VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK"

Transkript

1 VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

2

3 KAN VELFÆRDSSTATEN REDDES? Opløsningen af den såkaldt Nordiske velfærdsmodel var et tema på Nordisk Sommerlejr Edeltraut Felfe, tysk professor i statskundskab med speciale i Nord europa, havde oplægget til dis kussionerne. AF PROF. EDELTRAUT FELFE Spørgsmålene er: Kan velfærdssamfundets sammenbrud forhindres gennem en reformering af kapitalismen? Og kan kapitalismen reformeres så meget, at velfærdsstaten kan reddes? Lad mig først definere hvad jeg i forbindelse med temaet forstår ved velfærdsstat. Velfærdsstaten findes jo også i en borgerlig og sågar en neoliberal minivariant. Så taler man om ombygning, forandring, reformering for at bevare velfærdsstaten. Det begreb er jo i jeres lande så populært og rodfæstet, at selv dets modstandere udnytter det til deres egne politiske formål. Modellens kendetegn Jeg tager udgangspunkt i velfærdsstaten, som den mere eller mindre eksisterede hos jer til op i 1970 erne og 80 erne, dvs. med følgende kendetegn: skattefinansieret social sikkerhed ved alle indkomstbortfald i livet, først og fremmest gennem den offentlige sektor, 3

4 i vidt omfang lige uddannelsesmuligheder for alle, uanset indkomst eller formue, offentligt sundhedsvæsen med omtrent lige vilkår for alle, socialt boligbyggeri, socialt acceptable huslejer, grundlæggende eksistensbehov som energi, kommunal infrastruktur og transport- og trafiknetværk blev stillet til rådighed hovedsagelig uden skelen til profit, den kapitalistiske produktionsmåde blev aldrig anfægtet, og velfærdsstaten hørte op ved fabriksportene. I. Modellens forudsætninger Hvorfor kunne denne velfærdsstat opstå i midten af 1930 rne og være relativt vellykket helt op i 1950 erne og 60 erne? Her vil jeg pege på et par omstændigheder, som jeg har dokumenteret med egen forskning: For det første: Det er bevisligt, at Oktoberrevolutionen, den tyske november revolution (i 1918), sejren over den tyske fascisme, som blev vundet først og fremmest ved Sovjetunionens indsats, og udviklingen af det socialistiske verdenssystem har spillet en afgørende rolle. Der fandtes et alternativ til kapitalismen. Først og fremmest har de socialpolitiske fordele i vores del af verden været med til at indbygge socialstaten i kapitalismen. I Forbundsrepublikken Tyskland har DDR så at sige altid siddet med ved forhandlingsbordet til gavn for de vesttyske arbejdere. En repræsentant for det svenske storbourgeoisi mente i 1992: Med kommunismens bortfald er selve for udsætningen for den nordiske model forsvundet. 4 Organiseret arbejderklasse Af andre gunstige forudsætninger især i jeres lande vil jeg pege på arbejderklassens overordentlig høje organisationsgrad. I Sverige har 85% været fagligt organiseret, flere end noget andet sted.

5 Hertil kom de socialdemokratiske partiers stærke stilling i landenes politiske system. En socialstatskapitalisme var eksistensgrundlaget for de socialdemokratiske partier, for deres magt, for deres ideologi og for deres ledelser. Derfor har de påvirket, manipuleret og ledet arbejderbevægelsen, først og fremmest fagforbundene, ud fra denne tankegang. Samtidig er det vigtigt at huske, at der hele tiden også har været hårde klassesammenstød, vilde strejker og et pres nede fra basis på fagforeningerne og Socialdemokratiet. I forhandlinger og i resultaterne af kompromiser mellem kapitalorganisationerne og fagforbundenes ledelser er klassekampen kommet til udtryk. Her må man ikke glemme kommunisternes kampvirksomhed på arbejdspladser, i fagforeninger og folkevalgte forsamlinger. Kapitalens behov Hertil kommer endnu en vigtig ting: specielt Sverige, men også de øvrige skandinaviske lande, havde særlig gunstige naturlige og verdensøkonomiske betingelser for deres industrielle udvikling. Svensk bank- og industrikapital deltog allerede tidligt i den lukrative udbytning af den tredje verden. Lenin talte om de små privilegerede nationer inden for imperialismens rammer. Under første og anden verdenskrig høstede kapitalen enorme ekstraprofitter. Det blev det økonomiske fundament for velfærdsstaten. Især efter anden verdenskrig blev det tydeligt, at dele af velfærdsstatspolitikken også i høj grad tjente den effektive udnyttelse af kapitalen. Derfor indgik storkapitalen dette samfundskompromis. Produktivkræfternes udvikling, samlebånds- og masseproduktion og ny teknologi stillede nye krav til arbejdskraftens reproduktion, uddannelse og sundhed, og disse krav opfyldte velfærdsstaten. Meget af dette var også i de arbejdende kvinders og mænds interesse. Og masseforbruget af materielle goder, hvori også arbejder- 5

6 klassen deltog, blev i denne periode af den kapitalistiske udvikling nødvendig og profitabel for kapitalen. Konklusion 1: Velfærdsstaten var under visse forudsætninger, i en vis periode og i nogle lande kapitalismens givne eksistensform. Men den var ikke selve kapitalismen. Den var et spørgsmål om magt, om styrke - forholdet mellem klasserne, nationalt såvel som internationalt. Bourgeoisiets angst for indflydelse fra revolutionære idéer og omvæltninger spillede en rolle. Om kapitalen var parat til eller kunne tvinges til et klassekompromis, afhang af konkrete historiske be tingelser for udnyttelse og forøgelse af kapitalen. II. Forudsætningerne i dag Hvordan står det så til med dette grundlag og de gunstige vilkår for velfærdsstaten i dag? Vil den kunne reddes eller fornyes også under de nuværende vilkår inden for rammerne af vore dages kapitalisme? Så må vi se på to forudsætninger: 1) de nødvendige økonomiske grundlag, og 2) kapitalens interesse og styrkeforholdet mellem klasserne nationalt og internationalt. Her vil jeg først tage nogle almene forhold op, som gælder for alle vores lande. Men konkret må vi derefter differentieret vurdere kampvilkårene i hvert enkelt land, så vi ikke taler hen over hovedet på folk. 6 De økonomiske forudsætninger Det er min opfattelse, at der er tilstrækkelig rigdom til rådighed i vores lande. Hvad angår videnskabens, teknikkens og teknologiens

7 stade og niveauet for arbejdsproduktivitet og værdiskabelse, ville velfærdsstaten kunne bevares hhv. genoprettes. Det gælder også, selv om vi tager hensyn til, at den hidtidige økonomiske vækst ikke kan fortsætte, hvis vi vil bevare miljøet. Det holder også stik, selv hvis vi kunne gennemføre en mere retfærdig økonomisk verdensorden over for landene i Syd. Det vil sige, at også hvis vores velfærdsstater afstod fra at udplyndre naturrigdommene, jorden og den menneskelige arbejdskraft i den tredje verden, ville der stadig være økonomiske og finansielle forudsætninger for at have en socialstat. Tal og kendsgerninger I alle vores lande er arbejdsproduktiviteten steget meget hurtigere end lønningerne. Derfor er profitkvoten i EU siden 1975 steget fra 24% til 35%. I f.eks. Tyskland har aktionærerne i de syv største virksomheder fået mellem 83% og 25% mere i dividende end året før. Chefen for Volkswagen-koncernen har en årsindkomst på 16,6 mio. euro. Hvis arbejdernes lønandel af Sveriges bruttonationalprodukt var lige så høj i dag som i 1977, ville den svenske stat alene i skat have fået godt 320 mia. kroner mere ind, end den faktisk har fået til en velfærdsstat. Hvor der i Sverige i var tale om 50 milliardærer (i svenske kroner), var der i 2007 ca. 140, og deres formuer udgjorde ca. halvdelen af landets bruttosocialprodukt eller lidt mindre end de samlede offentlige udgifter i Hvordan er det så med denne private ophobede rigdom? 87% af verdens aktive finanskapital er spekulationskapital og deltager ikke i værdiskabelsen. Eftersom forholdene rundt om i Europa ligner hinanden, er 25 millioner mennesker i EU arbejdsløse flere end 7

8 nogensinde siden 1930 rne. Hvis blot en del af spekulationspengene blev investeret i den reale økonomi og arbejdsløsheden dermed blev nedbragt, ville velfærdsstaten have et godt grundlag. Omfordeling Og hvad med den faktiske omfordeling via statslig politik? Alene mellem 2008 og 2010 har de 27 EU-lande givet mere end mia. amerikanske dollar ud til den såkaldte bankredning. Det var 13% af landenes samlede økonomiske resultat. Forbundsrepublikken Tyskland har i løbet af nogle få uger overført 480 mia. euro til bankerne, hvilket er halvanden gang så meget som Forbunds - republikkens nationalbudget. Hvor meget kunne de penge ikke udrette i en socialstat! Endnu et par ord om al den tale om statsgæld og spare tvang. I Europa findes der, ifølge World Wealth Report 2011, 10,2 millioner millionærer og multimillionærer, som råder over en pengeformue på over 10,2 billioner dollar. Hvis blot en del af denne formue blev brugt til at nedbringe staternes gæld, ville regeringerne ikke behøve at spare på velfærdsstaten. For slet ikke at tale om de voksende rustnings-, militær- og krigsudgifter. Facit: Penge nok Det handler altså om fordelingen af eksisterende rigdom fra neden og opad, fra private til offentlige kasser. 8 Kravet om en velfærdsstat i vores lande i dag hviler på et reelt finansielt grundlag. Også dette argument bør tages i brug, når vi fortsat vil forlange, at velfærdsstatens resultater skal komme befolkningsflertallet til gode. De herskendes påstande om, at pengene ikke er der, og at staten må spare, er en løgn i kapitalens, bankernes og deres politiske repræsentanters interesse. Selv på

9 kapitalistiske vilkår ville der altså findes et alternativ til ødelæggelsen af socialstaten. Nye forudsætninger Men, kan omfordelingen af rigdom tvinges frem? Hvordan forholder det sig med styrkeforholdet mellem klasserne, nationalt og internationalt? Er de toneangivende kapitalkredse interesserede i det tidligere kompromis? Lad os sammenligne med det, vi tidligere erindrede os om velfærdsstatens blomstringstid. Her behøver vi ikke detaljeret at opregne beviser; i hele Europa oplever vi grundlæggende forandringer, der også i vores rige lande trækker tæppet væk under bestræbelserne på at bevare eller genoprette velfærdsstaten. Realsocialismen som alternativ er forsvundet. På internationalt plan bestemmer nogle få indbyrdes sammenflettede finansspekulanter og deres agenturer i stigende grad den politik, som borgerlige og socialdemokratiske partier og regeringer fører. I vidt omfang fra - tages parlamenterne magt. Dermed svinder de enkelte landes muligheder for gennem valg at sikre en velfærdspolitik, hvis den ikke samtidig gavner de herskende. Nye dimensioner Mellem verdens mægtigste foregår der en kamp om nyopdelingen af naturrigdomme, eksportmarkeder og billig arbejdskraft. I den kamp deltager også kapitalgrupperinger og regeringer i de mindre lande. Denne konkurrence kamp i nye dimensioner vil føre til en fortsat begrænsning af velfærdsstaten i vores rige lande. 9

10 Offentlig statslig og kommunal ejendom, hvor magt til flertallet kunne vokse frem, bliver systematisk privatiseret eller tilpasset og underkastet markedsmekanismer. Der skæres ned på velfærds - statens muligheder for regulering, og nedskæringerne sikres økonomisk og juridisk. EU s rolle Den vigtigste rolle spiller her Den Europæiske Union, som mere og mere udvikler sig fra et statsforbund af selvstændige nationalstater til en forbundsstat. I EU spiller de stærkeste finans- og kapitalkræfter, specielt den tyske imperialisme, en væsentlig rolle. Det netop nu vigtigste instrument er den såkaldte gældsbremse, hvormed nationalstaternes udgifter til sociale formål og aktiv arbejdsmarkedspolitik i henhold til EU-traktaten beskæres og afvikles. Der sker en gigantisk omfordeling af rigdom til private banker, fonde og forsikringsselskaber, hvis magt over nationalstaten fortsat vokser. Når den såkaldte finanspagt bliver vedtaget, som vores stater vil underkaste sig eller som Sverige og Danmark frivilligt tilslutte sig, er der ingen vej tilbage til en national enegang. Velfærdsstatens instrumenter bliver mindre og mindre anvendelige i de enkelte lande. Oven i købet forpligter EU sine medlemslande til enorme rustningsudgifter, som en velfærdsstat ikke har. Med EU s støtte skæres der ned på arbejderrettigheder i national - sta terne. De øgede indskrænkninger af borgernes grundlæggende rettigheder og de autoritære styringsmekanismer, der på EU-plan forlanges og arbejdes for, vil vanskeliggøre modstand mod afviklingen af velfærdsstaten. 10

11 Del og hersk Også for de nordeuropæiske lande gælder det, at de herskende klasser på grund af de ændrede produktionsvilkår, de revolutionerende informationsteknologier og automatiseringen ikke længere er interesserede i et klassekompromis med et flertal af de udbyttede. De splitter de udbyttede og indgår kun nye kompromiser med en del af de højtuddannede, og det på ringere vilkår. Kapitalen søger desuden derhen i verden, hvor arbejdskraften kan udbyttes endnu mere brutalt. Med favoriseringen af den mere anvendelige arbejdskraft på det såkaldte arbejdsmarked undergraves hos dele af mellemlaget skridt for skridt viljen til at garantere en solidarisk og lige sikkerhed for alle på basis af høje skatter. De, som tjener mest, ønsker i stigende omfang private forsikringer og tilsvarende højere sociale ydelser. Selv i de skandinaviske lande bliver flertalsstemningen for den skattefinansierede solidariske velfærdsstat på den måde opblødt eller ligefrem vendt. Det hjælper borgerlige partier og driver endda socialdemokratiske, ja til og med venstresocialistiske kræfter til at tilpasse sig den neoliberale opløsning af velfærdsstaten. Ideologisk herredømme De neoliberale kræfters åndelige, kulturelle og social-psykologiske herredømme over hele samfundet er i de senere år blevet så stærkt udbygget, at alternative kræfter har overordentlig svært ved blot at blive hørt. Racisme, fordummelse, desinformation og løgne, bagtalelse og splittelse af modstand, skærpet antikommunisme og socialt tilpasningspres er de her-skendes våben, og de holder dem fast i hænderne. En af Marx indsigter bekræftes i en ny dimension: den herskende klasses idéer er de idéer, som hersker i samfundet. 11

12 Vi burde stille os selv spørgsmålet: hvorfor kan vi her i det kapita - listiske systems krise ikke øge vores indflydelse i arbejderbevægelsen, hos folkemasserne? Revolutionære forandringer må begynde i folks hoveder. De mest indflydelsesrige kræfter i de socialdemokratiske partier og fagforbundsledelser har med kun ringe modstand i Skandinavien og Tyskland tilegnet sig neoliberale tanke- og kompromisvarianter. Folkesocialisterne i Danmark og Venstresocialisterne i Norge til - passer sig som regeringspartnere mere og mere. Vänsterpartiet i Sverige magter ikke lige nu at gå nogen anden vej. De kampvillige kræfter er splittede og uden masseindflydelse. Første svar på vores spørgsmål Som betingelserne er i dag, kan velfærdsstaten efter min mening ikke genoprettes eller fornyes. En reform af den er ikke mulig under den nuværende kapitalisme. Alle opråb og forsøg på det har hidtil været resultatløse. Socialdemokratiske og endda socialistiske kræfters paroler om regulering i stedet for revolution forliser på de reelle magtforhold. Den engelske marxistiske historiker Eric Hobsbawm har sagt, at menneskeheden en dag vil angre, at den jog socialismen ad helvede til. Sikkert er det, at det socialistiske samfundssystems undergang i Europa både direkte og indirekte er hovedårsagen til, at styrkeforholdet i dag er grundlæggende forandret til skade for velfærdsstaten. 12 Men det er ikke folkene, der har jaget den tidlige socialisme ad helvede til; det er os, der forsøgte en socialistisk opbygning, men også gav den internationale kontrarevolution mulighed for at rydde den af vejen. Den blev styret fra Washington og Bonn, og den daværende pave havde sin andel i den ligesom Gorbatjov.

13 Minimal varianten Men selvfølgelig går historien videre. Som det ser ud nu, vil der inden for overskuelig tid netop i Skandinavien og Forbundsrepu - blikken Tyskland eksistere en borgerlig minimalvariant af velfærdsstaten: den vil indeholde netop så meget, som vi kan tilkæmpe os, men ikke mere end det ubetinget nødvendige for den kapitalistiske udnyttelse af arbejdskraften under de ændrede betingelser. En tilfreds arbejdskraft er mere produktiv, næstekærlighed skal kunne betale sig det ved kapitalen i vores lande særdeles godt. Ved siden af undertrykkelse og umyndiggørelse udvikler de herskende også stadig nye varianter af kompromiser mellem kapital og arbejde. En borgerlig minimal variant vil dog også være afhængig af, hvor meget monopolkapitalen i vores lande er i stand til at udnytte landene i den såkaldte tredje verden og deres arbejdende kvinder og mænd. Socialpolitik forvitrer I den neoliberale variant af velfærdsstaten vil der altså findes glidende overgange og forskelle fra land til land; stadig mere privatiseret social tryghed for dem, som har råd til det, og trangsprøvning og hjælp til selvhjælp, som det kynisk kaldes, til de andre. Dertil kommer en minimal og basal overlevelsessikkerhed fra statens side til dem, der ikke er brug for mere. Socialpolitik vil forvitre til arbejdstvang på stadig ringere vilkår. Antallet af ramte vil vokse. Socialdemokratiske illusioner Til trods for alt dette findes der en mængde illusioner om en velfærdsstat under den nuværende kapitalisme. De fremføres i øvrigt ret stærkt af SAMAK, de nordeuropæiske socialdemokratiske partiers og faglige hovedorganisationers samarbejdsorganisation, bl.a. i dens fælleserklæring fra januar i år, ifølge hvilken man frem til 13

14 2014 vil forelægge et fælles koncept om at tilpasse den nordiske model til nye udfordringer. Basis skal være det fortsatte samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og staten. Videnskab og uddannelsessystem skal inddrages for at styrke erhvervslivets position i verden. Der indgår ligeledes krav om at modvirke yderligere løntab og den voksende ulighed i samfundet. (www.dn.se/debatt/nu-kraver-den-nordiska-modellen-nya-losningar). Det er også Socialdemokratiets og fagforbundsledelsens strategi i Tyskland. Vi må altså slås mod ikke blot de borgerliges, men også mod socialdemokraternes illusioner og praksis med hensyn til en reform af velfærdsstaten, men samtidig må vi støtte alt, som forbedrer lønmodtagernes situation. Aktiv modstand Frem for alt må vi inden for Europas rammer deltage i organiseringen af aktiv modstand mod den neoliberale ombygning af velfærdsstaten. Solidaritet med bl.a. det græske folk er påkrævet. Hos os selv gælder det politiske strejker og generalstrejke, aktioner med civil ulydighed. Ud af erfaringerne fra disse kampe vil der vokse en forståelse af, at kampen for velfærdsstaten i dag må være antikapitalistisk, hvis den skal føre til resultater, for kapitalismen eksisterer som neoliberalisme og er kun levedygtig i denne form. Ulvelovene virker også mellem bankerne og koncernerne indbyrdes, nationalt og internationalt. Den, som ikke kan stå sig i kon - kurrencen om de laveste arbejdsomkostninger og det højeste afkast, bliver tilintetgjort. 14 Hvert eneste krav fra vores side svækker kapitalejernes magt i kampen mod andre kapitalejere. Deraf kommer kapitalens forbitrede modstand. Tag f.eks. kravet om at beskatte de superrige højere, stoppe privatiseringerne, trænge lavtlønssektoren og utrygge arbejdsforhold tilbage, forlange lige løn for lige arbejde og sikre

15 opsigelses-beskyttelsen det er alt sammen noget, som griber ind i kapitalismens grundprincip, nemlig profitmaksimeringen. På samme måde kan begrænsning af rustningsindustrien, våbeneksporten og udplyndringen af landene i Syd indskrænke lukrative kapitalplaceringer og svække de respektive koncerner i den verdensomspændende konkurrencekamp. Anti-kapitalistisk kamp I kampen mod neoliberalismen handler det ikke om enkelte griske bankejere eller koncernchefer og ikke om afsporinger af eller ud vækster på kapitalismen, som man simpelthen kan klippe af, så man står tilbage med den egentlige og for alle acceptable humane kapitalisme. Nutidens finansmarkedsdrevne kapitalisme har kun kunnet udvikle sig, fordi arbejdende mennesker har fået stadig mindre i form af løn og sociale ydelser ud af den skabte rigdom. Graden af kapitalistisk udbytning er blevet stadig højere, og derigennem er der blevet ophobet en stor spekulationsformue, med hvilken nogle få nu bestemmer over stadig flere menneskers og staters livsvilkår. Det er kapitalismen selv, heri indbefattet dens velfærdsstat, som har frembragt denne rovdyrkapitalisme, og som nu uafbrudt reproducerer den på ny. Derfor må kampen mod neoliberalismen være antikapitalistisk. Det er anden del af svaret på vores udgangsspørgsmål. Revolutionær proces Arbejderne, både kvinder og mænd, funktionærer og mellemlag, vil i den aktuelle modstand vinde den erfaring til gavn for deres 15

16 interesser, at de selv må omstyrte de kapitalistiske ejendomsforhold, hvis de vil have en velfærdsstat. I dag må modstandskampen mod ødelæggelsen af velfærdsstaten helt bevidst føres som begyndelsen på og en bestanddel af en revolutionær proces, der fører til en omdannelse af denne menneskefjendske samfundsorden. Selv mindre forbedringer og varige reformer kan man kun aftvinge den, imens og i og med at man arbejder for at afskaffe den. Efter min opfattelse eksisterer der altså ingen modsætning mellem reform og revolution. Derimod er reformismen som samfunds - koncept, der vil tilpasse kapitalismen til ændrede vilkår endda i arbejdstagernes interesse mere udsigtsløs end nogensinde. Tværtimod bliver den hele tiden reformeret i kapitalens interesse. Ordet reform har jo i henseende til det faktiske klassestyrke - forhold mistet sin positive betydning for arbejderbevægelsen. Hvis arbejderbevægelsen i sin daglige kamp ikke mere holder fast ved et socialistisk samfund som mål, accepterer den kapitalismen. Den udleverer sig til kapitalismen. Det styrker dennes magt-position. Netop nu, hvor kapitalismen åbenbarer hele sin menneskeforagt, må vi igen ud af defensiven og vise i indsatsen for de undertryktes daglige livsinteresser, hvordan alt hænger sammen med overvin - delsen af de kapitalistiske ejendomsforhold til den magtgivende kapital. 16

17 Jeg ønsker optagelse i Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 København NV. Hjemmeside: Jeg ønsker at tegne abonnement på 1/1 år (275 kr.) 1/2 år (165 kr.) Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 København NV. Hjemmeside:

18

19

20 Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Tlf Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard. Tryk: Trundholm Tryk. Omslagsillustration: Ulla Rishøj. Udgivet marts Oplag: 500 ex.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

indregner udgiften til A-kassekontingent og er man end ikke berettiget til kontanthjælp, er der slet ingen mulighed for at kunne betale kontingentet.

indregner udgiften til A-kassekontingent og er man end ikke berettiget til kontanthjælp, er der slet ingen mulighed for at kunne betale kontingentet. Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 11 November 2012 Dagpengeskandalen Fagforeningerne og kommunerne må træde til og hjælpe n Når de første af de mange arbejdsløse fra 1. januar begynder at miste

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund

INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund Del II: Det fremtidige samfund Del III: Vejen til det fremtidige samfund INDHOLDSFORTEGNELSE Del I: Det nuværende samfund... 2 Kapitalismens grundlæggende kendetegn... 2 Økonomisk fåtalsvælde... 2 Interessemodsætninger... 2 Destruktiv drivkraft... 2 Kapitalismens konsekvenser...

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

1. maj 2007. Kære venner

1. maj 2007. Kære venner 1. maj 2007 /2VHNUHW U0DULH/RXLVH.QXSSHUW PDMWDOH Kære venner 1. maj kommer af sig selv! Det gør de forandringer, som kan skabe endnu bedre vilkår for fagbevægelsens medlemmer, ikke. Derfor har vi skabt

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen

Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Inger V. Johansen, RAV Kvinder mod Unionen Oplæg til Nordisk Folkerigsdag den 22. juli 2005 Den nordiske velfærdsmodel og Nordens muligheder i lyset af europæiseringen Jeg er blevet inviteret til at holde

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere