Albertslund. Høje-Taastrup. Brøndby Hvidovre. Vallensbæk. Ishøj. Regionale sammenhænge

Transkript

1 Albertslund Høje-Taastrup Vallensbæk Brøndby Hvidovre Ishøj Regionale sammenhænge

2 Redegørelse - Regionale sammenhænge Samarbejdet med Ishøj Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 indgik Vallensbæk Kommune et forpligtende samarbejde med Ishøj Kommune i henhold til Lov nr. 541 om forpligtende kommunale samarbejder. Ishøj Kommune er myndighed for natur- og miljøområdet for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver indenfor lovområder som miljøbeskyttelse, vandforsyning, forurenet jord, naturbeskyttelse, vandløb mv. Endvidere har Vallensbæk og Ishøj Kommune indgået et forpligtende samarbejde på områderne psykiatri, handicappede og genoptræning. Dette er beskrevet nærmere i afsnittet om ældre og handicappede. Vestegnssamarbejdet Vallensbæk Kommune er omgivet af Ishøj, Brøndby og Albertslund kommune. Vallensbæk Kommune deltager i Vestegnssamarbejdet som er et regionalt samarbejde med 6 andre kommuner i regionen. I Vestegnssamarbejdet deltager: Høje Tåstrup, Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Ishøj og Vallensbæk Kommune. I dette regi deltager kommunen på administrativt plan i forskellige fora, hvor der udveksles erfaringer og foregår dialog. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Derfor har Vestegnssamarbejdets bestyrelse i 2007 vedtaget et fælles udviklingsperspektiv som input til kommunernes arbejde med planstrategierne: Fælles udviklingsperspektiv På Vestegnen er der lang tradition for forandringer. Her er en entreprenørånd, som præger byer og landskab, kultur- og erhvervsliv, og som har lagt fundamentet for det videre arbejde med at skabe fremtidens Vestegn. byliv med nærhed og sociale relationer. Samtidig er Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. Det giver let adgang til et stort arbejdsmarked, kulturelle tilbud, uddannelser og infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed og samtidig udsyn. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområderne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads til både den stille fordybelse og den aktive brug af naturen. Overordnet Vision for Vestegnen i 2020 Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab for en helhedsorienteret udvikling. Der fokuseres på udvikling af byer, det åbne land, infrastruktur, erhverv, kultur og mennesker. Udviklingen er til gavn for Vestegnens borgere og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, og det fælles arbejde giver styrke, troværdighed og alsidighed. Vestegnen er et netværk af selvstændige bysamfund med mange fælles karakteristika og en fælles identitet. Kommunerne samarbejder om kommuneplanlægningen og udnytter og udvælger sit fokus i samarbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet arbejder i fællesskab med mål- denen og internt til kommuner, virksomheder og borgere. Branding af Vestegnen understøtter og binder fokusområderne sammen. 87

3 Vallensbæk Kommune Redegørelse - Regionale sammenhænge Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Fornyelse: Nyskabende, kreative og bæredygtige løsninger. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Samarbejde, åbenhed og tolerance: Kommunerne samarbejder indbyrdes. Udviklingen skabes i dialog med borgere, erhvervsliv og organisationer. Natur og oplevelser: Nærhed til de sammenhængende åbne landskaber fra alle byområder på Vestegnen. Unikke muligheder indenfor natur, kultur, idræt og friluftsliv. Tilgængelighed: En veludbygget og sammenhængende infrastruktur, for både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkepositioner for Vestegnens erhverv, en Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er i højsædet og bygger på, at menneskelig udvikling både er et individuelt og et fælles ansvar. Strategi og handlingsplan Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i fællesskab arbejde for fælles strategisk samarbejde om fem centrale og sammenhængende fokusområder: Områder med erhverv. Oplevelsesøkonomi. Socialt ansvar og uddannelse. Det åbne land. Det fælles udviklingsperspektiv for Vestegnen er nærmere beskrevet på Vestegnssamarbejdets hjemmeside. Udviklingen i regionen Plansamarbejdet mellem de syv Vestegnskommuner står overfor voksende udfordringer i forbindelse med Fingerplanens krav om redegørelse for regional sammenhæng. I forbindelse med Kommuneplan 2009 beskrives planlægningsmæssige forhold, der rækker ud over den enkelte kommunegrænse og sættes i perspektiv i forhold til den enkelte kommune. Kortlægningen giver et samlet billede af udviklingen på Vestegnen. Vestegnskommunerne har derfor i Planforum kortlagt de forventede rummelighedsændringer til forskellige by- og erhvervsformål ved fortætning, ændret anvendelse samt nyudlæg. Herudover er også kortlagt eksisterende og besluttede udlæg på bar mark, idet disse vil udgøre en væsentlig del af det fremtidige udviklingspotentiale på Vestegnen. Kortlægningen medtager ikke det hvilende udviklingspotentiale der der ikke foreslås ændring af plangrundlaget. Hovedparten af det hvilende potentiale er fastlåst i form af fremtidige udviklingsmuligheder for de allerede eksisterende virksomheder. I forbindelse med planlægning af en samlet udvikling eller omdannelse er den hvilende rummelighed mindre væsentlig. Da den ydermere er vanskelig at kortlægge, er den ikke medtaget i denne redegørelse. Rummelighedsændringen er opgjort på følgende kategorier: Liberale erhverv/kontorformål Detailhandel Øvrige centerformål Samt produktions- og industriformål Derudover er den samlede rummelighed til boligformål på Vestegnen kortlagt. 88

4 Redegørelse - Regionale sammenhænge Rummeligheden er fordelt på 1. del af planperiode, 2. del af planperiode samt på en perspektivdel (efter 2020). Herudover er opgjort den samlede sum. Data er indsamlet for Vestegnskommunerne, samt for randkommuner, der grænser op til Vestegnskommunerne. Det har dog ikke været muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra randkommunerne til at foretage samlede område. De indsamlede data giver et indtryk af udviklingen for Vestegnen som helhed, og kan sammenlignes med oplysninger i rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsområdet Endvidere danner de indsamlede data baggrund for den enkeltes kommunes vurdering af udviklingen i forhold til den regionale udvikling. Byudviklingen i Vallensbæk Kommune vurderes imidlertid at være så stående kortlægning er derfor medtaget i kommuneplanen for at give et samlet billede af udviklingen på Vestegnen. Erhvervsudviklingen på Vestegnen de seneste 10 år På Vestegnen er der i perioden blevet opført cirka etagemeter erhvervs- og kontorbyggeri. Heraf udgjorde kontorbyggeriet 17 %. (ca etagemeter). Erhvervsbyggeriet på Vestegnen udgjorde 16 % af det samlede erhvervsbyggeri i Hovedstadsområdet. Erhvervsudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen i perioden planlægges for en forøgelse af rummeligheden på ca etagemeter. Forøgelsen er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontorformål m² detailhandel m² øvrige centerformål Herud over reduceres rummeligheden til traditionelle industrierhverv i den kommende planperiode med ca m². Den samlede planlagte forøgelse af rummeligheden dækker som ovenfor anført over en bred vifte af anvendelser. Under kategorien øvrige centerformål hører bl.a. boligformål, kultur og offentlig service. Det skønnes at den samlede rummelighed til erhvervsbyggeri vil være i samme størrelsesorden som omfanget af opført erhvervsbyggeri i perioden Den væsentligste forskel består af en forøget rummelighed til liberale erhverv/kontor, idet der udlægges en rummelighed til disse formål der er ca. 4 gange større end omfanget af kontorbyggeri opført i perioden Da den øgede rummelighed imidler- er det dog naturligt at arealerne anvendes intensivt. Derudover giver denne planlægning mulighed for at styrke udviklingen af kontorer- Derved kan planlægningen på Vestegnen medvirke til at reducere det Planlægningen på Vestegnen lever således op til målene i Fingerplan 2007 om at genanvende allerede bebyggede områder og arealer, der tidligere er disponeret til byudvikling med hovedvægten på stationsnær og miljørigtig lokalisering af intensive erhverv. Den reducerede rummelighed til traditionelle erhverv er forårsaget primært af omdannelser og områdefornyelser. De eksisterende velplacerede industriområder langs Vestegnens motorvejsnet beholdes og udbygges med den hvilende rummelighed, der allerede eksisterer i områderne. 89

5 Vallensbæk Kommune Redegørelse - Regionale sammenhænge Vurderingen af erhvervsrummeligheden i perspektivperioden Planlægningen på Vestegnen skitserer en samlet rummelighedsforøgelse i det lidt længere perspektiv på ca etagemeter. Den skitserede langsigtede omdannelse er fordelt på følgende anvendelser: m² liberale erhverv/ kontor m² detailhandel (ikke nærmere undersøgt) m² øvrige centerformål Herudover er der skitseret en reduktion af rummeligheden til traditionelle industrierhverv på ca m². Denne skitserede langsigtede udvikling er i overensstemmelse med Vestegnssamarbejdets udviklingsstrategi for erhvervsområderne på Vestegnen, idet de traditionelle erhverv afvikles i omdannelsesområderne i takt med omdannelsen. I forbindelse med den videre planlægning af perioden efter 2020 kan der med fordel planlægges for en yderligere Boligudviklingen på Vestegnen i forhold til Hovedstadsregionen I de seneste 12 år er der bygget knapt boliger, svarende til cirka 500 boliger om året. Det årlige boligbyggeri har dog været større i den sidste del af perioden. Boligbyggeriet på Vestegnen har i perioden svaret til 10 % af det samlede boligbyggeri i Hovedstadsregionen. I perioden har der været en befolkningstilvækst på Vestegnen på eller på 1,2%. Boligudviklingen på Vestegnen for den kommende planperiode Rummelighedsanalysen viser, at der på Vestegnen planlægges en samlet boligrummelighed i planperioden på cirka boliger. Dette svarer til, at der gives mulighed for at bygge cirka 700 boliger om året og rundt regnet en årlig befolkningstilvækst på cirka nye indbyggere på Vestegnen. Rapporten Regionale Udviklingstræk i Hovedstadsregionen 2007 anfører befolkningstilvækst på knapt indbyggere i perioden , svarende til en årlig tilbagegang på 230 indbyggere. 40% af den registrerede rummelighed ligger i Høje Taastrup, som ifølge Fingerplanen vestegnskommuner planlægger for at øge boligrummeligheden i de stationsnære områder i forbindelse med omdannelse. Vestegnskommunerne forsøger med planlægningen inden for den kommende planperiode, at imødegå den statslige forudsigelse om befolkningstilgang ved at forbedre boligbyggemulighederne inden for den eksisterende bys afgrænsning. Vurderingen af den samlede boligrummelighed på Vestegnen Vestegnskommunerne udlægger samlet en boligrummelighed på Til sammenligning opgør Fingerplan 2007 en restrummelighed i Ros- kilde Kommunes Boligprognose for anføres en rummelighed på cirka boliger, men den egentlige restrummelighed i Roskilde er ukendt. 90 Vestegnskommunerne vurderer på denne baggrund, at den samlede rummelighed til boligformål i planperiode og perspektivperiode er i overensstemmelse med det omfang af fremtidens boligbyggeri, som oplyses i Fingerplan 2007.

6 Redegørelse - Regionale sammenhænge Andre samarbejder Ringbyen langs Ring 3 Vallensbæk Kommune deltager i et dialogprojekt om en samlet byvision for forstæderne langs Ring 3. Dialogprojektet skal give en samlet vision for byudviklingen langs Ring 3 og en kommende letbane, som viser hvordan der kan udvikles tætte byområder ved kommende letbane stationer. I denne forbindelse har de berørte kommuner, Miljøministeriet og Region Hovedstaden udarbejdet nogen intentioner for byudviklingen langs Ring 3: Intentioner: Den foreslåede Letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/ Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca arbejdspladser, ca. huse og uddannelsesinstitutioner. Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs Letbanen. Derfor udvikler vi en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede. Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investerin- bane og vej, vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og udviklingen af en 91

7 Vallensbæk Kommune Redegørelse - Regionale sammenhænge tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet. Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab. Ringbyens styrker Stor regional betydning og høj tilgængelighed Byområderne langs Ring 3 har en central placering og betydning for hovedstadsområdet og Ringbyen styrker sammenhængen på tværs i at bykvaliteten i disse indre dele af hovedstadsområdet kan fastholdes og højnes, som følge af etableringen af Letbanen langs Ring 3. Ring- der, erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, og i de ældre erhvervsområder er der store potentialer for byomdannelse og byudvikling. Det vil bidrage til yderligere at styrke områdets attraktivitet og konkurrenceevne. Bygger videre på god, eksisterende infrastruktur Ringbyen starter ikke på bar mark, men bygger videre på eksisterende byområder med tidligere samfundsmæssige investeringer i infrastruk- det eksisterende serviceudbud. Nuværende skoler, institutioner, fritidstilbud m.v. vil til en vis grad kunne udvikles til at dække de nye beboeres behov. Stor forskellighed og variation Byområderne langs Ring 3 er forskellige og Ringbyens nye bydele vil tilsvarende blive forskellige. Anvendelse og intensitet vil også fremover variere fra område til område og fra kommune til kommune. Med afsæt i den hidtidige udvikling og planlægning vil Ringbyens bebyggelse nogle steder være tæt, andre steder vil områder være friholdt for bebyggelse. Ringbyens nye muligheder Byvisionen skal vise, hvordan en målrettet planlægning af udviklingen i Ringbyen kan bidrage til at udnytte Letbanens fulde potentiale. Letbanen løber som en rød tråd gennem byen, og sikrer gangafstand til både arbejdspladser, boliger, butikker, caféer og restauranter, uddannelsesog kulturinstitutioner, forskningscentre, grønne og rekreative områder, sportsfaciliteter, hospitaler og badestrande. Nærheden og tilgængeligheden til alle disse forskellige tilbud er grundlag for nye bykvaliteter i Ringbyen. Den bymæssige tætte by Størstedelen af Ringbyen er stationsnær, og det giver mulighed for at bygge en tæt by med en høj grad af bymæssighed samtidig med, at der bliver lagt vægt på at skabe store, byarkitektoniske kvaliteter også ved udformningen af de forskellige byrum som pladser, torve, promenader, stier og rekreative områder i et samlet forløb gennem Ringbyen. De nye områder i Ringbyen markerer sig i hele hovedstadsområdet ved deres arkitektoniske kvaliteter. Ved at skabe en tæt og bymæssig by, hvor bydelene bliver udbygget med de vigtigste dagligdagsfunktioner, og hvor arbejde, fritid og rekreative områder hurtigt kan nås med klimavenligt CO2-regnskab og giver uafhængighed. Tilgængelighed En af Ringbyens største styrker er den gode tilgængelighed, som nærheden til Letbanen medfører. Letbanen sikrer hurtig og god tilgængelighed til og fra byen med velfungerende krydsningspunkter til det øvrige banesystem og busserne. Ikke kun for dem, der bor i de nye byområder langs banen, men også for de mange i det øvrige hovedstadsområde, der har deres arbejdssteder i erhvervsområderne langs Ring 3. 92

8 Redegørelse - Regionale sammenhænge En satsning på byudvikling langs Ring 3 vil også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København. - kelstier, som sammenkobler Letbanen og byen, og samtidig sikrer god forbindelse med den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions og gangstier vil gennemløbe Ringbyen. Bæredygtighed Bæredygtighed vil blive tænkt ind fra starten i Ringbyen, og det giver store muligheder for at skabe gode løsninger indenfor bl.a. varmeforsyning, lavenergi, solenergi, nedsivning eller bymæssig anvendelse af regnvand, grønne tage m.v. For nybyggeri i Ringbyen er det derfor en målsætning, at det skal være CO2 neutralt. Den tætte by med en høj- at sikre en langsigtet holdbar byudvikling. Letbane langs Ring 3 Kommunerne ønsker at fremme, at der etableres en letbane langs Ring 3 mv. Kommuneplanerne vil sikre, at der kan etableres en letbane fra Lundtofte til Ishøj og Avedøre Holme. I den videre planlægning vil der blive arbejdet ud fra det på kortet viste tracé. Etablering af en letbane kræver, at der udarbejdes en vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM) med detaljerede rammer i et tillæg til kommuneplanerne. Fælles byvision En fælles byvision forventes færdiggjort i løbet af Byvisionen udarbejdes i et dialogprojekt, som er et samarbejde mellem By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Roskilde, Region Hovedstaden, Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Brøndby og Hvidovre kommuner. Ringbanen forbinder på tværs - 1 til 2 stop i vallensbæk 93