Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Følgedokument til ansøgning om kystbeskyttelse Klintevej 27 Haldsnæs Kommune Udarbejdet af Kyst-havneviden Udgave af den 17. november 2014

11 Indholdsfortegnelse i følgedokument 1. Indledning side 3 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen side 4 3. Oversigt over lokalitet for projektet side 6 4.Ejerforhold side 7 5. Projektbeskrivelse side 8 6. Fotos af eksisterende forhold side Fotos af genetablering 2007 side Fotos materialesammensætning side Behov for kystbeskyttelse side Kystbeskyttelsesefekt side Udpegninger side Påvirkning af natur og arter side 25 Bilag 1 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Vedlagt dette dokument og ansøgningsskema Lille video over behov for kystbeskyttelse Skematisk gennemgang af bilag IV-arterne Samtykkeerklæringer Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

12 1. Indledning Kyst-havneviden skal på vegne af ejerne af sommerhuset på Klintevej 27, Halsnæs Kommune søge om tilladlelse til kystbeskyttelse iform af en opfyldning eter kystbeskyttelseslovens 16. Opfyldningen foretages med lerholdigt sandjord og dereter tilplantning med naturligt hjemmehørende planter for stækningen. Ved stormen den 5-6 dec 2013 forsvandt ca meter skrænt samt op til 3 m græsplæne på klintevej 27, Halsnæs kommune. Med skræntens nuværende tilstand vurderes det, at der vil være en betydelig risiko for yderligere skred. Pt. er der imellem 28 m og 32 meter til sokkel af hus fra skræntkant (foretaget opmåling, samt kontrolleret med mål på ortofoto fra 2014). Med denne ansøgning fremsendes også en lille video der viser behovet for kystbeskyttelse Nedenfor (side 4) er vurderingerne af påvirkninger opsamlet. Senere i dokumentet er vurderinger uddybet med små analyser og illustreret på ortofotos mm. Eksisterende pælekonstruktion er repareret og sten (samt supplement af sten) er lagt på plads i eksisterende stenkastning eter aklaring med Kystdirektoratet jf. bilag 1. 3

13 2. Opsamling af påvirkning af opfyldningen Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes en vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af opfyldningen. Vurdering af påvirkning af vegetation Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdereingen af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Konklusion vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Afværgeforanstaltninger: Af hensyn til markirben parring og æglægningsperiode (er observeret i området) holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af Odder Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurdering af påvirkning af Markirben Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver at der i svar til Fredningsnævnet den 16. juli at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. 4

14 Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. Vurdering af projektet på helheden Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure. Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Vurdering af påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimums afstand på 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Hensyn til frilutslivet Da projektet ikke i anlægsfasen ikke berører stranden (anlægsområde bag pælekonstruktion og stenkastning )vil der ikke være en påvirkning af eventuelle forbipasserende. 5

15 3. Oversigt over lokalitet for projektet Klintevej Ortofoto 1, Viser lokalitet for projektet Klintevej 27 Kort 1, Viser lokalitet for projektet Rentemestervej 8, 1. sal, 2400 København NV Support: Målforhold: 1:24318 Dato: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. 6

16 4. Ejerforhold 5b Ortofoto 2, viser matrikelkort med projektet Adresse Klintevej 27 Matrikel 5b Ejerlav Hald by Torup Ejer Gert og Hanne Larsen Adresse på ejer Billesborgvej 47c - Egøje 4600 Køge 7

17 5. Projektbeskrivelse Der laves et genopfyld af skrænten med ca m3 med for strækningen naturligt materiale dvs. en blanding af sand og lerholdigt jord, se side 18. Opfyldningen afsluttes med tilsåning af planter der hjemmehørende på strækningen dvs græsser og havtorn se fotos 6 og 9 af vegetationen før bodil. Proil af opfyldning kan ses på tegning 2. Eter opfyldningen og vedligeholdelsen af stenkastningen vil stenkastningen og reparation af pælerække (er foretaget) svare til forholdene før bodil, se foto 8 og 9 af skrænten og kystbeskyttelsen eter den seneste vedligeholdelse i Opfyldningen vil danne en naturlig afslutning ind til nabogrunden på Klintevej 25 uden at gå ind på grunden, se tegning 2. I forbindelse med opfyldningen på Klintevej 27 vil der ske en lille opfyldning på Klintevej 29 s skråning, se tegning 4 og samtykkeerklæring. Udskyllede sten fra eksisterende stenkastning se foto 1-5 lægges tilbage i stenkastningen (stenkastningen strammes op) og der bliver suppleret med lidt sten udefra af størrelsen Ø40 til Ø120 (vedligeholdelse til forhold svarende til 2007, se foto 8). Bredden af stenkastningen vil variere imellem 4,5 m til 5,8 m og med en top kote på 2,5 m dvr 90 og med en hældning på 1:2,3 (der ændres ikke i stenkastningens bredde eller kote højde). Pælekonstruktionen rettes op og enkelte pæle udskites. Pælekonstruktionen vil have en top kote på 2,5 m over dvr 90, se tegning 2 og 4 (se foto 4 for eksisterende stand). Der etableres en ny pælerække på ca 3 m i skel mod matr. nr. 7r. Hald by, Torup, mod bagom skyl for at holde på det opfyldte sand, se tegning 4. Stenkastningen er tilpasset eksisterende stenkastninger på nabogrunde jf. tegning 4 og foto 1-3. Der vil ikke kunne ske bagom skyl fra nabogrunde eter opfyldningen og tilpasningen af stenkastningen. Der benyttes kun godkendte rene jordmaterialer til opfyldningen, dokumentation herfor kan sendes senere. Arbejdsmetode og anlægsperiode Jord og sandopfyldet sker igennem haverne på Klintevej 27 vha. udlagte jernplader. Fra strandsiden Projektet foretages uden for badesæson, dvs. udenfor perioden den 15. juni til 1. september. Projektet påtænkes påbegyndt eteråret/start vinter Af hensyn til markirben som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Hele projektet forventes at tage en måneds tid. 8

18 Tegning 1 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90

19 Tegning 2 Viser opfyldningen på matr. nr. 5b Hald by, Torup (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

20 Tegning 3 Eksisterende forhold på matr. 5b Hald by, Torup og nabomatrikler (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Grønne linje illustrere minimum afstanden fra stenkastning til 0 m dvr90 Overgang se til nabogrund se foto 2-3 Blå cirkler viser de ydre mål af eksisterende stenkastning Overgang se til nabogrund se foto 1 Er fyldt op med sten idag. se foto 1

21 Tegning 4 Viser opfyldningen på matr. 5b Hald by, Torup og nabogrunde (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Pælerække Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3

22 Tegning 5 Volumen af påtænkt opfyldning (målfasttegning for udprint se medsendt pdf) Top kote 2,5 m over dvr 90 Hældning 1:2,3 Påtænkt volumen af opfyldning 1106 m3 Påtænkt volumen af opfyldning

23 6. Fotos af eksisterende forhold Sten trekant til dels på nabogrunden Fotos 1 taget den 8. dec 2013 kl. 10:22 Fotos 2 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 3 taget den 26 januar 2013 VandstandHavnebyen/Sjællands Odde: -32 cm registreret vandstand Hornbæk: -29 cm beregnet i forhold til DVR90, men lig med registreret vandstand. K:DMI Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

24 Fotos 4 taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos 5 taget den 26 januar 2014 kl. 11:31 Cand. scient. Henrik Steinecke Nielsen tlf

25 7. Fotos genetablering i 2007 Foto 6 taget den 20. maj 2007 Foto 7 taget den 20. maj

26 Foto 8 taget den 1. juli 2007 Foto 9 taget den 1. juli

27 8. Fotos, materialesammensætningen Sandmaterialer Lermaterialer Muldmaterialer Sandmaterialer Lermaterialer 18

28 9. Behov for Kystbeskyttelse Ortofoto 4-5 viser erosionen som følge bodil (forskel imellem ortofotos fra 2013 og 2014 med skrænten på ortofoto 2013 som reference linje). Som skrænten fremstår i dag vurderes vil der ved fremtidige storme være en risiko for yderligere skred med af skrænten og dermed risiko for skade på ejendom. Erosion frem til 2013 Ud fra Kystdirektoratets redskab for kystlinje tilbagerykning er der årlige tilbagerykning på 0,22 m. I rapport udarbejdet af DHI og Halsløv 23. maj 2013 regnes der med en tilbagerykning en generel tilbagerykning på 0,4 m pr. år.på nordkysten. Hidtil har der været en vis erosion på den anden side af stenkastningen og pælerækken ved stærke storme. Dette forventes stadigvæk af være tilfældet fremadrettet. Adresse Afstand skrænt til sokkel hus øst Afstand skrænt til sokkel hus vest Skade ved bodil Klintevej , m skrænt eroderet bort samt op til 3 m græsplæne Kystlinje 2003 Kystlinje 1897 Ortofoto 7, viser kysttilbagerykningen imellem 1897 og 2003 (rød steg = 23 m = 0,22 m pr år). 19

29 Ortofoto 4 (2013) viser afstand fra skrænt før bodil til nuværende skrænt Ortofoto 5 (2014) viser skrænt eter bodil til nuværende skrænt Eroderet skrænt Eroderet græsplæne Ortofoto 6, Viser omfang af skader ved bodil 20

30 10. Kystbeskyttelsesefekt Vurdering af påvirkning af opfyldningsmateriale En opfyldning bestående af sandholdigt lerjord vil ikke skade kyststrækningen yderligere idet der ved fremtidige storme må forventes et vis erosion af opfyldningen som hidtil. Opfyldningsmaterialet vil bestå af materiale der er naturligt for skrænten. Derved vil der ikke være en påvirkning af hav og strandmiljøet ved erosion som følge af materialesammensætningen. Visuel påvirkning Den visuelle/landskabelige påvirkning af en opfyldning med eterfølgende tilplantning vil ikke skæmme stækningen. Dette begrundes med, at der i forvejen er rigtig meget kystbeskyttelse på strækningen, se ortofoto 12 og den pågældende strækning og at opfyldningen med den eterfølgende tilplantning med den eterfølgende tilplantning vil have samme hældning og vegetation som de leste skrænter på denne kyststrækning. Helhedsbetragtning Der er inden for den nærmeste kyststrækning (1000 m) kystbeskyttelse iform af stenkastning og høfder/ træ-pælekonstruktioner med funktion som mure jf nedenstående oversigt. Påvirkningen af færdselen langs stranden På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er minimum 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. På tegning tre ses at der ved eksisterende stenkastning er ca. 1 m fra stenkastningen til 0 m dvr90. Fotos 3 og 4 viser afstanden ved ca. -0,5 m og 0,5 m over dvr90. Lighedsprincip Der er andre grundejer på den nærliggende kyststrækning, der har opnået en tilladelse til kystbeskyttelse inden for de seneste 6 år, hvor forholdene vedr. behov for kystbeskyttelse og påvirkning af havet ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene ud for Klintevej 27.. Stenkastning og høfder Ansøgningsområde Ortofoto 12, Oversigt over konstruktioner 21

31 Kystbeskyttelsesefekt Projektets påvirkning af færdslen langs stranden Fotos taget den 19. juni 2014 kl. 13:30, Vandstand 0,28 m over dvr 90 Fotos taget den 26 januar 2013 Fotos taget den 26 januar

32 Kystbeskyttelsesefekt Tilladelser på strækningen Godkendelse af eksisterende kystbeskyttelse 2007 Tilladelse 1998 Ansøgningsstrækning Tilladelse 2008 Tilladelse 2001 Tilladelse 1983 Ortofoto 13, tilladlser givet på strækningen Klintevej matr nr. 5c 5b 7r 7g 7f 7e 7q 7s 7t 7h 7i 7d 7c 7m 8f Gamle tilladelser Ikke fundet Ikke fundet Ikke fundet 21. jan 98 Ikke fundet Ikke fundet 17.marts marts feb jun jun jun jun jun jun-83 Kote 2,8 Kote 1,8 kote 1,8 kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone kote 3 + 2,5 ral splaszone 23

33 11. Udpegninger Ortofoto 20, Strandbeskyttelse Ortofoto 21, Fredning, Hald Bavnehøj 24

34 12. Påvirkning af natur og arter Pt fremstår ansøgningsstrækningen med bar skrænt og strand uden vegetation. Derfor vil der ikke være plantearter der vil blive berørt af etableringen. Eter genetablering vil der ske en tilplantning med en vegetation, som er almindelig for denne strækning. Vurdering af påvirkning af fugle Der er ikke registret ynglende fugle i området siden 2000 (søgning i Dof databasen for observationsfelt hald strand). Rastende og fouragerende fugle vurderes at kunne fortrække til nærliggende strækninger. Vurdering af påvirkning af bilag lv-arter Strandmiljøet på nordkysten ud for Klintevej 27 vurderes på baggrund af gennemgang af bilag IV-arterne jf. medsendte bilag ikke at kunne udgøre habitat for hovedparten af IV-arterne. Der vil være en mulig påvikning af markirben og en potentiel påvirkning af odder. Vurdering af påvirkning af markirben Markirbens levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Markirben lever i åbne områder med løs, gerne sandet jord, hvor den ote træfes i små kolonier. Den indes kun i varme, tørre områder som heder, klitter, grusgrave og overdrev. Man møder ikke markirbenet på de mere fugtige og kølige steder, da dens æg ikke kan klægges her. Insekter og edderkopper udgør hovedføden. Det æder stort set alt, hvad det kan gabe over. Hannen kommer frem af vinterdvalen i midten af april. Den solbader og modner herved sine sædceller. Hunnen kommer først frem i midten af maj. Her foregår parringen, og han og hun følges ad nogle dage. Eter parringen er det hunnen, der har brug for at solbade for at modne æggene. Markirbenet lægger æg i modsætning til det almindelige irben, der føder sine unger. I juni inder hunnen en bar plet med sand, som solen kan skinne på og derved udruge æggene. Her lægger hun sine 6-12 æg i 5-10 cm s dybde. De klækkes normalt i august-september, men er sommeren kold, klækkes de slet ikke. Vurdering af påvirkning Skrænten som den fremstår eter bodil hvor der ønskes forventes foretaget passer habitatsmæssigt til markirben idet skrænten består af sandet løs jord uden vegetation. Halsnæs kommune skriver i svar til Fredningsnævnet den 16. juli 2014, at der er observeret markirben på den pågældende lokalitet og såfremt der opnås tilladelse til projektet skal anlægsperioden holdes til vinterhalvåret. Af hensyn til markirbens yngle- og æglægningsperiode som er observeret i området holdes anlægsperioden til vinterhalvåret dvs. fra okt til marts. Vurdering af påvirkning af odderne Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Odderen lever i tilknytning til vådområder, den indes i såvel stillestående som rindende vand 25

35 Ansøgningsområde Nærmeste potentielt leveområde for Odderne Oversigtskort 2, viser potentielt leveområde for Odder og både i fersk- og saltvand. Søer og moser med store rørskovsområder er især velegnede levesteder for arten. Odderen er territoriehævdende og kræver meget plads. Odderen lever primært af isk med den længde på cm, ål dog cm, men den æder også frøer, fugle, krebsdyr og mindre pattedyr. Om dagen opholder arten sig i en hule i brinken, under buske, træer eller andet. Vurdering af påvirkning Skulle Odder forekomme i området vil dens primære område være ved mose og åløbs område vest for Klintevej 27 i en afstand på ca. 1,8 km. Ansøgningsområdet vil således kun være et midlertidigt opholdssted, hvis Odderen skulle forekomme. Projektet vurderes således ikke at kunne få betydning for Odderens leverhabitat. Den potentielle midlertidig forstyrrelse vurderes ikke som væsentlig, da odderne let kan fortrække væk fra anlægsområdet. Vurderinger af påvirkning af sæler Spættet sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Spættet sæl forekommer især i kystnære farvande, hvor der er rigelig føde, og hvor der indes uforstyrrede hvilepladser så som sandbanker, rev, holme og øer. Hvor der er uforstyrrede sandbanker, øer og lignende, kan sælerne ses hvilende på land i lokke. Men det er ikke usædvanligt at se spættede sæler, der færdes alene. Sælerne parrer sig om sommeren, otest i juli. Kort eter parringen beinder det befrugtede æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Eter to-tre måneder sætter ægget sig fast i livmodervæggen og den egentlige fosterudvikling begynder. Det kalder man forlænget drægtighed. Fosterud- 26

36 viklingen tager ca. otte måneder og i juli fødes ungen. Ungen dier i en periode på omkring ire uger, hvoreter den må klare sig selv. For at sikre ynglesuccesen skal der derfor være uforstyrrede øer, sandbanker og rev, hvor sælerne har deres hvile- og ynglepladser. Spættet sæl er følsom over for menneskelige forstyrrelser som for eksempel sejlads, især i yngleperioden i juni-juli og under pelsfældningen i august-september. Grå sæl Levevis (hentet fra Naturstyrelsens hjemmeside) Gråsæl forekommer i kystområder, hvor der er uforstyrrede øer, sandstrande, rev, skær, holme og sandbanker. Her både hviler og yngler sælerne. På land er sælerne ote samlet i små lokke. Den kræver uforstyrrede opholdssteder såsom øer, sandbanker og rev, hvilket giver arten mulighed for at yngle og skite pels. I parringstiden, som inder sted i marts-april, opretter de stærkeste hanner et harem. Der kan være op til ti hunner i et harem, og det bliver forsvaret aggressivt mod andre hanner. Påvirkning af gråsæl og spættet sæl Strandområdet ud for Klintevej 27 vurderes ikke, at udgøre et ynglehabitat for sæler idet det ikke vil udgøre et uforstyrret opholdssted, se også igur side 24. Der er således ikke øer, rev, skær og sandbanke men lidt strand. Desuden er der en del gående traik igennem området. Der vurderes således til kunne være tale om midlertidige ophold af sæler. Skulle der forekomme forstyrrelser i anlægsperioden vil det således højst være tale om en mindre forstyrrelse idet sælerne vil kunne fortrække til et nærtliggende område. 27

37 Viser at anlægsområde ikke er primært område for sæl 28

38 Bilag 3 Korrespondance om genetablering af stolper og stenkastning Fra: Kyst-havneviden Sendt: 28. august :17 Til: Ilse Gräber (igr) Emne: Vedr. genetablering af kystbeskyttelse på Klintevej 27, Halsnæs Kære Ilse Hermed lige en opfølgning på vores telefonsamtale. Genetablering omfatter En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stol per samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce dure som ved vedligeholdelsen i 2007). Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt). Kystdirektoratet bedes svare genetablering som beskrevet ovenstående kan foretages uden tilladelse. Kystdirektoratets svar på mail af 28 august (svar 2. september 2014) Nedenfor gives bemærkninger til din mail af 28. august En genetablering af eksisterende pælekonstruktion dvs. opretning af eksisterende stolper samt nye stolper hvor der er knækket stolper under stormen Bodil. - Så længe anlægget har funktion som kystbeskyttelse og bare har taget skade i en storm, vil der være tale om vedligeholdelse, når eksisterende stolper genoprettes og enkelte stolper udskites. - Hvis anlægget har mistet sin kystbeskyttende funktion grundet manglende vedligehol delse vil ethvert tiltag mod at genoprette funktionen kræve fornyet tilladelse eter kyst beskyttelsesloven. - Hvis anlægget har hat kystbeskyttende virkning, men skades totalt i en enkelt storm hændelse, er det Kystdirektoratets vurdering, at hvis det er nødvendigt at udskite næ sten alle pæle, vil der være tale om et nyt anlæg. MEN det vil være en konkret vurde ring i hver sag, så vi anbefaler at grundejeren i tvivltilfældet kontakter Kystdirektoratet for en vurdering. Opsamling af eksisterende sten som er gledet ud under stormen Bodil (samme proce 29

39 dure som ved vedligeholdelsen i 2007). - Dette er vedligeholdelse, som ikke kræver tilladelse. Genopfyldning af sand inde bag ved pælerækken (ligesom der også blev gjort i 2007) med en ca. mængde på 2300 m3 (1000 m3 under mængden fra ansøgt projekt) Som udgangspunkt er der tale om en terrænændring. Der må ikke foretages genopfyldning af skræn ten, hvor havet engang har eroderet. Skrænten må dog afrettes, så anlægget kan etableres stabilt. Som det dog også fremgår af Kystdirektoratets skråfoto af 2009, har der heller ikke i 2009 været sammen hæng/kontakt mellem pælerækken og skrænten. Endelig har Kystdirektoratet vurderet, at den situa tion, som du skitserer, hvor der skal genopfyldes med m3 på denne strækning, svarer ikke til en afretning. Yderligere påpeges det, at genopfyldningen ikke alene skyldes stormen Bodil. Som vi ser sagen, står grundejeren bl.a. over for følgende valg, som kræver Kystdirektoratets forudgå ende tilladelse: Ansøgning om terrænændring/fodring, jf. kystbeskyttelsesloven 16, stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at der ansøges om at fylde op mellem pælerækken og skrænten. Hvis pælerækken skal lyttes ind mod den nye skrænt, kræves en ny tilladelse. Kystdirektoratet kan ikke give tilladelse til etablering af en ny pælerække og vil her anmode om at tilrette projektet, såle des at sandfodring alene bliver brugt som løsning. Med venlig hilsen Ilse Gräber AC - fuldmægtig Kyst og Klima 30

40 Bilag 4 arter Bilag IV arter, fauna Småflagermus (Microchiroptera): Art Vandflagermus (Myotis daubentonii) 1. Registreret i Nordsjælland 2. Udbredelse i norden 1. Ja, findes bl.a. i Gribskov og St. Dyrehave. 2. Vidt udbredt og en af de mest alm. arter i Europa. Damflagermus (Myotis dasycneme) 1. Nej 2. Arten er sårbar. Der synes dog bl.a. at være 3 solide bestande i det nordlige Europa, en i Holland, en i Jylland og en i de Baltiske lande. Arten er yderligere registret om sommeren på Lolland, Falster og Møn. Skægflagermus (Myotis mystacinus) 1. Nej 2. I Skandinavien forekommer arten til ca. 64 N. Den mangler i Nordskotland og DK, dog bortset fra på Bornholm. Biologi/Fouragering Trusler Vinterdvale i kalkgruber, kældre, brønde m.v. Yngler (ynglekolonier) i hule træer altid i nærheden af jagtområderne. Insektæder, jager på eller lige over vandoverflader om natten. Stærkt afhængige af kalkgruber som vinterkvarter. Yngler (ynglekolonier) i huse eller hule træer i nærheden af jagtområderne. Jager insekter om natten, 90 % af deres fourageringsmønster sker over eller på vandflader. Resten fanges over rørbræmmer og lave buske. Overvintre i underjordiske rum som kældre og kalkgruber men muligvis også i hule træer og på lofter. Ynglekolonierne findes især i beboelseshuse i skove eller skovagtige områder. Arten jager insekter langs skovbryn eller i lysåbne huller mellem træerne i skov eller park. Tilgroning af vandområder. Ødelæggelse af vinterkvarterene herunder kalkgruber og hule træer. Forstyrrelser i eller ødelæggelse af vinterkvartererne (især kalkgruber). Fældning af hule træer i nærheden af vandflader, samt fjernelse af ledelinjer i landskabet. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer.

41 Brandts flagermus (Myotis brandtii) 1. Nej, forsvandt fra Sjælland i slutningen af 1800-tallet. 2. Små bestande på Lolland og i de 4 jyske kalkgruber. Arten er som Skægflagermusen velrepræsenteret på Bornholm. I Europa nordpå til ca. 65 N. (Har mange biologiske fællestræk med Skægflagermusen). Overvintring: underjordiske rum. Ynglekolonier: i huse i eller op ad skove. Jagt: langs skovbryn eller i huller i skov og park. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Frynseflagermus (Myotis nattereri) 1. Ja, men kun mellem Helsingør og Sverige. Det må fremhæves at det kan skyldes at den er vanskelig at taksere. Der ud over er den jævnt spredt i det meste af DK, dog bedst repræsenteret på Bornholm. 2. Vidt udbredt i hele Europa. Ødelæggelse og forringelse af vinterkvarterene. Fældning af hule træer. Bechsteins flagermus (Myotis bechsteinii) 1. Nej 2. To fund af arten er registret på Bornholm, der er dog tvivl, om det er tilflyvere eller om Bornholm huser en lille bestand. Mod nord når udbredelsen England, Skåne og som omtalt Bornholm. Vinterkvarterene omfatter kældre, kalkgruber, huse eller hule træer. Sommerkvarterene er som ved de fleste andre Myotisarter i huse eller i hule træer. Jager typisk langs mure og klippevægge tæt på vegetation. En del af byttet fanges i luften men den fouragerer også på insekter og insektlaver som sidder på, stammer, blade, mure m.v. Arten er især knyttet til skovområder og jager også langs skovkanter, som mange af de øvrige arter træffes den ofte nær vand. Arten er en typisk skovflagermus, der foretrækker hule træer som dagkvarter (ynglested) men også som vinterkvarter. Arten jager tæt på vegetationen eller inde mellem træernes grene hvor den tager insekter som sidder på stammer, blade og sågar på jorden. Da den er stærkt afhængig af hule træer i lokalområdet udgør fældningen af disse en særlig trussel.

42 Skimmelflagermus (Vespertilio murinus Linnaeus) 1. Ja, det nordøstlige Sjælland huser den tætteste kendte bestand af arten i verden, herunder Gribskov og St. Dyrehave. 2. Arten er også forekommende på Lolland, Fyn, Bornholm og i Jylland. Arten er fundet især i det nordlige Europa. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) 1. Ja, arten er en af Danmarks mest alm. flagermus. Bestanden er fåtallig i det nordlige Jylland samt Nordøstsjælland. Arten er dog registeret i Gribskov og St. Dyrehave om sommeren. 2. Sydflagermusen er velrepræsenteret i det nordlige Europa. Nordflagermus (Eptesicus nilssonii) 1. Nej, er ikke registreret i DK siden før Før 1920 var alle fund (4) på Sjælland. 2. Arten er bl.a. meget alm. i Skåne. Arten er udbredt i Central- og Nordeuropa helt op til polarcirklen. Meget knyttet til kulturlandskabet, hvor den jager højt og frit, især over det åbne landskab og søarealer, men også i skovkanter og levende hegn. I sensommeren tiltrækker søer med store forekomster af insekter i høj grad arten til. Arten har tilpasset sig byens kunstige klippelandskab bygninger osv. her overvintre og parre den sig. Arten flytter dog på landet i yngletiden, hvor den slår sig ned i lave bygninger så som parcelhuse. Sydflagermusen er som Skimmelflagermusen godt tilpasset kulturlandskabet. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den overvintrer i sprækker i huse, på kølige frostfrie steder ofte forbundet med huse (lofter og kældre). Også om sommeren holder den til i forbindelse med bygningsværker. Nordflagermusens biologi ligger tæt op ad Sydflagermusens. Arten findes i en lang række habitater, men findes hyppigst jagende langs skovkanter, omkring enkeltstående træer, ved parcelhuse m.v. Den er en af de få arter der kan trives i nåleskovsbælter. Arten er ikke truet i DK. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan dog være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Den er ikke truet som art. Lokale bestande kan være truet af nedrivning af bygninger, samt lukning af de steder i bygningen hvor de holder til. Findes ikke i DK.

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening for 3 husstandsvindmøller Dato for screeningen 20.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella

Læs mere

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Bilag til SMV screening Navn på plan VVM-screening: solfangerfelt, Myrekærvej 3, 4652 Hårlev Dato for screeningen 13.05.15 Screenet af Steen Roed Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen Pattedyr Bredøret

Læs mere

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune. Bilag til SMV-screening Navn på plan Spildevandstillæg 6 Dato for screeningen 08.09.16 Screenet af Steen Roed Generelt for flagermus Der er i 2012-2014 udført en omfattende undersøgelse af flagermus i

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G01-1-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af gyllebeholder hvori der ønskes opbevaring af spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg.

Læs mere

Bilag IV arter, fauna

Bilag IV arter, fauna Bilag 4 Bilag IV arter, fauna Småflagermus (Microchiroptera): Art Vandflagermus (Myotis daubentonii) Damflagermus (Myotis dasycneme) Skægflagermus (Myotis mystacinus) 1. Registreret i Nordsjælland 2. Udbredelse

Læs mere

SMV-screening af planer og programmer

SMV-screening af planer og programmer SMV-screening af planer og programmer Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 177 Område til fritids- og turismeformål ved Stevns Fyr Dato for screeningen 24. juni 2016. Justeret 28. november 2016

Læs mere

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016

Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Til: Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Mail to::teknikogmiljo@ringsted.dk Ringsted den 22. juni 2016. Høringssvar til Helhedsplan for Ringsted Ådal Marts 2016 Vi fremsender

Læs mere

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til

2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. maj Forslag. til 2008/1 LSV 153 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. 300-00015 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013

Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Flagermus undersøgelse i Lille Vildmose, sommer 2013 Formål: At få indsigt i forekomsten af flagermus i 90 punkter fordelt på både Tofte Skov og Høstemark. Metode og tilknyttede kommentarer: Automatiske

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i

Læs mere

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg

Vandhuller. Oprensning og nyanlæg Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro

Etablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.

Holstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb. Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4

FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 PLANLÆGNING LOKALPLAN NR. 147, FOR HUSSTANDSVINDMØLLER PÅ BREDELØKKEVEJ VED STORE HEDDINGE OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 4 Teknik og Miljø Hvad er en lokalplan? En lokalplan kan siges at være en lokal lov.

Læs mere

Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth

Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej Fredensborg. Vand og Natur Lisa Groth Tre Huse Aps v/ Jesper Holm og Nina Jacobsen Grønholtvej 72 3480 Fredensborg Vand og Natur Lisa Groth 72 56 23 90 Ligr@fredensborg.dk Sagsnr. 15/35894 09-12-2015 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856. Vandplan 2009-2015

Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856. Vandplan 2009-2015 Teknisk forundersøgelse Ry Å projekt 1 Mejerigrøften AAL 856 Vandplan 2009-2015 Kolofon: Thorsten Møller Olesen og Lars Nørgaard Bach, Limfjordssekretariatet. 29. maj 2015 Rekvirent: Brønderslev Kommune

Læs mere

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

SKOVREJSNING I KLIPPINGE

SKOVREJSNING I KLIPPINGE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 TIL STEVNS KOMMUNEPLAN 13 SKOVREJSNING I KLIPPINGE Hvad er et kommuneplantillæg? En kommuneplan er en plan for hele kommunen. Den beskriver retningslinjer og rammer for udviklingen

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Strandtudsen i Vadehavsområdet Strandtudsen i Vadehavsområdet - hvordan har den det? Vadehavsforskning 2015 Syddansk Universitet 15. april 2015 John Frikke Nationalpark Vadehavet Strandtudsen hvad er nu det? Strandtudsen hvad er nu

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk

Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Lenny Kristensen Munkholmsvej 20 Sønderlade 9670 Løgstør lennykristensen@email.dk Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN Indhold Biologi og levevis

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro

Planlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557

Læs mere

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder.

AFGØRELSE. Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder. AFGØRELSE 24. SEPTEMBER 2016 JOURNALNUMMER 01.16.04-G00-2-16 SKREVET AF LILIAN SCHMIDT Afgørelse: VVM-screening af etablering af gyllebeholder. Stevns Kommune har vurderet, at etablering af gyllebeholder

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb

Planlovstilladelse og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 til etablering af en ny sø, Rørsgårdsvej 25, 7570 Vemb Side 1/5 Flemming Helgesen Rørsgårdsvej 25 7570 Vemb Dato: 22-11-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-508-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.: 9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id

Lars Nielsen Søbyvej Odder. Mail: Sags Id Lars Nielsen Søbyvej 69 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Mail: bhkv@post.tele.dk Landzonetilladelse til etablering af nyt vandhul matr. nr. 3f, søby by, Gosmer Der er søgt om tilladelse til at

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri

Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri Kommuneplantillæg nr. 12 Nyt rammeområde 1 E8 til erhvervsformål for St. Heddinge Dampvaskeri Hvad er et kommuneplantillæg? En kommuneplan er en plan for hele kommunen. Den beskriver retningslinjer og

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015

Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering

Læs mere

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge Kystdirektoratet J.nr. 14/00819-38 Ref. Ilse Gräber 13-03-2015 Tilladelse til opfyldning og vedligeholdelse af skråningsbeskyttelse ud for og på matr. nr.

Læs mere

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0099 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen,

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2014 Overvågning af padder Randers kommune 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2014 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2013 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Thomas Larsen (tla) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Adresse: Baunevænget 6.

Thomas Larsen (tla) Til Kystdirektoratet! Hermed sendes ansøgning om anlæg på søterritorie. Adresse: Baunevænget 6. Thomas Larsen (tla) Fra: 'Jens K. Kvist Olesen ' Sendt: 16. juni 201618:08 Til: $Kystdirektoratet (kdi) Emne: Ansøgning om Fortøjningsbøjer og -pæle Vedhæftede filer: Ankerring 40 kg.docx;

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004

Læs mere

Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden Værløse

Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden Værløse Naturstyrelsen Østsjælland Syvstjernen Fægyden 1 3500 Værløse Dispensation til at rydde pilekrat i Bringe Mose, matr.nr. 39 Borup Sø, 88 Kr. Værløse By, 23b Bringe By m.fl., beliggende på Værløse Flyvestation.

Læs mere

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult e-mail: lb@amphi.dk Indhold: Grundregler for nyanlæg Grundregler for oprensning Anlæg og Pleje Nødvendige undersøgelser

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/ Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej 4 2980 Kokkedal Birgitte Sølvkjær Telefon: 72565937 bisk@fredensborg.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til udjævning af brinker ved Dalgård Sø på mat. nr.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere