Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår."

Transkript

1 N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende grad fravælger folkeskolen. Der savnes dog en systematisk afdækning af området. Emnet bliver ofte belyst med eksempler på forældre der fortæller netop deres historie om hvordan og hvorfor de har valgt i forhold til deres børns skolegang. Historierne er naturligvis korrekte i deres egen form, men tegner ikke nødvendigvis et dækkende billede af de generelle tendenser. Dette notat søger at afdække mulige faktuelle sammenhænge. Der søges blandt andet svar på om der faktisk er en sammenhæng mellem flere inkluderede (færre segregerede) børn i folkeskolen og omfanget af at børn flyttes til privatskoler. Hertil kommer analyser af en række øvrige mulige parametre som kunne tænkes at have en sammenhæng med andelen af grundskoleelever som går i folkeskolen. Den 18. august 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Click here to enter text. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/10 Hovedkonklusioner Der kan ikke dokumenteres systematisk sammenhæng mellem omfanget af inklusion og tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen. Tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen kan heller ikke forklares ved øvrige variable som er undersøgt. Det drejer sig om: o Klassekvotienten o Udgifter pr. elev o Karaktergennemsnit o Lærerfravær Der er hverken sammenhæng med de absolutte niveauer eller de relative ændringer.

2 Det overordnede billede for Danmark er præget af øgede andele i friskoler og privatskoler, jf. figur 1. Fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2012/2013 er andelen af elever i friskoler og private grundskoler gået fra knap 13 pct. til knap 15 pct. I 2011 var der en særlig stor tilgang til friskolerne og de private grundskoler, hvilket skal ses i lyset af at der blev sammenlagt og lukket relativt flere folkeskoler i den periode. Antal grundskoler blev reduceret fra i 2010 til i 2011, jf. UVM s oversigt over antal grundskoler. I samme periode skoleårene 2007/2008 til 2012/2013 har der været såvel år med stigninger som år med fald i andelen af elever i specialskole jf. figur 1. Figur 1: Andel elever i specialklasse og andel friskoler og private grundskoler, opgjort 5. september i året Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. Anm.: Specialklasser dækker alle institutionstyper. Hvis den øgede brug af friskoler og private grundskoler skyldes øget inklusion, kan det ikke umiddelbart genkendes i de nationale tal, jf. figur 1. Der ses således ikke entydige sammenhænge som indikerer at der skulle være en kausal sammenhæng. De overordnede tal kan dække over stor variation mellem kommunerne; forskelle som kan udviskes i den nationale opgørelse. I det følgende sættes fokus på opgørelser på kommuneniveau, for at afdække forskelle kommunerne imellem og eventuelle systematiske sammenhæng med tilbøjeligheden til at vælge alternativer til folkeskolen, som afspejling af de lokale prioriteringer. Detaljeret analyse på kommuneniveau Da der ikke ses entydig sammenhæng mellem inklusion og tilvalg af folkeskolen jf. ovenstående uddybes analyserne ved at fokusere på de forskelle der måtte være kommunerne imellem. De overordnede rammer og 2

3 betingelser for skolerne er givet ved prioriteringerne i kommunen, og eve n- tuelle sammenhænge med tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen vil afspejles herved. Den reaktion som forældre måtte have på andelen af elever i specialklasse og dermed omfanget af segregering/inklusion må forventes at ske med en vis tidsforskydning. Forholdene skal manifestere sig, for at kunne danne grundlag for en modning af beslutningen. Derfor analyseres sammenhængene mellem tilvalget af folkeskolen og omfanget af segregering året før. Det gøres konkret ved at sammenholde andelen af elever i folkeskolen med udtrykt ved andel elever i specialklasse det foregående skoleår. Sammenhængen er illustreret i figur 2, ved de røde markeringer. Figur 2: Andel i specialklasser og andel i folkeskolen for kommunerne, 2012/2013, opgjort pr. 5. september i året, i pct. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank. Der synes ikke umiddelbart at være nogen form for systematisk sammenhæng mellem andelene af elever i specialklasse året før og andelene af elever i folkeskolen, jf. figur 2. Således kan der ikke ved denne opgørelse identificeres en eventuel sammenhæng mellem andelen af elever i specialklasse i kommunen og andelen af elever som har fravalgt folkeskolen. Der er ikke systematiske forskelle mellem bykommunerne og de øvrige kommuner. Det tidsmæssige forløb som modner en eventuel beslutning er alternativt sat til 2 år, illustreret ved de blå markeringer i figur 2. Heller ikke her er der en systematisk sammenhæng mellem andel af elever i specialklasse og andel elever i folkeskolen. Dermed er analysen robust overfor valg af tidsmæssigt forskydning. Uanset om man antager 1 år eller 2 års modningstid for en 3

4 eventuel beslutning, er der ikke en systematisk sammenhæng mellem omfanget af inklusion og tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen, jf. figur 2. Niveauerne for andel elever i henholdsvis folkeskolen og andel elever i specialklasser, afspejler en kombination af et historisk niveau og udviklingen de senere år. En mulig reaktion på omfanget af inklusion kunne tænkes i hovedsagen at være udløst af sidstnævnte udviklingen i inklusion i den seneste periode. I det følgende ses nærmere på udviklingen de seneste år, idet der fokuseres på ændringerne i såvel andelen af elever i specialklasser som andelen af elever i folkeskolen, jf. figur 3. Figur 3: Udviklingen i andel elever i specialklasser og andel i folkeskolen for kommunerne, 2012, i pct. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank. Heller ikke udviklingerne synes at afsløre nogen form for systematisk sammenhæng mellem andelen af elever i specialklasse og andelen af elever som er i folkeskolen, jf. figur 3. Kommunerne placerer sig med alle mulige kombinationer af stigninger og fald i andele elever i specialklasser og andel af grundskoleeleverne. Således kan der ikke dokumenteres systematisk sammenhæng mellem hverken niveau for inklusion eller udviklingen i inklusion og andel elever i folkeskolen på det detaljerede kommuneniveau. 4

5 Andre faktorer Kunne der være andre faktorer end inklusionen der spiller ind, i forhold til at forklare tilgangen til friskoler og private grundskoler? I det følgende er der afsøgt eventuelle sammenhænge mellem en række mulige forklarende parametre i forhold til folkeskolernes andele af grundskoleeleverne. Der ses på klassekvotienten, udgifterne pr. elev i folkeskolen, karaktergennemsnittet blandt eleverne og fraværet blandt lærerne. Klassekvotient Klassekvotienten måler hvor mange elever der er i hver klasse. En formodning kunne være, at kommuner med store klassestørrelser i folkeskolen i højere grad bliver fravalgt, sammenlignet med kommuner med små klassestørrelser. Her illustreres først sammenhængen mellem klassestørrelse og andelen af grundskoleelever i folkeskolen. Dernæst illustreres sammenhængen med ændringen i klassekvotient. Figur 4: Gennemsnitlig klassekvotient og andel elever i folkeskolen, 2012 Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. Der er ikke umiddelbart en systematisk sammenhæng mellem høje klassekvotienter og lave andele af grundskoleelverne som går i folkeskolen, jf. figur 4. På tilsvarende måde er i figur 5 illustreret sammenhængen mellem ændringen i klassekvotient og andel af grundskoleeleverne i folkeskolen. Hen over årene 2009 til 2012 har der for de fleste kommuner været tale om stigninger i klassekvotienten. Der er dog ikke noget der tyder på at kommuner hvor klassekvotienten er steget mest, også i højere grad oplever fravalg af folkeskolen, idet der ikke umiddelbart er systematisk sammenhæng til andelen af grundskoleelever i kommunens folkeskoler. 5

6 Figur 5: Ændring i klassekvotienten i perioden 2009 til 2012 og andelen af elever i folkeskolen i skoleåret 2012/2013. Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. Figur 6 illustrerer på tilsvarende vis sammenhængen til ændringerne i andele af elever i folkeskolen. Der er ikke systematisk sammenhæng mellem ændringer i klassekvotienten og ændringen i andelen af grundskoleelever i folkeskolen, jf. figur 6. Figur 6: Ændring i klassekvotienten i perioden 2009 til 2012 og ændring i andelen af elever i folkeskolen i til skoleåret 2012/2013. Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. 6

7 Udgifter pr. elev Der kunne formodes at være en sammenhæng mellem udgiftsniveauet på folkeskoleområdet og tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen fremfor alternativerne. For at afprøve denne mulige sammenhæng, er andel grundskoleelever som går i folkeskolen sammenholdt med den gennemsnitlige udgift pr. elev i figur 7. Figur 7: Udgift pr. elev i folkeskolen i kr. og andel grundskoleelever i folkeskolen, skoleåret 2012/2013. Kilde: Noegletal.dk og UNI-C s statistikbank. Der er ikke umiddelbart systematisk sammenhæng mellem udgiftsniveauet og tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen, jf. figur 7. Uddybende analyser af relative udviklinger i udgiftsniveau og andel af grundskoleeleverne i fo l- keskolen viser heller ingen systematiske sammenhænge. 7

8 Karaktergennemsnit Det faglige niveau kunne tænkes at være en medvirkende årsag i forhold til tilvalg eller fravalg af folkeskolen. Til afdækning af en mulig sammenhæng, er det gennemsnitlige karaktergennemsnit for skolernes afgangsklasser illustreret i sammenhæng med andelen af grundskoleelever i folkeskolen, jf. figur 8. Der synes ikke umiddelbart at være nogen form for systematisk sammenhæng. Således er det ikke tilfældet, at lave karaktergennemsnit er korreleret med at man i mindre grad tilvælger folkeskolen. Figur 8: Karaktergennemsnit og andel elever i folkeskolen, Kilde: UNI-C s statistikbank. 8

9 Lærerfravær Lavt lærerfravær kan spille en rolle i forhold til at skabe tryghed og kontinuitet for skoleeleverne. Men er der en sammenhæng mellem højt lærerfravær og lav andel børn som går i folkeskolen? Figur 9 illustrerer sammenhængen. Figur 9: Sammenhængen mellem gennemsnitligt lærerfravær (horisontal akse) og andel af eleverne i folkeskolen, fordelt på kommuner, 2012/2013. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank og fraværsdata fra krl.dk. Der er ikke en klar entydig sammenhæng mellem lærerfraværet i kommunen, og på hvor stor en andel af skoleeleverne som går i den kommunale folkeskole, jf. figur 9. Analyser af de relative ændringer i lærerfravær afdækker heller ikke sammenhænge til andele af elever i folkeskolen. 9

10 Bilag: Dannelse af data Til analyse af eventuelle sammenhænge på kommuneniveau er der dannet nye datasæt. Indledningsvis undersøges om der på kommuneniveau er systematiske sammenhænge mellem andelen af elever i specialklasser og andelen af elever som går i folkeskolen. Dernæst afdækkes sammenhænge til en række øvrige mulige sammenhænge, i forsøg på at forklare udviklingen i andel af elever som vælger alternativer til folkeskolen. Data er dannet som beskrevet i boks 1. Boks 1: Dannelse af data til analyse på kommuneniveau. Bageopskrift : 1) Data er hentet fra UNI-C. Tabellen (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Tid - Skoleår og Institutioner og Bopæl 2) Kolonner er valgt som: Skoleår og klassetype; og rækkerne er: Bopælskommune og institutionstype 3) Til beregning af folkeskolens andel af eleverne, benyttes institutionstyperne Folkeskoler og Friskoler og private grundskoler. 4) Til beregning af andel i specialklasser benyttes klassetyperne Normalklasser fuldt årgangsdelte, Normalklasser ikke fuldt årgangsdelte og specialklasser. 5) Nøgletallene kan herefter opgøres på skoleår og bopælskommune. 6) Hertil er koblet øvrige de analysevariable som indgår. 10

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/ /25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25

Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Prognose for skoleområdet i skoleårene 2014/15 2024/25 Der er i notatet taget udgangspunkt i Helsingør Kommunes befolkningsprognose 2014 udarbejdet i marts 2014 for perioden 2014-2025. 1. Befolkningsgrundlaget

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Notat. I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret 2014/15.

Notat. I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret 2014/15. SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 6. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3021 Fax. dir.: E-mail: mhar@balk.dk Kontakt: Mads Harbo Sagsid: 17.01.00-P10-1-15 Notat I dette notat redegøres for valg af skole for skoleåret

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år

Over 200 folkeskoler er lukket de seneste 11 år Over 2 folkeskoler er lukket de seneste 11 år AE har på baggrund af tal fra folkeskolen.dk undersøgt antallet af nedlagte folkeskoler siden 27. Over 2 skoler er nedlagt i perioden. Geografisk er ne især

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen.

Elever i privatskoler * De tre specialskoler omfatter Firkløverskolen, Oust Mølleskolen og Vesterbakkeskolen. Notat Vedrørende: Klasse- og elevtal samt fordelingen af elever Sagsnavn: Klasse- og elevtal ved Randers Kommunes skolevæsen pr. 5. september 2016 Sagsnummer: 17.01.00-A00-2-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 4.0 MARTS 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet

Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet ANALYSENOTAT Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet 21. september 2015 23. september 2015 Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse undersøgt den kommunale

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Folkeskoler, resultater og økonomi

Folkeskoler, resultater og økonomi N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Ove Christensen og Jens Ole Koch Emne Folkeskoler, resultater og økonomi Afdeling Klik her for at angive tekst. Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Forskel i hvornår man får barn nummer

Forskel i hvornår man får barn nummer Forskel i hvornår man får barn nummer to Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvornår kvinder får barn nummer 2 set i forhold til

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet

Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Baggrundsnotat om nøgletalskonceptet på skoleområdet Om nøgletalskonceptet Nøgletalsoversigten viser centrale nøgletal for udviklingen på folkeskoleområdet målrettet den politiske og administrative ledelse

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Udviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole

Udviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole Sagsnr. 13/1722 Udviklingen i elevtal på Vestervang Glostrup Skole I dette notatet ses på faktorer, der har haft betydning for udviklingen i klassekvotienterne og sammenlægning af klasser på undervisningsstedet

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Enhedspriser og produktivitet

Enhedspriser og produktivitet Enhedspriser og produktivitet Skoler // Børne- og Ungdomsforvaltningen Hovedkonklusioner København har faldende enhedspriser på skoleområdet. Enhedspriserne ligger nu under gennemsnittet for sammenligningskommunerne.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/2012-2015/2016 Karaktergennemsnittene har ikke ændret sig drastisk på tværs af de bundne prøvefag. Eleverne får fortsat de højeste karakterer i mundtlig

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Vejledning til indtastning af elevoplysninger i forbindelse med:

Styrelsen for It og Læring. Vejledning til indtastning af elevoplysninger i forbindelse med: Styrelsen for It og Læring Vejledning til indtastning af elevoplysninger i forbindelse med: Indberetning af elevoplysninger for grundskoler pr. 5. september 2015 Side 2 af 11 Indhold 1. PRAKTISKE INFORMATIONER:...

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune 1. Måltal nationalt og i Horsens Kommunes Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelsesreformen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Håndtering af mellemkommunal afregning i TEA

Håndtering af mellemkommunal afregning i TEA VEJLEDNING Håndtering af mellemkommunal afregning i TEA Support tlf: 46761892 support@tabulex.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 3 Elevtyper... 3 Grænsekrydser ind (type

Læs mere

Afgangsskolestatistik. ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober ning

Afgangsskolestatistik. ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober ning Afgangsskolestatistik ekskl. special-, center- og modtageklasser 3. udgave 11. oktober 2013 ning Afgangsskolestatistikken sætter fokus på de unge, der har bopæl i og deres uddannelsesmønster. Data bygger

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere