Det nærværende fravær moderne kommunikation. Rollespil i undervisningen. Når der er mere på spil pengespil og ludomani

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det nærværende fravær moderne kommunikation. Rollespil i undervisningen. Når der er mere på spil pengespil og ludomani"

Transkript

1 Det nærværende fravær moderne kommunikation Rollespil i undervisningen Når der er mere på spil pengespil og ludomani

2 psykologisk set Årgang 23, nummer 63, november 2006 ISSN: ISBN: Redaktionen, forfatterne og Frydenlund Illustrationer: Merete Høeg Lauersen Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Grafisk produktion: Pozkal, Polen Redaktion Allan Westerling, cand.mag. og ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitetscenter, Institut for Psykologi, Filosofi og Videnskabsteori, (ansvarshavende redaktør). Nina Armand, afspændingspædagog og cand. psych. Ansat ved EU-projektet School of Tomorrow, Local Learning in a Global World. Konsulent på Socialt Udviklingscenter SUS. Agnete Skov Husted-Andersen, cand.psych. Ansat ved det internationale HR konsulentfirma Cubiks. Rina Mai Mikkelsen, cand.psych. Ansat ved et dagbehandlingstilbud for børn i alderen 6-13 år og privatpraktiserende psykolog. Lars Paludan-Müller, stud.psych. Forfatter og freelance-underviser ved Roskilde Pædagogseminarium. Anfører for FC Zulu. Hjemmeside: Udgivelse Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Abonnementspriser 2006: Normalabonnement: kr. 310,- (udland: kr. 410,-) Studenterabonnement: kr. 238,- (udland: kr. 338,-) Institutioner: kr. 440,- (udland: kr. 540,-) Medlemmer af forening, der har mere end 50 tilmeldte abonnenter: kr. 232,50 Alle abonnementspriser er inkl. moms. Porto udgør kr. 50,- af den samlede abonnementspris. Løssalg: kr. 95,- pr. nummer ekskl. porto. Abonnement og ekspedition Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde København K Tlf Fax Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette blad eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

3 Leder: Oplevelser skaber vort sind... Af Lars Paludan-Müller 2 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær Af Kenneth J. Gergen 4 Teater, leg og læring Af Lars Henning Rossen 19 Når der er mere på spil! Af Gert Jessen 28 Bogomtale: Spil for livet dokumentarfilm og hæfte om ludomani Af psykolog Jørgen Bech Madsen

4 Oplevelser skaber vort sind 2 Mennesker udsættes for flere sanseindtryk end nogensinde før, men spørgsmålet er, hvilken betydning det har for den menneskelige psyke? Menneskelivet er oplevelsesbaseret. Vi lever og ånder med de oplevelser, som udfolder sig for vores sanser. De beriger vores liv, men oplevelser kan selvfølgeligt også have en mere negativ betydning for det menneskelige sind, i og med at ikke alle oplevelser er lige berigende. Som mennesker er vi til stede i virkeligheden med vores krop et sted ad gangen, som K.E. Løgstrup bemærker. Vores sanser er knyttet til kroppen, med den særlige evne at optage indtryk fra virkeligheden. Men vi både ser, hører og lugter forhold, som finder sted længere væk end vores krop rækker. Vi er dermed ikke direkte begrænsede af vores krops ydre grænse. Men vi er heller ikke begrænsede af vores sansers rækkevidde, idet en række mentale (kognitive) færdigheder gør det muligt for os at tage tidligere indtryk og oplevelser med os i vores hukommelse. Vi er i stand til at sætte vores oplevelser i perspektiv gennem evnen til at tænke. Vi kan blande oplevelserne med fantasi og knytte forestillinger til det, vi oplever. I det kognitive univers kan vi arbejde på tværs af tid og rum og lade tidligere oplevelser påvirke de nuværende. Sagt med andre ord, så bearbejdes vores oplevelser af vores egen individuelle hjerne. Allerede ved udvælgelsen af sanseindtryk påvirker vores tidligere erfaringer, vores hensigt, motiv og præference for det vi lægger mærke til i vores omgivelser. Sagt med andre ord vi ser ikke det samme, vi associerer heller ikke ens, vi fantaserer forskelligt, tænker forskelligt, og hver især danner vi forskellige forestillinger om den kommende fremtid ud fra de nuværende og nærværende oplevelser. Det udgangspunkt, vi har for at opleve verden, er netop et samlet produkt af tidligere oplevelser. Dermed er det ikke ligegyldigt, hvad fx børn udsættes for i deres barndom, oplever de gentagne gange at blive svigtet, så får det betydning for deres udgangspunkt for at opleve fx tryghed siden hen i tilværelsen.

5 De nye oplevelser, vi udsættes for, tilbyder nye retninger for vores liv. Vores tilstedeværelse i bestemte miljøer danner grundlag for, hvad vi kan blive udsat for at opleve. Er du medlem af en kriminel bande, så færdes du i et miljø, der medfører forholdsvis bestemte typer af oplevelser. Er du derimod balletdanser, så eksponeres du antageligvis for en helt anden type oplevelser. Friheden handler om at sikre mennesker relativt frie grader til at bestemme sine omverdensbetingelser, og dermed (til en vis grad) hvad vi kommer til at opleve. Jeg kan fx beslutte mig for at tage i teatret, i byen eller blive hjemme og læse Psykologisk Set. Uanset beslutningen er det et valg af kontekst, dvs. et valg af mine omgivelser, der får betydning for, hvad jeg siden hen kommer til at opleve, og dermed hvem jeg bliver. Mine valg af omgivelser indeholder dermed en konsekvens. Jeg kan selvfølgelig ikke forudbestemme fuldstændigt, hvad der kommer til at ske, og hvad jeg kommer til at opleve, men ved at vælge mine omgivelser med omhu, så kan jeg bringe mig i oplevelsessituationer med overvejende gode kvaliteter. Mine beslutninger om, hvad jeg vil lave i dag, bringer forskellige miljøer i fokus for min krop og mine sanser og dermed også forskellige begrænsninger og muligheder for, hvad jeg kan opleve. Livet handler om at omgive sig med en overvejende grad af gode muligheder for at opleve noget godt og nærende for sanserne. Livskvalitet beror på autentisk tilstedeværelse i miljøer med en overvejende god kvalitet. Det handler om at opprioritere tilstedeværelsen i gode kontekster, således at jeg kan udvikles i en gunstig og positiv retning. Og sådan skal vi også vælge de gode omgivelser for vores børn og samfundets unge indtil de har oplevet så meget godt, at de selvstændigt kan vælge og for den sags skyld skabe mere af det gode selv! Den første artikel i dette nummer omhandler netop, hvad de nye teknologier, såsom internettet og mobiltelefonen, betyder for vores mulighed for at være til stede i de forskellige sammenhænge, vi indgår i. Den handler bl.a. om det interessante begreb fraværende nærvær. Artiklen er skrevet af den anerkendte amerikanske psykolog Kenneth Gergen. Den næste artikel handler om den dominerende selvdestruktive afhængighedstilstand ludomani. Artiklen giver et overblik over tilstandens mange dimensioner, både på det personlige og det sociale plan. I denne sammenhæng kan man tale om, at ludomanen hænger fast i sin spillekontekst bl.a. pga. sin karaktersvaghed og det store begær for spillet. Artikelen er skrevet af Gert Jessen. I den tredje artikel af Lars Hennig Rossen kan du komme til at opleve, hvordan børn lærer gennem dramatiserede legekontekster. Bogstaveligt talt handler det om at spille og dramatiserer fx et eventyr fra en børnebog. Gennem indlevelse i eventyrets figurer udvikles et lærende legemiljø, der stimulerer en række forhold hos barnet, herunder interessen for at læse. På vegne af redaktionen Lars Paludan-Müller 3

6 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær Af Kenneth J. Gergen 4 Vi befinder os på et plejehjem. Wilfred kommer ud på altanen. Han leder efter sine to gode venner. Han er heldig: De er der begge. Men ak, den ene er optaget af sin walkman, og den anden er helt opslugt af sin bog. Frustreret må Wilfred nøjes med at stirre ud i rummet. Sådan begynder Ronald Harwoods teaterstykke Quartet (Kvartet). Uanset om vi er unge eller gamle, så kan vi genkende scenen med det samme. Hvor tit er vi ikke kommet ind i en stue eller på et kontor for at finde familie, venner eller kollegaer helt optaget af computere, fjernsyn, cd er, telefonen, aviser eller endda en bog? Måske hilser de uden tøven, men nogle gange går der lidt tid, og pausen ledsages endda af et irriteret blik. Og nogle gange bemærkes vores tilstedeværelse slet ikke. Vi er til stede, men samtidig fraværende; vi er blevet udvisket af et fraværende nærvær. Det er det 20. århundredes vækst af fraværende nærvær, som jeg agter ud udforske i denne artikel. Jeg er optaget af den delte eller splittede bevidsthed et område, som kommunikationsteknologi, og navnlig mobiltelefoni, åbner op for. Man er fysisk til stede, men opslugt af en teknologisk formidlet verden et andet sted. Denne verden er ofte en verden af relationer, og inden for disse relationer skabes eller opretholdes der betydningsområder. Disse alternative betydningsområder trænger ind i den verden, hvor det fuldstændige nærvær foregår den verden, som man i øvrigt er en del af, og som udgøres af de konkrete ansigt-til-ansigt relationers umiddelbarhed. I det følgende vil jeg først udforske udviklingen af fraværende nærvær og dets omfattende kulturelle følger. Som vi skal se er de kulturelle følger både omfattende og flerdimensionelle. I og med disse følger også forstyrrer alment værdsatte traditioner, udgør de noget, som man næsten ikke kan forholde sig neutralt til. Efterfølgende vil jeg beskæftige mig med mobiltelefonens indtog i kulturen. I visse henseender udvider mobiltelefonen det fraværende nærværs område.

7 Men mobiltelefonen er samtidig ved at undergrave eller omvende nogen af de væsentligste følger af anden kommunikationsteknologi i kraft af dens særlige teknologiske opbygning. Til slut skal vi kort vende os mod fremtiden. Selvom mobiltelefoni på nuværende tidspunkt skaber interessante og vigtige kulturelle mønstre, er det uklart om udviklingen forsætter ad dette spor. Væksten af et fraværende nærvær og dets følger Klassiske studier af forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed har hovedsagligt drejet sig om, hvilken betydning bogtrykkerkunsten havde for menneskers psykiske liv, herunder hvad den betød for måden hukommelsen, den rationelle analyse og menneskers forståelse af deres omverden, er struktureret på.. Der blev ikke brugt mange kræfter på at undersøge bogtrykkerkunstens betydning for det sociale liv, som for eksempel hvordan denne teknologi påvirker sådan noget som tillid, intimitet, familieliv og tilhørsforhold. Men når det drejer sig om bogtrykkerkunsten, er der netop en vigtig måde, hvorved denne teknologi har været en af de mest betydningsfulde revolutionerende kræfter i de sidste 2000 år. For at forstå dette er det vigtigt at tage sprogets sociale udvikling og funktion i betragtning. Sprog bliver til (betydning) gennem menneskers indbyrdes forhold. Det er gennem sproget, at mennesker tilegner sig deres måde at forstå verden og sig selv på. I et samfund etableres der både en hverdagsontologi altså en dagligdags verdensopfattelse og en moralsk kode i sproget. Og disse sprog spiller en afgørende rolle både i forhold til at opbygge og begrunde fælles traditioner og institutioner. Det vil sige, at efterhånden som vi eksempelvis opbygger et sprog for retfærdighed, frihed og viden, og efterhånden som disse sprog er med til at forme vores institutioner, som for eksempel jura, politik og uddannelse, så opnår en gruppe herigennem muligheden for at forstå og anerkende sig selv som et identificerbart samfund. Uden indblanding udefra kan lokale verdensopfattelser og moralkodekser relativt let opretholdes. Uden kritiske stemmer, er der ikke noget at sammenligne med og kun begrænsede muligheder for at stille spørgsmål til det eksisterende. Såfremt alle er enige om, at jorden er flad, er der ikke noget formål i at råbe, at jorden er rund! En sådan påstand ville i sig selv være vrøvl uden mening. Det er præcis i denne sammenhæng, at bogtrykkerkunsten skaber muligheden for en omfattende revolution: Alle mulige stemmer fra fjerne egne kan når som helst trænge uopdaget ind og udfordre virkeligheden i nærsamfundet. Bogtrykkerkunsten kan således sammenlignes med den trojanske hest; når den først er inden for murerne, kan en hel hær af ubehageligheder myldre frem. På skrift er de fraværende stemmer nu nærværende, og efterhånden som de bliver opslugt, mindskes nærmiljøets særlige virkelighedsopfattelse. Som vi kan se på censur, lukning af aviser og afbrænding af bøger, så har stort set alle traditionalister og tyranner opdaget det oprør, som bogtrykkerkunsten gør muligt. Lokalaviser, bibelgrupper og den akademiske kanon er blot nogen få eksempler på, hvordan man benytter 5 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær

8 6 den samme teknologi til at beskytte de etablerede sandheder og den etablerede moralske orden. På trods af bogtrykkerkunstens betydning, er denne teknologi dog kun begyndelsen på den historiske opblomstring af fraværende nærvær. Den teknologiske udvikling i det indeværende århundrede har på dramatisk vis udvidet dette område. Jeg taler ikke kun om udviklingen af elektriciteten, som har gjort det muligt for folk at læse døgnet rundt. Heller ikke om den massive vækst i udgivelser af skrifter aviser, romaner, fagbøger og lignende. Man siger, at omkring 90 % af den vestlige verdens skriftlige udgivelser er skabt i det 20. århundredet alene. Når jeg taler om en teknologisk udvikling, der har udvidet det fraværende nærværs område, så tænker jeg på stort set alle de former for teknologi, der gør det muligt for folk at kommunikere over store afstande. I første omgang tænker jeg på det, som vi kunne kalde det monologiske nærværs teknologier. Disse teknologier omfatter først og fremmest radioen, elektroniske optagelsesmedier (f.eks. vinylplader, kassettebånd og cd er), film og tv. Det gælder for dem alle, at det er folkelige medier radio og tv er en del af stort set alle husstande i dag og at de bliver opretholdt af store industrielle investeringer. Der er to forhold, der er værd at nævne, når det drejer sig om disse mediers bidrag til et fraværende nærvær. For det første rummer de et forholdsvis lille oprørspotentiale; det vil sige, de formår kun i begrænset omfang at opløse den lokale forpligtelse på det sande og det gode. Monologisk teknologi bidrager muligvis med informationer eller underholdning, men det er kun dem selv der taler, der bliver ikke talt til dem. De udgør alternative stemmer i dagligdagen, men der er kun få måder (bort set fra radioprogrammer, hvor lytterne kan ringe ind), som man kan svare disse stemmer på. Man kan ikke bede om yderligere forklaringer og uddybninger eller bede om eksempler eller stille spørgsmål. Det vil sige, at der faktisk kun er et lille potentiale for den form engagement, som en dialog kan skabe. Et engagement, som kan medføre mere grundlæggende forandringer af forståelsesmåder og forpligtelser. De personer, som fører monologen gennem medierne, har typisk heller ikke nogen viden om deres publikums personlige liv. De budskaber som modtages gennem radio, tv og film er i denne forstand upersonlige. Som følge heraf, er de stemmer, som denne teknologi formidler, typisk et skridt væk fra det liv, dets publikum lever. Stemmerne kan blive hørt eller overhørt, degraderet til baggrundsstøj, eller der kan slukkes for dem, blot ved et tryk på en knap. Det andet væsentlige aspekt ved de monologiske teknologier er den stigende privatisering. I begyndelsen rettede medierne sig mod en kollektiv modtagelse af deres materiale. Familien samlede sig rundt om radioen og senere tv et. Musik blev typisk spillet på familiens anlæg og var således tilgængelig for alle. Biografen blev brugt som en mulighed for en udflugt med venner, en kæreste eller familien. Mediernes stemmer og budskaber var således tilgængelige for alle. Det betød, at et publikum kunne sammen drøfte, hvad de havde hørt eller set. Der kunne være store meningsforskelle om det oplevede,

9 hvilket faktisk modvirkede mediets forstyrrende egenskaber. Som mange kommunikationsstudier viser, er der talrige situationer, hvor publikum tilpasser budskabet i det, de oplever, så det passer til publikummets eget formål. For eksempel viser en undersøgelse af tv-seriers publikum, at selvom serierne oftest har et meget patriarkalsk værdisæt, så bruger og forstår kvinderne serierne på måder, som styrker en modstand og et oprør mod patriarkatet. Gennem deres samtaler bruger kvinderne tv-mediets indhold på måder, der giver dem magt og styrke. Men efterhånden som omkostningerne ved de forskellige former for monologisk kommunikationsteknologi er blevet meget mindre, og efterhånden som medierne findes i flere og flere miniformater, er medierne i stadig stigende grad blevet fjernet fra det rum, hvor kollektive drøftelser finder sted. Mange hjem har flere tv er, så de forskellige familiemedlemmer kan dyrke det, de hver især har en forkærlighed overfor. På mange flyvemaskiner har hver passager deres egen tv-skærm med forskellige kanaler at vælge imellem. Videoen og dvd en giver folk mulighed for at se film i dit eget hjem, apparater som walkman en og ipod en giver folk mulighed for at dyrke deres musiksmag helt privat. Efterhånden som der bliver flere og flere radiostationer og tv-kanaler, er der ligeledes en mindre og mindre chance for, at andre vil have været udsat for de samme udsendelser, som man selv har. Alt i alt rummer de monologiske medier en relativ lav grad af forandringskraft, men de rummer et voksende potentiale for, at personer kan blive opslugt i en privat frem for en kollektiv verden. Der kan peges på en klar kontrast mellem monologiske og dialogiske kommunikationsteknologier. I den sidste kategori kan vi inkludere telefonen, computerspil og mest iøjnefaldende: internettet. Alle disse teknologier letter betydningsdannelsens interaktive bevægelse. Jeg forholder mig til telefonen i det senere afsnit, som handler om udviklingen af mobiltelefoni. Når det drejer sig om computerspil, så er de forholdsvis tomme for indhold, der er relevant for verdenen uden for dem selv, selvom de er dialogiske. Vi bekymrer os om volden i spillene, men sammenhængen mellem f.eks. krigsførelse i rummet og udfordringerne i vores almindelige hverdagsliv er meget tynd. Derimod er internettet meget mere væsentligt, når det handler om at forandre vores verdensopfattelse. Det ser ud til, at internettet får langt mere grundlæggende konsekvenser, hvad angår fraværende nærvær, end udviklingen af bogtrykkerkunsten fik. Med internettet har vi at gøre med en teknologi, der muliggør øjeblikkelige forbindelser mellem personer overalt i verden. Fremmede stemmer fra et hvilket som helst geografisk sted, på alle tider af døgnet kan i løbet af et øjeblik trænge ind i vores bevidsthed. Desuden lægger -kommunikation op til et højt niveau af dialogisk engagement. I modsætning til de monologiske medier, deltager man her i konstruktionen af verden, og denne konstruktion kan skræddersys til at give udtryk for ens egne individuelle livsbetingelser. Ulig mange monologiske medier er helt privat. Man kan nær- 7 Mobiltelefoner og det fraværende nærvær

10 8 mest sige, at det nærværende nu er udryddet af et dominerende fravær. Det fraværende nærværs kulturelle efterdønninger Internettet er dybt respektløst over for traditioner, det etablerede samfund og hierarkier. Fareek Zakaria, Editor, Foreign Affairs På grund af væksten i fraværende nærvær, som både er fremkommet gennem monologiske og dialogiske teknologier, er det vigtigt at se nærmere på, hvilken indflydelse fænomenet har på det kulturelle liv. Det er vigtigt, fordi vi skal undersøge om mobiltelefoni fungerer på en måde, så den ændrer eller giver disse tendenser en anden retning. Vi skal kort se på fire væsentlige ændringer i det kulturelle liv: Farlige forbindelser I Laclos novelle fra det 18. århundrede, Farlige forbindelser, indgår hovedpersonerne Valmont og Merteuil en pagt, som gør, at de konkurrerer om forførelsen af andre. Deres egne forhold forstærkes, idet de afslører deres begær og manipulationer over for hinanden, og idet de hjælper hinanden med at indfri deres begær. For hver forførelse

Fædre når fødselsdepression rammer mænd. At socialisere sig selv ung og ensom. Sociale følger af voldtægt

Fædre når fødselsdepression rammer mænd. At socialisere sig selv ung og ensom. Sociale følger af voldtægt Fædre når fødselsdepression rammer mænd At socialisere sig selv ung og ensom Sociale følger af voldtægt 62 2006 psykologisk set Årgang 23, nummer 62, juli 2006 ISSN: 0906-2483 ISBN: 87-7887-442-4 Redaktionen,

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Identitet og kompetencer i globaliseringen

Identitet og kompetencer i globaliseringen Bestemmer du over dit arbejde? eller bestemmer arbejdet over dig? Identitet og kompetencer i globaliseringen Børn og overvægt det er mere end usund levevis Coaching versus psykoterapi hvad er egentlig

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

At gøre hinanden bedre

At gøre hinanden bedre David Kiær Nielsen At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik Frydenlund At gøre hinanden bedre om fodboldtaktik 1. udgave, 1. oplag, 2009 Frydenlund ISBN 978-87-7118-196-8 Grafisk tilrettelæggelse: Jacob

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film! Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund Skolefilm/filmskole

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION:

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Jeppe Villadsen Ret og vrang om menneskerettighederne DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Vibe Skytte FRYDENLUND Ret og vrang om menneskerettighederne Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis

NOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

BLIV GOD TIL EKSAMEN

BLIV GOD TIL EKSAMEN BLIV GOD TIL EKSAMEN Anne M. Hansen BLIV GOD TIL EKSAMEN Frydenlund b l i v g o d til eksamen Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 87-7887-569-3 Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede

Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 1 Sanne Jensen Aktiviteter i hallen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede 2 Tak til medarbejdere og personale på Erhvervs- og Aktivitetscentret Regnbuen. Uden jeres hjælp og støtte i arbejdet, havde

Læs mere

Fra regnorm til anakonda

Fra regnorm til anakonda Fra regnorm til anakonda Søren Ekman Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund Fra regnorm til anakonda Den mandlige bækkenbunds muskler og funktion Frydenlund og

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven. Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere