Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002"

Transkript

1 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse 1. udgave,

2 2

3 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse Jørgen Munch-Andersen Søren Aggerholm Erik Brandt Mogens Buhelt Torben Valdbjørn Rasmussen By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, oktober

4 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Jørgen Munch-Andersen, Søren Aggerholm, Erik Brandt, Mogens Buhelt og Torben Valdbjørn Rasmussen Sprog Dansk Sidetal 32 Litteraturhenvisninger Side ISBN ISSN Pris Tegninger Tryk Kr. 60,00 inkl. 25 pct. moms Anvisning med Tillæg 1: Kr. 225,00 inkl. 25 pct. moms. Ove Nesdam Nørhaven Book A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse, (2002). E-bog ISBN Pris Kr. 45,00 inkl. 25 pct. moms 4

5 Indhold Indledning...6 Betonkvalitet for fabriksbeton...7 Terrændæk (p. 24)... 8 Eksempler på terrændæk (p. 25)...8 Isoleringstykkelser ved gulvvarme (nyt)...8 Linietab ved ydervægsfundamenter (nyt)...8 Døre (nyt)...9 Linietab ved indvendige fundamenter (nyt) Ydervægge (p. 44) Indbygning af vinduer og yderdøre (p. 50) Tage (p. 60) Fugtforhold (p. 60) Undertage (p. 61) Lægter (p. 61) Spær og loftskonstruktion (p. 62) Gavltrekanter (p. 66) Varmeisolering (p. 70) U-værdikrav (p. 71) Temperaturer (p. 72) Transmissionsarealer (p. 73) Eksempel på varmetabsramme for enfamiliehus (p. 74) Energiramme (p. 76) Vådrum (p. 79) Krav til vådrum (p. 79) Belastningsklasser (nyt) Zoneinddeling (p. 79) Fald på gulv (p. 79) Vand- og afløbsinstallationer (p. 82) Gulve (p. 82) Tunge dæk (p. 82) Vægge (p. 84) Lette vægge (p. 84) Bilag D. Afstivende system (p. 111) Udformning af loftskive (p. 115) Afstivende vægges udformning (p ) Bilag E. Varmebehov (p. 127) Hjælpeskema 1. Ydervægge, tage og gulve (p. 132) Temperaturfaktor (nyt) Eksempel: Varmebehov i enfamiliehus (p ) Litteratur

6 Indledning Blandt andet som følge af udgivelsen af Tillæg 1 til Småhusreglementet (By- og Boligministeriet, 2001a) er en række oplysninger i SBI-anvisning 189: Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999) ikke længere fyldestgørende. Der stilles nu krav til de såkaldte linietab, der er ekstra varmetab ved fx fundamenter og omkring vinduer. Linietab måles i W/m K og betegnes Ψ-værdier, se også afsnittet Varmeisolering i nærværende tillæg. Beregningen af linietab er beskrevet i Tillæg 4 til 5. udgave af DS 418: Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2000), der også indeholder værdier for linietabet for nogle udvalgte konstruktioner. De fundamentsløsninger, der er vist i Anvisning 189, er ikke umiddelbart dækket af eksemplerne i Tillæg 4 til DS 418, og linietabene er derfor angivet nedenfor under Terrændæk. Linietab ved vinduer og døre kan normalt bestemmes direkte ved hjælp af værdierne givet i Tillæg 4 til DS 418. Nogle få værdier gengives i det følgende under Ydervægge. Hensyntagen til linietab har medført at energirammen er øget, og at beregningen af varmebehovet ved brug af energirammen er ændret. Dette behandles under afsnittet Varmeisolering. I Bilag E, Varmebehov er bestemmelse af varmebehov også tilpasset de nye regler. Ny viden har også muliggjort anvisning af bedre løsninger på andre områder, fx indbygning af yderdøre, vådrum og fastholdelse af murede gavltrekanter. Tillæg 2 til Småhusreglementet (By- og Boligministeriet, 2001b) har ingen konsekvenser for Anvisning 189, da det alene drejer sig om administrative forhold. Tillæg 3 (Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2002) indfører muligheden for at anvende materialer og konstruktioner, der er klassificeret efter det europæiske brandklassificeringssystem. Ændringerne har ingen konsekvenser for løsningerne i Anvisning 189 og behandles derfor ikke nærmere i dette tillæg. Nærværende tillæg er baseret på de hidtidige konstruktionsnormer. Det nye normsæt, hvoraf det meste blev færdiggjort i 1998, kan anvendes som alternativ, men det vil tidligst blive obligatorisk at anvende det nye sæt et år efter udgivelsen af den sidste af de primære normer tilpasset det nye system. De hidtidige normer kan derfor anven- 6

7 des mindst til oktober De nye normer vil blive sat i kraft ved tillæg til bygningsreglementerne. Det bemærkes, at fra 1. marts 2003 skal 6. udgave af DS 418 (Dansk Standard, 2002) anvendes. Metoderne til bestemmelse af U- og Ψ-værdier er ændret væsentligt i forhold til 5. udgave, men de i dette tillæg angivne værdier kan fortsat anvendes. Nogle vil være lidt på den sikre side. Betonkvalitet for fabriksbeton Nye standarder har medført, at beton 5, 10 og 15 ikke længere leveres fra fabrik som standard. Ved anvendelse af fabriksbeton anbefales i stedet at bruge henholdsvis beton 4, 12 og 16. 7

8 Terrændæk (p. 24) Terrændækket indgår som hidtil i varmetabsrammen med U-værdien 0,20 W/m 2 K, dog er kravet skærpet til 0,15 W/m 2 K, når der anvendes gulvvarme. De skærpede krav ved gulvvarme skyldes, at betonpladen i terrændækket opvarmes til omkring 30 C. Der er derfor behov for ekstra isolering for at sikre, at varmetabet gennem gulv og fundament ikke forøges i forhold til når der ikke anvendes gulvvarme. Der er nu også indført krav til linietabet ved fundamenter. Linietabene ved ydervægsfundamenter indgår i varmetabsrammen med Ψ-værdien 0,25 W/m K, dog 0,20 W/m K ved gulvvarme. Linietab ved indvendige fundamenter skal kompenseres ved at øge isoleringen andre steder. Eksempler på terrændæk (p. 25) Isoleringstykkelser ved gulvvarme (nyt) Når der anvendes gulvvarme, benyttes normalt en konstruktion som i figur 17 med gulvbelægningen udlagt direkte på betonpladen. For at opfylde isoleringskravet ved gulvvarme skal tykkelsen af letklinkerlaget øges til 260 mm for letklinker i λ-kl. 80 ved uændret tykkelse af den trykfaste isolering. Alternativt kan tykkelsen af den trykfaste isolering øges til 125 mm. U-værdier for andre kombinationer kan findes i U-værdi 2000 (Dansk forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer, 2000). Vedrørende anvendelsen af gulvvarme i forbindelse med trægulve henvises til Trægulve 1 (Brandt, 2001). Linietab ved ydervægsfundamenter (nyt) Fundamentsløsningerne vist i figurerne vil ved passende valg af isoleringstykkelse i fundamentet kunne opfylde linietabskravene. Linietabene angivet i det følgende gælder, når terrændækkets U- værdi er højst 0,20 W/m 2 K for tilfældet uden gulvvarme og højst 0,15 W/m 2 K, når der benyttes gulvvarme. Isoleringen forudsættes at være λ-kl. 39. For tunge bagvægge er benyttet λ = 0,68 W/mK (murværk). Hvis der i figur 18 anvendes 70 mm midterisolering i fundamentsblokkene og 50 mm isolering over betonpladen, bliver linietabet 0,17 W/m K. Hvis der anvendes letklinkerblokke uden midterisolering, stiger 8

9 Ψ-værdien til 0,21 W/m K. Når der er isolering over betonpladen, kan kantisoleringen udelades, uden at det får praktisk betydning. Når konstruktionen i figur 19 udføres med 70 mm midterisolering i det øverste skifte letklinkerblokke, fås Ψ-værdien 0,19 W/m K. Hvis der også anvendes 70 mm midterisolering i det andet skifte letklinkerblokke, reduceres værdien til 0,18 W/m K. Hvis der anvendes massive letklinkerblokke i begge skifter, øges værdien til 0,22 W/m K. Det er for alle disse løsninger en forudsætning for de angivne linietab, at der er mindst 15 mm kantisolering mellem betonpladen og fundamentet. Den viste lodrette isolering mellem det kapillarbrydende lag og fundamentet kan dog udelades uden praktisk betydning. Linietabene for konstruktionen i figur 20 vil i praksis ikke adskille sig fra konstruktionen i figur 18. Figur 21 viser en løsning for en træskeletvæg. Med 70 mm isolering inden for fundamentet og 50 mm isolering over betonpladen bliver Ψ- værdien 0,16 W/m K. Reduceres isoleringstykkelsen inden for fundamentet til 40 mm, øges linietabet til 0,18 W/m K, hvilket stadig rigeligt opfylder kravet til linietabet. Hvis der ved huse med træskeletvægge anvendes tynd gulvbelægning som fx klinker i stedet for strøgulv, vil betonpladens overside normalt flugte med fundamentsoversiden. Med 70 mm isolering mellem blokke og betonplade bliver Ψ-værdien 0,16 W/m K. For at illustrere betydningen af linietabet ved fundamentet kan det nævnes, at det samlede varmebehov vil reduceres med ca. 5 %, hvis Ψ-værdien halveres i forhold til de værdier, der indgår i varmetabsrammen. Døre (nyt) Udformningen af tilslutningen mellem fundament og yderdøre er blevet væsentligt kompliceret af kravene om niveaufri adgang, radontætning og senest kuldebroafbrydelse. Figurerne T1, T2 og T3 viser mulige løsninger i forbindelse med fundamentsudformningen i figurerne 18, 19 og 21. Forslagene forudsætter, at der af fugttekniske hensyn fortsat er en niveauforskel mellem gulv og terræn på mm. Dette kræver, at der uden for døren etableres en repos på min. 1,3 1,3 m i niveau med indvendig gulvoverflade. Niveauforskellen udlignes med rampe eller ved terrænregulering. Ved terrænregulering er det væsentligt, at terrænet langs huset ikke hæves, da det giver risiko for, at fx smeltevand kan trænge ind i væggen over det fugtstandsende 9

10 paplag. Terrænet bør reguleres op mod en trappesten, der er friholdt af huset. En rist kan forbinde trappesten og fundament, se også figur 32 og 33. Andre løsninger er mulige, hvis fx døren er trukket ind i bygningen. Figur T1. Placering af dør ved fundament som i figur 18 (p. 27). Terrændækkets betonplade må trækkes længere ud, og den øverste blok må ændres ved dørhullet. Radontætningen sikres af murpappen, der skal føres med ud i dørhullet. Der indlægges ekstra gulvstrøer i dørhullet, afhængigt af strøernes retning. Figur T2. Placering af dør ved fundament som i figur 19 (p. 27). Terrændækkets betonplade må trækkes længere ud, og den øverste blok må ændres ved dørhullet. Radontætningen sikres af murpappen, der skal føres med ud i dørhullet. 10

11 Figur T3. Placering af dør ved fundament som i figur 21 (p. 28). Terrændækkets betonplade og blokkene kan være uændrede ved dørhullet. Radontætningen sikres af murpappen. Der indlægges ekstra gulvstrøer i dørhullet, afhængigt af strøernes retning. Linietab ved indvendige fundamenter (nyt) Der skal tages hensyn til, at isoleringen i terrændækket er reduceret, hvor der er indvendige fundamenter. Såfremt fundamenterne afsluttes med mindst to skifter letklinkerblokke, kan man se bort fra linietabet som følge af skift i isoleringsværdien og nøjes med at tage hensyn til, at U-værdien er forringet over fundamentsbredden. U-værdien i denne bredde er da 0,31 W/m 2 K. Dette ekstra tab kompenseres normalt rigeligt, hvis man reducerer U-værdien for terrændækket fra 0,20 til 0,19 W/m 2 K uden gulvvarme, henholdsvis fra 0,15 til 0,14 W/m 2 K med gulvvarme. Dette kan opnås, hvis isoleringstykkelsen i terrændækket øges med henholdsvis 10 og 20 mm isolering i λ-kl. 39. I et normalt hus vil længden af de indvendige fundamenter sjældent overstige summen af husets længde og bredde. Hvis fundamentsbredden er 150 mm, udgør arealet af de indvendige fundamenter således ca. 3 % af terrændækkets areal, mens ovennævnte kompensation tillader mindst 6 %. Det bemærkes at løsningen i figur 19 c ikke længere kan anses for acceptabel. 11

12 Ydervægge (p. 44) U-værdikravene til ydervægge er uændrede, men der skal nu også tages hensyn til linietabet mellem vinduer og væg. Dette afhænger især af vinduets placering i forhold til kuldebroisoleringen i vinduesfalsen og af tykkelsen af kuldebroisoleringen. Linietabet mellem vindue og væg indgår i varmetabsrammen med Ψ-værdien 0,03 W/m K. Det ekstra varmetab som følge af ribber i fx vinduesfalse skal fortsat medregnes i ydervæggens U-værdi. De i figurene angivne U-værdier for ribbeprocenter større end nul vil være lidt på den sikre side i forhold til de nugældende beregningsregler. Indbygning af vinduer og yderdøre (p. 50) Linietabene for de i figurerne givne eksempler på indbygning af vinduer kan bestemmes ved hjælp af Tillæg 4 til DS 418 (Dansk Standard, 2000). Generelt gælder, at linietabet bliver 0,03 W/m K ved en kuldebroisolering på mindst 30 mm, når vinduets karm samtidig overlapper murvangen mindst 20 mm. Figur 62 kan derfor opfylde kravet i overfals og sidefalse med 30 mm kuldebroisolering. I bundfalsen er der intet overlap mellem vindue og kuldebroisolering. Ψ-værdien bliver her 0,09 W/m K. I figur 63 er kuldebroisoleringen 20 mm i alle false. Ψ-værdien er her 0,04 W/m K. Løsningen i figur 64 har intet overlap i nogen af falsene og må derfor anses for uhensigtsmæssig. Ψ-værdien bliver 0,09 W/m K langs hele omkredsen. For træskeletvægge overholdes kravet på 0,03 W/m K, hvis vinduets karm overlapper isoleringen med mindst 60 mm. Dette er overholdt i figur

13 Tage (p. 60) Fugtforhold (p. 60) For at hindre opfugtning i tagkonstruktioner er det væsentligt, at dampspærren udføres tilstrækkeligt lufttæt. Såvel samlinger i selve dampspærren som gennemføringer og tilslutninger til andre bygningsdele skal derfor udføres med klemte eller eventuelt tapede samlinger. Eksempler på udførelsen af detaljer er vist i BYG-ERFA bladet Dampspærrer i loft og ydervægge. Udførelse og detaljer (Berthelsen, Brandt & Bunch-Nielsen, 1997). Undertage (p. 61) Kravene til afstandslister er ændret for så vidt angår tegltagsten, idet der fra teglbranchen foreskrives anvendelse af 34 mm afstandslister under falstagsten, jf. TEGL 36: Oplægning af tegltage (Murerfagets Oplysningsråd, 1999). Afstandslister skal være skarpkantede og trykimprægnerede. De skal være trykimprægnerede iht. NTR klasse AB for fyr respektive klasse GRAN for grantræ. Lægter (p. 61) Reglerne for taglægter er ændret, således at taglægter nu skal være styrkesorterede til sorteringsklasse T1. Det kræves desuden, at T1- lægter skal være stemplede. Det er væsentligt at sikre tilstrækkelig fastgørelse af lægterne til spærene, og at hindre, at tagbeklædning og lægter suges af under storm. Specielt er det væsentligt, at lægterne er fastgjort tilstrækkeligt til gavlspæret, idet udhænget får særligt store vindpåvirkninger. Fastgørelsen er vigtig, fordi spærene kan vælte, hvis lægterne suges af. Fastgørelse af lægter er detaljeret beskrevet i TOP-byggebladet Lægter på tage (Brandt & Munch-Andersen, 2001). Det anbefales at bruge dette byggeblad frem for oplysningerne i figur 80 og 82 (pp. 67 og 69). Det bemærkes, at bladet er baseret på de konstruktionsnormer, der er dateret i

14 Spær og loftskonstruktion (p. 62) Eksempler på udførelse af ventilation i forbindelse med forskellige tagkonstruktioner er vist i BYG-ERFA bladet Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspærtage, paralleltage/skråtage og hanebåndstage med udnyttet tagetage (Christensen og Brandt, 1999). Gavltrekanter (p. 66) Gavltrekanter af murværk kan normalt udføres med færre bindere til fastholdelse end vist i figur 81. De skal dog altid fastholdes langs alle kanter, og hvis tagkonstruktionen har hanebåndsloft, bør gavltrekanten endvidere fastholdes langs dette. Ved store gavltrekanter kan der være behov for yderligere afstivning, fx langs en lodret linie midt på trekanten. En sådan afstivning kan etableres ved hjælp af en planke fastholdt ved kip og loft, eller ved udnyttet tagetage af en længdevæg, som forbindes effektivt til gavltrekanten. Figur T4 viser de omtalte principielle muligheder for fastholdelser. Type 1 Type 2 Bredde Bredde Type 3 Type 4 Bredde Bredde Figur T4. Principielle fastholdelsesmønstre for gavltrekanter. Gavltrekanterne er fastholdt langs de stiplede linier. 14

15 I nedenstående tabel T1 er vist, hvor bred gavltrekanten kan være, afhængigt af tagvinklen, fastholdelsesmønstret og terrænklassen. Det er bl.a. forudsat, at afstanden mellem gavltrekantens nederste kant og hanebåndet er ca. 2,5 m, og at tagkippen er 8,5 m over terræn. Det er endvidere forudsat, at gavltrekanten er udført som halvstensmurværk i mørtel 50/50/700. Ved udnyttet tagetage er gavltrekanten som regel udført som en kombinationsvæg. Dette er der ikke taget hensyn til i tabel T1, men hvis også bagvæggen er udført som halvstensmurværk i mørtel 50/50/700, kan de maksimale bredder forøges med 40 % i forhold til angivelserne i tabel T1. Tabel T1. Maksimal bredde af muret gavltrekant, når trekanten er fastholdt langs alle tre kanter. Bredden er givet som en funktion af tagvinklen (taghældningen), fastholdelsesmønstret (jf. figur 81a) og terrænklassen (By, Land, Hede). Tagvinkel Fastholdelses- Maksimal bredde, m grader mønster By Land Hede 30 Type 1 13,9 11,6 10,4 30 Type 2 19,9 16,5 14,8 45 Type 1 9,3 7,8 7,0 45 Type 2 > 15 12,6 11,4 45 Type 3 > 15 10,5 7,8 45 Type 4 > 15 > 15 14,0 I BYG-ERFA bladet Stormskader på murede gavltrekanter (Buhelt, 2001) er vist nogle forslag til den praktiske udførelse af fastholdelserne. Fastholdelse kan ske med bindere, der normalt vil have tilstrækkelig styrke, hvis de placeres med afstanden 300 mm. Dette forudsætter en træk- og trykbæreevne for hver binder og dens fastgørelse på ca. 0,3 kn. Af hensyn til bindernes fleksibilitet (formurens temperatur- og fugtbetingede bevægelser i forhold til den indvendige konstruktion) må bindernes frie længde ikke være for lille, og af hensyn til bindernes stabilitet må deres frie længde ikke være for stor. For 3 mm rustfrie bindere skal den frie længde derfor være mellem 100 mm og 200 mm, mens den for 4 mm rustfrie bindere skal være mellem 120 mm og 300 mm. Bæreevnen kan i øvrigt bestemmes af SBI-anvisning 157 (Knutsson, 1989). Fastholdelse ved tagfladen kan også ske ved hjælp af planker eller beklædning, der ligger an mod muren, se ovennævnte BYG-ERFA blad. 15

16 Varmeisolering (p. 70) Med tillæg 1 til Småhusreglementet (By- og Boligministeriet, 2001a) og Tillæg 4 til DS 418 (Dansk Standard, 2000) stilles der nu skærpede krav til hensyntagen til kuldebroer. Kuldebroer er dele af klimaskærmen, der er markant dårligere isoleret end resten af klimaskærmen. De optræder fx ved ribber omkring vinduer og ved indvendige fundamenter. Hensyntagen til disse kuldebroer sker ved at beregne en gennemsnitlig U-værdi for den pågældende bygningsdel. Disse kuldebroer har der også tidligere skullet tages hensyn til. Der stilles nu også krav om, at der skal tages hensyn til, at der ved hjørner og skift i isoleringstykkelsen optræder to- og tredimensionelle effekter, der giver ekstra varmetab. Disse ekstra varmetab betegnes henholdsvis linietab og punkttab. Linietab betegnes Ψ. Varmetabet gennem disse kuldebroer er proportionalt med kuldebroens længde. Linietab optræder specielt ved fundamenter og ved samlinger omkring vinduer og døre. Punkttab optræder ved fx metalbæringer og -ankre, der går gennem isoleringen. Punkttabene fra bindere i hulmure har dog også tidligere været indregnet i væggens U-værdi. Hvor der anvendes gulvvarme, er kravene til varmeisoleringen af terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum desuden blevet skærpet. Den første blandt de tre muligheder for at opfylde kravene til varmeisolering ændres til: Overholdelse af U-værdikravene og linietabene til de enkelte bygningsdele og samtidig begrænsning af arealet af vinduer og yderdøre til højst 22 % af det opvarmede etageareal. 16

17 U-værdikrav (p. 71) Tabel T2 (Supplement til tabel 10). Krav til Ψ-værdier samt supplerende U-værdikrav. Bygningsdel U W/m 2 K Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum, hvor der er gulvvarme 0,15 Ψ W/m K Fundamenter 0,25 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10 Tabel T3. (Supplement til tabel 11). Mindstekrav til Ψ-værdier og supplerende U-værdikrav. Bygningsdel U W/m 2 K Terrændæk, kældergulve og etageadskillelser over det fri eller ventilerede kryberum, uanset om der er gulvvarme eller ej 0,30 Ψ W/m K Fundamenter, uanset om der er gulvvarme eller ej 0,60 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,10 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,30 Temperaturer (p. 72) Teksten ændres til: Ved beregning anvendes samme rumtemperatur, normalt 20 C, overalt også fx i baderum og bag radiatorer. I rum med gulvvarme kan temperaturen i gulvkonstruktionen i varmekildens plan normalt sættes til 30 C, men den afhænger principielt af de dimensionerende forhold for gulvvarmeanlægget. Den samme temperatur anvendes ved bestemmelse af varmetabet gennem fundamenter ud for konstruktioner med gulvvarme. Det skal bemærkes, at temperaturen i varmekildens plan er noget lavere end middelværdien af fremløbs- og returtemperatur for gulvvarmeanlægget. Den dimensionerende udetemperatur er 12 C, også for kælderydervægge. 17

18 Den dimensionerende jordtemperatur er 10 C og bruges fx ved beregning af terrændæk og kældergulve. Den dimensionerende temperatur i ventilerede krybekældre sættes til 5 C. I uopvarmede rum kan temperaturen fastsættes skønsmæssigt eller beregnes ved opstilling af varmebalancen. Transmissionsarealer (p. 73) Teksten om bestemmelse af arealer (andet og tredje afsnit) ændres til: Transmissionsarealet for ydervægge måles fra oversiden af færdigt gulv på terrændæk til oversiden af varmeisoleringen på loftet eller i taget. Hvis der er uopvarmet kælder eller krybekælder, måles fra undersiden af kælderdækket. I hjørnerne måles til ydersiden af de tilsluttede ydervægge. For terrændæk måles arealet til indersiden af ydervæggene. For kælderdæk og krybekælderdæk samt for lofter og tag måles til ydersiden af ydervæggene. Ved uopvarmede tagrum anvendes loftets areal. For kældervægge mod jord regnes arealet fra terræn til oversiden af gulvet i kælderen. Vinduers og yderdøres transmissionsarealer beregnes af hulmålene. Fundamenters længde bestemmes af den ydre omkreds. For samlinger omkring vinduer og døre bestemmes længden af hullets omkreds. Eksempel på varmetabsramme for enfamiliehus (p. 74) Teksten ændres til: Et 1-etages hus med 121 m 2 etageareal er grundlaget for eksemplet, se figur 87. Der er gulvvarme i bad og toilet, mens resten af huset er radiatoropvarmet. Huset måler udvendigt 14,4 m 8,4 m og er udført med terrændæk og 350 mm tykke, tunge ydervægge. De indvendige mål, når der ses bort fra skillevægge, er 13,7 m 7,7 m. Transmissionsarealet for terrændækket bliver således 105,5 m 2. Husets udvendige omkreds er 2 (14,4 m + 8,4 m) = 45,6 m. Etagehøjden fra oversiden af gulvet på terrændækket til oversiden af loftisoleringen er 2,6 m. Transmissionsarealet for de lodrette yderflader (dvs. ydervægge, vinduer og yderdøre) er 45,6 m 2,6 m = 118,6 m 2. 18

19 Arealet af vinduer og yderdøre er 26,6 m 2, svarende til 22 % af det opvarmede etageareal. Længden af samlingen omkring vinduer og yderdøre er 59,8 m. Huset er naturligt ventileret. Varmetabsrammen for huset er 3,64 kw, se tabel T4, der erstatter tabel 12. Hvis der vælges energiruder, hvorved vinduer og yderdøre får en U-værdi på 1,6 W/m 2 K, kan vindues- og yderdørsarealet inden for varmetabsrammen øges til 26,9 % af det opvarmede etageareal, se tabel T5, der erstatter tabel 13. Tabel T4. (Erstatter tabel 12). Varmetabsramme for enfamiliehuset i figur 87. Bygningsdel Areal, længde U-,Ψ-værdi Temp.diff. Varmetab m 2, m W/m 2 K, W/m K W Ydervægge 92,0 0, Tag 121,0 0, Terrændæk i bad og toilet 11,7 0, Terrændæk i øvrige rum 93,8 0, Vinduer og yderdøre 26,6 1, Ydervægsfundament i bad og toilet 4,1 0, Ydervægsfundament i øvrige rum 41,5 0, Samling: vinduer og døre 59,8 0, Varmetabsramme 3642 Tabel T5. (Erstatter tabel 13). Varmetab fra enfamiliehuset i figur 87 ved større vinduesareal med bedre isolerende energiruder. Bygningsdel Areal, længde U-,Ψ-værdi Temp.diff. Varmetab m 2, m W/m 2 K, W/m K W Ydervægge 84,7 0, Tag 121,0 0, Terrændæk i bad og toilet 11,7 0, Terrændæk i øvrige rum 93,8 0, Vinduer og yderdøre 33,9 1, Ydervægsfundament i bad og toilet 4,1 0, Ydervægsfundament i øvrige rum 41,5 0, Samling: vinduer og døre 61,6 0, Varmetab

20 Energiramme (p. 76) Småhusreglementets krav til enfamiliehuse med naturlig ventilation er ændret til, at varmebehovet til rumopvarmning og ventilation pr. m 2 opvarmet etageareal højst må være q r = e og at varmebehovet ikke må overstige q r = 280 hvor q r er energirammen i MJ/m 2 pr. år e er antallet af etager. Tabel T6. (Erstatter tabel 14). Energiramme for enfamiliehuse med naturlig ventilation. Antal etager, e Energiramme, q r MJ/m 2 pr. år ,

21 Vådrum (p. 79) By og Byg Anvisning 200: Vådrum (Brandt, 2001) har erstattet SBI-anvisning 169. Anvisning 200 indeholder en udførlig gennemgang af konstruktioner, der anses for egnede til vådrum, herunder også skeletkonstruktioner og konstruktioner, der indeholder organiske materialer. Også installationer, specielt gennemføringer, behandles. Herudover behandler anvisningen emner som projektering, planlægning, kvalitetssikring, brug og vedligehold. Der gøres opmærksom på, at der ifølge bekendtgørelsen om elektriske installationer (Elektricitetsrådet, 1993) gælder særlige krav til elektriske installationer i vådrum. I områder med badekar eller bruser skal der udføres supplerende udligningsforbindelse, som forbinder metalliske rør og ventilationskanaler samt armeringsjern mv. med beskyttelsesledere (jordforbindelse). Krav til vådrum (p. 79) Belastningsklasser (nyt) By og Byg Anvisning 200 har indført et nyt begreb belastningsklasser der anvendes til at fastlægge belastningen i forskellige kategorier af bygninger og brugssituationer. Belastningsklassen anvendes ved projekteringen til at sikre, at der vælges konstruktioner og materialer, som er egnede til den aktuelle påvirkning. For småhuse har dette dog ikke nogen større betydning, idet de fleste vådrum henregnes til den laveste belastningsklasse, hvor alle de viste konstruktioner og materialer kan anvendes. Zoneinddeling (p. 79) Der skelnes mellem vådrum, hvor der forventes vandpåvirkning både på gulv og væg, fx badeværelser, og vådrum, hvor der kun forventes vandpåvirkning på gulv, fx bryggers med gulvafløb. I sidstnævnte tilfælde stilles der kun krav til konstruktionerne for gulvet (inkl. de nederste 100 mm af væggen). Små vådrum er nu blevet præciseret som rum, der er under 3,25 m 2, eller som er under 1,3 m brede. I små vådrum skal alle vægoverflader betragtes som vådzone. 21

22 Fald på gulv (p. 79) Gulve skal udføres uden lunker, dvs. så der ikke kan stå vand på gulvet, og sådan, at vand på gulvet hindres i at trænge ud ved dør. Sidstnævnte betyder, at gulvet ved døren skal have mindst 1 % fald væk fra døren, eller at der udføres en mindst 10 mm høj afgrænsning, fx en metalskinne. Vand- og afløbsinstallationer (p. 82) Eksempler på detaljer omkring gulvafløb og gennemføringer af rør i gulv og vægge er givet i Anvisning 200 og er mere udførligt behandlet i BYG-ERFA bladene Gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge (Brandt, Kauffmann, Petri Godtkjær & Nielsen, 2001) og Gulvafløb og afløbsledninger i badeværelser (Brandt & Nielsen, 2002). Gulve (p. 82) Tunge dæk (p. 82) Det anbefales nu, at lade betonen hærdne 4-8 uger før fliselægningen udføres. For gulve med gulvvarme skal varmen afbrydes mindst 3 døgn før fliselægning og må tidligst startes igen 21 døgn efter fliselægning. Vægge (p. 84) Lette vægge (p. 84) Kalciumsilikatplader anbefales ikke mere anvendt med spredt forskalling som underlag. De kan fortsat anvendes i to lag eller med gipsplade som det inderste pladelag. Vandtætte plader er betegnelsen for plader med forskellig sammensætning, men som har det til fælles, at de opsat som vægbeklædning i vådrum er vandtætte i sig selv. Plader af denne type skal have en MK-godkendelse, og det vil af denne fremgå, under hvilke betingelser pladerne kan bruges, fx med supplerende vandtætning i form af et MK-godkendt vandtæt flisesystem med membran. Der gøres opmærksom på, at træbeklædning stadig kan anvendes i vådrums fugtige zoner. Opsætning skal ske i henhold til By og Byg Anvisning

23 Bilag D. Afstivende system (p. 111) Udformning af loftskive (p. 115) Forbindelsen mellem gavl og loftskive vist i figur 127 kan også udføres som på nedenstående figur T5, hvor de vinkelbukkede hulbånd er erstattet af en planke mellem rem og spærfod. En alternativ udformning af loftskiven, der giver bedre mulighed for at klemme dampspærresamlinger og trække el-installationer, er beskrevet i notatet Forslag til loftskonstruktioner for småhuse, (Buhelt & Munch-Andersen, 2002), der er tilgængeligt på By og Bygs hjemmeside. Skelet for gavltrekant Spærfod Rem Bagvæg Formur Loftbeklædning Langsgående lægte Tværgående lægtestykke Figur T5. (Alternativ til figur 127). Forbindelse mellem loftskive og bagvæg i gavl. Forskydningslasten overføres fra loftskiven til bagvæggen ved at fastgøre de tværgående lægtestykker til siden af remmen med skruer 5,0 100 mm pr. 2b (jf. tabel 22). Suget på gavlen overføres til spærfoden via binderne og planken oven på remmen. Planken fastgøres til såvel rem som spærfod med skruer 5,0 100 mm pr. 300 mm. Suget føres videre til de langsgående lægter, der er fastgjort til spærfoden med en skrue 5,0 100 mm. Der skal være mindst 35 mm fra de langsgående lægters ender til skruerne i spærfoden. Den tværgående lægte må derfor normalt afbrydes ved de langsgående lægter. Gavltrekanten skal fastgøres til rem eller spærfod, fx som vist i figur

24 Afstivende vægges udformning (p ) I tabel 23 ændres angivelserne om bundremmens eller bundskinnens fastgørelse mod glidning til følgende: Træskeletvægge Forskydningsbæreevne 4,0 kn/m 7,0 kn/m Bundremmens fast- 12 mm ekspansionsbolt pr. 800 mm 16 mm ekspansionsbolt pr. 700 mm gørelse mod glidning Stålskeletvægge Forskydningsbæreevne 2,5 kn/m 4,0 kn/m Bundskinnens fastgørelse mod glidning 12 mm ekspansionsbolt pr mm 12 mm ekspansionsbolt pr mm eller eller 1 skudsøm 3,7 27 mm pr. 300 mm 1 skudsøm 3,7 27 mm pr. 200 mm i beton 12, eller i beton 12, eller 1 skudsøm 3,7 32 mm pr. 300 mm 1 skudsøm 3,7 32 mm pr. 200 mm i beton 4, eller i beton 4, eller 1 skrue 4,0 60 mm pr. 150 mm 1 skrue 4,0 60 mm pr. 100 mm i letklinkerbeton. i letklinkerbeton. 24

Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse 1. udgave, 2002 1 Tillæg 1 til SBI-anvisning 189, 2. udgave: Småhuse Jørgen Munch-Andersen Søren Aggerholm Erik Brandt Mogens Buhelt Torben Valdbjørn

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Hovedskema. Bygningers varmebehov

Hovedskema. Bygningers varmebehov Hovedskema. Bygningers varmebehov Firma: Bygningsdata Opvarmet Opvarmet Antal etageareal bebygget areal etager Bolig A Anden bygning e A byg e =A e / A byg Rumtemperatur θ i = o C Ventilation For bygninger

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering

Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav

Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Optimerede konstruktioner til nye isoleringskrav Skræddersyede konstruktioner og produkter fra A/S til - samlinger ved vinduer - fundamenter - terrændæk Værktøj til de nye varmetabskrav A/S har gjort det

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk

Energirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vægge, gulve og lofter 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vægge, gulve og lofter 0 1 BYGNINGSDELE VÆGGE, GULVE OG LOFTER Registrering af vægge, gulve og lofter Registreringen omfatter følgende data for alle bygninger: beskrivelse

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005

Athena DIMENSION. Varmetab 4. December 2005 Athena DIMENSION Varmetab 4 December 2005 1 Indledning...2 2 Beregningsgrundlag...2 3 Opstart...2 3.1 Installation...2 3.2 Konfiguration...2 3.3 Opstilling af sag...3 4 Appendix A. Varmetab 4 filer...5

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1. Varmerør 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEFORDELINGSANLÆG 0 1 Varmerør 0 1 VARMEFORDELINGSANLÆG VARMERØR Registrering Registreringen skal omfatte alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen. Varmerør i den opvarmede

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Vægge, gulve og lofter 02 Linjetab 14 VARMT OG KOLDT VAND

Læs mere

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: SIDE 1 AF 30 Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013205-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Projektnavn: Rosenholm - Ny studestald Dato: 10-3-2015, side 1 af 8 Generelle projektinformationer Projektdata Projektnavn Rosenholm - Ny studestald Projektnummer 1352 Projekttype Tilbygning Vej By Bygherre

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Ordliste fagudtryk tag

Ordliste fagudtryk tag Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable.

Hvis man fyrer med sit eget halm eller brænde fra egen skov vil de løsninger, der er anført nedenfor, ikke være rentable. Bilag 6 Indledning Bilag 6 indeholder: 1. En oversigt over foranstaltninger som ofte er rentable at gennemføre 2. Beregningsforudsætninger knyttet til beregning af bygningers energibehov 3. Forskellige

Læs mere

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk

Termografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Vægge gulve og lofter 03 Linjetab 15

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato 2.00.0. Træhuse - pladsbyggeri Dato: 2015-07-01 100 Ydervæg - 195 mm massive stolper - vandret vægbeklædning - principsnit 2009-09-01 1:5 MBS Træinfo 110 Ydervæg - 195 mm massive stolper - lodret vægbeklædning

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement 236 afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement Indhold: 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed.............. 238-239 14.2 Bygningsreglementet... 240-243 237 13 14.1 Lovgivning og produktsikkerhed Produktansvar

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele

LCA-profiler for bygninger og bygningsdele LCA-profiler for bygninger og bygningsdele Vejledning til værktøj til brug tidligt i designprocessen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Henning Larsen Architects Rambøll Intro Denne vejledning

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR001774.IS2 Loft: Ses med kuldeindtræk ved tætning mellem ramme og karm. Her bør tætningslisterne kontrolleres, og udskiftes efter behov. Ses med et generelt velisoleret overfladeareal. Der ses dog

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse

Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2 Tillæg 9 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 Varmt og koldt vand 196 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 ENERGIMÆRKNING EFTER OPLYST FORBRUG

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere