DSU s principprogram Vedtaget på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 37. kongres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DSU s principprogram Vedtaget på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 37. kongres"

Transkript

1 DSU s principprogram 2008 Vedtaget på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 37. kongres

2 DSU s principprogram 2008 side 1 af INDLEDNING: DEMOKRATISK SOCIALISME SOCIALISME DEMOKRATI LIGE MULIGHEDER ALLE HAR RET TIL EN BOLIG EN AKTIV LIGESTILLINGSPOLITIK LIGHED FOR LOVEN KULTUR OG VÆRDIER I DANMARK KULTUR SKABER LIVSKVALITET MODERNE SEKULARISME VIDENSSAMFUNDET GOD OG GRATIS UDDANNELSE INGEN FRIHED UDEN SUNDHED ET STÆRKT OFFENTLIGT SUNDHEDSSYSTEM FOLKESUNDHED GENNEM FOREBYGGELSE UNIVERSEL VELFÆRD VELFÆRD TIL ALLE! STYRK DEN OFFENTLIGE SEKTOR SERVICE FREM FOR CHECKS STYRK DE LIGE MULIGHEDER SOLIDARISK OPSPARING GENNEM HELE LIVET MINDRE PISK MERE GULEROD MARKEDET OG VÆKST BÆREDYGTIGHED OG KLIMA MARKEDET VS. FÆLLESSKABET GLOBALT UDSYN VERDEN FORANDRER SIG KAMPEN MOD TERRORISMEN PLIGT TIL HANDLING DEN SKÆVE KLODE ET EU DER GØR EN FORSKEL ET GÆSTFRIT SAMFUND... 22

3 DSU s principprogram 2008 side 2 af Indledning: Demokratisk socialisme Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er den politiske ungdomsorganisation for den demokratiske socialisme i Danmark. Dette principprogram redegør for DSU s ideologi, værdier og principper på centrale politikområder. DSU er udsprunget af arbejderbevægelsen og fungerer i dag som en vigtig del af arbejderbevægelsens ungdom Socialisme I DSU er vi socialister demokratiske socialister. Den demokratiske socialisme udgør den reformerede del af socialismen og er en del af socialistisk internationale, men da der igennem tiderne har været mange forskellige fortolkninger af socialismen, er det vigtigt at fastslå, hvordan vi opfatter den. Historisk er socialismen en fælles betegnelse for en række ideologier, som ønsker frihed gennem lighed og et opgør med kapitalisternes udbytning af arbejderklassen. En del af socialismen har desværre udviklet sig til kommunismen, som ønsker en fuldstændig økonomisk lighed. Det fører til behovet for at gøre borgerne ens, og dermed minimere den tilladte forskellighed blandt samfundets medlemmer. DSU mener, at denne tilgang hæmmer den individuelle frihed, og den demokratiske socialisme adskiller sig meget klart fra kommunismen ved ønsket om frihed og demokrati. DSU s arbejde er i det hele taget kendetegnet ved en kompromisløs modstand og afstandtagen overfor totalitære dogmer. Derfor er DSU principielt modstander af diktatur og fundamentalisme i alle dets afskygninger. Deres grundlag er udemokratisk, dogmatisk og et slag mod friheden, parlamentarismen og den demokratiske dialog. DSU tror på ret og pligt. Det er hjerteblod for DSU, at mennesket uanset etnicitet, tro, køn eller seksualitet har ret til at ytre sin mening og efterfølge sine drømme og visioner indenfor fællesskabets rammet. For DSU er det hver borgers pligt at indgå i og bidrage til fællesskabet samt tage hensyn til andre. Det er enhvers pligt at gøre en indsats for at uddanne sig eller være i beskæftigelse. Det er fællesskabets pligt at sikre rammerne for denne udfoldelse. På samme måde har fællesskabet pligt til at tage sig af de mennesker, der har det sværest. DSU s værdigrundlag bygger på frihed, lighed og solidaritet. De kan kun forstås i sammenhæng og ikke hver for sig. Vi tror på, at vi med frihed, lighed og solidaritet kan ændre samfundet til det bedre. Derfor er det DSU s vision at skabe et samfund, hvor alle mennesker har de samme muligheder for at forme deres eget liv, og hvor der bliver taget hånd om de svageste. Frihed DSU er ikke tilhænger af et liberalistisk frihedsbegreb, der indebærer, at individet har frihed fra fællesskabet. En sådan opfattelse af frihed kan kun blive for de få, og for DSU skal friheden være for alle samfundets borgere. Derfor er solidaritet og lighed nødvendige midler til at opnå målet om frihed. Der kan opstå en konflikt mellem friheden på den ene side og solidariteten og ligheden på den anden side. DSU arbejder med en balancegang mellem begreberne, hvorved vi både undgår liberalismens sociale uretfærdighed, hvor den enkelte kan tromle henover de svageste, og kommunismens totalitære forkastelse af den individuelle frihed. Det betyder et samfund, hvor den

4 DSU s principprogram 2008 side 3 af 23 enkelte kan belønnes for sin indsats, men hvor den enkelte også er solidarisk overfor fællesskabet. Denne tilgang, der kombinerer ret med pligter, og som forstår lighed, frihed og solidaritet som hinandens forudsætninger, er kendetegnende for den demokratiske socialisme. DSU tror på frihed til det enkelte menneske. Ethvert menneske har frihed til at træffe sine egne valg. Det er for DSU en selvfølge, at mennesket har frihed til at ytre sig, stemme og tro på, hvad det vil, ligesom alle Grundlovens øvrige frihedsrettigheder til enhver tid er gældende. For DSU er frihed dog et langt videre begreb. Hver enkelt menneske skal have friheden til at udfolde sit liv og udnytte sit potentiale. Frihed handler derfor om at give mennesket livsmuligheder. Kampen mod den negative sociale arv er helt essentiel for DSU, da denne fastholder mange mennesker i ufrihed. Mennesket skal have frihed til at vælge uddannelse, arbejde og bolig. Lighed Ønsket om lighed i muligheder udgør fundamentet for vores frihedsbegreb, og dermed hænger friheden uløseligt sammen med ligheden. DSU vil således kæmpe for ligheden, men vi vil ikke gøre alle mennesker ens. For DSU er lighed en lighed i de muligheder, som det enkelte menneske får tildelt. Mennesker er forskellige, og det vigtigste er, at det enkelte menneske kan udfolde sig selv og bestemme over sit eget liv. Lighed for alle til at forfølge deres drømme kræver, at den økonomiske ulighed begrænses. Hvis en del af befolkningen intet ejer, kan den ikke være fri til at vælge. Fokus skal altså være på, at den nederste del af samfundet ikke må sagte agterud, så for DSU indebærer lighed en social retfærdig fordeling af samfundets goder. Solidaritet Solidariteten binder mennesker sammen i et fællesskab. Fællesskabets vilje og evne til at opdyrke og pleje den enkeltes ressourcer kendetegner styrken i den demokratiske socialisme. Fællesskabet er centralt, da det enkelte menneske har brug for fællesskaber. DSU tror på, at mennesket skal skabe sit liv gennem fællesskabet. Derfor er solidariteten så vigtig. Samfundet skal være solidarisk overfor den enkelte, men den enkelte skal også vise solidaritet overfor samfundet. Med evner og muligheder følger ansvar, og socialismens grundsætning må være, at vi mennesker alle har et ansvar for hinanden. DSU mener endvidere, at vi har et særligt ansvar overfor dem, der har ekstra meget behov for det. Som samfund skal vi altid sørge for de svageste. DSU mener altså, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde, hvilket betyder, at dem, der har evnerne også har ansvaret for, at alle er med. Det er i socialismens ånd, at værdier skal kunne måles i andet end i penge. Vi skal derfor værne om vores natur og miljø. Der skal ikke kun være lige muligheder for mennesker i vores generation. Solidaritet handler om, at fremtidige generationer også har mulighed for at indånde ren luft og færdes i en grøn natur, samtidig med at der er investeret i deres generation. Vi kan heller ikke sikre lige muligheder ved udelukkende at sikre social retfærdighed. For DSU er det derfor samfundets opgave at sørge for, at vi sørger for uddannelse til alle, oplyser befolkningen og udvikler vores kultur. Kun gennem en bevidst indsats for at uddanne befolkningen kan vi sikre, at også børn fra socialt svage hjem har mulighed for at efterfølge deres drømme.

5 DSU s principprogram 2008 side 4 af Demokrati Demokrati er indflydelse på ens dagligdag og verden omkring en og er den styreform, som bedst sikrer borgernes frihed. Men demokrati og frihed bliver aldrig reelt uden reelle muligheder. Reelle muligheder for alle kan kun socialistiske principper sikre. Derfor går demokrati og socialisme hånd i hånd. Et demokratisk samfund bygger på principper om magtens tredeling, åbenhed og gennemskuelighed. Demokrati er for DSU ikke kun det at stemme som vælger til valgene, men også det at kunne få daglig indflydelse på ens eget liv. For DSU består demokratiet både af en ret, men også en moralsk pligt, til at deltage i den demokratiske proces. Den moralske forpligtelse består i at benytte sin stemmeret, men også at engagere sig i den demokratiske proces imellem valgene. Denne forpligtelse er vigtig, da det vil sikre den store folkelige deltagelse i demokratiet. Derfor skal samfundet fortsat understøtte demokratiet og styrke borgernes engagement i demokratiet. DSU er reformister og tror på det lange seje træk for at opnå bedre og mere velfærd indenlands som udenlands. En socialdemokratisk dialog bygger på den grundlæggende præmis, at resultatet aldrig må kompromittere de opnåede friheder for befolkningen. DSU s politiske linje er ikke den konfliktsøgende men den brede konsensussøgende. At skabe samarbejde på tværs af partier, samt kulturelle og religiøse skel er vores politiske målsætning. DSU s demokratiopfattelse bygger dels på det repræsentative demokrati, hvor alle borgeres stemme vejer lige tungt og dels på tanken om brugerdemokrati, hvor brugerne inddrages i beslutningerne. DSU mener, at det repræsentative demokrati og brugerdemokratiet supplerer hinanden. Det repræsentative demokratis rolle er at fordele samfundets goder på demokratisk vis og foretage samlede politiske vurderinger, hvorimod brugerdemokratiets rolle er at inddrage brugerne i den konkrete udmøntning af det repræsentative demokratis beslutninger. Den enkelte borgers daglige indflydelse på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen eller i det frivillige foreningsarbejde skal derfor sikres igennem brugerdemokratiet. Derudover anerkender DSU de ikke-voldelige, udenomsparlamentariske arbejdsmetoder som en naturlig del af et demokratisk samfund, og tilskynder til politisk arbejde udenfor de fastlagte politiske rammer. DSU er tilhænger af en stærk decentralisering i opgaveløsningen. Beslutningen om den konkrete opgaveudmøntning skal ske i så decentralt et led som muligt. Derfor mener DSU, at det kommunale selvstyre skal styrkes, og at kompetencefordelingen imellem kommuner, regioner og stat skal gøres tydeligere. DSU erkender, at markedet er den mest effektive måde, hvorpå en lang række varer og tjenesteydelser kan produceres. Men et ureguleret marked kan ikke stå alene, og derfor er der for DSU ingen tvivl om, at demokratiet skal kunne kontrollere markedet og fastlægge rammerne for dette. Derfor skal markedet til stadighed underlægges statsligt tilsyn og kontrol, og staten skal producere de varer og tjenesteydelser, som markedet ikke kan producere på en hensigtsmæssig måde. I takt med handelsliberaliseringerne og globaliseringen er markedskræfterne blevet markant stærkere, og nationalstaterne har ikke samme muligheder som tidligere til at regulere markedskræfterne. Samtidig er der opstået en række grænseoverskridende problemer såsom organiseret kriminalitet, international terrorisme og klima-problemer, som nationalstaterne ikke kan

6 DSU s principprogram 2008 side 5 af 23 løse. Derfor mener DSU, at Danmark og EU i langt højere grad skal arbejde på at sikre et meget bedre internationalt samarbejde, der kan regulere markedet og grænseoverskridende problemer. DSU er tilhænger af, at civilsamfundet i vid udstrækning varetager en række samfundsmæssige opgaver. Civilsamfundet danner rammen om en række samfundsaktiviteter, som ikke er underlagt stat eller marked. For DSU er det vigtigt, at der i samfundet er vide rammer for aktiviteter, som ikke er styret af marked eller stat. DSU ser civilsamfundet som et væsentligt led i demokratiet og i borgernes hverdag, og det skal derfor understøttes af staten. En fri dialog er afgørende for demokratiet. Derfor fremstår medierne, som en afgørende faktor i demokratiet. I et demokratisk samfund skal der være lige adgang til medierne for de politiske partier, som sikrer, at alle kan komme til orde. DSU mener, at staten skal understøtte medierne for at sikre en fri dialog, der er uafhængig af kapitalinteresser. Derfor skal de eksisterende public service medier styrkes, og adgangen til dem gøres mere lige og retfærdig. Licensen skal derfor i fremtiden indtægtsgradueres. De politiske partier spiller en central rolle i det danske demokrati. De politiske partiers virke skal derfor sikres bredt, og der skal være en lige adgang for partierne til at deltage i den demokratiske proces. Store organisationer og virksomheder har købt sig til politisk indflydelse, som tilsyneladende har medvirket til manglende lovgivningsmæssige tiltag på fx skatteområdet. DSU ser med bekymring på denne udvikling og mener, at det offentlige tilskud til partier skal sættes op, og at alle private tilskud til partier skal registreres og være fuldstændigt åbne for offentligheden. For DSU er det afgørende, at alle uanset køn, etnicitet eller religion på lige fod deltager i den demokratiske proces. DSU må desværre konstatere, at det ikke forholder sig sådan i dag, og derfor mener DSU, at der i højere grad skal arbejdes for reel ligestilling i den demokratiske proces. For DSU er de grundlovssikrede frihedsrettigheder centrale rettigheder i et demokratisk samfund. Men det er samtidigt vigtigt, at frihedsrettighederne bliver brugt med omtanke. Desværre står menneskerettighederne ikke så stærkt i Grundloven, og DSU ønsker en grundlovsændring, hvor menneskerettighederne bliver styrket og valgrets- og valgbarhedsalderen adskilles, så valgretsalderen kan sænkes. For DSU kan politiske spørgsmål ikke reduceres til et ja eller nej. Ved at prøve at reducere politiske spørgsmål går vi glip af nuancerne og af politiske kompromisser. Derfor er DSU kritiske overfor folkeafstemninger, som ikke er krævet af Grundloven. 2. Lige muligheder Desværre synes frihed og lighed at være forsvundet fra den politiske dagsorden. I stedet tales der kun om velfærd. For DSU er velfærd et middel og ikke et mål. Derfor er det DSU s klare holdning, at velfærdsordninger, som ikke bidrager til at skabe lige muligheder, skal afskaffes. Et stærkere fokus på lighed i muligheder skal være en stærk socialdemokratisk mærkesag for det 21. århundrede. Desværre ser vi en ulighed, der fortsat er kendetegnet ved dybe skel på mange af samfundslivets områder, bl.a. i uddannelsesmuligheder, boligforhold, sundhed, kultur, indflydelse på samfundslivet

7 DSU s principprogram 2008 side 6 af 23 osv. DSU mener, at lighed i muligheder skal være det 21. århundredes socialdemokratiske mærkesag. Det er afgørende, at kulturelle og strukturelle skel ikke hindrer noget menneskes udfoldelsesmuligheder i livet, hvad enten det gælder sin sundhed, sine uddannelsesmuligheder, sine boligforhold, sin indflydelse og engagement på samfundslivet, eller sin deltagelse i kulturlivet. DSU vil skabe et samfund, hvor ethvert menneske, hvad enten det er født af akademikere eller kassemedhjælpere, har den samme frie og lige adgang til at udnytte alle muligheder og tilbud, det måtte ønske. For DSU består lighed i muligheder ikke kun i, at mennesket som udgangspunkt ved fødslen har lige muligheder. Mennesker kan træffe valg i livet, som de fortryder, og samfundet skal træde til med hjælp til dem, som vil noget nyt med deres liv de skal til stadighed have muligheder. DSU mener, at samfundets ressourcer skal fordeles ligeligt på en lang række områder, så det ikke er pengepungen, der afgør ens muligheder for fx uddannelse eller behandling i sundhedssystemet. Kun et offentligt, solidarisk tilbud vil kunne sikre lighed for alle borgere. De offentlige tilbud skal have så høj kvalitet, at det har mulighed for at udkonkurrere private tilbud. I denne sammenhæng mener DSU, at alle direkte eller indirekte subsidier af private tilbud skal afskaffes. DSU mener ikke, at der kan og skal skabes fuldstændig lighed på alle områder. DSU anerkender, at mennesker kan vælge at arbejde mere eller mindre og dermed tjene flere eller færre penge. Det er et personligt valg, men det får som konsekvens, at der opstår en vis økonomisk ulighed i samfundet. Det er en ulighed, som DSU accepterer. Et socialistisk samfund er i DSU s optik uforeneligt med et samfund præget af fuldstændig økonomisk lighed. Ægte frihed forudsætter, at mennesker selv kan vælge at prioritere mellem arbejde og fritid og da DSU tror på, at mennesker grundlæggende har forskellige ønsker og prioriteter, vil frihed give naturlige forskelle i arbejdstid og indkomst. For den økonomiske ulighed, der kan opstå ved forskellig arbejdsindsats, ændrer ikke afgørende på den økonomiske lighed i samfundet. Derimod kan de store arvebeløb, som vi er vidne til for alvor skabe økonomisk ulighed i samfundet. DSU mener derfor, at arvebeskatningen skal være mere progressiv. Borgernes tilgang til staten skal også reflektere ligheden i muligheder. Det er i dag lettere for de ressourcestærke at kræve deres ret og undgå deres pligt, end det er for de svageste. Derfor skal eksempelvis skattesystemet være meget mere gennemskueligt, således at det ikke kræver en universitetsgrad at gennemskue sin selvangivelse, og så de stærkeste virksomheder ikke kan spekulere i skattehuller. Det vil DSU arbejde for ved blandt andet at indføre bruttoskat i stedet for fradrag for at skabe større gennemskuelighed Alle har ret til en bolig I DSU kan vi ikke acceptere, at der er mennesker i vores samfund, som ikke har råd til tag over hovedet. Boligpolitikken har altid været vigtig for den socialdemokratiske bevægelse, og vi betragter det som samfundets opgave at sørge for, at der er boliger nok. Alle mennesker skal have krav på en ordentlig, tidssvarende og betalelig bolig. I et samfund præget af ghettoisering og en passiv boligpolitik vil vi aldrig kunne nå vores mål om lighed i muligheder, da befolkningssammensætningen i et boligområde er afgørende for, om man kan bryde den negative sociale arv og skabe lige muligheder. DSU ønsker derfor, at der i langt højere grad tænkes i blandede boligformer, så folk fra alle lag i samfundet kan bo side om side.

8 DSU s principprogram 2008 side 7 af En aktiv ligestillingspolitik DSU mener, at alle mennesker er skabt lige og har samme værdi. Ingen må diskrimineres på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, religion eller handicap. I DSU mener vi, at forholdene for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet skal være lige, og vi vil derfor arbejde for at sikre lige løn mellem kønnene. DSU vil arbejde for, at barselsorloven bliver delt ligeligt mellem kvinder og mænd, så det bliver muligt for faderen at have noget tid sammen med sit lille barn og for moderen at få et arbejde. DSU ser med bekymring på det kønsopdelte danske arbejdsmarked, hvor mænd er på det private arbejdsmarked og kvinder i det offentlige. DSU ønsker at opbløde det kønsopdelte arbejdsmarked, så fleksibiliteten og ligestilling på arbejdsmarkedet, i hjemmet og på uddannelsesinstitutionerne styrkes. DSU vil arbejde for et mere kønsneutralt uddannelsessystem, hvilket vil forbedre problemerne med løngab, prestige og traditionelle kønsrollemønstre. For DSU er det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked et spild af ressourcer, kompetencer og erfaringer. DSU foreslår nedsættelse af en ligelønskommission og en ligestillingsombudsmand. Spørgsmålet om tildeling af forældremyndigheden i tilfælde af skilsmisse er til stadighed et område, hvor der ikke synes at være lighed for loven mellem mor og far. DSU er optaget af, at der er lige rettigheder for mænd og kvinder i tvister om deling af forældremyndigheden Lighed for loven Danmark skal leve op til FN s menneskerettigheder, og danskerne skal sikres de demokratiske frihedsrettigheder, som står indskrevet i Grundloven. DSU ønsker et retssamfund, hvor alle er lige for loven, og hvor enhver kender sine pligter og rettigheder. Danmark skal overholde sine forpligtelser overfor internationalt underskrevne lovtekster. Der skal tages hånd om de svageste, og vi skal gøre en indsats for at forebygge kriminalitet og for at resocialisere borgere, der er endt i kriminalitet. Danmark er en retsstat, og som sådan skal vi sikre, at alle er lige for loven. For DSU er det vigtigt, at loven er retfærdig og legitim. Ingen kan straffes uden at være blevet stillet for en dommer. DSU vender sig mod tanken om straf som følge af administrativ praksis. Danmark skal overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Genève-konventionen, både i vores militære engagement og i vores hjemlige retspleje. DSU erkender, at straf er en nødvendighed i et retssamfund, men det er vigtigt, at der er balance mellem den begåede forbrydelse og straf. Der kan være mange årsager til, at et samfund straffer en borger, men det er vigtigt, at straffen ikke medfører en udstødelse af samfundet. Det er ofte mennesker, som kommer fra hårde sociale kår, som begår kriminalitet, og det er vigtigt, at der i retssystemet tænkes på resocialisering, når straffen udmåles. For DSU er målet med straffen, at den kriminelle ikke gentager handlingen. Derfor er det også et princip, at samfundet tilgiver den dømte efter endt afsoning. Straffen skal dog også sikre retsfølelsen hos borgerne. Især hvad angår personfarlig kriminalitet, er det vigtigt, at danskernes retsfølelse sikres gennem retfærdige strafferammer og domme. Retsfølelse er også, at borgerne har garanti for at få behandlet deres sag retfærdigt uden, at den trækkes i langdrag. I et demokrati skal borgerne sikres rettigheder og gennemsigtighed. Derfor mener vi i

9 DSU s principprogram 2008 side 8 af 23 DSU, at der skal være en uafhængig klageinstans i retssager. Politiet kan ikke være upartisk i klagesager, og skal derfor ikke have del i en klageinstans. Princippet om tilgivelse af den dømte efter endt afsoning, samt DSU s grundlæggende frihedsprincipper og vores opfattelse af, at alle mennesker har ret til liv, betyder også at vi i alle sager er imod dødsstraf. Straf er ikke den bedste måde at forhindre kriminalitet på. Grunden til, at en person begår en kriminel handling, skal ofte findes lang tid før den kriminelle handling begås, og derfor er det vigtigt, at der fokuseres på en omfattende forebyggelse af kriminalitet. DSU mener, at man skal prioritere kriminalpræventive foretagender som SSP-samarbejdet, hvor skole, sociale myndigheder og politiet samarbejder om forebyggelsen. Alternative afsoningsmuligheder som samfundstjeneste og afsoning i hjemmet kan være at foretrække frem for en hård fængselsstraf. I DSU foretrækker vi alternativ afsoning for milde forbrydelser frem for hård fængselsstraf. På denne måde får den dømte tid til eftertanke og slipper uden om kernen af hårde forbrydere i fængslerne. Dette giver bedre resocialisering. I DSU går vi ikke ind for en sænkning af den kriminelle lavalder. Samfundet har spillet fallit, hvis børn fængsles. Derimod er DSU ikke modstander af at fjerne børn fra deres hjem og nærmiljø uanset alder, hvis de endt i en alvorlig kriminel løbebane. Pointen skal være at resocialisere det enkelte barn. DSU er modstander af fri hash. Selvom mange plæderer for den personlige frihed til at ryge hash, mener vi, at stoffet ødelægger alt for meget til, at man kan forsvare en legalisering. DSU tager kraftig afstand fra kvindehandel. Denne slavehandel er dybt modbydelig, og der skal sættes hårdt ind. DSU mener, at bagmændene skal straffes hårdere, og vi vil gøre det strafbart at købe sig til sex. DSU mener at beskyttelsen af den enkelte prostitueredes frihed er vigtigere end andre borgeres seksuelle behov. DSU er modstander af et overvågningssamfund, da vi mener, at det krænker den personlige frihed og giver en falsk tryghed. Vi anerkender dog, at overvågning af det offentlige rum kan have en præventiv effekt og være et redskab til at opklare forbrydelser. Vi accepterer derfor overvågning af særligt udsatte områder. Det er helt essentielt, at overvågningen udelukkende bruges til at opklare forbrydelser og ikke oplagres i længere tid. 3. Kultur og værdier i Danmark 3.1. Kultur skaber livskvalitet For DSU er velfærd ikke kun et spørgsmål om social og økonomisk tryghed, men bygger i ligeså høj grad på, at mennesker har en spændende, social og aktiv tilværelse. DSU mener, at der er behov for en kamp imod ensomheden i Danmark. Samfundet bør i højere grad sætte fokus på de ting, som skaber indhold i de enkelte menneskers liv og her spiller en ambitiøs og offensiv kulturpolitik en afgørende rolle.

10 DSU s principprogram 2008 side 9 af 23 DSU ønsker et opgør med tanken om, at kultur er noget, der kun kan opleves på etablerede institutioner. Kunsten skal ud i det offentlige rum og de offentlige museer skal gøres gratis tilgængelige for alle, så kultur bliver en mere naturlig del af alle danskeres hverdag. DSU mener, at der er behov for et opgør med den kulturelle ulighed, derfor er det nødvendigt, at vi ændrer den måde som vi støtter kulturen på, så endnu flere deltager i de kulturelle tilbud, der findes i samfundet. I dag går over 90 % af kulturstøtten til hovedstadsområdet. Dette finder DSU dybt uacceptabelt. Det er grundlæggende nødvendigt, at en større geografisk spredning af de kulturelle tilbud finder sted. DSU mener, at kulturstøtten er opbygget ud fra en gammeldags tankegang, som i for høj grad favoriserer kunstnere, der i forvejen har bevist, at de kan sælge deres kunst eller institutioner, som ikke er i kontakt med den almindelige befolkning. Som situationen er i dag, går størstedelen af støtten til skuespil til Det Kongelige Teater og størstedelen af musikstøtten til den klassiske musik, frem for en ligelig fordeling mellem klassisk og rytmisk musik. Støtten til kunst og kultur skal ikke gives til isolerede kulturinstitutioner eller enkelte etablerede kunstnere. Derfor mener DSU, at vi skal afskaffe livslang kunststøtte og ønsker, at støtten til kunst, musik og teater skal bygge på fornyelse, og ikke på en dogmatisk tilgang til, hvad der er god eller dårlig kunst. I en omskiftelig globaliseret tidsalder føler nogle borgere en utryghed for fremtiden samt en utryghed overfor andre kulturer, religioner og mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk. Mange føler også utryghed for deres fremtidige arbejdsliv. I søgen efter tryghed vender mange sig mod det kendte, gamle og bestående. DSU ønsker ikke en tilbagevenden til en tid, hvor hvert enkelt land kunne leve og føre politik uden hensyn til andre regioner end de nærmeste naboer. Globaliseringen åbner muligheder for at brede socialdemokratiske og danske værdier ud til fjerne lande og kulturer. Muligheden skal ikke forbigås. Vi ser positivt på globaliseringen. DSU nærer stor respekt for - og vil værne om - de nære værdibaserede fællesskaber. Kun med bevidsthed om egne værdier kan vi forme en moderne socialdemokratisk vision for fremtiden. For de fleste danskere er familien, venner og naboer de tætteste og mest værdsatte fællesskaber. Det vil DSU respektere og værne om. For DSU er danske værdier tolerance, frisind og solidaritet. For DSU er det at være dansk, at man bekender sig til de danske værdier. Danskheden ligger ikke i om man er født i Danmark eller har lyst hår og blå øjne. Vi tager derfor afstand fra fremmedfjendske holdninger, der forsøger at definere danskheden snævert og uopnåeligt for mennesker med anden etnisk baggrund. Og vi accepterer ikke, at de tager patent på de traditionelle danske symboler som kolonihaven, kornmarken og kronen. Vi er globalt orienterede men føler samtidig en stor kærlighed for Danmark. DSU har et liberalt livssyn, og vi mener, at individet skal have frihed til at udleve de drømme, visioner og kulturer, der ønskes indenfor de af fællesskabet besluttede rammer. Danske værdier er for DSU en tro på individets ret til forskellighed og fællesskabets pligt til at opretholde og beskytte denne ret. DSU s moderne socialdemokratisme værner om det nære men har blikket rettet mod det fjerne. Internationalt udsyn og solidaritet står ikke i modsætning til kærlighed for Danmark og danske værdier. DSU mener ikke, at alle værdier er lige gode. Nogle værdier og nogle kulturelle elementer er bedre end andre. Vi er ikke kulturrelativister. DSU ønsker således ikke et Danmark, der består af kulturelle parallelsamfund, da det hverken gavner sammenhængskraften i samfundet eller sikrer optimale udfoldelsesmuligheder for det enkelte menneske. Af samme grund ønsker DSU at skelne skarpt mellem et multietnisk samfund, hvor folk med forskellig baggrund kan leve side om side, og et multikulturelt samfund, hvor forskellige samfundsgrupper er kendetegnet ved forskellige syn på

11 DSU s principprogram 2008 side 10 af 23 eksempelvis demokrati, ligestilling og afstraffelse. DSU ser det første som en naturlig konsekvens af en moderne globaliseret verden men tager afstand fra de sidste. Kun gennem en fast tro på egne socialdemokratiske værdier såsom frisind og frigørelse fra eksisterende samfunds- og familiemønstre har vi i Danmark fået mere ligestilling uanset køn, etnicitet eller seksuel orientering. Fællesskabet er forpligtet til at arbejde for en stadig større tolerance og forståelse mellem samfundets grupper og stille spørgsmålstegn ved det eksisterende. Derfor er det for DSU også en naturlig del af fællesskabet, at vi anerkender hinandens arbejde. Vi skal respektere, at alle ikke kan yde det samme, men at det derimod er selve arbejdsindsatsen i sig selv der skal være stor respekt om Moderne sekularisme DSU mener, at socialisme og sekularisme går hånd i hånd. Vi betragter religion som en privatsag, men ønsker, at fællesskabet skal give rum og plads til religionens udfoldelse. Vi anerkender og respekterer menneskers behov for tro og åndelighed. DSU vedkender sig Danmarks kristne protestantiske kulturarv, men mener, at fællesskabet har pligt til at arbejde for ligestilling mellem anerkendte trossamfund. Religion skal aldrig sætte grænser for holdninger eller tjene som hjemmel til politiske argumenter. Fra hvilken historisk, religiøs og kulturel baggrund, folk udleder deres synspunkter, er aldeles op til den enkelte. DSU tror på den pluralistiske samfundsmodel, og at en sund demokratisk debat giver rum og plads til forskelligartede holdninger. Men vi accepterer ikke, at religiøse grupperinger sætter præmisserne for debatten. Religion i sig selv er intet problem for samfundet eller demokratiet, men DSU accepterer ikke, at religiøse tekster tjener som ophav og hjemmel til en argumentationslinje. Vi fastholder, at ingen religiøse tekster har forrang i forhold til gældende dansk lov. DSU værner om ytringsfriheden, når det kommer til satire eller kritik af enhver religion. Samtidig mener DSU, at man altid bør overveje sine ytringer, hvorfor en bevidst forhånelse af andres religion bør undgås. Det er det enkelte menneskes ansvar. DSU s målsætning for Danmark er en upåvirkelig statsførelse. Danmark skal ledes gennem politiske argumenter og aldrig religiøse. DSU ser med bekymring på religionens indflydelse på den førte politik i dele af verden. For at opnå en pluralistisk sekulær stat mener DSU, at vi skal bibeholde en statslig folkekirke. Kontrollen med kirkens ageren i samfundsdebatten vægtes for DSU højere end ønsket om en adskillelse. Historisk har danske socialdemokrater omfavnet folkekirken for at opretholde kontrol med brugen af de økonomiske midler og folkekirkens udmeldinger af politisk og religiøs art. Vi frygter, at en adskillelse af kirke og stat vil fjerne denne kontrolmulighed og gøre kirken til en uafhængig politisk magtfaktor. Derfor vil vi beholde den danske folkekirkemodel og fastholde kirkeministeriet som folkekirkens øverste myndighed. For at sikre religiøs ligestilling ønsker DSU, at en model lig folkekirken oprettes for alle andre anerkendte religioner. Dermed mener DSU, at alle religiøse forkyndere skal have en universitetsuddannelse lig teologiuddannelsen. Dermed vil det blive lettere at kunne kontrollere fundamentalistiske strømninger, som udspringer af religion, da alle religiøse forkyndere er uddannede og statsansatte og vil være på lige fod med folkekirkens præster.

12 DSU s principprogram 2008 side 11 af Videnssamfundet Det traditionelle industrisamfund udgør en stadig mindre del af arbejdsmarkedet. Danmark er i dag præget af en veluddannet arbejdsstyrke, der konkurrerer på nye videnstunge områder. Det er det, som skal sikre landets fremtidige velstand. Et dynamisk og veludviklet videnssamfund med en stærk uddannelsesindsats er udgangspunktet for, at vi klarer os godt i den globale konkurrence. Det er et afgørende mål for DSU, at alle får en uddannelse. Uddannelse er grundlaget for udviklingen af det enkelte menneske og for den fortsatte velstand og vækst i samfundet. DSU tror på, at vi gennem livslang læring kan skabe et samfund, hvor vi alle kan arbejde, og hvor vi kan sikre en stærk og konkurrencedygtig økonomi i Danmark. DSU anerkender, at vi i en globaliseret verden kan være nødt til at hente uddannet arbejdskraft i andre lande, men for at modvirke såkaldt braindrain bør ulandene kompenseres for de udgifter til at uddanne de pågældende medarbejdere. DSU går ikke ind for fri indvandring men mener, at vi skal sikre bedre muligheder for mennesker, som gerne vil komme til landet for at arbejde og yde en indsats. Green Card ordninger og hurtigere sagsbehandling er nødvendige løsninger for at ruste Danmark til fremtiden. Det skal være muligt for udenlandske studerende at læse i Danmark, men de udgifter, der er forbundet med deres uddannelser, bør dækkes enten via betaling eller en kontrakt, hvor man arbejder en periode i Danmark God og gratis uddannelse DSU mener, at målet med uddannelse er at berige det enkelte menneskes livskvalitet og mulighed for at begå sig både på arbejdsmarkedet og i det demokratiske samfund. Gode og gratis uddannelser skal være en rettighed for alle og ikke kun et privilegium for de få. Derfor er DSU imod brugerbetaling i uddannelsessystemet. Alt for mange børn og unge får ikke en ordentlig uddannelse. Desværre er uddannelsessystemet i dag en medvirkende årsag til, at den sociale udstødningsproces opretholdes. DSU ønsker lige muligheder for alle, ikke mindst på uddannelsesområdet, og derfor er en styrkelse af indsatsen for at bryde den negative sociale arv nødvendig. DSU er imod et uddannelsessystem, hvor det er størrelsen af forældrenes pengepung, som afgør kvaliteten af barnets uddannelse. Derfor mener DSU, at tilskuddet til privatskolerne skal reduceres, samtidig med at de skal pålægges et socialt ansvar, så vi undgår et opsplittet skolesystem. Dog skal efterskolerne fortsat bevare deres tilskud, da vi i DSU mener, at efterskolerne har mange gode egenskaber og ikke kan sammenlignes med andre privatskoler. DSU accepterer, at der kan være forskellige holdninger til hvilke pædagogiske principper, forældre ønsker for undervisningen af deres børn. DSU vil have en folkeskole, der uddanner fagligt og socialt kompetente elever og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skal arbejde med den enkelte elevs lyst til læring og sørge for, at eleven udvikler erkendelse og fantasi, og igennem forskellige undervisningsformer opbygger indsigt, selvtillid og selvstændighed. DSU mener, at der skal indføres ordninger med sund

13 DSU s principprogram 2008 side 12 af 23 skolemad, så vi får sunde og læringsparate elever. DSU er tilhænger af helhedsskolen, hvor leg og læring kombineres, og hvor alle børn har mulighed for at blive i fritidsordningen uanset forældrenes betalingsevne. DSU mener, at læreren skal have ansvaret for undervisningen. Derfor skal mængden af bureaukratiske og tidstunge rapporteringsopgaver reduceres. For DSU kan både karakterer og test være gode motiverings- og evalueringsredskaber, hvis de bruges rigtigt. Fænomener som karakterer og test må dog aldrig blive mål i sig selv men kan være midler til at forbedre børnenes indlæringskompetencer. Elever skal gennem hele deres uddannelsesforløb forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. DSU ønsker derfor at styrke elevers og studerendes indflydelse på egen uddannelse. Der skal være brede muligheder for at sammensætte sit uddannelsesforløb og gøre brug af forskellige eksamensformer - herunder gruppeeksamener. Der bør i høj grad lyttes til elevråd og elevorganisationernes holdninger til den daglige drift og de langsigtede planer. DSU mener, at det er alle unges ret og pligt at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Vi vil arbejde for en udvidelse af undervisningspligten, således at alle unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse. Dette sikres ved en større mangfoldighed i uddannelsessystemet, bedre vejledning og mere støtte til den enkelte elev. DSU er tilhængere af obligatorisk pasningstilbud, hvilket skal betyde at alle børn i et vist omfang om ugen skal have tilknytning til andre børn og voksne uden for hjemmet og familien. DSU ønsker en øget indsats på førskoleområdet, hvor der skal arbejdes mere med børns motorik, sprog og sociale kompetencer. En sådan indsats skal skabes i fleksible rammer, med mulighed for at den enkelte familie i samarbejde med pædagoger kan ruste børnene til skolelivet på den bedste måde. Det er centralt, at der allerede fra en helt tidlig alder gøres en indsats for at bryde den negative sociale arv og give det enkelte barn den bedste start på livet. Dette kunne ligeledes have en positiv indvirkning på integrationen af børn af flygtninge/indvandrere. DSU er tilhænger af gratis efteruddannelse, da man gennem hele livet skal udfordres og stimuleres. Det er et mål for DSU, at Danmark har en så omstillingsparat og veluddannet arbejdsstyrke som muligt, hvor et højt uddannelsesniveau sikrer folk mulighed for at blive mange år på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal pålægges et større ansvar for efteruddannelse, ligesom der også bør være øget fokus på efteruddannelse i den offentlige sektor 5. Ingen frihed uden sundhed Ligesom uddannelse er indsatsen på sundhedsområdet essentiel, hvis vi vil nå målet om lighed i muligheder. Sociale skel afspejler sig altid i sundhed, og i Danmark ser vi, hvordan livstilssygdomme i høj grad er at finde blandt de mindst ressourcestærke. Det danske sundhedssystem skal derfor bygge på princippet om lighed og samtidigt gøre en ekstra indsats for at hjælpe de svageste.

14 DSU s principprogram 2008 side 13 af Et stærkt offentligt sundhedssystem DSU er tilhænger af et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Det skal levere en service, som alle kan acceptere, og det skal være frit og gratis for alle samfundets borgere. Et privat sygehusvæsen vil altid stille de svageste i samfundet dårligst, og det kan vi ikke acceptere. Vi ser derfor med bekymring på den stigende brug af private sygehuse, der lokker ansatte fra de offentlige sygehuse med høje lønninger. De fungerer kun, fordi staten gennem sine garantiordninger betaler for høje priser for behandlinger. Derfor skal garantiordningen afskaffes, og pengene skal i stedet bruges på at ruste det offentlige sygehusvæsen til at levere de efterspurgte behandlinger. DSU erkender, at vi bliver nødt til at foretage prioriteringer i sundhedssystemet, da vi ikke har ressourcer til alt. Behandling af livstruende sygdomme skal til enhver tid skal prioriteres. Vi kan ikke acceptere, at der er lang ventetid på at blive behandlet for noget livstruende. De private sundhedsforsikringers indtog i samfundet er skadelige for målet om lige muligheder og for borgernes accept af det offentlige system. Hvis de ressourcestærke gennem private sundhedsforsikringer tilbydes bedre service end andre, bliver det de svageste i samfundet, der taber på det. DSU vil derfor afskaffe alle fradragsordninger til sundhedsforsikringer. DSU mener at tilbud som tandlæge skal være gratis. Det går udover de fattige i vores samfund, at der netop her skal være betaling. Derfor mener DSU at det er i god solidarisk skik at det dermed skal være gratis for alle. Ydermere kan det ikke have sin rigtighed at kun dele af legemet må behandles gratis, mens andre er nødt til at stå i forfald, grundet den økonomiske tilstand i de enkelte familier Folkesundhed gennem forebyggelse DSU anerkender, at den negative sociale arv ikke kan brydes uden en massiv indsats for folkesundheden, da fedme og livsstilssygdomme i dag ofte hænger sammen med menneskers sociale forudsætninger. Det er således i dag kendt, at rygning og overdreven indtag af alkohol er sundhedsskadeligt, og det bør derfor være et mål at begrænse forbruget af disse nydelsesmidler. DSU er tilhænger af forbud mod rygning i det offentlige og ønsker at hæve prisen på tobak. Unges adgang til alkohol skal ligeledes begrænses, så helt unge mennesker ikke tager varigt skade af alkoholmisbrug. For at opnå disse målsætninger, ønsker DSU at indføre differentieret moms på fødevarer og nydelsesmidler. DSU mener at man fra statens side skal søge at påvirke danskernes madvaner. Det mener DSU at vi kun kan gøre ved at sætte momsen på usunde madvarer og nydelsesmidler op, og tilsvarende sætte momsen markant ned på sunde madvarer og nydelsesmidler. Det er for DSU vigtigt, at den eskalerende forbrugskultur ikke medfører store sundhedsmæssige problemer for befolkningen. Derfor ønsker vi en stærk forbrugerkontrol, der kan sikre, at der ikke bruges sundhedsskadelige kemikalier i de produkter borgerne, og i særdeleshed børn dagligt bruger. Helhedsskolen skal ikke bare undervise. Den skal også bruges til lære børn en sund livsstil. DSU ønsker gennem en gratis skolemadsordning, at de unge får en god og varieret kost, så de bliver sunde og veloplagte elever. Desuden skal idrætsfaget opprioriteres i folkeskolen, så der bliver langt mere motion og sport inkluderet i skoledagen. DSU ønsker altså i fremtiden at reformere idrætsundervisning og tilføje konkrete sundhedstemaer

15 DSU s principprogram 2008 side 14 af Universel velfærd DSU er stærk tilhænger af den danske velfærdsmodel. Vi tror på, at den fælles velfærd skal være for hele samfundet, og ikke kun for den del af befolkningen, der ikke har råd til at købe sig til velfærd på det private marked. Dette forudsætter, at der blandt alle samfundslag ikke bare er en passiv accept af, men en aktiv opbakning til de centrale fælles velfærdsinstitutioner. For DSU betyder universel velfærd dog ikke, at alle samfundsgrupper har krav på alle velfærdsydelser. Den danske velfærdsmodel kræver en stærk offentlig sektor, og den kan kun finansieres ved skatteindkrævning. DSU mener derfor, at skat er et nødvendigt middel til at nå vores mål om frihed og lighed i muligheder, men det er vigtigt, at skatten opkræves for fællesskabets skyld og ikke for statens skyld. Det er desuden vigtigt for DSU, at skatten udmåles efter princippet om, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde det vil sige en progressiv beskatning. Det skal dog kunne betale sig at arbejde, og også at yde den lille ekstra indsats. Velfærdssamfundet afhænger af velstand og kan kun fungere, hvis borgerne ser et formål med at arbejde Velfærd til alle! Et stærkt og solidarisk samfund skabes i høj grad gennem, at samfundets borgere mødes på tværs af økonomiske og sociale skel. DSU ønsker således et samfund, hvor folk fra forskellige samfundslag sidder side om side i skolen, henter deres børn i samme børnehave og ligger side om side på sygehuset. En stærk samfundssolidaritet er en central forudsætning for, at også den velstillede del af befolkningen vil bidrage økonomisk til den fælles velfærd. Såfremt den velstillede del af befolkningen i stigende grad sender deres børn på private skoler og dækker sig ind under private sundhedsordninger, vil det betyde en gradvis udhulning af den offentlige service. På længere sigt kan det betyde, at den fælles forpligtigelse til at opretholde en stærk offentlige service vil aftage, efterhånden som flere og flere vælger et privat alternativ. Derfor mener DSU, at velfærdfærdsstatens kerneopgaver, primært uddannelse og sundhed, skal være kendetegnet ved gratis adgang for borgeren, uanset indkomst. DSU vender sig således også mod at indføre øget brugerbetaling for den højtlønnede del af befolkningen, da disse så kan fristes til et privat alternativ. DSU fastholder, at fællesskabet er den bedste varetager af alle de sektorer, der ikke egner sig til markedsmæssig konkurrence. Det indebærer sektorer, hvor der er tale om naturligt monopol Styrk den offentlige sektor DSU mener, at det offentlige skal have mulighed for at tilbyde indtægtsregulerede tilkøbsydelser. Med borgernes stigende individuelle ønsker til den offentlige service, er det hverken økonomisk holdbart eller principielt ønskeligt, at det offentlige imødegår individuelle krav med kollektive ydelser. I stedet skal den enkelte borger have mulighed for at købe ekstra ydelser af det offentlige. Dette vil samtidig styrke den offentlige sektors mulighed for at konkurrere med den private sektor, og således styrke muligheden for at bevare en stærk offentlig service i fremtiden. DSU insisterer dog kraftigt på, at tilkøbsydelser på ingen måde må forringe kvaliteten af de offentlige basisydelser. Hvilket vil medføre en gradvis udhuling af den offentlige velfærd for netop de mennesker, der ikke kan betale for det. Derfor ønsker DSU, at der fra politisk side opstilles en negativliste med områder, hvor der ikke må indføres tilkøbsydelser, fx at købe sig til en bedre plads i køen på hospitalets venteliste. DSU ønsker derudover at tilkøbsydelser skal være socialt retfærdige og komme alle til gode. Derfor skal overskuddet gå til at tilvejebringe bedre gratis service for de grupper, der ikke har råd til at benytte sig af tilkøbsydelser.

16 DSU s principprogram 2008 side 15 af Service frem for checks Når man betaler en stor del af sin indkomst til det offentlige, har man også en forventning om, at den offentlige service er af høj kvalitet. Samtidig spiller vores velfærdsinstitutioner en vigtig rolle ikke bare i forhold til at skabe en lettere hverdag for mange borgere men også i forhold til at skabe et dynamisk samfund. For såvel direktøren som rengøringsassistenten er en velfungerende børnepasning således en vigtig forudsætning for deltagelse på arbejdsmarkedet. På samme måde gavner en hurtig og effektiv behandling i tilfælde af sygdom ikke bare den enkelte men også samfundet som helhed. Såfremt borgerne ikke føler, at den offentlige service lever op til deres forventninger, vil den del, der har råd, hurtigt finde sig en privat løsning. Derfor foreslår DSU, at de offentlige serviceydelser i fremtiden opprioriteres, ved at det offentlige i fremtiden bruger relativt mere på serviceydelser og relativt mindre på de overførselsindkomster til den bedre stillede del af befolkningen, som ikke bidrager til at sikre ligheden i samfundet Styrk de lige muligheder Når det kommer til velfærdssamfundets andet hovedområde, indkomstoverførslerne, er DSU positiv over for forslag til, hvordan man i fremtiden kan målrette en større del af disse midler mod den del af befolkningen, der er økonomisk dårligst stillede. Det er DSU s holdning, at overførselsindkomster primært skal være et solidarisk redskab til at udligne den økonomiske forskel mellem rig og fattig, da en stor del af danskerne i dag har nået et velstandsniveau, hvor månedlige tilskud fra det offentlige ikke længere er en forudsætning for et liv i frihed. Det betyder, at de rigeste pensionister ikke behøver den samme folkepension, og det betyder, at efterlønnen skal målrettes til de mennesker, der vitterligt er nedslidte. DSU mener dog samtidig, at det er vigtigt at de offentlige ydelser bevares som noget universelt. Vi ønsker ikke at straffe dem, som har sparet op gennem hele livet. For at opbakningen til det offentlige overførselssystem ikke falder, er det vigtigt, at alle føler de får noget for deres skat. På den måde vil incitamentet for at kæmpe for en bedre offentlig sektor styrkes. Endvidere bør man bruge relativt færre penge på børnepenge og i højere grad målrette dem de økonomisk dårligt stillede. Ligeledes bør man bruge relativt flere penge på daginstitutioner og uddannelse ved oprettelse af helhedssskoler med gratis mad. Pengene vil således stadig komme børnefamilierne til gode, men vil i højere grad blive brugt til at skabe både økonomisk lighed og lige muligheder. Øget økonomisk målretning kan imidlertid virke som en indirekte beskatning af arbejde, fordi folk risikerer at miste penge, når de arbejder en time ekstra og således får en højere indkomst. Det vil være uhensigtsmæssigt i en fremtid, hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Derfor foreslår DSU, at ændringer i overførselssystemet går hånd i hånd med ændringer i skattesystemet, så overførselssystemet gøres mere solidarisk, uden at det bliver mindre attraktivt at arbejde ekstra Solidarisk opsparing gennem hele livet En stor del af vores nuværende overførselsindkomster omfordeler kun i yderst begrænset omfang mellem rig og fattig, men omfordeler derimod over den enkelte borgers livsforløb, fx fra aktive år på arbejdsmarkedet til passive år på pension. Dette vil med fremtidens demografiske udvikling føre til et meget stort pres på de offentlige budgetter, samtidig med at mange borgere i fremtiden vil have store private opsparinger. Fællesskabets rolle er ikke at dele checks ud til alle borgere men at opstille de nødvendige rammer for, at alle kan leve i økonomisk tryghed gennem hele livet. Derfor

17 DSU s principprogram 2008 side 16 af 23 mener DSU dels, at alle borgere skal have obligatorisk A-kasse medlemskab, og dels at det i langt højere grad skal sikres, at den enkelte får udjævnet sin indkomst over hele livet. Det indebærer bl.a. obligatorisk pensionsopsparing til alle inklusiv modtagere af overførselsindkomster. Dermed bliver spørgsmålet om tilbagetrækning også i højere grad et spørgsmål om, hvor længe man har været til rådighed for arbejdsmarkedet frem for blot at være et spørgsmål om alder. DSU ser ikke nogen fornuftig grund til, at den ufaglærte arbejder og kontorchefen med den lange videregående uddannelse skal trække sig tilbage ved den samme aldersgrænse. DSU køber ikke argumentet om, at opbakningen til den fælles velfærd blandt den højtlønnede del af befolkningen er betinget af, at denne gruppe selv får en betydelig del af kagen i form af overførselsindkomster. Tværtimod tror DSU, at det på sigt kan svække opbakningen til den offentlige velfærd, hvis borgerne oplever, at de skal betale en høj del af deres indkomst til folk, der udmærket kan klare sig selv. En øget målretning handler for DSU derfor ikke kun om en fornuftig prioritering af begrænsede økonomiske ressourcer og et ønske om mere lighed, men i høj grad også om at sikre fortsat opbakning til det offentlige overførselssystem Mindre pisk mere gulerod DSU tror ikke på det borgerlige princip om, at hvis folks ydelser fjernes, så finder de et arbejde. Dette princip skaber ulighed og fattigdom. DSU tror på, at arbejdsløshedsunderstøttelsen skal være så høj, at man kan opretholde et værdigt liv. Til gengæld er det fint at stille krav til den ledige. Den ledige har pligt til at søge arbejde eller videreuddanne sig, og det offentlige har pligt til at skabe ordentlige rammer for den ledige, i form af meningsfyldte jobs eller uddannelsestilbud. DSU vender sig principielt mod regler om, at folk får frataget deres kontanthjælp, hvis de ikke selv skaffer arbejde. Kontanthjælpen kan kun fratages i de tilfælde, hvor den ledige bevidst udebliver fra aktiviteter. Regeringens 300-timers regel er således fuldstændig uspiselig for DSU. Ligeledes mener DSU, at starthjælpen bør afskaffes. Det er en racistisk ordning, der er med til at skabe parallelsamfund, og presser folk ud i den grå økonomi. Borgere i Danmark skal behandles ens, uanset deres etniske baggrund Det kræver meget at få tildelt en førtidspension. Det er et princip for DSU, at man får tildelt sin pension, når man ikke længere er i stand til at arbejde. Endvidere mener DSU, at der bør åbnes op for, at man kan vende tilbage fra en førtidspension til et normalt arbejdsliv. Enhver på førtidspension har krav på at få tildelt et skånejob, hvis det ønskes. 7. Markedet og vækst DSU anerkender at den kapitalistiske produktionsform ofte er det bedste middel til at skabe velstand. Det er dog vigtigt, at markedet ikke i sig selv er et mål men et middel til at nå målet om frihed, lighed og solidaritet. DSU mener, at vækst er godt. Vækst skal bidrage til at øge den generelle velfærd og lighed, men må ikke ske på bekostning af ligheden eller solidariteten. Ordet vækst hentyder for mange mennesker til chefernes evige diskussion om øget profit og krav om at tvinge medarbejderne til at knokle mere for mindre løn. Dette er dog en smule misvisende. For DSU skal ordet anvendes, om den positive udvikling, der skaber et godt velfærdssamfund. Vækst er et middel til at nå målet om et stærkt velfærdssamfund med fuld beskæftigelse. Det er derfor et krav om vækst i vidensniveau, vækst i

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016 Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Telefon 39 29 88 88 E-mail:duf@duf.dk www.duf.dk UDTALELSE 1 Et Danmark uden barrierer i samfundslivet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker

Principprogram Kommunalvalget 2013. Ikast - Brande. Politik handler om mennesker Alle mennesker Principprogram Kommunalvalget 2013 Ikast - Brande Politik handler om mennesker Alle mennesker Ikast - Brande Politik handler om mennesker De socialdemokratiske kandidater er hver for sig forskellige, men

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Går det familierne godt, går det Danmark godt

Går det familierne godt, går det Danmark godt Jens-Henrik Kirk Går det familierne godt, går det Danmark godt Familien i centrum Familien er og bliver kernen i samfundet. Samtidig er familien et udtryk for både ubetinget kærlighed og betingelsesløs

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere