Naturformidling i Nationalpark Vadehavet koordination og kvalitetssikring af offentlige østersture

Transkript

1 Naturformidling i Nationalpark Vadehavet koordination og kvalitetssikring af offentlige østersture Specialerapport af Helle Thuesen Oktober 2010 Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Odense Vejledere: Erik Kristensen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet Thomas Holst Christensen, Kommunernes Vadehavssekretariat, Esbjerg Hans Christian Petersen, IMADA, Syddansk Universitet

2

3 1 Forord Jeg har i mange år været fascineret af Vadehavets særegne natur og de helt specielle oplevelser, den har givet mig, og jeg har interesseret fulgt udviklingen frem til etableringen af nationalparken. Som biologiformidler ser jeg en række spændende muligheder og udfordringer i nationalparken. Det faldt mig derfor naturligt, at den skulle danne rammen om mit speciale. Denne rapport er ment som et fagligt input og inspiration for de implicerede parter og eventuelt for en kommende nationalparkbestyrelse. For mig personligt har projektet været særdeles lærerigt, og jeg glæder mig til fremover at bruge de erhvervede erfaringer og kompetencer i mit arbejdsliv. Jeg vil gerne rette en tak til alle dem, som har deltaget i undersøgelserne på den ene eller den anden måde for tid og villighed til at bidrage. Især tak til de seks arrangører for venlighed og villighed til at deltage samt for fantastiske oplevelser i Danmarks smukkeste natur: Vadehavscentret Vadehavssafari Sort Safari Skov- og Naturstyrelsen Blåvandshuk Naturcenter Tønnisgaard Erhardt Ehmsen Tak til min interne vejleder Erik Kristensen for altid at afsætte tid til vejledning og diskussioner og for god sparring. Tak til min eksterne vejleder Thomas Holst Christensen for idéen til projektet samt for konstruktive samtaler og gode idéer undervejs i processen. Tak til medvejleder Hans Christian Petersen for udbytterige samtaler og konstruktiv kritik på den statistiske del. Derudover vil jeg rette en tak til Lise Lyngbye, journalistisk lektor ved Center for Journalistik, SDU, for at kommentere på interviewguides og takkekort, til Morten Skovsgaard, ph.d-studerende ved Institut for Statskundskab, SDU, for starthjælp til spørgeskemaer og statistikprogrammet PASW Statistics og til Marco Chiarandini, adjunkt ved IMADA, SDU, for hjælp til scatterplots. Også tak til Per Andersen, sektionsleder for Vand & Naturressourcer, Orbicon, for værdifulde kommentarer til afsnit vedrørende fødevaresikkerhed. Endelig vil jeg gerne takke Annie Thuesen og Tessa Buchwald for gennemlæsning og konstruktiv kritik, Simon Berg Jakobsen for IT-support og (meget) hjælp til layout samt Mads Lund for at minde mig om, at livet ikke går i stå, selvom man skriver speciale. Helle Thuesen, 8. oktober

4 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Abstract Indledning Baggrund og formål Vadehavets natur, med fokus på bevaringsstatus og formidling Naturen Bevaringsstatus Formidling Stillehavsøsters, Crassostrea gigas Biologi og levevis C. gigas som invasiv art livscyklus, reproduktion og spredning Økologiske effekter Stillehavsøsters og mennesker Metodisk tilgang Observationsture Interviewundersøgelser Spørgeskemaundersøgelser Resultater Sådan foregår turene Spørgeskemaundersøgelse Interviews med turdeltagere Interviews med arrangører Diskussion Kritik af metoder Interviewundersøgelsen Indhold og kvalitet i formidlingen Forvaltning af formidlingen Konklusion Perspektivering Perspektiver for formidlingen Implementering af bæredygtighedsprincippet på østersture og i Vadehavet Referencer

5 2 Resumé Vadehavets storslåede og unikke natur tiltrækker årligt mange besøgende til Vadehavsområdet, og naturformidling på guidede ture bidrager væsentligt til oplevelsen. Antallet af guidede ture forventes således øget i forbindelse med etableringen af Nationalpark Vadehavet. Den besøgendes oplevelse af service, formidling og sikkerhed er væsentlig for at sikre et stabilt eller stigende antal besøgende. Denne opgave fokuserer på koordination og kvalitetssikring af naturformidling, idet offentlige østersture bruges som case. Turdeltagernes forventninger til og oplevelse af turen samt interesse for tilknyttede, oplevelsesøkonomiske aktiviteter afdækkes gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews, og den biologiske og formidlingsmæssige faglighed vurderes via observationsture og på baggrund af litteraturstudier. Der laves komparative analyser mellem fem arrangører, heraf tre institutioner og to private. Derudover undersøges de enkelte arrangørers holdninger til turene, formidlingen og de øvrige arrangører med henblik på at vurdere muligheden for en samlet koordinering og kvalitetssikring af formidlingen. Østersture tiltrækker et meget bredt deltagersegment, som generelt udviser stor tilfredshed med turene. Det er essentielt for tilfredsheden, at turen lever op til deltagernes forventninger, hvorfor det er vigtigt at forberede deltagere fysisk og mentalt. Der stilles i rapporten konkrete forslag til at øge biologifagligheden og den formidlingsmæssige kvalitet. Der rettes særligt fokus mod fødevaresikkerhed og turenes potentielle forstyrrelseseffekter, både i formidling og monitering, med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling. Arrangører udviser en overvejende positiv holdning til et øget samarbejde, og der stilles forslag om at organisere formidlere i et eller flere fora, eventuelt som en udbygning af det eksisterende Vadehavets Formidlerforum. Fora vurderes fordelagtigt for kvalitetsikringen af formidlingen og for at skabe bedre og bredere samarbejder mellem formidlerne såvel som med eksterne parter som turistbranchen. Det vurderes at være en fordel at forankre samarbejdet i nationalparken. En partnerskabsmodel mellem formidlere og nationalpark ses i Nationalpark Slesvig-Holsten og vil med nogle få modifikationer kunne anvendes i Nationalpark Vadehavet. 3

6 3 Abstract Every year the spectacular and unique nature of The Wadden Sea attracts many visitors to the Wadden Sea area. Educational information about nature during guided tours is a significant part of the experience. Therefore, the number of guided tours is expected to increase with the establishment of The Wadden Sea National Park. The visitor s experience of service, educational information and security is crucial to ensure a stable or increasing number of visitors. Coordination and quality control is the focus of the present assignment using public oyster tours as a case study. I identify the participants expectations for and experience of a guided tour as well as their interest in leisure economic activities. This is done through self-administered questionnaires as well as interviews. The professional competencies of the tour guides, with respect to the biological aspects and educational information, are evaluated on the basis of observations and scientific literature. Comparative studies are made between five tour operators, of which three are public and two are private companies. Likewise, the tour operators attitude towards the tours, the educational information and the other tour operators is studied in order to evaluate the possibility of a unified coordination and quality control of the educational information about nature. Public oyster tours attract participants from a wide range of segments. These participants are generally very satisfied with the tours. It is crucial for participant satisfaction that the tour lives up to their expectations requiring that participants must be prepared for the tour both physically and mentally. The report provides specific propositions to enhance the quality of the educational information. In order to ensure a sustainable development, food safety and the potential disturbance effects on the ecosystem are brought into focus with respect to the educational information and the monitoring aspect. Tour operators are mainly positive towards a closer cooperation, and it is suggested that operators be organised in one or several fora, possibly an extension of the already existing Vadehavets Formidlerforum. Fora are expected to enhance quality control of the educational information and to ensure a closer and broader collaboration among tour operators as well as between tour operators and external partners such as the tourist industry. The collaboration should be rooted in the national park. A partnership model between tour operators and the national park, as seen in National Park Schleswig-Holstein, would be applicable in the Danish Wadden Sea National Park with a few modifications. 4

7 4 Indledning Vadehavet er et unikt økosystem. Det tidevandspåvirkede landskab er blandt andet karakteriseret ved vadeflader, marsk og barriereøer, og området er et af verdens vigtigste vådområder (Marencic 2009). Med en betydelig primærproduktion og en enorm biomasse af bentisk fauna er det et vigtigt opvækststed for fiskeyngel, ligesom det er en særdeles vigtig lokalitet for især trækfugle. For mennesket har området også haft stor betydning gennem århundreder, idet det har været anvendt til landbrug, fiskeri og andre aktiviteter. Menneskets påvirkning har således dannet det kulturlandskab, som ses i dag (Wolff & Zijlstra 1980; Wiersma et al. 2009). Gennem de senere år har især den rekreative brug af området været stigende, og turismen er et særdeles betydningsfuldt erhverv. Således har besøgstallet for Vadehavet i forbindelse med guidede naturture gennem en årrække ligget stabilt på besøgende pr. år. Fra 2004 er tallet steget betydeligt, hvilket tilskrives en ny aktør på markedet, Sort Safari (Thomas H. Christensen, pers. kom.). Den massive indvandring af stillehavsøsters, Crassostrea gigas, har gjort østersture til en af de aktiviteter, som i stigende grad tiltrækker besøgende (appendiks 5) og således kan medvirke til at øge besøgstallet og døgnforbruget, især uden for hovedsæsonen i juni-august (appendiks 1.5). Vadehavscentret begyndte at arrangere turene i og blev senere efterfulgt af både institutioner og private. Turene har samtidig været genstand for megen medieopmærksomhed gennem de seneste år. Men hvorfor er de besøgende interesserede i østersture, og hvad får de ud af at deltage i en tur? I denne opgave fokuseres på den naturformidling, der foregår i forbindelse med østersture, idet der foretages en komparativ analyse af fem forskellige arrangører. 5 Baggrund og formål I 2008 blev Vadehavet udpeget til mulig nationalpark sammen med fire andre områder i Danmark Thy, Mols Bjerge, Skjern Å og Kongernes Nordsjælland. Nationalpark Vadehavet indvies 16. oktober Den kommende nationalpark skal leve op til i alt 10 sidestillede formål formuleret i Lov om nationalparker nr. 533 af (Nationalparklov 2007). Fire af formålene lyder således: bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne. I den forbindelse vil det være relevant med klare retningslinier for, hvordan Vadehavets naturressourcer beskyttes, benyttes og formidles. En af disse naturressourcer er stillehavsøsters på vaderne. 1 (sidst set ) 5

8 Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) er en invasiv art, som nu forekommer i store mængder i hele Vadehavet fra Ho Bugt i nord til Den Helder, Holland, i syd. I den danske del af Vadehavet anslås det, at biomassen (levende vådvægt) i 2006 var tons (Nehls & Büttger 2007). I 2007 var tallet steget til tons (Kristensen & Pihl 2008). Det vurderes at være usandsynligt, at C. gigas kan udryddes fra Danmark (Nehls & Büttger 2007), dels fordi de mulige fangstredskaber ville skade de naturlige økosystemer, dels fordi rekruttering af østerslarver kan forventes at ske fra den tyske og hollandske del af Vadehavet, hvor C. gigas forekommer i store mængder (Nehring 2006). Den rekreative udnyttelse af stillehavsøsters er i fuld gang. Både institutioner og private arrangerer således østersture, hvor deltagerne med en guide går ud på vaderne og indsamler og spiser østers. Disse østersture har vist sig meget populære. I efteråret 2009 besluttede Vadehavscentret således at udbyde flere ture end først planlagt 2. Imidlertid er der visse komplikationer ved disse ture. Heraf kan især fremhæves: Formidling: Enhver kan udbyde en østerstur. Det vil sige, at der ikke er nogen samlet formidling og dermed heller ingen kvalitetssikring af formidlingen Forstyrrelser: Færdsel på vaderne kan tænkes at påvirke økosystemet eller dele heraf. Der findes kun ganske få undersøgelser af rekreative aktiviteters indvirkning på vaderne. Færdslen reguleres gennem Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet (Vadehavsbekendtgørelsen 2007), ligesom de kommende vand- og naturplaner forventes at få en regulerende effekt Fødevaresikkerhed: Østers kan indeholde algetoksiner, som i værste fald kan være dødelige for mennesker (Hallegraef 2003) Denne opgaves hovedspørgsmål er derfor: Hvordan kan man koordinere og sikre kvaliteten af den formidling, der foregår ved offentlige østersture i den kommende Nationalpark Vadehavet? Undersøgelsen munder ud i: vurdering af den nuværende situation identifikation af udbydere, formidlingens kvalitet, nuværende interaktion mellem udbydere samt turdeltagernes mening om turene afklaring af turdeltagernes ønsker til og behov for formidling og tilknyttede oplevelsesøkonomiske produkter såsom overnatning, restaurantbesøg etcetera anbefalinger til en samlet kvalitetssikring og koordination af østersture anbefalinger til færdsel på vaderne og fødevaresikkerhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med indsamling og indtagelse af østers 2 (set ) 6

9 Jeg vil fokusere på stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og vil derfor ikke forholde mig til problematikker om f.eks. blåmusling, Mytilus edulis. Dog vil C. gigas indvirkning på andre arter blive belyst. Jeg fokuserer på den rekreative indsamling og undersøger ikke mulighederne for kommerciel høst af C. gigas, da dette emne trods sin relevans falder uden for denne opgaves afgrænsning. 6 Vadehavets natur, med fokus på bevaringsstatus og formidling 6.1 Naturen Vadehavet strækker sig med mere end 500 km kystlinie fra Blåvandshuk og Ho Bugt i Danmark til Den Helder i Holland (Wolff & Zijlstra 1980; Laursen et al. 1997; Marencic 2009). Selve Vadehavet dækker ca km 2 (Wolff & Zijlstra 1980), hvoraf den danske del på 850 km 2 svarer til lidt mere end 10% (Laursen et al. 1997). Tidevandsfladerne udgør et af verdens største, samlede vadefladearealer og er et af verdens vigtigste vådområder (Marencic 2009). Området er karakteriseret ved sand- og mudderflader med tidevandspåvirkning. Der er højvande to gange i løbet af 24 timer og 50 minutter (Dijkema et al. 1983), og tidevandsforskellen varierer fra 1,3 meter ved Den Helder i Holland til næsten 4 meter ved Den Tyske Bugt. Ved Blåvandshuk er forskellen 1,5 meter, og mod syd er den stigende (Wolff & Zijlstra 1980; Dijkema et al. 1983). Tidevandet sikrer sammen med den begrænsede ferskvandstilførsel en transport af sediment, organisk materiale og næringsstoffer. Den lokale primærproduktion er estimeret til gram carbon pr. m 2 pr. år, og tilførslen af organisk carbon er i samme størrelsesorden (Postma & Rommets 1970; Wolff & Zijlstra 1980; Loebl et al. 2007; Marencic 2009). Dette er livsgrundlaget for en lang række arter. Livet på vadefladerne er dynamisk og barskt; temperaturen varierer normalt fra 1 til 20 C, og saliniteteten er typisk 25-30, afhængigt af eksempelvis ferskvandstilførsel. Desuden blotlægges cirka 2/3 af vaden ved ebbe, så organismerne skal kunne modstå udtørring, kulde og varme (Dankers et al. 1983). Det resulterer i en lav artsdiversitet men en høj biomasse af bentisk fauna (Wolff & Zijlstra 1980; Marencic 2009), hvoraf nogle af de vigtige arter er sandorm, Arenicola marina, frynseorm Nereis diversicolor, slikkrebs, Corophium volutator, stor dyndsnegl, Hydrobia ulvae samt bivalver, eksempelvis blåmusling, Mytilus edulis (Smit & Wolff 1983; Reise 2002). Beukema (1976, set i Wolff & Zijlstra 1980) viste for den hollandske del af Vadehavet, at kun seks arter, nemlig fem Bivalvia-arter samt sandorm, tilsammen udgør 90% af biomassen. Dankers et al. (1983) estimerede densiteten af den bentiske fauna til 2-4 millioner individer pr. m 2 (inklusiv meiofauna) og anslog den årlige sekundærproduktion til 20 gram organisk materiale (tørvægt) pr. m 2 pr. år. Højere biomasse kan ses lokalt (Beukema 1976, set i Wolff & Zijlstra 1980). Alene for Hydrobia ulvae har Jensen (1992) fundet tætheder over individer pr. m 2. Til sammenligning anslås den samlede prædation at være gram pr. m 2 pr. år (Dankers et al. 1983; Smit & Wolff 1983). Den høje biomasse af invertebratfaunaen gør området til et vigtigt opvækststed for fiskeyngel (Dankers et al. 1983) samt et meget vigtigt raste- og fourageringsområde for træk- og standfugle (Smit 7

10 & Wolff 1983). Således er det påvist, at området er af international betydning for 52 populationer fordelt på 41 arter af trækfugle (Meltofte et al. 1994). 6.2 Bevaringsstatus I dette afsnit beskrives kort de vigtigste og for opgaven mest relevante udpegninger for den danske del af Vadehavet Internationale udpegninger og forpligtelser Vadehavet er udpeget til habitatområde (H78) 3 i henhold til EFs habitatdirektiv fra 1992 (senest revideret 2007) på baggrund af en lang række habitater, heriblandt nr. 1140: mudderog sandflader blottet ved ebbe. Desuden er området som følge af EFs Fuglebeskyttelsesdirektiv udpeget til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F57 på baggrund af en lang række gæs, terner, ande- og vadefugle. De fleste er trækfugle og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. mere end 1% af den samlede bestand på verdensplan (appendiks 1.6). De af direktiverne udpegede områder er alle en del af det europæiske Natura 2000-netværk, og målsætningen for områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de relevante naturtyper og arter. Det forpligter blandt andet medlemslandene i EU til at beskytte, vedligeholde og evt. reetablere habitater (BEK nr ). Ramsarkonventionen er en international traktat, hvis formål er beskyttelse af vådområder af international betydning med specielt henblik på vandfugle (Bekendtgørelse om Ramsarkonventionen 1978). Vadehavet er udpeget som Ramsarområde (nr. 27) (BEK nr ), og arealet er identisk med EF-fuglebeskyttelsesområdet 4. Det internationale Vadehav blev grundet økosystemets sårbarhed over for international skibstrafik i 2002 udpeget til Particularly Sensitive Sea Area (PSSA) af den Internationale Maritime Organisation (IMO) efter fælles indstilling fra de tre Vadehavslande (appendiks 1.7). Desuden har de tre Vadehavslande underskrevet Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds (AEWA). Aftalen forpligter parterne til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de pågældende fuglearter via en forvaltning, der arbejder efter forsigtighedsprincippet (AEWA 2008). I 1978 indledtes et trilateralt samarbejde (The Trilateral Wadden Sea Coorperation, TWSC) mellem de tre vadehavslande Danmark, Tyskland og Holland. Detudmøntede sig i 1987 i et fælles sekretariat (The Common Wadden Sea Secretariat, CWSS). I 1997 forelå den første, fælles Vadehavsplan, som er fornyet i Samarbejdet fokuserer på forvaltning og beskyttelse, og monitering og anden forskning er forankret i the Trilateral Monitoring and Assessment Program, TMAP (CWSS 2010a; CWSS 2010b). 3 marine_omraader.htm (sidst set ) 4 (sidst set ) 8

11 6.2.2 Nationale udpegninger Fredning og Vildreservat Vadehavet De to formål med Vadehavsbekendtgørelsen (senest revideret 2007) er at sikre en bæredygtig forvaltning af området samt sikre, at Danmark opfylder de internationale forpligtelser, herunder EU-habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. Bekendtgørelsen afgrænser vildtreservatet og fastsætter regler for færdsel, jagt og optagning af organismer fra havbunden. Skov- og Naturstyrelsen er ansvarlig myndighed (Vadehavsbekendtgørelsen 2007) Nationalpark Lov om nationalparker blev vedtaget i 2007 (Nationalparklov 2007), og Thy Nationalpark blev som den første udpeget. Den 17. januar 2008 udpegede miljøministeren yderligere fire mulige nationalparker, blandt andet Nationalpark Vadehavet. Den indvies 16. oktober , idet bekendtgørelsen har været i offentlig høring 4. maj til 9. september De overordnede formål med oprettelse af nationalparker i Danmark er at sikre naturmæssige, landskabelige og kulturelle værdier. Dette skal ske i samspil med menneskelige interesser af forskellig art, f.eks. formidling, friluftsliv og lokal erhvervsudvikling. Nationalparklovens formål stykkes ud i 10 delformål, som omhandler disse aspekter (Nationalparklov 2007). Ingen delformål prioriteres højere end andre. I udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet (Udkast til nationalparkbekendtgørelsen 2010) lægges der i formålet desuden vægt på den naturmæssige bevaring og udvikling af internationalt betydningsfulde områder, eksempelvis vadeflader, samt på det trilaterale samarbejde ( 2). I målsætningerne for nationalparkens udvikling ( 3) indgår blandt andet: udvikling af friluftsliv og turisme på et bæredygtigt grundlag (nr. 6) beskyttelse af sårbare naturområder via zonering og formidling (nr. 7) udvikling af formidling i samarbejde med lokale aktører og via koordinering af aktiviteter (nr. 8). Organisationen er bygget op omkring en nationalparkbestyrelse, som er ansvarlig for nationalparkfonden og -planen. Bestyrelsen får inputs fra et nationalparkråd bestående af repræsentanter for lokale myndigheder og interesse- og erhvervsorganisationer. Desuden nedsættes et nationalparksekretariat, som skal bistå bestyrelsen og nationalparkrådet i deres arbejde. Nationalparken får ikke myndighedsstatus, så alle aftaler foregår på frivillig basis. Nøgleordene er frivillighed, lokal forankring og planlægning (Nationalparklov 2007). 5 (sidst set ) 9

12 6.3 Formidling Vadehavets Formidlerforum Afsnittet er skrevet på baggrund af VFFs præsentationsmateriale (se appendiks 1.1 og 1.2). Vadehavets Formidlerforum (herefter VFF) er et samarbejde mellem offentlige og selvejende institutioner i de fire vadehavskommuner med det formål at koordinere natur- og kulturformidlingen i området og skabe et tættere samarbejde mellem institutionerne. VFF blev oprettet i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet. Organisationen ledes af en styregruppe bestående af tilskudsgiverne, dvs. de fire kommuner, SNS Vadehavet samt Frilutsrådet. Der er nedsat en koordineringsgruppe, som består af repræsentanter fra medlemsorganisationerne. Kordineringsgruppen er ansvarlig for drift og udvikling. Herunder er ansat en koordinator og udviklingsmedarbejder (Ulrik Geldermann Lützen), som pt. har to projektansatte medarbejdere. I de forløbne år er der udviklet konkrete samarbejdstiltag som hjemmesiden beregnet til undervisningsbrug i folkeskolen. I fremtiden sigtes der på et mere formaliseret partnerskab mellem institutionerne for at styrke det interne fællesskab og dialogen med turistbranchen. Det er blandt andet målet at være den primære formidlingssamarbejdspartner i nationalparken og gennem faglig kompetence at kvalitetssikre og bidrage til udviklingen af formidlingen i nationalparken Destination Sydvestjylland nyt samlet turistfremstød for de fire Vadehavskommuner og Vejen Kommune Afsnittet bygger på tre foldere om projekterne (appendiks 1.3, 1.4 og 1.5). Sydvestjysk Udviklingsforum (herefter SVUF) er en fælleskommunal forening mellem de fire Vadehavskommuner og Vejen kommune. Målet er at styrke områdets vækst og udvikling 6. Det sker gennem projekter, hvoraf især Vadehavsprojektet og projekt Destination Sydvestjylland skal fremhæves. Projekt Oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet, i daglig tale kaldet Vadehavsprojektet, arbejder mod at udvikle oplevelsesøkonomien i den kommende nationalpark for at sikre en højere besøgsrate uden for højsæsonen samt et øget døgnforbrug pr. besøgende. Dette vil betyde øget vækst, arbejdspladser og øvrig udvikling i området (NIRAS 2006). Projektet er opdelt i fire tematiske søjler samt en række forbindende aktiviteter, herunder formidling af projektet. De fire temaer er natur, kunst, maritime oplevelser samt Vadehavets produkter. Resultaterne fra Vadehavsprojektet integreres i Destination Sydvestjylland. Destination Sydvestjylland er et nyt, samlet turistfremstød for de fem kommuner, forankret i disses turistorganisationer. Et forbedret kundekendskab, kvalitetssikring samt målrettet markedsføring er nogle af de vigtige skridt mod målet om at skabe Danmarks digitale turistdestination. Desuden er kompetenceudvikling og kommunikation mellem aktørerne en vigtig del af processen, blandt andet mellem offentlige og private. 6 (sidst set ) 10

13 7 Stillehavsøsters, Crassostrea gigas I dette afsnit gives dels den nødvendige baggrundsviden for at vurdere C. gigas rolle i Vadehavet og dels et velfunderet overblik, som kan bruges af arrangører til at informere om og perspektivere artens økologiske funktion. 7.1 Biologi og levevis Stillehavsøsters, Crassostrea gigas (Thunberg 1795), er et toskallet bløddyr (Bivalvia), som optræder naturligt omkring Japan (Reise 1998; Drinkwaard 1999). Skallerne er grå eller hvidlige og karakteriseret ved asymmetri, idet den højre, øverste skal er flad og den venstre mere konkav (Reise 1998; Drinkwaard 1999; Troost 2010). Skallængden er normalt 8-20 cm (Reise 1998), men kan i sjældne tilfælde nå 40 cm (Nehring 2006). Skallens tykkelse og form er substrat- og densitetsafhængig. Det betyder, at østers, der vokser på tætte banker, danner lange, tynde skaller. På stenbund bliver de rundere, og ved udsættelse for bølger danner de tykkere skal (Quayle 1988; Schmidt et al. 2008). Skallens vækstringe tillader ikke sikker aldersbestemmelse, som det ellers er tilfældet ved visse andre arter af bivalver (Quayle 1988). Billede 1: Skaller af stillehavsøsters på østersbanke ved Vester Vested Arten vokser ved temperaturer mellem 10 og 40 C (ved en salinitet på ) og tåler ned til -5 C (Troost 2010). C. gigas når i Tyskland en størrelse på mm efter et år, og i løbet af endnu et år har de typisk nået en længde på mm (Reise 1998; Diederich 2006). C. gigas filtrerer vandet for blandt andet fytoplankton og bakterier, men tager også invertebratlarver og detritus. Et individ kan filtrere op til 80 L pr. dag, og filtrationsraten er op til 30 L pr. time under optimale temperatur- og salinitetsforhold (Quayle 1988). Ved temperaturer mellem 5 og 25 C er filtrationsraten pr. individ 1,2-12,5 L pr. time (Troost 2010). Østerslarver bundslår på hårdt substrat, og det foretrukne habitat i Vadehavet er udsatte, intertidale muslinge- og østersbanker (Reise 1998; Diederich 2005). Bundslåning på andre C-gigas-individer foretrækkes (Diederich et al. 2005; Kochmann et al. 2008), men larver bundslår også på blåmusling, Mytilus edulis eller andre arter, eksempelvis strandsnegl, Littorina littorea. Dette kan medføre, at det pågældende dyr dør som følge af overvoksning af C. gigas (Reise 1998). 7.2 C. gigas som invasiv art livscyklus, reproduktion og spredning C. gigas er for det meste særkønnede med mulighed for kønsskifte i vinterperioden (Quayle 1988). Castaños et al. (2009) rapporterer, at unge individer op til 27 mm altid er hankøn, mens der hos ældre individer (> 80 mm) er overvægt af hunner. Årsagerne til kønsskifte er ikke helt klarlagt, idet Quayle (1988) og Reise (1998) angiver, at fødemangel bevirker et skift fra hun- til hankøn, mens Fabioux et al. (2005) ikke kan påvise dette, men i stedet peger på lave temperaturer. Befrugtning foregår i vandmasserne i modsætning til den interne 11

14 befrugtning hos Ostrea-arterne (Quayle 1988; Nehring 2006). Gydning sker sidst i juli og i august, og en voksen hun kan producere mere end 50 millioner æg pr. gydning (Troost 2010). Efter dage bundslår de pelagiske larver, og allerede den følgende sommer kan de være kønsmodne (Quayle 1988; Reise 1998; Troost 2010). C. gigas kan blive op til 30 år gammel (Quayle 1988) Gydning og rekruttering Vandtemperaturen er afgørende for yngle- og rekrutteringssucces (Diederich et al. 2005). Castaños et al. (2009) argumenterer med udgangspunkt i Sydamerika for et temperaturvindue med 17 C som nedre grænse. I Canada er C. gigas observeret gyde ved temperaturer på 15 C, men vandtemperaturer over 20 C er normalt påkrævet for at opnå succesfuld rekruttering (Nehls et al. 2006; Wrange et al. 2010). Reproduktion og bundslåning i Holland i 1976 skyldtes vandtemperaturer over 20 grader i mere end 50 sammenhængende dage (Drinkwaard 1999). Rekruttering i Vadehavet er grundet svingende gennemsnitstemperaturer ikke succesfuld hvert år. Ved Sylt faldt rekrutteringssucces i perioden sammen med somre, hvor vandtemperaturen i juli og august var signifikant højere end normalt (Diederich et al. 2005) Overlevelse Østerslarver kan ved sin hurtige og vertikale svømning bedre end blåmuslingenlarver undgå prædation (CWSS 2006; Troost 2010). Overlevelsesraten for juvenile østers er høj (Diederich 2006; Schmidt et al. 2008), hvilket dels tilskrives en lav prædation (se afsnit 7.3) (Schmidt et al. 2008; Schmidt et al. 2010) og dels en tolerance over for lave vintertemperaturer (Reise 1998; Diederich 2006). Reise (1998) påviste en overlevelsesprocent på 66 efter en usædvanligt hård vinter i 1995/96 i Lister Dyb syd for Rømø. Personlige observationer rapporteret fra Vadehavssekretariatet og Vadehavscentret efter vinteren tyder på en væsentlig dødelighed, formentlig som følge af store forekomster af is og isskruninger Introduktion, spredning og bestandsudvikling I 1964 fik hollandske østersdyrkere tilladelse til at importere C. gigas som seed stock, da arten ikke forventedes at kunne reproducere sig på så nordlige breddegrader (Drinkwaard 1999). I 1983 sås de første vilde østers i den hollandske del af Vadehavet (Schmidt et al. 2008). I 1986 begyndte produktionen på Sylt, hvilket var medvirkende til spredning af østerslarver fra kultur til natur (Reise 1998; Diederich et al. 2005; Diederich 2005; Nehls et al. 2006). Efter fem år fandt man den første, vilde stillehavsøsters i området (Reise 1998). I den danske del af Vadehavet blev den første fundet i 1996 (Kristensen & Pihl 2006; Wrange et al. 2010). Fra 2006 til 2007 steg bestanden fra tons til tons, og i efteråret 2008 estimeredes tons (Kristensen & Pihl 2008). Nu har arten spredt sig og findes langs Vestkysten, i Limfjorden, i Isefjord (Wrange et al. 2010), ud for Kalundborg, i Horsens og Vejle Fjord samt mellem Fyn og Langeland 7. Det menes, at C. gigas har spredt sig fra Vadehavet til Limfjorden og videre til Sverige (Wrange et al. 2010), idet Drinkwaard (1999) påviser, at larver kan drifte med strømmen 8-10 kilometer pr. dag. Arten findes nu også i Norge (Wrange et al. 2010). 7 (sidst set ) 12

15 Den vigtigste faktor for spredning af østers i Vadehavet er rekrutteringssucces, som primært er en følge af høje vandtemperaturer i gyde- og larveudviklingsperioden i juli-august (Diederich et al. 2005; Dutertre et al. 2010). Spredning i Skandinavien hænger formentligt sammen med en årrække med milde vintre og især usædvanligt varme somre (Wrange et al. 2010). Det var mest markant i 2002 og 2006 (Nehring et al. 2009). Global opvarmning forventes på den baggrund at accelerere etableringen af C. gigas (Diederich et al. 2005; Smaal et al. 2005; Thieltges et al. 2009; Dutertre et al. 2010). Det er usandsynligt, at C. gigas kan fjernes fra Vadehavet (Nehls & Büttger 2007). Tværtimod forventes populationen at vokse (Diederich 2006; Nehls & Büttger 2007; Troost 2010) og spredes yderligere, også til subtidale områder (Nehls & Büttger 2007; Kristensen & Pihl 2008). Populationsudviklingen vil primært afhænge af høje vandtemperaturer i sommerperioden (Diederich 2006). Grundet den høje overlevelsesrate er bestanden ikke afhængig af rekrutteringssucces hvert år, men kan opretholdes med god rekruttering mindst hvert femte år (Diederich et al. 2005). 7.3 Økologiske effekter Ruesink et al. (2005) påpeger, at de økologiske effekter af C. gigas ikke er klarlagt tilstrækkeligt, så her præsenteres den nuværende viden. C. gigas høje vækstrate (Drinkwaard 1999), tidlige kønsmodenhed og høje gametproduktion (Troost 2010) gør populationen i stand til at komme sig, selv fra en lille bestand (Reise 1998). Med denne r- strategiske levevis er arten muligvis bedre tilpasset vadehavsmiljøet end den oprindelige, europæiske østers, Ostrea edulis (Reise 1998; Markert et al. 2010), som har en mere k- strategisk levevis med mindre tolerance over for salinitetsændringer, færre afkom pr. år og mindre genetisk variation i populationerne. C. gigas forventes derfor ikke at overtage den niche, O. edulis har efterladt (Reise 1998). Derimod ses C. gigas invadere nuværende blåmuslingebanker, som ofte omdannes til blandede rev eller østersrev (Troost 2010). Både den fysiske revstruktur og den øgede sedimentation modvirker erosion. På den baggrund påpeger Troost (2010), at C. gigas kan få en gavnlig effekt ved at modvirke erosion som følge af havspejlsstigninger. De tre mulige konsekvenser af et dominansskift fra musling til østers er ifølge Kochmann et al. (2008): 1. Top down effekt på fytoplankton 2. Bottom up effekt på skaldyrsprædatorer og parasitter 3. Habitatændringer for bundlevende dyr i og omkring muslinge- og østersbanker Da den høje primærproduktion i Vadehavet ikke forventes begrænset væsenligt, fokuseres i det følgende på anden og tredje konsekvens Konsekvenser for blåmusling C. gigas bundslår på hårdt substrat, og hvor et sådant ikke er til stede, typisk på blåmuslinger (Nehls et al. 2006; Kochmann et al. 2008; Markert et al. 2010) med hvilke de konkurrerer om plads og næring (Diederich 2006; Nehls & Büttger 2007). Det har været diskuteret, om C. 13

16 gigas er årsag til det voldsomme fald i blåmuslingebestandene. Flere undersøgelser peger på, at strukturændringerne på muslingebankerne begyndte, inden C. gigas blev etableret, og at invasionen derfor ikke er den eneste eller primære årsag (Nehls et al. 2006; Nehls & Büttger 2007; Büttger et al. 2008). C. gigas har muligvis draget fordel af, at økosystemet i forvejen var ude af balance (Reise 1998; Diederich et al. 2005; Büttger et al. 2008). Konkurrencen kan påvirke blåmuslingebankerne negativt (Smaal et al. 2005; Diederich 2006), og det har været diskuteret, om C. gigas ville fortrænge blåmusling (Smaal et al. 2005). Dette er der imidlertid ingen undersøgelser, der tyder på (Nehls et al. 2009). Tværtimod vil sameksistens være sandsynlig, idet M. edulis-larver ikke er artsspecifikke og derfor blandt andet bundslår på østers, hvor de grundet den komplekse revstruktur er godt beskyttet mod prædation (Diederich 2005; Kochmann et al. 2008; Markert et al. 2010). Derudover er det påvist, at C. gigas kan øge overlevelsesraten for M. edulis ved at lette parasitbyrden (Krakau et al. 2006; Thieltges et al. 2009). Sameksistens mellem de to arter forudsætter, at fødetilgængelighed ikke er den begrænsende faktor (Diederich 2005), og Troost påpeger, at C. gigas grundet sin høje filtrationskapacitet kan reducere mængden af tilgængelig føde for M. edulis. Diederich (2005) påpeger dog, at bestandsudviklingerne primært vil afhænge af de to arters rekrutteringssucces. Varme somre vil favorisere østersreproduktion som vist ovenfor. Omvendt vil kolde vintre favorisere muslinge-rekruttering (Diederich et al. 2005; Büttger et al. 2008; Kochmann et al. 2008), formentlig fordi prædation på muslingelarver fra rejer (Crangon crangon) og krabber (Carcinus maenas) nedsættes efter kolde vintre (Beukema 1991; 1992). Den globale opvarmning kan derfor være en medvirkende faktor til et dominansskift mellem M. edulis og C. gigas (Troost 2010) Konsekvenser for den øvrige bentiske fauna Ved sin aktivitet omdanner en ecosystem enigineer habitat og ændrer ressourcetilgængeligheden og dermed levevilkårene for andre organismer. Ecosystem engineering indebærer ikke kontrol af andre arter via trofiske interaktioner, eksempelvis prædation (Jones 1994, set i Kristensen 2008). Når muslingebanker erstattes af østersrev, får C. gigas en central rolle som invasiv ecosystem engineer (Kochmann et al. 2008), hvilket bevirker et dominansskift i den tilhørende fauna (Büttger et al. 2008). Tilstedeværelsen af østers øger bundens indhold af organisk materiale (Smaal et al. 2005; Markert et al. 2010) og ændrer sedimentets sammensætning til mere groft materiale (Kochmann et al. 2008). Desuden kan de dannede revstrukturer yde øget beskyttelse mod fysiske påvirkninger og prædatorer, både for C. gigas og for øvrige arter (Troost 2010). Der er uenighed om, i hvor høj grad et dominansskift fra muslinger til østers vil påvirke den tilknyttede invertebratfauna. Markert et al. (2010) har undersøgt den bentiske fauna i C. gigas-dominerede banker i forhold til M. edulis-dominerede banker. For infauna påvistes en øget biodiversitet, øget biomasse og en densitet 3,4 gange højere på østersbankerne. For epifauna sås også en øget biodiversitet, og der blev registreret en række arter (blandt andet anthozoer, visse polychaeter samt almindelig søstjerne, Asterias rubens), som kun fandtes her. Ligeledes sås en øget epifaunabiomasse, hvilket primært skyldes prædatorarter som strandkrabbe og strandsnegl. Forskellene mellem muslinge- og østersbanker tilskrives østershabitatets øgede rumlige kompleksitet og større overflade og muligvis en øget biodeposition (Markert et al. 2010). 14

17 Undersøgelsen af Markert et al. (2010) underbygges af en historisk undersøgelse af Büttger et al. (2008) ved Königshafen, Tyskland. Her påvises en stigning i biomasse og densitet af bentisk fauna (muslinger og østers eksklusiv) fra 1984 til 2005, med et markant højere niveau siden 2003, hvor muslingebanken omdannedes til østersrev. Stigningerne skyldtes primært større en større mængde rurer, oligochaeter og prædatorisk epifauna. Kochmann et al. (2008) påviste derimod hverken ændringer i biodiversitet eller densitet for infaunaen. Der var heller ingen forskel i biodiversiteten for den mobile epifauna (krabber, snegle), men der sås forskellige habitatpræferencer over tid, muligvis som følge af prædation og fødetilgængelighed (dvs. både bottom-up- og top-down-effekter) med deraf følgende densitetsforskelle i de to habitater (Kochmann et al. 2008). Når Kochmann et al. (2008) fandt markant anderledes resultater end Markert et al. (2010), kan det skyldes at førstnævnte anvendte et kunstigt forsøgsdesign med stor randeffekt. I modsætning hertil undersøgte både Markert et al. (2010) og Büttger et al. (2008) naturlige banker. Mere dybdegående studier med udgangspunkt i naturlige banker er derfor ønskelige for at afklare C. gigas økologiske rolle i Vadehavet. Stillehavsøsters udfylder nogenlunde samme, økologiske rolle som blåmusling i forhold til infauna (Büttger et al. 2008). Padilla (2010) påpeger, at når den oprindelige ecosystem engineer, her blåmusling, har de samme beskyttende habitatfunktioner som C. gigas, vil effekten af C. gigas på faunal biodiversitet primært være kvantitativ. Det bekræftes af ovenstående (øget densitet), men der ses også kvalitative effekter (øget biodiversitet). Bouma et al. (2009) påpeger dog, at den bentiske fauna kan hæmmes ved stigende tæthed af østers. C. gigas er sandsynligvis en vektor for andre, invasive arter, (Ruesink et al. 2005; Büttger et al. 2008; Troost 2010), selvom kun nogle af dem etablerer stabile populationer (Wolff & Reise 2002). McKindsey et al. (2007) henviser til en række undersøgelser, som dokumenterer, at indførelsen af C. gigas til Irland medførte eksotiske parasitter og andre arter. Lang & Buschbaum (2010) fremhæver, at C. gigas potentielle gavnlige effekt som hårdt substrat for makroalger til dels ophæves af endnu en invasiv art, Sargassum mutium. I mange tilfælde er C. gigas rolle dog ikke klarlagt (Ruesink et al. 2005) Konsekvenser for fugle En del af de intertidale muslingebanker er allerede omdannet til østersrev med større eller mindre forekomster af blåmusling. Mens C. gigas ikke ser ud til at udkonkurrere blåmusling (Nehls & Büttger 2007), kan den dog hæmme dennes populationsstørrelse (Smaal et al. 2005). For ederfugl, Somateria molissima, strandskade, Haematopus ostralegus, og sølvmåge, Larus argentatus, er blåmusling en vigtig fødekilde (Hilgerloh et al. 1997). Østersindvandringen med nedgang i blåmuslinger til følge kan derfor have implikationer for fuglebestandene (Nehls & Büttger 2007; Smaal et al. 2009). Man har tidligere ment, at blandt andet strandskade ikke kan håndtere stillehavsøsters (Smaal et al. 2005). Dette er dog tilbagevist, for i 2007 observerede Cadée (2008, set i Fey 2010) strandskade spise østers op til 6,3 cm længde, og Markert et al. (2010) nævner, at strandskader nu er tilpasset til at fouragere på østers i Nedersaksen. Det er også registreret, at sølvmåger bruger samme teknik til at åbne østers 15

18 med, som bliver brugt til muslinger, nemlig at lade bløddyret falde og knuses fra en vis højde (Reise 1998; Cadée 2008, set i Fey 2010). I øvrigt er sølvmågen omnivor og kan skifte til andre fødeemner, forsåvidt disse er til stede (Hilgerloh et al. 1997) Kontrol og monitering Der er hos C. gigas i Vadehavet ikke konstateret sygdomme (bl.a. Cadée 2004, set i Fey et al. 2010), men massedød af C. gigas er registreret, og årsagerne hertil er endnu ikke klarlagt (Watermann et al. 2008; Daehne et al. 2009; Fey et al. 2010). Prædation på C. gigas er indtil videre negligérbar i Vadehavet. Både krabber, søstjerner og visse fugle kan prædatere på C. gigas, men foretrækker muslinger (Schmidt et al. 2008; Fey et al. 2010), så den største trussel er indtil videre mennesket (Fey et al. 2010). Opfiskning har været afprøvet (Christensen et al. 2007), men er problematisk på grund af skader på økosystemet og vanskeligheder ved at håndtere sammenvoksede østers (Nehring et al. 2009). For at få klarhed over artens udvikling anbefaler Nehls et al. (2009) et moniteringsprogram, der inkorporerer kravene fra Habitatdirektivet og Vandrammedirektivet og anbefaler, at følgende undersøges: Østersdække Biomasse Densitet, størrelsesstruktur og biomasse hos både muslinger og østers Årlig rekruttering af begge arter 7.4 Stillehavsøsters og mennesker Stillehavsøsters dyrkes i hele verden til konsum (Mckindsey et al. 2007; Wrange et al. 2010). I 2007 blev etableret et forsøgsfiskeri i det danske Vadehav (Christensen et al. 2007; Kristensen & Pihl 2008), men kommerciel høst er ikke blevet tilladt. Der arbejdes fortsat på at udvikle teknikker, så stillehavsøsters kan udnyttes kommercielt på en skånsom måde. Imidlertid kan enhver privatperson ved håndsankning indsamle muslinger og østers til eget forbrug, hvilket har resulteret i, at deciderede østersture er blevet udviklet. Denne udnyttelse har to mulige komplikationer, nemlig fødevaresikkerhed og færdslens forstyrrelseseffekter på naturen. Nedenfor gives en introduktion til de to emner Fødevaresikkerhed Risici ved indtagelse af østers Indtagelse af rå østers kan udgøre en risiko for mennesker på forskellige niveauer. Salmonella spp, Escherichia coli og andre bakterier samt vira og parasitter kan forekomme, for eksempel fra fugleekskrementer og udledning af spildevand fra regnvandsbetingede overløb samt latriner fra både og skibe. De nævnte, potentielle sygdomsfremkaldere kan imidlertid alle elimineres ved opvarmning, hvilket ikke er tilfældet for algetoksiner (Botana 2000). De i Danmark forekommende toksiner produceres typisk af fure- og kiselalger (Bjergskov et al. 2009) og ophobes i filtrerende, toskallede bløddyr (Moroño et al. 2003). Især den DSPproducerende furealgeslægt Dinophysis spp kan give problemer, se Tabel 1 (Bjergskov et al. 16

19 2009). Da der i Danmark er en lang tradition for muslingefiskeri (Muslingeudvalget 2004), er de fleste undersøgelser omhandlende toksiner baseret på blåmusling, M. edulis. Symptommæssigt skelnes der mellem diarréfremkaldende (DSP 8 ), paralyserende (PSP), amnesifremkaldende (ASP) og neurotoksisk (NSP) skaldyrsforgiftning samt azaspirsyreforgiftning (AZP) (Fernández et al. 2003; Hallegraef 2003; Bjergskov et al. 2009), se Tabel 1. NSP er ikke konstateret i Danmark (Thorbjørnsen et al. 2010), og AZP er registreret én gang i meget lav koncentration i blåmusling (Twiner et al. 2008). Tabel 1: Oversigt over de vigtigste typer algetoksiner i danske farvande samt symptomer, inkubationstid og konsekvenser af forgiftning hos mennesker. Baseret på Hallegraef (2003) og Fødevarestyrelsens hjemmeside 9 Toksintype DSP PSP ASP Primær toksinproducerende algeslægt Dinophysis spp Alexandrium spp Pseudo-nitzschia spp. Symptomer Diarré, opkastning, svimmelhed og mavesmerter Kløe/følelsesløshed v. munden, evt. ansigt/nakke. Evt. opkastning, diarre, prikken i fingerspidser. Evt. paralyse m. respirationssvigt og død Opkastning, diarré, svimmelhed. Efter 24 timer evt. hukommelsessvigt og koma (død) Inkubationstid ½-4 timer ½- få timer Typisk 3-6 timer Varighed og behandling Reversibel (tre døgn), men det vides ikke, om lang tids eksponering kan give kræft i mave-tarmsystemet. Ingen kendt medicinsk behandling. Ved lette symptomer fuld restituering. Kunstigt åndedræt og udpumpning. Ingen kendt medicinsk behandling. Ved lette symptomer fuld restituering. Ingen kendt medicinsk behandling Overvågning af algetoksiner I områder med kommerciel høst af toskallede bløddyr er farvandet inddelt i produktionsområder (Muslingebekendtgørelsen 2009). Ugen før et område ønskes åbnet for fiskeri, tages der åbningsprøver, og efterfølgende tages ugentlige prøver så længe, området ønskes holdt åbent. Prøvetagning og -indsendelse påligger primærproducenten. Der tages både vand- og kødprøver, og der testes i åbningsprøver for DSP, PSP og ASP samt for potentielt toksiske alger og mikrobiel status, bestemt ved målinger af Salmonella og E.coli (Muslingeudvalget 2004; Muslingebekendtgørelsen 2009). DSP-overvågning foregår i samtlige udtagne prøver hele året, mens PSP-overvågning foregår i samtlige prøver april-september, begge måneder inklusiv. Derudover undersøges der for PSP og ASP ved opblomstring af de respektive alger (Muslingebekendtgørelsen 2009; Thorbjørnsen et al. 2010). Fødevareregion Nord, Fødevareafdeling Viborg lukker et område ved påvisning af algegifte i muslingekød og kan lukke et område ved forekomst af potentielt giftige alger over grænseværdierne (Muslingebekendtgørelsen 2009). Der udsendes via pressemeddelelse advarsel mod indsamling af muslinger, når der påvises algetoksiner i muslingekød (Bjergskov et al. 2009). I de senere år har skaldyrsfiskeriet i Vadehavet været meget begrænset på grund af for små blåmuslingebestande, så der føres kun i ringe grad og kun i ganske få produktionsområder i 8 DSP står for diarrhetic shellfish poisoning 9 omer_paa_skalddyrsforgiftning/forside.htm (sidst set ) 17

20 den ydre del af Vadehavet tilsyn med algeforekomster og algetoksiner med henblik på konsum af skaldyr. Den rekreative indsamler har derfor intet tilsyn at støtte sig til. I andre lande, deriblandt Tyskland, Frankrig og USA, foregår overvågning i forbindelse med rekreativ indsamling (Fernández et al. 2003), men dette er ikke tilfældet i Danmark. I Norge offentliggøres hver uge et kort over algeforekomster langs Norges kyst 10. Dette anvendes som en rettesnor for rekreativ indsamling (Fernández et al. 2003). I Vadehavet fremhæves det, at prøvetagningstidspunktet ved indsamling af algeprøverne er afgørende for resultaterne, idet eksempelvis D. acuminata danner opblomstringer i den ydre del af Vadehavet, hvorfra den transporteres til den indre del med tidevandet. Målinger i lavvandsperioden afspejler derfor ikke muslingernes reelle eksponering for alger (Andersen & Thorbjørnsen 2000; Ribe Amt 2008). Andersen (2008b) anbefaler, at der ikke indsamles skaldyr i områder uden kommerciel høst. Indsamling i vinterperioden er dog mindre risikabel (se afsnit ) Algetoksinernes forekomst i Danmark og Vadehavet DSP-forekomster er langt de mest almindelige i danske farvande og forekommer især i forbindelse med opblomstringer af Dinophysis acuminata og til dels D. acuta (Andersen & Thorbjørnsen 2000; Bjergskov et al. 2001; 2004; 2005; 2006; 2007; 2009; Thorbjørnsen et al. 2010). Dinophysis-arterne forekommer mest i april til oktober, men høje forekomster er også set i november (Bjergskov et al. 2005), og i Holland er de detekteret i december (Botana 2000). Opmærksomheden henledes på, at klart vand ikke er en garanti for toksinfrie skaldyr, idet algetoksinophobninger sker ved lave algekoncentrationer (Per Andersen, pers. kom.). Tabel 2, som gælder for Limfjorden, viser, at risiko for toksinforgiftning er til stede året rundt i større eller mindre grad (Holtegaard et al. 2008). Tabel 2: Tidsmæssig forekomst af udvalgte alger i Limfjorden. H angiver hovedforekomst, og L angiver lave forekomster. Gengivet efter Holtegaard et al. (2008) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Dinophysis acuminata (DSP) H H H H H L L L Dinophysis acuta (DSP) L L L L L L L Alexandrium tamarense (PSP) H H L Alexandrium minutum (PSP) L L L L Pseudo-nitzschia spp. (ASP) H H H H H H H Mens DSP-toksinmængden i kødprøver sjældent detekteres over grænseværdierne, er det ikke ualmindeligt, at Vadehavs-områder lukkes som følge af opblomstring af potentielt giftige alger (Andersen & Thorbjørnsen 2000; Bjergskov et al. 2001; 2004; 2005; 2006; 2007; 2009). Det er både sket i 2009 (Bjarne R. Thorbjørnsen, pers. kom.) og 2010 (appendiks 7). PSP-toksiner er ikke registreret over grænseværdierne i Vadehavet (Ribe Amt 2008). I 2005 blev registreret opblomstringer af ASP-producerende alger, men da der efterfølgende ikke var ønske om at åbne området for fiskeri, blev der ikke udtaget yderligere prøver (Bjergskov et al. 2009). At der kun udtages prøver, når der er kommercielt ønske om åbning af produktionsområde, gør 10 Se (sidst set ) 18