Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen"

Transkript

1 Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Strategiens rolle 4 2. Forudsætninger SWOT - analyse Overordnede tendenser Planprocessen 7 3. Vestegnen i Hovedstadsområdet Regional beliggenhed Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag Vestegnens erhvervsområder Lokaliseringsprincipper Kortlægning og scenarie 13 2

3 1 Hvorfor en fælles strategi? Strategiens hovedformål er at pege på udviklingsmuligheder, så erhvervsområderne på Vestegnen kan imødekomme tidens udviklingstendenser, fortsat være velfungerende og dynamiske og skabe plads til nye erhvervstyper og boliger. Dialogprojekt: Revitalisering af Hovedstadens Vestegn. Hovedaktører: Miljøministeriet, Erhvervsknudepunktet Hovedstadens Vestegn, Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune. Afsluttende rapport og konference efteråret Fælles udfordringer og fælles muligheder i kommunerne For kommunerne på Vestegnen er det vigtigt at lave en fælles strategi, fordi det i en række analyser før og under dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn er påvist, at erhvervsområderne på Vestegnen på trods af lokale karakterforskelle, langt hen ad vejen ligner hinanden og står overfor fælles udfordringer. Mange erhvervsområder skal i gang med den samme omdannelsesproces. Ved at anskue Vestegnen og erhvervsområderne som en helhed og udvikle en fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling, og den rolle Vestegnen skal spille i Hovedstadsområdet, opstår der en række gevinster for kommunerne, som er skitseret nærmere nedenfor. Kommunerne kan fastholde arbejdspladser Vestegnen er en del af et større arbejdsmarked, hvor der pendles på kryds og tværs, og hvor arbejdspladsernes beliggenhed er væsentlig for udviklingen af pendling og bosætning. Det er essentielt for kommunerne på Vestegnen at bevare så mange arbejdspladser som muligt inden for egnen. Dette er for at bevare et rigt udvalg af arbejdspladser til kommunernes borgere, og for bedst at støtte op om - og servicere eksisterende erhvervsvirksomheder. Det er i øvrigt også utrolig vigtigt for hele Hovedstadsområdet at bevare lokaliseringsmuligheder for erhverv tæt på Københavns centrum, idet mange andre centrale erhvervsområder i de senere år er omdannet til boligformål. I Oxford Research rapporten, som indgår i Dialogprojektet, blev det påvist, at det betyder meget for virksomhederne, at de kan relokalisere sig inden for den samme egn. Herved bevares en stor andel af de lokale medarbejdere, hvorimod virksomheden kan risikere at skulle skifte størstedelen af sine medarbejdere ud, hvis den vælger at flytte fra området. Derfor er det også nødvendigt med en overordnet koordinering af planlægningen for arbejdspladsernes placering, hvor man løfter sig op over de enkelte kommunegrænser. 3

4 Fælles strategi giver synergi i omdannelsesprocessen En fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling giver en mulighed for at sætte gang i omdannelsesprocessen i alle kommunerne og planlægge for en omdannelse i den enkelte kommune. Dette tilgodeser såvel den enkelte kommune som resten af Vestegnen og Hovedstadsområdet som helhed. Samtidig fremmes Vestegnens position i sammenligning med yderområderne i regionen som et attraktivt område for omdannelse, udnyttelse af investeringer og de eksisterende byområder samt placering af erhverv og boliger. 1.2 Styrket dialog og profil til gavn for erhvervslivet Overfor erhvervslivet er der en vigtig signalværdi i en fælles strategi for Vestegnen. Det fælles strategiarbejde vil signalere, at kommunerne gør en aktiv indsats for at være på forkant med udviklingen, tilgodese det samlede områdes styrkeposition til virksomhedernes bedste samt at sikre erhvervslivet de bedst mulige rammer på egnen. Samtidigt er strategien grundlaget for, at kommunerne på Vestegnen i fællesskab kan tilbyde bedre dialog og rådgivning i forbindelse med erhvervslivets ønsker til den fremtidige fysiske planlægning. 1.3 Strategiens rolle Strategien skal først og fremmest danne grundlag for kommunernes planlægning af erhvervsområderne. Det er hensigten, at dette oplæg til strategi bliver løftestang for ændringer i den overordnede planlægning. Strategien vil derfor indgå i det fælles høringssvar, vestegnskommunerne har besluttet at afgive til Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning, som kommer i offentlig høring i september oktober måned Miljøministeriet har igennem Dialogprojektet, og ved forhandlingen i forsommeren 2005 om retningslinierne for omdannelse af erhvervsområderne i regionplanforslaget, opfordret vestegnskommunerne til at gå i gang med tværgående samarbejde og koordinering af deres planlægningsstrategier. Samtidig har Miljøministeriet indikeret, at et tværkommunalt samarbejde vil give vestegnskommunerne bredere og mere fleksible rammer for planlægningen af erhvervsområderne. Efterfølgende har vestegnskommunerne sammen etableret Planforum, som skal løse en række opgaver, der vil styrke det tværkommunale samarbejde på planområdet. I 2006 er den fælles strategi for erhvervsområdernes udvikling en af de væsentligste opgaver. 4

5 Strategien og det fælles plansamarbejde skal sikre en styrket og mere resultatorienteret dialog med Miljøministeriet. Målet med samarbejdet er at opnå enten en generel ændring af de overordnede principper om stationsnærhed og rækkefølgebestemmelser, eller at vestegnskommunerne kan opnå en særstatus i forhold til egnens særlige styrkepositioner. Endelig vil vestegnskommunerne med den fælles strategi have et godt og velfunderet udgangspunkt for samlet at komme med input til og påvirke den regionale udviklingsplan, der skal udarbejdes for Region Hovedstaden i Forudsætninger Udviklingen i Hovedstadsområdet har de seneste 30 år været styret ved hjælp af regionplaner herunder stationsnærhedsprincippet. Dele af Regionplanen afløses ved årsskiftet 2006/2007 af et Landsplandirektiv. Senere vil andre Landsplandirektiver, den nye regionaleudviklingsplan og de enkelte kommuners kommuneplaner afløse resten af Regionplan Erhvervsområderne på Vestegnen er meget forskellige (størrelse, alder, anvendelser, bygningsmasse, plangrundlag mv.) men har også en række fællestræk, og står overfor en række fælles udfordringer. Tendenser i erhvervsudviklingen viser, at andelen af de traditionelle industrierhverv over tid reduceres, og andelen af service og administrationserhvervene øges. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter beliggenhed til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Endelig er der behov for flere nye boliger i regionen til en overkommelig pris. Der er derfor behov for, at erhvervsområderne på Vestegnen kan omdannes i retning af mere administrations- og serviceerhverv, detailhandel og boliger, men at der samtidig fortsat er plads til velfungerende industri-, transportog logistikvirksomheder. Vestegnen har siden 2000 oplevet et fald i antallet af arbejdspladser. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er sket et fald på arbejdspladser fra i 2000 til i Statistikken viser endvidere, at faldet primært dækker over et fald i antallet af produktionsarbejdspladser. 5

6 2.1 SWOT - analyse I Sammenfatningen af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn refereres den udarbejdede SWOT-analyse således: Styrker Adgang til motorveje og centrum Store erhvervsområder Relativt mange virksomheder Virksomhedernes flyttepræferencer Lejeniveau i forhold til centrum Dialogen omkring omdannelse er i gang Muligheder Udvikling af de eksisterende virksomheder Udbedring af svaghederne Omdannelse til nye erhvervsområder med fokus på styrkerne Omdannelse til rekreative områder Svagheder Få prestigeområder Mangelfuld dialog med erhvervslivet Dårlige kollektive trafikforbindelser (en del ikke stationsnære områder) Gammelt plangrundlag Dyr omdannelsesproces Manglende interne arbejdsdeling Trusler Globaliseringstendenser: Udflytning af produktion, ændrede lagerpræferencer etc. Konkurrencen fra centrum Konkurrencen fra Greve/Køgeområdet Det generelle marked for erhvervsbyggeri Omdannelse til boligområder Man glemmer de traditionelle Arbejdsdeling og markedsføring erhverv Udviklingstempoet Dialogprojektet Revitalisering af Hovedstadens Vestegn affødt af Landsplanredegørelsen 2003 har i perioden nærmere beskrevet erhvervsområderne på Vestegnen. Dette arbejde er en del af baggrundsmaterialet til denne rapport, og der skal derfor henvises til bl.a.: En sammenfatning af de fysiske og erhvervsstrukturelle analyser udarbejdet i forbindelse med dialogprojektet for Hovedstadens Vestegn, Møller & Grønborg samt Oxford Research, 2004, Modeller for omdannelse af Vestegnens Erhvervsområder, Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/ S m.fl., November Der er altså en række styrker at bygge på og muligheder at udnytte, men også en række svagheder, der skal håndteres og trusler, som man må forholde sig til. 6

7 2.2 Overordnede tendenser Dialogprojektet konkluderede, at der er et behov for revitalisering af Vestegnens erhvervsområder. Denne konklusion er bl.a. tilvejebragt ud fra følgende overvejelser/karakteristika: Der er overordnet set et meget stort udbud af erhvervsarealer i Hovedstadsområdet, mens der mangler udbud af nye områder til boligudvikling centralt i regionen. De traditionelle industrierhverv er præget af globalisering/ udflytning. Der er en stigende efterspørgsel af centralt beliggende og trafikalt velplacerede områder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer. Lokalisering af de traditionelle transporterhverv er præget af konkurrence fra barmarks arealer i Greve/Køge-området, samt problematikker om ændrede lagerpræferencer (højde/ størrelse) og derved en tendens til, at de eksisterende bygninger på Vestegnen må karakteriseres som utidssvarende. Forslumning af enkelte områder på grund af ubenyttede arealer/ bygninger. Herved kan dynamiske virksomheder tvinges til flytning, fordi de ikke længere føler sig tilpas i kvarteret, eller fordi det ikke er attråværdigt at blive sat i bås som beliggende i et slum-område. Få eller ingen prestigeområder der kan tilbyde grunde i konkurrence med City/ Havneområdet. Brancheglidning inden for eksisterende virksomheder i områderne, hvilket giver situationer hvor det reelle indhold i virksomhederne strider mod plangrundlaget i byplanvedtægter/ lokalplaner samt den overordnede planlægning, herunder stationsnærhedsprincippet. Der er efterspørgsel efter mindre og billige lokaler til iværksættervirksomheder. 2.3 Planprocessen Arbejdet med at afdække den samlede Vestegns potentiale i erhvervsområderne, og arbejdet med en samlet strategi for, hvordan en omdannelse af disse områder kan ske, er et væsentligt skridt mod en revitalisering af erhvervsområderne. Denne samlede proces muliggør en begyndende diskussion kommunerne imellem om en arbejdsdeling, ligesom den synliggør de forskellige erhvervsområders styrker og svagheder i et større perspektiv. Dette vil ligeledes muliggøre, at kommunerne sammen kan brande Vestegnen og bedre sammen med f.eks. developere sælge de store muligheder/ressourcer der ligger i området, både hvad angår lokalisering af nye anvendelser og hvad angår lokalisering af traditionelle erhverv. 7

8 Kommunerne skal efterfølgende hver især arbejde med at tilpasse planlægningen (kommuneplanrammer og lokalplaner) til både at tilgodese Vestegnens samlede strategi på området som hvert enkelt erhvervsområdes karakteristika, styrker mv. I nogle områder skal den ændrede planlægning muliggøre en omdannelse til boligformål, byerhverv mv., og i andre områder skal fokus for den ændrede planlægning være at fastholde og videreudvikle de eksisterende traditionelle erhverv. Både for at tilgodese de virksomheder, der allerede ligger i området, men også for at skabe mulighed for relokalisering af traditionelle virksomheder fra områder, der skal omdannes til anden anvendelse eller fra andre dele af Hovedstadsområdet. En anden kvalitet, der skal bevares og styrkes i Vestegnens erhvervsområder er de mindre og billige håndværksejendomme, som er attraktive for iværksættermiljøer, der i disse år oplever en opblomstring inden for næsten alle brancher. Også større ejendomme opdeles i mindre lejemål, der huser forskellige virksomheder. Beliggenheden centralt i Hovedstadsområdet kan sammen med rimelige huslejer og en veludbygget infrastruktur blive til en af erhvervsområdernes primære styrker. 3 Vestegnen i Hovedstadsområdet En strategi for udvikling af Vestegnen bør tage udgangspunkt i Vestegnens særlige styrkeposition og den rolle, Vestegnen skal spille i den regionale sammenhæng. Vestegnen har en særlig god regional beliggenhed og er på mange måder et særdeles privilegeret område. Vestegnen har et meget velfungerende erhvervsliv, der rummer mange af arbejdspladserne i regionen. Det er vigtigt, at Vestegnen både på kortere og længere sigt er i stand til at imødekomme virksomhedernes behov og krav. Nedenfor gives et bud på den særlige rolle, Vestegnen har og kan få i Hovedstadsområdet. 3.1 Regional beliggenhed Nærheden til København giver nogle klare styrkepositioner. Det er f.eks. veldokumenteret, at arbejdspladser i regionens periferi alt andet lige skaber forholdsmæssigt mere biltrafik end centralt beliggende arbejdspladser. Arbejdspladser på Vestegnen medfører dermed en mere begrænset pendling end så mange andre steder i regionen. Denne styrkeposition bør udbygges og udnyttes fuldt ud. 8

9 Kortet viser i grove træk hvor stor en del erhvervsområderne udgør af byområdet. Kortet viser de større erhvervsområder på Vestegnen. I kortet vises ikke de blandede bolig- og erhvervsområder som indgår i de centrale dele af bymidterne, ligesom små lokale erhvervsområder ikke er medtaget. Disse erhvervsområder indgår heller ikke i arealopgørelserne i rapporten Yderligere er der her tale om genbrug af eksisterende byområder, der vil spare på udlæg af nyt byareal andre steder og dermed reducere pendlingen. Dette er også i tråd med Landsplanredegørelsen, hvori der netop lægges vægt på at bevare de grønne bynære arealer og herved forhindre en udflydning af byområdet. En aktiv indsats og prioritering af Vestegnens ressourcer vil modvirke en truende forslumning, som ingen kan være interesserede i. Samtidig vil en udflytning af erhverv til yderområderne i regionen være uhensigtsmæssig i forhold til en optimal udnyttelse af den allerede eksisterende infrastruktur i regionen. 9

10 3.2 Nuværende infrastruktur og forventede fremtidige tiltag På Vestegnen er der et solidt etableret net af infrastruktur - både veje, kollektiv trafik og tekniske anlæg. Infrastrukturen understøtter mange af virksomhedernes krav til placering i erhvervsområderne. Det er vigtigt i en regional sammenhæng at udnytte og bygge videre på disse eksisterende investeringer. Ydermere har Vestegnens infrastruktur en særlig strategisk regional og national betydning for trafikken. Hovedstadsområdet er i vækst, hvilket er lig med øget mobilitet og øget trafik. I takt med denne udvikling må det forventes, at infrastrukturen i Hovedstadsområdet bliver udbygget på både vej og banesiden for derved at styrke infrastrukturen uden om København yderligere. Kommunerne på Vestegnen har igennem en årrække plæderet for etablering af en letbane langs med Ring 3 og udbygning af Ring 5 som aflastning for de øvrige tværgående ringveje. Disse to tværgående anlæg anses som nødvendige led i den regionale hovedstruktur og forventes etableret inden for en årrække. 3.3 Vestegnens erhvervsområder Vestegnens erhvervsområder har særlige kvaliteter, og befinder sig i en særlig udviklingssituation som følge af placeringen mellem hovedstadens center og periferi. Karakteristisk for erhvervs-områderne er, at de er etableret i 60 erne og 70 erne, velplanlagte og velplacerede i forhold til det overordnede vejnet. Det er derfor også vigtigt at bevare og udvikle denne ressource af store velbeliggende, sammenhængende erhvervsområder tæt på Københavns Centrum. Til forskel for de ældre erhvervsområder i den centrale by og i havneområderne, ophører de oprindelige anvendelser i Vestegnens erhvervsområder ikke på én gang. Udviklingen kan ske gradvist i kraft af, at nye dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder kommer til, og de skal kunne lokalisere sig i nogle af de tomme fraflyttede ejendomme, der ikke længere kan sælges eller udlejes til traditionelle erhvervsformål. 10

11 4. Lokaliseringsprincipper I forbindelse med Dialogprojektet og kommunernes fælles arbejde med en strategi for udvikling af erhvervsområderne, har vi identificeret en række principper og tiltag, som vil fremme revitaliseringen af erhvervsområderne: Den fælles strategi kan derfor udtrykkes via nedenstående syv lokaliseringsprincipper: 1. Den etablerede fælles koordinering og samarbejde mellem vestegnskommunerne på planområdet er et vigtigt element i strategien og en grundlæggende forudsætning for at fremme de enkelte områders potentialer og udnytte den eksisterende infrastruktur. 2. Administrations- og serviceerhverv kan indgå i erhvervsområderne på hele Vestegnen. Dog vil lokalisering af de store kontorarbejdspladser kunne reguleres ud fra nærhed til skinnebåren kollektiv trafik. Der tages udgangspunkt i en differentiering af stationerne, hvor f.eks. regionale knudepunktsstationer gives udvidede muligheder i forhold til små stationer i Hovedstadsområdets udkant. I lighed med at der gennem planlægning og udvikling af erhvervsområderne langs Ring 3 ved intensivering / ekstensivering er mulighed for at skabe et bedre passagergrundlag for en kommende letbane, kan der åbnes for nye virksomheder med intensiv arealanvendelse i områder til kommende stationer. 3. Vestegnen vil gerne kunne tilbyde et velbeliggende og varieret udbud af udvalgsvarebutikker til særligt pladskrævende varer. God tilgængelighed fra de overordnede veje er en vigtig lokaliseringsparameter og en samtidig god kollektiv trafikbetjening et ekstra plus. Store butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer skal samles i klynger, som placeres i erhvervsområderne langs indfaldsvejene og Ring 3. Herved opnår man at samle butiksklyngerne i færre udpegede områder, fordelt på færre kommuner men til gengæld større butikker og flere pr. klynge, hvorved princippet om henvisning af virksomheder og butikker kommunerne imellem kan komme erhvervslivet til gode. 4. Vestegnens gode beliggenhed for lokalisering af erhverv, er en tilsvarende styrke for lokalisering af boliger. Flere boliger på Vestegnen kan medvirke til at pendlingen fra de ydre dele af Hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland mindskes. Der bør samlet ske en tilvækst af boliger på Vestegnen for at imødekomme 11

12 det store regionale behov for nye boliger. Omdannelse til boliger kan medvirke til, at dele af et erhvervsområde ekstensiveres, og der samtidig kan intensiveres med administrations- og serviceerhverv i de dele af erhvervsområderne, der er bedst betjent med kollektiv trafik. Dette vil sikre, at det samlede arbejdspladsantal fastholdes. Miljøkonflikter med eksisterende virksomheder skal undgås f.eks. ved zonering. 5. Der skal på Vestegnen være gode rammevilkår for, at de traditionelle erhverv kan blive liggende, finde en ny lokalisering når de har behov for det, og iøvrigt bevarelse og udvikling af traditionelle erhverv. Traditionelle erhverv som fremstilling, transport, lager og logistik samt bygge & anlægsvirksomheder skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen - primært i forbindelse med motorvejsnettet. 6. Arealer udpeget til lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav bør revurderes. For arealer, der i den nuværende regionplan er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, bør der gennemføres en undersøgelse / dialog om udlæggenes størrelse i forhold til den nuværende og fremtidige efterspørgsel. I forbindelse hermed bør indgå overvejelser om en mere differentieret udnyttelse af områderne f.eks. ved en zonering. 7. Iværksættere skal forsat kunne lokalisere sig på hele Vestegnen, og iværksættermiljøerne skal bevares og fremmes. Strategien skal i de enkelte kommuner efterfølgende omsættes til et nyt og tidssvarende plangrundlag. Til brug for et tidssvarende plangrundlag er der behov for at nytænke sammenhængen mellem anvendelsesbestemmelser og branchebetegnelser, så lokaliseringsparametre som miljøpåvirkninger og antal arbejdspladser pr. arealenhed i højere grad bliver styrende end utidssvarende branchebetegnelser. 12

13 5 Kortlægning og scenarie I perioden skal alle kommuner igennem en proces med kommuneplanstrategi og herefter udarbejdelse af evt. konkrete ændringer af planrammerne for de enkelte erhvervsområder. Strategien er således ikke et udtryk for, at der tages stilling til udviklingen af de enkelte erhvervsområder. For at kvalificere arbejdet med strategien er der lavet en kortlægning af den eksisterende anvendelse i erhvervsområderne og en kortlægning af hvilke anvendelser de nyeste kommuneplaner udlægger områderne til. I forhold til anvendelsen i dag, er der i flere kommuner taget hul på moderniseringen af plangrundlaget med kommuneplanen. Derfor er den kommuneplanlagte anvendelse udtryk for de muligheder, kommunerne allerede har opnået. Der er også lavet et bud på et af mange mulige scenarier for, hvordan den fremtidige anvendelse kunne se ud ved udmøntning af strategien. I scenariet er der f.eks. indtænkt kontorisering og omdannelse til boliger på velbeliggende arealer, klyngeområder til butikker med særligt pladskrævende udvalgsvarer i flere områder langs Roskildevej/Hovedvejen og Ring 3, og der er generelt arbejdet med differentiering af anvendelsesmulighederne. Kortlægningen dækker ikke alene de ældre erhvervsområder, men også andre større erhvervsområder, som enten kan blive påvirket af ændringer i de ældre erhvervsområder eller udgør en stor del af rummeligheden til en given anvendelse. F.eks. indgår ubebyggede kontorarealer i Høje-Taastrup for at give et billede af tilvæksten i mulige kontorarbejdspladser. Til sidst i afsnittet vises diagrammer over den samlede arealfordeling i de berørte erhvervsområder i forhold til eksisterende forhold, udlagt i eksisterende kommuneplanrammer og Scenarie for fremtidige forhold. Opgørelserne viser, hvor mange hektar Planforum vurderer, der i dag er bebygget med f.eks. industrierhverv, dernæst hvor mange hektar der er udlagt til industrierhverv i de nuværende kommuneplanrammer, og endelig hvor mange hektar der i scenariet fortsat vil være udlagt til industrierhverv. 13

14 De seks kategorier svarer nogenlunde til de typer af anvendelser, som den overordnede planlægning fastlægger sine lokaliseringsprincipper ud fra. Samlet set udgør de større erhvervsområder på Vestegnen knap hektar (eller knap 23 km 2 ). Tendensen er, at arealet til traditionelt erhverv reduceres og konverteres til andre formål som administration og service samt boligformål. Erhverv som produktion, transport, lager, distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk vil forsat være de mest betydende på Vestegnen, og dække langt over halvdelen af arealet i de kortlagte erhvervsområder på Vestegnen. Det er primært arealer til kontor, administration og service der øges, til ca. 20% af det samlede erhvervsareal på Vestegnen. Med scenariet vil boliger og butikker for pladskrævende varegrupper hver fylde ca. 5% af erhvervsområdernes nuværende areal, mod henholdsvis 1 % og 3 % i dag. 14

15 Anvendelsen er opdelt i seks kategorier: I: Produktion, transport, lager distribution, bygge og anlæg, værksted og håndværk P: Detailhandel for udvalgsvarer med særligt pladskrævende varegrupper K: Kontor, administration og serviceerhverv B: Boliger U: Ubebygget areal S: Sport Opgørelsen dækker alle større erhvervsområder på Vestegnen. Figur 5.1 Anvendelser - Eksisterende forhold B 1% K 10% P 3% U 16% S 1% I 69% Figur 5.2 Anvendelser - Udlagt i eksisterende kommuneplanrammer K 13% B 3% S 9% P 4% I 71% Figur 5.3 Scenarie for udmøntning af strategi B 5% S 10% K 20% P 5% I 60% 15

16 16

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejdede med temaet i sidste planperiode, hvor der blev udarbejdet en fælles, regional analyse på tværs af den københavnske

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN

ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Vestegnssamarbejdet ERHVERVSSTRATEGI FOR VESTEGNEN Projektbeskrivelse for PLAN 09 eksempelprojekt Februar 2007 Plan09 eksempelprojekt Side 1 1. BAGGRUND & HOVEDMÅL Nedenfor beskrives i afsnit 1.1 og 1.2

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Erhvervsudvikling i København

Erhvervsudvikling i København Erhvervsudvikling i København Kenneth Horst Hansen //Fuldmægtig //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Vækst og erhvervsudvikling i København 2. Planlægning for erhvervsudvikling 3. Fremtidens

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER

MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER Dialogprojekt Revitalisering af Hovedstadens Vestegn MODELLER FOR OMDANNELSE AF VESTEGNENS ERHVERVSOMRÅDER November 2005 1 Indhold 1. Forord 3 2. Sammenfatning 5 3. Projektets forudsætninger og forløb

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde KIRKEBJERG en levende bydel Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde Mindretalsudtalelse Ved Glostrup Kommunalbestyrelses behandling af den endelige vedtagelse af helhedsplanen for Kirkebjerg

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet

LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Slotsherrensvej 215, 2610 Rødovre Tlf.: 36 72 99 10, Fax: 36 72 99 12 www.frihedengruppen.dk LEJEPROSPEKT Gennemgribende istandsat erhvervspark God beliggenhed tæt på Ring 3 og motorvejsnettet Smedeland

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1

Kommuneplan 2006. Udviklingsstrategier. Høje-Taastrup Kommune. tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 1 Høje-Taastrup Kommune Udviklingsstrategier Kommuneplan 2006 tillæg til kommuneplan 2000, bind 1 Kommuneplan 2006, Bind 1 af 4 Udviklingsstrategier Tillæg til Kommuneplan 2000, bind 1 Udgivet 2006 Redaktion:

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

F I N G E R P L A N 2 0 0 7. Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning F I N G E R P L A N 2 0 0 7 1 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning 2 F I N G E R P L A N 2 0 0 7 Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Udgivet

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143

Indholdsfortegnelse. Forslag til kommuneplan 2009...1/143 Indholdsfortegnelse Forslag til kommuneplan 2009...1/143 By og Erhverv...4/143 Ishøj By...6/143 Mål og midler...8/143 Bystruktur...10/143 Det stationsnære område...11/143 Strategisk byudvikling...14/143

Læs mere

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV

TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV TIL SALG NORDLANDSVEJ 68 8240 RISSKOV 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 31 EU Vejlby By, Ellevang BELIGGENDE: Nordlandsvej 68 8240 Risskov KOMMUNE: Århus Kommune ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

LOOP CITY. hvidbogen

LOOP CITY. hvidbogen LOOP CITY hvidbogen Udarbejdet af Ringby - Letbanesamarbejdet maj 2011 INDEX HVIDBOG Forord: Kortbilag: Resume: 5 6 8 Høringssvar: Region Hovedstaden Albertslund Kommune Brøndby Kommune Gladsaxe Kommune

Læs mere

Erhvervs-og byudvikling

Erhvervs-og byudvikling Erhvervs-og byudvikling set fra Glostrup Kommune 1. Del - Erhvervsudviklingen Af Niels Thede Schmidt-Hansen, erhvervschef i Glostrup Kommune 2. Del - Byudviklingen Af Rasmus Groth Hansen, byplanlægger

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Produktion / Lager / Kontor

Produktion / Lager / Kontor Lejeopstilling Produktion / Lager / Kontor Sag 7658-1 Østre Havnevej 25, 5700 Svendborg Attraktiv beliggenhed på havnen Mulighed for individuel opdeling og indretning Etageareal fra 400 til 7.100 m 2 Årlig

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. maj 2014 Valg af placering af stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby i henhold til Kommuneplan 2013. 1. Resumé I forbindelse

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Trafikplan 2013 Opfølgning 2015 22 Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Indhold: 1. Movias opfølgning på Trafikplan 2013 2. De første tanker om Trafikplan 2016 3. Puljer Region Hovedstaden

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Hvidbog for forudgående høring af kommuneplanændring for området ved Gungevej, Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og Høvedstensvej NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder

Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder Planlægning for områder til erhverv barrierer og muligheder er udarbejdet af BM Arkitekter ApS for Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Citater:

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Forslag til Fingerplan 2013. Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 1 af 22 F Forslag til Fingerplan 2013 Hovedbudskaber Bilag 1 - Side 2 af 22 Forslag til Fingerplan 2013 - Hovedbudskaber Udgivet af Miljøministeriet Redaktion: Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

LEJEPROSPEKT. Facade. Virkeholm 3, 2730 Herlev Sag 22012021

LEJEPROSPEKT. Facade. Virkeholm 3, 2730 Herlev Sag 22012021 LEJEPROSPEKT Facade Virkeholm 3, 2730 Herlev Sag 22012021 Kontorer i new yorker style i renoveret produktionsejendom Spændende nyistandsatte lokaler Store vinduespartier Ca. 1,5 km. til Herlev Bymidte

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre. Få glade medarbejdere og luft I budgettet

Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre. Få glade medarbejdere og luft I budgettet Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Få glade medarbejdere og luft I budgettet 01 Ejendommen Moderne kontorlokaler i hovedstaden til attraktive priser CPH Business Park

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København

Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020. Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Byens ejendom Kontormarkedets udvikling 2014-2020 Peter Lassen, Colliers International Danmark A/S, København Indhold Overskrifter kontormarkedet Sammenhæng beskæftigelse tomgang Lejeniveau og markedssituation

Læs mere

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT

JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT JUNI 2014 RINGBYSAMARBEJDET FÆLLES VIDENSGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSE I RINGBYEN - BAGGRUNDSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2014

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser

Københavns billigste arbejdspladser i moderne og fleksible omgivelser Udlejningsprospekt CPH Business Park Stamholmen 143-161 2650 Hvidovre Book en fremvisning hos Sadolin & Albæk 70 11 66 55 Og kom i selskab med bl.a. IF, Santander Bank og Hilti Københavns billigste arbejdspladser

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

HOVEDVEJEN 197 GLOSTRUP. Ejendomspræsentation

HOVEDVEJEN 197 GLOSTRUP. Ejendomspræsentation HOVEDVEJEN 19 GLOSTRUP Ejendomspræsentation Projektstart:... Ultimo 2014 Sidste opdateret:...12. aug. 2015 ontent 2.0 HOVEDVEJEN 19 GLOSTRUP ORSIDE...1.0 ONTENT...2.0 ATS OM PROJEKTET... 3.0 PLAERING A

Læs mere