VANDKVALITETSPLAN Kapitel 1-7

Transkript

1 VANDKVALITETSPLAN 2005 Kapitel 1-7 ÅRHUS AMT DECEMBER 2005

2 Sektorplan til Regionplan 2005 Vandkvalitetsplan 2005 uden bilagsdelen Redaktion: Kort: Natur og miljø Kort- og Matrikelstyrelsen ISBN elektronisk: Fotos: Århus Amt, hvor ikke andet er nævnt Henvendelse vedr. Vandkvalitetsplanen: Århus Amt, Natur- og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf Andre sektorplaner: Naturkvalitetsplanen 2005 Grundvandsplan 2005 Kulturhistorisk-redegørelse Geologisk-Redegørelse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORSLAG TIL VANDKVALITETSPLAN FORMÅL INDLEDNING Lovområder Nationale og internationale forpligtigelser Ændringer i forhold til Vandkvalitetsplan OVERORDNEDE MÅL FOR VANDOMRÅDERNE Beskrivelse FORHOLD REGULERET AF REGIONPLANEN Generelt for vandområder Vandløb Søer Kystvande ANDRE PÅVIRKNINGER Generelt for vandområder Øvrige påvirkninger af kystområder NOTAT Administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til intensiv husdyravl Indledning Sagsgangen i en screeningssag Internationale naturbeskyttelsesområder Overfladevand Grundvand Naturområder Bilagsdel til NOTAT: Administrationspraksis for VVMscreeninger af anlæg til intensiv husdyravl ANVENDTE MÅLSÆTNINGER Beskrivelse af målsætninger generelt Indsats og forventede resutater Kontrol af målsætningernes opfyldelse Vandløb Beskrivelse af målsætning Konsekvenser af ændrede målsætninger Fysisk vandløbskvalitet Faunaspærringer Indsats og forventede resultatet Søer Beskrivelse af målsætninger Væsentlige påvirkninger af søer Indsats og forventede resultater Kontrol af målsætningers opfyldelse Generelt om søernes økologi Bemærkninger til beskrivelserne af søerne Kystvande

4 6.4.1 Beskrivelse af målsætninger Væsentlige påvirkninger af kystvande Kontrol af målsætningers opfyldelse Særlige beskyttelsesinteresser i kystvande KRAV TIL SPILDEVANDSRENSNING Rensekrav og tidsfrister Krav til renseanlæg Nationale krav Gudenåkomitéen's anbefalinger Krav til regnbetingede udledninger Specifikke krav til regnbetingede udledninger Krav til spildevand fra spredt bebyggelse Krav til ferskvandsdambrug Krav til havbrug Effekt af spildevandsudledning i vandmiljøet SAMLET BILAGSOVERSIGT

5 1.0 Formål Århus Bugt. Foto: Christian A. Jensen. Formålet med Vandkvalitetsplan 2005 er at underbygge regionplanens målsætninger for vandområderne i Århus Amt og hermed at tydeliggøre administrationsgrundlaget for myndighederne. Vandkvalitetsplanen beskriver nærmere, hvorledes vandløb, søer og havområder i Århus Amt beskyttes mod påvirkninger, specielt forurening og påvirkning af de fysiske forhold. Det fremgår af planen, hvilken forureningsbegrænsende indsats der forudsættes gennemført, og hvilke miljømæssige resultater, der forventes opnået herved. Regionplanens målsætninger for vandområderne i Århus Amt beskrives i Regionplanens kapitel 3: Vand, afsnittet: Overfladevand. 3

6 2.0 Indledning Vandkvalitetsplanen er en del af grundlaget for Århus Amts Regionplan Planlovens 6 foreskriver, at der i Regionplanen skal være retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Ifølge den statslige udmelding til Regionplanrevision 2005 fra Miljøministeriet skal amterne udpege de delområder, hvor der skal ske forbedret rensning af spildevand fra det åbne land og den spredte bebyggelse, samt det krævede renseniveau. I selve Regionplanen findes retningslinierne samt en kort beskrivelse af målsætningssystemet og et kortbilag med målsætningerne. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse, hvoraf det fremgår, hvad forudsætningerne har været, og hvordan og hvornår man skal nå frem til målet (jfr. nedenstående citat fra Vejledningen om Planloven).»Redegørelsen er oplysende og ikke direkte bindende for den kommunale planlægning og administration. Redegørelsen er imidlertid en integreret del af Regionplanen, der - ligesom bemærkninger til et lovforslag - udgør baggrunden for amtsrådets vedtagelse af Regionplanforslaget og for brugernes forståelse og fortolkning af regionplanretningslinierne«. Vandkvalitetsplanen uddyber Regionplanens redegørelse. Vandkvalitetsplanen for vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet indeholder de nærmere retningslinier for kvaliteten af overfladevand, de nødvendige tiltag for at nå den ønskede kvalitet samt tidsfrister for gennemførelse af disse tiltag. Det er således i denne plan, at borgere, virksomheder, interesseorganisationer og kommuner kan orientere sig om f.eks. nødvendige rensningsforanstaltninger, som skal gennemføres i den kommende 4-års periode. 2.1 Lovområder Strukturreformens udmøntning vil ændre radikalt i ansvarsfordelingen mellem Stat, region og kommune. Vandkvalitetsplanen afspejler ansvarsfordelingen før reformens gennemførelse. Vandkvalitetsplanen har først og fremmest betydning for, hvorledes Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om udledning af spildevand administreres. Regionplanens krav er, at vandkvaliteten skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt, samt at spildevandsudledninger skal ske på en måde, som ikke hindrer opfyldelse af målsætningen. Kommunernes spildevandsplaner skal indeholde forslag til rensning, som tilgodeser vandområdernes målsætning. For anlæg større end 30 PE fastsætter 4

