Indeklimaklassificering

Transkript

1 Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / af 14

2 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje Taastrup Matrikelnr. 13ar Opførelsesår 1974 Evt. renoveringsår BBRnr Bygningens anvendelse Daginstitution Antal bygninger/blokke 1 Antal etager 1 Samlet antal m²etageareal 440 Kælder (ja/nej) samt areal Nej Konstruktionstype Letbeton De væsentligste anvendte materialer Letbeton og lette ydervægge Indeklimakonsulenten Rapportnr. Xxx Navn Lasse Michaelsen Firmanavn BK Consult Adresse Herlufsholmvej 37 Postnr. og by 2720 Vanløse Telefon Mobil - lim@bkconsult.dk Hjemmeside Evt. teamdeltagere ved klassificeringen Henriette Menå (BK Consult) Dato for besigtigelse: 19. september 2011 Tak til Dan Hoffmeyer (Delta) Lis Winther Funch (Teknologisk Institut) Geo Clausen (DTU) 2 af 14

3 Indholdsfortegnelse 0 Introduktion Beskrivelse af bygningen Beskrivelse af lokaler Ventilationsrate Opsummering CO Opsummering Termiske forhold Opsummering Brugertilfredshedsundersøgelse Radon Opsummering Formaldehyd Opsummering Partikelforureningen i indeluften Opsummering Fugt/skimmelsvamp Lysforhold Opsummering Akustiske forhold Opsummering Sammenfatning af 14

4 0 Introduktion Indeklimaet i bygninger har stor betydning for de mennesker, der opholder sig der. Indeklimaet har bl.a. indflydelse på menneskers helbred, koncentrations- og ydeevne samt trivsel. For at kunne vurdere indeklimaet i en bygning er der opstillet i alt 9 parametre, som skal undersøges og analyseres, hvilket resulterer i en klassificering af bygningens indeklima. De 9 parametre vurderes hver især på en skala med følgende niveauer: A ++, A +, A, B og C, hvor A svarer til, at parameteren overholder kravene i det gældende bygningsreglement, således at A ++ og A + er bedre end de gældende krav, og B og C er ringere end de gældende krav, jf. DS 3033 Frivillig klassificering af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer. Rapporten er opbygget således, at bygningens egenskaber gennemgås, herunder de respektive lokaler, hvori der er foretaget målinger. Derefter foretages der en gennemgang af de 9 indeklimaparametre. 1 Beskrivelse af bygningen Daginstitutionen er bygget i 1974 og har i gennemgået en større energirenovering i forbindelse med Høje Taastrup kommunes energiprojekt for 27 daginstitutioner frem til 2014, hvad angår klimaskærmen og mekanisk ventilation. 1.1 Beskrivelse af lokaler Lokalerne i daginstitutionen er forholdsvis ens i opbygning, hvad angår legestuerne. Der er foretaget målinger i Rum 26 og rum 29. Dog er hele bygningen gennemgået og vurderet for de faktorer, der omhandler visuel besigtigelse. Etage: Stueetage Stueetage Vinduesorientering Syd Syd og øst Beskrivelse af overflader Gulv Linoleum Linoleum Loft Nedhængte lofter Nedhængte lofter Vægge Lokalets dimensioner Ydervægge i lette partier, primært vinduespartier. 3 stk. indervægge Bredde 6,0 m 5,0 Dybde 6,7 m 9,5 Højde 2,5 m 2,5 Areal 40 m² 47,5 Volumen 100 m³ 119 m³ Ventilationstype Mekanisk indblæsning/udsugning Do. Ydervægge i lette partier og letbeton. 4 stk. lette indervægge 4 af 14

5 2 Ventilationsrate Mennesker, bygningsdele og møbler er alle med til at forurene indeluften, hvorfor det er nødvendigt at have ventilation. Denne kan enten være naturlig, via oplukkelige døre og vinduer samt utætheder i facaden, eller mekanisk, ved hjælp af en ventilator eller et ventilationsanlæg. Der er mekanisk indblæsning/udsugning gennem hele den undersøgte ejendom. Ventilationsraten er målt i rum 26, idet det ses som respektivt for opholdsrum: Ventilationsrate, l/(s*m²) Lokale 3 2,44 A ++ Ventilationsraten er temmelig høj, og giver derved den bedste klassificering på dette område. Lokalet samt hele ejendommen er ventileret ved mekanisk ventilationsaggregat, der er placeret i teknikrum/depot. Anlægget er af fabrikatet Exhausto, type VEX 200, der er indstillet til at køre ved maks. belastning i tidsrummet 06:30-17:00. Maks. belastning er m³/h, der svarer til et luftskifte på 2,10 for hele bygningen. Anlægget kan indstilles efter behov i tidsintervaller. Der er i lokalet monteret udsugningshætter samt indblæsningsarmaturer. Derudover er der i døren mod gangen friskluftsventil. Dette betyder, at lokalet er ventileret både internt og fra tilstødende lokaler. 2.1 Opsummering Ventilationsraten er målt konkret og ikke i et værst tænkeligt scenarie. Ventilationsraten er meget høj set i sammenligning med normalen. Det er i spørgeskemaerne angivet fra personalet, at der næsten hele tiden opleves ubehagelig træk, hvilket stemmer godt overens med det målte. Måden, hvorpå man kan forbedre ventilationsraten (mindre ventilation), er ved at indregulere anlægget, således at anlægget kører med varierende drifttider og ydelse efter behov, ligeledes ved evt. at opsætte CO2 føler. Derudover anbefales det at have vinduer og yderdøre lukkede selv på varme dage. 3 CO2 Mennesker afgiver mange forskellige stoffer, der forurener indeluften. CO 2 er en af disse, der hovedsageligt afgives, når personer ånder ud. CO 2 -koncentrationen i et lokale er et udtryk for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til, hvor mange personer der er i lokalet. CO 2 -koncentrationen angives her i parts per million (ppm), hvilket svarer til antallet af CO 2 -molekyler blandt en million molekyler i luften. I denne klassificering beregnes CO 2 -koncentrationen i lokalerne efter den målte ventilationsrate samt antallet af personer i det pågældende lokale og lokalets størrelse. CO 2 -koncentration, ppm Lokale A ++ 5 af 14

6 Antallet af personer er i hele institutionen oplyst til 44 børn og 13 pædagoger. Der er regnet med, at der er 3 voksne samt 11 børn på en stue samtidig. Arbejdstilsynet anbefaler, at CO 2 -koncentationen i kontorer ikke overstiger ppm, da det er påvist, at personer bliver trætte og ukoncentrerede ved høje CO 2 - koncentrationer. 3.1 Opsummering CO 2 -koncentrationen er ud fra en for høj ventilationsrate (jf. spørgeskemaer for træk). 4 Termiske forhold Temperaturen i et lokale har stor betydning for, om en person føler sig veltilpas. Det er ikke blot lufttemperaturen, der har betydning, men også lokalets overfladetemperaturer (f.eks. temperaturen af ydervægge og vinduer), samt hvorvidt der er træk eller ej. Lufttemperaturen kan godt være acceptabel, men kuldenedfald fra et koldt vindue eller stråling fra en varm radiator kan have negativ indflydelse på en persons trivsel. Brugerens egen indflydelse på temperaturen er vigtig, når det drejer sig om, hvor veltilpas en person føler sig, hvorfor muligheden for individuel termostatstyring af radiatorer og mulighed for åbning af vinduer har indflydelse. Alle lokaler har tætte vinduesrammer, samt vinduer med trelagsglas. Der er ikke luftvarme uden varmegivere. Der er solafskærmning udvendig på facade mod syd og vest (fast halvtag over terrasse) samt rullegardiner på alle vinduer. Der er ligeledes gardiner i resterende lokaler. I brystninger er der placeret radiatorer med individuel temperaturstyring. De ovennævnte parametre vil give en samlet klassificering på A Opsummering Standarden foreskriver ikke klassificeringen efter, hvor solafskærmningen er placeret (udvendig eller indvendig), men kun efter deres orientering. Der er udvendig solafskærmning mod syd og vest, der ikke er justerbar. 4.2 Brugertilfredshedsundersøgelse Det er meget individuelt, hvornår en person føler sig veltilpas, hvorfor det termiske indeklima ikke kun kan kortlægges ud fra målinger. Der er derfor foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse, således at brugernes faktiske mening om det termiske indeklima tages i betragtning. Brugertilfredshedsundersøgelsen omfatter spørgsmål vedr. temperatur og luftkvalitet, og resultatet af undersøgelsen ses nedenfor. Der var i alt 15 besvarelser. 6 af 14

7 Ventilationsrate Termiske forhold Samlet klassificering A A A Det generelle billede af brugernes vurdering er, at temperaturen og luftkvaliteten i bygningen generelt er godt. Der er dog flere, der mener, at der til tider er problemer med temperaturen i bygningen, og at problemet er, at der opleves træk og lugtproblemer. Den overordnede vurdering af indelukkethed er også lidt ringere end de andre vurderinger i undersøgelsen. Idet alle mennesker er forskellige og har hver sin mening, er det ikke muligt at gøre alle tilfredse. Netop derfor er muligheden for en indregulering af ventilationsanlægget nødvendig. Det er også nødvendigt at omfangsbestemme problemer med lugt. 5 Radon Radon er en ædelgas, der dannes af grundstoffet radium, som findes overalt i jorden. Når radon henfalder dannes der radioaktive isotoper af tungmetaller, der kan sætte sig i lungerne, og herved øger risikoen for lungekræft. Radon angives i enheden Bq/m³, som angiver antallet af radonatomer, der hvert sekund udsender radioaktiv stråling inden for 1 kubikmeter. Radonkoncentrationen varierer med årstiden. Da målingerne er foretaget i perioden december-marts, korrigeres målingen med en faktor 0,8, jf. standarden DS Mængden af radon, der er i bygningen måles i stueetagen, da det er på denne etage, at radonkoncentrationen vil være højest. Målingerne foretages i lokale 1 og 2. I begge lokaler er foretaget en måling over 2 måneder, som standarden DS 3033 foreskriver, og ydermere er der i lokale 1 foretaget en måling over 10 dage. Målingen over 10 dage er foretaget, for at få en indikation af radonindholdet. Radon, Bq/m³ Korrigeret radon, Bq/m³ Lederkontor A ++ Rum A ++ Hvis man skal mindske radonstrålingen anbefales det at sikre en god ventilation. Det er også muligt at tætne bygningen mod jorden, således radon ikke kan trænge op i bygningen. 5.1 Opsummering Måleresultatet kan afvige med +/- 20 Bq/m3, men normalt opleves der ikke så stor usikkerhed i praksis. Typisk varierer resultat med ca. 3-10% ved lave radonværdier. I Danmark var den tidligere max. værdi, fastsat af sundhedsstyrelsen til 200 Bq/m³ for nye byggerier. Styrelsen har netop sænket denne til 100 Bq/m³ pga. undersøgelser fra WHO. Den gennemsnitlige radon-værdi i danske husstande ligger på 59 Bq/m³. 7 af 14

8 6 Formaldehyd Formaldehyd er et stof, der er et uønsket nedbrydningsprodukt fra lim og lak, og som frigives fra fx maling og møbler. Formaldehyd kan forårsage allergi og irritation af øjne og slimhinder. Formaldehyd angives i mg/m³. Der er i bygningsreglementet ikke sat grænser for indeluftens indhold af formaldehyd, hvorfor der her tages udgangspunkt i WHO s vejledende grænseværdi. Formaldehyd, mg/m³ Lokale 3 0,02 A++ Måden, hvorpå man mindsker formaldehyd i bygninger, er ved at benytte CE-mærkede byggevarer samt at sikre god ventilation. 6.1 Opsummering I klassificeringen er det ikke muligt at opnå klasse A og A +, da grænseværdierne er de samme som for A Partikelforureningen i indeluften Partikelforureningen i indeluften afhænger dels af partikelforureningen i udeluften (trafikforurening) samt indendørs kilder til partikelforurening, herunder røg fra brændeovne, stearinlys og tobak. Partikelforurening formodes at give direkte og indirekte anledning til mere end dødsfald om året. Der er i bygningsreglementet ikke sat grænser for partikelkoncentrationen. I klassificeringen indgår blot partikelforureningen i udeluften. Såfremt der er en vej med mere end biler pr. døgn inden for 100 m af bygningen, klassificeres den ud fra, hvorvidt der er monteret filtre på indblæsningsluften. en for partikelforurening indeholder kun A ++, A + og A. Det vurderes ikke, at nærværende ejendom ligger tæt på en trafikeret vej med mere end biler pr. døgn. Filtre på indblæsningsluften Bygningen Ja A Opsummering I klassificeringen er det ikke muligt at opnå klasse B og C, da grænseværdierne er de samme som for A. 8 af 14

9 8 Fugt/skimmelsvamp Når personer eksponeres for fugt og skimmelsvamp, kan det have helbredsmæssige konsekvenser. en bygger på en visuel inspektion, og mærket gives efter, hvor stort et område der forekommer fugt- og skimmelpletter på. Derudover foretages en fugtmåling, hvor der er træ i konstruktionen. I nærværende bygning er der ingen trækonstruktioner, og der er desuden ikke nogen områder med hverken fugt eller skimmelsvamp. Område med fugt/skimmelsvamp Bygningen Nej A++ En måde, hvorpå man holder forekomsten af fugt og skimmelsvamp nede, er ved at have tilstrækkelig ventilation i vådrum og andre steder, hvor der er belæg for høje luftfugtigheder. 9 Lysforhold Dagslysforhold og udsyn til omverdenen har indflydelse på personers trivsel, lige såvel som muligheden for individuelt at styre belysningsniveauet er vigtig. I klassificeringen indgår forskellige parametre vedr. lysforhold, og disse ses nedenfor. Bygningen Dagslysadgang >2 A Regulerbar solafskærmning mod syd, øst og vest Ja A Kunstig belysning, flimmer Ja B Individuel justering af kunstlys Ja A++ Samlet vurdering Mod syd og vest er der monteret udvendig solafskærmning (i form af overdækket terrasse), der ikke kan justeres. Derudover er der indvendig solafskærmning i form af gardiner eller persienner i hele bygningen. A 9.1 Opsummering Standarden foreskriver ikke en klassificering vedr. fast udhæng, der tit ses på overdækkede terrasser, specielt ved enfamiliehuse. Dagslysfaktoren er målt på det værst tænkelige sted i rum 26, men for læsekrog og ikke for arbejdslæsepladser for personalet. Der er i læsekrogen belysning i separat kreds. For køkken blev der på arbejdsplads målt 200 lux med kunstig belysning på bordplade. Såfremt der er en medarbejder, der forbereder mad til børnene, er dette lysforhold ikke optimalt. Det skal her bemærkes, at det er bygningens indeklima, der klassificeres, og ikke bygningens brug. Selvom brugen altså ikke har indflydelse på klassificeringen, skal 9 af 14

10 det understreges, at brugen selvfølgelig har stor indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel. 10 Akustiske forhold Efterklangstid er en god indikator for et lokales akustiske egenskaber. Disse afhænger af lokalets dimensioner, og hvilke materialer der er brugt på vægge, loft og gulv samt lokalets interiør. Jo mere lydabsorberende materiale, der er benyttet, jo lavere er efterklangstiden. Efterklangstiden siger kun noget om, hvor godt lyden dæmpes i et lokale, og beskriver derfor ikke taleforståeligheden, som også kan være vigtig. Ifølge metoden vedr. børneinstitutioner: Efterklangstid [s] Rum 26 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 A - A ++ Rum 29 0,5 0,5 0,4 0,3 0,3 A - A ++ Vægtet 0,3 A - A Opsummering Jf. mail fra Dan Hoffmeyer Ved sammenligning med DS 3033 klassegrænsen (0,4 s) gælder denne i princippet for hver enkelt 1/1 oktavværdi. I relation til det tilsvarende krav i BR10 henvises dog til SBi-anvisning 218, hvoraf det fremgår, at værdien ved 125 Hz tillægges 20 %, dvs. ændres til 0,48 s eller afrundet 0,5 s. Herudover fremgår det af SBianvisning 218, at der ved bedømmelsen af kontrolmålinger accepteres en overskridelse i de enkelte 1/1 oktavbånd på 20 %, i praksis dog i højst 2 oktavbånd, jf. EBST spørgsmål og svar til BR10. I pilottest af storrumskontor blev der midlet over oktaverne. 10 af 14

11 11 Sammenfatning Generelt er indeklimaet i nærværende daginstitution godt, set ud fra resultatet af analyserne af de forskellige parametre. Der er dog nogle enkelte parametre i spørgeskemaerne, der gør sig gældende for at beskrive indeklimaet som knap så godt. Såfremt dette udbedres efter anbefalingerne, vil klassificeringen stemme godt overens med de aktuelle forhold i bygningen. Konklusion Ventilationsrate A ++ Termiske forhold A ++ Radon A ++ Formaldehyd A ++ Partikler A + Fugt/skimmelsvampe A ++ Lysforhold A Akustik A ++ Samlet klassificering A ++ For at nærværende bygning kan få et bedre indeklimamærke, er det essentielt at ventilationsraten i bygningen nedsættes. Dette vil medføre mindre gener i forhold til træk. De problemer, der er nævnt i spørgeskemaundersøgelsen vedr. lugtproblemer fra et enkelt rum, menes at stamme fra indelukkethed i det enkelte rum. Det anbefales at øge ventilation i dette rum ved åbning af vindue i brugstiden. 11 af 14