VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK"

Transkript

1 VELFÆRDSSTATEN? KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

2

3 KAN VELFÆRDSSTATEN REDDES? Opløsningen af den såkaldt Nordiske velfærdsmodel var et tema på Nordisk Sommerlejr Edeltraut Felfe, tysk professor i statskundskab med speciale i Nord europa, havde oplægget til dis kussionerne. AF PROF. EDELTRAUT FELFE Spørgsmålene er: Kan velfærdssamfundets sammenbrud forhindres gennem en reformering af kapitalismen? Og kan kapitalismen reformeres så meget, at velfærdsstaten kan reddes? Lad mig først definere hvad jeg i forbindelse med temaet forstår ved velfærdsstat. Velfærdsstaten findes jo også i en borgerlig og sågar en neoliberal minivariant. Så taler man om ombygning, forandring, reformering for at bevare velfærdsstaten. Det begreb er jo i jeres lande så populært og rodfæstet, at selv dets modstandere udnytter det til deres egne politiske formål. Modellens kendetegn Jeg tager udgangspunkt i velfærdsstaten, som den mere eller mindre eksisterede hos jer til op i 1970 erne og 80 erne, dvs. med følgende kendetegn: skattefinansieret social sikkerhed ved alle indkomstbortfald i livet, først og fremmest gennem den offentlige sektor, 3

4 i vidt omfang lige uddannelsesmuligheder for alle, uanset indkomst eller formue, offentligt sundhedsvæsen med omtrent lige vilkår for alle, socialt boligbyggeri, socialt acceptable huslejer, grundlæggende eksistensbehov som energi, kommunal infrastruktur og transport- og trafiknetværk blev stillet til rådighed hovedsagelig uden skelen til profit, den kapitalistiske produktionsmåde blev aldrig anfægtet, og velfærdsstaten hørte op ved fabriksportene. I. Modellens forudsætninger Hvorfor kunne denne velfærdsstat opstå i midten af 1930 rne og være relativt vellykket helt op i 1950 erne og 60 erne? Her vil jeg pege på et par omstændigheder, som jeg har dokumenteret med egen forskning: For det første: Det er bevisligt, at Oktoberrevolutionen, den tyske november revolution (i 1918), sejren over den tyske fascisme, som blev vundet først og fremmest ved Sovjetunionens indsats, og udviklingen af det socialistiske verdenssystem har spillet en afgørende rolle. Der fandtes et alternativ til kapitalismen. Først og fremmest har de socialpolitiske fordele i vores del af verden været med til at indbygge socialstaten i kapitalismen. I Forbundsrepublikken Tyskland har DDR så at sige altid siddet med ved forhandlingsbordet til gavn for de vesttyske arbejdere. En repræsentant for det svenske storbourgeoisi mente i 1992: Med kommunismens bortfald er selve for udsætningen for den nordiske model forsvundet. 4 Organiseret arbejderklasse Af andre gunstige forudsætninger især i jeres lande vil jeg pege på arbejderklassens overordentlig høje organisationsgrad. I Sverige har 85% været fagligt organiseret, flere end noget andet sted.

5 Hertil kom de socialdemokratiske partiers stærke stilling i landenes politiske system. En socialstatskapitalisme var eksistensgrundlaget for de socialdemokratiske partier, for deres magt, for deres ideologi og for deres ledelser. Derfor har de påvirket, manipuleret og ledet arbejderbevægelsen, først og fremmest fagforbundene, ud fra denne tankegang. Samtidig er det vigtigt at huske, at der hele tiden også har været hårde klassesammenstød, vilde strejker og et pres nede fra basis på fagforeningerne og Socialdemokratiet. I forhandlinger og i resultaterne af kompromiser mellem kapitalorganisationerne og fagforbundenes ledelser er klassekampen kommet til udtryk. Her må man ikke glemme kommunisternes kampvirksomhed på arbejdspladser, i fagforeninger og folkevalgte forsamlinger. Kapitalens behov Hertil kommer endnu en vigtig ting: specielt Sverige, men også de øvrige skandinaviske lande, havde særlig gunstige naturlige og verdensøkonomiske betingelser for deres industrielle udvikling. Svensk bank- og industrikapital deltog allerede tidligt i den lukrative udbytning af den tredje verden. Lenin talte om de små privilegerede nationer inden for imperialismens rammer. Under første og anden verdenskrig høstede kapitalen enorme ekstraprofitter. Det blev det økonomiske fundament for velfærdsstaten. Især efter anden verdenskrig blev det tydeligt, at dele af velfærdsstatspolitikken også i høj grad tjente den effektive udnyttelse af kapitalen. Derfor indgik storkapitalen dette samfundskompromis. Produktivkræfternes udvikling, samlebånds- og masseproduktion og ny teknologi stillede nye krav til arbejdskraftens reproduktion, uddannelse og sundhed, og disse krav opfyldte velfærdsstaten. Meget af dette var også i de arbejdende kvinders og mænds interesse. Og masseforbruget af materielle goder, hvori også arbejder- 5

6 klassen deltog, blev i denne periode af den kapitalistiske udvikling nødvendig og profitabel for kapitalen. Konklusion 1: Velfærdsstaten var under visse forudsætninger, i en vis periode og i nogle lande kapitalismens givne eksistensform. Men den var ikke selve kapitalismen. Den var et spørgsmål om magt, om styrke - forholdet mellem klasserne, nationalt såvel som internationalt. Bourgeoisiets angst for indflydelse fra revolutionære idéer og omvæltninger spillede en rolle. Om kapitalen var parat til eller kunne tvinges til et klassekompromis, afhang af konkrete historiske be tingelser for udnyttelse og forøgelse af kapitalen. II. Forudsætningerne i dag Hvordan står det så til med dette grundlag og de gunstige vilkår for velfærdsstaten i dag? Vil den kunne reddes eller fornyes også under de nuværende vilkår inden for rammerne af vore dages kapitalisme? Så må vi se på to forudsætninger: 1) de nødvendige økonomiske grundlag, og 2) kapitalens interesse og styrkeforholdet mellem klasserne nationalt og internationalt. Her vil jeg først tage nogle almene forhold op, som gælder for alle vores lande. Men konkret må vi derefter differentieret vurdere kampvilkårene i hvert enkelt land, så vi ikke taler hen over hovedet på folk. 6 De økonomiske forudsætninger Det er min opfattelse, at der er tilstrækkelig rigdom til rådighed i vores lande. Hvad angår videnskabens, teknikkens og teknologiens

7 stade og niveauet for arbejdsproduktivitet og værdiskabelse, ville velfærdsstaten kunne bevares hhv. genoprettes. Det gælder også, selv om vi tager hensyn til, at den hidtidige økonomiske vækst ikke kan fortsætte, hvis vi vil bevare miljøet. Det holder også stik, selv hvis vi kunne gennemføre en mere retfærdig økonomisk verdensorden over for landene i Syd. Det vil sige, at også hvis vores velfærdsstater afstod fra at udplyndre naturrigdommene, jorden og den menneskelige arbejdskraft i den tredje verden, ville der stadig være økonomiske og finansielle forudsætninger for at have en socialstat. Tal og kendsgerninger I alle vores lande er arbejdsproduktiviteten steget meget hurtigere end lønningerne. Derfor er profitkvoten i EU siden 1975 steget fra 24% til 35%. I f.eks. Tyskland har aktionærerne i de syv største virksomheder fået mellem 83% og 25% mere i dividende end året før. Chefen for Volkswagen-koncernen har en årsindkomst på 16,6 mio. euro. Hvis arbejdernes lønandel af Sveriges bruttonationalprodukt var lige så høj i dag som i 1977, ville den svenske stat alene i skat have fået godt 320 mia. kroner mere ind, end den faktisk har fået til en velfærdsstat. Hvor der i Sverige i var tale om 50 milliardærer (i svenske kroner), var der i 2007 ca. 140, og deres formuer udgjorde ca. halvdelen af landets bruttosocialprodukt eller lidt mindre end de samlede offentlige udgifter i Hvordan er det så med denne private ophobede rigdom? 87% af verdens aktive finanskapital er spekulationskapital og deltager ikke i værdiskabelsen. Eftersom forholdene rundt om i Europa ligner hinanden, er 25 millioner mennesker i EU arbejdsløse flere end 7

8 nogensinde siden 1930 rne. Hvis blot en del af spekulationspengene blev investeret i den reale økonomi og arbejdsløsheden dermed blev nedbragt, ville velfærdsstaten have et godt grundlag. Omfordeling Og hvad med den faktiske omfordeling via statslig politik? Alene mellem 2008 og 2010 har de 27 EU-lande givet mere end mia. amerikanske dollar ud til den såkaldte bankredning. Det var 13% af landenes samlede økonomiske resultat. Forbundsrepublikken Tyskland har i løbet af nogle få uger overført 480 mia. euro til bankerne, hvilket er halvanden gang så meget som Forbunds - republikkens nationalbudget. Hvor meget kunne de penge ikke udrette i en socialstat! Endnu et par ord om al den tale om statsgæld og spare tvang. I Europa findes der, ifølge World Wealth Report 2011, 10,2 millioner millionærer og multimillionærer, som råder over en pengeformue på over 10,2 billioner dollar. Hvis blot en del af denne formue blev brugt til at nedbringe staternes gæld, ville regeringerne ikke behøve at spare på velfærdsstaten. For slet ikke at tale om de voksende rustnings-, militær- og krigsudgifter. Facit: Penge nok Det handler altså om fordelingen af eksisterende rigdom fra neden og opad, fra private til offentlige kasser. 8 Kravet om en velfærdsstat i vores lande i dag hviler på et reelt finansielt grundlag. Også dette argument bør tages i brug, når vi fortsat vil forlange, at velfærdsstatens resultater skal komme befolkningsflertallet til gode. De herskendes påstande om, at pengene ikke er der, og at staten må spare, er en løgn i kapitalens, bankernes og deres politiske repræsentanters interesse. Selv på

9 kapitalistiske vilkår ville der altså findes et alternativ til ødelæggelsen af socialstaten. Nye forudsætninger Men, kan omfordelingen af rigdom tvinges frem? Hvordan forholder det sig med styrkeforholdet mellem klasserne, nationalt og internationalt? Er de toneangivende kapitalkredse interesserede i det tidligere kompromis? Lad os sammenligne med det, vi tidligere erindrede os om velfærdsstatens blomstringstid. Her behøver vi ikke detaljeret at opregne beviser; i hele Europa oplever vi grundlæggende forandringer, der også i vores rige lande trækker tæppet væk under bestræbelserne på at bevare eller genoprette velfærdsstaten. Realsocialismen som alternativ er forsvundet. På internationalt plan bestemmer nogle få indbyrdes sammenflettede finansspekulanter og deres agenturer i stigende grad den politik, som borgerlige og socialdemokratiske partier og regeringer fører. I vidt omfang fra - tages parlamenterne magt. Dermed svinder de enkelte landes muligheder for gennem valg at sikre en velfærdspolitik, hvis den ikke samtidig gavner de herskende. Nye dimensioner Mellem verdens mægtigste foregår der en kamp om nyopdelingen af naturrigdomme, eksportmarkeder og billig arbejdskraft. I den kamp deltager også kapitalgrupperinger og regeringer i de mindre lande. Denne konkurrence kamp i nye dimensioner vil føre til en fortsat begrænsning af velfærdsstaten i vores rige lande. 9

10 Offentlig statslig og kommunal ejendom, hvor magt til flertallet kunne vokse frem, bliver systematisk privatiseret eller tilpasset og underkastet markedsmekanismer. Der skæres ned på velfærds - statens muligheder for regulering, og nedskæringerne sikres økonomisk og juridisk. EU s rolle Den vigtigste rolle spiller her Den Europæiske Union, som mere og mere udvikler sig fra et statsforbund af selvstændige nationalstater til en forbundsstat. I EU spiller de stærkeste finans- og kapitalkræfter, specielt den tyske imperialisme, en væsentlig rolle. Det netop nu vigtigste instrument er den såkaldte gældsbremse, hvormed nationalstaternes udgifter til sociale formål og aktiv arbejdsmarkedspolitik i henhold til EU-traktaten beskæres og afvikles. Der sker en gigantisk omfordeling af rigdom til private banker, fonde og forsikringsselskaber, hvis magt over nationalstaten fortsat vokser. Når den såkaldte finanspagt bliver vedtaget, som vores stater vil underkaste sig eller som Sverige og Danmark frivilligt tilslutte sig, er der ingen vej tilbage til en national enegang. Velfærdsstatens instrumenter bliver mindre og mindre anvendelige i de enkelte lande. Oven i købet forpligter EU sine medlemslande til enorme rustningsudgifter, som en velfærdsstat ikke har. Med EU s støtte skæres der ned på arbejderrettigheder i national - sta terne. De øgede indskrænkninger af borgernes grundlæggende rettigheder og de autoritære styringsmekanismer, der på EU-plan forlanges og arbejdes for, vil vanskeliggøre modstand mod afviklingen af velfærdsstaten. 10

11 Del og hersk Også for de nordeuropæiske lande gælder det, at de herskende klasser på grund af de ændrede produktionsvilkår, de revolutionerende informationsteknologier og automatiseringen ikke længere er interesserede i et klassekompromis med et flertal af de udbyttede. De splitter de udbyttede og indgår kun nye kompromiser med en del af de højtuddannede, og det på ringere vilkår. Kapitalen søger desuden derhen i verden, hvor arbejdskraften kan udbyttes endnu mere brutalt. Med favoriseringen af den mere anvendelige arbejdskraft på det såkaldte arbejdsmarked undergraves hos dele af mellemlaget skridt for skridt viljen til at garantere en solidarisk og lige sikkerhed for alle på basis af høje skatter. De, som tjener mest, ønsker i stigende omfang private forsikringer og tilsvarende højere sociale ydelser. Selv i de skandinaviske lande bliver flertalsstemningen for den skattefinansierede solidariske velfærdsstat på den måde opblødt eller ligefrem vendt. Det hjælper borgerlige partier og driver endda socialdemokratiske, ja til og med venstresocialistiske kræfter til at tilpasse sig den neoliberale opløsning af velfærdsstaten. Ideologisk herredømme De neoliberale kræfters åndelige, kulturelle og social-psykologiske herredømme over hele samfundet er i de senere år blevet så stærkt udbygget, at alternative kræfter har overordentlig svært ved blot at blive hørt. Racisme, fordummelse, desinformation og løgne, bagtalelse og splittelse af modstand, skærpet antikommunisme og socialt tilpasningspres er de her-skendes våben, og de holder dem fast i hænderne. En af Marx indsigter bekræftes i en ny dimension: den herskende klasses idéer er de idéer, som hersker i samfundet. 11

12 Vi burde stille os selv spørgsmålet: hvorfor kan vi her i det kapita - listiske systems krise ikke øge vores indflydelse i arbejderbevægelsen, hos folkemasserne? Revolutionære forandringer må begynde i folks hoveder. De mest indflydelsesrige kræfter i de socialdemokratiske partier og fagforbundsledelser har med kun ringe modstand i Skandinavien og Tyskland tilegnet sig neoliberale tanke- og kompromisvarianter. Folkesocialisterne i Danmark og Venstresocialisterne i Norge til - passer sig som regeringspartnere mere og mere. Vänsterpartiet i Sverige magter ikke lige nu at gå nogen anden vej. De kampvillige kræfter er splittede og uden masseindflydelse. Første svar på vores spørgsmål Som betingelserne er i dag, kan velfærdsstaten efter min mening ikke genoprettes eller fornyes. En reform af den er ikke mulig under den nuværende kapitalisme. Alle opråb og forsøg på det har hidtil været resultatløse. Socialdemokratiske og endda socialistiske kræfters paroler om regulering i stedet for revolution forliser på de reelle magtforhold. Den engelske marxistiske historiker Eric Hobsbawm har sagt, at menneskeheden en dag vil angre, at den jog socialismen ad helvede til. Sikkert er det, at det socialistiske samfundssystems undergang i Europa både direkte og indirekte er hovedårsagen til, at styrkeforholdet i dag er grundlæggende forandret til skade for velfærdsstaten. 12 Men det er ikke folkene, der har jaget den tidlige socialisme ad helvede til; det er os, der forsøgte en socialistisk opbygning, men også gav den internationale kontrarevolution mulighed for at rydde den af vejen. Den blev styret fra Washington og Bonn, og den daværende pave havde sin andel i den ligesom Gorbatjov.

13 Minimal varianten Men selvfølgelig går historien videre. Som det ser ud nu, vil der inden for overskuelig tid netop i Skandinavien og Forbundsrepu - blikken Tyskland eksistere en borgerlig minimalvariant af velfærdsstaten: den vil indeholde netop så meget, som vi kan tilkæmpe os, men ikke mere end det ubetinget nødvendige for den kapitalistiske udnyttelse af arbejdskraften under de ændrede betingelser. En tilfreds arbejdskraft er mere produktiv, næstekærlighed skal kunne betale sig det ved kapitalen i vores lande særdeles godt. Ved siden af undertrykkelse og umyndiggørelse udvikler de herskende også stadig nye varianter af kompromiser mellem kapital og arbejde. En borgerlig minimal variant vil dog også være afhængig af, hvor meget monopolkapitalen i vores lande er i stand til at udnytte landene i den såkaldte tredje verden og deres arbejdende kvinder og mænd. Socialpolitik forvitrer I den neoliberale variant af velfærdsstaten vil der altså findes glidende overgange og forskelle fra land til land; stadig mere privatiseret social tryghed for dem, som har råd til det, og trangsprøvning og hjælp til selvhjælp, som det kynisk kaldes, til de andre. Dertil kommer en minimal og basal overlevelsessikkerhed fra statens side til dem, der ikke er brug for mere. Socialpolitik vil forvitre til arbejdstvang på stadig ringere vilkår. Antallet af ramte vil vokse. Socialdemokratiske illusioner Til trods for alt dette findes der en mængde illusioner om en velfærdsstat under den nuværende kapitalisme. De fremføres i øvrigt ret stærkt af SAMAK, de nordeuropæiske socialdemokratiske partiers og faglige hovedorganisationers samarbejdsorganisation, bl.a. i dens fælleserklæring fra januar i år, ifølge hvilken man frem til 13

14 2014 vil forelægge et fælles koncept om at tilpasse den nordiske model til nye udfordringer. Basis skal være det fortsatte samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationerne, fagforeningerne og staten. Videnskab og uddannelsessystem skal inddrages for at styrke erhvervslivets position i verden. Der indgår ligeledes krav om at modvirke yderligere løntab og den voksende ulighed i samfundet. (www.dn.se/debatt/nu-kraver-den-nordiska-modellen-nya-losningar). Det er også Socialdemokratiets og fagforbundsledelsens strategi i Tyskland. Vi må altså slås mod ikke blot de borgerliges, men også mod socialdemokraternes illusioner og praksis med hensyn til en reform af velfærdsstaten, men samtidig må vi støtte alt, som forbedrer lønmodtagernes situation. Aktiv modstand Frem for alt må vi inden for Europas rammer deltage i organiseringen af aktiv modstand mod den neoliberale ombygning af velfærdsstaten. Solidaritet med bl.a. det græske folk er påkrævet. Hos os selv gælder det politiske strejker og generalstrejke, aktioner med civil ulydighed. Ud af erfaringerne fra disse kampe vil der vokse en forståelse af, at kampen for velfærdsstaten i dag må være antikapitalistisk, hvis den skal føre til resultater, for kapitalismen eksisterer som neoliberalisme og er kun levedygtig i denne form. Ulvelovene virker også mellem bankerne og koncernerne indbyrdes, nationalt og internationalt. Den, som ikke kan stå sig i kon - kurrencen om de laveste arbejdsomkostninger og det højeste afkast, bliver tilintetgjort. 14 Hvert eneste krav fra vores side svækker kapitalejernes magt i kampen mod andre kapitalejere. Deraf kommer kapitalens forbitrede modstand. Tag f.eks. kravet om at beskatte de superrige højere, stoppe privatiseringerne, trænge lavtlønssektoren og utrygge arbejdsforhold tilbage, forlange lige løn for lige arbejde og sikre

15 opsigelses-beskyttelsen det er alt sammen noget, som griber ind i kapitalismens grundprincip, nemlig profitmaksimeringen. På samme måde kan begrænsning af rustningsindustrien, våbeneksporten og udplyndringen af landene i Syd indskrænke lukrative kapitalplaceringer og svække de respektive koncerner i den verdensomspændende konkurrencekamp. Anti-kapitalistisk kamp I kampen mod neoliberalismen handler det ikke om enkelte griske bankejere eller koncernchefer og ikke om afsporinger af eller ud vækster på kapitalismen, som man simpelthen kan klippe af, så man står tilbage med den egentlige og for alle acceptable humane kapitalisme. Nutidens finansmarkedsdrevne kapitalisme har kun kunnet udvikle sig, fordi arbejdende mennesker har fået stadig mindre i form af løn og sociale ydelser ud af den skabte rigdom. Graden af kapitalistisk udbytning er blevet stadig højere, og derigennem er der blevet ophobet en stor spekulationsformue, med hvilken nogle få nu bestemmer over stadig flere menneskers og staters livsvilkår. Det er kapitalismen selv, heri indbefattet dens velfærdsstat, som har frembragt denne rovdyrkapitalisme, og som nu uafbrudt reproducerer den på ny. Derfor må kampen mod neoliberalismen være antikapitalistisk. Det er anden del af svaret på vores udgangsspørgsmål. Revolutionær proces Arbejderne, både kvinder og mænd, funktionærer og mellemlag, vil i den aktuelle modstand vinde den erfaring til gavn for deres 15

16 interesser, at de selv må omstyrte de kapitalistiske ejendomsforhold, hvis de vil have en velfærdsstat. I dag må modstandskampen mod ødelæggelsen af velfærdsstaten helt bevidst føres som begyndelsen på og en bestanddel af en revolutionær proces, der fører til en omdannelse af denne menneskefjendske samfundsorden. Selv mindre forbedringer og varige reformer kan man kun aftvinge den, imens og i og med at man arbejder for at afskaffe den. Efter min opfattelse eksisterer der altså ingen modsætning mellem reform og revolution. Derimod er reformismen som samfunds - koncept, der vil tilpasse kapitalismen til ændrede vilkår endda i arbejdstagernes interesse mere udsigtsløs end nogensinde. Tværtimod bliver den hele tiden reformeret i kapitalens interesse. Ordet reform har jo i henseende til det faktiske klassestyrke - forhold mistet sin positive betydning for arbejderbevægelsen. Hvis arbejderbevægelsen i sin daglige kamp ikke mere holder fast ved et socialistisk samfund som mål, accepterer den kapitalismen. Den udleverer sig til kapitalismen. Det styrker dennes magt-position. Netop nu, hvor kapitalismen åbenbarer hele sin menneskeforagt, må vi igen ud af defensiven og vise i indsatsen for de undertryktes daglige livsinteresser, hvordan alt hænger sammen med overvin - delsen af de kapitalistiske ejendomsforhold til den magtgivende kapital. 16

17 Jeg ønsker optagelse i Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 København NV. Hjemmeside: Jeg ønsker at tegne abonnement på 1/1 år (275 kr.) 1/2 år (165 kr.) Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 København NV. Hjemmeside:

18

19

20 Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Tlf Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard. Tryk: Trundholm Tryk. Omslagsillustration: Ulla Rishøj. Udgivet marts Oplag: 500 ex.

indregner udgiften til A-kassekontingent og er man end ikke berettiget til kontanthjælp, er der slet ingen mulighed for at kunne betale kontingentet.

indregner udgiften til A-kassekontingent og er man end ikke berettiget til kontanthjælp, er der slet ingen mulighed for at kunne betale kontingentet. Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 11 November 2012 Dagpengeskandalen Fagforeningerne og kommunerne må træde til og hjælpe n Når de første af de mange arbejdsløse fra 1. januar begynder at miste

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Massefald for dagpengeforbedringer

Massefald for dagpengeforbedringer Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 10 Oktober 2012 Massefald for dagpengeforbedringer n På initiativ af Københavnske tillidsrepræsentanters netværk samledes en større gruppe mennesker på Københavns

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er unikt. Vi evner at kombinere fleksibilitet og tryghed, og regulering af lønninger sker uden politisk indblanding. Det gør vores økonomi omstillingsparat i en tid, hvor den globale

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006

Principprogram. Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Principprogram Kommunistisk Parti Telefon 35 35 60 69 info@kommunister.dk www.kommunister.dk ISBN: 87-89599-57-8 Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres 11. og 12. november 2006 Forlaget Arbejderen

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp

Det vil SAP! 1. Det står SAP for. Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001. 2. Kapitalismen - klasser og klassekamp Det vil SAP! Vedtaget på SAP s 18. kongres d. 22. & 23. september 2001 1. Det står SAP for Med denne tekst præsenterer SAP de grundholdninger, der binder organisationen sammen. Sådan er verden skruet sammen

Læs mere

Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002. Folkemagt mod pengemagt. Indhold

Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002. Folkemagt mod pengemagt. Indhold Program for Kommunistisk Parti i Danmark København 2002 Folkemagt mod pengemagt Indhold Indledning 1. Socialismen 2. Folkets demokrati imod monopolernes diktatur Den samfundsforandrende kraft Arbejderklassen

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Kristian Thulesen Dahl:
Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4

Kristian Thulesen Dahl:</br>Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads 10-09-2015 til flygtninge 22:00:45 - UgebrevetA4 PARTILEDERRUNDE : Danskere skal arbejde flere år fremfor at give plads til flygtninge Af Gitte Redder @GitteRedder Mette Lauth @mettela Fredag den 11. september 2015, 05:00 Del: Uden en effektiv grænsekontrol,

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation

Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Hvordan man stopper Zimbabwes inflation Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF STEVE H HANKE, THE CATO INSTITUTE Dårlig politik fra Zimbabwes regering tvinger Zimbabwes nationalbank til at printe

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere