Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Følgedokument til ansøgning om kystbeskyttelse Klintevej 27 Haldsnæs Kommune Udarbejdet af Kyst-havneviden Udgave af den 17. november 2014

11 Indholdsfortegnelse i følgedokument 1. Indledning side 3 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen side 4 3. Oversigt over lokalitet for projektet side 6 4.Ejerforhold side 7 5. Projektbeskrivelse side 8 6. Fotos af eksisterende forhold side Fotos af genetablering 2007 side Fotos materialesammensætning side Behov for kystbeskyttelse side Kystbeskyttelsesefekt side Udpegninger side Påvirkning af natur og arter side 25 Bilag 1 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Vedlagt dette dokument og ansøgningsskema Lille video over behov for kystbeskyttelse Skematisk gennemgang af bilag IV-arterne Samtykkeerklæringer Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf khv@kyst-havneviden.dk 2

12 1. Indledning Kyst-havneviden skal på vegne af ejerne af sommerhuset på Klintevej 27, Halsnæs Kommune søge om tilladlelse til kystbeskyttelse iform af en opfyldning eter kystbeskyttelseslovens 16. Opfyldningen foretages med lerholdigt sandjord og dereter tilplantning med naturligt hjemmehørende planter for stækningen. Ved stormen den 5-6 dec 2013 forsvandt ca meter skrænt samt op til 3 m græsplæne på klintevej 27, Halsnæs kommune. Med skræntens nuværende tilstand vurderes det, at der vil være en betydelig risiko for yderligere skred. Pt. er der imellem 28 m og 32 meter til sokkel af hus fra skræntkant (foretaget opmåling, samt kontrolleret med mål på ortofoto fra 2014). Med denne ansøgning fremsendes også en lille video der viser behovet for kystbeskyttelse Nedenfor (side 4) er vurderingerne af påvirkninger opsamlet. Senere i dokumentet er vurderinger uddybet med små analyser og illustreret på ortofotos mm. Eksisterende pælekonstruktion er repareret og sten (samt supplement af sten) er lagt på plads i eksisterende stenkastning eter aklaring med Kystdirektoratet jf. bilag 1. 3

13 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes en vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af opfyldningen. Vurdering af påvirkning af vegetation Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdereingen af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Konklusion vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Afværgeforanstaltninger: Af hensyn til markirben parring og æglægningsperiode (er observeret i området) holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af Odder Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurdering af påvirkning af Markirben Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver at der i svar til Fredningsnævnet den 16. juli at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. 4

14 Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. Vurdering af projektet på helheden Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure. Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Vurdering af påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimums afstand på 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Hensyn til frilutslivet Da projektet ikke i anlægsfasen ikke berører stranden (anlægsområde bag pælekonstruktion og stenkastning )vil der ikke være en påvirkning af eventuelle forbipasserende. 5

15 3. Oversigt over lokalitet for projektet Klintevej Ortofoto 1, Viser lokalitet for projektet Klintevej 27 Kort 1, Viser lokalitet for projektet Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Målforhold: 1:24318 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. 6

16 4. Ejerforhold 5b Ortofoto 2, viser matrikelkort med projektet Adresse Klintevej 27 Matrikel 5b Ejerlav Hald by Torup Ejer Gert og Hanne Larsen Adresse på ejer Billesborgvej 47c - Egøje 4600 Køge 7

17 5. Projektbeskrivelse Der laves et genopfyld af skrænten med ca m3 med for strækningen naturligt materiale dvs. en blanding af sand og lerholdigt jord, se side 18. Opfyldningen afsluttes med tilsåning af planter der hjemmehørende på strækningen dvs græsser og havtorn se fotos 6 og 9 af vegetationen før bodil. Proil af opfyldning kan ses på tegning 2. Eter opfyldningen og vedligeholdelsen af stenkastningen vil stenkastningen og reparation af pælerække (er foretaget) svare til forholdene før bodil, se foto 8 og 9 af skrænten og kystbeskyttelsen eter den seneste vedligeholdelse i Opfyldningen vil danne en naturlig afslutning ind til nabogrunden på Klintevej 25 uden at gå ind på grunden, se tegning 2. I forbindelse med opfyldningen på Klintevej 27 vil der ske en lille opfyldning på Klintevej 29 s skråning, se tegning 4 og samtykkeerklæring. Udskyllede sten fra eksisterende stenkastning se foto 1-5 lægges tilbage i stenkastningen (stenkastningen strammes op) og der bliver suppleret med lidt sten udefra af størrelsen Ø40 til Ø120 (vedligeholdelse til forhold svarende til 2007, se foto 8). Bredden af stenkastningen vil variere imellem 4,5 m til 5,8 m og med en top kote på 2,5 m dvr 90 og med en hældning på 1:2,3 (der ændres ikke i stenkastningens bredde eller kote højde). Pælekonstruktionen rettes op og enkelte pæle udskites. Pælekonstruktionen vil have en top kote på 2,5 m over dvr 90, se tegning 2 og 4 (se foto 4 for eksisterende stand). Der etableres en ny pælerække på ca 3 m i skel mod matr. nr. 7r. Hald by, Torup, mod bagom skyl for at holde på det opfyldte sand, se tegning 4. Stenkastningen er tilpasset eksisterende stenkastninger på nabogrunde jf. tegning 4 og foto 1-3. Der vil ikke kunne ske bagom skyl fra nabogrunde eter opfyldningen og tilpasningen af stenkastningen. Der benyttes kun godkendte rene jordmaterialer til opfyldningen, dokumentation herfor kan sendes senere. Arbejdsmetode og anlægsperiode Jord og sandopfyldet sker igennem haverne på Klintevej 27 vha. udlagte jernplader. Fra strandsiden Projektet foretages uden for badesæson, dvs. udenfor perioden den 15. juni til 1. september. Projektet påtænkes påbegyndt eteråret/start vinter Af hensyn til markirben som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Hele projektet forventes at tage en måneds tid. 8

18 Tegning 1 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90

19 Tegning 2 Viser opfyldningen på matr. nr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

20 Tegning 3 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup og nabomatrikler (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90 Overgang se til nabogrund se foto 2-3 Blå cirkler viser de ydre mål af eksisterende stenkastning Overgang se til nabogrund se foto 1 Er fyldt op med sten idag. se foto 1

21 Tegning 4 Viser opfyldningen på matr. 5b Hald by, Torup og nabogrunde (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Pælerække Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

22 Tegning 5 Volumen af påtænkt opfyldning (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3 Påtænkt volumen af opfyldning 1106 m3 Påtænkt volumen af opfyldning

23 6. Fotos af eksisterende forhold Sten trekant til dels på nabogrunden Fotos 1 taget den 8. dec 2013 kl. 10:22 Fotos 2 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 3 taget den 26 januar 2013 VandstandHavnebyen/Sjællands Odde: -32 cm registreret vandstand Hornbæk: -29 cm beregnet i forhold til DVR90, men lig med registreret vandstand. K:DMI Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf khv@kyst-havneviden.dk 14

24 Fotos 4 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 5 taget den 26 januar 2014 kl. 11:31 Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf khv@kyst-havneviden.dk 15

25 7. Fotos genetablering i 2007 Foto 6 taget den 20. maj 2007 Foto 7 taget den 20. maj

26 Foto 8 taget den 1. juli 2007 Foto 9 taget den 1. juli

27 8. Fotos, materialesammensætningen Sandmaterialer Lermaterialer Muldmaterialer Sandmaterialer Lermaterialer 18

28 9. Behov for Kystbeskyttelse Ortofoto 4-5 viser erosionen som følge bodil (forskel imellem ortofotos fra 2013 og 2014 med skrænten på ortofoto 2013 som reference linje). Som skrænten fremstår i dag vurderes vil der ved fremtidige storme være en risiko for yderligere skred med af skrænten og dermed risiko for skade på ejendom. Erosion frem til 2013 Ud fra Kystdirektoratets redskab for kystlinje tilbagerykning er der årlige tilbagerykning på 0,22 m. I rapport udarbejdet af DHI og Halsløv 23. maj 2013 regnes der med en tilbagerykning en generel tilbagerykning på 0,4 m pr. år.på nordkysten. Hidtil har der været en vis erosion på den anden side af stenkastningen og pælerækken ved stærke storme. Dette forventes stadigvæk af være tilfældet fremadrettet. Adresse Afstand skrænt til sokkel hus øst Afstand skrænt til sokkel hus vest Skade ved bodil Klintevej , m skrænt eroderet bort samt op til 3 m græsplæne Kystlinje 2003 Kystlinje 1897 Ortofoto 7, viser kysttilbagerykningen imellem 1897 og 2003 (rød steg = 23 m = 0,22 m pr år). 19

29 Ortofoto 4 (2013) viser afstand fra skrænt før bodil til nuværende skrænt Ortofoto 5 (2014) viser skrænt eter bodil til nuværende skrænt Eroderet skrænt Eroderet græsplæne Ortofoto 6, Viser omfang af skader ved bodil 20

30 10. Kystbeskyttelsesefekt Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes et vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af materialesammensætningen. Visuel påvirkning Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen, se ortofoto 12 og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Helhedsbetragtning Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure jf nedenstående oversigt. Påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimum 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Lighedsprincip Der er andre grundejer på den nærliggende kyststrækning, der har opnået en tilladelse til kystbeskyttelse inden for de seneste 6 år, hvor forholdene vedr. behov for kystbeskyttelse og påvirkning af havet ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene ud for Klintevej 27.. Stenkastning og høfder Ansøgningsområde Ortofoto 12, Oversigt over konstruktioner 21

31 Kystbeskyttelsesefekt Projektets påvirkning af færdslen langs stranden Fotos taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos taget den 26 januar 2013 Fotos taget den 26 januar

32 Kystbeskyttelsesefekt Tilladelser på strækningen Godkendelse af eksisterende kystbeskyttelse 2007 Tilladelse 1998 Ansøgningsstrækning Tilladelse 2008 Tilladelse 2001 Tilladelse 1983 Ortofoto 13, tilladlser givet på strækningen Klintevej matr nr. 5c 5b 7r 7g 7f 7e 7q 7s 7t 7h 7i 7d 7c 7m 8f Gamle tilladelser Ikke fundet Ikke fundet Ikke fundet 21. jan 98 Ikke fundet Ikke fundet 17.marts marts feb jun jun jun jun jun jun-83 Kote 2,8 Kote 1,8 kote 1,8 kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone 23

33 11. Udpegninger Ortofoto 20, Strandbeskyttelse Ortofoto 21, Fredning, Hald Bavnehøj 24

34 12. Påvirkning af natur og arter Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdering af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Vurdering af påvirkning af markirben Markirbens levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Markirben lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ote træfes i små kolonier. Den indes kun i varme, tørre områder som heder, klitter, grusgrave og overdrev. Man møder ikke markirbenet på de mere fugtige og kølige steder, da dens æg ikke kan klægges her. Insekter og edderkopper udgør hovedføden. Det æder stort set alt, hvad det kan gabe over. Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april. Den solbader og modner herved sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Eter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene. Markirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige irben, der føder sine unger. I juni inder hunnen en bar plet med sand, som solen kan skinne på og derved udruge æggene. Her lægger hun sine 6-12 æg i 5-10 cm s dybde. De klækkes normalt i august-september, men er sommeren kold, klækkes de slet ikke. Vurdering af påvirkning Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver i svar til Fredningsnævnet den 16. juli 2014, at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af odderne Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Odderen lever i tilknytning til vådområder, den indes i såvel stillestående som rindende vand 25

35 Ansøgningsområde Nærmeste potentielt leveområde for Odderne Oversigtskort 2, viser potentielt leveområde for Odder og både i fersk- og saltvand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder for arten. Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads. Odderen lever primært af isk med den længde på cm, ål dog cm, men den æder også frøer, fugle, krebsdyr og mindre pattedyr. Om dagen opholder arten sig i en hule i brinken, under buske, træer eller andet. Vurdering af påvirkning Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurderinger af påvirkning af sæler Spættet sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der indes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i lokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene. Sælerne parrer sig om sommeren, otest i juli. Kort eter parringen beinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Eter to-tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen og den egentlige fosterudvikling begynder. Det kalder man forlænget drægtighed. Fosterud- 26

36 viklingen tager ca. otte måneder og i juli fødes ungen. Ungen dier i en periode på omkring ire uger, hvoreter den må klare sig selv. For at sikre ynglesuccesen skal der derfor være uforstyrrede øer, sandbanker og rev, hvor sælerne har deres hvile- og ynglepladser. Spættet sæl er følsom over for menneskelige forstyrrelser som for eksempel sejlads, især i yngleperioden i juni-juli og under pelsfældningen i august-september. Grå sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ote samlet i små lokke. Den kræver uforstyrrede opholdssteder såsom øer, sandbanker og rev, hvilket giver arten mulighed for at yngle og skite pels. I parringstiden, som inder sted i marts-april, opretter de stærkeste hanner et harem. Der kan være op til ti hunner i et harem, og det bliver forsvaret aggressivt mod andre hanner. Påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted, se også igur side 24. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. 27

37 Viser at anlægsområde ikke er primært område for sæl 28

38 Bilag 3 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Fra: Kyst-havneviden [mailto:khv@kyst-havneviden.dk] Sendt: 28. august :17 Til: Ilse Gräber (igr) Emne: Vedr. genetablering af kystbeskyttelse på Klintevej 27, Halsnæs Kære Ilse Hermed lige en opfølgning på vores telefonsamtale. Genetablering omfatter En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stol per samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce dure som ved vedligeholdelsen i 2007). Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt). Kystdirektoratet bedes svare genetablering som beskrevet ovenstående kan foretages uden tilladelse. Kystdirektoratets svar på mail af 28 august (svar 2. september 2014) Nedenfor gives bemærkninger til din mail af 28. august En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stolper samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. - Så længe anlægget har funktion som kystbeskyttelse og bare har taget skade i en storm, vil der være tale om vedligeholdelse, når eksisterende stolper genoprettes og enkelte stolper udskites. - Hvis anlægget har mistet sin kystbeskyttende funktion grundet manglende vedligehol delse vil ethvert tiltag mod at genoprette funktionen kræve fornyet tilladelse eter kyst beskyttelsesloven. - Hvis anlægget har hat kystbeskyttende virkning, men skades totalt i en enkelt storm hændelse, er det Kystdirektoratets vurdering, at hvis det er nødvendigt at udskite næ sten alle pæle, vil der være tale om et nyt anlæg. MEN det vil være en konkret vurde ring i hver sag, så vi anbefaler at grundejeren i tvivltilfældet kontakter Kystdirektoratet for en vurdering. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce 29

39 dure som ved vedligeholdelsen i 2007). - Dette er vedligeholdelse, som ikke kræver tilladelse. Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt) Som udgangspunkt er der tale om en terrænændring. Der må ikke foretages genopfyldning af skræn ten, hvor havet engang har eroderet. Skrænten må dog afrettes, så anlægget kan etableres stabilt. Som det dog også fremgår af Kystdirektoratets skråfoto af 2009, har der heller ikke i 2009 været sammen hæng/kontakt mellem pælerækken og skrænten. Endelig har Kystdirektoratet vurderet, at den situa tion, som du skitserer, hvor der skal genopfyldes med m3 på denne strækning, svarer ikke til en afretning. Yderligere påpeges det, at genopfyldningen ikke alene skyldes stormen Bodil. Som vi ser sagen, står grundejeren bl.a. over for følgende valg, som kræver Kystdirektoratets forudgå ende tilladelse: Ansøgning om terrænændring/fodring, jf. kystbeskyttelsesloven 16, stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at der ansøges om at fylde op mellem pælerækken og skrænten. Hvis pælerækken skal lyttes ind mod den nye skrænt, kræves en ny tilladelse. Kystdirektoratet kan ikke give tilladelse til etablering af en ny pælerække og vil her anmode om at tilrette projektet, såle des at sandfodring alene bliver brugt som løsning. Med venlig hilsen Ilse Gräber AC - fuldmægtig Kyst og Klima 30

40 Bilag 4 arter Bilag IV arter, fauna Småflagermus (Microchiroptera): Art Vandflagermus (Myotis daubentonii) 1. Registreret i Nordsjælland 2. Udbredelse i norden 1. Ja, findes bl.a. i Gribskov og St. Dyrehave. 2. Vidt udbredt og en af de mest alm. arter i Europa. Damflagermus (Myotis dasycneme) 1. Nej 2. Arten er sårbar. Der synes dog bl.a. at være 3 solide bestande i det nordlige Europa, en i Holland, en i Jylland og en i de Baltiske lande. Arten er yderligere registret om sommeren på Lolland, Falster og Møn. Skægflagermus (Myotis mystacinus) 1. Nej 2. I Skandinavien forekommer arten til ca. 64 N. Den mangler i Nordskotland og DK, dog bortset fra på Bornholm. Biologi/Fouragering Trusler Vinterdvale i kalkgruber, kældre, brønde m.v. Yngler (ynglekolonier) i hule træer altid i nærheden af jagtområderne. Insektæder, jager på eller lige over vandoverflader om natten. Stærkt afhængige af kalkgruber som vinterkvarter. Yngler (ynglekolonier) i huse eller hule træer i nærheden af jagtområderne. Jager insekter om natten, 90 % af deres fourageringsmønster sker over eller på vandflader. Resten fanges over rørbræmmer og lave buske. Overvintre i underjordiske rum som kældre og kalkgruber men muligvis også i hule træer og på lofter. Ynglekolonierne findes især i beboelseshuse i skove eller skovagtige områder. Arten jager insekter langs skovbryn eller i lysåbne huller mellem træerne i skov eller park. Tilgroning af vandområder. Ødelæggelse af vinterkvarterene herunder kalkgruber og hule træer. Forstyrrelser i eller ødelæggelse af vinterkvartererne (især kalkgruber). Fældning af hule træer i nærheden af vandflader, samt fjernelse af ledelinjer i landskabet. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer.

41 Brandts flagermus (Myotis brandtii) 1. Nej, forsvandt fra Sjælland i slutningen af 1800-tallet. 2. Små bestande på Lolland og i de 4 jyske kalkgruber. Arten er som Skægflagermusen velrepræsenteret på Bornholm. I Europa nordpå til ca. 65 N. (Har mange biologiske fællestræk med Skægflagermusen). Overvintring: underjordiske rum. Ynglekolonier: i huse i eller op ad skove. Jagt: langs skovbryn eller i huller i skov og park. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Frynseflagermus (Myotis nattereri) 1. Ja, men kun mellem Helsingør og Sverige. Det må fremhæves at det kan skyldes at den er vanskelig at taksere. Der ud over er den jævnt spredt i det meste af DK, dog bedst repræsenteret på Bornholm. 2. Vidt udbredt i hele Europa. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Bechsteins flagermus (Myotis bechsteinii) 1. Nej 2. To fund af arten er registret på Bornholm, der er dog tvivl, om det er tilflyvere eller om Bornholm huser en lille bestand. Mod nord når udbredelsen England, Skåne og som omtalt Bornholm. Vinterkvarterene omfatter kældre, kalkgruber, huse eller hule træer. Sommerkvarterene er som ved de fleste andre Myotisarter i huse eller i hule træer. Jager typisk langs mure og klippevægge tæt på vegetation. En del af byttet fanges i luften men den fouragerer også på insekter og insektlaver som sidder på, stammer, blade, mure m.v. Arten er især knyttet til skovområder og jager også langs skovkanter, som mange af de øvrige arter træffes den ofte nær vand. Arten er en typisk skovflagermus, der foretrækker hule træer som dagkvarter (ynglested) men også som vinterkvarter. Arten jager tæt på vegetationen eller inde mellem træernes grene hvor den tager insekter som sidder på stammer, blade og sågar på jorden. Da den er stærkt afhængig af hule træer i lokalområdet udgør fældningen af disse en særlig trussel.

42 Skimmelflagermus (Vespertilio murinus Linnaeus) 1. Ja, det nordøstlige Sjælland huser den tætteste kendte bestand af arten i verden, herunder Gribskov og St. Dyrehave. 2. Arten er også forekommende på Lolland, Fyn, Bornholm og i Jylland. Arten er fundet især i det nordlige Europa. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) 1. Ja, arten er en af Danmarks mest alm. flagermus. Bestanden er fåtallig i det nordlige Jylland samt Nordøstsjælland. Arten er dog registeret i Gribskov og St. Dyrehave om sommeren. 2. Sydflagermusen er velrepræsenteret i det nordlige Europa. Nordflagermus (Eptesicus nilssonii) 1. Nej, er ikke registreret i DK siden før Før 1920 var alle fund (4) på Sjælland. 2. Arten er bl.a. meget alm. i Skåne. Arten er udbredt i Central- og Nordeuropa helt op til polarcirklen. Meget knyttet til kulturlandskabet, hvor den jager højt og frit, især over det åbne landskab og søarealer, men også i skovkanter og levende hegn. I sensommeren tiltrækker søer med store forekomster af insekter i høj grad arten til. Arten har tilpasset sig byens kunstige klippelandskab bygninger osv. her overvintre og parre den sig. Arten flytter dog på landet i yngletiden, hvor den slår sig ned i lave bygninger så som parcelhuse. Sydflagermusen er som Skimmelflagermusen godt tilpasset kulturlandskabet. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den overvintrer i sprækker i huse, på kølige frostfrie steder ofte forbundet med huse (lofter og kældre). Også om sommeren holder den til i forbindelse med bygningsværker. Nordflagermusens biologi ligger tæt op ad Sydflagermusens. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den er en af de få arter der kan trives i nåleskovsbælter. Arten er ikke truet i DK. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan dog være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Findes ikke i DK.