Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Transkript

1 N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende grad fravælger folkeskolen. Der savnes dog en systematisk afdækning af området. Emnet bliver ofte belyst med eksempler på forældre der fortæller netop deres historie om hvordan og hvorfor de har valgt i forhold til deres børns skolegang. Historierne er naturligvis korrekte i deres egen form, men tegner ikke nødvendigvis et dækkende billede af de generelle tendenser. Dette notat søger at afdække mulige faktuelle sammenhænge. Der søges blandt andet svar på om der faktisk er en sammenhæng mellem flere inkluderede (færre segregerede) børn i folkeskolen og omfanget af at børn flyttes til privatskoler. Hertil kommer analyser af en række øvrige mulige parametre som kunne tænkes at have en sammenhæng med andelen af grundskoleelever som går i folkeskolen. Den 18. august 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: JNC@kl.dk Direkte Mobil Click here to enter text. Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/10 Hovedkonklusioner Der kan ikke dokumenteres systematisk sammenhæng mellem omfanget af inklusion og tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen. Tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen kan heller ikke forklares ved øvrige variable som er undersøgt. Det drejer sig om: o Klassekvotienten o Udgifter pr. elev o Karaktergennemsnit o Lærerfravær Der er hverken sammenhæng med de absolutte niveauer eller de relative ændringer.

2 Det overordnede billede for Danmark er præget af øgede andele i friskoler og privatskoler, jf. figur 1. Fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2012/2013 er andelen af elever i friskoler og private grundskoler gået fra knap 13 pct. til knap 15 pct. I 2011 var der en særlig stor tilgang til friskolerne og de private grundskoler, hvilket skal ses i lyset af at der blev sammenlagt og lukket relativt flere folkeskoler i den periode. Antal grundskoler blev reduceret fra i 2010 til i 2011, jf. UVM s oversigt over antal grundskoler. I samme periode skoleårene 2007/2008 til 2012/2013 har der været såvel år med stigninger som år med fald i andelen af elever i specialskole jf. figur 1. Figur 1: Andel elever i specialklasse og andel friskoler og private grundskoler, opgjort 5. september i året Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. Anm.: Specialklasser dækker alle institutionstyper. Hvis den øgede brug af friskoler og private grundskoler skyldes øget inklusion, kan det ikke umiddelbart genkendes i de nationale tal, jf. figur 1. Der ses således ikke entydige sammenhænge som indikerer at der skulle være en kausal sammenhæng. De overordnede tal kan dække over stor variation mellem kommunerne; forskelle som kan udviskes i den nationale opgørelse. I det følgende sættes fokus på opgørelser på kommuneniveau, for at afdække forskelle kommunerne imellem og eventuelle systematiske sammenhæng med tilbøjeligheden til at vælge alternativer til folkeskolen, som afspejling af de lokale prioriteringer. Detaljeret analyse på kommuneniveau Da der ikke ses entydig sammenhæng mellem inklusion og tilvalg af folkeskolen jf. ovenstående uddybes analyserne ved at fokusere på de forskelle der måtte være kommunerne imellem. De overordnede rammer og 2

3 betingelser for skolerne er givet ved prioriteringerne i kommunen, og eve n- tuelle sammenhænge med tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen vil afspejles herved. Den reaktion som forældre måtte have på andelen af elever i specialklasse og dermed omfanget af segregering/inklusion må forventes at ske med en vis tidsforskydning. Forholdene skal manifestere sig, for at kunne danne grundlag for en modning af beslutningen. Derfor analyseres sammenhængene mellem tilvalget af folkeskolen og omfanget af segregering året før. Det gøres konkret ved at sammenholde andelen af elever i folkeskolen med udtrykt ved andel elever i specialklasse det foregående skoleår. Sammenhængen er illustreret i figur 2, ved de røde markeringer. Figur 2: Andel i specialklasser og andel i folkeskolen for kommunerne, 2012/2013, opgjort pr. 5. september i året, i pct. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank. Der synes ikke umiddelbart at være nogen form for systematisk sammenhæng mellem andelene af elever i specialklasse året før og andelene af elever i folkeskolen, jf. figur 2. Således kan der ikke ved denne opgørelse identificeres en eventuel sammenhæng mellem andelen af elever i specialklasse i kommunen og andelen af elever som har fravalgt folkeskolen. Der er ikke systematiske forskelle mellem bykommunerne og de øvrige kommuner. Det tidsmæssige forløb som modner en eventuel beslutning er alternativt sat til 2 år, illustreret ved de blå markeringer i figur 2. Heller ikke her er der en systematisk sammenhæng mellem andel af elever i specialklasse og andel elever i folkeskolen. Dermed er analysen robust overfor valg af tidsmæssigt forskydning. Uanset om man antager 1 år eller 2 års modningstid for en 3

4 eventuel beslutning, er der ikke en systematisk sammenhæng mellem omfanget af inklusion og tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen, jf. figur 2. Niveauerne for andel elever i henholdsvis folkeskolen og andel elever i specialklasser, afspejler en kombination af et historisk niveau og udviklingen de senere år. En mulig reaktion på omfanget af inklusion kunne tænkes i hovedsagen at være udløst af sidstnævnte udviklingen i inklusion i den seneste periode. I det følgende ses nærmere på udviklingen de seneste år, idet der fokuseres på ændringerne i såvel andelen af elever i specialklasser som andelen af elever i folkeskolen, jf. figur 3. Figur 3: Udviklingen i andel elever i specialklasser og andel i folkeskolen for kommunerne, 2012, i pct. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank. Heller ikke udviklingerne synes at afsløre nogen form for systematisk sammenhæng mellem andelen af elever i specialklasse og andelen af elever som er i folkeskolen, jf. figur 3. Kommunerne placerer sig med alle mulige kombinationer af stigninger og fald i andele elever i specialklasser og andel af grundskoleeleverne. Således kan der ikke dokumenteres systematisk sammenhæng mellem hverken niveau for inklusion eller udviklingen i inklusion og andel elever i folkeskolen på det detaljerede kommuneniveau. 4

5 Andre faktorer Kunne der være andre faktorer end inklusionen der spiller ind, i forhold til at forklare tilgangen til friskoler og private grundskoler? I det følgende er der afsøgt eventuelle sammenhænge mellem en række mulige forklarende parametre i forhold til folkeskolernes andele af grundskoleeleverne. Der ses på klassekvotienten, udgifterne pr. elev i folkeskolen, karaktergennemsnittet blandt eleverne og fraværet blandt lærerne. Klassekvotient Klassekvotienten måler hvor mange elever der er i hver klasse. En formodning kunne være, at kommuner med store klassestørrelser i folkeskolen i højere grad bliver fravalgt, sammenlignet med kommuner med små klassestørrelser. Her illustreres først sammenhængen mellem klassestørrelse og andelen af grundskoleelever i folkeskolen. Dernæst illustreres sammenhængen med ændringen i klassekvotient. Figur 4: Gennemsnitlig klassekvotient og andel elever i folkeskolen, 2012 Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. Der er ikke umiddelbart en systematisk sammenhæng mellem høje klassekvotienter og lave andele af grundskoleelverne som går i folkeskolen, jf. figur 4. På tilsvarende måde er i figur 5 illustreret sammenhængen mellem ændringen i klassekvotient og andel af grundskoleeleverne i folkeskolen. Hen over årene 2009 til 2012 har der for de fleste kommuner været tale om stigninger i klassekvotienten. Der er dog ikke noget der tyder på at kommuner hvor klassekvotienten er steget mest, også i højere grad oplever fravalg af folkeskolen, idet der ikke umiddelbart er systematisk sammenhæng til andelen af grundskoleelever i kommunens folkeskoler. 5

6 Figur 5: Ændring i klassekvotienten i perioden 2009 til 2012 og andelen af elever i folkeskolen i skoleåret 2012/2013. Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. Figur 6 illustrerer på tilsvarende vis sammenhængen til ændringerne i andele af elever i folkeskolen. Der er ikke systematisk sammenhæng mellem ændringer i klassekvotienten og ændringen i andelen af grundskoleelever i folkeskolen, jf. figur 6. Figur 6: Ændring i klassekvotienten i perioden 2009 til 2012 og ændring i andelen af elever i folkeskolen i til skoleåret 2012/2013. Kilde: Statistikbanken KVOTIEN og UNI-C s statistikbank. 6

7 Udgifter pr. elev Der kunne formodes at være en sammenhæng mellem udgiftsniveauet på folkeskoleområdet og tilbøjeligheden til at vælge folkeskolen fremfor alternativerne. For at afprøve denne mulige sammenhæng, er andel grundskoleelever som går i folkeskolen sammenholdt med den gennemsnitlige udgift pr. elev i figur 7. Figur 7: Udgift pr. elev i folkeskolen i kr. og andel grundskoleelever i folkeskolen, skoleåret 2012/2013. Kilde: Noegletal.dk og UNI-C s statistikbank. Der er ikke umiddelbart systematisk sammenhæng mellem udgiftsniveauet og tilbøjeligheden til at tilvælge folkeskolen, jf. figur 7. Uddybende analyser af relative udviklinger i udgiftsniveau og andel af grundskoleeleverne i fo l- keskolen viser heller ingen systematiske sammenhænge. 7

8 Karaktergennemsnit Det faglige niveau kunne tænkes at være en medvirkende årsag i forhold til tilvalg eller fravalg af folkeskolen. Til afdækning af en mulig sammenhæng, er det gennemsnitlige karaktergennemsnit for skolernes afgangsklasser illustreret i sammenhæng med andelen af grundskoleelever i folkeskolen, jf. figur 8. Der synes ikke umiddelbart at være nogen form for systematisk sammenhæng. Således er det ikke tilfældet, at lave karaktergennemsnit er korreleret med at man i mindre grad tilvælger folkeskolen. Figur 8: Karaktergennemsnit og andel elever i folkeskolen, Kilde: UNI-C s statistikbank. 8

9 Lærerfravær Lavt lærerfravær kan spille en rolle i forhold til at skabe tryghed og kontinuitet for skoleeleverne. Men er der en sammenhæng mellem højt lærerfravær og lav andel børn som går i folkeskolen? Figur 9 illustrerer sammenhængen. Figur 9: Sammenhængen mellem gennemsnitligt lærerfravær (horisontal akse) og andel af eleverne i folkeskolen, fordelt på kommuner, 2012/2013. Kilde: Egne beregninger, baseret på UNI-C s databank og fraværsdata fra krl.dk. Der er ikke en klar entydig sammenhæng mellem lærerfraværet i kommunen, og på hvor stor en andel af skoleeleverne som går i den kommunale folkeskole, jf. figur 9. Analyser af de relative ændringer i lærerfravær afdækker heller ikke sammenhænge til andele af elever i folkeskolen. 9

10 Bilag: Dannelse af data Til analyse af eventuelle sammenhænge på kommuneniveau er der dannet nye datasæt. Indledningsvis undersøges om der på kommuneniveau er systematiske sammenhænge mellem andelen af elever i specialklasser og andelen af elever som går i folkeskolen. Dernæst afdækkes sammenhænge til en række øvrige mulige sammenhænge, i forsøg på at forklare udviklingen i andel af elever som vælger alternativer til folkeskolen. Data er dannet som beskrevet i boks 1. Boks 1: Dannelse af data til analyse på kommuneniveau. Bageopskrift : 1) Data er hentet fra UNI-C. Tabellen (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Tid - Skoleår og Institutioner og Bopæl 2) Kolonner er valgt som: Skoleår og klassetype; og rækkerne er: Bopælskommune og institutionstype 3) Til beregning af folkeskolens andel af eleverne, benyttes institutionstyperne Folkeskoler og Friskoler og private grundskoler. 4) Til beregning af andel i specialklasser benyttes klassetyperne Normalklasser fuldt årgangsdelte, Normalklasser ikke fuldt årgangsdelte og specialklasser. 5) Nøgletallene kan herefter opgøres på skoleår og bopælskommune. 6) Hertil er koblet øvrige de analysevariable som indgår. 10