Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen"

Transkript

1 Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Strategiens rolle 4 2. Forudsætninger SWOT - analyse Overordnede tendenser Planprocessen 7 3. Vestegnen i Hovedstadsområdet Regional beliggenhed Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag Vestegnens erhvervsområder Lokaliseringsprincipper Kortlægning og scenarie 13 2

3 1 Hvorfor en fælles strategi? Strategiens hovedformål er at pege på udviklingsmuligheder, så erhvervsområderne på Vestegnen kan imødekomme tidens udviklingstendenser, fortsat være velfungerende og dynamiske og skabe plads til nye erhvervstyper og boliger. Dialogprojekt: Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Hovedaktører: Miljøministeriet, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune. Afsluttende rapport og konference efteråret Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne For kommunerne på Vestegnen er det vigtigt at lave en fælles strategi, fordi det i en række analyser før og under dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn er påvist, at erhvervsområderne på Vestegnen på trods af lokale karakterforskelle, langt hen ad vejen ligner hinanden og står overfor fælles udfordringer. Mange erhvervsområder skal i gang med den samme omdannelsesproces. Ved at anskue Vestegnen og erhvervsområderne som en helhed og udvikle en fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling, og den rolle Vestegnen skal spille i Hovedstadsområdet, opstår der en række gevinster for kommunerne, som er skitseret nærmere nedenfor. Kommunerne kan fastholde arbejdspladser Vestegnen er en del af et større arbejdsmarked, hvor der pendles på kryds og tværs, og hvor arbejdspladsernes beliggenhed er væsentlig for udviklingen af pendling og bosætning. Det er essentielt for kommunerne på Vestegnen at bevare så mange arbejdspladser som muligt inden for egnen. Dette er for at bevare et rigt udvalg af arbejdspladser til kommunernes borgere, og for bedst at støtte op om - og servicere eksisterende erhvervsvirksomheder. Det er i øvrigt også utrolig vigtigt for hele Hovedstadsområdet at bevare lokaliseringsmuligheder for erhverv tæt på Københavns centrum, idet mange andre centrale erhvervsområder i de senere år er omdannet til boligformål. I Oxford Research rapporten, som indgår i Dialogprojektet, blev det påvist, at det betyder meget for virksomhederne, at de kan relokalisere sig inden for den samme egn. Herved bevares en stor andel af de lokale medarbejdere, hvorimod virksomheden kan risikere at skulle skifte størstedelen af sine medarbejdere ud, hvis den vælger at flytte fra området. Derfor er det også nødvendigt med en overordnet koordinering af planlægningen for arbejdspladsernes placering, hvor man løfter sig op over de enkelte kommunegrænser. 3

4 Fælles strategi giver synergi i omdannelsesprocessen En fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling giver en mulighed for at sætte gang i omdannelsesprocessen i alle kommunerne og planlægge for en omdannelse i den enkelte kommune. Dette tilgodeser såvel den enkelte kommune som resten af Vestegnen og Hovedstadsområdet som helhed. Samtidig fremmes Vestegnens position i sammenligning med yderområderne i regionen som et attraktivt område for omdannelse, udnyttelse af investeringer og de eksisterende byområder samt placering af erhverv og boliger. 1.2 Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Overfor erhvervslivet er der en vigtig signalværdi i en fælles strategi for Vestegnen. Det fælles strategiarbejde vil signalere, at kommunerne gør en aktiv indsats for at være på forkant med udviklingen, tilgodese det samlede områdes styrkeposition til virksomhedernes bedste samt at sikre erhvervslivet de bedst mulige rammer på egnen. Samtidigt er strategien grundlaget for, at kommunerne på Vestegnen i fællesskab kan tilbyde bedre dialog og rådgivning i forbindelse med erhvervslivets ønsker til den fremtidige fysiske planlægning. 1.3 Strategiens rolle Strategien skal først og fremmest danne grundlag for kommunernes planlægning af erhvervsområderne. Det er hensigten, at dette oplæg til strategi bliver løftestang for ændringer i den overordnede planlægning. Strategien vil derfor indgå i det fælles høringssvar, vestegnskommunerne har besluttet at afgive til Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning, som kommer i offentlig høring i september oktober måned Miljøministeriet har igennem Dialogprojektet, og ved forhandlingen i forsommeren 2005 om retningslinierne for omdannelse af erhvervsområderne i regionplanforslaget, opfordret vestegnskommunerne til at gå i gang med tværgående samarbejde og koordinering af deres planlægningsstrategier. Samtidig har Miljøministeriet indikeret, at et tværkommunalt samarbejde vil give vestegnskommunerne bredere og mere fleksible rammer for planlægningen af erhvervsområderne. Efterfølgende har vestegnskommunerne sammen etableret Planforum, som skal løse en række opgaver, der vil styrke det tværkommunale samarbejde på planområdet. I 2006 er den fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling en af de væsentligste opgaver. 4

5 Strategien og det fælles plansamarbejde skal sikre en styrket og mere resultatorienteret dialog med Miljøministeriet. Målet med samarbejdet er at opnå enten en generel ændring af de overordnede principper om stationsnærhed og rækkefølgebestemmelser, eller at vestegnskommunerne kan opnå en særstatus i forhold til egnens særlige styrkepositioner. Endelig vil vestegnskommunerne med den fælles strategi have et godt og velfunderet udgangspunkt for samlet at komme med input til og påvirke den regionale udviklingsplan, der skal udarbejdes for Region Hovedstaden i Forudsætninger Udviklingen i Hovedstadsområdet har de seneste 30 år været styret ved hjælp af regionplaner herunder stationsnærhedsprincippet. Dele af Regionplanen afløses ved årsskiftet 2006/2007 af et Landsplandirektiv. Senere vil andre Landsplandirektiver, den nye regionaleudviklingsplan og de enkelte kommuners kommuneplaner afløse resten af Regionplan Erhvervsområderne på Vestegnen er meget forskellige (størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv.) men har også en række fællestræk, og står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Endelig er der behov for flere nye boliger i regionen til en overkommelig pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transportog logistikvirksomheder. Vestegnen har siden 2000 oplevet et fald i antallet af arbejdspladser. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket et fald på arbejdspladser fra i 2000 til i Statistikken viser endvidere, at faldet primært dækker over et fald i antallet af produktionsarbejdspladser. 5

6 2.1 SWOT - analyse I Sammenfatningen af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn refereres den udarbejdede SWOT-analyse således: Styrker Adgang til motorveje og centrum Store erhvervsområder Relativt mange virksomheder Virksomhedernes flyttepræferencer Lejeniveau i forhold til centrum Dialogen omkring omdannelse er i gang Muligheder Udvikling af de eksisterende virksomheder Udbedring af svaghederne Omdannelse til nye erhvervsområder med fokus på styrkerne Omdannelse til rekreative områder Svagheder Få prestigeområder Mangelfuld dialog med erhvervslivet Dårlige kollektive trafikforbindelser (en del ikke stationsnære områder) Gammelt plangrundlag Dyr omdannelsesproces Manglende interne arbejdsdeling Trusler Globaliseringstendenser: Udflytning af produktion, ændrede lagerpræferencer etc. Konkurrencen fra centrum Konkurrencen fra Greve/Køgeområdet Det generelle marked for erhvervsbyggeri Omdannelse til boligområder Man glemmer de traditionelle Arbejdsdeling og markedsføring erhverv Udviklingstempoet Dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn affødt af Landsplanredegørelsen 2003 har i perioden nærmere beskrevet erhvervsområderne på Vestegnen. Dette arbejde er en del af baggrundsmaterialet til denne rapport, og der skal derfor henvises til bl.a.: En sammenfatning af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn, Møller & Grønborg samt Oxford Research, 2004, Modeller for omdannelse af Vestegnens Erhvervsområder, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/ S m.fl., November Der er altså en række styrker at bygge på og muligheder at udnytte, men også en række svagheder, der skal håndteres og trusler, som man må forholde sig til. 6

7 2.2 Overordnede tendenser Dialogprojektet konkluderede, at der er et behov for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder. Denne konklusion er bl.a. tilvejebragt ud fra følgende overvejelser/karakteristika: Der er overordnet set et meget stort udbud af erhvervsarealer i Hovedstadsområdet, mens der mangler udbud af nye områder til boligudvikling centralt i regionen. De traditionelle industrierhverv er præget af globalisering/ udflytning. Der er en stigende efterspørgsel af centralt beliggende og trafikalt velplacerede områder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Lokalisering af de traditionelle transporterhverv er præget af konkurrence fra barmarks arealer i Greve/Køge-området, samt problematikker om ændrede lagerpræferencer (højde/ størrelse) og derved en tendens til, at de eksisterende bygninger på Vestegnen må karakteriseres som utidssvarende. Forslumning af enkelte områder på grund af ubenyttede arealer/ bygninger. Herved kan dynamiske virksomheder tvinges til flytning, fordi de ikke længere føler sig tilpas i kvarteret, eller fordi det ikke er attråværdigt at blive sat i bås som beliggende i et slum-område. Få eller ingen prestigeområder der kan tilbyde grunde i konkurrence med City/ Havneområdet. Brancheglidning inden for eksisterende virksomheder i områderne, hvilket giver situationer hvor det reelle indhold i virksomhederne strider mod plangrundlaget i byplanvedtægter/ lokalplaner samt den overordnede planlægning, herunder stationsnærhedsprincippet. Der er efterspørgsel efter mindre og billige lokaler til iværksættervirksomheder. 2.3 Planprocessen Arbejdet med at afdække den samlede Vestegns potentiale i erhvervsområderne, og arbejdet med en samlet strategi for, hvordan en omdannelse af disse områder kan ske, er et væsentligt skridt mod en revitalisering af erhvervsområderne. Denne samlede proces muliggør en begyndende diskussion kommunerne imellem om en arbejdsdeling, ligesom den synliggør de forskellige erhvervsområders styrker og svagheder i et større perspektiv. Dette vil ligeledes muliggøre, at kommunerne sammen kan brande Vestegnen og bedre sammen med f.eks. developere sælge de store muligheder/ressourcer der ligger i området, både hvad angår lokalisering af nye anvendelser og hvad angår lokalisering af traditionelle erhverv. 7

8 Kommunerne skal efterfølgende hver især arbejde med at tilpasse planlægningen (kommuneplanrammer og lokalplaner) til både at tilgodese Vestegnens samlede strategi på området som hvert enkelt erhvervsområdes karakteristika, styrker mv. I nogle områder skal den ændrede planlægning muliggøre en omdannelse til boligformål, byerhverv mv., og i andre områder skal fokus for den ændrede planlægning være at fastholde og videreudvikle de eksisterende traditionelle erhverv. Både for at tilgodese de virksomheder, der allerede ligger i området, men også for at skabe mulighed for relokalisering af traditionelle virksomheder fra områder, der skal omdannes til anden anvendelse eller fra andre dele af Hovedstadsområdet. En anden kvalitet, der skal bevares og styrkes i Vestegnens erhvervsområder er de mindre og billige håndværksejendomme, som er attraktive for iværksættermiljøer, der i disse år oplever en opblomstring inden for næsten alle brancher. Også større ejendomme opdeles i mindre lejemål, der huser forskellige virksomheder. Beliggenheden centralt i Hovedstadsområdet kan sammen med rimelige huslejer og en veludbygget infrastruktur blive til en af erhvervsområdernes primære styrker. 3 Vestegnen i Hovedstadsområdet En strategi for udvikling af Vestegnen bør tage udgangspunkt i Vestegnens særlige styrkeposition og den rolle, Vestegnen skal spille i den regionale sammenhæng. Vestegnen har en særlig god regional beliggenhed og er på mange måder et særdeles privilegeret område. Vestegnen har et meget velfungerende erhvervsliv, der rummer mange af arbejdspladserne i regionen. Det er vigtigt, at Vestegnen både på kortere og længere sigt er i stand til at imødekomme virksomhedernes behov og krav. Nedenfor gives et bud på den særlige rolle, Vestegnen har og kan få i Hovedstadsområdet. 3.1 Regional beliggenhed Nærheden til København giver nogle klare styrkepositioner. Det er f.eks. veldokumenteret, at arbejdspladser i regionens periferi alt andet lige skaber forholdsmæssigt mere biltrafik end centralt beliggende arbejdspladser. Arbejdspladser på Vestegnen medfører dermed en mere begrænset pendling end så mange andre steder i regionen. Denne styrkeposition bør udbygges og udnyttes fuldt ud. 8

9 Kortet viser i grove træk hvor stor en del erhvervsområderne udgør af byområdet. Kortet viser de større erhvervsområder på Vestegnen. I kortet vises ikke de blandede bolig- og erhvervsområder som indgår i de centrale dele af bymidterne, ligesom små lokale erhvervsområder ikke er medtaget. Disse erhvervsområder indgår heller ikke i arealopgørelserne i rapporten Yderligere er der her tale om genbrug af eksisterende byområder, der vil spare på udlæg af nyt byareal andre steder og dermed reducere pendlingen. Dette er også i tråd med Landsplanredegørelsen, hvori der netop lægges vægt på at bevare de grønne bynære arealer og herved forhindre en udflydning af byområdet. En aktiv indsats og prioritering af Vestegnens ressourcer vil modvirke en truende forslumning, som ingen kan være interesserede i. Samtidig vil en udflytning af erhverv til yderområderne i regionen være uhensigtsmæssig i forhold til en optimal udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur i regionen. 9

10 3.2 Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag På Vestegnen er der et solidt etableret net af infrastruktur - både veje, kollektiv trafik og tekniske anlæg. Infrastrukturen understøtter mange af virksomhedernes krav til placering i erhvervsområderne. Det er vigtigt i en regional sammenhæng at udnytte og bygge videre på disse eksisterende investeringer. Ydermere har Vestegnens infrastruktur en særlig strategisk regional og national betydning for trafikken. Hovedstadsområdet er i vækst, hvilket er lig med øget mobilitet og øget trafik. I takt med denne udvikling må det forventes, at infrastrukturen i Hovedstadsområdet bliver udbygget på både vej og banesiden for derved at styrke infrastrukturen uden om København yderligere. Kommunerne på Vestegnen har igennem en årrække plæderet for etablering af en letbane langs med Ring 3 og udbygning af Ring 5 som aflastning for de øvrige tværgående ringveje. Disse to tværgående anlæg anses som nødvendige led i den regionale hovedstruktur og forventes etableret inden for en årrække. 3.3 Vestegnens erhvervsområder Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter, og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen mellem hovedstadens center og periferi. Karakteristisk for erhvervs-områderne er, at de er etableret i 60 erne og 70 erne, velplanlagte og velplacerede i forhold til det overordnede vejnet. Det er derfor også vigtigt at bevare og udvikle denne ressource af store velbeliggende, sammenhængende erhvervsområder tæt på Københavns Centrum. Til forskel for de ældre erhvervsområder i den centrale by og i havneområderne, ophører de oprindelige anvendelser i Vestegnens erhvervsområder ikke på én gang. Udviklingen kan ske gradvist i kraft af, at nye dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder kommer til, og de skal kunne lokalisere sig i nogle af de tomme fraflyttede ejendomme, der ikke længere kan sælges eller udlejes til traditionelle erhvervsformål. 10

11 4. Lokaliseringsprincipper I forbindelse med Dialogprojektet og kommunernes fælles arbejde med en strategi for udvikling af erhvervsområderne, har vi identificeret en række principper og tiltag, som vil fremme revitaliseringen af erhvervsområderne: Den fælles strategi kan derfor udtrykkes via nedenstående syv lokaliseringsprincipper: 1. Den etablerede fælles koordinering og samarbejde mellem vestegnskommunerne på planområdet er et vigtigt element i strategien og en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer og udnytte den eksisterende infrastruktur. 2. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i erhvervsområderne på hele Vestegnen. Dog vil lokalisering af de store kontorarbejdspladser kunne reguleres ud fra nærhed til skinnebåren kollektiv trafik. Der tages udgangspunkt i en differentiering af stationerne, hvor f.eks. regionale knudepunktsstationer gives udvidede muligheder i forhold til små stationer i Hovedstadsområdets udkant. I lighed med at der gennem planlægning og udvikling af erhvervsområderne langs Ring 3 ved intensivering / ekstensivering er mulighed for at skabe et bedre passagergrundlag for en kommende letbane, kan der åbnes for nye virksomheder med intensiv arealanvendelse i områder til kommende stationer. 3. Vestegnen vil gerne kunne tilbyde et velbeliggende og varieret udbud af udvalgsvarebutikker til særligt pladskrævende varer. God tilgængelighed fra de overordnede veje er en vigtig lokaliseringsparameter og en samtidig god kollektiv trafikbetjening et ekstra plus. Store butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres i erhvervsområderne langs indfaldsvejene og Ring 3. Herved opnår man at samle butiksklyngerne i færre udpegede områder, fordelt på færre kommuner men til gengæld større butikker og flere pr. klynge, hvorved princippet om henvisning af virksomheder og butikker kommunerne imellem kan komme erhvervslivet til gode. 4. Vestegnens gode beliggenhed for lokalisering af erhverv, er en tilsvarende styrke for lokalisering af boliger. Flere boliger på Vestegnen kan medvirke til at pendlingen fra de ydre dele af Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland mindskes. Der bør samlet ske en tilvækst af boliger på Vestegnen for at imødekomme 11

12 det store regionale behov for nye boliger. Omdannelse til boliger kan medvirke til, at dele af et erhvervsområde ekstensiveres, og der samtidig kan intensiveres med administrations- og serviceerhverv i de dele af erhvervsområderne, der er bedst betjent med kollektiv trafik. Dette vil sikre, at det samlede arbejdspladsantal fastholdes. Miljøkonflikter med eksisterende virksomheder skal undgås f.eks. ved zonering. 5. Der skal på Vestegnen være gode rammevilkår for, at de traditionelle erhverv kan blive liggende, finde en ny lokalisering når de har behov for det, og iøvrigt bevarelse og udvikling af traditionelle erhverv. Traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge & anlægsvirksomheder skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen - primært i forbindelse med motorvejsnettet. 6. Arealer udpeget til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes. For arealer, der i den nuværende regionplan er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, bør der gennemføres en undersøgelse / dialog om udlæggenes størrelse i forhold til den nuværende og fremtidige efterspørgsel. I forbindelse hermed bør indgå overvejelser om en mere differentieret udnyttelse af områderne f.eks. ved en zonering. 7. Iværksættere skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen, og iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Strategien skal i de enkelte kommuner efterfølgende omsættes til et nyt og tidssvarende plangrundlag. Til brug for et tidssvarende plangrundlag er der behov for at nytænke sammenhængen mellem anvendelsesbestemmelser og branchebetegnelser, så lokaliseringsparametre som miljøpåvirkninger og antal arbejdspladser pr. arealenhed i højere grad bliver styrende end utidssvarende branchebetegnelser. 12

13 5 Kortlægning og scenarie I perioden skal alle kommuner igennem en proces med kommuneplanstrategi og herefter udarbejdelse af evt. konkrete ændringer af planrammerne for de enkelte erhvervsområder. Strategien er således ikke et udtryk for, at der tages stilling til udviklingen af de enkelte erhvervsområder. For at kvalificere arbejdet med strategien er der lavet en kortlægning af den eksisterende anvendelse i erhvervsområderne og en kortlægning af hvilke anvendelser de nyeste kommuneplaner udlægger områderne til. I forhold til anvendelsen i dag, er der i flere kommuner taget hul på moderniseringen af plangrundlaget med kommuneplanen. Derfor er den kommuneplanlagte anvendelse udtryk for de muligheder, kommunerne allerede har opnået. Der er også lavet et bud på et af mange mulige scenarier for, hvordan den fremtidige anvendelse kunne se ud ved udmøntning af strategien. I scenariet er der f.eks. indtænkt kontorisering og omdannelse til boliger på velbeliggende arealer, klyngeområder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer i flere områder langs Roskildevej/Hovedvejen og Ring 3, og der er generelt arbejdet med differentiering af anvendelsesmulighederne. Kortlægningen dækker ikke alene de ældre erhvervsområder, men også andre større erhvervsområder, som enten kan blive påvirket af ændringer i de ældre erhvervsområder eller udgør en stor del af rummeligheden til en given anvendelse. F.eks. indgår ubebyggede kontorarealer i Høje-Taastrup for at give et billede af tilvæksten i mulige kontorarbejdspladser. Til sidst i afsnittet vises diagrammer over den samlede arealfordeling i de berørte erhvervsområder i forhold til eksisterende forhold, udlagt i eksisterende kommuneplanrammer og Scenarie for fremtidige forhold. Opgørelserne viser, hvor mange hektar Planforum vurderer, der i dag er bebygget med f.eks. industrierhverv, dernæst hvor mange hektar der er udlagt til industrierhverv i de nuværende kommuneplanrammer, og endelig hvor mange hektar der i scenariet fortsat vil være udlagt til industrierhverv. 13

14 De seks kategorier svarer nogenlunde til de typer af anvendelser, som den overordnede planlægning fastlægger sine lokaliseringsprincipper ud fra. Samlet set udgør de større erhvervsområder på Vestegnen knap hektar (eller knap 23 km 2 ). Tendensen er, at arealet til traditionelt erhverv reduceres og konverteres til andre formål som administration og service samt boligformål. Erhverv som produktion, transport, lager, distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk vil forsat være de mest betydende på Vestegnen, og dække langt over halvdelen af arealet i de kortlagte erhvervsområder på Vestegnen. Det er primært arealer til kontor, administration og service der øges, til ca. 20% af det samlede erhvervsareal på Vestegnen. Med scenariet vil boliger og butikker for pladskrævende varegrupper hver fylde ca. 5% af erhvervsområdernes nuværende areal, mod henholdsvis 1 % og 3 % i dag. 14

15 Anvendelsen er opdelt i seks kategorier: I: Produktion, transport, lager distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk P: Detailhandel for udvalgsvarer med særligt pladskrævende varegrupper K: Kontor, administration og serviceerhverv B: Boliger U: Ubebygget areal S: Sport Opgørelsen dækker alle større erhvervsområder på Vestegnen. Figur 5.1 Anvendelser - Eksisterende forhold B 1% K 10% P 3% U 16% S 1% I 69% Figur 5.2 Anvendelser - Udlagt i eksisterende kommuneplanrammer K 13% B 3% S 9% P 4% I 71% Figur 5.3 Scenarie for udmøntning af strategi B 5% S 10% K 20% P 5% I 60% 15

16 16

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001

Afgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-12 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. NOVEMBER 2011 KOMMUNEPLAN 09 2 EMNE: Ændring af rammeområde 30.E.08 Klank Ændring af afgrænsning udpeget

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold...

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold... Indholdsfortegnelse Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...1/308 Hvad er en kommuneplan...3/308 Kommuneplanens indhold...4/308 Sammenhænge...5/308 Landsplanredegørelsen...6/308 Landsplandirektiver

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner)

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse Borgervænget II Startredegørelse Bilag 1 Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Borgervænget II" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008 Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Vedtaget den 24. juni 2008 Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed... Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan 2009 2021...1/31 Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...3/31 Status...2/31 Kommunens kvarterer...4/31 Een kommune,

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv - Furesøs kommende erhvervspolitik Preben Sandberg Pettersson Formand for Miljø, Teknik- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018 Tillæg til Kommuneplan 2009 2021 for Frederikssund Kommune For rammeområde E 3.6 Offentligt fremlagt i perioden den xxx til og med den xxxx Rammeområde E 3.6 Redegørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/265. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan 2009...3/265 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/265 Borgmesterens forord til Forslag til...3/265 Hvad er en kommuneplan...5/265 Kommuneplanens indhold...6/265 Sammenhænge...7/265 Landsplanredegørelsen...8/265

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 11. City Syd, syd for Vægten, Erhverv og Butikker. Kommuneplantillæg 3.012, Lokalplan 3-6-107 samt delvis ophævelse af lokalplan 05-028, Aalborg City Syd, sydvestlige del (2. forelæggelse). 2010-30893.

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden.

Der er indkommet i alt 31 høringssvar heraf fra 21 kommuner, 4 ministerier, 4 virksomheder, 1 kommunesamarbejde og 1 forening i høringsperioden. Byer J.nr. BLS-100-00082 Ref. JESHA-BLS Den 4. juni 2008 HØRINGSNOTAT Vedrørende høringssvar til Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder m.v. til

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

Erhvervsstrategi Version 1.02

Erhvervsstrategi Version 1.02 Erhvervsstrategi Version 1.02 1 Indhold Indledning... 3 Erhvervsstrategiens tilblivelse... 3 Hvem omfatter erhvervsstrategien?... 3 Uddrag fra baggrundsundersøgelser... 4 Demografisk undersøgelse... 4

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST Tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 11. oktober 2010 Offentliggjort den 20. oktober 2010 2 Luftfoto forside - Copyright

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken Frederikssund Kommuneplan 1997-2009 Redegørelse Kommuneplantillæggets område Kommuneplantillægget omfatter rammeområde

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

SERVICEEFTERSYN AF ERHVERVSOMRÅDER FASE 2B: KOMMUNE- SURVEY

SERVICEEFTERSYN AF ERHVERVSOMRÅDER FASE 2B: KOMMUNE- SURVEY Til Naturstyrelsen Dokumenttype Delrapport Dato Januar 2011 SERVICEEFTERSYN AF ERHVERVSOMRÅDER FASE 2B: KOMMUNE- SURVEY SERVICEEFTERSYN AF ERHVERVSOMRÅDER FASE 2B: KOMMUNESURVEY Dato 2011-07-1214 Udarbejdet

Læs mere

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Læs mere

Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej

Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej Den gode Kommunale proces for planlægning af erhvervsområder ved by, havn og motorvej Refleksion: Hvordan ville vi i Sønderborg-, Lolland- og Guldborgsund Kommune lave en Kommuneplan for en ny erhvervsstruktur

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 31 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE PROMENADEBYEN / TOLDBODGADE ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 1 SKIBHUSKVARTERET SKIBHUSENE VOLLSMOSE STIGE Ø HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER

MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER November 2005 1 Indhold 1. Forord 3 2. Sammenfatning 5 3. Projektets forudsætninger og forløb

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2.

Det fremgår af ansøgningen, at andelen af detailhandel vil blive reduceret med udvidelsen jf. bilag 2. Teknisk Udvalg 25-06-2013 Jagt- og fiskeriforretning på Lundborgvej 2A-2B, Viborg Sagsnr.: 12/80454 Sagsansvarlig: Ann Hamborg SAGSFREMSTILLING Teknisk Udvalg besluttede på sit møde den 2. april 2012 (sag

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde KIRKEBJERG en levende bydel Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere