Ordstyrer: Erik Skibsted, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune. Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal Referat fra Grønt Råds møde den 31. marts 2016 Mødet blev afholdt på Enghavevej 10, 7400 Herning, lok. E2.40. kl Sagsnummer: P Kontaktperson: Louise Berg Hansen Dato: Deltagere: Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Dansk Skovforening: John Milther Friluftsrådet: Erik Kjærgaard Pedersen Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Naturvejlederforeningen i Danmark: Torben Bøgeskov Afbud: Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland: Poul Ravnsbæk Ikke mødt: Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek Danmarks Sportsfiskerforbund: Per Fredskild Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen Idrætsrådet i Herning Kommune: Egon Hansen Ordstyrer: Erik Skibsted, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Referat: 1) Runde orientering om hvad der rør sig. Alle (30 min) Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Jægerne vil forsøge at uddanne et reguleringskorps til regulering problemarter som fx at mink. Mårhund er også en art der koster ressourcer. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 Der er lavet en sammenslutning af grønne organisationer i Holstebro Kommune som vil forsøge at sikre bedre biologiske vilkår i de vandhuller som bliver lavet i forbindelse med den nye motorvej mellem Herning og Holstebro. Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Der har i organisationen været en del protest omkring landbrugspakken. Jørgen selv tror nu ikke det bliver så galt. Dansk Skovforening: John Milther I dagspressen har der været diskussion om udpegning af urørt skov. Det er ikke noget skovforeningen har noget i mod, så længe det er frivilligt og med kompensation. Torben Bøgeskov oplyser at der fagligt bliver peget på at de urørte skove vil blive placeret øst for israndslinjen, da det er her den biologiske værdi ligger. HK har udlagt 5 % som urørt skov. Friluftsrådet: Erik Kjærgaard Pedersen Ikke noget nyt. Hammerum Herreds Plantningsforening via mail sendt til sekretariatet Niels Jørgen Ottosen er stoppet i bestyrelsen i Hammerum Herreds Læplantning. Hans afløser er Anders Rahbek. Niels Jørgen vil hermed gerne sige tak for gode møder og tiden i Grønt Råd. Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Foreningen arbejder en del med imagepleje i forbindelse med landbrugspakken. Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Landsbykontaktudvalget har uddelt en masse penge. Det er en god og demokratisk proces. Pengene er gået til en række gode projekter i landsbyerne. Naturvejlederforeningen i Danmark: Torben Bøgeskov Intet nyt Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland: Torben Bøgeskov Der arbejdes med realisering af bynær skov ved Sunds, i samarbejde med Herning Kommune, men der er vist ikke noget konkret endnu. Der blev spurgt til hvordan det går med opdelingen af Naturstyrelsen i 2 nye styrelser. Naturstyrelsen dækker arealerne, forvaltning og driften. Der bliver lavet en ny central administration ved Randbøl. Herudover oprettes Styrelsen for Vand og Natur. Denne styrelse vil tage sig af myndighedsopgaverne og overvågningen og har enheder i København og rundt omkring i landet. Herning kommune: Erik Skibsted Der er vedtaget en strategi om at Herning Kommune i fremtiden ikke skal plantes allergene træarter som birk og el på offentlige arealer. 2) Helhedsplan for Søby Brunkulslejer v. Mathias Jørgensen (15 min) Der er afholdt en række møder med lodsejerne i Søby, for at finde ud af hvordan stier og plejetiltag kan laves. Det har været en god proces

3 Kernen i planen er at få åbnet op langs Brunkulsvej, så der bliver udsigt til brunkulssøerne og tipperne der ligger langs vejen. Derudover skal der laves stier i området og noget formidling af de særlige steder og elementer i området. Tilgangen er basseret på hotspots altså at få gjort de enkelte elementer i området synlige og fortælle om bl.a. Elmers Hus, sandtipperne, aboretet og udsigt fra Østdeponi. Der vil blive søgt penge i diverse fonde til udsigtstårne, mandpakkehus og toiletbygning. Der er flere steder i området som er usikre at færdes i, derfor er det ikke alle stiforløb der er skitserede i fredningen, som kan realiseres. Planen vil blive realiseret efter godkendelse fra Fredningsnævnet, da nogle af stiforløbene, ikke svarer helt til de udlagte forløb i fredningen. Drift og pleje af området er dels statens og dels kommunens ansvar. Ole Rønnow spørger til sikkerheden. Det er noget vi er meget opmærksomme på og det er heller ikke sikkert planen kan lade sig gøre alle steder. Sikkerheden kommer først. Hvem er ansvarlig hvis der sker noget? Kommunen vil informere om at området er helt særligt og kan være farligt at færdes i. Som udgangspunkt, er det altid på eget ansvar at færdes i naturen. Hvis man færdes på afmærkede stier som kommunen/staten har lavet, og der sker noget, så har kommunen/staten et særligt ansvar. 3) Nyt til Kommuneplanen Bynær skov v. Kith Skovgaard (15 min) Kommuneplanen skal revideres. I den forbindelse skal der laves en ny udpegning af områder, hvor der fremadrettet kan etableres ny bynær skov. Der findes i kommuneplanen i dag en udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket og uønsket. Bynær skov vil give værdier som især er af rekreativ art. Det er håbet at bl.a. flere bynære skove, vil kunne bidrage til en øget bosætning. En udpegning i kommuneplanen er en hensigtserklæring som siger noget om hvor man ønsker bynær skov. Udpegningen skal integreres i planlægningen så byudvikling samtidig kan sikres. Ole Rønnow spørger til om der kommer bynær skov ved Hammerum Ny skole. Det vil være relevant at lave skov omkring skolerne, så det kan bruges i undervisningen. Torben Bøgeskov anbefaler at der slås på flere af de bløde værdier i skovene såsom bedre indlæring, integration, sundhed osv. Tove Magnusson påpeger at skovbørnehaver jo også er moderne og at man måske kunne få nogle flere af dem, hvis der var flere bynære skove. Erik Pedersen. Fortæller at der er hejst mange grøn spire flag i den seneste tid. Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner og dagplejere. Med ordningen ønsker rådet at støtte og synliggøre institutionernes arbejde for en grønnere hverdag. 4) Usædvanlige hegn i landskabet vs. Krondyr v. Kith Skovgaard (15 min) Kith ønsker indspark til dette dillema

4 Der dukker mange steder store hegn op i landskabet. Hegnene sættes op omkring markerne for at holde krondyr og andet vildt ude og væk fra afgrøderne. Landmanden sætter hegnet for at sikre afgrøden. Dilemmaet opstår fordi vildtets frie bevægelighed hindres. Ejendomme i det åbne land hegnes inde. Endelig er der trafiksikkerhed som skal tages med i vurderingen af hegnet. Kommunen kan håndhæve de ulovlige hegn ( 25 i Naturbeskyttelsesloven), men det er langt fra alle hegn der er ulovlige. Tove Magnusson spørger: Hvem er det der skal favoriseres? Landmanden eller krondyret? Jørgen Krøjgaard: Det er et nødråb fra landbrugets side, det går hårdt ud over markerne, når en stor bestand af krondyr kommer for at finde føde. Ole Rønnow: Danmarks Jægerforbund ønsker vildtets frie bevægelighed. Derfor bør kronvildtbestanden reguleres så bestanden bliver bæredygtig. Det skal ikke være nødvendigt med hegn i landskabet. Men der er mange holdninger og interesser her. Der er en ny plan på vej omkring forvaltning af råvildt og kronvildt. Den skulle gerne tage hånd om nogle af problemerne. Jørgen Hovgaard: Skal man søge om lov til at sætte hegn op? Svaret er at det kun gælder omkring skovene. Skal der sættes hegn om skoven, skal der søges om lov. Ellers skal der ikke søges. John Milter: Der må gerne sættes hegn om nye kulturer inde i skoven. Landmænd må gerne hegne omkring markerne så dyrene går ind i skoven i stedet for ude på marken. Det er ikke alle skovejere der er glade for den løsning. Jægere på den anden side, sørger for øgede bestande ved ar fodre. Der er mange interesser. Torben Bøgeskov fortæller at staten skyder mange hinder og kalve, ikke kun de store trofædyr. Det er med til at reducere produktionen af dyr. Men samtidig er der også et ønske om at kunne opleve dyrene, så det er en balance der skal findes. 5) Status på Vandområdeplaner v. Daniel Lindvig (15 min) Som EU-land skal DK leve op til rammerne i EU's vandrammedirektiv. Målsætningen er, at der skal sikres god økologisk tilstand i alt overfladevand og grundvand. For at sikre dette skal de enkelte lande lave planperioder, hvori der skal iværksættes innitiativer der sikrer at der leves op til kravene direktiverne. I 1. planperiode (kaldet vandplanerne ) udpegede staten specifikke indsatser, der var pålagt kommuner at realisere. I 2. planperiode kaldet vandområdeplaner ( ), idet der her kigges på sammenhængende områder, hvor som der skal laves indsatser. Der arbejdes i 2 trin: a) forundersøgelser som skal vise om projektet er realiserbart og b) selve realiseringen. I Herning Kommune er der i første 1. planperiode arbejdet med at få fjernet 3 spærringer, åbnet 3 rørlagte strækninger, 3 restaureringer af strækninger i vandløb og 1 sørestaurering. Nogle er røget ud pga. manglende muligheder for realisering eller manglende omkostningseffektivitet, og andre er blevet realiseret eller afventer tilskud til realisering

5 I forbindelse med vandområdeplanerne er der nedsat lokale vandråd, som har været med til at pege på hvilke indsatser der skal realiseres i 2. planperiode. Planerne har været i hørring og nu afventer vi den endelige vedtagelse. Dette forventes at ske i løbet af 2016, altså noget forsinket. Der er lavet en fordeling af midler til de enkelte vandområder. Herning Kommune vil komme til at lave indsatser for Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Jørgen Krøjgaard spørger hvordan det kan være at nogle vandløb i første planperiode var udpeget til at skulle have en indsats, når det viste sig at der allerede var målopfyldelse. Det kan skyldes at det i forbindelse med en forundersøgelse har vist sig, at området i sig selv har opnået målopfyldelse eller vil gøre det inden for en 5- årig periode, og at der derfor ikke skal ske en indsats. Løbende forbedringer på andre områder, f.eks. okkerindsatser eller forbedringer af spildevandsindsatsen hjælper også vandløbene, hvilket kommer til udtryk når overvågningen opdateres. Jørgen Hovgaard, DN spørger: Er det ikke meningen at vandkvaliteten skal måles nu? Der måles på mange parametre, og det er der altid blevet. Nu skal der måles mere på N og P, men det er ikke relevant for målopfyldelse i vandløbene, men derimod højrelevant for fjordene. I vandløbene er det de fysiske forhold der er begrænsende. Der kan mangle grus i vandløbet, naturlig variation i form af slyngninger, eller der kan være spærringer, som forhindrer at vandløbet kan opnå målopfyldelse. 6) Naturindsatsen 2015 Grønt Regnskab for Natur og Grønne Områder v. Louise Berg Hansen (15 min) Herning Kommune laver hvert år en rapport som samler op på de indsatser vi laver for at opnå målene i Naturpolitikken. Denne rapport kan ses på kommunens hjemmeside: Hovedpunkterne i rapporten blev gennemgået. Der var ros fra Grønt Råd til det arbejde der laves i Herning Kommune, for at forbedre og fastholde en god og varieret natur. 7) Friluftslivsstrategi vedtaget og hvad så nu? V. Louise Berg Hansen (15 min) Friluftslivsstrategien for Herning Kommune har i 2015 været i høring i 2 måneder. De indkomne kommentarerer handler om gangbesværede og handicappedes adgang til friluftslivet. Strategien blev vedtaget i Teknik og Miljøudvalget d. 30. nov For at følge op på strategien, arbejdes der nu på at få lavet en handlingsplan. Forvaltningen har samlet den tværfaglige arbejdsgruppe, med repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltninger, som var med til at udarbejde strategien. Det er målet at få skabt en plan som giver overblik over hvilke friluftslivsprojekter der kan give merværdi når der samarbejdes på tværs af fagforvaltningerne. Sideløbende med arbejdet med handlingsplanen har Natur og Grønne Områder sat gang i arbejdet med at formidle vores friluftslivsfaciliteter. Det gør vi i et samarbejde med VisitHerning. Målet er at kommunens faciliteter og steder til friluftsliv bliver vist og formidlet på VisitHernings hjemmeside og i deres App til mobiltelefoner. På den måde får VisitHerning gode og opdaterede tekster til deres hjemmeside og Herning - 5 -

6 Kommune får vist de gode natursteder og faciliteter, på en måde som mange borgere og turister i forvejen kender. Ud over disse 2 tiltag arbejdes der med en række projekter som direkte afspejles i friluftslivsstrategien. Eksempler på sådanne projekter er: Å-turisme og lystfiske-projektet som kommunen har afsat midler til. I Søby-fredningen bliver der arbejdet på at få realiseret nogle af de tiltag som fredingen foreskriver. Endelig er der udviklingen af Løvbakke Natur- og Læringscenter. Her arbejdes der på at få lavet en god projektbeskrivelse som kan præsenteres for politikerne på budgetkonferencen senere på året. 8) Evt. Tove Magnusson reklamerede på sidste møde for en udstilling på Moesgaard om Søby. Man skal nok ikke tage til Moesgaard alene for at se det, så bliver man skuffet. Sted for sommermøde? Tove vil gerne invitere til Søby brunkulsmuseet eller mosegaarden. Ole Rønnow tilbyder at vi kan være i Gjellerup Sogns jagtlokaler på Gudumkærvej. Louise og Erik finder ud af det når mødet nærmer sig. Punkter til næste møde: - Fremlæggelse og drøftelse af planer for brug af anlægsmidler i 2017 og frem - Åturisme- og lystfiske-projekt - Lillelund Engpark Dato for næste møde: 16. juni