Deklaration fremgår ved 1.c, at Forstærkningsarbejderne må ikke forringe offentlighedens adgangsmuligheder.

Transkript

1 Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund Oversigt over forløb År 1987 Deklaration fremgår ved 1.c, at Forstærkningsarbejderne må ikke forringe offentlighedens adgangsmuligheder. År 2008 Miljøcentret modtager en anmeldelse fra DN vedr. hegn langs kysten på matr. nr. 7e Enø, Karrebæk beliggende Strandvej 31, Enø. Miljøcentret vurderer, at den del af hegn/stakit som er opført på ejendommen ikke er lovligt opført, da den ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen og forhindrer gående trafik langs kysten. Det drejer sig om to låger, som ejer anmodes om at fjerne. Miljøcentret bliver efterfølgende (ved ny sagsbehandler) klar over, at huset og arealet ud mod kysten ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Det vurderes, at forholdet er omfattet af 22 i naturbeskyttelsesloven. Sagen oversendes til Næstved kommune. År 2009 Besigtigelse, kystdirektoratet Kystdirektoratet tager på besigtigelse, for at vurdere nødvendigheden af at etablere ny kystbeskyttelse. Til besigtigelsen taler sagsbehandleren med grundejerne i nr. 30 og 31 om offentlighedens adgang. Kystdirektoratet vurderer, at der vil være passage langs en del af grunden på nr. 30 på de fleste tidspunkter. Det vurderes, at der ikke er passage langs hele stranden efter nr. 31 men kun ca. 200 meter, hvor en anden beskyttelse forhindrer adgang. Der er etableret en trappe før nr. 30 der fører op til toppen af skrænten. Grundejer for nr. 31 foreslår at etablere en trappe i skel, så passage fra stranden op over stenkastningen blev mulig ved at gående vil komme forbi nr. 30, tage en trappe over stenene og forbi nr. 31 langs huset og videre hen ad stranden. Nr. 30 var ikke indstillet på det men foreslog i stedet en gangbro foran stenkastningen. Kystdirektoratet foreslog derfor ikke grundejer i nr. 30 kunne acceptere at fjerne hegn m.v. så færdsel kunne ske langs husene over for stenkastningen. Det vurderes, at der skal laves ny kystbeskyttelse, og at der ikke på nuværende tidspunkt er passage på stranden. År 2009 Kystdirektoratet sender deklarationen fra 1987 til kommunen. Offentlighedens adgang oven for kystsikringen er stadig spærret med hegn og skilt. Det konstateres fra kommunens side, at Side 1 af 5

2 den adgangsret, som fremgår af deklarationen ikke er til stede. Kommunen anmoder kystdirektoratet om at sikre, at de gennem den lovliggørende tilladelse af kystsikringen sikrer passagen langs stranden i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Kystdirektoratet modtager en ansøgning om lovliggørelse af kystbeskyttelse fra Strandvej nr. 31. År 2010 Kystdirektoratets tilladelse Kystdirektoratet giver en tilladelse til bevarelse af forstærket kystbeskyttelse. Her fremgår det af vilkår 5, at nuværende adgangsforhold ikke må forringes som følge af anlægget. Når der etableres en stenkastning, så følger en erosion af stranden for denne. Passagemuligheden vil forsvinde med tiden. Kystdirektoratet vurderer, at behovet for at beskytte sommerhuset vejer tunere end opretholdelse af færdsel langs stranden. De lægger trappen og stien på skrænten til grund samt at der længere henne også er kystbeskyttelse som hindrer videre færdsel langs stranden. Tilladelsen med vilkår kan påklages både over retlige og faktiske forhold. Kystdirektoratet har følgende vilkår i tilladelsen: 4. Tilladelsen kan ikke udnyttes, såfremt Fredningsnævnet for Sydsjælland vurderer, at anlægget i dets nuværende udformning er i strid med en på ejendommen tinglyst deklaration med Fredningsnævnet som påtaleberettiget om offentlighedens adgangsmuligheder. Klage over afgørelsen Kommunen påklager afgørelsen med grund i at Kystdirektoratet har hørt først fredningsnævnet og bagefter miljøcentret i forhold til offentlighedens adgang og ikke kommunen. Hertil svarer kystdirektoratet, at de har taget afvejet hensyn til offentlighedens adgang overfor kystbeskyttelsen. De vurderer, at offentligheden kan komme tørskoet forbi og henviser til trappen med sti på skrænten. Transportministeriet behandler klagesagen. År 2011 Transportministeriet hjemviser sagen Transportministeriet hjemviser sagen til fornyet behandling hos Kystdirektoratet. De finder at Kystdirektoratet burde havde inddraget kommunes vurdering af offentlighedens adgang, da de er myndighed på området. De vurderer, at kystdirektoratet derfor ikke kan stille vilkår 4. De skriver: Kystdirektoratet kan i stedet vurdere, om der er grundlag for at betinge tilladelsen af, at Næstved Kommune finder kystbeskyttelsesforanstaltningen og passageretten forenelig på stedet.

3 Ejer henvender sig til politikere Ejer af nr. 31 skriver til Teknisk Udvalgs formand Jesper Gersholm. Han skriver blandt andet, at der i hans tid aldrig har været fri passage på stranden andet end ved ekstremt lavvande og at der aldrig har været klager før for 3 år siden. Han mener ikke, at det er praktisk muligt at etablere en sti på kystsikringen eller foran. Han nævnet desuden kystsikringen længere fremme som i endnu højere grad forhindrer fri passage end ved hans hus. År 2012 Møde og høring af ejerne af strandvejen 30 og 31 Kommunen får kystdirektoratet tilladelse i fornyet høring og inviterer ejerne af strandvejen 30 og 31 til en snak om løsninger. På mødet blev der diskuteret en mulighed for at opsætte et skilt med teksten: Privat, færdsel til fods tilladt, når adgang langs kysten ikke er mulig, Vis hensyn eller anlæg af færdselsmulighed for offentligheden på kystbeskyttelsen. Ejerne er ikke enige i kommunens grundholdning, altså at offentligheden ikke har adgang langs kysten. Det mener de den er via trappen og stien på skrænten. De henviser til kystdirektoratets vurdering: at behovet for at beskytte sommerhuset vejer tungere end opretholdelse af færdsel langs stranden. Det lægges til grund, at umiddelbart før sommerhuset i nr. 30 går en trappe op til toppen af skrænten bag husene på Strandvejen 30 og 31.. Disse forhold taget i betragtning anser Kystdirektoratet, at færdselsforholdene på området er tilstrækkeligt sikret for offentligheden. De anfører desuden, at da stenkastningen aldrig har været udført i overensstemmelse med de oprindelige tegninger, har der aldrig været en sti og tegningerne vil ikke kunne lægges til grund for en reetablering af sti. De mener desuden, at det vil være meget dyrt at anlægge en sti også i betragtning af hvor få personer, der vil bruge den. De forudser, at et skilt ved lågen om færdsel igennem den, når højvande vil give en masse diskussioner og bøvl. De mener, at skiltet i stedet bør henvise til stien ovenfor skrænten. De nævner også de fire huse længere nede og deres kystbeskyttelse. Teknisk udvalg Teknisk Udvalg behandler et dagsordenspunkt, hvor administrationen anbefaler, at en tilladelse til kystsikring indeholder et vilkår om færdselsmulighed for almenheden i lighed med den oprindelige tilladelse. Dette følges og indsendes til Kystdirektoratet. Henvendelse til Kystdirektoratet Kommunen henvender sig til kystdirektoratet vedrørende de fire huse længere nede af stranden, som ejerne af Strandvejen 30 og 31 henviser til. Kystdirektoratet kan ikke finde eventuelle tilladelser til denne kystsikring. Måske er de lovligt etableret før 1988 eller ulovligt det kan ikke afvises. Tilladelse til kystsikring Tilladelsen indeholde stadig vilkår nr. 4: Nuværende adgangsforhold må ikke forringes som følge af anlægget. Kystdirektoratet fremhæver, at de ikke kan vurdere, hvor vidt den tinglyste deklaration på ejendommen om offentlighedens adgangsmuligheder kan være i konflikt med

4 nærværende tilladelse. De vil ikke stille vilkår om, at der opsættes et skilt på ejendommen om at færdsel tillades, selvom man i kystzonen må acceptere en vis offentlig færdsel på sin ejendom. De vurderer, at der ikke i dette konkrete eksempel kan tildeles dette hensyn så afgørende vægt, at sådan skiltning kan stilles som vilkår. Det begrunder de med, at der findes en sti ovenfor skrænten. Samt at der længere henne er yderligere kystbeskyttelse som hindrer færdsel. Yderligere har det ligget upåtalt hen, at der aldrig har været etableret den sti, som var et vilkår i den oprindelige tilladelse til kystbeskyttelsen. Det vil være meget bekosteligt at sikre stien, og derfor finder de ikke grundlag for vilkåret. Der kan klages både over retlige og faktiske forhold i afgørelsen (undtagen for natura 2000) Uddybende klage over kystdirektoratets afgørelse Kommunen sender en uddybende klage til Transportministeren. Kommunen anfører: 1. naturbeskyttelsesloven giver ikke mulighed for at tilsidesætte offentlighedens adgangsret langs med kysten 2. Kystbeskyttelsesloven kan heller ikke tilsætte dette 3. Tidligere tilladelse indeholdt et vilkår om at etablere en sti på kystbeskyttelsen 4. Enø har mange turister 5. De to ture nedenfor og ovenfor kysten kan ikke sammenlignes 6. Det er ikke en lovlig begrundelse, at der længere nede af kysten også er kystbeskyttelse der hindrer adgangen. Der er ikke meddelt tilladelse til disse anlæg i nyere tid. 7. De to lodsejere ønsker ikke offentlig færdsel på deres ejendomme, når der er højvande. År 2013 Kommunen rykker flere gange Transportministeriet for behandling af klagen. Klageadgangen flyttes til miljøministeriet. År 2014 Afgørelse fra miljøministeriet Kommunen får ikke medhold i klagen. Miljøministeriet anfører, at det er et skønsmæssigt spørgsmål, om offentlighedens ret til adgang langs strandbredden efter naturbeskyttelseslovens 22 meste hensigtsmæssigt sikres ved, at der anlægges en sti på kystsikringsanlægget eller ved at en eventuel anden mulig passage benyttes. Dette spørgsmål kan ikke påklages til miljøministeriet. Naturklagenævnet har i en afgørelse i 1999 udtalt: Kystbeskyttelsesbestemmelserne sætter ikke naturbeskyttelseslovens bestemmelser ud af kraft, jf. bekt. Om bygge- og beskyttelseslinjer samt den af trafikministeren ikke udnyttede mulighed for at træffe beslutning om begrænsning i adgangsretten. Lodsejerne har derfor pligt til at sørge for at offentligheden kan passere kyststrækningen.

5 Der citeres fra vejledningen til lov om kystbeskyttelse: Som hovedregel skal passagen sikres. Imidlertid vil der opstå situationer, hvor bygninger som følge af havets erosion står overfor umiddelbart at falde i havet. Her må kravet til etablering af passage lempes eller helt bortfalde til fordel for beskyttelse af bygningen. Dette bør især gælde i de situationer, hvor der i praksis er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger at sikre passagen. Der kan også være situationer, hvor passagemuligheden i praksis ikke findes på grund af eksisterende anlæg på den omhandlede ejendom eller på naboejendommene. Kystdirektoratet vurderer i hver enkelt sag, om passagemuligheden skal genskabes ved en renovering af anlægget. Miljøministeriet anfører endvidere, at det ikke i forhold til naturbeskyttelseslovens regler om adgang langs kysten har en betydning, at der er en sti ovenfor skrænten. Det lægges også til grund, at der aktuelt ikke er mulighed for at passage mellem sommerhusene på Strandvejen 30 og 31 og kystsikringsanlægget, men at der ved passende skiltning kan skabes mulighed herfor. Kommunen skal som tilsynsmyndighed tage stilling til om kystbeskyttelsesanlægget har hindret offentlighedens adgang i en længere årrække og det eventuelt betyder, at kommunen ikke kan kræve det lovliggjort det såkaldte indrettelseshensyn.