Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Transkript

1 Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Strategiens rolle 4 2. Forudsætninger SWOT - analyse Overordnede tendenser Planprocessen 7 3. Vestegnen i Hovedstadsområdet Regional beliggenhed Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag Vestegnens erhvervsområder Lokaliseringsprincipper Kortlægning og scenarie 13 2

3 1 Hvorfor en fælles strategi? Strategiens hovedformål er at pege på udviklingsmuligheder, så erhvervsområderne på Vestegnen kan imødekomme tidens udviklingstendenser, fortsat være velfungerende og dynamiske og skabe plads til nye erhvervstyper og boliger. Dialogprojekt: Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Hovedaktører: Miljøministeriet, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune. Afsluttende rapport og konference efteråret Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne For kommunerne på Vestegnen er det vigtigt at lave en fælles strategi, fordi det i en række analyser før og under dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn er påvist, at erhvervsområderne på Vestegnen på trods af lokale karakterforskelle, langt hen ad vejen ligner hinanden og står overfor fælles udfordringer. Mange erhvervsområder skal i gang med den samme omdannelsesproces. Ved at anskue Vestegnen og erhvervsområderne som en helhed og udvikle en fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling, og den rolle Vestegnen skal spille i Hovedstadsområdet, opstår der en række gevinster for kommunerne, som er skitseret nærmere nedenfor. Kommunerne kan fastholde arbejdspladser Vestegnen er en del af et større arbejdsmarked, hvor der pendles på kryds og tværs, og hvor arbejdspladsernes beliggenhed er væsentlig for udviklingen af pendling og bosætning. Det er essentielt for kommunerne på Vestegnen at bevare så mange arbejdspladser som muligt inden for egnen. Dette er for at bevare et rigt udvalg af arbejdspladser til kommunernes borgere, og for bedst at støtte op om - og servicere eksisterende erhvervsvirksomheder. Det er i øvrigt også utrolig vigtigt for hele Hovedstadsområdet at bevare lokaliseringsmuligheder for erhverv tæt på Københavns centrum, idet mange andre centrale erhvervsområder i de senere år er omdannet til boligformål. I Oxford Research rapporten, som indgår i Dialogprojektet, blev det påvist, at det betyder meget for virksomhederne, at de kan relokalisere sig inden for den samme egn. Herved bevares en stor andel af de lokale medarbejdere, hvorimod virksomheden kan risikere at skulle skifte størstedelen af sine medarbejdere ud, hvis den vælger at flytte fra området. Derfor er det også nødvendigt med en overordnet koordinering af planlægningen for arbejdspladsernes placering, hvor man løfter sig op over de enkelte kommunegrænser. 3

4 Fælles strategi giver synergi i omdannelsesprocessen En fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling giver en mulighed for at sætte gang i omdannelsesprocessen i alle kommunerne og planlægge for en omdannelse i den enkelte kommune. Dette tilgodeser såvel den enkelte kommune som resten af Vestegnen og Hovedstadsområdet som helhed. Samtidig fremmes Vestegnens position i sammenligning med yderområderne i regionen som et attraktivt område for omdannelse, udnyttelse af investeringer og de eksisterende byområder samt placering af erhverv og boliger. 1.2 Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Overfor erhvervslivet er der en vigtig signalværdi i en fælles strategi for Vestegnen. Det fælles strategiarbejde vil signalere, at kommunerne gør en aktiv indsats for at være på forkant med udviklingen, tilgodese det samlede områdes styrkeposition til virksomhedernes bedste samt at sikre erhvervslivet de bedst mulige rammer på egnen. Samtidigt er strategien grundlaget for, at kommunerne på Vestegnen i fællesskab kan tilbyde bedre dialog og rådgivning i forbindelse med erhvervslivets ønsker til den fremtidige fysiske planlægning. 1.3 Strategiens rolle Strategien skal først og fremmest danne grundlag for kommunernes planlægning af erhvervsområderne. Det er hensigten, at dette oplæg til strategi bliver løftestang for ændringer i den overordnede planlægning. Strategien vil derfor indgå i det fælles høringssvar, vestegnskommunerne har besluttet at afgive til Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning, som kommer i offentlig høring i september oktober måned Miljøministeriet har igennem Dialogprojektet, og ved forhandlingen i forsommeren 2005 om retningslinierne for omdannelse af erhvervsområderne i regionplanforslaget, opfordret vestegnskommunerne til at gå i gang med tværgående samarbejde og koordinering af deres planlægningsstrategier. Samtidig har Miljøministeriet indikeret, at et tværkommunalt samarbejde vil give vestegnskommunerne bredere og mere fleksible rammer for planlægningen af erhvervsområderne. Efterfølgende har vestegnskommunerne sammen etableret Planforum, som skal løse en række opgaver, der vil styrke det tværkommunale samarbejde på planområdet. I 2006 er den fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling en af de væsentligste opgaver. 4

5 Strategien og det fælles plansamarbejde skal sikre en styrket og mere resultatorienteret dialog med Miljøministeriet. Målet med samarbejdet er at opnå enten en generel ændring af de overordnede principper om stationsnærhed og rækkefølgebestemmelser, eller at vestegnskommunerne kan opnå en særstatus i forhold til egnens særlige styrkepositioner. Endelig vil vestegnskommunerne med den fælles strategi have et godt og velfunderet udgangspunkt for samlet at komme med input til og påvirke den regionale udviklingsplan, der skal udarbejdes for Region Hovedstaden i Forudsætninger Udviklingen i Hovedstadsområdet har de seneste 30 år været styret ved hjælp af regionplaner herunder stationsnærhedsprincippet. Dele af Regionplanen afløses ved årsskiftet 2006/2007 af et Landsplandirektiv. Senere vil andre Landsplandirektiver, den nye regionaleudviklingsplan og de enkelte kommuners kommuneplaner afløse resten af Regionplan Erhvervsområderne på Vestegnen er meget forskellige (størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv.) men har også en række fællestræk, og står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Endelig er der behov for flere nye boliger i regionen til en overkommelig pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transportog logistikvirksomheder. Vestegnen har siden 2000 oplevet et fald i antallet af arbejdspladser. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket et fald på arbejdspladser fra i 2000 til i Statistikken viser endvidere, at faldet primært dækker over et fald i antallet af produktionsarbejdspladser. 5

6 2.1 SWOT - analyse I Sammenfatningen af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn refereres den udarbejdede SWOT-analyse således: Styrker Adgang til motorveje og centrum Store erhvervsområder Relativt mange virksomheder Virksomhedernes flyttepræferencer Lejeniveau i forhold til centrum Dialogen omkring omdannelse er i gang Muligheder Udvikling af de eksisterende virksomheder Udbedring af svaghederne Omdannelse til nye erhvervsområder med fokus på styrkerne Omdannelse til rekreative områder Svagheder Få prestigeområder Mangelfuld dialog med erhvervslivet Dårlige kollektive trafikforbindelser (en del ikke stationsnære områder) Gammelt plangrundlag Dyr omdannelsesproces Manglende interne arbejdsdeling Trusler Globaliseringstendenser: Udflytning af produktion, ændrede lagerpræferencer etc. Konkurrencen fra centrum Konkurrencen fra Greve/Køgeområdet Det generelle marked for erhvervsbyggeri Omdannelse til boligområder Man glemmer de traditionelle Arbejdsdeling og markedsføring erhverv Udviklingstempoet Dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn affødt af Landsplanredegørelsen 2003 har i perioden nærmere beskrevet erhvervsområderne på Vestegnen. Dette arbejde er en del af baggrundsmaterialet til denne rapport, og der skal derfor henvises til bl.a.: En sammenfatning af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn, Møller & Grønborg samt Oxford Research, 2004, Modeller for omdannelse af Vestegnens Erhvervsområder, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/ S m.fl., November Der er altså en række styrker at bygge på og muligheder at udnytte, men også en række svagheder, der skal håndteres og trusler, som man må forholde sig til. 6

7 2.2 Overordnede tendenser Dialogprojektet konkluderede, at der er et behov for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder. Denne konklusion er bl.a. tilvejebragt ud fra følgende overvejelser/karakteristika: Der er overordnet set et meget stort udbud af erhvervsarealer i Hovedstadsområdet, mens der mangler udbud af nye områder til boligudvikling centralt i regionen. De traditionelle industrierhverv er præget af globalisering/ udflytning. Der er en stigende efterspørgsel af centralt beliggende og trafikalt velplacerede områder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Lokalisering af de traditionelle transporterhverv er præget af konkurrence fra barmarks arealer i Greve/Køge-området, samt problematikker om ændrede lagerpræferencer (højde/ størrelse) og derved en tendens til, at de eksisterende bygninger på Vestegnen må karakteriseres som utidssvarende. Forslumning af enkelte områder på grund af ubenyttede arealer/ bygninger. Herved kan dynamiske virksomheder tvinges til flytning, fordi de ikke længere føler sig tilpas i kvarteret, eller fordi det ikke er attråværdigt at blive sat i bås som beliggende i et slum-område. Få eller ingen prestigeområder der kan tilbyde grunde i konkurrence med City/ Havneområdet. Brancheglidning inden for eksisterende virksomheder i områderne, hvilket giver situationer hvor det reelle indhold i virksomhederne strider mod plangrundlaget i byplanvedtægter/ lokalplaner samt den overordnede planlægning, herunder stationsnærhedsprincippet. Der er efterspørgsel efter mindre og billige lokaler til iværksættervirksomheder. 2.3 Planprocessen Arbejdet med at afdække den samlede Vestegns potentiale i erhvervsområderne, og arbejdet med en samlet strategi for, hvordan en omdannelse af disse områder kan ske, er et væsentligt skridt mod en revitalisering af erhvervsområderne. Denne samlede proces muliggør en begyndende diskussion kommunerne imellem om en arbejdsdeling, ligesom den synliggør de forskellige erhvervsområders styrker og svagheder i et større perspektiv. Dette vil ligeledes muliggøre, at kommunerne sammen kan brande Vestegnen og bedre sammen med f.eks. developere sælge de store muligheder/ressourcer der ligger i området, både hvad angår lokalisering af nye anvendelser og hvad angår lokalisering af traditionelle erhverv. 7

8 Kommunerne skal efterfølgende hver især arbejde med at tilpasse planlægningen (kommuneplanrammer og lokalplaner) til både at tilgodese Vestegnens samlede strategi på området som hvert enkelt erhvervsområdes karakteristika, styrker mv. I nogle områder skal den ændrede planlægning muliggøre en omdannelse til boligformål, byerhverv mv., og i andre områder skal fokus for den ændrede planlægning være at fastholde og videreudvikle de eksisterende traditionelle erhverv. Både for at tilgodese de virksomheder, der allerede ligger i området, men også for at skabe mulighed for relokalisering af traditionelle virksomheder fra områder, der skal omdannes til anden anvendelse eller fra andre dele af Hovedstadsområdet. En anden kvalitet, der skal bevares og styrkes i Vestegnens erhvervsområder er de mindre og billige håndværksejendomme, som er attraktive for iværksættermiljøer, der i disse år oplever en opblomstring inden for næsten alle brancher. Også større ejendomme opdeles i mindre lejemål, der huser forskellige virksomheder. Beliggenheden centralt i Hovedstadsområdet kan sammen med rimelige huslejer og en veludbygget infrastruktur blive til en af erhvervsområdernes primære styrker. 3 Vestegnen i Hovedstadsområdet En strategi for udvikling af Vestegnen bør tage udgangspunkt i Vestegnens særlige styrkeposition og den rolle, Vestegnen skal spille i den regionale sammenhæng. Vestegnen har en særlig god regional beliggenhed og er på mange måder et særdeles privilegeret område. Vestegnen har et meget velfungerende erhvervsliv, der rummer mange af arbejdspladserne i regionen. Det er vigtigt, at Vestegnen både på kortere og længere sigt er i stand til at imødekomme virksomhedernes behov og krav. Nedenfor gives et bud på den særlige rolle, Vestegnen har og kan få i Hovedstadsområdet. 3.1 Regional beliggenhed Nærheden til København giver nogle klare styrkepositioner. Det er f.eks. veldokumenteret, at arbejdspladser i regionens periferi alt andet lige skaber forholdsmæssigt mere biltrafik end centralt beliggende arbejdspladser. Arbejdspladser på Vestegnen medfører dermed en mere begrænset pendling end så mange andre steder i regionen. Denne styrkeposition bør udbygges og udnyttes fuldt ud. 8

9 Kortet viser i grove træk hvor stor en del erhvervsområderne udgør af byområdet. Kortet viser de større erhvervsområder på Vestegnen. I kortet vises ikke de blandede bolig- og erhvervsområder som indgår i de centrale dele af bymidterne, ligesom små lokale erhvervsområder ikke er medtaget. Disse erhvervsområder indgår heller ikke i arealopgørelserne i rapporten Yderligere er der her tale om genbrug af eksisterende byområder, der vil spare på udlæg af nyt byareal andre steder og dermed reducere pendlingen. Dette er også i tråd med Landsplanredegørelsen, hvori der netop lægges vægt på at bevare de grønne bynære arealer og herved forhindre en udflydning af byområdet. En aktiv indsats og prioritering af Vestegnens ressourcer vil modvirke en truende forslumning, som ingen kan være interesserede i. Samtidig vil en udflytning af erhverv til yderområderne i regionen være uhensigtsmæssig i forhold til en optimal udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur i regionen. 9

10 3.2 Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag På Vestegnen er der et solidt etableret net af infrastruktur - både veje, kollektiv trafik og tekniske anlæg. Infrastrukturen understøtter mange af virksomhedernes krav til placering i erhvervsområderne. Det er vigtigt i en regional sammenhæng at udnytte og bygge videre på disse eksisterende investeringer. Ydermere har Vestegnens infrastruktur en særlig strategisk regional og national betydning for trafikken. Hovedstadsområdet er i vækst, hvilket er lig med øget mobilitet og øget trafik. I takt med denne udvikling må det forventes, at infrastrukturen i Hovedstadsområdet bliver udbygget på både vej og banesiden for derved at styrke infrastrukturen uden om København yderligere. Kommunerne på Vestegnen har igennem en årrække plæderet for etablering af en letbane langs med Ring 3 og udbygning af Ring 5 som aflastning for de øvrige tværgående ringveje. Disse to tværgående anlæg anses som nødvendige led i den regionale hovedstruktur og forventes etableret inden for en årrække. 3.3 Vestegnens erhvervsområder Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter, og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen mellem hovedstadens center og periferi. Karakteristisk for erhvervs-områderne er, at de er etableret i 60 erne og 70 erne, velplanlagte og velplacerede i forhold til det overordnede vejnet. Det er derfor også vigtigt at bevare og udvikle denne ressource af store velbeliggende, sammenhængende erhvervsområder tæt på Københavns Centrum. Til forskel for de ældre erhvervsområder i den centrale by og i havneområderne, ophører de oprindelige anvendelser i Vestegnens erhvervsområder ikke på én gang. Udviklingen kan ske gradvist i kraft af, at nye dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder kommer til, og de skal kunne lokalisere sig i nogle af de tomme fraflyttede ejendomme, der ikke længere kan sælges eller udlejes til traditionelle erhvervsformål. 10

11 4. Lokaliseringsprincipper I forbindelse med Dialogprojektet og kommunernes fælles arbejde med en strategi for udvikling af erhvervsområderne, har vi identificeret en række principper og tiltag, som vil fremme revitaliseringen af erhvervsområderne: Den fælles strategi kan derfor udtrykkes via nedenstående syv lokaliseringsprincipper: 1. Den etablerede fælles koordinering og samarbejde mellem vestegnskommunerne på planområdet er et vigtigt element i strategien og en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer og udnytte den eksisterende infrastruktur. 2. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i erhvervsområderne på hele Vestegnen. Dog vil lokalisering af de store kontorarbejdspladser kunne reguleres ud fra nærhed til skinnebåren kollektiv trafik. Der tages udgangspunkt i en differentiering af stationerne, hvor f.eks. regionale knudepunktsstationer gives udvidede muligheder i forhold til små stationer i Hovedstadsområdets udkant. I lighed med at der gennem planlægning og udvikling af erhvervsområderne langs Ring 3 ved intensivering / ekstensivering er mulighed for at skabe et bedre passagergrundlag for en kommende letbane, kan der åbnes for nye virksomheder med intensiv arealanvendelse i områder til kommende stationer. 3. Vestegnen vil gerne kunne tilbyde et velbeliggende og varieret udbud af udvalgsvarebutikker til særligt pladskrævende varer. God tilgængelighed fra de overordnede veje er en vigtig lokaliseringsparameter og en samtidig god kollektiv trafikbetjening et ekstra plus. Store butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres i erhvervsområderne langs indfaldsvejene og Ring 3. Herved opnår man at samle butiksklyngerne i færre udpegede områder, fordelt på færre kommuner men til gengæld større butikker og flere pr. klynge, hvorved princippet om henvisning af virksomheder og butikker kommunerne imellem kan komme erhvervslivet til gode. 4. Vestegnens gode beliggenhed for lokalisering af erhverv, er en tilsvarende styrke for lokalisering af boliger. Flere boliger på Vestegnen kan medvirke til at pendlingen fra de ydre dele af Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland mindskes. Der bør samlet ske en tilvækst af boliger på Vestegnen for at imødekomme 11

12 det store regionale behov for nye boliger. Omdannelse til boliger kan medvirke til, at dele af et erhvervsområde ekstensiveres, og der samtidig kan intensiveres med administrations- og serviceerhverv i de dele af erhvervsområderne, der er bedst betjent med kollektiv trafik. Dette vil sikre, at det samlede arbejdspladsantal fastholdes. Miljøkonflikter med eksisterende virksomheder skal undgås f.eks. ved zonering. 5. Der skal på Vestegnen være gode rammevilkår for, at de traditionelle erhverv kan blive liggende, finde en ny lokalisering når de har behov for det, og iøvrigt bevarelse og udvikling af traditionelle erhverv. Traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge & anlægsvirksomheder skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen - primært i forbindelse med motorvejsnettet. 6. Arealer udpeget til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes. For arealer, der i den nuværende regionplan er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, bør der gennemføres en undersøgelse / dialog om udlæggenes størrelse i forhold til den nuværende og fremtidige efterspørgsel. I forbindelse hermed bør indgå overvejelser om en mere differentieret udnyttelse af områderne f.eks. ved en zonering. 7. Iværksættere skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen, og iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Strategien skal i de enkelte kommuner efterfølgende omsættes til et nyt og tidssvarende plangrundlag. Til brug for et tidssvarende plangrundlag er der behov for at nytænke sammenhængen mellem anvendelsesbestemmelser og branchebetegnelser, så lokaliseringsparametre som miljøpåvirkninger og antal arbejdspladser pr. arealenhed i højere grad bliver styrende end utidssvarende branchebetegnelser. 12

13 5 Kortlægning og scenarie I perioden skal alle kommuner igennem en proces med kommuneplanstrategi og herefter udarbejdelse af evt. konkrete ændringer af planrammerne for de enkelte erhvervsområder. Strategien er således ikke et udtryk for, at der tages stilling til udviklingen af de enkelte erhvervsområder. For at kvalificere arbejdet med strategien er der lavet en kortlægning af den eksisterende anvendelse i erhvervsområderne og en kortlægning af hvilke anvendelser de nyeste kommuneplaner udlægger områderne til. I forhold til anvendelsen i dag, er der i flere kommuner taget hul på moderniseringen af plangrundlaget med kommuneplanen. Derfor er den kommuneplanlagte anvendelse udtryk for de muligheder, kommunerne allerede har opnået. Der er også lavet et bud på et af mange mulige scenarier for, hvordan den fremtidige anvendelse kunne se ud ved udmøntning af strategien. I scenariet er der f.eks. indtænkt kontorisering og omdannelse til boliger på velbeliggende arealer, klyngeområder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer i flere områder langs Roskildevej/Hovedvejen og Ring 3, og der er generelt arbejdet med differentiering af anvendelsesmulighederne. Kortlægningen dækker ikke alene de ældre erhvervsområder, men også andre større erhvervsområder, som enten kan blive påvirket af ændringer i de ældre erhvervsområder eller udgør en stor del af rummeligheden til en given anvendelse. F.eks. indgår ubebyggede kontorarealer i Høje-Taastrup for at give et billede af tilvæksten i mulige kontorarbejdspladser. Til sidst i afsnittet vises diagrammer over den samlede arealfordeling i de berørte erhvervsområder i forhold til eksisterende forhold, udlagt i eksisterende kommuneplanrammer og Scenarie for fremtidige forhold. Opgørelserne viser, hvor mange hektar Planforum vurderer, der i dag er bebygget med f.eks. industrierhverv, dernæst hvor mange hektar der er udlagt til industrierhverv i de nuværende kommuneplanrammer, og endelig hvor mange hektar der i scenariet fortsat vil være udlagt til industrierhverv. 13

14 De seks kategorier svarer nogenlunde til de typer af anvendelser, som den overordnede planlægning fastlægger sine lokaliseringsprincipper ud fra. Samlet set udgør de større erhvervsområder på Vestegnen knap hektar (eller knap 23 km 2 ). Tendensen er, at arealet til traditionelt erhverv reduceres og konverteres til andre formål som administration og service samt boligformål. Erhverv som produktion, transport, lager, distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk vil forsat være de mest betydende på Vestegnen, og dække langt over halvdelen af arealet i de kortlagte erhvervsområder på Vestegnen. Det er primært arealer til kontor, administration og service der øges, til ca. 20% af det samlede erhvervsareal på Vestegnen. Med scenariet vil boliger og butikker for pladskrævende varegrupper hver fylde ca. 5% af erhvervsområdernes nuværende areal, mod henholdsvis 1 % og 3 % i dag. 14

15 Anvendelsen er opdelt i seks kategorier: I: Produktion, transport, lager distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk P: Detailhandel for udvalgsvarer med særligt pladskrævende varegrupper K: Kontor, administration og serviceerhverv B: Boliger U: Ubebygget areal S: Sport Opgørelsen dækker alle større erhvervsområder på Vestegnen. Figur 5.1 Anvendelser - Eksisterende forhold B 1% K 10% P 3% U 16% S 1% I 69% Figur 5.2 Anvendelser - Udlagt i eksisterende kommuneplanrammer K 13% B 3% S 9% P 4% I 71% Figur 5.3 Scenarie for udmøntning af strategi B 5% S 10% K 20% P 5% I 60% 15

16 16