7 amtet udlederkravene, mens det er kommunerne, som fastsætter kravene til de mindre anlæg. Det samme gør sig gældende for påbud om forbedret rensning. I Vandløbslovens formålsparagraf slås det fast, at administrationen af loven skal tilgodese både afvandingen af marker og vandløbets målsætning. Derfor skal vandløbsvedligeholdelsen ske på en måde, der tilgodeser begge formål. Ved administrationen af Vandforsyningsloven skal det påses, at tilladelser til vandindvinding ikke påvirker vandmængden i vandløb og søer i så høj grad, at målsætningen ikke kan opfyldes. Den fysiske beskyttelse af vandområder, som er omfattet af Naturbeskyttelsesloven, er i mange tilfælde vigtig, for at målsætningen kan opfyldes eller fastholdes opfyldt. Det gælder f.eks. opgravninger af vandløb eller vandstandsændringer i søer. Der ligger derfor i målsætningerne også en tilkendegivelse af, hvorledes amtsrådet vil administrere vandområderne efter Naturbeskyttelsesloven. Havmiljøloven indebærer, at der ikke må ske uacceptabel stor forurening med tungmetaller fra havne. 2.2 Nationale og internationale forpligtigelser Opfyldelse af en række af regionplanens målsætninger forudsætter, at specielt nationale men også nogle internationale reguleringer for natur- og miljøbeskyttelse gennemføres. De vigtigste nationale reguleringer/bindinger er Vandmiljøplan I, II og III og fredninger efter Naturbeskyttelsesloven samt vildt- og sælreservater. De vigtigste internationale bindinger er EU-direktiver vedrørende vandområder og spildevand samt EF-fugle-beskyttelsesområder, Ramsar-områder og EFhabitatområder (samlet kaldet internationale naturbeskyttelsesområder). Stavns Fjord, Samsø Kommune og havområdet nordøst herfor er udpeget som Ramsar-, EF- 5

8 fuglebeskyttelses- og EF-habitatområde, bl.a. med det formål at beskytte området som levested for fugle og sæler Vandrammedirektiv EU s vandrammedirektiv er overordnet gennemført ved vedtagelsen af miljømålsloven. Amterne er udpeget som vanddistriktsmyndighed og dermed ansvarlige for at udarbejde en vandplan indeholdende: - En basisanalyse - Miljømål - Et indsatsprogram Den konkrete udmøntningen af bestemmelserne i miljømålsloven er, ud over basisanalysen, endnu ikke gennemført. Det betyder bl.a., at de endelige miljømål ikke kendes og dermed heller ikke den indsats, som vil være nødvendig for at nå målene. Disse ting skal fremgå af den endelige vandplan, som skal være vedtaget og offentliggjort senest 22. december Regionplanen og miljømålslovens gennemførelse af vandrammedirektivet De fremtidige vandplaner vil fra 2009 afløse den kendte regionplanlægning til beskyttelse af overfladevand. Regionplan og vandkvalitetsplan 2005 bliver derfor den sidste planlægning af beskyttelse af overfladevand i den form, der har været kendt i snart 30 år. Der er i planlægningen i henhold til miljømålsloven mange lighedspunkter med den hidtidige regionplanlægning med hensyn til indhold, procedure osv. Der er dog nogle væsentlige forskelle bl.a. at der generelt er en frist til 2012 til at gennemføre indsatsen og til 2015 for opfyldelse af miljømålene. Den statslige udmelding til regionplan 2005 indeholder ikke krav om kobling mellem regionplan og vandplan, men nogle opfordringer om - At revurdere målene for vandområdernes kvalitet i lyset af vandrammedirektivet og sikre, at målene for vandområdernes kvalitet hverken direkte eller indirekte ikke vil føre til en forringelse miljøtilstand - Ikke at vanskeliggøre de initiativer, der vil følge af vandrammedirektivet for fastlæggelse af mål for overfladevandets kvalitet -At igangsætte arbejdet med at udarbejde en basisanalyse Ad 1+2: Med det sparsomme kendskab, der er til de fremtidige kvalitetskrav, er det ikke muligt at lave en sådan revurdering. Det vurderes dog, at med de retningslinier og krav til forureningsbegrænsning, som regionplanen indeholder, vil der ikke ske en forringelse af miljøtilstanden, nærmere tværtimod. Ad 3: Basisanalysens del 1 blev vedtaget af amtsrådet d. 7. december Internationale naturbeskyttelsesområder De udpegede områder fremgår af regionplanens kortbilag 5: Vandløb, sø og hav. Se følgende kort. 6

9 Internationale naturbeskyttelsesområde (Ramsar / EF-Fuglebeskyttelsesområder- / EF- Habitatområder). Udpegningsgrundlaget kan være både naturtyper og dyre- og plantearter. De administrative retningslinier er fastlagt i bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Amtsrådet skal inden for sine myndighedsområder vurdere, hvilke konsekvenser ansøgte aktiviteter kan have for de naturværdier, som ønskes beskyttet ved udpegningen af de internationale naturbeskyttelsesområder. Dette gælder både for aktiviteter i og uden for områderne. Som eksempler kan nævnes klapning af oprensnings- eller uddybningsmateriale eller anlæg/udvidelse af husdyrproduktion i eller tæt på et internationalt naturbeskyttelsesområde. De planlægningsmæssige bestemmelser vedr. områderne er gennemført i Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (kaldet miljømålsloven). Ifølge loven skal amtsrådet udarbejde en NATURA 2000 plan indeholdende - En basisanalyse - Mål for naturtilstand - Et indsatsprogram NATURA planen skal være endeligt vedtaget og offentliggjort senest samtidig med vandplanen, dvs. 22. december

10 Der er således både tids- og indholdsmæssigt sammenfald mellem natur- og vandplanerne, hvilket også er nødvendigt af hensyn til de mange vandområder, som er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Naturplanernes mål er endnu ikke kendt og dermed heller ikke den nødvendige indsats for at nå målene. Internationale naturbeskyttelsesområder og region/vandkvalitetsplanen Regionplanens mål, at vandområderne kan komme så tæt på den naturlige tilstand som praktisk muligt skal primært nås ved at reducere de påvirkninger, som kan reguleres via regionplanen sammen med de nationale reguleringer (vandmiljøplanerne m.m.). En opfyldelse af regionplanens mål vil som udgangspunkt støtte de naturværdier, som ønskes beskyttet i de internationalt udpegede beskyttelsesområder. Der er derfor overordnet set god overensstemmelse mellem regionplanens mål og den nødvendige indsats og hensynet til beskyttelse af internationale naturområder og de arter, som områderne er udpeget til at bevare. Der skal dog i forbindelse med den sagsbehandling, som skal foretages for at opnå regionplanens mål (f. eks. bygning af nye renseanlæg), laves en konkret vurdering af denne aktivitets indflydelse på det udpegede naturområde og de organismer, som udpegningen skal beskytte. Afgrænsning af Vandkvalitetsplanen Vandkvalitetsplanen omfatter vandløb, søer over 1 ha, fjorde og åbne havområder i og omkring Århus Amt. Naturkvalitetsplanen for Århus Amt dækker tilsvarende naturområderne på land, dvs. enge, moser, strandenge, overdrev og heder. Søer og vandhuller under 1 ha er beskrevet i: Forslag til Naturkvalitetsplan Målsætningerne for de kystnære dele af havet gælder kun ud til 6 m dybdekurven, dog mindst 1 sømil fra land, og for alle bugter og fjorde samt for andre havområder, der tillades forureningspåvirket. 2.3 Ændringer i forhold til Vandkvalitetsplan 2001 Vandkvalitetsplan 2005 er overordnet set en justering af planen fra Dette skyldes, at forvaltningen af vandområderne vil skifte væsentligt med vedtagelse af den første vandplan i De forureningsbegrænsende foranstaltninger, som forudsættes gennemført, for at Vandkvalitetsplanens mål kan opfyldes, er i al væsentlighed de samme som i planen. 8

11 Dog er der sket justeringer af, hvor der forudsættes rensning af spildevand fra spredt bebyggelse, og forudsætninger vedrørende begrænsning af forurening fra regnvandsbetingede udledninger er præciseret. Der er også sket mindre justeringer af krav til spildevandsrensning; vigtigst er revisionen af kvoterne for fosforudledning. 9

12 3.0 Overordnede mål for vandområderne Århus Amt har følgende overordnede forudsætninger for målsætninger og krav til vandområderne: - Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal bringes så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. - Spildevandsrensningen bør forbedres, hvis forureningen i et vandområde derved kan mindskes. - De fysiske forhold skal bringes så tæt på de naturgivne forhold som muligt i en konkret afvejning med de erhvervsmæssige, herunder landbrugsmæssige, hensyn. - Den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. - Hvis der opstår nye, realistiske muligheder for at mindske forureningspåvirkningen i vandområderne, bør de iværksættes. - For opfyldelse af visse målsætninger forudsættes det, at de mål nås, som er fastsat i nationale handlingsplaner, f.eks. reduktioner i næringsstof- og pesticidtilførsler fra landbrugsarealer. 3.1 Beskrivelse Selv om målet er, at vandområderne skal være så uforurenede og uforstyrrede som muligt, vil langt de fleste vandområder også fremover være noget kulturpåvirkede. Der vil være vandområder, som fremover vil befinde sig langt fra den uforurenede tilstand, uanset om der anvendes den bedst mulige teknik til f.eks. spildevandsrensning (f.eks. vandområder, hvor en stor del af vandet tilføres som spildevand), og mange vandløb vil være påvirkede af vedligeholdelsen. Århus Bugt. 10

13 De marine områder er alle påvirkede af forhøjede næringsstoftilførsler og vil også fremover være påvirkede heraf, især på grund af udvaskning fra landbrugsarealer og tilførsler fra atmosfæren og fra Kattegat. Ved fastlæggelsen af målsætningen for det enkelte vandområde er der foretaget en afvejning af ønsket om uforurenede vandområder i forhold til de samfundsinteresser, som er knyttet til vandområderne. Der er således taget hensyn til det teknisk mulige og økonomisk forsvarlige og til andre vitale interesser som f.eks. drikkevandsindvinding og afvanding. I planen er der ud over spildevandsrensning anvist andre tiltag, som yderligere kan forbedre eller fremskynde den ønskede tilstand i et vandområde, men som ikke er bindende. Det kan f.eks. være fjernelse af opstemninger i vandløb, frilægning af rørlagte strækninger eller ændringer af en sø's fiskebestand. Der kan også være forslag til at nedbringe forureningen fra kilder, som amtsrådet ikke generelt kan stille krav til, først og fremmest tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsområder. Det kan være i form af at mindske tilførslen fra nogle af de allerede udpegede særligt følsomme landbrugsområder eller bestræbelser på at genetablere vådområder bl.a. på de arealer, som i overensstemmelse med Vandmiljøplan II er udpegede hertil for at tilbageholde næringsstoffer Det er ikke muligt at forudse alle fremtidige muligheder for at mindske forureningen af vandområderne. Det er derfor forudsat i Vandkvalitetsplanen, at nye muligheder for at mindske forureningen stadig overvejes, og at de iværksættes, hvis de er økonomisk og teknisk realistiske. Det kan f.eks. være ny spildevandsteknologi eller dyrkningsteknologi i landbruget. I Vandkvalitetsplan 2005 er der ikke sat tidsfrister for målsætningernes opfyldelse, da det ikke er muligt at forudse, hvornår den fulde effekt opnås af de nødvendige tiltag. Det er endvidere ikke muligt at vurdere om, og i givet fald hvornår, der gennemføres foranstaltninger, som ikke er reguleret gennem Regionplanen. Derimod er der fastsat tidsfrister for at gennemføre de foranstaltninger, som kan reguleres gennem Regionplanen, og som vurderes at være nødvendige for at opnå den ønskede reduktion af forureningen. De konkrete krav til begrænsning af forurening fra spildevand er således Vandkvalitetsplanens mest operationelle del. De angivne krav til vandområdernes økologiske tilstand er ikke på samme måde indsatsorienterede, men svarer til den tilstand, som forventes opnået i løbet af en årrække, efter at forureningen er mindsket til det fastsatte niveau. Denne opfyldelse af kravene til den økologiske tilstand vil generelt ske hurtigst i vandløbene og med størst forsinkelse i søerne. 11

14 4.0 Forhold reguleret af regionplanen Der er en række forskellige påvirkninger, som har indflydelse på vandområderne og som kan reguleres af regionplanen. De vigtigste er: - Punktkilder (renseanlæg, regnbetingede udledninger, fiskeopdræt m.m.) - Vandindvinding - Spærringer i vandløb - Vandløbsvedligeholdelse - Klapning De forskellige typer påvirkninger er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 4.1 Generelt for vandområder Spildevandsudledninger For at opfylde målsætningen for det enkelte vandområde kan det være nødvendigt med en række forskellige tiltag, først og fremmest rensning af spildevand. Der er sat krav til følgende typer spildevandskilder: - Kommunale og fælles private rensningsanlæg. - Virksomheder, herunder dambrug og havbrug. - Overløbsbygværker og regnvandsudløb. - Enkeltanlæg (spredt bebyggelse). Generelt skal rensningen forbedres, såfremt forureningen af et vandområde kan mindskes derved. De konkrete tiltag der forudsættes gennemført for at opfylde målsætningerne for vandområderne er angivet kommunevis. Se afsnittet om spildevandsrensning i kapitel 7.0: Krav til spildevandsrensning. Rensning af spildevand fra spredt bebyggelse kan være påkrævet for at mindske forureningen af små vandløb med organisk stof og for at reducere tilførslen af fosfor til søerne. Efter at rensning af byernes spildevand er gennemført, er det blevet tydeligt, at spildevandsudledning fra spredt bebyggelse giver en væsentlig forurening i små vandløb (organisk og bakteriel forurening) og i søer (algevækst). I Vandkvalitetsplanen er der ikke stillet krav om bestemte anlægstyper, idet denne vurdering foretages i forbindelse med spildevandsplanlægningen. Dog anbefales, at spildevand fra spredt bebyggelse nedsives i det omfang, det ikke strider mod vandindvindingsinteresser. Kompetencen til indgreb over for udledning af spildevand fra spredt bebyggelse ligger hos kommunerne Vandløb Spærringer Opfyldelse af en A- eller B-målsætning vil normalt kræve, at der er de naturgivne muligheder for, at fisk og anden fauna kan vandre op og ned gennem 12

15 vandløbssystemet. En faunapassage med et stryg er altid at foretrække frem for en fisketrappe. Amtet og kommunerne er i fuld gang med at fjerne spærringer, men der mangler stadig en del, herunder enkelte, som spærrer store vandløbssystemer. Det er målet, at alle spærringer, hvor der er lange strækninger af højt målsatte vandløb opstrøms, skal gøres passable. Dette arbejde udføres under hensyntagen til de kulturmiljøinteresser, der ofte knytter sig til opstemninger i vandløb. Vandløbsvedligeholdelse Den mere miljøvenlige vedligeholdelse af vandløbene, der foretages efter ændringen af Vandløbsloven i 1982, har ført til en forbedret tilstand i flere vandløb. Der er dog stadig mange vandløb, som bliver udsat for en for hård vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Det forudsættes, at alle A- og B-målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. Rørlægning af vandløb A- og B-målsatte vandløb må ikke rørlægges. Udsætninger af fisk Der forudsættes kun udsat fisk, som er naturligt hjemmehørende i det pågældende vandsystem og kun i en mængde, som er afpasset det pågældende vandområde. Der bør således ikke udsættes fisk, så fiskebestanden bliver større end det naturlige niveau for vandområdet. Ved udsætning af kunstigt opdrættede fisk skal der tages hensyn til evt. naturlige selvreproducerende bestande. Dambrug Der kan ikke oprettes nye dambrug, med mindre det sker med en stort set fuldstændig recirkulering af vand og næsten uden forureningspåvirkning. Der fastsættes fosforkvoter for eksisterende dambrug i oplande til søer. Nærmere beskrevet i afsnit 7.5: Krav til ferskvandsdambrug. Vandindvinding Vandindvinding direkte fra vandløb må kun ske fra de største vandløbs nedre dele (Gudenåens hovedløb, Kolindsunds kanaler, Alling å nedstrøms Fløjstrup, Ryom å nedstrøms Ryom Bro, Nørre å) og pumpekanaler. Administration af tilladelser til vandindvinding direkte fra Gudenåens hovedløb og Nørre å koordineres mellem Gudenå-amterne. Vandindvinding må ikke medføre, at vandføring og vandstand i A-målsatte vandløb reduceres. Vandindvinding må ikke medføre, at vandføring og vandstand i B-målsatte vandløb reduceres i en grad, der fører til, at plante- og dyrelivet påvirkes væsentligt. Da vandindvinding til byformål generelt prioriteres højere end vandløbsmålsætning, må det i nogle tilfælde accepteres, at der sker en væsentlig formindskelse af vandføringen som følge af vandindvinding til byformål. Dette vil især kunne være tilfældet inden for de i Regionplanen udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser. 13

16 4.1.2 Søer Spildevand Den enkeltfaktor, som er mest betydende for tilstanden i danske søer, er tilførslen af fosfor. Fosfor vil som regel være begrænsende for algernes vækst, og er man i stand til at mindske fosfortilførslen, vil man også kunne forbedre søens tilstand, herunder få mere klart vand og et alsidigt dyre- og planteliv. I enkelte søer vil algemængden også blive mindre, hvis samtidig kvælstoftilførslen mindskes. Indsatsen ud over de hidtidige krav er at mindske fosforudledningen med spildevand til de fleste af søerne så meget, at en generel målsætning kan opfyldes på længere sigt. I regionplanens kapitel 3: Vand, afsnit 3.9 Søer er vist de søer, hvor der er opstillet en kvote for punktkilder (renseanlæg + regnvandsbetingede udledninger), dambrug eller spredt bebyggelse Diffus tilførsel af næringsstoffer Mange søer er væsentligt forurenede som følge af diffus tilførsel af næringsstoffer fra oplandet, især fra dyrkede arealer. Landbrugets tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet reguleres hovedsageligt via regler udstedt i medfør af nationale handlingsplaner (Vandmiljøplaner I-III). Ved behandling af ansøgninger om projekter, hvor der kan ske en øget diffus belastning med næringsstoffer af søer, skal sagsbehandlingen ske efter Regionplanens retningslinje i kapitel 3: Vand, afsnit 3.13 Diffus tilførsel af næringsstoffer og medfølgende administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til intensiv husdyravl, se kapitel 5.2. Miljøfremmede stoffer Undtagelsesvis kan der udlægges et afgrænset nærområde ved udledning af visse miljøfarlige stoffer. Ved fastsættelse af disse nærområder skal de af amtet fastsatte kvalitetskrav være opfyldt ved nærområdets afgrænsning dog således: - At der inden for nærområdet intet sted må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning. - At udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. - At udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. Dambrug Dambrug kan forurene søer med næringsstoffer, især fosfor. Det overordnede mål med miljøreguleringen af dambrug er at sikre, at målsætningerne for vandløb og nedstrøms beliggende søer og fjorde kan opfyldes, herunder at eventuelle fosforkvoter for dambrugene overholdes, samt at forpligtelser i forhold til internationale beskyttelsesområder overholdes. Der kan ikke oprettes nye dambrug, med mindre det sker med en stort set fuldstændig recirkulering af vand og næsten uden forurening. Der er fastsat fosforkvoter for eksisterende dambrug i oplande til søer. Nærmere beskrevet i afsnit 7.5: Krav til ferskvandsdambrug. Udsætning af fisk, ænder og krebs m.v. I naturlige søer eller i kunstige søer, som har opnået en naturlignende tilstand, forudsættes kun udsat arter, som naturligt vil forekomme i den pågældende søtype og kun i antal, som normalt ville findes i den pågældende søtype. Ved udsætning af 14

