Kystturismen får et løft Lars H. Olsen skal samle viden om dansk kystturisme, så erhvervet kan vækste endnu mere. / 24. Mennesker og muligheder mødes

Transkript

1 Mennesker og muligheder mødes FOKUS: NO / Ny designsatsning i Kolding 06 / Patient@home 15 / Syddanmark I TAL 24 / Turbo på turismen 28 / Kunst på legepladsen 30 / Gode råd er ikke dyre 34 / Fitness på græs Kystturismen får et løft Lars H. Olsen skal samle viden om dansk kystturisme, så erhvervet kan vækste endnu mere. / 24

2 Udgivelse Region Syddanmark Damhaven Vejle REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager / 24 skribenter Søren Flott Marlene Grøftehauge Sune Falther Kirsten Hansen design & produktion Mediegruppen as Foto Hyldager Fotografi Papir Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk. oplag stk. I 2012 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december. distribution Post Danmark forside Lars H. Olsen, direktør for Videncenter for Kystturisme / 10 / 32 / 14 / 30 Mennesker og Muligheder Mødes FOKUS: PATienT@hoMe no / ny designsatsning i kolding 06 / Patient@home 15 / syddanmark i tal 24 / turbo på turismen 28 / kunst på legepladsen 30 / Gode råd er ikke dyre 34 / fitness på græs kystturismen får et Løft Lars H. OLsen skal samle viden Om dansk kystturisme, så erhvervet kan vækste endnu mere. / 24 NO.20 / JUNI 2012 Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på ISSN ISSN (Online version) Side 2 Syddanmark NU Juni 2012

3 DETTE NUMMER 04/ National indsats samles i Kolding nyt kontor i Kolding skal markedsføre dansk design for udlandet. FOKUS: 06 / Patient@HOME de kommende år skal der for alvor forskes i, hvordan man skaber løsninger, så patienterne kan blive behandlet hjemme på sofaen. Syddansk Universitet er i spidsen for projektet Patient@home, der har 190 mio. kr. til formålet. 06 / FOKUS: PATIENT@HOME 10/ Jespers træningsmakker er en robot Jesper Kiersgaard træner på RoboLab efter en trafikulykke. 12/ Patientkufferten rejser udenlands den såkaldte KOL-kuffert har fået rejsefeber. 14/ Lille plaster med stor effekt et elektronisk plaster kan spare patienter for op til fem dages indlæggelse. 15 / SYDDANMARK I TAL: optimismen ER TILBAGE 24/ Turbo på turismen Lars H. Olsen skal samle og dele viden om kystturisme som direktør for et nyt center. 28/ Her må man gerne lege på kunstværkerne tre interaktive legepladser kombinerer kunst og leg. 30/ Akutberedskabet er klar det første danske Globaliseringsfondsprojekt har givet erfaring, som andre kan bruge. 34/ Drømmen om fitness i det fri norwell er historien om en familie, der lever en drøm ud. "I Danmark - og især i Syddanmark - er vi langt fremme, når det gælder velfærdsteknologi. Derfor kigger andre lande på, hvad vi gør." Kurt Christensen, direktør i Medisat Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet. SYDDANMARK I TAL: 15 / Optimismen er tilbage den spire af optimisme, der voksede frem i 2010, har bidt sig lidt mere fast. Det viser det seneste overvågningsnotat, der ser tilbage på 2010, og de seneste målinger fra Region Syddanmarks Vækstbarometer. Juni 2012 Syddanmark NU Side 3

4 NATIONAL INDSATS FOR DESIGN OG ARKITEKTUR SAMLES I KOLDING NATIONAL INDSATS SKAL STYRKE DANSKE VIRKSOMHEDER INTERNATIONALT. MARKEDSFØRING AF DESIGN OG ARKITEKTUR FORANKRES I KOLDING. D a Muhammedkrisen buldrede på sit højeste, var det ikke bare danske flag og ambassader, der stod i brand. Det gjorde i høj grad også den danske eksport, og i skæret fra det bål afsatte Økonomi & Erhvervsministeriet midler til at gennemføre en brandslukningsindsats, når det hele blæste over igen. Ministeriet vil oprette nationale centre, som hver især skal markedsføre Danmarks fortræffeligheder inden for strategisk udpegede kompetenceområder, og indsatsen for design og arkitektur skal fremover ske fra Kolding. Her oprettes Dansk Design og Arkitektur Konsortium - en platform for markedsføring af dansk design og arkitektur. Målet er at markedsføre Danmark som designland, siger Olav Sønderskov, chefudviklingskonsulent ved Region Syddanmark, Regional Udvikling. Det giver os en fælles identitet, når vi er ude i verden, og det er en organiseret indsats, så vi kan tale med en stemme og koordinere de mange aktiviteter, siger han. "Design2innovate underbygger troen på design som en vedvarende dansk kompetence og konkurrencefaktor." Ulrik Gerlow, senior vice president i LEGO og formand for Design2Innovate Design som kompetence At Kolding får centret er ikke et tilfælde. Førende virksomheder og institutioner inden for innovativt design og arkitektur har smidt et lod i Koldings skål. LEGO Gruppen er blandt de private bidragydere, og senior vice president Ulrik Gernow har engageret sig som formand for Desing2Innovate, som skal drive designkonsortiet. Design er en vigtig kompetence og et konkurrenceparameter for LEGO. Vi er en global virksomhed, men produktdesign er i Billund. Vi vil gerne styrke designkompetencen, så der er grundlag for en regional fortsat udvikling af organisationen, siger Ulrik Gernow. LEGO-virksomhedens designorganisation i Billund har aktuelt 17 nationaliteter, og det er man glad for. Men et godt dansk designmiljø i området kan kun styrke positionen. Hvis kompetencegrundlaget og uddannelsesgrundlaget var større, vil det styrke den langsigtede investering for designere i at flytte til Danmark og stifte familie her. En høj designkompetence i Jylland-Fyn- området vil være til stor gavn. Vi har en ambition om at samle et kraftcenter i international målestok omkring design, leg og læring i området, siger han. Indsatsen får et samlet budget på 27 mio. kr., og der er lagt op til, at Syddansk Vækstforum bidrager med 4 mio. kr. Vi gør det, fordi vi tror på design som en drivkraft. Undersøgelser har vist, at virksomheder med stor brug af design i produktionen klarer sig bedre, siger regionsrådsformand Carl Holst (V) og fortsætter. Typisk ville sådanne aktiviteter lande i København. At den kommer til Syddanmark er bevis på, at vi har kæmpet for det og kan noget ganske særligt på det her område. Den nationale indsats Fonden til Markedsføring af Danmark har bevilget 12 mio. kr. til Dansk Design og Arkitektur Konsortium, som er det fulde navn på projektet i Kolding. Udover design og arkitektur i Kolding bliver der også støttet tematiserede aktiviteter i Herning, Aarhus og København. Projektet løber i perioden 1. april 2012 til 30. september Side 4 Syddanmark NU Juni 2012

5 Juni 2012 Syddanmark NU Side 5

6 fokus: "Hospitalsoplevelsen er sjældent god, og de fleste patienter trives faktisk bedre derhjemme, fordi de kan leve et så normalt liv som muligt så længe som muligt." Uffe Kock Wiil, professor og projektleder for Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi fremtidens sygehus Side 6 Syddanmark NU Juni 2012

7 Juni 2012 Syddanmark NU Side 7

8 MED FORSKNING FOR 190 MIO. KR. ER SYDDANSK UNIVERSITET BLEVET CENTRUM FOR DEN STØRSTE SATSNING PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI I DANMARK NOGENSINDE - EN satsning SOM FOR ALVOR KAN SÆTTE GANG I EN HELT NY INDUSTRI. F orestil dig, at du kommer til skade med armen på grund af et forkert løft på arbejdet, eller fordi bilen skrider ud efter en nat med frost. Men frem for at være afhængig af tider og personale på sygehuset, får du i stedet en robot med hjem, som ikke blot sørger for en korrekt genoptræning, men også sender resultater tilbage til læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Eller tænk hvis du er blevet lam i armen efter en hjerneblødning og derfor får en slags elektronisk arm monteret, så du kan klare dig selv derhjemme uden at være afhængig af andre mennesker. Det er bl.a. produkter i den stil, som er målet med projektet, for så kan patienterne få dem med hjem frem for at rende på sygehuset 2-3 gange om ugen. Samtidig vil der være bedre plads og tid til de patienter, som ikke kan klare sig selv, forklarer professor og projektleder Uffe Kock Wiil fra Syddansk Universitet. 190 mio. kr. Og der er ikke tale om et hvilket som helst projekt. Patient@home, som det kaldes, er intet mindre end den største satsning på velfærdsteknologi i Danmark nogensinde. Med ikke mindre end 190 mio. af både offentlige og private støttekroner til rådighed, giver det endda genlyd i udlandet, fortæller Uffe Kock Wiil. Vi har et tæt samarbejde mellem forskere, læger og sygeplejersker på hospitalerne og virksomheder i ind- og udland, og vores forskning vil være målrettet erhvervslivet, så der kan komme brugbar innovation ud af det. Og det er netop pointen med kæmpeprojektet: At forvandle viden til produkter og serviceydelser, som kan skabe vækst og arbejdspladser. Samtidig vil mange af de nye ideer kunne gøre hverdagen lettere for såvel personale og borgere på hospitaler, plejehjem og institutioner. Flere patienter - færre senge I fremtiden vil vi få flere og flere patienter - især patienter med flere kroniske sygdomme på samme tid - og samtidig vil der på det nye OUH være pct. færre senge end i dag, så det er selvindlysende, at vi må indrette vores sundhedssystem på en anden måde, forklarer Claus Duedal Pedersen, der er chef for Center for Klinisk Innovation. For patienterne vil det først og fremmest betyde, at de fremover ofte vil blive indlagt i egen sofa, som Claus Duedal Pedersen udtrykker det. Samtidig vil de også i langt højere grad end i dag selv være med til at indsamle de oplysninger - f.eks. blodtryk, blodsukker og hjerterytme - lægerne og sygeplejerskerne har brug for ved hjælp af ny teknologi. Dermed vil også personalets hverdag ændre sig. Ikke mindst fordi patienterne ikke nødvendigvis er fysisk til stede. Det bringer en del udfordringer med sig. F.eks. vil der være en gråzone mellem hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger, når patienterne i langt højere grad bliver fælles - og det vil kræve både kulturelle, faglige og økonomiske løsninger, lyder det fra Claus Duedal Pedersen. Mange kloge hoveder Både han og Uffe Kock Wiil er dog sikre på, at udfordringerne nok skal kunne imødegås - og endda skabe endnu mere viden, som kan bruges i organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Hospitalsoplevelsen er sjældent god, og de fleste patienter trives faktisk bedre derhjemme, fordi de kan leve et så normalt liv som muligt så længe som muligt, som Uffe Kock Wiil udtrykker det. De to er også optimister, fordi Patient@ home-projektet trækker på viden fra mange forskellige kloge hoveder fra læger og forskere over ingeniører og it-folk til de virksomheder, der i sidste ende skal forvandle de gode ideer til produkter, der kan klare sig på markedet. En af de virksomheder, der er med i Patient@home er Gibotech i Odense, som hidtil hovedsagelig har produceret robotter og automatiseringsanlæg til industrien. For nylig kunne den fynske virksomhed imidlertid præsentere en verdensnyhed i form af et robotanlæg på Gentofte Hospital, som håndterer, pakker, lagrer og steriliserer udstyr til operationsstuerne. Skøre ideer Velfærdsområdet er nyt for os, men vi ser gode muligheder for i fællesskab med forskerne og medarbejderne på hospitalerne at udvikle produkter, som kan industrialiseres, for der er et kæmpe potentiale inden for området - ikke kun i Danmark, men i hele verden, forklarer direktør Poul Fuglsang. Gibotech er med i flere andre projekter omkring velfærdsteknologi, men de har alle det tilfælles, at både forskere og erhvervsfolk er involveret. Det giver nogle muligheder for øget kreativitet og skøre ideer, som kan vurderes med det samme, når man har et godt miks af forskellige kompetencer, der arbejder sammen, siger direktøren. Lyder som science-fiction Og netop samarbejdet mellem mange forskellige parter vil være med til at sikre, at Patient@home ikke blot bliver endnu et Side 8 Syddanmark NU Juni 2012

9 VI SKAL FOKUSERE PÅ TRE BUNDLINJER projekt, der bliver glemt, når projektperioden udløber, mener Claus Duedal Pedersen, som i øvrigt understreger, at i modsætning til tidligere, er selve infrastrukturen - mobilt bredbånd, digitaliseringen, de elektroniske patientjournaler og så videre - så langt fremme i dag, at den ikke vil lægge hindringer i vejen for projektet. DET MESTE AF DEN VESTLIGE VERDEN STÅR OVER FOR STORE UDFORDRINGER I SUNDHEDSVÆSENET, SÅ FOR DEM, DER ER FREMME I SKOENE, NÅR DET GÆLDER VELFÆRDSTEKNOLOGI, ER POTENTIALET ENORMT, MENER CARL HOLST. På OUH er projektet forankret i driftsorganisationen og altså ikke et løsrevet initiativ for sig selv. Og i samarbejdet mellem klinikere, teknikere og virksomheder kan vi hurtigt tage livet af de ideer, som ikke er holdbare, hvad enten det gælder det lægefaglige, det tekniske eller muligheden for at kommercialisere produktet, siger han. Professor Uffe Kock Will er glad for, at virksomhederne er med til at finansiere en usædvanlig stor del af projektet, fordi det vidner om, at erhvervslivet ser store muligheder i det forholdsvis nye forretningsområde. I bund og grund forsøger vi med Patient@ home også at være med til at svare på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og når det gælder velfærdsteknologi, er det min vurdering, at der er potentiale for et nyt vindmølle-eventyr, siger Uffe Kock Wiil. Så hvis du i fremtiden bliver syg, kan det meget vel ske, at du frem for at blive indlagt, vil få en slags ansigts-læser hjem, som kan se, hvordan du har det og sende besked via nettet til sygehuset, hvis der sker ændringer, som kræver sygeplejerskernes eller lægernes opmærksomhed. Det lyder som science-fiction, det ved jeg godt, indrømmer professoren. Men faktum er, at de tre eksempler, som er nævnt i begyndelsen af denne artikel, faktisk allerede findes eller er under udvikling her i Danmark. Hvilken betydning har det for Syddanmark, at Patient@home er forankret på Syddansk Universitet? Det er en anerkendelse af universitets og regionens styrkeposition inden for velfærdsteknologi, at projektet er blevet forankret her. Projektet betyder, at vi kan udbygge vores styrkeposition yderligere - også internationalt. Det betyder, at vi kan opbygge nye samarbejder med virksomheder, styrke vores virksomheders adgang til viden om forretningsmulighederne og tiltrække højtuddannede medarbejdere til regionen. Hvilken rolle kan Region Syddanmark spille i forbindelse med projektet? Vi kan bidrage til projektet med viden om de kliniske behov og med innovationskompetencer og testmiljøer. OUH har igennem mange år med stor succes arbejdet med brugerdreven innovation, og det er også områder, som vores innovationsenheder INVIA og Sundhedsinnovatoriet er meget stærke på. Hvis ikke vi får sat fokus på sygehusenes og brugernes - patienternes, borgernes og personalets - behov fra starten, risikerer vi at stå med en masse teknologiske løsninger, som i sidste ende ikke er meget værd. Hvad er de vigtigste udfordringer set med regionens øjne for, at projektet skal blive en succes? Den største udfordring er at sikre, at projektet munder ud i konkrete, brugbare løsninger. I den forbindelse er det disse tre bundlinjer, som vi hele tiden skal fokusere på: En forbedret service og livskvalitet for patienten, en forbedret bundlinje for de virksomheder, som skal skabe fremtidens arbejdspladser, og højere effektivitet i det offentlige. Juni 2012 Syddanmark NU Side 9

10 fokus: 3-4 gange om ugen genoptræner Jesper Kiersgaard sin arm ved hjælp af denne genoptræningsrobot. Side 10 Syddanmark NU Juni 2012

11 Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi JESPERS TRÆNINGSMAKKER ER EN ROBOT ROBOLAB PÅ SYDDANSK UNIVERSITET ARBEJDER BL.A. MED AT FORBEDRE GENOPTRÆNINGEN EFTER ULYKKER OG SLAGTILFÆLDE, OG DET NYDER JESPER KIERSGAARD GODT AF. D et er slutningen af april i Jesper Kiersgaard er hjemme på ferie fra sit arbejde som maskinmester på Thule Air Base i Grønland. Sammen med en kammerat nyder han en hotdog og en cola på havnen i Faaborg, inden de to stiger op på deres motorcykler igen for at køre gennem nogle af de mest naturskønne områder på Fyn. Men Jesper Kiersgaard husker intet fra den dag. Eller de følgende tre uger. I et sving torpederer han nemlig en lastbil for fuld hammer. På Odense Universitetshospital var de meget klare i spyttet: Jeg ville komme til at sidde i kørestol resten af mit liv, og efter sygehuset ville jeg komme til at bo i en handicapbolig, fortæller Jesper Kiersgaard, der var indlagt i tre en halv måned efterfulgt af et fire måneder langt ophold på et plejecenter. I virkeligheden er det mere hjernen end musklerne, vi træner, forklarer civilingeniør Anders Stengaard Sørensen. Da Jespers krop kolliderede med lastbilen, blev en masse nerver ødelagt - bl.a. dem i armen. Nervebanerne er med tiden vokset ud igen, men hjernen har brug for at få etableret kontakt med dem igen, og det er her, robotten kommer ind i billedet. Teknologien hjælper Jesper med løftene, men fidusen er, at både Jesper og hans hjerne har fornemmelsen af at gøre al arbejdet selv - og det tvinger hjernen til at lære armen at kende igen. Anders Stengaard Sørensen og hans kolleger er ikke de første, der udvikler en robot til genoptræning, men de, som er på markedet i øjeblikket, er dyre og kræver en del personale at betjene, så ideen er i stedet at lave billigere løsninger, som patienterne selv kan styre - måske endda hjemmefra. "Det vigtige for os er nu at finde virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med os om at udvikle træningsteknologien til konkrete produkter, der kan markedsføres og sælges." Anders Stengaard Sørensen, civilingeniør, Robolab Jesper nægtede dog at acceptere lægernes dom, og benhård træning og uanede mængder af viljestyrke gør, at han tre til fire dage om ugen selv tager ud til Robo- Lab på Syddansk Universitet for at træne venstre arm, som til at begynde med var tæt på at være helt lam. I et lokale, hvor bordene er fyldt med ledninger, computere, modelfly og små, terrængående køretøjer, tager han plads ved en biceps-maskine, som man kender dem fra fitnesscentrene. Han griber fat om et par håndtag og trækker dem ind mod sin krop, så musklerne dirrer, og øjnene knibes sammen i koncentration. Det vigtige for os er nu at finde virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med os om at udvikle træningsteknologien til konkrete produkter, der kan markedsføres og sælges, siger han. Ved træningsmaskinen fortryder Jesper ikke, at han sagde ja til at være forsøgskanin og få en robot som træningsmakker. Jeg er sikker på, det var den katalysator, jeg havde brug for. Efter halvandet år kan jeg nu bøje armen, og kan jeg det, kan jeg også mere. Det er jeg sikker på, siger han, der nu har sat sig det mål med tiden at komme i arbejde igen. Juni 2012 Syddanmark NU Side 11

12 fokus: Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi PATIENT- KUFFERT MED REJSEFEBER Side 12 Syddanmark NU Juni 2012

13 MEDISAT A/S HAR VIST, AT TELEMEDICIN VIRKER, MEN DET BLIVER FØRST OG FREMMEST NORSKE OG BRITISKE Patienter, DER FÅR GAVN AF VIRKSOMHEDENS TEKNOLOGI, FORDI SUNDHEDSVÆSENET DER TILSYNELADENDE ER MERE REJSEKLAR END HERHJEMME. P atientkufferten eller KOL-kufferten, som mange kender den, gør det muligt at monitorere og kontrollere de patienter, der er ramt af den invaliderende lungesygdom i eget hjem via internettet, er et af de bedste eksempler på dansk velfærdsteknologi. Men på OUH, hvor kufferten er testet og bruges i dag, fandt de andre flaskehalse, hvor det, vi i dag kalder patientkufferten, kan gøre gavn, fortæller direktør i Medisat Kurt Christensen. Allerede i dag har patienter med hjertesvigt kufferten med hjemme, så måling af blodtryk og hjerterytme foregår i de vante omgivelser, og et forsøg med førstegangsfødende er også på vej. Det er også planen at teste, om psykisk syge med angstanfald får det bedre, når de via kufferten kan komme i direkte kontakt med en læge frem for at skulle bruge tid på transport i en situation, hvor det føles, som om verden er ved at falde sammen. Udlandet står i kø Og nu bruger Odense Kommune den også i forbindelse med genoptræning af nogle af de patienter, som de overtager ansvaret for, når de er færdigbehandlede på OUH, fortæller Kurt Christensen. Sundhedsektorerne i de vestlige lande står over for de samme udfordringer som os: Færre varme hænder til at tage sig af flere og flere patienter, og da vi i Danmark - og især i Region Syddanmark - er langt fremme, når det gælder velfærdsteknologi, kigger andre lande på, hvad vi gør, forklarer Kurt Christensen. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. For mens udlandet er vilde med den danske opfindelse, er de danske hospitaler tilsyneladende mere lunkne. 20 konger og 20 dronninger I hvert fald oplever Medisat, hvordan der kræves stadig mere dokumentation for patientkuffertens resultater, selv om den allerede er gennemtestet på OUH og har opnået prædikatet Klinisk Dokumenteret, og resultaterne er blevet publiceret i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Det kan ærligt talt nogle gange føles, som om der sidder 20 konger og 20 dronninger og regerer rundt om i landet, lyder det fra direktøren. Hvor det i Danmark endnu ikke er lykkedes at få et gennembrud uden for Fyn, krævede det blot et 10-ugers introduktionskursus at få taget patientkufferten i brug i England. Og kufferten er også - efter få måneders forberedelser - en del af hverdagen på sygehuse i den norske region Vest-Norge. Det undrer mig igen og igen, at man i udlandet godt kan bruge vores resultater, men det må i bund og grund handle om, om man er villig til at flytte sundhedsvæsenet i den retning, fremtiden kræver. Vores patientkuffert er et værktøj, for dem, der vil rykke - har de ikke visionen, har vi ikke noget at tilbyde, som Kurt Christensen udtrykker det. Den massive satsning på resten af Europa har i øvrigt ført til, at Medisat har fået en professionel bestyrelse med Jørn Kildegaard som formand, tidligere direktør i GN Store Nord, så virksomheden kan ruste sig til de nye markeder. Og det bliver bedre endnu. Den fynske virksomhed har nemlig en jævn strøm af besøgende fra udlandet - gæster, som bl.a. tæller den amerikanske ambassadør, to EU-kommissærer og ministre fra en lang række europæiske lande. For patientkufferten har fået rejsefeber. "Vores patientkuffert er et værktøj, for dem, der vil rykke - har de ikke visionen, har vi ikke noget at tilbyde." Kurt Christensen, direktør i Medisat Juni 2012 Syddanmark NU Side 13

14 fokus: Tekst: Søren Flott Foto: Hyldager Fotografi LILLE PLASTER MED STOR effekt LÆGER OG SYGEPLEJERSKER FRA SYGEHUSET I SVENDBORG TESTER I ØJEBLIKKET ET ELETRONISK PLASTER, SOM KAN SPARE HJERTEPatienter FOR OP TIL FEM DAGES INDLÆGGELSE - OG DE FORELØBIGE RESULtater SER LOVENDE UD. K ommer en patient til sygehuset i Svendborg, og har lægerne mistanke om atrieflimren, hvor elektroniske forstyrrelser fører til for hurtig hjerterytme, er der to måder at stille diagnosen på. Enten bliver patienten indlagt i op til fem dage for at få udført EKG-målinger på hospitalet, eller også skal der en såkaldt Holtermonitorering til, hvor overvågningen af hjerterytmen foregår i patientens eget hjem. Ved en Holtermonitorering indsamler vi en masse data, der gemmes i en hukommelsesenhed, men vi kan først undersøge dem, når vi afspiller det hele igen på sygehuset, forklarer professor og overlæge Kenneth Egstrup. Hvis alt går godt med et nyt forsøg, som hospitalet og virksomheden DELta Mikroelektronik arbejder sammen om, kan både medarbejdere og patienter imidlertid gå en lettere fremtid i møde. sygehus, og samtidig vil de data, som lægerne lægger til grund for en diagnose, være indsamlet under dagligdags forhold hjemme i patientens vante omgivelser. For det andet behøver lægerne ikke at vente på, at patienten kommer ind på sygehuset med målingerne, men kan i stedet gå i gang med at analysere dem med det samme. Vi regner med, at eplaster har et arbejdsbesparende potentiale, da der jo vil være en del funktioner, som bliver unødvendige, hvis patienten ikke kommer ind på sygehuset, siger Kenneth Egstrup. Og noget tyder på, at det potentiale vil kunne indfries. Gennem de seneste par år har sygehuset i Svendborg og DELta Mikroelektronik nemlig testet eplaster og sammenlignet det med de øvrige måder at diagnosticere atrieflimren på. Kvaliteten skal være lige så god som for de patienter, der bliver indlagt - ellers kunne vi godt glemme alt om projektet, men de resultater, vi har fået indtil nu, er altså i orden, lyder den optimistiske vurdering fra Kenneth Egstrup. Løsningen hedder eplaster. Det er et elektronisk plaster, der placeres på patientens bryst, hvorefter han eller hun fortsætter med sit daglige liv derhjemme, mens plasteret registrerer, hvad der foregår inde i brystkassen. Elektronikken i plasteret sørger så for at transmittere signalerne direkte til lægens computer, så man kan følge med i, hvad der sker, fortæller Kenneth Egstrup. Og det er en fordel for begge parter. For det første er det de færreste mennesker, der holder af at blive indlagt på et Side 14 Syddanmark NU Juni 2012

15 fremtidens talenter HØR Steen Brødbæk, CEO i Semco Maritime Niels Duedahl, CEO i Syd Energi Carl Holst, regionsrådsformand Et talent kommer sjældent alene - derfor skal vi arbejde sammen for at fastholde og tiltrække de bedste hjerner Fremtidens vækst begynder med dygtige medarbejdere. Knivskarpe talenter skal få de gode idéer, der skal være med til at sikre arbejdspladser og udvikling i Syddanmark Deltag i debatten med virksomheder, kommuner og regionen om, hvordan din virksomhed kan få fat i fremtidens talenter Så sæt kryds i kalenderen til kickoff på Region Syddanmarks og Syddansk Vækstforums nye talentsatsning Onsdag den 27. juni 2012 kl i Spinderihallerne i Vejle Clement Kjersgaard er ordstyrer DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

16 Lars H. Olsen 56 år, gift med Lis Olsen og bosiddende på Fanø, hvor han siden 2005 har været kommunaldirektør. Uddannelse: Master of Public management - Strategic Management (SDU 2002) Side 24 Syddanmark NU Juni 2012

17 Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi TURBO PÅ TURISMEN LARS H. OLSEN SKAL STÅ I SPIDSEN FOR EN ORGANISATION, DER SKAL VÆRE EN SALtvandsindsPRØJTNING TIL KYSTTURISMEN. D er er stadig uger, hvor vestjysk er mindretallets dialekt langs den jyske vestkyst. Hvor sproget hos bageren, nummerpladerne på bilerne og avisstativet ved købmanden alt sammen er så tysk som pølser på glas, Volkswagen og tennisstrømper i sandaler. Men der er blevet længere mellem die Schnäpse, som man siger. Den danske kystturisme har oplevet en nedgang de senere år. Færre gæster og færre overnatninger har betydet, at den danske kystturismeindustri har mistet noget af pusten. Nu skal en ny organisation sætte vind i sejlene igen. Videncenter for Kystturisme er et nyt partnerskab mellem de regionale vækstfora i Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland; Ringkøbing-Skjern Kommune samt Erhvervs- og Vækstministeriet. Videncenter for Kystturisme, som får hjemme i Hvide Sande, får til opgave at gennemføre udviklingsprojekter og skabe ny viden om vækstmuligheder inden for kystturismen, så branchen kan få vækst igen. Og det er Lars H. Olsen, nuværende kommunaldirektør i Fanø Kommune, der skal stå i spidsen for satsningen. Dyrke potentialet Med udnævnelsen til direktør for Videncenter for Kystturisme får Lars H. Olsen til opgave at identificere de steder, der skal satses på i dansk kystturisme fremover. Herefter skal hans team af en håndfuld medarbejdere og tilknyttede eksperter gennem en målrettet indsats pleje de Juni 2012 Syddanmark NU Side 25

18 udvalgte områder, så de gøres endnu bedre og udvikler sig til stærke varemærker - kystens moderne fyrtårne, om man vil. Jeg er blevet en populær mand, smiler Lars H. Olsen. Og det er ikke så sært. For der er rigtig mange kystområder i Danmark, som gerne vil have bevågenheden fra en national satsning, der har til formål at løfte et allerede etableret erhverv til nye højder med mere omsætning og skatteindtægter til følge. Vi skal finde de ti til femten steder, der har potentialet til mere. Vi skal ikke begynde fra ingenting og sige, at her skal være et feriecenter eller en attraktion. Vi skal finde de eksisterende steder, som med en bevidst og strategisk indsats kan udvikles yderligere. Vi skal sætte turbo på det, der er, siger han. Ifølge Lars H. Olsen er ingen af områderne defineret på forhånd, og han vil nødigt begive sig ud i spekulationer om, hvordan nærmere navngivne attraktioner kan udvikles. Vi er ikke stivnet i formen endnu, hverken i forhold til destinationer, vores stab eller det arbejde, der skal udføres. Men jeg kan sige så meget, at vi vil gå til det her med den erhvervstilgang, der er brug for. Vi vil se på, hvordan vi kan udvikle erhvervet, siger han, og løfter så alligevel en lille flig af et indsatsområde: Vi ved fra undersøgelser, at turister i Danmark generelt er meget tilfredse med det, vi har. Men de synes ikke, vi leverer value for money. Det er dyrt i Danmark, og det er en præmis, vi skal have i tankerne. Når vi har et højt lønniveau, så skal det også afspejles i de produkter, vi leverer. Jeg tror på, vi skal satse på det, der gør os unikke. For turisterne kan få masser af kyst billigere steder end i Danmark, siger Lars H. Olsen. Med på råd En opgave for videncentret, som allerede er klart defineret i navnet, bliver at være ankeret for det erhverv, kystturismen udgør. Videncenter for Kystturisme skal levere analyser, tage pejlinger, samle viden og levere den videre. Det skal være stedet, man henvender sig, når man som kystturismedestination søger sparring, vejledning og netværk. "Internationalt set er Danmark en stærk destination for kystbaserede ferier, men konkurrencen er hård og stigende. Det er derfor vigtigt, at kystturismen i Danmark udvikler sig og tilpasser sig de nye rejsemønstre, medievaner og behov, der kendetegner fremtidens rejsende" Claudia Rota Andersen, chef for analyse og videnformidling, VisitDenmark Vi er en rådgivningspakke; dels på den konkrete destination, men også på udviklingen i erhvervet generelt. Vi skal bidrage til at kvalificere de beslutninger, der skal træffes, siger Lars H. Olsen. Samtidig er der en analytisk del, hvor man på en halv snes klart formulerede parametre skal måle på, om indsatsen gør en forskel på gæsternes tilfredshed, omsætningsfremgang og lignende. Men centret får ikke rollen som smagsdommer. Lars H. Olsen er meget omhyggelig med at understrege, at det ikke er hans opgave at definere, hvad der er godt og skidt. Vi skal levere fakta, skitsere muligheder, vise perspektiver. Vi kan fortælle, hvordan andre har gjort, så det kan være til inspiration, men det er ikke vores opgave at definere, hvad der skal ske eller hvad, der er bedst, siger han. Videndelingen handler ud over at analysere effekten af indsatsen også om at få fortalt, hvordan andre har haft held med at satse målrettet på at udvikle destinationsturismen. Lars H. Olsen har gode eksempler i kikkerten. Trysil i Norge har udviklet en flot destinationsturisme. Og i Ameland i Holland, hvor naturen minder meget om den danske vestkyst, har man formået at strække en seks uger lang højsæson i begge ender, så der nu er i sæson længere end der er udenfor sæson. Det er eksempler, vi næppe skal kopiere, men som vi helt givet kan lære af, siger han. Lokalt forankret Når der ikke skal kopieres handler det både om det unikke, som er en vigtig parameter, men i langt højere grad om, at man skal være den, man er. Den lokale forankring er en afgørende forudsætning for, at Videncenter for Kystturisme engagerer sig i projekter. På Fanø havde vi borgermøder for at få indspark til, hvad folk og erhvervslivet ønskede, og så arbejdede vi som forvaltning videre i den retning. Det er samme taktik, jeg mener, vi skal anlægge fra videncentret. Der er mange dilemmaer i at udvikle turismen. Hvad er kvalitet, hvad er discount, hvad vil vi gerne have mere af, hvor skal vi udvikle os hen? Det er der mange syn på, og vi skal ikke diktere, hvad der er det rigtige. Det skal være ønsker, der er rodfæstet i lokalsamfundet, siger Lars H. Olsen. Hans baggrund fra Fanø Kommune vil bidrage til hjælp med opgaven. Øen, der ligger 12 minutters sejlads fra Esbjerg, har årligt overnatninger fra turister, og hver 3. fuldtidsarbejdsplads på Fanø er direkte afledt af øens gæster. At tale om Fanø uden at tale om turisme giver ingen mening, men det til trods er der mange og dybfølte meninger om, hvad turismen skal og ikke skal på øen. De seneste års arbejde for ø-kommunen har da også bestået i at skabe vækst i turisterhvervet og vækst på hele Fanø i samhørighed. Fanø er at betragte som en virksomhed. Vi skal tiltrække borgere og gæster - og det skal ske i en symbiose, for uden det ene kan man ikke få det andet. Meget af den tilgang vil kunne bruges andre steder i Danmark også. Når vi skal bidrage med at gøre kystturismen stærkere, så skal det også ske sammen med de folk, der skal bo i det og leve af det, pointerer Lars H. Olsen. På den måde er turismeopgaven på Fanø enkel at projicere over på resten af landet. Jeg ser skiftet som at gå fra at samfundsudvikle lokalt til nu at gøre det nationalt. Vi skal skabe vækst, og potentialet er der bestemt, siger Lars H. Olsen. Side 26 Syddanmark NU Juni 2012

19 Videncenter for Kystturisme Projektet begynder 1. juni 2012 og løber i 2½ år. Der vil være 4-5 projektmedarbejdere fast tilknyttet og desuden skal eksterne eksperter bidrage. Projektet har et årligt basisbudget på ca. 13 mio. kr. Centeret skal bidrage til, at kystturismens aktører og virksomheder samt de værdikæder og destinationer, som virksomhederne indgår i, kan træffe vigtige strategiske beslutninger på et kvalificeret grundlag. Blandt opgaverne er: Skabelse af viden og datagrundlag Gennemførelse af udviklingsprojekter og forundersøgelser Etablering af netværk af virksomheder og øvrige aktører "Turisme er en eksportvare, der ikke er truet af globaliseringen. Det gør vækst i turisme ekstra interessant." Lars H. Olsen, direktør for Videncenter for Kystturisme Juni 2012 Syddanmark NU Side 27

20 Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi HER MÅ MAN GERNE LEGE PÅ kunstværkerne TRE INTERAKTIVE LEGEPLADSER, DER ALLE TAGER UDGANGSPUNKT I KUN- STENS VERDEN ER NETOP ÅBNET I ODENSE, VEJLE OG ESBJERG. G lade unger, der hopper og leger med kinder, der er røde af sol og vind - det er et syn, de fleste forældre elsker. Desværre trækker computere og tv ofte mere i poderne end de udendørs legepladser. I Esbjerg, Vejle og Odense har man rådet bod på det ved at kombinere de gode, gammeldags legepladser med computernes lys, lyd og touch-funktioner, som spiller på ungernes nysgerrighed og oplevelseslyst. Men legepladserne er mere end bare en legeplads. De er hver især et enestående kunstværk, der fanger øjet og inviterer forbipasserende til at komme nærmere. Hver af de tre legepladser har sit eget særpræg skabt af tre forskellige kunstnere. I projektet har vi bestræbt os på at få teknologi og kunst til at smelte sammen. Resultatet er, at de tre byer har fået både legeplads og skulptur i ét. En plads, som er fed for de voksne at se på, og fed for børnene at lege på, siger Mimo Antabi fra Center for Kunst og Videnskab på Syddansk Universitet, der har været koordinator på projektet. Mens der i Odense er tale om et pulserende lyskunstværk, hvor man kan spille forskellige interaktive spil, er der i Esbjerg rejst et stort, udendørs musikinstrument, hvor børnene kan skabe deres eget musikstykke, og i Vejle er der anlagt en bane af bølgende gummipukler. Legepladserne er forbundet med trådløse netværk, så børnene kan sende beskeder i form af lys og lyd til børn i de andre byer. Legepladserne er blevet til i et samarbejde mellem Region Syddanmark, de tre kommuner, Center for Kunst og Videnskab på SDU, Play Alive A/S Vestjysk Musikkonservatorium, kunsterkollektivet Illutron samt kunstnerne Kenneth Balfelt og Lene Mirdal. Side 28 Syddanmark NU Juni 2012