Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

2 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indhold 1. Identitet og formål Identitet Formål 3 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof 6 3. Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer herunder skriftligt arbejde It Samspil med andre fag Evaluering Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier Vejledende karakterbeskrivelser 14 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 2

3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I undervisningen bør tilstræbes, at eleverne får en forståelse af denne opfattelse af datalogis identitet. Eleverne oplever i deres dagligdag, at informationsteknologi direkte eller indirekte er en væsentlig del af deres verden, men dette er ikke det samme som, at de har en forståelse af, at datalogi er et fundament for de konkrete informationsteknologiske fænomener. Ved enhver lejlighed bør der i undervisningen peges på sammenhængen mellem datalogi og informationsteknologi. Som resultat af undervisningen bør eleverne være i stand til at identificere sammenhængen mellem hvordan information, struktur, proces og model optræder i konkrete sammenhænge og deres egen verden. Målet med dette er, at de får opfattelsen af datalogi som et fag der på et generelt niveau leverer begreber og redskaber, som er anvendelig i disse sammenhænge. Ved enhver given lejlighed i undervisningen bør genstandsområderne eksemplificeres i forhold til dels undervisningens indhold og dels elevernes kendskab til andre faglige sammenhænge. Eksemplerne er mangfoldige, men som illustration til forståelse af begreberne opremses her nogle få eksempler. Information: persondata, måledata fra eksperiment, besvarelsesdata for spørgeskema, tekster patientjournaler, aktiekurser Struktur: tabeller, lister, bitmønstre, interaktive menuer Proces: opslag i telefonbog, multimediepræsentation, lixtalsberegning, analyse og vurdering vedrørende aktiekøb Modeller kan generelt opfattes som en struktureret repræsentation af information med tilhørende processer. Dvs. som en syntese af de 3 foregående begreber. Modellen afspejler en afgrænset del af verden. Eksempler på modeller: e-forretning, yatzyspil, bogudlånssystem på et bibliotek, køreplan for busselskab, trafiklys, tekstbehandlingssystem Det kan være en god øvelse at lade eleverne finde eksempler på genstandsområderne fra deres egen verden og fra undervisningen i andre fag. Disse eksempler kan så relateres til datalogis begrebsapparat. Gennem dette kan eleverne få et indblik i, hvordan datalogis begreber og redskaber er af en generel natur i forhold til konkrete anvendelser i andre faglige sammenhænge. 1.2 Formål Opfattelsen af den virkelighed, som vi befinder os i, kan ske ud fra forskellige synsvinkler på mange måder. Et formål med datalogiundervisningen er at forstå, hvad information er og blive i stand til at opfatte omverdenen som informationer som kan digitaliseres til data og i kraft af disse data konstruere modeller af virkeligheden. Et eksempel på en genstand i omverdenen er et billede. Dette kan bl.a. opfattes som et æstetisk udtryk, en historie eller et budskab, en økonomisk værdi, en kemisk/fysisk struktur, en samling pixels eller en post i en database med informationer om billedet. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 3

4 Af disse knytter de 2 sidste punkter sig umiddelbart til datalogiens begrebsapparat, men også de andre opfattelser kan gøres til genstand for en transformering til en opfattelse som data, og dermed være grundlag for en model, hvori billedet indgår. Et andet eksempel på noget konkret fra virkeligheden er et bibliotek. Dette kan bl.a. opfattes som en bygning, en arbejdsplads, en videosamling, bøger, låneren, nogle udlån, et bogkatalog. På tilsvarende vis kan disse informationer gøres til genstand for en beskrivelse i form af data og dermed være grundlag for en modellering af biblioteket eller en model, hvori biblioteket indgår. ( flere eksempler kan ses på fagets side på EMU: ) Forståelsen af denne sammenhæng mellem virkeligheden og databeskrivelser som grundlag for modellering er konkret i de projekter, som eleverne arbejder med. Men det vil også være en god ide at lade eleverne lave øvelser, hvor de analyserer systemer fra deres dagligdag med henblik på at beskrive dem i form af data og de processer, som disse gennemløber i visse situationer. At arbejde med modeller træner elevernes abstraktionsevne og kreativitet, og dette bør der bevidst arbejdes med i undervisningen. Det er et formål i sig selv at opøve en arbejdsform, hvor teori kombineres med praktiske anvendelser af denne. Derfor tager undervisningen udgangspunkt i en række projekter, hvor eleverne gennem en praksis oplever, at teorien har en anvendelse. Teorien kan knyttes til projektet via kursusforløb, som lægger op til projektet. Men det er oftest bedre at knytte teorien direkte til praksis ved at knytte den til de konkrete situationer i projektet, hvor den har betydning. Det er her vigtigt ikke altid at præsentere løsninger, som er direkte anvendelige for projektet. I stedet kan anvises metoder til, hvordan eleverne selv kan finde frem til løsningerne i diverse materialer og her specielt at udnytte nettets mange muligheder. Det er vigtigere, at eleverne lærer at løse problemer frem for at reproducere færdige løsninger. Eleverne kan ikke via datalogi opnå alle de kvalifikationer, der skal til for i enhver henseende at tage stilling til informationsteknologi og dens anvendelser. Hertil skal også anvendes anden faglig viden. Men datalogi kan give en vigtig grundviden inden for nogle basale områder, hvilket er en nødvendig kvalifikation. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål angiver bl.a., at eleverne skal kunne gøre noget i praksis. De skal kunne strukturere og repræsentere information som data (pkt. 1), og de skal kunne anvende algoritmer (pkt. 2). Dette er dele af det at kunne udvikle, afprøve og dokumentere mindre systemer (pkt. 6). De 2 første punkter i faglige mål kan altså betragtes som grundlaget for at kunne nå til 6. punkt. Som et redskab skal de i denne forbindelse kunne opsøge og tilegne sig teknisk information (pkt. 7). De øvrige punkter (3,4,5) i faglige mål drejer sig om noget, som skal ligge på et overordnet forståelsesniveau. Der er her tale om, at eleverne skal kunne sætte dette i relation til de praktiske mål. Der er dermed tale om, at eleverne skal kunne beskrive eksempler i forhold til pkt. 3, 4 og 5. Derimod er der ikke tale om, at eleverne skal have kendskab til alle mulige aspekter af disse punkter. Opsummering: Pkt drejer sig om kompetencer til at gøre noget. Pkt drejer sig om at kunne beskrive eksempler på nogle begreber. Pkt. 7 drejer sig om en kompetence, der skal opnås i arbejdet med at nå de faglige mål. Pkt. 8 drejer sig om et mål, der skal nås ved at faget i videst mulig omfang relateres til dets praktiske anvendelser. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 4

5 Det vil være mest hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder med konkrete eksempler og derigennem erhverver de færdigheder og forståelse af begreber, som er krævet i de faglige mål. Pkt. 3 omhandler sammensatte systemer bestående af virtuelle niveauer. Her skal virtuelle niveauer forstås i bred forstand. Det kan f.eks. være computerens niveauer: System, programkode, brugergrænseflade niveauer i datastrukturer: registre, cache-niveauer, ram og disk niveauer i kommunikationsprotokoller: IP, HTTP, WWW Alle tænkelige eksempler skal ikke behandles i undervisningen. Eleverne skal blot stifte bekendtskab med et udvalg af eksempler, således at de kan beskrive det i disse tilfælde, og derved blive bekendt med det generelle princip med organisering i virtuelle niveauer, som hænger sammen. Pkt. 4 omhandler sammensatte systemer bestående af kommunikerende komponenter. Her skal komponenter ligeledes forstås bredt og kan f.eks. være: html, css og scriptsprog brugerinterface og database browser og webserver operativsystem og ydre enheder applikation og operativsystem moduler i et program Også her gælder, at ikke alle tænkelige eksempler skal behandles i undervisningen. Eleverne skal blot stifte bekendtskab med et udvalg af eksempler. Dette gøres bedst ved at trække eksemplerne frem, når de optræder i forbindelse med de projekter, som eleverne arbejder med. Men også eksempler, som er perifere i forhold til, men dog har tilknytning til projekterne, kan inddrages som baggrundsstof til illustration af princippet med kommunikerende komponenter. Pkt. 7 omhandler det faglige mål, at eleverne skal kunne søge, forstå, anvende og videreformidle information. Ved undervisningens start vil det være nødvendigt at hjælpe eleverne med dette, samt gøre det klart for eleverne, at dette er en del af undervisningens mål. Senere bør eleverne kunne gennemføre dette uden en forudgående detaljeret gennemgang fra lærerens side. Læreren kan og bør naturligvis fungere som en hjælp i processen. Informationskilder kan være bøger, nettet, hjælpefiler, manualer, andre personer m.v. Pkt. 6 omhandler det faglige mål, at eleverne skal udvikle, afprøve og dokumentere mindre systemer. Dette betyder, at der skal programmeres i et vist omfang men også at det i mange tilfælde vil involvere tilpasning og videreudvikling af eksisterende programmer eller programmer frembragt i visuelle udviklingsmiljøer. Udviklingen af systemer kan altså foregå på mange niveauer. Dette kan være omdrejningspunktet for undervisningen, idet de andre faglige mål langt hen ad vejen kan nås som led i projekter, hvor der udvikles systemer. 2.2 Kernestof Kernestoffet behandles gennem de projekter, som i kraft af overordnet tema/problemstilling udgør basis for undervisningen. Kernestoffet skal ikke behandles systematisk, men listens emner skal være repræsenteret i undervisningens indhold. I det følgende er angivet eksempler på, hvordan kernestoflisten punkt for punkt vil kunne dækkes. Men det skal understreges, at der blot er tale om eksempler, idet kernestoffet vil kunne præsenteres på mange forskellige måder. Det væsentlige er, at eleverne får et kendskab til kernestoflistens begreber via eksempler, men for hvert enkelt punkt kan tænkes mange eksempler, som vil være Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 5

6 dækkende. Nummereringen henviser til kernestoflisten i læreplanen: 1. Kernestoffet kan dækkes ved f.eks. variabelbegrebet, simple og sammensatte datatyper, objekter, tabeller. Hertil kommer at eleverne får kendskab til hensigtsmæssigt valg af datastrukturer i konkrete situationer. 2. Kernestoffet kan dækkes ved, at eleverne får kendskab til algoritmebegrebet via et antal eksempler, hvor algoritmer anvendes og/eller udvikles i projekterne. Der er ikke tale om, at bestemte algoritmer skal behandles, men via anvendelse af et antal algoritmer skal opnås en forståelse af, hvad begrebet dækker, og hvordan det anvendes. 3. Kernestoffet kan dækkes ved f.eks. brugergrænseflader, applikationers samspil med operativsystem, klient/server-systemer, objekters vekselvirkning med andre objekter. 4. Her kan kernestoffet dækkes ved, at eleven/kursisten gennemfører analyse, design, implementering og dokumentation af systemer. Herunder kan f.eks. modulopbygning af programmer, sekvens, iteration, selektion være begreber der tages op. Eleven/kursisten vil også skulle lære at beherske værktøjer til program-udvikling, -afvikling -afprøvning/- fejlfinding. Dette vil involvere både syntaks- og semantiske fejl. Kernestoffet involverer ligeledes, at eleven/kursisten skal kunne distribuere og/eller installere programmet til omgivelser, hvor programmet kan afvikles. 5. Her kan kernestoffet dækkes ved f.eks. internet, intranet, filserver, mobilnet, ydre enheder, mailsystemer, messenger, peer-to-peer-fildeling, chat. Ikke alle disse skal behandles i undervisningen. For hver af disse er der diverse sikkerhedsaspekter, som kan tages op i undervisningen. Det kan f.eks. være firewall, adgangsrettigheder, brugergodkendelse, backup, synkronisering af operationer, kryptering, adressering, virus, spam. 6. Her kan kernestoffet dækkes ved, at man f.eks. beskæftiger sig med virtuelle niveauer, kommunikerende komponenter, objekter, netværksarkitektur. På grund af fagets status som et begynderfag på C-niveau, har det været nødvendigt at fastlægge kernestoffet bredt for at sikre, at eleverne får et alsidigt overblik over faget. Samtidig er der en klar hensigt om, at det skal være åbent, hvilke emner der tages op i undervisningen, og dette betyder, at kernestoffet er formuleret i overordnede overskrifter. En konsekvens af dette er, at kernestoffet skal dækkes ved eksempler, og altså ikke behandles til bunds. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof eksemplificerer og perspektiverer kernestoffet. Det supplerende stof skal blandt andet medvirke til opnåelse af de faglige mål sikre, at temaer/problemfelter bliver belyst fra flere synsvinkler understøtte anvendelsen af multimedier i flerfaglige sammenhænge vise de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. Kernestoffet dækkes i kraft af de forløb og temaer, der vælges. Idet kernestoffet er fastlagt bredt og i overordnede formuleringer, vil en meget stor del af det indhold, som tages op i undervisningen, være eksemplificeringer af kernestoffet. I enkelte tilfælde kan det også være hensigtsmæssigt at inddrage supplerende stof for at skabe en naturlig sammenhæng i et forløb/tema. Der kan være tale om stof, som ikke er kernestof, men som alligevel medtages for at få et sammenhængende forløb. I dette tilfælde vil der være tale om supplerende stof. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 6

7 Temaer skal af hensyn til helheden behandles fra flere datalogiske synsvinkler med kernestof som det bærende. Det er ikke kernestoffet der først og fremmest definerer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. De faglige mål er det, som overordnet fastlægger retningslinjerne. Det faglige samspil i studieretningen kan tilgodeses også gennem valg af supplerende stof i datalogi. ( paradigmatiske eksempler kan ses på fagets side på EMU: ) 3. Tilrettelæggelse Eleverne forventes at have generelle it-brugerkompetencer. Dette indebærer at eleverne behersker generelle værktøjs- og kommunikations-applikationer. Men der forudsættes ikke specifik datalogisk indsigt ud over dette. Faget er et begynderfag, og der skal dermed være mulighed for, at alle elever/kursister kan deltage i undervisningen med udbytte. Samtidig er principper for undervisningens tilrettelæggelse fastlagt under hensyntagen til, at det i meget vidt omfang er muligt at differentiere undervisningen i forhold til elevernes forudsætninger. Undervisningen bør derfor planlægges, sådan at der bygges videre på evt. datalogiske forudsætninger, som eleverne kommer med. 3.1 Didaktiske principper Udgangspunktet for tilrettelæggelse af undervisningen er valg af tema/problemfelt. Ud fra dette fastlægges herefter et antal undervisningsforløb, hvor temaet/problemstillingen behandles fra flere synsvinkler. Et tema/problemfelt vil oftest være tilstrækkeligt til at hele undervisningen kan tilrettelægges ud fra dette, men det er også muligt at vælge mere end et tema/problemfelt. De undervisningsforløb, som fastlægges, vil typisk have form af et projekt, hvor eleverne fremstiller et produkt, og hvor en væsentlig drivkraft er, at eleverne aktivt og lærende arbejder med at nå projektets mål. Dette udelukker dog ikke, at der også i et sådant projektforløb indgår lærerstyrede kursusforløb. Der kan være tale om, at der laves en faglig introduktion til emner, hvor forståelse af disse er nødvendig for gennemførelse af projektet. Faglig introduktion kan også foregå i en lærerstyret optakt, hvor nødvendige færdigheder erhverves gennem øvelser og opgaveløsning. Stepwise improvement (fig. 1) er et eksempel på en didaktisk- og metodisk tilgang til arbejdet med it-produktioner. For alle projektforløb gælder at selve processen med fordel kan brydes ned i flere enkeltelementer, i starten med en høj grad af lærerstyrede elevarbejder med gennemprøvede eksempler (vejledninger, tutorials mm) Worked examples (WE). Eleverne skal gradvist kunne overtage processen med egen produktion (fig. 2 ), dels gennem forbedring og løsning af konkrete delopgaver i deres projekt med basis i de gennemprøvede eksempler, dels gennem arbejdet med at udvide kravspecifikationerne til produktet (udvide) og til den færdige produktion (omstrukturere). Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 7

8 Figur 1 Stepwise Improvement Figur 2 2Worked xamples Modellen kan bruges som et planlægningsværktøj til hvordan man kommer fra A til B til C, og som sådan er modellen ret lavpraktisk. I stedet for at gå mere eller mindre tilfældigt frem mod et færdigt produktmål, kan eleverne bevæge sig mere systematisk i 3 dimensioner ved dels at forbedre deres eksisterende projekter (f.eks. rette fejl ), eller udvide dem (tilføje mere funktionalitet) eller restrukturere (dvs. ændre på strukturen i deres programmer). Modellen kan fremme elevernes læring igennem italesættelse af denne proces. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 8

9 3.2 Arbejdsformer herunder skriftligt arbejde I undervisningen er problemløsning med projektarbejdsformen fremtrædende. Organiseringen sker i form af en række projekter, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på en given opgave, et givet emneområde og et deltagerbestemt mål. Arbejdet med fagets temaer kan foregå både i grupper og individuelt. Arbejdet dokumenteres løbende i et e-rum, dvs. et netbaseret samarbejdsværktøj. Eventuelt skriftligt arbejde udarbejdes i form af rapporter over udvalgte dele af projekterne. Projektarbejdsformen skal her opfattes bredt. Det essentielle er, at det drejer sig om en arbejdsform, hvor eleverne selvstændigt arbejder med at nå projektets mål. Traditionelt opereres der i projektarbejde med problemløsning, og der tales om problemorienteret projektarbejde med udgangspunkt i en problemformulering. Projektarbejdsformen er fremtrædende, men i datalogi vil det ofte være mere rammende at tale om produktorienteret projektarbejde, idet et projekt oftest fastlægges ved, at målet er at fremstille et produkt, f.eks. et program. Udgangspunktet er altså et produktkrav, og projektet som sådan drejer sig om at fremstille dette produkt. Projektets produkt kan naturligvis, som for problemorienteret projektarbejde, suppleres med et krav om rapport/journal indeholdende refleksioner over og formidling af produktet og dets tilblivelse. Inden for denne ramme kan projektarbejde gennemføres på mange måder. Der kan være tale om, at der stilles en konkret bundet opgave, som skal løses. Det skal her bemærkes, at grænsen mellem et projektarbejde og en øvelsesopgave kan være flydende. Forskellen ligger i kompleksiteten og målet. En opgave, hvor målet er at træne én bestemt færdighed, kan ikke betegnes som et projekt, men kan udmærket være et element i et projekt. Et projekt kan også være fastlagt ved, at det indholdsmæssigt ligger inden for et bestemt emneområde. Dette sætter nogle rammer for projektet, men eleverne kan inden for disse arbejder i forskellige retninger og med forskellige produktmål. Endelig kan et projekt være deltagerstyret, hvilket betyder at eleverne selv fastlægger projektets produktmål, normalt dog inden for nogle givne rammer, der dikteres af tid, faglige mål m.v. Denne form for projektarbejde stiller noget større krav til elevernes selvstændighed, og vil derfor typisk blive anvendt i slutfasen af undervisningen. I forbindelse med projektarbejde er der flere muligheder for organisering. Der kan være tale om enkeltmandsprojekter eller gruppeprojekter, hvor hver person/gruppe arbejder med sit eget projekt. Der kan også være tale om samarbejde mellem personer/grupper, hvor hver enkelt person/gruppe arbejder med en del af et samlet projekt. Der kan være tale om, at læreren koordinerer projektet, men dette kan også være en del projektet, at deltagerne selv koordinerer et fælles arbejde. Som en del af undervisningen skal eleverne lære at opbygge og anvende et e-rum i tilknytning til datalogiundervisningen. Ved e-rum forstås her et elektronisk system, der som minimum giver mulighed for at gemme filer. Men ideelt bør e-rummet også give mulighed for at gemme notater både separat og i tilknytning til de gemte filer asynkrone strukturerede diskussioner (f.eks. konference med indlæg i træstruktur) internetadresser Den konkrete udformning og anvendelse af e-rummet vil i sagens natur være afhængig af, hvad skolen stiller til rådighed. Anvendelsen af e-rum indebærer, at diverse materialer m.v. gemmes i e-rummet. I løbet af et projekt kan der foregå en organisering og udvælgelse af materialet, således at der ved projektets afslutning i rummet findes det materiale, som er relevant for siden at kunne vende tilbage til projektet. E-rummet kommer derved til at fungere som en elektronisk portefølje. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 9

10 Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. ( der henvises til uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 4: Elevernes studieforberedende skrivekompetencer) Fagets skriftlige dimension ligger i e-rummet. Hvis faget har fået tillagt elevtid skal det skriftlige arbejde i forbindelse med produktionerne tilrettelægges i overensstemmelse med skolens samlede progressionsplan for elevernes skrivekompetencer. Skrivningen har to funktioner med hvert sit formål, tænkeskrivning og formidlingsskrivning. Begge funktioner kan med fordel bringes i anvendelse i arbejdet med projekter i datalogi. Tænkeskrivningen er rettet imod eleven selv, uden at tænke på korrekthed, disposition og læserforventninger. Eksempler på tænkeskrivnings-genrer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionsforløb i datalogi: Idé- og tilrettelæggelsesfase (fremadrettet og åbnende) Undervejsskrivning (refleksion over igangværende proces) Evaluerende skrivning (status og refleksion) Mindmap Logskrivning Evaluering af produktion Brainstorming Projekt blog Refleksion over faglig progression Hv-spørgsmål hvad, hvordan, hvornår, hvorfor, hvilke konsekvenser Diskussionsfora Refleksioner over arbejdsprocesser, arbejdsformer og læring, egen indsats i relation til udbytte Formidlingsskrivning: eleverne skal under anvendelse af datalogifaglig viden, grundlæggende metoder i faget og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forbindelse med deres produktioner, typisk i form af en rapport. Den indre censor skal tilkobles så der i rapporten ikke er sprogfejl, genrebrud og andre forstyrrelser i kommunikationen. Her arbejdes bevidst med den sproglige form. Eleverne bør trænes i at arbejde produktivt med begge skrivefunktioner. Typer af undervisningsmaterialer På grund af de mange valgmuligheder med hensyn til, hvilket konkret stof, der skal indgå i undervisningen vil det være nødvendigt at sammenstykke undervisningsmaterialer fra mange kilder. Dette gælder bøger, materiale fra nettet, manualer, noter. I et vist omfang vil det være muligt at finde materiale, der kan fungere som basisgrundlag for et forløb, men typisk vil det være nødvendigt også til det enkelte forløb at sammenstykke materiale. I forbindelse med at det er et fagligt mål, at eleverne bliver i stand til at finde informationer, vil anvendt materiale i et vist omfang også blive fremskaffet af eleverne. Progression På grundlag af princippet om et samlende tema/problemstilling for undervisningen, vil det i de enkelte forløb ofte være muligt og dermed naturligt at referere tilbage til tidligere forløb. Dette bør udnyttes til at skabe en progression i undervisningen. Dels i kraft af, at det i de senere forløb vil være muligt at forudsætte et vist kendskab til dele af temaet/problemstillingen, og dels i kraft af, at Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 10

11 helhedsopfattelsen i forhold til temaet/problemstillingen udbygges løbende. Fagets anvendelsesorienterede aspekter Der er med læreplanen lagt vægt på, at undervisningen skal være anvendelsesorienteret. Med denne vægtning er der speciel mulighed for at tilgodese hf-kursister i forhold til det generelle krav til hfuddannelsen om, at den skal have vægt på bl.a. det anvendelsesorienterede. Det anvendelsesorienterede aspekt ligger i at: der arbejdes med og refereres til autentiske eksempler. I mange tilfælde vil disse være forsimplede i forhold til virkelighedens verden. Men uanset dette vil eleverne kunne se datalogien, som noget der konkret anvendes i den virkelige verden. tilgangen til faget er projekter, hvor det er en sag, der fastlægger indholdet. Dette er i modsætning til en tilgang, hvor eleverne arbejder med isolerede emner fra faget på et teoretisk niveau. Udgangspunktet er, at faget skal anvendes til noget, og den nødvendige teori knyttes til dette. fagets indhold har en umiddelbar tilknytning til den professionelle verden, hvor datalogi anvendes som grundlag i enhver form for it-system-udvikling og i et vist omfang også i itsystem-anvendelse. faget fremtræder i læreplanen som et redskabsfag, der kan anvendes i andre faglige sammenhænge. Det er muligt i undervisningen at understrege dette, ved at vælge projekterne med dette sigte. der fremstilles produkter i undervisningen. Faget er kreativt og baseret på den umiddelbare tilfredsstillelse, der ligger i, at faget anvendes til at skabe noget, som kan bruges. 3.3 It Faget er baseret på it, dels som en del af fagets genstandsområde, og dels som redskab for det praktiske arbejde. It anvendelsen træner derfor automatisk elevernes brugerkompetencer, men de skal også styrkes aktivt ved at behandle og tale om dem i undervisningen. - Det gælder bl.a.: filhåndtering, herunder komprimering og sikkerhedskopiering; sikkerhed på internettet ved brug af virusprogrammer, firewalls, kryptering m.m.; informationssøgning på nettet valg af søgested og søgeord; optimering af søgeresultater; evaluering af søgeresultat; reflekteret brug af søgeresultat. Stort set alle elever har mulighed for at arbejde på en computerarbejdsplads i hjemmet. Denne mulighed bør udnyttes bedst muligt, og det er derfor hensigtsmæssigt, at skolen i videst muligt omfang sikrer, at det programmel, som anvendes i datalogiundervisningen, kan anvendes af eleverne også på egen computer. 3.4 Samspil med andre fag Datalogi har et naturligt samspil med de fleste andre fag på fire forskellige planer: fagspecifikke it-værktøjer kan benyttes i projekter. andre fags data kan gøres til genstandsområde for projekter. aspekter af datalogi kan studeres på andre fags præmisser. andre fags metoder kan benyttes som redskaber. Disse muligheder skal udnyttes i et omfang, så eleverne oplever, at datalogi er en del af en større helhed. I de treårige gymnasiale uddannelser vælges og behandles dele af kernestof og supplerende stof, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 11

12 Eksempler på fagspecifikke it-værktøjer, som vil kunne anvendes i datalogiundervisningen er fagdatabaser, simuleringsprogrammer, ordbøger, grammatikprogrammer, sequenserprogrammer, interaktive musikprogrammer. Denne liste er absolut ikke udtømmende, men skal opfattes som en inspirationsliste. Eksempler på, hvordan andre fags data kan gøres til genstand for datalogiprojekter er mangfoldige. Alle fag er baseret på data, og disse kan indgå som arbejdsmateriale i samspilsprojekter med datalogi. Eksempler på, hvordan datalogi kan studeres på andre fags præmisser er ligeledes mangfoldige. Som eksempler kan nævnes de datalogiske aspekter af persondatalovgivning (samfundsfag), elektroniske kredsløb (fysik), neurale netværk (biologi), kunstig intelligens (psykologi). Anvendelse af andre fags metoder som redskab kan eksemplificeres ved konstruktion/bygning af kredsløb (f.eks. computer), logik, statistiske fordelinger (f.eks. responstid), HCI-eksperimenter. I forbindelse med samspil med andre fag kan det være en organisatorisk hindring, at datalogi er et valgfag, hvor elev/kursist-grundlaget ikke er fælles med andre hold. Der er dog mange muligheder for at samarbejde med andre hold om fællesprojekter. Dette kan gennemføres uden, at der nødvendigvis er sammenfald i skemalagte timer. Fleksibel skemalægning kan anvendes, men også virtuelt samarbejde kan i vid udstrækning etableres. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering E-rummet har en central rolle i forbindelse med den løbende evaluering. Det er væsentligt, at der skabes en forståelse for dette blandt eleverne. Dette kan gøres ved i den daglige samtale med eleverne i vidt omfang at referere til dette, og dermed klargøre at e-rummet altså også har denne funktion. 4.2 Prøveformer Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer. Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. tre timers forberedelsestid, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til opgaveløsningen. Ved udarbejdelsen af opgaveløsningen må alle hjælpemidler benyttes. Udkastet til opgaveløsningen danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve, der former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor også faglige elementer fra undervisningen, ud over hvad der indgår i opgaveløsningen, inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til eksaminandens egne produktioner. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en opgave, hvor der skal udvikles et system eller en del af et større system. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 12

13 Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, hvor eksaminanden individuelt eller i en gruppe på op til tre personer udarbejder udkast til en opgaveløsning. Tidskrævende dele af systemudviklingen gennemføres kun i skitseform med hensyn til overvejelser over endelig og færdig udvikling af systemet. Eksamensopgaverne uden bilag skal være eksaminanderne bekendt senest fem hverdage før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige elementer fra undervisningen er repræsenteret i disse. Opgaver må bruges tre gange. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prøven. Eksaminationen er individuel og tager udgangspunkt i opgaveløsningen. Den former sig som dels en præsentation af opgaveløsningen, dels en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor detaljer og ufærdige delelementer i opgaveløsningen inddrages. I samtalen kan opgaveløsningen også sættes i relation til faglige elementer fra undervisningen samt til eksaminandens egne produktioner. Valg af prøveform vælges som nævnt af skolen, men det vil være naturligt, at elever og lærer tages med på råd i dette valg. Hvis eksaminanderne vælger prøveform a eller prøveform b i grupper, skal disse dannes snarest muligt, når det er afklaret, hvilke elever, der skal til mundtlig eksamen. I praksis vil der ovte være tale om allerede etablerede grupper i forbindelse med undervisningens projektforløb. Dette gøres af holdets lærer i samråd med eksaminanderne. (Der henvises i øvrigt til eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= ) Eksamensopgaven skal fungere som et billede på den daglige undervisning, og ved hjælp af præsentationen af og samtalen om opgaveløsningen skal det være muligt at bedømme i hvor høj grad, eksaminanden lever op til de faglige mål, som de kommer til udtryk i de projekter og andre forløb, som er gennemført i forbindelse med undervisningen. I forbindelse med udformning af eksamensopgaverne bør disse være af en type, som eksaminanderne har arbejdet med i undervisningen. Det bør ikke være muligt, at eksaminanderne direkte kan kopiere løsningsmuligheder fra de opgaver, som er løst i undervisningsforløbet, men samtidig skal der være så mange fællestræk, at eksaminanderne kan løse opgaven eller fremstille en synopsis på grundlag af den viden og de kompetencer, som det har været muligt at opnå via undervisningsforløbets projekter og andre forløb. Under eksaminationen vil det være naturligt, at eksaminanden i overvejende grad selv har initiativet til at præsentere opgaveløsning i starten. Af hensyn til bedømmelsen vil det ofte være nødvendigt specielt senere i eksaminationen at stille spørgsmål, som kan afklare, i hvilket omfang de faglige mål er nået. Her drejer det sig specielt om at sætte opgaveløsningen i relation til, hvad der er foregået i undervisningen, hvis eksaminanden ikke selv får lavet denne drejning på sin præsentation. Specielt for prøveform a: Denne eksamensform indebærer, at eksaminanderne skal udarbejde et løsningsforslag til den stillede opgave Eleverne udarbejder en disposition for og ufærdigt udkast til, hvordan opgaven skal løses. Dette omfatter: Uddybning af, hvad opgaven drejer sig om væsentlige problemstillinger og hvilke overvejelser der skal gøres Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 13

14 afgrænsning af opgaven. Skitser af løsninger med nogle delkonklusioner løse ender, men planer for, hvordan de afklares. Overvejelser over, hvilke redskaber, metoder, udstyr, materiale mv. der skal anvendes. Relation til tidligere projekter. Forberedelsen kan foregå ved, at eksaminanderne får et lokale stillet til rådighed, hvori der i tilstrækkeligt omfang findes udstyr, og hvor eksaminanderne har adgang til det materiale, som de normalt har haft adgang til i forbindelse med undervisningen. Specielt for prøveform b: Forberedelsen foregår i denne eksamensform, hvor eksaminanden selv foretrækker det. Af hensyn til eksaminander, som ikke råder over tilstrækkeligt udstyr, vil det være nødvendigt, at skolen giver eksaminanderne mulighed for at gennemføre væsentlige dele af forberedelsen på skolen og med udstyr og materiale, som det har været til rådighed i forbindelse med undervisningen. Der vil kunne anvendes samme opgavetype til eksamensform b som til eksamensform a. Der skal dog stilles væsentlig større krav til, hvor langt opgaven er løst. Dele af opgaven skal være gennemført, men der vil dog også være væsentlige dele af opgaven som af tidsmæssige grunde kun vil kunne forventes at være i skitseform eller ufuldstændig form. 4.3 Bedømmelseskriterier I forbindelse med bedømmelsen vil ikke alle faglige mål kunne medtages i lige stort omfang. Det er altså ikke et mål i selv, at alle faglige mål absolut skal kunne vurderes på grundlag af eksamenspræstationen. Men i det omfang en given opgave lægger op til, at det kan vurderes i hvor høj grad et bestemt fagligt mål er nået, vil dette skulle indgå i bedømmelsen. Den præcise vægtning blandt forskellige faglige mål vil altså afhænge af den konkrete opgave, og for den enkelte opgave vil der også være frihedsgrader for eksaminanden til at lægge forskellig vægt på de forskellige faglige mål. (Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 ) 4.4. Vejledende karakterbeskrivelser Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for datalogi C vaf for karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens faglige mål og bedømmelseskriterier. Datalogi C vaf Gældende for begge prøveformer; for prøveform b) skal der dog stilles væsentlig større krav til, hvor langt it-systemet (opgaven) er løst. 12 Fremragende It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres mht. planlægning, gennemførsel og evaluering med stor selvstændighed, sikkerhed og overblik. It-systemet, eller dele heraf, præsenteres med stor sikkerhed herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-systemet lever op til de stillede krav med kun få uvæsentlige mangler. Den valgte løsning præsenteres sikkert og selvstændigt med anvendelse af Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 14

15 relevant fagterminologi. Der argumenteres sikkert og velbegrundet for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. It-systemet er selvstændigt og fagligt vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer selvstændigt og fagligt kvalificeret opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner Eksaminanden kan sikkert og med overblik svare på uddybende og supplerende spørgsmål med kun få uvæsentlige mangler. 7 God It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering i rimelig grad. It-systemet, præsenteres i rimelig grad herunder anvendte relevante arbejdsmetoder. Præsentationen af it-systemet lever i rimelig grad op til de stillede krav med nogle mangler. Den valgte løsning præsenteres i rimelig grad med anvendelse af relevant fagterminologi Der argumenteres i rimelig grad for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. It-systemet er i rimelig grad vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer i rimelig grad opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner Eksaminanden kan i rimelig grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. 02 Tilstrækkelig It-systemet (opgaveløsningen) dokumenteres med hensyn til planlægning, gennemførsel og evaluering med nogen usikkerhed.. It-systemet, præsenteres med nogen usikkerhed, herunder inddragelse af relevante anvendte arbejdsmetoder. Præsentationen lever kun i mindre grad op til de stillede krav og med væsentlige mangler. Den valgte løsning præsenteres med nogen usikkerhed og med usikker anvendelse af relevant fagterminologi. Der argumenteres i mindre grad for valgte løsninger og opstillede krav, herunder også afprøvning. It-systemet er ikke eller kun i mindre grad vurderet med perspektivering til tilsvarende systemer fra den omgivende verden. Eksaminanden perspektiverer i mindre grad opgaveløsningen til såvel egne it-produkter som til relevante teoretiske emner Eksaminanden kan i mindre grad svare på uddybende og supplerende spørgsmål. Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen 2014 Datalogi C Side 15

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Datalogi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Datalogi C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Datalogi C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Multimedier C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Multimedier C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Multimedier C Valg Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen IT B Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 IT B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på hhx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C

FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Forsøgsfag på stx Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Kontoret for de gymnasiale uddannelser 2014 Informationsteknologi C - stx Vejledning / Råd og vink Kontoret for

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole

AT på Aalborg Katedralskole AT på Aalborg Katedralskole 2014-15 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Billedkunst B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Bemærk følgende: 1. Se læreplan for billedkunst stx B i bilaget her. 2. Portfolio:

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år)

Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Faget Softwaredesign (Kerneområdet Systemudvikling 1. år) Formål: Faget skal kvalificere den studerende til nyudvikling, videreudvikling og integration af itsystemer af forskellige typer på et systematisk

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfagsbekendtgørelsen. Informationsteknologi C. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfagsbekendtgørelsen Informationsteknologi C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Informationsteknologi C Vejledning / Råd og vink Afdelingen

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af matematik B på hhx og stx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Vejledning / Råd og vink. Htx-bekendtgørelsen. Informationsteknologi B. Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Vejledning / Råd og vink Htx-bekendtgørelsen Informationsteknologi B Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Informationsteknologi B Vejledning / Råd og vink Afdelingen for

Læs mere

Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC

Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering. Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC Skriftlige opgaver i matematik Teksttyper og stilladsering Ved Morten Overgård Nielsen, KVUC Link til resultaterne fra udviklingsarbejde i matematik http://uvmat.dk/skrift/materialer.htm Alt materiale

Læs mere