Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Følgedokument til ansøgning om kystbeskyttelse Klintevej 27 Haldsnæs Kommune Udarbejdet af Kyst-havneviden Udgave af den 17. november 2014

11 Indholdsfortegnelse i følgedokument 1. Indledning side 3 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen side 4 3. Oversigt over lokalitet for projektet side 6 4.Ejerforhold side 7 5. Projektbeskrivelse side 8 6. Fotos af eksisterende forhold side Fotos af genetablering 2007 side Fotos materialesammensætning side Behov for kystbeskyttelse side Kystbeskyttelsesefekt side Udpegninger side Påvirkning af natur og arter side 25 Bilag 1 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Vedlagt dette dokument og ansøgningsskema Lille video over behov for kystbeskyttelse Skematisk gennemgang af bilag IV-arterne Samtykkeerklæringer Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

12 1. Indledning Kyst-havneviden skal på vegne af ejerne af sommerhuset på Klintevej 27, Halsnæs Kommune søge om tilladlelse til kystbeskyttelse iform af en opfyldning eter kystbeskyttelseslovens 16. Opfyldningen foretages med lerholdigt sandjord og dereter tilplantning med naturligt hjemmehørende planter for stækningen. Ved stormen den 5-6 dec 2013 forsvandt ca meter skrænt samt op til 3 m græsplæne på klintevej 27, Halsnæs kommune. Med skræntens nuværende tilstand vurderes det, at der vil være en betydelig risiko for yderligere skred. Pt. er der imellem 28 m og 32 meter til sokkel af hus fra skræntkant (foretaget opmåling, samt kontrolleret med mål på ortofoto fra 2014). Med denne ansøgning fremsendes også en lille video der viser behovet for kystbeskyttelse Nedenfor (side 4) er vurderingerne af påvirkninger opsamlet. Senere i dokumentet er vurderinger uddybet med små analyser og illustreret på ortofotos mm. Eksisterende pælekonstruktion er repareret og sten (samt supplement af sten) er lagt på plads i eksisterende stenkastning eter aklaring med Kystdirektoratet jf. bilag 1. 3

13 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes en vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af opfyldningen. Vurdering af påvirkning af vegetation Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdereingen af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Konklusion vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Afværgeforanstaltninger: Af hensyn til markirben parring og æglægningsperiode (er observeret i området) holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af Odder Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurdering af påvirkning af Markirben Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver at der i svar til Fredningsnævnet den 16. juli at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. 4

14 Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. Vurdering af projektet på helheden Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure. Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Vurdering af påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimums afstand på 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Hensyn til frilutslivet Da projektet ikke i anlægsfasen ikke berører stranden (anlægsområde bag pælekonstruktion og stenkastning )vil der ikke være en påvirkning af eventuelle forbipasserende. 5

15 3. Oversigt over lokalitet for projektet Klintevej Ortofoto 1, Viser lokalitet for projektet Klintevej 27 Kort 1, Viser lokalitet for projektet Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Målforhold: 1:24318 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. 6

16 4. Ejerforhold 5b Ortofoto 2, viser matrikelkort med projektet Adresse Klintevej 27 Matrikel 5b Ejerlav Hald by Torup Ejer Gert og Hanne Larsen Adresse på ejer Billesborgvej 47c - Egøje 4600 Køge 7

17 5. Projektbeskrivelse Der laves et genopfyld af skrænten med ca m3 med for strækningen naturligt materiale dvs. en blanding af sand og lerholdigt jord, se side 18. Opfyldningen afsluttes med tilsåning af planter der hjemmehørende på strækningen dvs græsser og havtorn se fotos 6 og 9 af vegetationen før bodil. Proil af opfyldning kan ses på tegning 2. Eter opfyldningen og vedligeholdelsen af stenkastningen vil stenkastningen og reparation af pælerække (er foretaget) svare til forholdene før bodil, se foto 8 og 9 af skrænten og kystbeskyttelsen eter den seneste vedligeholdelse i Opfyldningen vil danne en naturlig afslutning ind til nabogrunden på Klintevej 25 uden at gå ind på grunden, se tegning 2. I forbindelse med opfyldningen på Klintevej 27 vil der ske en lille opfyldning på Klintevej 29 s skråning, se tegning 4 og samtykkeerklæring. Udskyllede sten fra eksisterende stenkastning se foto 1-5 lægges tilbage i stenkastningen (stenkastningen strammes op) og der bliver suppleret med lidt sten udefra af størrelsen Ø40 til Ø120 (vedligeholdelse til forhold svarende til 2007, se foto 8). Bredden af stenkastningen vil variere imellem 4,5 m til 5,8 m og med en top kote på 2,5 m dvr 90 og med en hældning på 1:2,3 (der ændres ikke i stenkastningens bredde eller kote højde). Pælekonstruktionen rettes op og enkelte pæle udskites. Pælekonstruktionen vil have en top kote på 2,5 m over dvr 90, se tegning 2 og 4 (se foto 4 for eksisterende stand). Der etableres en ny pælerække på ca 3 m i skel mod matr. nr. 7r. Hald by, Torup, mod bagom skyl for at holde på det opfyldte sand, se tegning 4. Stenkastningen er tilpasset eksisterende stenkastninger på nabogrunde jf. tegning 4 og foto 1-3. Der vil ikke kunne ske bagom skyl fra nabogrunde eter opfyldningen og tilpasningen af stenkastningen. Der benyttes kun godkendte rene jordmaterialer til opfyldningen, dokumentation herfor kan sendes senere. Arbejdsmetode og anlægsperiode Jord og sandopfyldet sker igennem haverne på Klintevej 27 vha. udlagte jernplader. Fra strandsiden Projektet foretages uden for badesæson, dvs. udenfor perioden den 15. juni til 1. september. Projektet påtænkes påbegyndt eteråret/start vinter Af hensyn til markirben som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Hele projektet forventes at tage en måneds tid. 8

18 Tegning 1 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90

19 Tegning 2 Viser opfyldningen på matr. nr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

20 Tegning 3 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup og nabomatrikler (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90 Overgang se til nabogrund se foto 2-3 Blå cirkler viser de ydre mål af eksisterende stenkastning Overgang se til nabogrund se foto 1 Er fyldt op med sten idag. se foto 1

21 Tegning 4 Viser opfyldningen på matr. 5b Hald by, Torup og nabogrunde (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Pælerække Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

22 Tegning 5 Volumen af påtænkt opfyldning (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3 Påtænkt volumen af opfyldning 1106 m3 Påtænkt volumen af opfyldning

23 6. Fotos af eksisterende forhold Sten trekant til dels på nabogrunden Fotos 1 taget den 8. dec 2013 kl. 10:22 Fotos 2 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 3 taget den 26 januar 2013 VandstandHavnebyen/Sjællands Odde: -32 cm registreret vandstand Hornbæk: -29 cm beregnet i forhold til DVR90, men lig med registreret vandstand. K:DMI Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

24 Fotos 4 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 5 taget den 26 januar 2014 kl. 11:31 Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

25 7. Fotos genetablering i 2007 Foto 6 taget den 20. maj 2007 Foto 7 taget den 20. maj

26 Foto 8 taget den 1. juli 2007 Foto 9 taget den 1. juli

27 8. Fotos, materialesammensætningen Sandmaterialer Lermaterialer Muldmaterialer Sandmaterialer Lermaterialer 18

28 9. Behov for Kystbeskyttelse Ortofoto 4-5 viser erosionen som følge bodil (forskel imellem ortofotos fra 2013 og 2014 med skrænten på ortofoto 2013 som reference linje). Som skrænten fremstår i dag vurderes vil der ved fremtidige storme være en risiko for yderligere skred med af skrænten og dermed risiko for skade på ejendom. Erosion frem til 2013 Ud fra Kystdirektoratets redskab for kystlinje tilbagerykning er der årlige tilbagerykning på 0,22 m. I rapport udarbejdet af DHI og Halsløv 23. maj 2013 regnes der med en tilbagerykning en generel tilbagerykning på 0,4 m pr. år.på nordkysten. Hidtil har der været en vis erosion på den anden side af stenkastningen og pælerækken ved stærke storme. Dette forventes stadigvæk af være tilfældet fremadrettet. Adresse Afstand skrænt til sokkel hus øst Afstand skrænt til sokkel hus vest Skade ved bodil Klintevej , m skrænt eroderet bort samt op til 3 m græsplæne Kystlinje 2003 Kystlinje 1897 Ortofoto 7, viser kysttilbagerykningen imellem 1897 og 2003 (rød steg = 23 m = 0,22 m pr år). 19

29 Ortofoto 4 (2013) viser afstand fra skrænt før bodil til nuværende skrænt Ortofoto 5 (2014) viser skrænt eter bodil til nuværende skrænt Eroderet skrænt Eroderet græsplæne Ortofoto 6, Viser omfang af skader ved bodil 20

30 10. Kystbeskyttelsesefekt Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes et vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af materialesammensætningen. Visuel påvirkning Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen, se ortofoto 12 og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Helhedsbetragtning Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure jf nedenstående oversigt. Påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimum 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Lighedsprincip Der er andre grundejer på den nærliggende kyststrækning, der har opnået en tilladelse til kystbeskyttelse inden for de seneste 6 år, hvor forholdene vedr. behov for kystbeskyttelse og påvirkning af havet ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene ud for Klintevej 27.. Stenkastning og høfder Ansøgningsområde Ortofoto 12, Oversigt over konstruktioner 21

31 Kystbeskyttelsesefekt Projektets påvirkning af færdslen langs stranden Fotos taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos taget den 26 januar 2013 Fotos taget den 26 januar

32 Kystbeskyttelsesefekt Tilladelser på strækningen Godkendelse af eksisterende kystbeskyttelse 2007 Tilladelse 1998 Ansøgningsstrækning Tilladelse 2008 Tilladelse 2001 Tilladelse 1983 Ortofoto 13, tilladlser givet på strækningen Klintevej matr nr. 5c 5b 7r 7g 7f 7e 7q 7s 7t 7h 7i 7d 7c 7m 8f Gamle tilladelser Ikke fundet Ikke fundet Ikke fundet 21. jan 98 Ikke fundet Ikke fundet 17.marts marts feb jun jun jun jun jun jun-83 Kote 2,8 Kote 1,8 kote 1,8 kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone 23

33 11. Udpegninger Ortofoto 20, Strandbeskyttelse Ortofoto 21, Fredning, Hald Bavnehøj 24

34 12. Påvirkning af natur og arter Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdering af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Vurdering af påvirkning af markirben Markirbens levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Markirben lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ote træfes i små kolonier. Den indes kun i varme, tørre områder som heder, klitter, grusgrave og overdrev. Man møder ikke markirbenet på de mere fugtige og kølige steder, da dens æg ikke kan klægges her. Insekter og edderkopper udgør hovedføden. Det æder stort set alt, hvad det kan gabe over. Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april. Den solbader og modner herved sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Eter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene. Markirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige irben, der føder sine unger. I juni inder hunnen en bar plet med sand, som solen kan skinne på og derved udruge æggene. Her lægger hun sine 6-12 æg i 5-10 cm s dybde. De klækkes normalt i august-september, men er sommeren kold, klækkes de slet ikke. Vurdering af påvirkning Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver i svar til Fredningsnævnet den 16. juli 2014, at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af odderne Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Odderen lever i tilknytning til vådområder, den indes i såvel stillestående som rindende vand 25

35 Ansøgningsområde Nærmeste potentielt leveområde for Odderne Oversigtskort 2, viser potentielt leveområde for Odder og både i fersk- og saltvand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder for arten. Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads. Odderen lever primært af isk med den længde på cm, ål dog cm, men den æder også frøer, fugle, krebsdyr og mindre pattedyr. Om dagen opholder arten sig i en hule i brinken, under buske, træer eller andet. Vurdering af påvirkning Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurderinger af påvirkning af sæler Spættet sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der indes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i lokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene. Sælerne parrer sig om sommeren, otest i juli. Kort eter parringen beinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Eter to-tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen og den egentlige fosterudvikling begynder. Det kalder man forlænget drægtighed. Fosterud- 26

36 viklingen tager ca. otte måneder og i juli fødes ungen. Ungen dier i en periode på omkring ire uger, hvoreter den må klare sig selv. For at sikre ynglesuccesen skal der derfor være uforstyrrede øer, sandbanker og rev, hvor sælerne har deres hvile- og ynglepladser. Spættet sæl er følsom over for menneskelige forstyrrelser som for eksempel sejlads, især i yngleperioden i juni-juli og under pelsfældningen i august-september. Grå sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ote samlet i små lokke. Den kræver uforstyrrede opholdssteder såsom øer, sandbanker og rev, hvilket giver arten mulighed for at yngle og skite pels. I parringstiden, som inder sted i marts-april, opretter de stærkeste hanner et harem. Der kan være op til ti hunner i et harem, og det bliver forsvaret aggressivt mod andre hanner. Påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted, se også igur side 24. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. 27

37 Viser at anlægsområde ikke er primært område for sæl 28

38 Bilag 3 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Fra: Kyst-havneviden Sendt: 28. august :17 Til: Ilse Gräber (igr) Emne: Vedr. genetablering af kystbeskyttelse på Klintevej 27, Halsnæs Kære Ilse Hermed lige en opfølgning på vores telefonsamtale. Genetablering omfatter En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stol per samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce dure som ved vedligeholdelsen i 2007). Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt). Kystdirektoratet bedes svare genetablering som beskrevet ovenstående kan foretages uden tilladelse. Kystdirektoratets svar på mail af 28 august (svar 2. september 2014) Nedenfor gives bemærkninger til din mail af 28. august En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stolper samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. - Så længe anlægget har funktion som kystbeskyttelse og bare har taget skade i en storm, vil der være tale om vedligeholdelse, når eksisterende stolper genoprettes og enkelte stolper udskites. - Hvis anlægget har mistet sin kystbeskyttende funktion grundet manglende vedligehol delse vil ethvert tiltag mod at genoprette funktionen kræve fornyet tilladelse eter kyst beskyttelsesloven. - Hvis anlægget har hat kystbeskyttende virkning, men skades totalt i en enkelt storm hændelse, er det Kystdirektoratets vurdering, at hvis det er nødvendigt at udskite næ sten alle pæle, vil der være tale om et nyt anlæg. MEN det vil være en konkret vurde ring i hver sag, så vi anbefaler at grundejeren i tvivltilfældet kontakter Kystdirektoratet for en vurdering. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce 29

39 dure som ved vedligeholdelsen i 2007). - Dette er vedligeholdelse, som ikke kræver tilladelse. Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt) Som udgangspunkt er der tale om en terrænændring. Der må ikke foretages genopfyldning af skræn ten, hvor havet engang har eroderet. Skrænten må dog afrettes, så anlægget kan etableres stabilt. Som det dog også fremgår af Kystdirektoratets skråfoto af 2009, har der heller ikke i 2009 været sammen hæng/kontakt mellem pælerækken og skrænten. Endelig har Kystdirektoratet vurderet, at den situa tion, som du skitserer, hvor der skal genopfyldes med m3 på denne strækning, svarer ikke til en afretning. Yderligere påpeges det, at genopfyldningen ikke alene skyldes stormen Bodil. Som vi ser sagen, står grundejeren bl.a. over for følgende valg, som kræver Kystdirektoratets forudgå ende tilladelse: Ansøgning om terrænændring/fodring, jf. kystbeskyttelsesloven 16, stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at der ansøges om at fylde op mellem pælerækken og skrænten. Hvis pælerækken skal lyttes ind mod den nye skrænt, kræves en ny tilladelse. Kystdirektoratet kan ikke give tilladelse til etablering af en ny pælerække og vil her anmode om at tilrette projektet, såle des at sandfodring alene bliver brugt som løsning. Med venlig hilsen Ilse Gräber AC - fuldmægtig Kyst og Klima 30

40 Bilag 4 arter Bilag IV arter, fauna Småflagermus (Microchiroptera): Art Vandflagermus (Myotis daubentonii) 1. Registreret i Nordsjælland 2. Udbredelse i norden 1. Ja, findes bl.a. i Gribskov og St. Dyrehave. 2. Vidt udbredt og en af de mest alm. arter i Europa. Damflagermus (Myotis dasycneme) 1. Nej 2. Arten er sårbar. Der synes dog bl.a. at være 3 solide bestande i det nordlige Europa, en i Holland, en i Jylland og en i de Baltiske lande. Arten er yderligere registret om sommeren på Lolland, Falster og Møn. Skægflagermus (Myotis mystacinus) 1. Nej 2. I Skandinavien forekommer arten til ca. 64 N. Den mangler i Nordskotland og DK, dog bortset fra på Bornholm. Biologi/Fouragering Trusler Vinterdvale i kalkgruber, kældre, brønde m.v. Yngler (ynglekolonier) i hule træer altid i nærheden af jagtområderne. Insektæder, jager på eller lige over vandoverflader om natten. Stærkt afhængige af kalkgruber som vinterkvarter. Yngler (ynglekolonier) i huse eller hule træer i nærheden af jagtområderne. Jager insekter om natten, 90 % af deres fourageringsmønster sker over eller på vandflader. Resten fanges over rørbræmmer og lave buske. Overvintre i underjordiske rum som kældre og kalkgruber men muligvis også i hule træer og på lofter. Ynglekolonierne findes især i beboelseshuse i skove eller skovagtige områder. Arten jager insekter langs skovbryn eller i lysåbne huller mellem træerne i skov eller park. Tilgroning af vandområder. Ødelæggelse af vinterkvarterene herunder kalkgruber og hule træer. Forstyrrelser i eller ødelæggelse af vinterkvartererne (især kalkgruber). Fældning af hule træer i nærheden af vandflader, samt fjernelse af ledelinjer i landskabet. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer.

41 Brandts flagermus (Myotis brandtii) 1. Nej, forsvandt fra Sjælland i slutningen af 1800-tallet. 2. Små bestande på Lolland og i de 4 jyske kalkgruber. Arten er som Skægflagermusen velrepræsenteret på Bornholm. I Europa nordpå til ca. 65 N. (Har mange biologiske fællestræk med Skægflagermusen). Overvintring: underjordiske rum. Ynglekolonier: i huse i eller op ad skove. Jagt: langs skovbryn eller i huller i skov og park. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Frynseflagermus (Myotis nattereri) 1. Ja, men kun mellem Helsingør og Sverige. Det må fremhæves at det kan skyldes at den er vanskelig at taksere. Der ud over er den jævnt spredt i det meste af DK, dog bedst repræsenteret på Bornholm. 2. Vidt udbredt i hele Europa. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Bechsteins flagermus (Myotis bechsteinii) 1. Nej 2. To fund af arten er registret på Bornholm, der er dog tvivl, om det er tilflyvere eller om Bornholm huser en lille bestand. Mod nord når udbredelsen England, Skåne og som omtalt Bornholm. Vinterkvarterene omfatter kældre, kalkgruber, huse eller hule træer. Sommerkvarterene er som ved de fleste andre Myotisarter i huse eller i hule træer. Jager typisk langs mure og klippevægge tæt på vegetation. En del af byttet fanges i luften men den fouragerer også på insekter og insektlaver som sidder på, stammer, blade, mure m.v. Arten er især knyttet til skovområder og jager også langs skovkanter, som mange af de øvrige arter træffes den ofte nær vand. Arten er en typisk skovflagermus, der foretrækker hule træer som dagkvarter (ynglested) men også som vinterkvarter. Arten jager tæt på vegetationen eller inde mellem træernes grene hvor den tager insekter som sidder på stammer, blade og sågar på jorden. Da den er stærkt afhængig af hule træer i lokalområdet udgør fældningen af disse en særlig trussel.

42 Skimmelflagermus (Vespertilio murinus Linnaeus) 1. Ja, det nordøstlige Sjælland huser den tætteste kendte bestand af arten i verden, herunder Gribskov og St. Dyrehave. 2. Arten er også forekommende på Lolland, Fyn, Bornholm og i Jylland. Arten er fundet især i det nordlige Europa. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) 1. Ja, arten er en af Danmarks mest alm. flagermus. Bestanden er fåtallig i det nordlige Jylland samt Nordøstsjælland. Arten er dog registeret i Gribskov og St. Dyrehave om sommeren. 2. Sydflagermusen er velrepræsenteret i det nordlige Europa. Nordflagermus (Eptesicus nilssonii) 1. Nej, er ikke registreret i DK siden før Før 1920 var alle fund (4) på Sjælland. 2. Arten er bl.a. meget alm. i Skåne. Arten er udbredt i Central- og Nordeuropa helt op til polarcirklen. Meget knyttet til kulturlandskabet, hvor den jager højt og frit, især over det åbne landskab og søarealer, men også i skovkanter og levende hegn. I sensommeren tiltrækker søer med store forekomster af insekter i høj grad arten til. Arten har tilpasset sig byens kunstige klippelandskab bygninger osv. her overvintre og parre den sig. Arten flytter dog på landet i yngletiden, hvor den slår sig ned i lave bygninger så som parcelhuse. Sydflagermusen er som Skimmelflagermusen godt tilpasset kulturlandskabet. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den overvintrer i sprækker i huse, på kølige frostfrie steder ofte forbundet med huse (lofter og kældre). Også om sommeren holder den til i forbindelse med bygningsværker. Nordflagermusens biologi ligger tæt op ad Sydflagermusens. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den er en af de få arter der kan trives i nåleskovsbælter. Arten er ikke truet i DK. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan dog være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Findes ikke i DK.

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Flagermus Chiroptera sp. teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard & Hans J. Baagøe Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: Titel: Overvågning af flagermus

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2

RAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Vejdirektoratet 26. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Grontmij Carl Bro A/S Kontrolleret af MAC Godkendt af MXJ RAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af Rute 26 Viborg-Aarhus, etape 2 Flagermus

Læs mere

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6

Kortlægning af flagermus langs planlagte linieføringer for Rute 26 Århus-Viborg; Etape 1 og 6 Grontmij Carl Bro A/S 7. januar 2011 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Morten Christensen, Carl Bro Kontrolleret af Jakob Ingerslev, Carl Bro Godkendt af Maria Christensen og Mette Jeppesen, NIRAS Granskoven

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Danmarks krybdyr og padder

Danmarks krybdyr og padder Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske

Læs mere

Forvaltningsplan for flagermus

Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de 17 danske flagermus-arter og

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus

Energinet.dk. April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK. VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af flagermus PROJEKT: BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Marine forekomster af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Situationsplan. Bilag 1.1

Situationsplan. Bilag 1.1 BILAG Situationsplan Bilag 1.1 Bilag 1.2 Afløbsplan Ejendommens beliggenhed Bilag 1.3 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2 Oversigt over ejendommens arealer Bilag 2.1 Transportruter Bilag 2.2 Bilag

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 18 BILAG IV-ARTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 18 BILAG IV-ARTER 1312 18.1 Bilag IV-arter på Lolland 1312 18.2 Bilag-IV arter på Fehmarn 1320 18.3 Bilag-IV

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Kan n. natur. Padder. krybdyr

Kan n. natur. Padder. krybdyr o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Miljøvurdering af Lokalplan nr. 260 - Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved Indholdsfortegnelse: Formål med miljøvurderingen...1 Ikke teknisk resumé....1 Bilag IV-arter....2 Befolkning, sikkerhed

Læs mere

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.

Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5. By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Padder teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Padder teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Liselotte W. Andersen, Kåre Fog, Bjarke Huus Jensen, Erich Wederkinch, Marian Würtz Jensen,

Læs mere

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder

Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Titel: Landbrugsdrift og beskyttelse af særlige arters yngle- og rasteområder Udgivet i 2010 af Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

FORSLAG. Lokalplan nr. 166. Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge. Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7.

FORSLAG. Lokalplan nr. 166. Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge. Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7. FORSLAG Høringsperiode: 12. juni 2015 til 7. august 2015 Lokalplan nr. 166 Område til Dagligvarebutik, Ved Rådhuset 10, i Store Heddinge Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov.

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet med støtte fra 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk

Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Dong Energy Thomas Toftman Hansen Mail. thoto@dongenergy.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 06.02.2015

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Jane Torpegaard Andersen og Morten Kvistgaard Vesterbrogade 36, 3 1620 København V Kystdirektoratet J.nr. 11/00608-103 Ref. Ilse Gräber 16-06-2015 Tilladelse til skråningsbeskyttelse og kompenserende fodring

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN

ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN NOVEMBER 2014 YARA DANMARK GØDNING A/S ETABLERING AF GØDNINGTERMINAL PÅ VORDINGBORG HAVN VVM-ANMELDELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune

Indholdsfortegnelse. Østre Ringvej Rønne, VVM screening. Bornholms Regionskommune Østre Ringvej Rønne, VVM screening COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 VVM direktivet 2 3 Projektet 2 4 Screeningens

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Natur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,

Læs mere