DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE"

Transkript

1 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent (realt) om året. Med regeringens skatteudspil vil realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit være 0,06 procent om året i de resterende 8 år frem mod Det kommende års demografisk bestemte udgiftskrav for den personlig rettede offentlige service kan opsummeres således: Demografisk bestemt udgiftskrav fra 2003 til 2004 Ændring 2003 til Mio.2003-kr. -- Børnepasning -165 Folkeskole 650 Ungdomsuddannelser 490 Videregående uddannelser -180 Sundhedsvæsen 400 Ældrepleje 200 Øvrige (personligt rettede) 130 Kollektivt offentligt forbrug (ved samme vækst som individuelt) 650 Udgiftskrav ved nulvækst i kollektivt konsum 1525 Udgiftskrav ved samme vækst i individuelt og kollektivt konsum 2175 Anm.: Tabellen angiver udviklingen i de offentlige udgifter ved fastholdte standarder herunder uændret efterspørgselsfrekvens på de enkelte områder Isoleret set fraset eventuelle budgetmæssige efterslæb fra 2003 betyder det demografiske træk, at der til næste år alt i alt er mellem 0,4 og 1,1 mia.kr. til at øge standarderne og efterspørgselsfrekvenserne (f.eks. flere unge gennem uddannelsessystemet og kortere ventelister på sygdomsbehandling) for den offentlige service. Hvis udviklingen i det offentlige forbrug pr. bruger i 2004 skulle svare til det historiske gennemsnit for de sidste 22 år, skulle der være en stigning på mellem 5,2 og 5,9 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\demografiske-tp.doc

2 2 DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE Befolkningsudviklingen betyder, at der bliver flere og flere brugere af den offentlige service i de kommende år. Man taler om et stigende demografisk træk på offentlige ydelser. I den offentlige debat fremstår det ofte alene som et resultat af, at der bliver flere og flere ældre. Stigningen i antallet af ældre trækker da også i retning af stigende behov for ældrepleje og sundhedsydelser. Men denne effekt bliver først for alvor markant i perioden efter Indenfor de næste 5 år er det demografiske træk indenfor undervisning således klart større end for ældrepleje. Notatet indledes med en kort gennemgang af den historiske udvikling i forholdet mellem det offentlige forbrug og det demografiske træk dvs. udviklingen i offentligt forbrug pr. bruger. Dernæst ses der nærmere på udviklingen i det demografiske træk på de forskellige områder for den personlig rettede offentlige service for perioden frem mod For hvert af områderne angives et illustrativt skøn over, hvad det demografiske træk betyder i kroner og øre for udviklingen fra 2003 til Offentligt forbrug pr. bruger procent af det offentlige forbrug kan henføres til personlig rettet offentligt forbrug. Beregningerne over det demografiske træk på det offentlige forbrug antal brugere af offentlig service vedrører denne del. Den resterende del vedrører egentligt kollektiv konsum politi, retsvæsen, forsvar, administration mv. Figur 1 viser udviklingen i det (samlede) offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk på det offentlige forbrug. 1 1 Det er ikke (praktisk) muligt at opdele det offentlig forbrug i individuelt og kollektivt konsum over en længere periode med både historiske og fremtidige år. Derfor sammenholdes udviklingen i det demografiske træk med udviklingen i det samlede offentlige forbrug.

3 3 Figur 1. Offentligt forbrug pr. bruger Indeks 100 = Offentligt forbrug pr. bruger Anm.: Figuren viser den mængdemæssige (reale) udvikling i det offentlige forbrug. Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent (realt) om året. Med den udvikling i det offentlige forbrug, der er indeholdt i regeringens skatteudspil, vil realvæksten i det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit være 0,06 procent om året i de resterende 8 år frem mod Denne udvikling dækker over en planlagt gennemsnitlig vækst på 0,55 procent i det offentlige forbrug og en gennemsnitlig vækst i det demografiske træk på ca. 0,49 procent. En gennemførsel af den planlagte udvikling i det offentlige forbrug frem mod 2010 kræver således, at man formår at ændre en årlig vækst på 1,4 procent til noget nær nulvækst i det (samlede) offentlige forbrug pr. bruger. For at det skal lykkes uden at det medfører fald i standarderne for den offentlige service vil det kræve, at ressourcerne på de enkelte områder nøje følger det demografiske træk. Og det gælder i både opad- og nedadgående, dels imellem de forskellige områder og dels imellem de forskellige amter og kommuner, som har forskellig befolkningsmæssig udvikling. Nedenfor ses der nærmere på det demografiske træk på de enkelte områder frem mod 2010.

4 4 2. Børnepasning Figur 2 viser den årlige vækst i det demografiske træk på børnepasning. Figur 2. Vækst i demografisk træk på børnepasning 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40-0,50-0,60-0,70-0,80-0,90-1,00 Dagpleje, i alt Som følge af de forholdsvis lave fødselsårgange vil antallet af brugere af børnepasning være faldende i de kommende år. Aktuelt er der et fald i det demografiske træk på mellem ½ og ¾ procent om året. I anden halvdel af årtiet vil det årlige fald ligge på mellem ¾ og 1 procent. I 2001 blev der brugt 21,7 mia.kr. (2001-priser) på dagpleje. Dette beløb svarer til 22,9 mia.kr. i dagens priser. En fastholdelse af de nuværende standarder for børnepasning dvs. en fastholdelse af realudgiften pr. bruger betyder således, at udgifterne til dagpleje fra 2003 til 2004 skal falde med (ca.) 165 mio.kr. (2003-priser). Figur 3 viser det demografiske træk på de enkelte områder indenfor dagpleje.

5 5 Figur 3. Vuggestue, børnehave og SFO mv. 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0 Vuggestue Børnehave SFO mv. Anm.: Vuggestue vedrører aldersgruppen 0-2 år, børnehave vedrører aldersgruppen 3-5 år og SFO mv. vedrører dagpleje til personer i aldersgruppen 6-15 år. I indeværende og kommende år er der forholdsvis stor variation i det demografiske træk på de forskellige pasningsordninger. I sidste del af årtiet er spredningen ikke så stor. Det demografiske træk på vuggestue om (bare) et par år (og derefter) er dog fastlagt under betydelig usikkerhed. Dette træk afhænger fuldstændigt af den forudsatte fødselsrate i befolkningsprognosen. Og traditionelt har fødselsraten været vanskeligt at forudsige. 3. Undervisning Figur 4 viser udviklingen i væksten i det demografiske træk på undervisning. Figur 4. Vækst i demografisk træk på undervisning 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Undervisning, i alt

6 6 I de følgende 4 år vil det demografiske træk på antallet af brugere af undervisning stige med omkring 1 procent om året. En fastholdelse af de nuværende standarder på undervisningsområdet vil således kræve en årlig realvækst på dette område på 1 procent. I de sidste år op mod 2010 begynder de små årgange at slå igennem på udviklingen i antallet af brugere af uddannelse, hvorfor vækstraten falder relativt kraftigt. Stiller man skarpt på de forskellige uddannelsesområder, dækker udviklingen i figur 4 over store variationer i antallet af brugere. Det fremgår af figur 5, der viser det demografiske træk på folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og øvrig uddannelse. Øvrig uddannelse vedrører uddannelse til personer over 26 år. Heri indgår således også et (mindre) bidrag fra personer på videregående uddannelser over 26 år sammen med voksen- og efteruddannelse. For alle uddannelsesgrupperne er det demografiske træk fastlagt under uændrede standarder dvs. at figurerne ikke indeholder noget bidrag fra (eventuelle) stigende uddannelsesfrekvenser. Figur 5. Folkeskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og rest 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00-2,00-3,00 Folkeskole Ungdomsudd. Videregående udd. Øvrig uddannelse Anm.: Folkeskole vedrører aldersgruppen 6-15 år, Ungdomsuddannelser vedrører aldersgruppen år, Videregående uddannelser vedrører aldersgruppen år og Øvrige uddannelse vedrører uddannelse til personer over 26 år.

7 7 De små ungdomsårganges indtog i uddannelsessystemet kan i høj grad aflæses i den faldende og fra 2008 direkte negative vækstrate for det demografiske træk på folkeskolen. Hvor antallet af brugere stiger med 1½- 1¾ procent om året i 2003 og 2004, falder det med ¾ procent i I 2001 var de offentlige (konsum-) udgifter 39,2 mia.kr. (i 2001-priser) til folkeskole og lignende. Fremskrives dette tal med de budgetterede samlede udgifter til folkeskole og lignende, medfører det et beløb på 44,9 mia.kr. (2003-priser) i En fastholdelse af de nuværende standarder på folkeskoleområdet fra 2003 til 2004 vil således kræve en stigning i udgifterne hertil på ca. 650 mio.kr. (2003-priser). For de videregående uddannelser falder det demografiske træk aktuelt med 2¼ procent om året, mens det stiger med 2¾ procent fremme i Skønsmæssigt 2 udgør de offentlige (konsum-) udgifter til de videregående uddannelser i år 17,2 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 på de videregående uddannelser medfører således et fald i udgifterne på ca. 180 mio.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne for de videregående uddannelser er, jf. ovenfor, ensbetydende med, at der ikke sker en stigning i andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse. En målsætning om, at der er flere af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse med de nuværende standarder pr. bruger vil medføre, at besparelsen ikke kan blive 180 mio.kr. Det demografiske træk på ungdomsuddannelserne ligger højt på gennemsnitligt 3 procent om året i perioden De offentlige (konsum-) udgifter til ungdomsuddannelserne ligger skønsmæssigt på 17,1 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 på dette område svarer således til en stigning i udgifterne på (ca.) 490 mio.kr. (2003-priser). 2 Beregningerne angående konsumudgifterne på såvel de videregående uddannelser som på ungdomsuddannelserne anvender samme metode som beskrevet for folkeskoleområdet.

8 8 Tilsvarende ovenfor kræver målsætningen om, at der er flere af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelse, flere ressourcer tilført til området, end det rene demografiske træk tilsiger for fastholdte standarder pr. bruger. 4. Sundhed Figur 6 viser den årlige vækst i det demografiske træk på sundhed. Figur 6. Vækst i demografisk træk på sundhed 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Sundhed Anm.: Figuren dækker over udgifterne til både sygesikring og sygehuse. Væksten i antallet af brugere af sundhedsvæsenet er nogenlunde konstant i perioden frem mod 2010 dog med svag stigende tendens. Da både unge og gamle benytter sundhedsvæsenet, er det demografiske træk på sundhed mindre følsom overfor ændringer i befolkningssammensætningen og hænger dermed i højere grad sammen med den generelle befolkningsudvikling end offentlige serviceydelser, der er mere snævert knyttet til en aldersgruppe. Figur 6 er dog påvirket af en sammensætningseffekt fra, at stigningen i antallet af ældre trækker op, mens faldet i antallet af småbørn der sammen med ældre er dem, der trækker mest på sundhedsvæsenet trækker ned. I 2001 lå de offentlige (konsum-) udgifter til sundhedsvæsenet på 68,1 mia.kr. (i 2001-priser). Fremskrives de med væksten i de samlede sundhedsudgifter, svarer det til en udgift i år på 76,5 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af de nuværende standarder i sundhedsvæsenet vil i sig selv kræve en stigning i sundhedsudgifterne fra 2003 til 2004 på godt 400 mio.kr. (2003-priser).

9 9 5. Døgnpleje Figur 7 viser den årlige vækst i det demografiske træk på døgnpleje. Figur 7. Vækst i demografisk træk på døgnpleje 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Døgnpleje Der er tiltagende vækst i det demografiske træk på ældrepleje igennem perioden. Figur 7 vedrører døgnpleje til alle over 18 år. I figur 8 er udviklingen vist for personer over hhv. under 65 år. Figur 8. Vækst i demografisk træk på døgnpleje 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4 Op til 65 år 65 år og derover

10 10 Hvis man stiller skarpt på væksten i behovet for ældrepleje tilnærmet ved udviklingen i det demografiske træk for døgnpleje over 65 år ses en endnu kraftigere stigende tendens i den årlige vækstrate end i figur 7 ovenfor. I år er det demografiske træk på ældrepleje godt 0,6 procent. Som det fremgår af figur 5 ovenfor, er det klart under væksten i antallet af brugere indenfor folkeskoleområdet og på ungdomsuddannelserne. Og faktisk gælder det også fremme i 2010, at det demografiske træk for ældrepleje er klart lavere end det demografiske træk på ungdomsuddannelser. Herudover er tilvæksten i vækstraten i det demografiske træk på videregående uddannelser så kraftig igennem de kommende år, at årsvækstraten også på dette område klart overstiger vækstraten på ældrepleje fremme i I 2001 udgjorde de sociale (natural-) ydelser i forbindelse med alderdom 23,4 mia.kr. (2001-priser). Omregnet til dagens priser svarer det til 24,7 mia.kr. til ældrepleje. En fastholdelse af de nuværende standarder for ældreplejen fra 2003 til 2004 svarer således til en stigning i udgifterne til dette område på knap 200 mio.kr. (2003-priser). 6. Samlet demografisk træk frem mod 2010 Figur 9 viser væksten i det demografiske træk efter personligt rettede offentlig service. Figur 9. Vækst i demografisk træk på personlig rettet offentlig service 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Total

11 11 Den personligt rettede offentlige service individuelt offentligt forbrug udgør som nævnt 70 procent af det samlede offentlige forbrug, svarende til ca. 260 mia.kr. (2003-priser). En fastholdelse af standarderne fra 2003 til 2004 vil således samlet set kræve en stigning i udgifterne på 1,525 mia.kr. (2003-priser). Tabel 1 dekomponerer de samlede demografisk bestemte udgiftskrav fra 2003 til Tabel 1. Demografisk bestemt udgiftskrav fra 2003 til 2004 Ændring 2003 til Mio.2003-kr. -- Børnepasning -165 Folkeskole 650 Ungdomsuddannelser 490 Videregående uddannelser -180 Sundhedsvæsen 400 Ældrepleje 200 Øvrige (personligt rettede) 130 Kollektivt offentligt forbrug (ved samme vækst som individuelt) 650 Udgiftskrav ved nulvækst i kollektivt konsum 1525 Udgiftskrav ved samme vækst i individuelt og kollektivt konsum 2175 Anm.: Tabellen angiver udviklingen i de offentlige udgifter ved fastholdte standarder herunder uændret efterspørgselsfrekvens på de enkelte områder Kilde: Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den planlagte vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent i 2004 svarer til en stigning på knap 2,6 mia.kr. En sikring af de nuværende standarder for den offentlige service kræver i sig selv øgede offentlige udgifter på mellem 1,5 og 2,2 mia.kr. Isoleret set betyder det demografiske træk, at der til næste år alt i alt er mellem 0,4 og 1,1 mia.kr. til at øge standarderne og efterspørgselsfrekvenserne (f.eks. flere unge gennem uddannelsessystemet og kortere ventelister på sygdomsbehandling) for den offentlige service. Dette skøn gælder fraset eventuelle overhæng fra lønudviklingen igennem indeværende og seneste år, som har medført større reguleringer af de offentlige lønninger end forudsat i økonomiaftalen mellem stat og kommuner/amter for Kommuner og amter er traditionelt blevet kompenseret ved den efterfølgende økonomiaftale, når reguleringsordningen har været større end forudsat. Meldingerne op til økonomiaftalen for 2004 peger derimod i retning af, at dette ikke vil være tilfældet længere. Det Kommunale Kartel skønner, at det kan betyde et budgetmæssigt efterslæb på mellem 0,5 og 0,9 procentpoint på lønsummen i kommunerne for 2004.

12 12 Hvis udviklingen i det offentlige forbrug pr. bruger i 2004 fraset ovenstående forhold omkring eventuelle budgetmæssige efterslæb skulle svare til det historiske gennemsnit for de sidste 22 år, skulle der være en stigning på mellem 5,2 og 5,9 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov. I seneste Økonomisk Redegørelse (december 2002) er privatforbruget skønnet til at stige med 2,4 procent i Anvendes den samlede befolkningsvækst som indikator for udviklingen i antallet af brugere, svarer det til, at det private forbrug i 2004 stiger med knap 2,1 procent pr. bruger. Overføres denne vækst pr. bruger til det offentlige forbrug, skulle der være en stigning på mellem 7,6 og 8,3 mia.kr. (2003-priser) udover det rent demografiske behov.

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed

Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION 24. februar 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION Inflationen er stigende og ligger over udlandets. Ifølge de seneste pristal var inflationen i januar 2,6 procent (årsniveau),

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Ishøj Kommune. Dagtilbudsprognose 2015

Ishøj Kommune. Dagtilbudsprognose 2015 Ishøj Kommune Dagtilbudsprognose 2015 Center for Børn og Undervisning August 2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Prognose - udviklingen i antallet af børn i kommunens dagtilbud... 3 2.1. Ishøj Kommunes

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Notat Dato: 24. august 2006

Notat Dato: 24. august 2006 VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013. Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Befolkningsprognose 2017

Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d N O T A T Pris- og lønudviklingen 2006-2008, juni 2007 - udsendt d. 25-06-2007 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i april 2007, og indeholdt skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger 1. Baggrund og indhold I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013-16 vedtog direktionen, at der skulle

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025

40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 40 procent flere ældre per ansat på ældreområdet i 2025 Der kommer markant flere ældre over 80 år i de kommende år. Samtidig er der udsigt til, at beskæftigelsen i den offentlige sektor vil blive reduceret

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

OFFENTLIGE INVESTERINGER

OFFENTLIGE INVESTERINGER 19. maj 2008 af Martin Madsen direkte tlf. 33557718 OFFENTLIGE INVESTERINGER Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Notat. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering

Notat. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2018 Økonomi og Løn 26-09-2017 Resumé Økonomi og Løn har lavet en beregning af den økonomiske konsekvens, ved budgetlægning med udgangspunkt i

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere