilrettelæggelse: ISBN: Thilde Flindt, Lone Aggersberg, Lars Rudfeld og Gitte Larsen, By- og Landskabsstyrelsen Mette Gervin Damsgaard og Thomas S. Mortensen, Skov- og Naturstyrelsen Heidi Buur Holbeck og Cammi Aalund, Videncentret for Landbrug, Eja Lund, Landbomidt Øst. Kjeld Brockdorff Olesen (Net-udgave) Foto: Heidi Buur Holbeck s5, s6, s7, s9, s11, s13, s29, Ole Akhøj s14, s17, s24, s27, Colourbox s21. URL: Hæftet som elektronisk fil til download på hjemmesiderne: Skov- og Naturstyrelsen: og Videncentret for Landbrug: Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Miljøministeriets Informationscenter Strandgade København K tlf Åbent hverdage 9-16 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet

3 Indhold Forord Introduktion Generelt om beskyttelse af arter i EU...7 Særligt udpegede områder Natura Generelt beskyttede arter De særligt beskyttede bilag IV-arter...9 Bilag IV-plantearter... 9 Hvordan er bilag IV-arterne beskyttet? Bilag IV-arternes yngle- og rasteområder Arternes udbredelse og levesteder...11 Yngle- og rasteområder...11 Yngle- og rasteområder på eller omkring landbrugsarealer Hvordan skal beskadigelser af yngle- eller rasteområder vurderes? Hvilke konsekvenser har beskyttelsen af bilag IV-arterne for den enkelte lodsejer? Bilag IV-arter og driftsændringer, der normalt ikke...17 kræver tilladelse...17 Hvilket ansvar har lodsejeren?...19 Driftsændringer, der skal godkendes af en myndighed...19 Bilag IV-arter i Natura 2000-områder Ingen erstatning for restriktioner Begrænset mulighed for dispensation Oplysninger om bilag IV-arter?...22 Hvem har ansvaret for viden om hvor bilag IV-arterne er? Hvor finder man oplysninger om bilag IV-arter? Eksempler - Spørgsmål og svar Vandløb, vandhuller og søer...24 På mark og i skel Enge Ekstensive landbrugsarealer Tilskud, rådgivning og vejledning Tilskud til etablering og pleje m.v Tilskud til bilag IV-arter i skoven Rådgivningsordning Tilsyn med reglerne, dispensation m.m...29 Tilsyn Dispensationer, tilladelser m.m LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 3

4 11. Artsbeskrivelser...30 Beskrivelse af arterne Odder, Lutra lutra Markfirben, Lacerta agilis Stor vandsalamander, Triturus cristatus Løvfrø, Hyla arborea Spidssnudet frø, Rana arvalis Grønbroget tudse, Bufo viridis Hasselmus, Muscardinus avellanarius Flagermus Bilag 1. Oversigt over bilag IV-arter Bilag 2. Liste over arter Kilder...53

5 Forord EU-direktiver har stigende betydning for dansk naturbeskyttelse og dermed også for de aktiviteter der kan påvirke vores natur. Den store vandsalamander, markfirbenet og hasselmusen skal sammen med 36 andre dyrearter beskyttes bedre. Det betyder at lovgivningen på nogle områder er ændret, hvilket har betydning for hvordan landbruget fremover skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Denne publikation er udarbejdet i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og Miljøministeriet med henblik på at vejlede om de nye regler i forhold til landmændene. Der er i første omgang tale om en elektronisk version, der skal sikre tilgængeligheden af information omkring de nye regler vedr. beskyttelsen af særlige arters yngle- og rasteområder. Publikationen vil blive yderligere udbygget når der er etableret en rådgivningsordning på området, og når tilskudsmulighederne er endeligt fastlagt. Det forventes, at publikationen udkommer i trykt format inden udgangen af LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 5

6 1. Introduktion Alle medlemslande i EU har forpligtiget sig til at beskytte dyre- og plantearter og deres levesteder, som er truet på europæisk niveau. Beskyttelsen er dermed ikke kun et dansk anliggende, men gælder for alle medlemslandene i Europa. Over de seneste år har Danmark gennemført en del nye regler for at leve op til målene i direktiverne. Senest er der vedtaget ændringer af naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Ændringerne supplerer den generelle beskyttelse af visse dyrearter (de såkaldte bilag IV-arter) De nye regler, som trådte i kraft 1. oktober 2009, rummer et forbud mod forsætligt at forstyrre bilag IV-arterne med skadelig virkning for arten eller bestanden. Desuden må arternes yngle- eller rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Beskyttelsen af arterne gælder i hele landet. Da flere af arterne er udbredte og kan berøre mange lodsejere, er det besluttet, at der skal udarbejdes skriftlig information især rettet mod landbrugskonsulenter og landmænd. Desuden etableres der en rådgivningsordning for lodsejere og skovejere samt en række muligheder for at opnå tilskud til at forbedre levesteder for bilag IV-arterne. Miljøministeriet udarbejder forvaltningsplaner for flere af arterne, som bl.a. kan understøtte evt. tilskudsordninger. Dette hæfte har til formål at give information om, hvad de nye regler betyder for landmænd og lodsejere i det åbne land. Målgruppen for hæftet er primært landbrugsrådgivere, som kan bruge hæftet som grundlag for deres rådgivning af landmænd om, hvilke konsekvenser artsbeskyttelsen kan have for landbrugsdriften. Hæftet kan dog også anvendes af andre aktører i det åbne land, der måtte have interesse i reglerne om beskyttede arter. Hæftet beskriver desuden hvordan de danske bilag IV-dyrearter og deres levesteder skal beskyttes, samt hvad det betyder i praksis for lodsejere. Der er en gennemgang af de mest almindelige arter, samt en beskrivelse af, hvad lodsejere skal være opmærksomme på, samt hvilke hensyn lodsejere kan tage, for at være med til at tilgodese og pleje de arealer der er yngle- og rasteområder for disse arter. 6 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

7 2. Generelt om beskyttelse af arter i EU EU-landene er blevet enige om fælles regler for at beskytte den biologiske mangfoldighed. Det sker ud fra ønsket om at opretholde en stor diversitet i naturtyper, dyr og planter på EU plan. EU s mål for naturbevarelse er udmøntet i EU s naturdirektiver fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Disse direktiver har til formål at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Alle medlemslande skal gennemføre regler, der svarer til direktivernes formål og beskyttelseskrav. Særligt udpegede områder Natura 2000 EU s medlemslande har på baggrund af direktiverne udpeget en række områder, samlet kaldet Natura 2000-områder, der tilsammen danner et netværk af beskyttede områder i hele EU. Hvert enkelt Natura 2000-område er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter. Der er udarbejdet en særskilt publikation Landbrugsdrift og Natura 2000, der berører de udfordringer der følger med disse udpegninger, og områderne vil derfor ikke blive berørt nærmere i dette hæfte. Faktaboks: Habitatdirektivet er fra 1992 og har til formål at beskytte sjældne og truede dyre- og plantearter, samt særlige naturtyper. Fuglebeskyttelsesdirektivet er fra 1979 og har til formål at beskytte levesteder for ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af deres levesteder. Ligeledes gælder beskyttelsen for de områder, hvor visse fugle, som regelmæssigt gæster Danmark for at overvintre, raster under trækket eller fælder fjer. Ramsarkonventionen er fra 1971 og har til formål at beskytte vådområder af international interesse primært af hensyn til vandfugle. Alle Ramsarområderne i Danmark ligger i fuglebeskyttelsesområderne. Læs mere om direktiverne og den danske gennemførelse på I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. Det dækker over 113 fuglebeskyttelsesområder og 261 habitatområder. LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 7

8 Generelt beskyttede arter Fuglebeskyttelsesdirektivet indeholder bl.a. regler om beskyttelse af fugle, som vi i Danmark har gennemført i jagt- og vildtforvaltningsloven. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder bestemmelser om en generel beskyttelse af visse dyrearter. Disse dyrearter fremgår af habitatdirektivets bilag IV og kaldes i daglig tale bilag IV-arter. På samme måde beskyttes 6 plantearter efter habitatdirektivets artikel 13. Arterne skal beskyttes overalt i landet, det vil sige både i og udenfor Natura 2000-områder. Der er i de senere år fastsat danske regler til at beskytte disse arter. Det er sket dels i form af krav om, at myndighederne skal tage højde for artsbeskyttelsen i deres administration og planlægning, dels i form af et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Flere af dyrearterne kan forekomme på landbrugsarealer og beskyttelseskravene kan derfor have betydning for den daglige landbrugsdrift. Flere bilag IV-arter er også udpegningsgrundlag i Natura 2000-områder. Det gælder for eksempel for klokkefrø, damflagermus, odder og stor vandsalamander. Disse arter er dermed dobbelt beskyttet. 8 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

9 3. De særligt beskyttede bilag IV-arter Dette afsnit beskriver kort de overordnede EU regler for beskyttelse af bilag IVarterne, samt hvordan EU direktivets bestemmelser er omsat i dansk lovgivning. Der er p.t. 39 danske dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. De er vidt forskellige fra odder over padder til forskellige insekter. Beskyttelsen af bilag IV-arterne fremgår af naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, samt af den såkaldte habitatbekendtgørelse. Se faktaboks. Faktaboks: Habitatdirektivets artikel 12 er omdrejningspunktet for beskyttelsen af bilag IVdyrearterne. Artikel 12 indeholder bestemmelser om, hvordan arterne skal beskyttes med forbud mod: a) Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen. b) Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. c) Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. d) Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Forbuddene gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel. Bilag IV-plantearter Bilag IV rummer også seks danske plantearter. Planterne på bilag IV må ikke plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges. Planterne er meget sjældne i Danmark og vil normalt ikke blive fundet på landbrugsarealer, der har været dyrket inden for de sidste mange år. De kendte lokaliteter med forekomster af bilag IV-planterne ligger alle i Natura 2000-områder. På disse arealer vil der ofte være igangsat særlige foranstaltninger og pleje- og beskyttelseshensyn. Faktaboks: Danske bilag IV-plantearter: Enkelt månerude, vandranke, liden najade, fruesko, mygblomst, gul stenbræk. Hvordan er bilag IV-arterne beskyttet? Beskyttelse af individer Alle bilag IV-arterne er fredede, jf. artsfredningsbekendtgørelsen. Artsfredning betyder, at dyrene ikke må samles ind eller slås ihjel, og at planterne ikke må fjernes fra det sted, de vokser. Vær opmærksom på, at der også er fredede arter, som ikke er bilag IV-arter. Disse arter er fredede af nationale hensyn og ikke på baggrund af en EU-beskyttelse. Arterne optræder altså sammen med bilag IV-arterne på listen over fredede arter. For eksempel er alle padder fredede, men ikke alle padder er bilag IV-arter. Artsfredningsbekendtgørelsen sikrer helt overvejende beskyttelse af individer af bilag IV-arter. Artsfredningen beskytter således ikke bilag IV-arternes levesteder. LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 9

10 En enkelt undtagelse er, at hule træer og træer med spættehuller, som kan være levesteder for flagermus, ikke må fældes i perioden 1. november august. Beskyttelse af arternes yngle- eller rasteområder Med de nye regler i naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven bliver alle yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne, herunder flagermus beskyttet året rundt. Mange af arternes levesteder har i mange år været beskyttet af naturbeskyttelses- og miljølovgivningen. Her er det især forbuddet mod at ændre tilstanden i en række naturtyper (naturbeskyttelseslovens 3), der har betydning. Siden 1. oktober 2009 er alle bilag IV-arternes yngle- og rasteområder nu også blevet beskyttet. Det gælder også udenfor de områder der hidtil har været beskyttede via f.eks. fredninger eller naturbeskyttelseslovens 3. Den nye beskyttelse indeholder nu forbud mod at beskadige eller ødelægge bilag IV-arternes yngle- og rasteområder uanset, at områderne ikke er beskyttet efter anden lovgivning. På arealer, der er yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, er det lodsejerens eller brugerens ansvar, at disse ikke beskadiges eller ødelægges. Det gælder også for aktiviteter, der normalt ikke kræver tilladelse, f.eks. almindelig landbrugsdrift. I forhold til aktiviteter, som kræver godkendelser, tilladelse eller lignende, skal myndighederne sørge for, at der ikke gives tilladelser m.v., der kan medføre en skade på bilag IV-arternes yngle- og rasteområder. Faktaboks Love og bekendtgørelser der er relevante i forhold til beskyttelse af bilag IV-arterne: Lov om naturbeskyttelse 29 a og 29 b Lov om jagt og vildtforvaltning 6 a og 7 Naturbeskyttelsesloven 3 Habitatbekendtgørelsen : Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Fastsætter regler om, at myndighedernes administration af miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelsesregler skal tage hensyn til bilag IV-arternes yngle- eller rasteområder Artsfredningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om fredning af visse dyreog plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt freder en række dyre- og plantearter. Bekendtgørelsen beskytter primært individer af arterne og ikke deres levesteder (bortset fra periodisk beskyttelse af hule træer, der kan bebos af flagermus). 10 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

11 4. Bilag IV-arternes yngle- og rasteområder Dette afsnit koncentrerer sig om bilag IV-arternes levesteder. Begrebet yngle- og rasteområder introduceres og det bliver beskrevet, hvad begrebet dækker over. Arternes udbredelse og levesteder Langt størsteparten af bilag IV-arterne er sjældne arter, men i Danmark er der også en række mere almindelige og ikke truede bilag IV-arter. Nogle arter er forholdsvis almindelige i Danmark, men i kraftig tilbagegang på europæisk niveau, f.eks. på grund af ødelæggelse af levesteder. Det bedste eksempel herpå er den spidssnudede frø, som er udbredt i Danmark, men som er i tilbagegang i Europa. Derfor er Danmark forpligtet til at beskytte disse arter. Bilag IV-arterne lever ofte i områder, som i forvejen er beskyttet. Det kan være fredede områder, områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, skovloven eller museumsloven. Det gælder for eksempel vandhuller over 100 m2, som er typiske levesteder for flere af padderne på bilag IV. Det kan også være beskyttede vandløb, hvor odderen holder til, eller beskyttede sten- eller jorddiger, hvor markfirbenet lever. Arterne vil ofte leve i de beskyttede områder, fordi de er i ekstensiv drift eller er uforstyrrede af for eksempel landbrugsdriften. I mange tilfælde kan bilag IV-arternes levesteder dog også ligge i eller umiddelbart op til dyrkede marker. Derfor er det vigtigt at kende de regler, der gælder, når der er bilag IV-arter i eller i nærheden af landbrugsområder. Der er udarbejdet artsbeskrivelser, der er tilgængelig på dk/pub/fr635.pdf. Her gennemgås de mest almindelige bilag IV-arter, ligesom der er en beskrivelse af, hvor i landet de findes, samt hvilke yngle- og rasteområder de enkelte arter benytter. Yngle- og rasteområder En væsentlig grundsten i beskyttelsen af bilag IV-arterne er, at arternes yngleog rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Derfor er det centralt at vide, hvordan yngle- og rasteområder skal defineres. Yngleområder indeholder områder, som er nødvendige for: Parring og kurtisering Redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning Opvækst af yngel og unger Eksempler på yngleområder er padders ynglevandhuller og odderens hule. Yngleområder dækker også nærliggende arealer, som afkommet er afhængig af. Det kan være randzoner til vandhuller, hvor de nyforvandlede frøer kravler op eller de buske, som skjuler indgangen til odderens hule. LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 11

12 Rasteområder er områder, hvor dyrene hviler og som er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, hvor dyrene: Opholder sig for at hvile, sove eller overvintre (dvale) Opholder sig i skjul i større flokke Opholder sig for at opfylde vigtige livsfunktioner, som for eksempel solbadning (for vekselvarmende dyr). Rasteområder kan være træer, som flagermus benytter til vinterhi eller de solvendte skrænter og diger, som markfirbenet bruger til solbadning. Lokaliteter, som fungerer som yngle- og rasteområde, skal beskyttes i alle de tilfælde, hvor arealet er nødvendigt eller har betydning for artens overlevelse. For at områder kan betegnes som yngle- og rasteområder, skal områderne regelmæssigt anvendes af arten. Der kan dog godt gå halve eller hele år mellem, at arten benytter en lokalitet. Det er for eksempel tilfældet, hvis stedet kun bliver brugt til vinterhi. Områder, der ikke opfattes som yngle- og rasteområder, er: Spontane og tilfældige forekomster af en art i et område, der ikke regelmæssigt benyttes af arten. Områder, hvor arterne blot søger føde, men ikke samtidig bruger området som yngle- og rasteområde. Flagermus bruger f.eks. hegn, skel og diger som ledelinjer på deres jagt. Disse elementer er af den grund ikke yngle- og rastområder for flagermusene. Yngle- og rasteområder kan for mange bilag IV-arter bestå af flere lokaliteter, der er forbundet i et netværk. En del bilag IV-arter lever i delbestande og benytter et større netværk af yngle- og rasteområder over tid og rum (for eksempel ved ud- og indvandring af individer mellem levesteder). Samlet betegnes dette netværk af yngle- og rasteområder, for artens økologiske funktionalitet (mere herom senere). Hos for eksempel padder, overlever og spredes arten ved at have et netværk af vandhuller. Her vil de enkelte vandhuller have betydning for bestandens overlevelse, men nogle vandhuller vil have større betydning end andre (læs mere i afsnit 5). Ved vurdering af konsekvenserne af eventuelle driftsændringer, der kan påvirke et yngle- og rasteområde, er det derfor nødvendigt, at se på den økologiske funktionalitet. 12 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

13 Yngle- og rasteområder på eller omkring landbrugsarealer Nogle af bilag IV-arternes vigtige levesteder findes på ekstensive landbrugsog skovarealer, som ikke er beskyttede efter andre regler. Det gælder især for flagermus, der lever i træer, både i skove og i levende hegn. Et andet eksempel er udyrkede, gerne fugtige landbrugsarealer, som har ligget hen i en årrække. Det kan f.eks. være braklagte eller udyrkede arealer eller arealer, som har været omfattet af en MVJ-aftale eller lignende. Hvis de ekstensive arealer f.eks. ligger i nærheden af vandhuller eller søer, eller hvis der er opstået temporære søer i området, kan disse arealer over tid have udviklet sig til gode levesteder for flere af bilag IV-arterne som f.eks. spidssnudet frø. Det kan få betydning for, hvordan lodsejere fremover skal drive arealer, hvor der er yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Se mere herom under afsnit 5. Da bilag IV-arterne har meget forskellige levesteder og -vilkår, vil der være stor forskel på, hvilke konflikter der kan opstå mellem ansøgte eller planlagte aktiviteter afhængig af, hvilken bilag IV-art der er tale om. Se eksempler på konkrete spørgsmål under afsnit 8 Spørgsmål & svar. LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 13

14 5. Hvordan skal beskadigelser af yngle- eller rasteområder vurderes? Dette afsnit beskriver, principperne der ligger til grund for beskyttelsen af yngle- og rasteområderne for bilag IV-arterne. Nogle af bilag IV-arternes yngle- og rasteområder ligger i eller umiddelbart op til arealer, som er i en eller anden form for normal drift. Det gælder f.eks. vedvarende græsarealer, skove eller lignende. Fortsættelse af denne drift vil i hovedreglen ikke påvirke yngle- og rasteområder. Tværtimod kan f.eks. fortsat afgræsning af enge være en forudsætning for, at arterne lever på arealet. Driftsændringer vil i nogle tilfælde kunne beskadige yngle- og rasteområder. Det gælder både de ændringer, der kræver tilladelse eller lignende og de driftsændringer som lodsejeren normalt kan gennemføre uden tilladelse. Her kan de nye regler få betydning for, om og i givet fald, hvordan driftsændringerne kan finde sted. Der gælder nogle principper for, i hvilke situationer, forbuddet mod driftsændringerne gælder. I den forbindelse kan det være afgørende, om lodsejeren opvejer en evt. skade ved at skabe bedre vilkår for arten andetsteds på ejendommen (princippet om at opretholde såkaldt økologisk funktionalitet). Klar årsagssammenhæng Der skal være en klar årsagssammenhæng mellem en påtænkt aktivitet og en forventet beskadigelse/ødelæggelse af artens yngle- og rasteområde, før forbuddet gælder. Er det tilfældet, kan aktiviteten ikke igangsættes. F.eks. må vandhuller med bilag IV-arter ikke drænes, uanset om de er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 eller ej. Det samme gælder f.eks. for de dele af tørre MVJ-arealer, hvor der har indfundet sig markfirben. Disse må som udgangspunkt ikke opdyrkes ved aftalens ophør også selvom det er en fortsættelse af den normale drift. (Se dog afsnit vedr. Økologisk funktionalitet). Gradvise forringelser Gradvise forringelser kan være omfattet af forbuddet. F.eks. må dræning ikke igangsættes, hvis det kan medføre gradvis udtørring af et ikke beskyttet vandhul, der er ynglested for bilag IV-padder. Diffus forurening Forringelse af yngle- og rasteområder som følge af diffus forurening vil normalt ikke blive betragtet som omfattet af reglerne, medmindre der kan konstateres en direkte påvirkning på baggrund af aktiviteten. Det gælder for eksempel, hvor det ikke er muligt at adskille effekten af et næringsstofbidrag fra en enkelt kilde fra bidraget fra en anden kilde (f.eks. til vandområder med flere lodsejere i oplandet). Det samme gælder ammoniak-deposition, hvor en påvirkning ikke kan henføres til en bestemt kilde. Dog kan for eksempel en øget ammoniakpåvirkning fra et staldanlæg, som er en direkte følge af en udvidelse, blive inddraget i 14 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

15 vurderingen, hvis levestedet for den pågældende bilag IV-art er afhængig af et næringsstoffølsomt levested. Diffus forurening med næringssalte af f.eks. vandhuller, som følge af den almindelige landbrugsdrift, er ikke omfattet af forbuddet, hvis man overholder de gældende krav til udbringning af gødning m.v. Kan skaden undgås - princippet om at opretholde den økologisk funktionalitet Når der skal iværksættes driftsændringer, der kan påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter, bør man først overveje at justere den påtænkte driftsændring, så der ikke sker skade på yngle- eller rasteområdet. Alternativt kan skaden opvejes andre steder på ejendommen, så den lokale bestand af arten samlet set ikke påvirkes negativt. Princippet om, at yngle- og rasteområdet samlet set ikke må beskadiges, kaldes princippet om økologisk funktionalitet. Ved at se på netværket af yngle- og rasteområder for hver enkel bilag IV-art, er der mulighed for mere fleksibelt at tage hensyn til bilag IV-arterne og se på mere end blot den enkelte lokalitet som er i spil i forbindelse med f.eks. en driftsændring. En skade på et levested, som f.eks. er sket ved opdyrkning af et ekstensivt landbrugsareal med bilag IV-arter, kan muligvis afværges ved enten at fremme kvaliteten af andre levesteder i nærheden eller erstatte det med et nyt og bedre. Det er dog afgørende, at den lokale bestand ikke tager skade. Denne fremgangsmåde kræver ofte et vist fagligt kendskab til de beskyttede arter og et større overblik end den enkelte ejendom. En kommune kan f.eks. give tilladelse til, at et vandhul med bilag IV-arter nedlægges, hvis der inden for bestandens netværk etableres et eller flere nye vandhuller og hvis der ikke er andre hensyn, der taler imod. Det kan være sværere for den enkelte lodsejer at anvende dette princip, men ikke umuligt. I lodsejernes vurdering af om en aktivitet kan foretages uden at det ødelægger et yngle- eller rasteområde bør relevante informationer indgå. I forbindelse med implementering af de nye regler udarbejdes der en række forvaltningsplaner for nogle af bilag IV-arterne. De giver bl.a. information om arternes levesteder, herunder deres yngle- og rasteområder. Desuden kan landmændene hente yderligere information hos rådgivningsordningen se afsnit 9 Tilskud, rådgivning og vejledning. Udgangspunktet skal være, at det samlet set sikres, at den økologiske funktionalitet af den lokale bestands yngle- og rasteområder opretholdes på minimum samme niveau som f.eks. nedlæggelsen af et vandhul. Ofte vil det være hensigtsmæssigt, at erstatningsbiotoper etableres før den eksisterende biotop nedlægges, så bestanden har mulighed for at indvandre til den nye biotop. Sådanne foranstaltninger er velegnede for de arter, der hurtigt koloniserer nye områder og kan lade sig gøre i de biotoper, der hurtigt udvikler sig til gode habitater for arterne. I nygravede vandhuller ses ofte såvel salamander som LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 15

16 flere forskellige frøer allerede i det første år efter etableringen. Derimod er andre arter helt afhængige af lokaliteter med en lang kontinuitet. Det gælder eksempelvis for flagermus, der lever i gamle hule egetræer. Det samme er tilfældet for en lang række insekter, der lever i komplicerede samspil og er afhængig af bestemte planter eller andre insekter for at kunne gennemføre deres livscyklus. Der skal være en høj grad af sikkerhed for, at afværgeforanstaltninger (supplerende vandhuller og lign.), virker i tilstrækkelig grad, før det er muligt at nedlægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Derfor bliver kendskabet til arternes forekomst i området vigtigt ligesom kendskab til arternes levevis er afgørende for, hvordan de nye tiltag etableres mest hensigtsmæssigt. 16 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

17 6. Hvilke konsekvenser har beskyttelsen af bilag IV-arterne for den enkelte lodsejer? Dette afsnit beskriver, hvilke konsekvenser beskyttelsen af bilag IVarterne har for den enkelte lodsejer. Beskyttelsen kan have betydning for alle driftsændringer, men der er forskel på, om det er lodsejeren selv der har ansvaret for at vurdere om driftsændringen kan skade bilag IV-arterne eller om myndighederne i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse, skal tage stilling til, om en aktivitet kan skade arterne. Bilag IV-arter og driftsændringer, der normalt ikke kræver tilladelse En del yngle- og rasteområder for bilag IV-arter ligger på arealer, som ikke er beskyttede. Det vil overvejende være arealer, som har et naturindhold (f.eks. små vandhuller eller fugtige lavninger) eller som med ekstensiv drift har givet grundlag for, at en bilag IV-art har kunnet etablere sig. Fra 1. oktober 2009 er disse yngle- og rasteområder også blevet beskyttet. Det indebærer, at de herefter ikke må beskadiges eller ødelægges, heller ikke af driftsændringer, der ikke hidtil har krævet tilladelse. Der er altså ingen undtagelser for f.eks. almindelig landbrugsdrift. Det betyder, at lodsejere fremover skal være særlig opmærksomme, hvis de igangsætter aktiviteter, der ikke kræver tilladelser, godkendelser eller lignende, men som kan påvirke et yngle- og rasteområde for bilag IV-arter negativt. Det gælder f.eks. vandhuller, som er mindre end de 100 m 2 (som er størrelseskravet efter naturbeskyttelseslovens 3) eller fældning af træer og levende hegn, som rummer yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Sådanne arealer kan kun genopdyrkes, hvis den lokale bestand af bilag IVarten kan opretholdes. Det kan for eksempel ske ved, at der etableres nye lokaliteter for arten inden for lokalområdet, hvorved det samlede yngle- eller rasteområde opretholdes. Tilskudsordninger m.v. Vær opmærksom på bilag IV-arter, når du indgår aftaler. Kravet om, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges gælder også for arealer, hvorpå der er indgået en aftale med en offentlig myndighed med eller uden tilskud. Beskyttelsen gælder, uanset om det fremgår af aftalen, at arealet må opdyrkes, når aftalen udløber. Det gælder for eksempel opdyrkning af udyrkede marker og arealer, der i en årrække har været i en MVJ-aftale/miljøordning. Det gælder også for arealer anmeldt med 15 års genopdyrkningsret (se nedenfor). Hvis disse arealer i mellemtiden er blevet yngle- og rasteområde for bilag IV-arter, skal det, før genopdyrkningen igangsættes, sikres, at den økologiske funktionalitet for arten kan opret- LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 17

18 holdes. Det kan f.eks. dreje sig om følgende tilskudsordninger og anvendelser: 15 års genopdyrkningsret Landbrugsarealer, der henligger som udyrkede eller som naturareal, kan med tiden udvikles til beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. For at sikre lodsejere retten til genopdyrkning er der via Lov om drift af landbrugsarealer indført mulighed for at anmelde arealer til 15 års genopdyrkningsret. Kun arealer der ikke i forvejen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 kan anmeldes. Arealer tilmeldt til 15 års genopdyrkningsret kan ikke inddrages til dyrkning, hvis der i mellemtiden er indvandret bilag IV-arter, der nu benytter arealerne som yngle- og rasteområder. Som alternativ skal der iværksættes foranstaltninger, der kan sikre, at den samlede bestand opretholdes. Tilskud til miljøvenlig drift: MVJ og miljøordninger Som udgangspunkt er de aftaler om natur- eller miljøvenlig drift af landbrugsarealer, der indgås mellem FødevareErhverv og lodsejeren, 5 - eller 20-årige aftaler. Ved tilsagnets udløb kan den hidtidige drift, fra før aftalen blev indgået, som udgangspunkt altid genoptages for de 5-årige aftaler, og i visse tilfælde også efter de 20-årige aftaler er ophørt. Hvis der i mellemtiden er indvandret bilag IV-arter, der nu benytter arealet som yngle- og rasteområde, skal der iværksættes foranstaltninger, der kan sikre, at den samlede bestand opretholdes. Beskyttelsen af bilag IV-arter, gælder dog også på arealer med en miljøordning som MVJ-ordningerne, der normalt er omfattet af 1-årsreglen. 1-årsreglen undtager kun arealerne fra at blive omfattet af en 3 beskyttelse indtil et år efter aftalens ophør, men ikke fra anden regulering, som for eksempel beskyttelse af bilag IV-arter. Hvis et areal med en MVJ-aftale i løbet af aftalen er blevet yngle- og rasteområde for bilag IV-arter, må arealet ikke umiddelbart beskadiges eller ødelægges. Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Det er muligt at søge om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Etablering af beplantningerne skal ske i overensstemmelse med den generelle arealreguleringslovgivning. I ansøgningen skal ansøger redegøre for forholdet til anden lovgivning, herunder at plantningen ikke skader bilag IV-arter. Der må således heller ikke plantes, hvis det kan beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Ansøger skal sandsynliggøre, at de nødvendige tilladelser, godkendelser og dispensationer kan opnås. Levende hegn plantet med tilskud må ikke fjernes igen de første ti år efter plantning. Herefter kan hegnene frit fjernes, medmindre det er blevet yngleog rasteområde for bilag IV-arter. Skovrejsning Det er muligt at anlægge en privat skov både med og uden tilskud. 18 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

19 I forbindelse med en ansøgning om skovrejsning skal det oplyses af ansøger, om området er et Natura 2000-område eller levested for bilag IV-arter. Der kan kun plantes skov, hvis projektet ikke skader yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Uanset om skoven anlægges med eller uden tilskud, må skovtilplantning ikke beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Hvilket ansvar har lodsejeren? I den almindelige drift, hvor lovlige aktiviteter normalt kan iværksættes uden tilladelse eller lignende, skal lodsejeren eller brugeren af arealerne nu være opmærksom på at driftsændringer ikke skader bilag IV-arternes yngle- eller rasteområder. Det gælder også selvom myndighederne ikke har oplyst lodsejeren om, at der er konkrete forekomster af bilag IV-arter i området. Hver enkelt lodsejer skal således selv være opmærksom på, om et område eller areal på ejendommen er yngle- og rasteområde for bilag IV-arter. At lodsejeren ikke har fået oplysninger fra myndighederne om fund af arter på ejendommen, er ifølge loven ikke en hindring for at der alligevel er tale om en overtrædelse, hvis bilag IV-arters yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Overtrædelser af forbuddet kan straffes efter regler i naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven. Der er tale om nye regler, som kan påvirke en række lodsejere og give usikkerhed om, hvorvidt man uforskyldt kommer til at overtræde reglerne. Derfor bliver der indført en ordning, hvor berørte lodsejere kan få rådgivning og information om, hvordan de skal håndtere beskyttelsen. Se mere herom under afsnit 9 Tilskudsmuligheder og rådgivningsordning. Driftsændringer, der skal godkendes af en myndighed Hvis en lodsejer har planer om at gennemføre en aktivitet, der kræver tilladelse, godkendelse eller lignende er det myndighedens ansvar at sikre, at de godkendte aktiviteter ikke vil skade yngle- eller rasteområder. Lodsejeren skal altså på vanlig vis søge myndighederne, typisk kommunen om tilladelse eller godkendelse. Kommunen vil afhængig af lovgrundlaget kunne anmode lodsejeren om at tilvejebringe oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Langt de fleste sager vil være omfattet af den såkaldte habitatbekendtgørelse (bkg. nr. 408) med tilhørende vejledning. Et eksempel på et projekt, der skal vurderes i forhold til forekomst af en bilag IV-art, er en miljøgodkendelse til husdyrbrug. Her kan henvises til Miljøstyrelsens særlige vejledning om husdyrgodkendelsesordningen. Kommunen skal i første omgang foretage en foreløbig vurdering. Ofte vil myndighederne ud fra faglig viden om arternes fordeling, levevis og levesteder kunne afgøre, om en konkret aktivitet vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder. LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER 19

20 I de situationer, hvor den foreløbige vurdering viser, at bilag IV-arters levesteder kan blive påvirket, er det nødvendigt at lave en nærmere undersøgelse. Hvis det allerede i den foreløbige vurdering viser sig, at yngle- og rasteområder bliver ødelagt så det har en negativ påvirkning på den lokale bestand af en bilag IV-art, er der normalt ikke grundlag for at vedtage planer eller projekter i den foreliggende form. Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger og evt. kræve tilpasninger af ansøgningerne. Her vil det som udgangspunkt blive forsøgt at tilpasse projektet eller planen, så man undgår at skade den økologiske funktionalitet for den pågældende art. Hvis dette ikke er muligt, skal der iværksættes foranstaltninger, som kan afværge, at yngle- og rasteområder samlet set beskadiges eller ødelægges afværgeforanstaltninger. Hvis det ikke er muligt at tilpasse planen eller projektet, vil projektet ikke kunne gennemføres. Faktaboks: Eksempler på planer og projekter, hvor der skal foretages en vurdering er f.eks.: Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug i lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, godkendelse af arealer til afsætning af husdyrgødning fra husdyrbrug, tilladelse til regulering af vandløb efter Vandløbsloven. Beskyttelsen gælder også alle andre planer og projekter, som ikke har relation til landbrug. For eksempel skal der laves den samme vurdering i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding, etablering af nye vejanlæg, og hvor der planlægges byudvikling. Oversigt over alle planer og projekter, der skal vurderes, fremgår af Bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 6, 8 og 9. Bilag IV-arter i Natura 2000-områder Flere bilag IV-arter er også udpegningsgrundlag i flere Natura 2000-områder, hvor myndighederne også skal vurdere evt. påvirkning af arten efter Natura 2000-reglerne (habitatbekendtgørelsen). I Natura 2000-områderne gælder et særligt forsigtighedsprincip. Det betyder, at det skal kunne udelukkes, at de arter eller naturtyper som er en del af udpegningsgrundlaget, vil blive påvirket negativt af en driftsændring. Tilsvarende gælder ikke i forhold til beskyttelse af bilag IV-arter, der ikke er en del af udpegningsgrundlaget eller som forekommer udenfor Natura 2000-områderne (se habitatvejledningen). Ingen erstatning for restriktioner Restriktioner på landbrugs- og skovarealer med yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, udløser ikke erstatning, uanset om det kræver godkendelse eller ej. Det skyldes, at forbuddet mod beskadigelse og ødelæggelse af bilag IVarternes yngle- og rasteområder er gennemført som følge af et EU vedtaget forbud. Sådanne forbud kan der ikke gives erstatning for, da det vil blive betragtet som ulovlig statsstøtte. 20 LANDBRUGSDRIFT OG BESKYTTELSE AF SÆRLIGE ARTERS YNGLE- OG RASTEOMRÅDER

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK

VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK JUNI 2015 ENERGINET.DK VVM FOR LANDANLÆG TIL KRIEGERS FLAK HAVMØLLEPARK BAGGRUNDSRAPPORT - NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Landbrugsdrift og Natura 2000

Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Landbrugsdrift og Natura 2000 Udgivet i 2005 af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning Redaktion: Erik B. Aksig, Frans Bach,

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Teknik og Miljøforvaltningen Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Storstrøms amt 2006 Natur- og Plankontoret, november 2006 Storstrøms Amt

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1.

Boringsoplysninger Boringerne er ansøgt som A-boring. De i ansøgningen opgivne boringsdata og placering af boringerne fremgår af bilag 1. Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund att. Affaldskontoret Tom Henrik Johansen Dato Sagsbehandler J.nr. 18. juni 2015 dmikk 09.08.26-P19-9-15 Tilladelse til etablering af 5 stk. moniteringsboringer

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14

Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14 Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Hedemarken 28, 7200 Grindsted

Hedemarken 28, 7200 Grindsted Dato: 26. januar 2015 Tilladelse til hestehold på Hedemarken 28, 7200 Grindsted iht. 10 i Husdyrloven Teknik- & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

Danmarks krybdyr og padder

Danmarks krybdyr og padder Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske

Læs mere