Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne

Transkript

1 DI Analysepapir, november 213 Fortsat mulighed for lavere udgifter i kommunerne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og studentermedhjælper Christina Damgaard Chda@di.dk Kommunerne har i 21 og 211 sænket udgifterne til børnepasning, folkeskole og ældrepleje med godt ni mia. kr. Men de har ikke høstet en oplagt besparelse på en mia. kr. ved i højere grad at tilpasse udgifterne til det faldende børnetal. I 214 vil kommunerne kunne hente en potentiel besparelse på mere end 4 mio. kr., hvis de sikrer en mere målrettet styring af udgifterne efter ændringer i brugergrundlaget. Potentiel besparelse i 214 Potentielle kommunale besparelser i 214 sfa. fuld tilpasning til brugergrundlaget Mio. kr Mio. kr Dagpasning Folkeskole Ældrepleje I alt I lyset af de strammere udgiftsrammer for kommunerne, der var resultatet af Genopretningsaftalen fra 21, har næsten alle kommuner i 21 og 211 reduceret udgifterne til børn, unge og ældre. Samlet er der sparet over ni mia. kr. Besparelsen betyder ikke nødvendigvis, at der er sket en nedjustering af serviceniveauet, da eksempelvis lukning af små og dyre folkeskoler kan have øget produktiviteten og dermed den faktisk leverede service per offentlig udgiftskrone. Sagsnr.:

2 Kommunerne hentede dog ikke en oplagt gevinst ved at tilpasse udgifterne fuldt ud til, at antallet af borgere, der trækker på de kommunale serviceydelser, ændrer sig år for år. I 21 og 211 faldt antallet af børn og unge i mange kommuner med mere end tre pct. Men det var ikke nødvendigvis kommunerne med de største reduktioner i antallet af brugere, som samtidig havde de største fald i udgifterne. Hvis kommunerne i 21 og 211 havde tilpasset udgifterne fuldt ud til ændringerne i antallet af brugere, kunne de derfra have sparet næsten en mia. kr., uden nødvendigvis at have forringet serviceniveauet. Omkring en tredjedel af besparelsen kunne hentes ved tilpasning på dagpasningsområdet og de resterende to tredjedele på folkeskoleområdet. Potentiel besparelse på 41 mio. kr. i 214 De kommende år bliver der fortsæt færre børn og unge, som har behov for dagpasning og folkeskoleundervisning. Hvis kommunerne bliver bedre til at tilpasse udgifterne til ændringer i brugergrundlaget, vil der alene i 214 være en potentiel gevinst på omkring 41 mio. kr. at hente, fordelt med 11 mio. kr. på dagpasningsområdet og 3 mio. kr. på folkeskoleområdet. Det kræver dog, at kommunerne er villige til at træffe de nødvendige beslutninger om sammenlægning af skoler og pasningstilbud. Positiv udgiftsvækst afløst af besparelser i 21 og 211 Udgifterne til de borgernære serviceområder (børnepasning, folkeskole og ældrepleje) steg betydeligt i årene 2-29 også langt mere end hvad udviklingen i brugergrundlaget gav anledning til (det såkaldte demografiske træk). Store besparelser i 21 og 211 I 21 og 211 lykkedes det kommunerne at stramme op, således at den gennemsnitlige årlige vækst i de kommunale udgifter var lavere end væksten i det demografiske træk. Bl.a. på ældrepleje sparede kommunerne med i gennemsnit 3,2 pct. om året, selvom befolkningsudviklingen isoleret set gav anledning til en årlig stigning i udgifterne på næsten en pct. 1 Kommunerne sparede i 21 og 211 i alt 9,4 mia. kr., hvoraf 2,9 mia. kr. kom fra en besparelse på dagpasning, 4,1 mia. kr. kom fra folkeskole og 2,4 mia. kr. kom fra ældrepleje.... men i 212 steg udgifterne igen I 212 oversteg udviklingen i kommunernes udgifter dog igen, hvad antallet af brugere tilsagde både for dagpasning, folkeskole og ældrepleje. Spændet mellem væksten i udgifterne og 1 I beregningerne af det demografiske træk på ældrepleje tages højde for, at helbredstilstanden for ældre løbende ventes forbedret. Statens Institut for Folkesundhed har bl.a. vist, at antallet af år uden langvarig, belastende sygdom eller funktionsbegrænsning er steget mere end levetiden. 2

3 det demografiske træk var dog markant mindre end i Udgiftsvækst Gennemsnitlig årlig vækst i kommunale udgifter, pct. Faktisk vækst Demografisk vækst Dagpasning,48-4,4 -,29 -,33 -,12 -,33 Folkeskole 2,28-4,4,6 1,12 -,1 -,8 Ældrepleje 2,34-3,22 2,4,37,74,91... og kommunerne overså en oplagt besparelsesmulighed På trods af at kommunerne fik sparet betydeligt i 21 og 211, så udnyttede de ikke den oplagte besparelsesmulighed ved i særlig grad at spare, når der bliver færre brugere, så udgiften pr. bruger holdes uændret. Lavere gennemsnitlige udgifter, men ikke bedre tilpasning Væksten i de borgernære kommunale serviceudgifter kan beregningsteknisk opdeles i to dele: 1. Bidraget fra ændringen i antallet af brugere 2. Bidraget fra øvrige faktorer - hvilket bl.a. består af løbende udgiftsløft som følge af politiske prioriteringer Hvis kommunerne tilpasser de kommunale serviceudgifter fuldt ud til ændringen i antallet af brugere, vil bidraget fra de øvrige faktorer være konstant, uanset om der bliver flere eller færre brugere. Bidraget vil i så fald alene afspejle det prioriterede udgiftsløft. Stadig skæv tilpasning af udigfterne til dagpasning Ændring i kommunernes udgifter i 2-29 og Bidrag fra øvrige faktorer, pct. 2 Bidrag fra øvrige faktorer, pct Bidrag fra ændret antal børn, pct. Note: Insignifikante hældninger er illustreret med en stiplet linje Udgiftsvæksten på hver af de to komponenter inden for dagpasning er holdt op mod hinanden i ovenstående figur. X- aksen viser ændringen i udgifterne som følge af flere/færre børn (det demografiske træk) i hver af de 98 kommuner for 3

4 årene 2-29 og Y-aksen viser bidraget fra de øvrige faktorer. Kommunerne sænkede serviceniveauet i 21 og 211 Fuld tilpasning medfører en vandret linje Udgifterne reduceres ikke nok, når der bliver færre børn Der ses store forskelle kommunerne imellem og over tid, men i gennemsnit i årene 2-29 hævede kommunerne hvert år udgifterne til dagpasning med næsten en pct. point mere, end hvad ændringen i antallet af børn tilsagde. Dette kan aflæses som skæringen med y-aksen. I 21 og 211 sænkede kommunerne til gengæld årligt udgifterne med næsten pct. point mere, end hvad den demografiske udvikling gav anledning til Det betyder, at den gennemsnitlige udgift pr. bruger blev lavere i årene 21 og 211. Den lavere udgift pr. bruger er sket uden de store protester over dårligere leveret service, hvilket indikerer, at kommunerne i disse år har formået at hæve produktiviteten. Af figuren fremgår det, at kommunerne i begge perioder i store træk var i stand til at holde udgiftsniveauet pr. barn konstant, når der skulle passe flere børn, da bidraget fra øvrige faktorer stort set var det samme uanset, hvor mange flere børn, der skulle passes. Men ser man i stedet på de kommuner, hvor der var færre børn, der skulle passes, har der i begge perioder været en tendens til, at udgifterne pr. barn er steget mere, jo færre børn, der blev. Dermed ser det ud til, at kommunerne hverken i nul erne eller i årene efter Genopretningsaftalen har været i stand til at få indrettet sig således, at udgifterne svarede til det mindre behov for service. De har blot skåret ned over en bred kam. Den manglende tilpasning af udgifterne giver kommunerne en oplagt besparelsesmulighed i de kommende år.... og heller ikke når der bliver færre unge Ser man på udgifterne til folkeskolen fås stort set samme historie. Når der blev færre folkeskoleelever, var der en tendens til, at kommunerne hævede udgifterne pr. elev, mens når antallet af elever steg, var kommunerne bedre til at holde udgifterne pr. elev konstante. Dette var både tilfældet i 2-29 og i Sammenhæng mellem brugergrundlaget og merudgifter Ændringer i pct.-point Færre brugere Flere brugere Færre brugere Flere brugere Dagpasning -,68* -,11 -,62**,22 Folkeskole -,66*,7 -,941* -,419 Ældrepleje -,146,13,48-1,79* Note: * signifikant på 1 pct.-niveau og ** signifikant på pct.-niveau På ældreområdet formåede kommunerne derimod tilsyneladende at tilpasse udgifterne til brugergrundlaget, når der blev færre ældre. Der var en endda en tendens til, at kommunerne i 4

5 21 og 211 sænkede udgifterne pr. ældre, når der blev flere ældre. Dette kunne indikere, at kommunerne har været i stand til at udnytte stordriftsfordele, når der blev flere ældre. Samlet set viser analysen, at selvom kommunerne fik strammet op på udgiftsniveauet i 21 og 211, så havde de stadig vanskeligheder med at tilpasse udgifterne til ændringer i antallet af brugere på de borgernære serviceområder. Kommunerne udnyttede således ikke den oplagte gevinst ved at forbedre tilpasningen af udgifter på børne- og ungeområdet til det aftagende antal brugere. I stedet blev udgifterne reduceret ved at skære i de gennemsnitlige udgifter pr. bruger. Kommunerne vil i de kommende år have mulighed for at hente store potentielle besparelser (uden nødvendigvis samtidig at forringe serviceniveauet), hvis de formår at tilpasse deres udgifter til ændringer i brugergrundlaget på børne- og ungeområdet, da antallet af børn og unge fortsat forventes at falde i de kommende år. Antallet af børn forventes at falde med i alt 27. frem til 217, mens antallet af unge forventes at falde med i alt 61. frem til 22. Det kræver dog, at kommunerne er villige til at træffe de nødvendige beslutninger om sammenlægning af skoler og pasningstilbud.