17 kunstigt opdrættede fisk skal der tages vide hensyn til lokale selvreproducerende bestande. Fodring af fisk, fugle og krebs i og omkring søer vil generelt ikke være i overensstemmelse med Vandkvalitetsplanen. Det gælder også tilførsel af foder i forbindelse med udøvelse af fiskeri, som f.eks. medefiskeri. Fodring vil normalt forurene vandområder på samme måde som spildevandstilførsel, og søer er særligt følsomme overfor forurening gennem fodring. Fiskeri Opfiskning af rovfisk f.eks. gedder og aborrer, som reducerer bestanden væsentligt, er ikke foreneligt med Vandkvalitetsplanen, idet det kan forværre tilstanden i søer i modstrid med øvrige initiativer. Støjende aktiviteter Amtets søer er så små, at støjende aktiviteter kan påvirke fuglene og naturoplevelsen på hele søen og dens omgivelser. De mest larmende aktiviteter bør ikke finde sted på indsøer (f.eks. vandscootere og nye vandskibaner). På visse søer er det amtsrådets ønske at minimere forstyrrende aktiviteter mest muligt af hensyn til naturoplevelsen og det vilde dyreliv. Sejlads På langt de fleste søer er sejlads kun tilladt for bredejere og uden motorkraft. På få søer (Himmelbjergsøerne) er motorbådssejlads tilladt, men med hastighedsbegrænsning Kystvande Spildevand Forureningen af kystvandene skyldes først og fremmest for store tilførsler af kvælstof og fosfor. Forureningen medfører øget vækst af visse algetyper. Herved reduceres sigtdybden, og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Væksten af alger i kystvandene reguleres af både fosfor og kvælstof, og for at begrænse væksten i hele vækstsæsonen skal tilførslen af begge næringsstoffer reduceres. I hovedparten af kystvandene findes både fosfor og kvælstof i koncentrationer, der kan være begrænsende for væksten af alger, hvilket betyder, at enhver reduktion i tilførslen af et eller begge næringsstoffer vil nedsætte væksten og dermed bedre miljøtilstanden. Omvendt kan enhver yderligere tilførsel af fosfor og/eller kvælstof forværre miljøtilstanden og forhindre opfyldelse af målsætningen for områderne. Reduceret tilførsel af organisk stof og næringsstoffer har ført til begyndende biologiske forbedringer, men kystvandene er fortsat betydeligt forurenede som følge af for store næringsstoftilførsler. For at forbedre miljøtilstanden og opfylde målsætningerne i kystvande er det en vigtig forudsætning, at tilførslen af fosfor og kvælstof reduceres yderligere. 15

18 For Mariager Fjord, Randers Fjord, Århus Bugt og Norsminde Fjord er der i vandkvalitetsplanen fastsat en kvote for den højst tilladelige fosfortilførsel via spildevand. Se nedenstående figur fra regionplanes kapitel 3: Vand, afsnit 3.10 Kystvande.Kvoten svarer til mellem 0 og 25 % af den totale fosfortilførsel fra land. ****) Max P-reduktion betyder, at der skal ske nedsivning i videst muligt omfang, alternativt mindst 90% fosforfjernelse. Omkring rørlagte spildevandsudledninger til kystområder, bør der med den nuværende rensningsteknologi ikke være direkte effekter på miljøtilstanden som en følge af tilførslerne af organisk stof og næringsstoffer. Endvidere bør sådanne udledninger af spildevand ikke have betydning for badevandskvaliteten i nærheden af udledningen. Områder omkring spildevandsudledninger har derfor generel målsætning i Vandkvalitetsplanen. Ved direkte spildevandsudledninger accepteres en påvirkning af vandkvaliteten i selve fortyndingszonen (initialfortyndingen). Uden for initialfortyndingszonen skal fastsatte kvalitetskrav for vandkvaliteten kunne overholdes. Kan der konstateres påvirkninger af miljøtilstanden ved sådanne udledninger, der medfører, at den generelle målsætning ikke kan opretholdes, vil der blive stillet krav om yderligere rensning eller ændring af udledningens fysiske udformning. For kystområderne, er der fastsat en generel målsætning omkring udmundingen af alle vandløb og alle direkte spildevandsudledninger. Renseanlæggene er nævnt i følgende tabel. 16

19 Tabel: Direkte spildevandsudledninger til kystvande. Miljøfarlige stoffer Undtagelsesvis kan der udlægges et afgrænset nærområde ved udledning af visse miljøfarlige stoffer. Ved fastsættelse af disse nærområder skal de af amtet fastsatte kvalitetskrav være opfyldt ved nærområdets afgrænsning dog således: - At der inden for nærområdet intet sted må forekomme koncentrationer, der kan forårsage akut giftvirkning. - At udledningen ikke må give anledning til ophobning af stoffer i nærområdets sediment, bløddyr, skaldyr eller fisk. - At udledningen ikke giver anledning til smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr. Diffus tilførsel af næringsstoffer De fleste fjorde og lukkede kystvande er væsentligt forurenede som følge af diffus tilførsel af fosfor og kvælstof fra oplandet, dvs fra dyrkede arealer. Landbrugets tilførsel af fosfor og kvælstof til kystvande reguleres hovedsageligt via regler udstedt i medfør af nationale handlingsplaner (Vandmiljøplaner I-III). Ved behandling af ansøgninger om projekter, hvor der kan ske en øget diffus belastning med næringsstoffer af kystvande, skal sagsbehandlingen ske efter Regionplanens 17

20 retningslinje i kapitel 3: Vand, afsnit 3.13 Diffus tilførsel af næringsstoffer, samt Administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til intensiv husdyravl kapitel 5.2 i denne rapport. Tabel: Direkte spildevandsudledninger til kystvande. Kølevandsudledninger Større mængder varmt kølevand kan påvirke plante- og dyrelivet, bl.a. ved at øge plantevæksten, hvorfor kølevandsområdernes udstrækning søges begrænset. Kølevandsområder findes ved Studstrupværket i Kalø Vig, ved Midtkraft, Nordalim og Århus United i Århus Havn samt ved Dansk Salt i Mariager Fjord. De påvirkede områder omkring disse kølevandsudledninger har lempet målsætning, og der er endvidere stillet krav til udledningerne. 18

21 Tabel: Områder med lempet målsætning som følge af kølevandsudledninger.. Krav til havbrug er nærmere beskrevet i kapitel 7.0 Krav til spildevandsrensning, afsnit 7.6 Krav til havbrug. Havneanlæg Havneaktiviteter ændrer de naturbetingede fysiske forhold afgørende og kan medføre forurening af sedimentet med tungmetaller, andre miljøfarlige stoffer samt næringsstoffer og organisk stof. Tungmetaller frigives især fra beddingsanlæg, skibsmaling og katodisk beskyttelse af såvel havneanlæg som skibe. Tilførsel af forurenende stoffer herunder tungmetaller til såvel erhvervs- som lystbådehavne skal fortsat begrænses mest muligt. Tungmetalindholdet i sediment vurderes i forhold til det aktuelle baggrundsindhold i tilsvarende sediment i tilstødende havområder (se under klapning). Ved nyanlæg eller udvidelse af eksisterende havne accepteres fysiske påvirkninger af dyre- og plantelivet indenfor dækmolerne og op til 50 m på ydersiden af ydermolerne. Ved nyanlæg eller udvidelser af eksisterende havneanlæg søges eventuelle uddybningsmaterialer genanvendt i så stor udstrækning som muligt. Hvis der ikke allerede forefindes mulighed for opsamling af spildevand fra skibe og lystfartøjer skal dette etableres i forbindelse med nyanlæg eller udvidelser af eksisterende havneanlæg. Det skal sikres, at tungmetaller og organiske pesticider som en følge af afrensning af bundmalinger på vinteroplagsarealet ikke via drænvand eller overfladevand ender i havnebassinerne. 19

22 Hvor der afledes vand fra afrensning af lystbåde skal der i visse tilfælde kunne indrettes vaskepladser, hvor vandet opsamles og evt. genbruges. Klapning Etablering og drift af havne og sejlløb medfører et behov for at kunne fjerne og deponere forholdsvis store materialemængder. Materialet er ofte aflejret som følge af den naturlige kystnære sedimenttransport eller tilført med vandløb. I Århus Amt findes omkring 30 større eller mindre havne med tilknyttede sejlløb.(vist på følgende kort med anker-signatur). Århus Amts kystvande med angivelse af områder med skærpet målsætning. Områder påvirket af kølevand, havbrug, klapning samt råstofindvinding. Det årlige oprensningsbehov i Århus Amt er i gennemsnit ca m 3. Heraf udgør oprensningen af Randers Fjord ca m 3, mens resten er fordelt på oprensninger med mængder mellem 200 og m 3. I størrelsesordenen m 3 genanvendes især i forbindelse med udvidelse af eksisterende havne. Ved større anlægsarbejder som f.eks. i forbindelse med udvidelsen af Grenå Havn er behovet for bortskaffelse af materiale betydeligt større. Nyttiggørelse af oprensningsmateriale på land har ofte vist sig vanskelig, selvom 90 % af oprensningsmaterialet består af uforurenet sand. Som alternativ til almindelig klapning vil Århus Amt i højere grad søge at henvise klapmateriale til områder på søterritoriet, hvor det kan medføre en miljømæssig gevinst i form af: 1. Reetablering af områder efter råstofindvinding. 2. Klapning i råstofindvindingsområder, således at oprensningsmaterialet på et senere tidspunkt kan nyttiggøres. 3. Kystfodring. 4. Etablering af øer til yngleområder for havfugle. 20

23 Klapning nævnt under punkt 1, 2 og 4 vil ske i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen samt de råstofindvindingsfirmaer, som arbejder i amtet. Klapning nævnt under punkt 3 skal ske i samarbejde med Kystdirektoratet. Oprensningsmateriale der anvendes til nyttiggørelse f.eks. til opfyldninger i forbindelse med etableringen af nye havnearealer reguleres efter lov om råstoffer. Oprensnings-og uddybningsmaterialer, der nyttiggøres som råstoffer, er fritaget for den almindelige råstofafgift. Flere lystbådehavne i Kalø Vig og syd for Århus Havn har nyttigjort deres oprensningsmaterialer i forbindelse med udvidelsen af Århus Havn. Placering af klappladser I områder hvor der klappes, påvirkes dyre- og plantelivet. Den væsentligste effekt skyldes den fysiske påvirkning som følge af overlejringen. Ligeledes vil klapmateriale med en anderledes sammensætning f.eks. mere finkornet materiale kunne ændre faunaens sammensætning på klappladsen. Klappladser vil derfor fortsat blive udlagt med lempet målsætning. Klappladser. Placeringen af klappladserne, se ovenstående kort, er bestemt efter en afvejning af en række forhold -primært miljømæssige og erhvervsmæssige interesser. En række myndigheder har bidraget til disse vurderinger. Skov- og Naturstyrelsen vurderer placeringen i forhold til nationale og internationale biologiske interesseområder, som for eksempel EFfuglebeskyttelsesområder. Ligeledes vurderes klappladsens placering i forhold til marinarkæologiske interesser, samt i forhold til råstofindvindingsområder. 21

24 Som en følge af revisionen af lov om beskyttelse af havmiljøet, skal der foreligge samtykke fra Skov- og Naturstyrelsen, hvis der ønskes klappet inden for områder, der er udpeget som beskyttelsesområder efter EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EFnaturbeskyttelsesdirektivet, EF habitatdirektivet eller områder med en vanddybde under 6 meter. Der skal i de områder, der ifølge EF- habitatdirektivet er udpeget som EF- habitatområder, foretages vurdering af den konsekvens en eventuelt klapning vil have for de naturtyper og organismer, der er en del af udpegningsgrundlaget. EF- habitat områderne er udpeget med det formål at beskytte forskellige naturtyper, dyr, planter og deres levesteder. Der skal i forbindelse ansøgninger om klapninger og andre aktiviteter laves en opgørelse af, hvilken effekt aktiviteterne vurderes at have på de naturtyper og organismer, der en del af udpegningsgrundlaget. Fiskeridirektoratet vurderer, via de lokale fiskeriforeninger, de fiskerimæssige interesser knyttet til området. Farvandsvæsenet vurderer klappladsens placering i forhold til besejlingsmæssige forhold, samt placering i forhold til anlæg på søterritoriet, såsom søkabler. Udlægning af nye klappladser i planperioden forudsættes at ske ud fra følgende vurderinger: - Placeringen afvejes i forhold til interessekonflikter. - Klapninger i områder, hvor det kan medfører en miljømæssig gevinst vil blive fremmet, såfremt det ikke medfører væsentlige økonomiske udgifter for de pågældende havne. - Klappladsen udlægges med et areal og på en vanddybde således, at der er tilstrækkelig kapacitet til mindst 10 års klapning. - Klapninger af små mængder (mindre end 200 m³ pr. år) oprensningsmaterialer fra indsejlinger til små havne, som ikke er forurenet, vil fremover kunne klappes lokalt, dvs. også i områder, der ikke på forhånd er udlagt med lempet målsætning. Ændringer af klappladser I Århus Amt er der i 2005 udlagt 13 klappladser, der tilsammen dækker et areal på ca. 250 ha, hvoraf nogle klappladser anvendes af flere havne. Klappladsernes placering er vist på ovenstående kort, og størrelser og positioner, samt ændringer i forhold til Vandkvalitetsplan 2001 er vist i følgende tabel. 22

25 23

26 Klapning af belastet oprensningsmateriale Klappladsen ved Århus Havns Øster Bølgebryder er med udgangen af 2000 afviklet, og indgår som en del af landvindingen til Århus Havns udvidelse. Det allerede deponerede belastede materiale bliver således indkapslet. Som erstatning er der etableret en ny klapplads i forlængelse af den nye Østhavn. Klappladsen er indrettet som den tidligere klapplads med omkransende moler, samt en undersøisk tærskel ved indsejlingen således, at der ikke kan ske en fysisk spredning af materialet uden for klappladsen. Århus Havns klapbassin med nyt depot for forurenet oprensningsmateriale. Landdeponering Hvis det oprensede materiale vurderes ikke at være egnet til klapning vil optagningen og bortskaffelsen af materialet blive reguleret efter Miljøbeskyttelseslovens 26 og Kap. 5 med hensyn til indretning og drift af et landdeponi. Vurdering af forureningsgraden af klapmaterialet Klapmaterialet vil i større eller mindre grad være belastet med tungmetaller, olie og andre organiske miljøfarlige stoffer. Belastet materiale vurderes i forhold til den 24

27 totale mængde af forurenende stoffer (netto mængde) og koncentrationsniveauet i materialet. Belastningsgraden vurderes i forhold til baggrundsniveauet i tilsvarende ikke forurenet overfladesediment i Århus Amt. Dette baggrundsniveau er især afhængig af sedimentets indhold af organisk stof, hvortil de forurenende stoffer bindes. Tungmetaller Oprensningsmateriale betragtes som belastet, når koncentrationen med 95 % sikkerhed overstiger det dobbelte af baggrundsniveauet. Denne grænse er for de enkelte metaller vist i tabel 4.4 Link til tabel Der kan ske små justeringer af værdierne i takt med at baggrundsniveauerne bliver mere sikkert fastlagt. Som eksempel vil der i et sediment med et organisk indhold på 10 % kunne tillades en kobberkoncentration på 31,7 mg pr. kg tørstof (1,85 x ,2 = 31,7 mg pr. kg tørstof). Øvre koncentrationsgrænse for tungmetaller i oprensningsmateriale i mg/kg/tørstof. Glødetabet angives i % af tørstof. Kobber mg/kg/tørstof 1,85 x glødetab + 13,2 Krom mg/kg/tørstof 2,7 x glødetab + 12,7 Nikkel mg/kg/tørstof 1,8 x glødetab + 7,2 Bly mg/kg/tørstof 4,3 x glødetab + 26 Cadmium mg/kg/tørstof 0,03 x glødetab + 0,71 Kviksølv mg/kg/tørstof 0,015 x glødetab + 0,122 Zink mg/kg/tørstof 10,3 x glødetab + 73 Arsen mg/kg/tørstof 0,7 x glødetab + 11,9 Øvre koncentrationsgrænse for tungmetaller i oprensningsmateriale som kan tillades klappet. Overstiger tungmetalindholdet i oprensningsmaterialet koncentrations- og mængdemæssigt, hvad der er acceptabelt, kan der ikke klappes frit, og materialet skal enten landdeponeres eller klappes i Århus Havns beskyttede klapbassin. Oprensningsmateriale kan have et naturligt forhøjet indhold af tungmetaller, hvis der er tale om geologiske aflejringer med et stort mineralindhold. Uddybningsmateriale vil, såfremt det drejer sig om oprindelig aflejret sediment der ikke tidligere har været påvirket af menneskelig aktivitet, kunne klappes uanset indholdet af tungmetaller, såfremt andre forhold ikke taler imod. Badestrande Kravene til badevandskvalitet skal være opfyldt langs alle kyststrækninger, som er egnede til badning. 25

28 5.0 Andre påvirkninger Mariager Fjord området. En række påvirkninger kan ikke eller kun delvist reguleres via regionplanen. Den vigtigste påvirkning er den diffuse tilførsel af næringsstoffer fra de dyrkede områder. Regionplanen kan ikke i f. eks. oplandet til særligt sårbare områder regulere den eksisterende diffuse forurening. Regionplan 2005 indeholder retningslinier for behandlingen af sager vedr. udvidelse af husdyrproduktion, men for så vidt angår screeningssager omfatter de alene den beregnede merforøgelse af næringsstofudbringningen. 5.1 Generelt for vandområder Der er en række forhold, som har indflydelse på tilstanden i vandområderne, men som ikke eller kun delvist kan reguleres af Regionplanen. Landbrug Langt det vigtigste er den udvaskning af næringsstoffer, som følger af anvendelsen af jorden til landbrugsproduktion. De bestemmelser, som skal mindske landbrugets tab til omgivelserne, er landsdækkende. Hidtil har der ikke været direkte mulighed for de regionale myndigheder til at sætte individuelle krav til den eksisterende belastning i oplandet til særligt sårbare områder. Regionplan 2005 indeholder i modsætning til 2001 planen retningslinier for behandling af sager om udvidelse af husdyrproduktioner. Se Regionplanens kapitel 3. Vand, afsnit 3.13: Diffus tilførsel af næringsstoffer. Til at støtte administrationen af Regionplanens retningslinie 3.13, er der udarbejdet administrationspraksis. Denne rapports kapitel 5.2: Administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til intensiv husdyravl. 26

29 Århus Amt forsøger desuden bl.a. gennem regionplanlægningen at tilskynde til en mere miljøvenlig landbrugsdrift, især på arealer, hvor det vil kunne få særlig stor betydning for natur- og miljøforholdene. Der er krav om 2 meter brede dyrkningsfri bræmmer langs højt målsatte samt naturlige vandløb og søer. I visse tilfælde vil det være ønskeligt med bredere bræmmer, hvori der ikke gødes, sprøjtes eller foretages nogen form for jordbearbejdning. Bredere bræmmer med veludviklet vegetation kan mindske udskylning af jord og sand, så transporten og sedimentationen af materiale i vandløbet bliver langt mindre end tidligere. Dette vil mindske behovet for vandløbsvedligeholdelse ved opgravning og bundskovling til gavn for vandløbskvaliteten. Skyggegivende bredvegetation vil tilsvarende mindske behovet for grødeskæring. Ved ekstensivering af de vandløbsnære arealer vil der i visse tilfælde ikke længere være afvandingsmæssige interesser, og vandløbsvedligeholdelse kan så oftest helt undgås. Herved får vandløbet mulighed for at finde sit naturlige leje inden for den ekstensiverede bræmme. Amtsrådet ønsker, at en del af ekstensiveringstilskuddene til landbruget anvendes til at opnå en større fysisk variation i højt målsatte vandløb, særligt hvor der samtidig kan opnås øgede naturværdier på de tilstødende arealer. Tilstanden i mange søer og kystområder er i dag primært bestemt af den tilførsel af næringsstoffer, som kommer fra de dyrkede arealer, idet bidraget fra byerne er reduceret meget betydeligt. Det er ikke muligt direkte gennem krav i Regionplanen at undgå eller mindske dyrkningspåvirkningen. Det er amtsrådets ønske, at en del af ekstensiveringstilskuddet til landbruget anvendes i særlige følsomme oplande til nedbringelse af stof- og jordafstrømningen fra markerne, så denne forurening af vandløb, søer og kystvande mindskes. Der er således i forbindelse med udpegningen af særligt følsomme landbrugsområder medtaget en række oplande til sårbare søer, hvor fosfor fra dyrkning af jorden udgør det væsentligste bidrag. Se: Lodsejerinformation på Natur og miljøs hjemmeside: Endvidere er det amtsrådets ønske at gå ind i andre mulige metoder til at nedbringe fosfor- og kvælstofbidraget fra landbrugsjorden. Det kunne være alt fra anlæg af søer til aftaler med landmænd om ændrede jordbehandlingsmetoder. Amtsrådet søger i videst muligt omfang at nedbringe kvælstofudledningen til kystvandene gennem etablering af våde enge, reetablering af søer og lignende, bl.a. gennem de såkaldte Vandmiljøplan II projekter. Det må dog ikke ske på bekostning af værdifulde naturområder, som skal beskyttes. En reduktion af nitrattilførslen fra dyrkede arealer til kystvandene skal desuden koordineres med aktiviteter til beskyttelse af grundvandsområder mod nitrattilførsel. 27

30 Andre påvirkninger De øvrige forhold, som kan influere på tilstanden i vandområderne, men som ikke kan reguleres af Regionplanen, er: - Fiskerimæssig udnyttelse - Skibstrafik - Påvirkning fra luften - Stoftilførsel fra tilgrænsende havområder - Råstofindvinding på søterritoriet - Anlæg på søterritoriet, f.eks. vindmøller Øvrige påvirkninger af kystområder Muslingefiskeri på søterritoriet Selv om tilladelse til muslingefiskeri gives af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er retningslinier for muslingefiskeri indarbejdet i Vandkvalitetsplanen på grund af muslingefiskeriets fysiske påvirkninger af plante- og dyrelivet. Århus Amt kan fremover ikke anbefale, at der gives tilladelse til muslingefiskeri i EFfuglebeskyttelsesområder, EF - habitatområder, Mariager Fjord, samt de områder, der er udpeget med skærpet målsætning i Regionplanen. Desuden kan det ikke anbefales, at der gives tilladelse til muslingefiskeri på vanddybder fra 0-7 meter, da bundvegetation herved vil blive ødelagt og bunddyrene påvirket. Råstofindvinding på søterritoriet Tilladelse til råstofindvinding på søterritoriet gives af Skov- og Naturstyrelsen i særlige råstofindvindingsområder. Disse har en lempet målsætning i Vandkvalitetsplanen, som følge af de fysiske påvirkninger af plante- og dyrelivet. Skov- & Naturstyrelsen har omlagt administrationen af råstofindvindingen i Danmark, således at den tidligere praksis med udstedelse af generelle tidsbegrænsede tilladelser uden geografiske eller mængdemæssige begrænsninger er ændret til en praksis med udstedelse af specifikke tidsbegrænsede tilladelser til indvindinger i såkaldte: "udpegede råstofområder". Disse råstofområder er udlagt af Skov- & Naturstyrelsen efter miljømæssige vurderinger. Fra 1. januar 1997 måtte indvinding af sand, grus og ral kun ske i særlige indvindingsområder. De eksisterende tilladelser til indvinding af sand, grus og ral udløb den 1. januar Indvinding af mere end 1 mio. m3 til den samme opfyldnings- eller kystfodringsopgave kræver dog tilladelse efter råstoflovens 20, stk. 1. Skov og Naturstyrelsen har udlagt en række områder til stenfiskeri. Hvert område har en total indvindingskvote. Når denne kvote er opfisket lukkes området. Stenfiskerne skal søge om tilladelse til hver enkelt opgave, og det vil være en forudsætning, at stenene skal anvendes til små opgaver som af bevaringsmæssige årsager udføres med søsten. Århus Amt kan fremover ikke anbefale, at der gives tilladelse til opfiskning af sten, idet stenrev er en stærk truet naturtype i danske farvande. Stenrevene er endvidere vigtige levesteder for mange dyr og planter samt gyde- og opvækstområder for mange fiskearter. 28

31 Efter afsluttet råstofindvinding ved ral- og sandsugning må der ikke være vedvarende forringet tilstand på havbunden. Såfremt det er økonomisk og praktisk muligt, anbefales uforurenet klapmateriale anvendt til reetablering af råstofindvindingsområder. Udsætning af fisk Ansøgning om udsætning af fisk behandles af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Århus Amt ønsker, at der i amtets kystvande kun udsættes naturligt forekommende arter, såfremt der er et behov for ophjælpning af de pågældende fiskebestande. Ved udsætning af kunstigt opdrættede fisk skal der ske en beskyttelse af naturligt forekommende selvreproducerende bestande. Windsurfing Windsurfing er tilladt med undtagelse af visse af områderne med skærpet målsætning f.eks. særligt fredede områder og vildtreservater mv.: Stavns Fjord, Lerdrup Vig ved Alrø, Norsminde Fjord, Ahl Hage i Ebeltoft Vig, Totten på den nordøstlige del af Anholt, og sydvestlige del af Knebel Vig. Vandscootersejlads Vandscootersejlads er forbudt i alle amtets farvande med undtagelse af et sejladsområde nord for Grenå Havn. Vandscootersejlads er generelt forbudt på grund af støj, og lignende støjende aktiviteter søges begrænset mest muligt. Vindmølleparker på søterritoriet I forbindelse med "Havmøllehandlingsplan for de danske farvande" (Energistyrelsen 1997), blev der udpeget fem fremtidige vindmølle områder. Energistyrelsen forventer at kommende danske vindmølleprojekter placeres i disse områder. Ingen af disse områder ligger i Århus Amt. Handlingsplanen fastslår, at kystnære vindmølleparker uden for disse områder i fremtiden kun accepteres i undtagelsestilfælde, og kun hvor en konkret vurdering kan påvise, at projektet har underordnet betydning for de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige forhold. Det kan for eksempel være i forbindelse med store havne og industrianlæg eller andre tekniske anlæg. Dette vil ligeledes være Amtsrådets grundlag for den fremtidige vindmølleplanlægning i kystzonen i Århus Amt. 29