DANMARKS ROSTADION ET UNIKT MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM OKTOBER 2016 FONDEN DANMARKS ROSTADION GLADSAXE KOMMUNE

Transkript

1 DANMARKS ROSTADION ET UNIKT MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM OKTOBER 2016 FONDEN DANMARKS ROSTADION GLADSAXE KOMMUNE 87

2 Konkurrencen Konkurrencen er udskrevet i samarbejde mellem Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune. Konkurrencen er støttet af A.P. Møller Fonden og Lokale og Anlægsfonden. Konkurrenceprogrammet Udarbejdelse: Fonden Danmarks Rostadion Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Grafisk tilrettelæggelse og foto: Jens V. Nielsen Elektronisk udgivelse: 27. oktober

3 DANMARKS ROSTADION DET UNIKKE MØDE MELLEM NATUR, KULTUR OG IDRÆT KONKURRENCEPROGRAM OKTOBER 2016 FONDEN DANMARKS ROSTADION GLADSAXE KOMMUNE 1

4 0.0 INDHOLD 1 Invitation 1.1 Indbudt projektkonkurrence side Oversigtskort med navne side 6 2 Introduktion 2.1 Danmarks Rostadion side Bagsværd Sø side Det unikke møde en fælles vision side 14 3 Om stedet 3.1 Området omkring Bagsværd Sø side Aktiviteter og klubber omkring søen side Danmarks Rostadion og rosporten side Kulturhistorie side Infrastruktur side 25 4 Konkurrenceopgaven 4.1 Konkurrenceopgaven side Robaner og terrænregulering side 30 5 Opgaven Rostadionparken 5.1 Rostadionparken side Rocentret side Dommertårn og tribune side Event-plads og trailcenter side 40 6 Opgaven Nybro 6.1 Nybro side 43 7 Programkrav Rostadionparken 7.1 Landskab side Rocentret side 47 Funktionsoversigt side 48 Funktioner inde side 50 Funktioner ude side 55 Tekniske krav side Dommertårn side Tribuneområde side Event-plads og trailcenter side 63 8 Programkrav Nybro 8.1 Landskab side Startanlæg side Aligners Hut (option) side 67 9 Myndighedsforhold 9.1 Beskyttede områder side Planmæssige forhold side VVM side Øvrige forhold side Økonomi 10.1 Økonomisk ramme side Organisering, tid 11.1 Organisering side Tid side Konkurrencebetingelser 12.1 Konkurrenceudskriver side Deltagere side Konkurrencesekretariat side Konkurrencemateriale side Bilag side Supplerende materiale side Forespørgsler side Besigtigelse og spørgemøde side Afleveringskrav side Forslagets udførelse side Aflevering side Bedømmelseskriterier side Bedømmelse side Vederlag side Offentliggørelse af resultat side Rettigheder side Kompensation side Forsikring side Returnering side Udpegning af vinder side 84 2

5 1 invitation 3

6 Det unikke møde mellem natur, kultur og idræt Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø skal udvikles til glæde for både eliteidrætten, bredde idrætten og for områdets mange øvrige daglige brugere 1.1 // INVITATION 4

7 1.1 INVITATION Indbudt projektkonkurrence Det er med stor glæde, at Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune hermed inviterer fem udvalgte teams til at deltage i projektkonkurrencen om Danmarks Rostadion det unikke møde mellem natur, kultur og idræt. Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark gik i 2012 sammen i et ambitiøst projekt om at udvikle Danmarks Rostadion ved Bagsværd Sø til glæde for idrætten og for områdets mange brugere. Frem til 2016 ejedes rocentret (bygning og grund på Skovalléen 40) af Københavns Kommune og rostadionets baneanlæg, motorbåde, bådebroer med videre ejedes af Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Team Danmark inden for rammerne af I/S Danmarks Rostadion. I efteråret 2015 stiftede kommunerne og Team Danmark Fonden Danmarks Rostadion med henblik på at styrke den samlede udvikling af det eksisterende rostadion, herunder rocentret. Kommunerne og Team Danmark overdrog i den forbindelse de nævnte aktiver til fonden. Når rostadionet opgraderes, er det ambitionen at opnå dels større fleksibilitet i forhold til at udnytte faciliteterne i området til flere formål dels at skabe synergi imellem de mange forskellige aktiviteter, der vil blive etableret i området. Bagsværd Sø og området omkring søen skal være et levende bevis på, hvordan man tilgodeser eliteidrætten, breddeidrætten og samtidig skaber en rigdom af rekreative muligheder for en lang række øvrige brugere. Alt sammen i skånsom og respektfuld balance med naturen. Det er en ambitiøs konkurrence, som både kræver forståelse for at skabe moderne idrætsfaciliteter og rekreative elementer og for udvikling af et fredet landskab, der skal håndteres med stor nænsomhed. Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune sender en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt Lokale og Anlægsfonden for deres økonomiske bidrag til projektet. Vi ser frem til at få gode og visionære bud på denne opgave. Fondens formål er at opgradere, renovere og herefter eje og drive faciliteterne i international standard for derved at højne det sportslige niveau inden for roning samt kano og kajak for såvel eliteidrætsudøvere som motionister, herunder både børn og voksne. God arbejdslyst. Fonden Danmarks Rostadion Erik Jæger, bestyrelsesformand Gladsaxe Kommune Karin Søjberg Holst, borgmester Det er en ambitiøs konkurrence, der kræver forståelse for nutidige idrætsfaciliteter, rekreative elementer og nænsom udvikling af et fredet landskab 1.1 // INVITATION 5

8 1.2 OVERSIGTSKORT MED NAVNE Bøndernes Hegn Frederiksdal Skov Målområde Robaner Kobberdammene Konkurrenceområde Rostadionparken Bådfart Hundeskov Regatta pavillonen Rocentret Bagsværd Roklub Aldershvile Slotspavillon Skovparkering Aldershvile Skov Skovbrynet Skovalleen Bagsværdvej 6

9 Nybrovej Mølleå Marienborg Lyngby Sø Sophienholm Bådfart Kano- og kajakcenter Nybrogård Kollegiet Robaner Startområde Nybrogård Konkurrenceområde Nybro Aldershvile Slotspark Bagsværd Sø Ellesump Radiomarken Bådfart Bagsværdvej 7

10 8

11 2 introduktion 9

12 2.1 DANMARKS ROSTADION Behov for fornyelse Der har i en lang årrække været arbejdet på at forbedre de forældede idrætsfaciliteter til rosporten ved Bagsværd Sø. Blandt andet har Gladsaxe Kommune og Lokale og Anlægsfondens Elitefacilitetsudvalg gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at opgradere og udvikle rostadion til et niveau, der kunne godkendes til afholdelse af de største internationale events herunder EM og VM. Efterfølgende har Gladsaxe Kommune og Dansk Forening for Rosport (DFfR) foreslået et alternativt projekt til ovenstående, som sigter mod at skabe træningsfaciliteter af international standard, der samtidig kan anvendes til afholdelse af visse internationale events, men ikke nødvendigvis de største. Det er denne sidste model for udvikling af rostadionet, der er truffet beslutning om at arbejde videre med, og som nu skal realiseres. Opgraderingen af det eksisterende rostadion omfatter opførelse af et nyt rocenter, uddybning og forlængelse af banerne i søen samt nyt start- og målområde inklusiv nyt dommertårn og tribune. Et rostadion i verdensklasse Ambitionen med det nye Danmarks Rostadion er at skabe et rostadion i verdensklasse. Det skal understøtte og videreudvikle det eksisterende verdensklassemiljø inden for roning, kano og kajak ved at skabe et moderne idrætsanlæg med optimale træningsbetingelser for Team Danmarks arbejde med topatleterne inden for roning, kano og kajak. Således er målet, at Danmark fortsat kan kæmpe med om medaljer ved de store stævner. Bredde og elite Foruden det vigtige arbejde med eliten er samspillet mellem Team Danmarks elite og de mange lokale og regionale klubber samtidig noget af det, som gør rostadionet ved Bagsværd Sø helt unikt. Igennem flere generationer er der blevet opbygget stærke bånd mellem bredde og elite. Det ses blandt andet på den måde, som unge roere motiveres, når de har adgang til at træne og konkurrere med de dygtigste eliteudøvere på søen. Det kommer også til udtryk gennem de mange frivillige, som deltager i rostadionets daglige drift og ved afvikling af de talrige regattaer på Bagsværd Sø. Denne unikke kobling er derfor også et vigtigt udgangspunkt for den måde, rostadionet skal udvikles på, og ikke mindst for den nye rocenterbygning der skal opføres. Danmarks Rostadion Når Danmarks Rostadion er opgraderet, skal det fungere i hverdagen som et verdensklasse træningsanlæg, og med jævne mellemrum som en konkurrencefacilitet ved afvikling af både nationale og internationale regattaer inden for både roning, kano- og kajak. Det internationale forbund for roning er FISA, og for Kano og Kajak ICF. Disse forbund udformer regler for regat taer samt vejleder og samarbejder med nationale forbund i forbindelse med etablering og renovering af regattaanlæg. Dette gælder både i planlægningen og den detaljerede gennemførelse. Når de fysiske rammer er inden for standarden, hvad angår længde, bredde, startanlæg samt mål/tidanlæg, er det muligt at afvikle mesterskaber, men beslutningen om værtsskab beror ikke alene på de fysiske rammer, men også på konkurrencesituationen mellem værterne. Publikumsfaciliteter og tv-produktionsmuligheder har også betydning for, hvilke mesterskaber der kan bydes ind på. Inden for roning har FISA nævnt World Rowing Junior, Under 23 Championships og European Junior Rowing Championship som eksempler på regattaer, der med sikkerhed kan gennemføres. 2.1 // DANMARKS ROSTADION 10

13 Målet er, at Danmark fortsat kan kæmpe med om medaljer ved de store stævner. 2.1 // DANMARKS ROSTADION 11

14 1. Bagsværd Sø skal fortsat være et unikt fredet naturområde, hvor de rekreative tilbud er indarbejdet i naturen 2. Kultur-naturforskelligheden i området skal fastholdes og styrkes 3. Idrætsfaciliteter for eliten skal samtænkes med nye rekreative muligheder for bredden og motionisten 4. Det nye Rostadion skal fremstå som et fyrtårn og være et eksempel på, hvordan et idrætsanlæg kan blive en rekreativ attraktion i forstaden af stor, landskabelig og arkitektonisk kvalitet, på kanten mellem naturen og byen 5. Det nye Rostadion skal kunne afvikle store, internationale mesterskaber inden for roning, kano og kajak 6. Det nye rostadion skal være et nyskabende eksempel på et fleksibelt, bæredygtigt og smukt idrætsanlæg for både eliten og breddeidrætten 7. Bagsværd Sø skal være for alle, og man skal derfor kunne færdes uhindret langs bredden og søen skal bindes tættere sammen med byen Gladsaxe Kommune har udarbejdet et debatoplæg til en vision for udvikling af området ved Bagsværd Sø. Naturen ved Bagsværd Sø skal opleves i en god balance mellem at benytte og beskytte. 2.2 // BAGSVÆRD SØ 12

15 2.2 BAGSVÆRD SØ Vision for udvikling af Bagsværd Sø området Området omkring Bagsværd Sø er i forvejen rigt på rekreative muligheder, og disse potentialer skal udfoldes med udgangspunkt i og respekt for områdets karakter. Kommunen har udarbejdet et debatoplæg til en vision for udvikling af området. Det bærende element i denne er, at området skal udvikles gennem nye tilbud til bevægelse, leg og ophold samt ved at styrke adgangen til de mange eksisterende kulturelle og idrætsmæssige herligheder omkring Bagsværd Sø. Samtidig fastholdes de mere udyrkede områder, hvor ønsket er at give publikum mulighed for at opleve naturen i god balance mellem at benytte og beskytte. Der henvises til bilag 5.1 Debatoplæg til vision om Bagsværd Sø. Nedslagspunkterne Rostadion og Nybro Gladsaxe Kommunes vision for området sætter fokus på seks nedslagspunkter omkring søen, hvor det kultur- og idrætsmæssige kan forstærkes på forskellig vis. To ud af de seks nedslagspunkter omfavner de områder, som projektet for Dan- marks Rostadion især vil have betydning for, og visionsoplægget for netop disse to punkter er politisk vedtaget. De to områder benævnes i denne konkurrence Rostadionparken og Nybro og udgør konkurrencens to områder. I det efterfølgende, når der tales om nærværende konkurrence, vil de to områder under ét blive benævnt Danmarks Rostadion. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at benævnelsen Rostadionparken er opdigtet i forbindelse med nærværende konkurrence og derfor ikke nødvendigvis er sammenfaldende med benævnelser i andre dokumenter, der behandler det tilsvarende område. Rostadionparken er allerede i dag et særligt område for idræt, ikke mindst grundet de forskellige rostadionfunktioner der er placeret her. Derfor skal området udvikles, så det i endnu højere grad end i dag inspirerer en bred målgruppe til leg, bevægelse og træning. Nybro skal i højere grad styrkes med opholdsmæssige kvaliteter, idet området primært i dag bruges til at tage ophold og betragte livet på og omkring søen. NEDSLAGSPUNKTER for realisering af Gladsaxe kommunes vision Nybro Rostadionparken 2.2 // BAGSVÆRD SØ 13

16 2.3 DET UNIKKE MØDE EN FÆLLES VISION En fælles vision for Danmarks Rostadion Noget af det unikke ved Bagsværd Sø er, at søen og det omkringliggende område er mødested for et mangfoldigt og aktivt fritids- og foreningsliv samtidig med, at det er træningssted og konkurrenceanlæg for den absolutte elite inden for dansk roning, kano og kajak. Det er også unikt, at disse aktiviteter udfolder sig i et fredet naturområde. Det har derfor været oplagt for Fonden Danmarks Rostadion og Gladsaxe Kommune at etablere et tæt samarbejde om at udvikle de to områder, så ressourcerne bliver anvendt til en koordineret indsats, der samlet set bidrager med langt større værdi end, hvis projekterne blev realiseret uafhængigt af hinanden. Ambitionen er, at det samlede projekt skal bidrage positivt til en bred målgruppe, og at den fælles indsats skaber en langt større synergi end, hvis der blot var tale om opgradering af et rostadion eller udvikling af et landskab. Stedet skal designes multifunktionelt, så både eliten, bredden og motionisterne får glæde af de samme faciliteter, og på en måde der giver plads til bevægelse, træning og leg som en kilde til frihed, fællesskab og livskvalitet. Det fælles mål for det nye Danmarks Rostadion er, at det, efter realisering, skal fremstå som et godt eksempel på, hvordan et idrætsanlæg kan blive en endnu større rekreativ attraktion med høj landskabelig og arkitektonisk kvalitet på kanten mellem naturen og byen. Stedet skal skabe begejstring blandt både eliten, bredden, de selvorganiserede og den almindelige borger, der med stolthed vil vise stedet frem som et enestående eksempel på et smukt, bæredygtigt og velfungerende idrætsanlæg placeret i et fredet naturområde. Som en konstant påmindelse om den fælles vision for det samlede projekt, har de to ordregivere døbt det: Danmarks Rostadion det unikke møde mellem natur, kultur og idræt. 2.3 // DET UNIKKE MØDE 14

17 3 om stedet 15

18 3.1 OMRÅDET OMKRING BAGSVÆRD SØ Naturområdet Bagsværd Sø Som en grøn oase 13 kilometer nord for København ligger Bagsværd Sø i et fuldt udbygget område. I det rationelle skitseforslag for København og Omegn, Fingerplanen (1947), udgør Bagsværd Sø en af de grønne kiler, der skulle sikre hurtig og let adgang til lys, luft og rekreative områder. Den nordlige del af Bagsværd Sø ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune, mens de sydlige dele af søen er i Gladsaxe Kommune, og en lille del af den vestlige ende af Bagsværd Sø er i Furesø Kommune. Bagsværd Sø er dannet under den sidste istid. Da isen smeltede, dannede smeltevandet tunneldale, som har givet Nordøstsjælland sine øst-vest-gående bakker og dale. Bagsværd Sø ligger i sådan en tunneldal. Naturfredningen Lyngby Sø og Bagsværd Sø med omgivelser (herunder det eksisterende rostadion) blev fredet i 2013, og fredningens formål er: At bevare og forbedre områdets landskabelige og naturmæssige værdier At bevare og forbedre levemulighederne for plante- og dyreliv At sikre de kulturhistoriske og geologiske kvaliteter At sikre offentlighedens adgang At sikre og udvikle områdets almene rekreative kvaliteter og friluftsliv, herunder rammer for rosportsaktiviteter At skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning. Bagsværd Sø er på 119 hektar og er en del af Mølleåsystemet, der strækker sig fra udspringet ved Bastrup Sø til udløbet ved Øresund. Bagsværd Sø er naturmæssigt og fysisk tæt sammenhængende med Lyngby Sø. Bagsværd Sø er fra naturens side klarvandet, næringsrig og alkalisk. På grund af kraftig forurening med spildevand var al undervandsvegetationen forsvundet i midten af 1950 erne. Spildevandsforureningen er nu ophørt bortset fra overløb fra kloak ved særlig kraftige regnskyl. Søens bundslam indeholder imidlertid store depoter af især fosfor, som er årsagen til, at vandkvaliteten i søerne stadig er meget ringe med uklart vand og kraftig algevækst. Der er tegn på en vis forbedring af vandkvaliteten, men søen opfylder ikke Vandområdeplan for Sjælland. Bagsværd Sø er et naturskønt område, som tiltrækker mange brugere, som dels gerne vil opleve den spændende natur som eksempelvis den fredede ellesump i Radiomarken, Bagsværd Søpark eller Bagsværd Sø, dels gerne vil opleve søens dyrkede og kulturhistoriske værdier. Søen grænser til Frederiksdal Skov, Bøndernes Hegn og Aldershvile Skov mod nord og vest. Mod syd afgrænses søen af flere kultiverede parkområder, blandt andet Aldershvile Slotspark og Bagsværd Søpark. Bagsværd Sø er et naturskønt område som tiltrækker mange brugere. 3.1 // OMRÅDET OMKRING BAGSVÆRD SØ 16

19 FREDERIKSDAL SKOV MØLLEÅ skov LYNGBY ÅMOSE park LYNGBY SØ vejforløb SOPHIENHOLM ROTRIBUNE ROBANE rostadion KOBBERDAMMENE STARTOMRÅDE HARRESKOVENE rostadion ALDERSHVILE SLOTAPAVILLON skov skov LILLE AMERIKA BAGSVÆRD SØ RADIOMARKEN ALDERSHVILE SLOTSPARK park bådehuse villakvarter ALDERSHVILE SKOV skov park REKREATIVE FORLØB LANGS BAGSVÆRD SØ Illustration: 1:1 Landskab. 0m 100 m 250 m 500 m 1000 m 3.1 // OMRÅDET OMKRING BAGSVÆRD SØ 17 BAGSVÆRD SØPARK

20 Omkring 45 ro-, kano- og kajakklubber benytter i det daglige faciliteterne ved Bagsværd Sø. Elite Eliten er langt overvejende roning og kano og kajak (Team Danmarks Bruttolandshold). Bredde Bredden er roning og kano og kajak, både klubberne i rocentret og klubberne langs Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Bredden kan også være andre foreninger inden for løb, orienteringsløb og cykling. Selvorganiseret idræt Den selvorganiserede idræt er løbere, cyklister, fitness og crossfit. Udøvere, som enten træner alene eller mødes i løst organiserede grupper. Borgere Borgeren er brugere af området, som typisk kommer for følgende aktiviteter: gåtur, familietur/picnic, naturtur med børn (institutioner eller familier), hundeluftning, lystfiskeri, tur med bådfarten, hvile/nyde udsigt eller aktivitet i området. 3.2 // AKTIVITETER OG KLUBBER OMKRING SØEN 18

21 3.2 AKTIVITETER OG KLUBBER OMKRING SØEN Bagsværd Sø med omgivelser har været præget af friluftsliv og rekreation i mere end 100 år. Bådfarten, der er en af de største af sin slags i Danmark, båd- og kanoudlejningerne, Frederiksdal, Aldershvile og Sophienholm har bidraget kraftigt hertil. Skovene og landskabet omkring Bagsværd Sø byder på gode muligheder for at komme ud og opleve naturen. Det samme gælder søen, hvor der foruden bådfart og eliteroning foregår en del lystfiskeri i Bagsværd Sø. Det sker både fra mindre både og fra små broer langs søen. Det er ikke tilladt at fiske, hvor robanerne er markeret. Idræt og motion på søen Det eksisterende rostadion er ikke kun for eliteudøvere, men benyttes også dagligt af motionister i kano, kajak og robåde. Faciliteterne i det eksisterende rostadion benyttes af en række forskellige udøvere selvom træningsanlæg på land og vand historisk set fortrinsvis er designet og opbygget med træning, konkurrence og eliteformål for øje. Både eliteudøvere tilhørende talent- og elitemiljøet under Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano-Kajak Forbund, samt motionister i kano, kajak og robåde benytter dagligt faciliteterne. Selve rocentret anvendes af københavnske roklubber og Team Danmark. 33 procent af borgerne i Gladsaxe angiver i en undersøgelse, at de bruger stierne i området. Omkring Bagsværd Sø tilbyder en række klubber forankret hos Dansk Forening for Rosport og Dansk Kano-Kajak Forbund deres medlemmer at benytte søen til aktivitet i henholdsvis roning og kano- og kajak. Faciliteterne i rostadionet giver mulighed for, at cirka 20 klubber kan tilbyde sine medlemmer roning og kano-kajak. Derudover er der omkring Lyngby Sø fire ro, kano- og kajakklubber, der benytter begge søer til aktivitet. I tillæg er der fem talentcentre med tilknytning til en række ro, kano- og kajakklubber, sådan at i alt 45 ro, kano- og kajakklubber dagligt kan benytte Bagsværd Sø. Klubberne har sammenlagt ca medlemmer, hvoraf 20 % er under 25 år. De klubber, som gennemfører kaproningsaktiviteter, benytter alle robanerne på Bagsværd Sø. Der er roaktiviteter på søen hele året rundt, og hvis søen er islagt om vinteren, frigives et mindre areal til skøjtning. Motion og friluftsliv omkring søen Området omkring Bagsværd Sø er et meget attraktivt sted for de idrætsaktive voksne borgere. En undersøgelse fra 2015 viser, at de tre mest populære motionsformer i Gladsaxe Kommune i nævnte rækkefølge er: Jogging/motionsløb (29 procent), styrketræning (24 procent), vandreture (20 procent). Her angiver 33 procent af borgerne, at de benytter stierne i området. I Bøndernes Hegn, der ligger op til målområdet, er der mountainbike ruter, og Bøndernes Hegn er desuden udlagt til hundeskov. I området tæt på søen ligger der flere institutioner og skoler, blandt andet Bagsværd Kostskole, der har grund ned til søen, og Nybrogård Kollegiet ved startområdet. Hvis man følger stien rundt om søen, vil man ud over alle dem, der går og løber på stien, opleve mange forskellige afvekslende rekreative oplevelser og sportslige aktiviteter. Ved rocentret er der masser af aktivitet med større og mindre robåde, som flyttes frem og tilbage mellem rocentret og søen. Parkområdet mellem rocentret og målområdet fungerer som mødested for løbeklubber med flere, og det benyttes som base for deltagerfaciliteter ved sportsevents. Tribuneanlægget, som bruges som tilskuerområde ved de store regattaer, er samtidig et yndet sted for mange institutioner og borgere, som bruger det åbne og kuperede terræn til at nyde udsigten og andre rekreative formål. Det samme gælder parken ved Sophienholm. Ved Nybro er der kano- og kajakudlejning, så specielt om sommeren er der stor aktivitet i dette område. 3.2 // AKTIVITETER OG KLUBBER OMKRING SØEN 19

22 SOPHIENHOLM BÅDHUSE NYBRO BÅDUDLEJNING NYBRO KRO KANO- & KAJAKVÆRKSTEDET LYNGBY SØ MARIENBORG STARTOMRÅDE BAADFARTEN ROBANE TYROLERHUSET (ROLELSPIL) MÅLOMRÅDE ROTRIBUNE BAGSVÆRD SØ LILLE AMERIKA REGATTA PAVILLONEN BAGSVÆRD KOSTSKOLE SØGÅRD (KURSUSFACILITETER) I/S ROSTADION BAGSVÆRD ROKLUB ROFACILITETER ROFACILITETER ROFACILITETER RESTAURANT RESTAURANT RESTAURANT SEVÆRDIGHED SEVÆRDIGHED SEVÆRDIGHED BÅDFART BÅDFART BÅDFART INSTITUTION + BÅDHUS ALDERSHVILE SLOTAPAVILLON + KEGLEBANE ALDERSHVILE SLOTSRUIN KLUB 144 (FRITIDSKLUB) BAGSVÆRD OBSERVATIONSHJEM MOUNTAIN BIKE RUTE BÅDEBRO BÅDEBRO BÅDEBRO BÅL- OG BÅL&GRILLPLADS GRILLPLADS BÅL& GRILLPLADS LEGEPLADS LEGEPLADS LEGEPLADS TOILET START FOR VINTERSKØJTEBANE LYNGBY RADIO SKOLEN VED RADIOMARKEN BASSIN VED SØVEJ ALDERSHVILE PLANTESKOLE ANDET SKOVBRYNET ST. 120 m REKREATIVE FACILITETER VED BAGSVÆRD SØ Illustration: 1:1 Landskab 0m 100 m 250 m 1000 m 500 m BAGSVÆRD ST. Stien rundt om Bagsværd Sø byder på afvekslende rekreative oplevelser og forskellige sportslige aktiviteter. SOLDIAGRAM BAGSVÆRD SØ SOLEN LANGS SØBREDDEN Illustration: 1:1 Landskab LYNGBY SØ MARIENBORG SOPHIENHOLM NYBRO BÅDUDLEJNING NYBRO KRO STARTOMRÅDE TYROLERHUSET KRATHUS REGATTA PAVILLONEN ALDERSHVILE SLOTAPAVILLON I/S ROSTADION BAGSVÆRD SØ BAGSVÆRD ROKLUB BAGSVÆRD KOSTSKOLE ALDERSHVILE SLOTSRUIN SEJLKLUB II KLUB 144 BAGSVÆRD OBSERVATIONSHJEM LYNGBY RADIO SKOLEN VED RADIOMARKEN MORGENSOL MORGENSOL ALDERSHVILE PLANTESKOLE MIDDAGSSOL MIDDAGSSOL AFTENSOL AFTENSOL 1:7500 0m m 250 m 500 m IDÉKATALOG REKREATIVE TILTAG OMKRING BAGSVÆRD SØ 3. FEBRUAR m REGISTRERING 3.2 // AKTIVITETER OG KLUBBER OMKRING SØEN 20 Trekronergade 149A 3.sal DK-2500 Valby Telefon

23 3.2 // AKTIVITETER OG KLUBBER OMKRING SØEN 21

24 3.3 DANMARKS ROSTADION OG ROSPORTEN Nationalstadion for roning, kano og kajak Rostadionet ved Bagsværd Sø er allerede i dag Danmarks nationalstadion for roning, kano og kajak. Rostadionet bruges både til træning og til afvikling af såvel lokale, nationale som internationale regattaer inden for roning, kano og kajak. Rostadionet er samtidig hjemsted for den nationale elite under Team Danmark. Baneanlægget bliver brugt og skal fremadrettet bruges af: Eliten i Dansk Forening for Rosport (DFfR) og Dansk Kano og Kajak forbund (DKF) Bredden med vægt på ungdomsarbejdet fra Københavnske Roklubber hjemmehørende i rocentrets bådehal. Bredden med vægt på ungdomsarbejdet i lokale ro- og kajakklubber omkring Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Der er cirka 55 elitebrugere, som træner to gange om dagen. Mellem klokken på hverdage er der flest brugere, i gennemsnit Det er de dedikerede sportsudøvere, trænere, administrativt personale samt husets mange frivillige hjælpere, som til dagligt bruger Rocentret, og driften af huset bliver varetaget af Københavns Kommune og DS40 med hjælp fra frivillige blandt husets brugere, jævnfør afsnit Roning Roning har en lang og stolt tradition i Danmark. Danske atleter stillede første gang op i roning ved De Olympiske Lege i Athen i 1906, og de har siden vundet en lang række medaljer ved internationale stævner. Ved De Olympiske Lege i Stockholm i 1912 vandt Danmark sin første guldmedalje i roning. I 1930 erne blev der etableret et rostadion på Bagsværd Sø, da Danmark begyndte at satse på roning som disciplin. I 1943 stiftede en gruppe københavnske roere Bagsværd Roklub ud fra et ønske om at fokusere målrettet på kaproning. De første mange år benyttede roklubben et mindre træhus som klubhus, men i 1974 kunne roklubben indvie en stor bådehal samt nye klubfaciliteter. Den første internationale regatta blev afholdt i 1930, dengang med en bane på meter. Fem år senere udvidedes banelængden til internationale mål på meter. Rostadionet blev kraftigt udbygget i 1960 erne, hvor rofaciliteterne blev udbygget med tilskuerpladser i målområdet, udgravning af seks robaner i startområdet samt uddybning af robanerne. I 1987 blev robanerne igen uddybet, så rostadionet igen kunne blive tidsvarende. Det bortgravede materiale blev deponeret i søen. Foto: Ian Baden Den danske Guldfirer med Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Kasper Jørgensen og Jacob Søgaard Særligt i de seneste 25 år har dansk rosport haft stor succes efter en målrettet satsning på eliteroning. 3.3 // DANMARKS ROSTADION OG ROSPORTEN 22

25 Foto: Dansk Kano og Kajak Forbund Emma Aastrand Jørgensen og Henriette Engel Hansen Der har gennem årene været afholdt adskillige nordiske, europæiske og verdensmesterskaber på rostadionet. Særligt i de seneste 25 år har dansk rosport haft stor succes efter en målrettet satsning på eliteroning, letvægtsroning og i forlængelse heraf dannelsen af den så velkendte Guldfirer. At der kom en national letvægtsfirer i roning må ses i lyset af en generel elitesatsning i dansk idræt, der begyndte med oprettelsen af Team Danmark i Guldfireren har repræsenteret Danmark ved De Olympiske Lege siden 1996, og ved alle Olympiske Lege er det siden blevet til medalje. Guldfireren har haft skiftende besætningsmedlemmer, men medlemmerne har gennem årene arbejdet på at skabe en vinderkultur, som skulle sikre sportslig kvalitet og stabilitet på trods af skiftende besætninger. Senest ved det netop overståede Olympiske Lege i Rio vandt Guldfireren en sølvmedalje. Hertil kommer, at Danmark vandt bronze i toer for damer. Kano og kajak Den første kajakklub i Danmark, Dragør Kajakklub, blev stiftet i Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) blev stiftet i I 1924 var DKF med til at stifte det Internationale Kano og Kajak Forbund (ICF) på et møde i København, og DKF blev i 1927 medlem af Danmarks Idrætsforbund. Kano og kajaksporten er i rivende udvikling nationalt og internationalt, og Dansk Kano og Kajak Forbund oplever i disse år stor medlemsfremgang. Siden 1933 har der været afviklet Europamesterskaber i sporten og siden 1938 Verdensmesterskaber. Fra 1936 har Kanoog Kajak-sporten været på det olympiske program. Frem til midt i 1990 erne var medlemmerne af DKF primært kaproere og enkelte turroere. Sidst i 1960 erne var medlemstallet på , men i de seneste 15 år har DKF oplevet en voldsom vækst og tæller i dag over medlemmer. Væksten i antallet af medlemmer skyldes, at sporten er i rivende udvikling, internationalt og nationalt. På eliteniveau har kano- og kajaksporten haft stor fremgang i Danmark, og atleterne anvender rostadions træningsfaciliteter. Satsningen på at skabe verdensklasseatleter inden for kano og kajak har medført, at Danmark ved verdensmesterskaber og europamesterskaber har vundet en lang række guld-, sølv- og bronzemedaljer, både for herrer og damer. Allersenest har Emma Aastrand Jørgensen vundet olympisk sølv i 500 meter enerkajak ved De Olympiske Lege i Rio i // DANMARKS ROSTADION OG ROSPORTEN 23

26 3.4 KULTURHISTORIE Industrihistorie og landsteder Arkæologiske fund viser, at der har været beboelser langs nordsiden af Bagsværd Sø i jæger-stenalderen, idet der inden for de senere år er fundet spor efter tre bopladser fra denne periode. Mølleådalen er industriens vugge i Danmark, og både Bagsværd Sø og Lyngby Sø har fungeret som mølledamme, siden de første møller blev anlagt i Lyngby for omkring år siden. Kobberdammene er gamle tørvegrave, og de tre søer ligger på linje gemt i Aldershvile Skov nær Bagsværd Sø. I midten af 1700-tallet udstykkede Frederiksdal Gods det område nord for Bagsværd Sø, hvor landstederne Sophienholm, Christianslyst, Søro, Marienborg og Tusculum i dag ligger. Aldershvile Aldershvile opstod i 1767, da Theodor Holmskjold fik fæstebrev på grunden ned til Bagsværd Sø. Holmskjold drænede ved etablering af kanalsystemer et sumpet område, hvor han opførte Aldershvile Slot i 1780 erne og anlagde den 12 hektar store Aldershvile Slotspark i den engelske landskabelige havestil med store plæner, kanaler og broer. Bygningerne blev opført i perioden og var af klassicistisk karakter med hvide mure, kraftig gesims og afvalmet tag. Slottet brændte i 1909 under den farverige kvinde Angelica Ewans ejeskab (tidligere grevinde Angelica Von Sponnecks eller bedre kendt som grevinden af Bagsværd). I 1971 blev ruinen fredet som fortidsminde. Søgården I 2013 blev Søgården, som ligger lige vest for Aldershvile Slotspark, også fredet. Bygningen Søgården er opført samtidig med slottet i cirka Det oprindelige hus på stedet var lille og kaldtes for Udsigten. Ejendommen er i dag kursusejendom for Gladsaxe Kommune. Ruinen og parken er meget populært blandt kultur- og naturinteresserende med mange besøgende. Parken består af en åben parkdel med græsflader, fritstående træer og overdrev og en skovdel drænet af kanaler, der giver skoven et helt særligt præg. Området ved Bagsværd Sø rummer en række betydelige kulturhistoriske værdier. 3.4 // KULTURHISTORIE 24

27 191 INFRASTRUKTUR 3.5 Biladgang og parkering Bagsværd Sø er beliggende tæt på et motorvejsnet og to nærliggende S-togstationer (Bagsværd og Skovbrynet), som sikrer let adgang til området for brugere, der ikke er lokale. Søen ligger i gåafstand fra Bagsværd Bymidte. Der er tre parkeringspladser i området ved rocentret: ved Skovalléen 42, ved Arveprins Knuds Vej og på skovparkeringspladsen ved Skovbrynet. P-pladsen ved Skovalléen er forbeholdt gæsterne til restauranten Regattapavillonen, der er nabobygning til rocentret. Rocentrets brugere benytter den offentligt tilgængelige p-plads ved Arveprins Knuds vej. Ved større arrangementer anvendes skovparkeringen. Stier Området er desuden tilgængeligt med offentlige stier, der sikrer let adgang til søen for gående og cyklende. Stisystemet strækker sig stort set hele vejen rundt om Bagsværd Sø, bortset fra strækningen mellem Sophienholm og Nybro, hvor der må benyttes fortov og cykelsti. Stierne løber i overvejende grad langs med søbredden, og de er velegnede til såvel gå-, løbe- og cykelture samt hundeluftning. Syd for Bagsværd Sø er der generelt tale om anlagte grusstier, mens stierne på den mere kuperede nordside snarere er små trampede skovstier. INFRASTRUKTUR ANKOMST Bagsværd Sø og de rekreative områder ligger bynært, på grænsen mellem store skovområder, Harreskovene m.fl. og de nordlige bebyggede områder i Bagsværd. Den lokale adgang til søens rekreative arealer er god, med mange stier og forbindelser for besøgende der kommer til fods og på cykel - også en kommende Cykelsupersti, langs Ring 4/Bagsværdvej, slår vejen direkte forbi Bagsværd Sø s sydlige del. Der findes flere parkeringsarealer og forskellige busruter omkring søen. Til trods for at området umiddelbart ligger tæt på Bagsværd Station og centrum, ca. 700 meter i direkte linie, er adgangen herfra for gående og cyklister dog ikke klar og tydelig. Der er ingen direkte rute fra stationen via Bindeleddet og ned mod søen. HARRESKOVENE 191 Skovbrynet Station ligger ca meter fra Regattaområdet, og Stengården Station ca meter fra søens sydlige områder. LYNGBY SØ BAGSVÆRD SØ FARUMRUTEN RING 4 RUTEN S INFRASTRUKTUR OG ANKOMST Kort: 1:1 Landskab S VEJ BUSRUTE S-TOG EKSIS. SUPERCYKELSTI PLANLAGT SUPERCYKELSTI S S 68 96N 68 96N MULIG RUTE FRA STATION BUSSTOP STATION PARKERING m 100 m 250 m 500 m 1000 m 4 IDÉKATALOG REKREATIVE TILTAG OMKRING BAGSVÆRD SØ 3. FEBRUAR 2016 REGISTRERING 3.5 // INFRASTRUKTUR 25 Trekro Tele ww

28 26

29 4 opgaven 27

30 4.1 KONKURRENCEOPGAVEN Danmarks Rostadion Danmarks Rostadion eller rostadion: betegnelse for det samlede projekt (begge konkurrenceområder), inklusive alle funktioner og delelementer. Rostadionparken Et af de to konkurrenceområder, der dækker over hele området fra rocentret til målområdet og indeholder de fleste rostadionfaciliteter, herunder rocentret. Rocenter Betegnelse for den fysiske bygning og bådehal, der indgår i konkurrenceområdet Rostadionparken. Nybro Det andet af de to konkurrenceområder, der dækker over området ved den østlige søbred med startanlæg, Aligners Hut og opholdsmuligheder. Konkurrenceområde Rostadionparken Danmarks Rostadion Konkurrenceområde Nybro Konkurrenceområdet De to nedslagspunkter Rostadionparken og Nybro er omdrejningspunkterne for nærværende konkurrence, og udgør hver især ét af konkurrencens to områder. Under ét vil de to områder blive benævnt Danmarks Rostadion. Helhedsplan for to delområder Forslagsstilleren skal komme med bud på en sammenhængende helhedsplan for hvert af de to konkurrenceområder. Inden for hvert område skal projektets forskellige elementer kobles sammen i et arkitektonisk helstøbt greb i det smukke naturområde ved Bagsværd Sø, hvor alle delelementer, store som små, har arkitektoniske og materialemæssige referencer til hinanden. Det største enkeltelement, som forslagsstilleren i konkurrencen skal komme med bud på udformningen af, er et nyt bygningsværk i form af et rocenter, der skal placeres i Rostadionparken. Forslagsstilleren skal gennem sin analyse af stedet opnå en forståelse af den kontekst konkurrenceområderne indgår i, og dernæst komme med forslag til områdernes udvikling, således at de får en naturlig sammenhæng til de tilstødende områder og nuværende forbindelser. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at området er underlagt en række lovgivningsmæssige bindinger, der blandt andet betyder, at alle væsentlige terrænreguleringer, renoveringer og nyanlæg kræver myndighedsbehandling, uanset om tiltaget allerede indgår i den udarbejdede VVM-redegørelse, se afsnit 9. Der ønskes bud på, hvordan områderne kan disponeres og bearbejdes landskabeligt, og hvordan de enkelte hovedelementer, der beskrives særskilt nedenfor, indgår i områderne og tilsammen skaber en arkitektonisk og landskabelig sammenhæng. Konkurrencen efterspørger i alle henseender løsningsforslag, der indlejrer sig i den enestående naturmæssige og kulturhistoriske ramme det være sig med hensyn til både bygværker og landskabelige konstruktioner og skaber gode rammer for de respektive brugergrupper og nye sammenhænge i områderne. 4.1 // KONKURRENCEOPGAVEN 28

31 Programkravene til rosportfaciliteterne er generelt forholdsvis præcise. For den øvrige del af opgaven ønskes i lige så høj grad frembragt idéer til, hvad der er muligt at indpasse i områderne, og hvordan multifunktionalitet til en bred målgruppe kan samtænkes med rosportkravene på en ny og inspirerende måde, der giver plads til forskellige former for bevægelse. Der vil således også være dele af de løsningsforslag, der ønskes frembragt i konkurrencen, som først i det videre forløb skal holdes op imod VVM-redegørelsen. Ligeledes omfatter konkurrenceområdet matrikler som ejes af anden part, jf. bilag 6.9. Disse matrikler er udelukkende omfattet af konkurrencen for at give mulighed for at etablere nye sammenhænge og forbindelser, og ikke fordi forslagsstilleren skal bearbejde hele området. Bæredygtighed Der efterspørges generelt et holistisk godt design af høj arkitektonisk kvalitet, hvor design, viden og teknik er sammentænkt med udgangspunkt i en analyse og forståelse for stedet, klimaet, brugernes behov og den økonomiske anlægsramme. Generelt efterspørges en designmæssig tilgang, hvor de energimæssige betragtninger og den driftsmæssige forståelse er tænkt ind i den arkitektoniske bearbejdning. Det samme gør sig gældende for landskabet, hvor der også ønskes et holistisk og robust design, der er smukt tilpasset konteksten. For samtlige bygningsværker, der skal frembringes forslag til i konkurrencen, gælder, at det skal være et design, der i sig selv er energi- og driftsoptimeret, således at behovet for at indføre kostbar teknologi minimeres mest muligt. De passive egenskaber i forhold til indeklima skal udnyttes optimalt, og behovet for opvarmning, køling, ventilation og kunstigt lys skal minimeres vel at mærke uden at gå på kompromis med den indeklimamæssige og brugsmæssige kvalitet af bygningerne. Der efterspørges forslag, hvor projektet er optimeret mest muligt inden for den anlægsøkonomiske ramme, der er til rådighed, og med de bedst mulige løsninger i et totaløkonomisk perspektiv. Tilgængelighed Der efterspørges design af bygværker og landskab, som er tilgængeligt og imødekommende for alle. Der efterspørges enkle, klare og logiske planløsninger og god information som letter orienteringen for alle. Gode muligheder for at orientere sig ved hjælp af syns-, høre-, lugte- og følesans ses der gerne bud på indarbejdelse af i det arkitektoniske udtryk. Alle dele af landskabet behøver ikke at være tilgængeligt for alle grupper, men hovedstier skal tilvejebringe gode og sikre forhold for alle, og områderne skal have tilbud, der samlet set tilgodeser alle. Tryghed Tryghed er et andet væsentligt element, der ønskes indarbejdet og understøttet i forslagene. Forslagsstilleren skal have fokus på at skabe et trygt miljø ude i terrænet og ved søen såvel som inde i bygningerne. Der ønskes redegjort for, hvilke virkemidler der tages i anvendelse, og hvordan tiltagene forholder sig til, at der opereres i et fredet naturområde f.eks. i forhold til valg af belysning mv. 4.1 // KONKURENCEOPGAVEN 29

32 4.2 ROBANER OG TERRÆNREGULERING Selve robanerne på søen skal forlænges og vinkles samt gøres dybere for at leve op til de internationale standarder for baneanlægget. Nærværende konkurrence omfatter ikke uddybning af robanerne, men da forlængelsen påvirker mål- og startområdet har det betydning i de to konkurrenceområder, idet der skal der ske en stor terrænbearbejdning. Rreetableringen af søbredden skal ske med tanke på dels rosportens krav til funktionalitet, dels visionerne for området, så der opnås den tiltænkte synergi, når stedet udvikles. Selve banerne skal udlægges som det fremgår af bilag 6.1 CAD-grundlag med banemarkering fra COWI, der viser den principielle placering af de nye baner. Forslagsstilleren skal benytte dette grundlag som udgangspunkt for sit forslag og sikre, at nedenstående overholdes i den videre bearbejdning: Baneanlægget på søen skal som minimum bestå af seks baner, der kan omstilles til ni baner ved Kano- og kajak (DKF) stævner. Herudover er der følgende krav til baneanlægget: En 12,5 meter bred sikkerhedszone og in-row zone på sydsiden af bane 1. Minimum 15 meter frit vand mellem bredden ved meter mærket og den nordlige bøje på bane 6. Efter målstregen mindst 70 meter afronings- og landingsområde. Det skal sikres, at ovenstående krav til baneanlægget er opfyldt, når der er gennemført de under punkt 7.4 og 8.1 nævnte arbejder. Der er et krav om minimum to meters vanddybde under hele baneanlægget. Til orientering kan det oplyses, at uddybning af banerne udføres i andet regi. Roernes og kano-og kajakfolkets trafik under træning i banernes vendeområder har betydning for konkurrencedeltagernes mulighed for landskabsudformning samt udformning af start- og målområdet. Der henvises til de fælles trafikregler for Bagsværd Sø, vedlagt som bilag 9.1 for en forståelse for flows i søen. 4.2 // OPGAVEN // ROBANER OG TERRÆNREGULERING 30

33 5 rostadionparken 31

34 Konkurrenceområde Rostadionparken R D T Rocenter skal placeres indenfor det anviste byggefelt Dommertårn Skal placeres med dommerpladser/tidstagning (zone 2+3) præcis i forlængelse af den viste mållinje Trailcenter skal placeres i stedet for nuværende toiletbygning Nøjagtige grænser for konkurrenceområdet fremgår af bilag 6.6, og yderligere bindinger for området ved Rocentret fremgår af bilag 3.3 lokalplan. Mållinje Robaner D Dommertårn og tribuneområde Trailcenter T Konkurrenceområdet afgrænses yderligere af sølinjen, undtagen de steder, hvor der efterspørges arbejder, der går ud i søen. Event-plads Rocenter R 5.1 // OPGAVEN // ROSTADIONPARKEN 32

35 ROSTADIONPARKEN 5.1 Konkurrenceområde Rostadionparken Rostadionparken er en samlet betegnelse for den del af området omkring søen, hvor rostadion-faciliteterne primært er placeret, og hvor der allerede i dag er megen idrætsmæssig aktivitet. Derfor skal netop dette område udvikles som et sted, der i endnu højere grad end i dag, understøtter det idrætsmæssige for en mangfoldighed af målgrupper Det langstrakte parkforløb opleves i dag ikke sammenhængende. Afstanden mellem rocentret og målområdet er cirka 700 meter og bredden af parken varierer, hvilket medvirker til den fragmenterede oplevelse af parken. Parken er også velkomstområde til søen og hele rostadionet, men opleves ikke som sådan i dag. Forslagsstilleren skal komme med forslag til, hvordan parken kan komme til at binde en række elementer sammen i en landskabelig helhed som naturligt leder brugerne igennem et oplevelsesrigt forløb af landskabsrum og konstruktioner, der inspirerer til leg, bevægelse og træning for både eliten, bredden og de selvorganiserede idrætsudøvere. Det er vigtigt, at forslagsstilleren forholder sig til, hvordan Rostadionparken bliver velfungerende i hverdagen samtidig med, at den kan understøtte og benyttes til større arrangementer, eksempelvis regattaer og løb, hvilket stiller krav om fri plads til opstilling af midlertidige servicefaciliteter. Forslagsstilleren skal også indarbejde sit bud på, hvordan parken kan understøtte oplevelsen af at ankomme til et særligt aktivt sted. Helhedsplanen skal vise forløb af stier, opholds- og bevægelsesmuligheder, friarealer, landskabsbearbejdning efter udlæg af de nye robaner samt anvise fodaftryk og udformning af følgende overordnede centrale elementer i området: Et nyt bygningsværk i form af et rocenter Et nyt dommertårn i sammenhæng med en multifunktionel tribune En event-plads med et trail-center Den primære forbindelse gennem hele området er stien langs søen, som binder natur, kultur og idræt sammen langs størstedelen af Bagsværd Sø i Gladsaxe Kommune. Stien bliver brugt som transportåre af alle brugergrupper i området. Det fungerer fortrinsvist positivt, men det skaber også indimellem konflikter, især omkring rocentret og på græsplanen ved hundeskoven. Med konkurrencen ønskes derfor også bud på, hvor multifunktionalitet giver mening, og hvor adskillelse af brugergrupperne giver mening, så konflikter minimeres. Forslagsstilleren skal i denne sammenhæng komme med bud på en revitalisering af områderne, så beplantning og stiforbindelser skaber nye sammenhænge og understøtter et trygt og åbent møde mellem alle brugere. Et væsentligt spørgsmål i konkurrencen bliver overordnet set, hvordan Rostadionparken i sin helhed kan bidrage positivt til hverdagslivet, og skabe oplevelser for besøgende og brugere, som benytter områdets mange rekreative muligheder. Den landskabelige bearbejdning og de forskellige konstruktioner, der indskriver sig i landskabet, skal fremstå som et levende bevis på, hvordan der kan skabes synergi mellem den professionelle idræt, breddeidrætten og den selvorganiserede idræt. Forslagsstilleren skal give sit bud på, hvordan stedet i sin helhed kan lægge op til bevægelse, idræt, ophold, events og det gode og sunde liv for en mangfoldighed af målgrupper. Vi ønsker et oplevelsesrigt forløb af landskabsrum og bygninger, som ramme for både elite, bredde og selvorganiserede idrætsudøvere. 5.1 // OPGAVEN // ROSTADIONPARKEN 33

36 5.2 ROCENTRET Det største bygningsværk, der er omfattet af konkurrencen er det nye rocenter. Rocentret skal opføres på den matrikel, som den eksisterende facilitet er placeret på i dag. For at give de bedste muligheder for at opføre et både æstetisk og funktionelt vellykket rocenter, der har en god sammenhæng med hele området, er det en forudsætning for opgaveløsningen, at det eksisterende rocenter nedrives. Den nye bådehal skal i modsætning til den nuværende trækkes længere tilbage fra søbredden jævnfør lokalplanens bestemmelser, og dermed graves delvist ind i skråningen. Bygning og arkitektur Der efterspørges forslag til et bygningsværk af høj arkitektonisk kvalitet og med et stærkt hovedgreb, hvor æstetik, funktion, teknik og de brugsmæssige kvaliteter går hånd i hånd. Bygningen skal skabe de bedst mulige fysiske rammer for brugergrupperne, som er eliteroerne, bredderoerne samt det organiserede idrætsliv inden for andre idrætsgrene. Der ønskes en bygning med gode interne visuelle forbindelser og en åbenhed, der gør, at man kan se ind i alle rum, når man bevæger sig rundt inde i bygningen. Som bruger må man gerne have en fornemmelse af, hvor der er mennesker tilstede, så man kan fornemme stemningen hos de trænende. Desuden skal det være nemt at overskue, når nogen kommer og går i bygningen som et virkemiddel til at skabe en bygning, det føles trygt at opholde sig i. Bygningsværket skal nænsomt og smukt indpasse sig i naturen, og indgå som en naturlig del af det overordnede greb for Rostadionparken. Både fra søsiden og landsiden ønskes der bud på, hvordan bygningsværket kan indpasses ydmygt i det fredede naturområde samtidig med, at der drages nytte af den smukke placering til at give udsigt til søen og naturen fra så stor en del af bygningen som overhovedet muligt. Generelt efterspørges en arkitektur, der aktivt forholder sig til omgivelserne således, at kontekst bidrager til kvaliteten af rocentret, og rocentret bidrager positivt til området. Hele bestanden af landsvaler i Gladsaxe yngler i rocentrets nuværende bådehal. I udformningen af den nye bådehal skal der derfor som noget ganske særligt for dette projekt tages højde for dette forhold, så det sikres, at landsvalerne fortsat kan yngle på dette sted. Forslagsstilleren skal indarbejde denne mulighed i sit forslag. 5.2 // OPGAVEN // ROCENTRET 34

37 Bygning og omgivelser Der ønskes med konkurrencen et bud på, hvordan bygningen skal møde sine omgivelser, som på den ene side er landskabet og søen, den anden et mere urbant beboelsesområde, og på de to sidste sider er rosportfunktioner i form af nabobygningerne Bagsværd Roklub og Regattapavillonen. Spørgsmålet er, hvordan bygningen placerer sig i denne kontekst. Bygningen skal på den ene side indpasse sig i naturen, og på den anden side skal den fremstå som et vartegn for rosporten og Danmarks Rostadion. Der ønskes så vidt muligt, og i det omfang det foreslåede hovedgreb tillader det, én hovedindgang til bygningen, og forslagsstilleren skal komme med bud på, hvor og hvordan hovedindgangen til bygningen bedst placeres og udformes, så den entydigt signalerer hovedindgang. Forbindelserne hen til den skal også være tydlige, uanset hvor og hvordan man ankommer til bygningen. Der lægges ydermere vægt på et arkitektonisk greb, hvor alle bygningselementer inklusive cykelparkering, teknikanlæg, affaldsskure, oplagsområder med videre indarbejdes i forslaget som en integreret del af den foreslåede arkitektur. Rocentret og de omkringliggende arealer skal indgå som en naturlig del af det større rekreative areal i Rostadionparken, og det skal også i sig selv bidrage til det unikke møde mellem områdets forskellige målgrupper og visionen om at tænke leg, bevægelse og træning ind i landskabet. De mennesker, der bevæger sig i området, skal føle sig velkomne og inviterede til at tage ophold ved rocentret samtidig med, at arealerne foran rocentret skal give gode betingelser for en række særlige rosportaktiviteter i forbindelse med klargøring og søsætning af både. Den nuværende sti foran rocentret er offentlig og benyttes af en lang række brugere. Stien er en del af det sammenhængende stiforløb rundt om søen, og er samtidig redningsvej til både rocentret og nabobygningen Bagsværd Roklub, ligesom den benyttes af Falck, Politi med flere. Den benyttes også til transport af stort udstyr til søen, og alt dette skal også fremadrettet være muligt. Der efterspørges derfor som et vigtigt element i konkurrencen bud på, hvordan arealet foran rocentret kan disponeres på en måde, så det bidrager til det unikke møde mellem forskellige brugergrupper, men også så konflikter mellem gående, cyklende, kørende, hundeluftere samt roere, der skal på tværs af stien med deres både, reduceres mest muligt. Flowet skal opleves naturligt, sikkert og tilgængeligt for alle brugere. Der ses gerne helt anderledes og kreative bud på, hvordan de mange brugergrupper kan tilgodeses, og hvordan bygningen kan tænkes som et element, der bidrager til at skabe nye opholdsmuligheder og forbindelser. Der ønskes generelt forslag til rekreative udendørs tiltag i forbindelse med rocentret. Foruden stien langs søen, som skal fastholdes, skal der etableres en naturlig alternativ passage til denne, der kan lede forbipasserende forbi, når der er behov for at spærre området foran bådhallen af ved f.eks. afholdelse af regattaer, hvilket hindrer brugen af stien. Den alternative passage skal gøre det muligt for andre at passere i et naturligt flow uden om eller over rocentret. Den alternative rute ønskes indarbejdet som en helt naturlig rute i hverdagen, og den skal være tilgængelig for alle. 5.2 // OPGAVEN // ROCENTRET 35