Danmarks småfærger. - en fælles standard. Appendiks og bilag. Anders Krag & Jesper Grundvig Trolle

Transkript

1 Danmarks småfærger en fælles standard Anders Krag & Jesper Grundvig Trolle Appendiks og bilag 2012

2 Danmarks småfærger En fælles standard Anders Krag og Jesper Grundvig Trolle, 2012 Svendborg 2012 Eftertryk tilladt med tydelig kildehengivelse, jf. lov om dansk ophavsret

3 Indholdsfortegnelse Appendiks Appendiks 1 Interviewstruktur 6 Appendiks 2 Indeksering af danske færger CDROM Appendiks 3 korrespondancer 7 Hans Otto Holmegaard Kristensen 7 Søren Lund Hviid 10 Mads Ragnvald Nielsen 11 Lars Barfoed 12 Anne Baastrup 13 Kim Christensen 14 Søren Adsersen 15 Kurt Prehn 17 Erik Skude 18 Signe Jensen 19 HansHenrik Simonsen 20 Appendiks 4 Færger bygget efter Appendiks 5 Færger bygget før 1995 som stadig er i drift 26 Appendiks 6 Standardisering i andre brancher 33 Appendiks 7 Kilder 34 Appendiks 8 Verificering fra kilder 35 Bilag Bilag 1 Passagertal for de danske ruter Bilag 2 Folketal på øerne Bilag 3 Odder Kommune, Notat fra 12. maj 2010 Bilag 4 Spørgsmål til tilskud til øfærger 2012 Bilag 5 Randers Kommune, Regnskabsoversigt Bilag 6 Randers Kommune, Budget 2012 Bilag 7 Odder Kommune, Regnskabsoversigt Bilag 8 Svendborg Kommune, Driftsregnskab Bilag 9 Sønderborg Kommune, Regnskab Bilag 10 Lolland Kommune, Regnskab 2010 Bilag 11 Lolland Kommune, Regnskab 2011 Bilag 12 Lolland Kommune, Budget 2012 Bilag 13 Aalborg Kommune, Regnskab Bilag 14 Morsø Kommune, Regnskab Bilag 15 Morsø Kommune, Budget 2012 Bilag 16 Vejledning om uddannelser, sønærings og kursusbeviser CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM CDROM Danmarks småfærger en fælles standard 5

4 Appendiks 1 Interviewstruktur Interviewstruktur Præsentation af projektet Optagelse af interview? Formål med interviewet. Vi vil gerne have dit syn på Hvad Hvordan Hvem Hvem interviewes? Baggrund Formål (Hvorfor) Hvad vil vi gerne vide: Hvordan Semistruktureret og kvalitativt interview tematisk opbygget 6 Danmarks småfærger en fælles standard

5 Appendiks 3 korrespondancer Hans Otto Holmegaard Kristensen, seniorforsker, DTU Mail fra d Hej Hans Otto Holmegaard Kristensen I forbindelse med et bachelorprojekt på, har en af vores underviserer, Elin Dorthea Kragesand nævnt dig i forbifarten som en mulig kontaktperson og kilde til dette projekt. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor (evt. management virksomhed o.l.).da vor underviser ikke helt kunne konkretiserer hvor stor viden du har på dette felt, søger vi nu indsigt i den viden, såfremt du har tid, lyst og mulighed til at dele denne med os. Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Kære Jesper og Anders. Jeg har arbejdet med dansk indenrigsfærgefart i næsten 20 år. Jeg var projektleder på et stort projekt der blev afvilket af Søfartsstyrelsen i , som mundede ud i en diger rapport med mange anbefalinger og skitser til standardprojekter. Dengang var jeg konsulent i Carl Bros firma Dwinger Marineconsult. Desværre var det politiske system ikke gearet til at sætte et standardiseringsprojekt igang typisk dansk søfart i offentligt regi. Siden da er den ene færge bygget og kontraheret efter den anden af de enkelte kommuner som stort set ingen forstand har på færgedrift. Man har været i konsulenternes vold og de har såmen udført et udmærket stykke arbejde men hver gang er man startet fra bunden. Har selvfølgelig skelet til andre projekter men nogen egentlig standardisering har man slet ikke formået i DK. Jeg fik job i Scandlines i 1995, hvor jeg på 2 år var med til at projektere og bygge 5 færger: Prins Richard, Prinsesse Benedikte, Hamlet, Fenja og Menja til Fanøoverfarten. Alle 5 færger var dobbeltendere men af variende størrelse som I kan se. Jeg var også med i hele projekteringen og bygningen af Tycho Brahe 5 år tidligere og dens søster Aurora af Helsingborg idet jeg fra 1982 til 1995 stort set var "huskonsolulent for DSB' s rederidivision som det hed før privatieseringen i Jeg var faktisk den første ingeniør der officielt blev ansat i det nye private DSB Rederi der kort tid efter fik navnet Scandlines. I mellemtiden var jeg også involveret i konstruktionen af Mette og Maren Mols samt var med til at udvikle Mie og Mai Mols for MolsLinen, så i al beskedenhed mener jeg at jeg har lidt indsigt i færgedrift. På et tidspunkt forhandlede jeg med Vestsjællands Amt som ansat i Scandlines vi overvejede stærkt at overtage og drive alle amtets 5 færgeoverfarter, men det løb ud i sandet på grund af at amtet alligevel ikke kunne finde ud at noget som helst. Jeg forlod Scandlines i 1998 da Danmarks Rederiforening lokkede med et job jeg havde til 2001, men var i en årrække freelance konsulent for Scandlines. Jeg blev headhuntet af Søværet i 2001 da Søværnet skulle igang med bygningen af ialt 18 nye krigsskibe, en opgave jeg ikke kunne sige nej til, så jeg har været stærkt involveret i konstruktion af bl.a. Absalon og Esberne Snarre. Jeg er en meget travl mand, som i denne uge kun kan træffes på mit kontor torsdag formiddag, da jeg resten af tiden er til møder og underviser, og holder seminar ude i byen. NB: I kan i øvrigt på fredag læse lidt flere kritiske kommentarer fra mig i næste nummer af Søfart, hvor jeg også har en nekrolog over en sand færgeven, der døde for knap 2 uger siden, men alt dette kan I som sagt læse i fred og ro hvis I holder Søfart eller kommer i nærheden af bladet. fra Hans Otto Holmegaard Kristensen Senior Researcher Technical University of Denmark Danmarks småfærger en fælles standard 7

6 Mail fra d Hej Hans Otto Mange tak for din hurtige respons på vores henvendelse i går, det værdsætter vi. Ud fra den mail har vi behov for at få uddybet nogle af dine synspunkter og trække mere på din viden. Projektet, der blev afviklet af Søfartsstyrelsen i , angående standardisering, er det offentliggjort, og hvor kan man eventuelt finde det? Du nævner at det politiske system ikke var gearet til at sætte et standardiseringsprojekt i gang. Hvad var årsagen til dette? Var jeres argumenter ikke stærke nok eller var det blot en konservativ holdning fra det politiske system der spændte ben? Du skriver samtidig at du for tiden sidder med i et par følgegrupper vedr. nye færgetyper til indenrigsfart. Vi har allerede kontakt til Danish Yachts angående deres kulfiberprojekt i samarbejde med Tunøfærgen. Har du muligvis andre projekter/følgegrupper der kunne være interessante for os, og for følgegrupperne? Du næver også at du muligvis også kan pege på andre personer det kunne være interessante at kontakte i forbindelse med vores projekt, og det kunne være meget interessant at komme i kontakt med dem også, da vi stadig er i informationssøgningsstadiet i projektet. Vi ser frem til at læse Søfart på fredag og til at høre mere fra dig. Mail fra d Hej Anders og Jesper Jeg vil gerne uddybe mine synspunkter og svare yderligere men det vil være nemmere pr. telefon. Har I et nummer jeg kan ringe på. Mvh hans Otto Mail fra d Hej Hans Otto Tak for din mail. Det lyder bare herligt, at du gerne vil uddybe dine synspunkter til os. Erfaringer har vist, at vi ved telefoniske interview og samtaler, mister en del af den information, vi spørger til, hvorfor vi vil foretrække at få svar på mail. Vi vil dog allerhelst mødes med dig, såfremt du har tid og lyst. Da vi som tidligere nævnt stadig er i begyndelsen af vores projekt, vil vi gerne være lidt bedre påklædt til at mødes med dig, samt vi har noget fastlagt undervisning i de kommende dage. Vi foreslår, såfremt du har tid og lyst, at vi mødes torsdag d. 3. maj eller fredag d. 4. maj (uge 18). Vi regner med at befinde os i København disse dage. Mail fra d maj er jeg til møde på Syddansk Universitet i Odense og 4 maj er Store Bededag! så derfor ingen mulighed for møde. Mvh Hans Otto Holmegaard Kristensen Senior Researcher Technical University of Denmark Mail fra d Hej Anders Det blev udarbejdet en fin rapport over projektet. Rapporten "Mindre danske færger, før nu og i fremtiden" blev udarbejdet af Søfartsstyrelsen i Rapportens anbefalinger var klare og konstruktive, men ingen embedsmænd i Søfartsstyrelsen formåede at få de politiske system vækket, så derfor blev det ikke en succes. De økonomiske midler til både projektet var meget begrænset og til det videre arbejde var utroligt sparsomme og man bortsparede allerede fra starten væsentlige punkter. Jeg lavede selv free of charge en uformel drejebog til projektet, men den blev slet ikke 8 Danmarks småfærger en fælles standard

7 fulgt så derfor vidste jeg fra starten at det ikke vil blive en succes. Jeg har fra en central placeret person i processen fået bekræftet hvad jeg her skriver til jer. Denne person har fortalt mig at man burde have påvirket det politiske system mere pågående og bevist men det skete ikke. Denne udtalelse ønsker jeg IKKE at blive citeret for nogetsteds af hensyn til både mig selv og den pågældende person, som i dag er pensioneret. Det er rigtigt at jeg har fulgt Danish Yacht projektet da jeg for et år siden havde en studerende som projekterede en kompositfærge som masterprojekt på DTU. Det andet projekt ønsker jeg ikke at nævne, da det desværre allerede udviser en rodet koordinering, som jeg ikke ønsker at kommentere yderligere. Kristian Lind hos OSK Shiptech i Århus kunne være interessant at konsultere og det samme kunne Henrik Nedergaad hos Jørgen Petersen eftflg. i Horsent. Held og lykke med jeres projekt Mvh Hans Otto Holmegaard Kristensen Senior Researcher Technical University of Denmark Mail fra d Hej Jesper og Anders Jeg vil meget gerne give jer nogle ord med på vejen da mine svar efter nærmer eftertanke er for unuancerede. Derfor vil jeg gerne have at I kontakter mig per telefon. Mvh Hans otto Mail fra d Hej Hans Otto Vi føler, som tidligere nævnt, at vi til stadighed er så tidligt i processen, at vi endnu ikke har noget konkret at spørge om, men søger generel indsigt i området. Vi vil da gerne give dig mulighed for at uddybe dine gode mails. Kan vi kontakte dig i morgen og er der noget tidspunkt der passer bedst? Hej Mail fra d Jeg har som nævnt nogle forhold jeg gerne her og nu vil forklare via en telefonsamtale. Der er nogle facetter der bedre kommer frem og det er ikke alt man ønsker på skrift, sidstnævnte kan I muligvis allerede fornemme nu. Jeg kan i morgen træffes fra 8 til 11 da jeg i morgen eftermiddag skal til begravelse af en god bekendt hvis nekrolog i også kan læse i Søfart i morgen. Mvh Hans Otto Holmegaard Kristensen Senior Researcher Technical University of Denmark Danmarks småfærger en fælles standard 9

8 Søren Lund Hviid, Journalist, Søfart Mail fra d Ohøj Søren Vi har ikke modtaget noget svar på nedenstående mail, hvorfor vi tillader os at gensende den. Håber du har tid og lyst til at svare på den. I forbindelse med et bachelor projekt på SIMAC, læste vi en artikel i bladet Søfart d. 27. januar 2012 angående Mjølner Fur overfart. I denne artikel nævner du følgende: "Nybygningen er den seneste generation af en dansk småfærge, skræddersyet og videreudviklet til en stadig mere standardiseret operation af fjord og øfærger til de mindste overfarter." Da vores projekt har fokus på en standardisering af danske øfærger og en mulig fælles teknisk organisation, vil vi gerne høre mere om den standard du nævner i ovenstående, hvad der ligger til grund for den, er den nærmere bestemt i en bekendtgørelse eller andet, og hvad ligger der bag begrebet standardiseret operation af fjord og ø færger? Mail fra d Hej Jesper og Anders Beklager mit sene svar, men er netop i dag vendt tilbage til redaktionen efter tre ugers ferie/udlandsrejse. Som jeg nævner i artiklen, kan man sige, at standardiseringsbølgen af danske småfærger tog sin start med Sleipner Fur. Sådan forstået, at man begyndte at bygge dobbeltenderfærger med rorpropellere, egne ramper og som modsat tidligere generationers småfærger ikke var afhængige af sakselejer med rampeanlæg. I stedet kunne de nye færge blot anvende et simpelt LLeje. Dette har i flere tilfælde gjort det nemmere for de små færgeselskaber at flytte færgerne rundt mellem de enkelte overfarter. De rådgivende skibsingeniører Jørgen Petersen A/S har været en central part i mange af disse nye færger. Det er dog aldrig lykkedes branchen at sætte en fælles standard for design af de små færger, selv om det har været et ønske mange steder. Første gang jeg læste om det var i rapporten Mindre danske færger før, nu og i fremtiden udgivet af Søfartsstyrelsen og Erhvervsministeriet i Jeg ved, at Jens Stephensen (tidl. bl.a. Scandlines og NFS/Danske Færger) på et tidspunkt gjorde sig en del tanker om, hvordan en mindre dansk standardfærge skulle se ud, og ikke mindst om de mange stordriftsfordele, der ville være ved et sådant design. Det samme gjorde Mads Kofoed (Tidl. dir. NFS) i forbindelse med rederiets kuldsejlede nybygningsprojekt i Grækenland. Endeligt kunne Hans Otto Holmgaard Kristensen (seniorforsker v. DTU), der har stor indsigt i færgedesign, måske bringe jer videre. journalist Søren Lund Hviid redaktionen Søfart 10 Danmarks småfærger en fælles standard

9 Mads Ragnvald Nielsen, Søfartsstyrelsen Mail fra d Hej I forbindelse med et bachelorprojekt på SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy, er vi ved at undersøge muligheden for i fremtiden at standardisere de danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor. I 1995 blev der på foranledning af Erhvervsministeriet udarbejdet en rapport, Mindre danske færger før, nu og i fremtiden, vedr. standardisering af de mindre danske indenrigsfærger. Denne rapport kom med specifikke bud på standardfærger og standardiserede færgelejer der med fordel ville kunne introduceres på det danske marked. Derudover anbefalede rapporten at skabe en fælles organisation der kunne varetage de mindre færgers interesser. Vi har i forbindelse med projektet været ude at undersøge hvilke færger der drives i dag og kan på baggrund af denne undersøgelse konstatere, at der ikke forefindes en gennemgribende standardisering af de mindre danske færger, som anbefalet i rapporten fra Ydermere kan vi konkludere at kommunerne har benyttet Jørgen Petersen Rådgivende Skibsingeniører A/S i forbindelse med kontraheringen af nye færger, har opnået en mere eller mindre fælles standardisering igennem en årrække. Det vi gerne vil vide er, hvorfor man ikke i Søfartsstyrelsen, siden 1995 og den dag i dag, har udlagt flere retningslinjer for kontrahering af nye færger, og påvirket lovgivende myndighed mere, således en standardisering kunne opnås? Dette har man gjort i Norge, med større succes end i Danmark, så hvorfor er vi ikke med? Vi ser frem til at høre fra jer. Såfremt mailen sendes videre i systemet, vil vi gerne underrettes herom. SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy Mail fra d Hej Jesper og Anders Tak for jeres henvendelse til Søfartsstyrelsen (SFS), vedrørende jeres bachelorprojekt. Rapporten som i omtaler Mindre danske færger før, nu og i fremtiden blev som bekendt lavet på baggrund af det behov, for fornyelse af tonnage og infrastrukturelle anlæg som man på daværende tidspunkt kunne se for sig. Arbejdsgruppens skitserede model tog højde for de love og regler der fandtes for segmentet, samt de kendte regler der ville blive implementeret i fremtiden. Ydermere blev der gjort tanker om en optimeret drift af de mindre færger samlet set. SFS påvirker i høj grad reglerne, på det maritime område og fører tilsyn med opfyldelsen af disse. Passagerskibe skal således bygges i henhold til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D som i øvrigt er udformet på baggrund af det internationale regelsæt i Rådets Direktiv 98/18/EF (Passagerskibsdirektivet). Det vil dog være op til rederne (evt. kommunerne) at klarlægge deres eget behov til færgedriften og indrette færgerne i overensstemmelse med de tekniske og sikkerhedsmæssige rammer givet i ovennævnte regelværk. SFS har ingen interesse i at påvirke lovgivning vedrørende de markedstilpassede omstændigheder. Rapporten skal således anskues som en inspirationskilde og service for erhvervet omkring de mindre færger. Som i selv nævner, så har Jørgen Petersen Rådgivende Skibsingeniører A/S været involveret i en række af kontraheringer, efterfølgende rapporten. Dette med en betydelig grad af sammenfald med elementer i arbejdsgruppens rapport. Dette vidner om at de foreslåede modeller er blevet taget i betragtning, og i øvrigt til stadighed bliver brugt som inspiration ved kontrahering af de mindre færger. Vi håber at dette vil besvare jeres spørgsmål på tilfredsstillende vis. Skulle i have yderligere spørgsmål er i imidlertid velkommen til at kontakte SFS. Mads Ragnvald Nielsen Danmarks småfærger en fælles standard 11

10 Lars Barfoed, tidl. Transportminister, Det Konservative Folkeparti Mail fra d Hej Tom Behnke I forbindelse med et bachelorprojekt på SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy, har vores undersøge af dokumenter fundet frem til en artikel i Søfartens Lederes medlemsblad [August 2011], der omhandler muligheden for at skabe et fælles sekretariat for færgedriften under staten. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, og en mulig fælles organisation herfor. Vi har ladet os forstå, at du er medlem af Transportudvalget, og vil gerne høre mere om hvordan dette udvalg ser på mulighed for i fremtiden af standardisere de mindre danske indenrigsfærger, for at høste stordriftsfordele? Hermed menes for eksempel ruterne Aalborg Egholm, Feggesund Aarup Holme osv. Hvordan er velveljen blandt politikerne til at oprette et fælles færgesekretariet, som Dansk Folkeparti har foreslået og hvad dine tanker om dette? Vi ser frem til at høre fra dig! SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy Mail fra d Det er rigtigt, at jeg er medlem af udvalget, men det er MF Lars Barfoed, der er småøfærgestandardiseringsordfører. Mvh Tom Behnke, MF Mail fra d Jeg og Det konservative Folkeparti har ikke taget endelig stilling til forslaget om at oprette et fælles færgesekretariat. Allerede i dag er der jo en fælles betjening af en række af de danske færgeruter fra Bornholm, så det er i hvert fald tvivlsomt, om der er væsentlig merværdi ved et nye fælles sekretariat. Omvendt kan der være et behov for at samtænke udbudsvilkårene, når færgeruter i Danmark igen skal i udbud for at gøre udbuddet mere attraktivt og dermed skabe konkurrence om at vinde udbuddet mellem flere konkurrenter. Mail fra d Hej Lars Barfoed I forlængelse af dit svar, vil vi også gerne have din holdning til standardisering af de danske kommunalt drevne småfærger. Hvilke fordele og ulemper mener du der vil være i forhold til dette? I 2009 bevilligede den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, en pulje på 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunernes færgeinvesteringer. Hvorfor stillede I ikke krav om standardisering, grøn energi og lign., således færgerne kunne opfylde fremtidens behov og derved tænke mere langsigtet? Hvordan mener du man kan gøre udbudsvilkårene yderligere attraktive, således flere aktører vil byde ind? Mener du fx at udbudsperioden bør forlænges, således selskaberne der byder er sikret en eller flere ruter i en længere periode? Vi ser meget frem til at høre fra dig! SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy Mail fra d Vi har ikke en detaljeret plan,. Men det kan både være længere kontraktperioder, så man kan få forrentet investeringen bedre, og det kan være samlet udbud af flere ruter. Hvad angår de 200 mill. Kr. var det en håndsrækning her og nu. En samlet og mere langsigtet løsning ville have krævet mere dybtgående analyser, end der var grundlag for i den forbindelse. Lars Barfoed Transportordfører Formand for Det konservative Folkeparti 12 Danmarks småfærger en fælles standard

11 Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti Mail fra d Hej Anne Baastrup I forbindelse med et bachelorprojekt på, har vores undersøgelse af dokumenter fundet frem til en artikel i Søfartens Lederes medlemsblad [August 2011], der omhandler muligheden for at skabe et fælles sekretariat for færgedriften under staten. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, og en mulig fælles organisation herfor. Vi har ladet os forstå, at du er medlem af Transportudvalget, og vil gerne høre mere om hvordan dette udvalg ser på mulighed for i fremtiden af standardisere de mindre danske indenrigsfærger, for at høste stordriftsfordele? Hermed menes for eksempel ruterne Aalborg Egholm, Feggesund Aarup Holme osv. Hvordan er velviljen blandt politikerne til at oprette et fælles færgesekretariet, som Dansk Folkeparti har foreslået og hvad dine tanker om dette? Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Kære begge Jeg er i gang med at undersøge fordele og ulemper. Min umiddelbare holdning er, at den slags skal altid overvejes, men at de forskellige betingelser, de enkelte øer har, kan ende med at give bureaukrati og ingen tydelige fordele. Men som udgangspunkt er jeg positiv for nytænkning men som nævnt lidt skeptisk! Mvh Anne Baastrup Mail fra d Hej Anne Baastrup Tak for dit svar. Du skriver at du selv er i gang med at undersøge fordele og ulemper i forhold til at standardisere de danske småfærger, men har du mulighed for at uddybe hvilke fordele og ulemper, du mener der er? Har du skelet til Norge og Sverige, samt kigget på hvordan færgedriften bliver drevet der? I Norge har man fx flyttet færgedriften fra en statslig til en kommunal opgave, men dog stiller staten det krav, at såfremt en kommune vil have tilskud til nybyggeri, så skal færgen være standardiseret i henhold til de fælles krav der er. I Sverige er færgedriften en statslig opgave, hvorfor en standardisering er meget nem, da dette kan sammenlignes med datidens DSB Rederi. I 2009 bevilligede den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, en pulje på 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunernes færgeinvesteringer. Hvorfor stillede I ikke krav om standardisering, grøn energi og lign., således færgerne kunne opfylde fremtidens behov og derved tænke mere langsigtet? Vi ser meget frem til at høre fra dig! Mail fra d Kære begge I forbindelse med udligningsaftalen er der afsat særlige midler til færgefart. I kan se det i aftalen, som må ligge på indenrigsministeriets hjemmeside. Men kort fortalt er det: + 15 mil fra 2014 til kommuner med øer. De kan bruges til at skabe nye kriterier, færgesekretariat, nedsættelse af billetpriser i ydersæsonen, nedsætte fragtpriser mm Mvh Anne Danmarks småfærger en fælles standard 13

12 Kim Christensen, Dansk Folkeparti Mail fra d Hej Kim Christensen I forbindelse med et bachelorprojekt på, har vores undersøge af dokumenter fundet frem til en artikel i Søfartens Lederes medlemsblad [August 2011], hvor det fremgår at DF arbejder for et færgesekretariet. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, og en mulig fælles organisation herfor. Vi har ladet os forstå, at du arbejder indenfor dette område, og vil gerne høre mere om hvordan denne proces står til, hvordan velviljen blandt politikerne til at oprette dette fælles færgesekretariet, og hvad Jeres tanker er med dette? Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Det er korrekt at vi arbejder på at få oprettet et færgesekretariat, sandsynligvis under Carsten Hansen ministerium, selvom det lige så godt kunne ligge under indenrigsministeriet, hvor færgetilskudene ligger, eller under transportministeriet, hvor der før har været oprettet færgepuljer til medfinansiering af nyanskaffelser. Jeg ved ikke helt hvor den ligger med hensyn til et flertal, men personligt arbejder jeg i øjeblikket for at der ud af den milliard årligt der skal gå til bedre og billigere kollektiv trafik afsættes penge til færgerne til småøerne. Der er ingen tvivl om at der kan spares mange penge fremadrettet, hvis færgelejer standadiseres flere vil kunne dele en afløsningsfærge, nyindkøb vil sandsynligvis også kunne billiggøres. Mvh Kim Christiansen 14 Danmarks småfærger en fælles standard

13 Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskab Mail fra d Hej Søren Adsersen I forbindelse med et bachelorprojekt på, vil gerne i kraft af din position som formand for småøernes færgeselskaber, samt overfartsleder ved Venø Færgefart i kontakt med dig. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger i Danmark, samt at undersøge grundlaget for en fælles organisation (evt. management virksomhed o.l.). Vi er i startprocessen af projektet, og er derfor meget interesseret i at høre hvilken holdning erhvervet har til en mulig standardisering, samt en fælles organisation. I fagforeningsbladet Søfartens Ledere 1/2012 har vi med interesse læst din artikel vedrørende et fælles sekretariat, og der blot mangler penge hertil. Vi er meget interesseret i at høre dine tanker angående sådanne et fælles sekretariat, da det ligger meget tæt op af vores tanker. Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Kære Jesper og Anders Vi har de sidste par år arbejdet mod en etablering af et sekretariat for vores medlemmer, som vi gerne så medfinansieret af staten. Vi arbejder forsat på den løsning og i erkendelse af, at ting tager tid, når der er indblandet politik så er vi forsat positive og forventer en snarlig etablering. Iden blev lanceret hen over sommeren i 2009 og i november måned afviklede vi en temadag desangående. (se vedhæftede flyver) Januar 2011 blev vedhæftede rapport fra indenrigsministeriet offentliggjort på et seminar i Odense, hvor ministeriet også peger på et sekretariat i henhold til vores forslag. I kan jo studere vedhæftede materiale og evt. komme med yderlige spørgsmål til et sekretariat. I forbindelse med standardisering af de Danske småfærger, så er det ikke lige til højrebenet. Færgestørrelserne svinger fra 20 til brutto tons og sejladsområderne svinger fra 266 meter i Struer bugt (Limfjorden) til en overfartstid på 3 timer til Anholt. Men de færger, som besejler ensartede områder med rimelige ens størrelser færger, bygger i dag samme færgetyper, som kan anvendes hos de pågældende overfarter. På nuværende er følgende færger af samme type: Fur færgen Hvalpsund færgen Hardeshøj Ballebro færgen Færgen Kristine til Fejø Venø færgen (Feggesund færgen er under bygning) Egholm færgen Er der yderlige spørgsmål er i velkommen Med Venlig Hilsen/Bedst Regards SØREN ADSERSEN FORMAND SMÅØERNES FÆRGESELSKABER Mail fra d Hej Søren Vi kom lige i tanke om et spørgsmål, som vi tænkte du måske kunne svare på. Vi er i tvivl om kommunerne er forpligtet til at drive færgefart til de mindre danske småøer? Vi har kigget i Bekendtgørelse af lov om færgefart, men har ikke kunnet finde ud af om det er et krav eller ej. Der står blot at staten og kommunerne KAN drive færgeruter med henblik på at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter ( 2), men altså ikke at de direkte er forpligtet til det. Håber du kan hjælpe os med at besvare dette spørgsmål. Mail fra d Kære Jesper og Anders Kommunerne modtager et samlet tilskud på ca. 88 millioner kr. årligt til dækning af færgedrift til 19 småøer i Danmark. Indenrigsministeriet sidder og holder øje med færgedriften og dennes service niveau til de pågældende øer, så kommunerne er forpligtet til at holde færgedriften kørende. En kommune kan heller ikke selv vælge, om de vil vedligeholde en bestemt vej til en mindre by i udkanten af den pågældende kommune, og øerne kan i betragte ligeledes, her er bare en færge i stedet for en vej. Danmarks småfærger en fælles standard 15

14 Der er forskel på service niveau til øerne, men som udgangspunkt skal kommunerne selv bidrage med 1/3 af driftsøkonomien til færgedriften resten dækkes af staten. Færge rapporten skulle bla. være med til at afdække, om kommunerne lever op til deres forpligtelser. Med Venlig Hilsen/Bedst Regards SØREN ADSERSEN FORMAND SMÅØERNES FÆRGESELSKABER Mail fra d Hej Søren Vi har atter brug for nogle indspark / udredninger til vores bahcelorprojekt om standardisering af danske småfærger. Vi har opstillet spørgmålene på punktform, for at gøre det mere overskueligt. Håber du har tid og lyst til at besvare dem! Er det fælles sekretariat stadig noget i kæmper for, eller er det allerede på skinner og på vej til at blive ført ud i livet? Altså har i fået tilsagn om midlerne til at drive dette sekretariat? Mener du i kraft af din position som formand, at foreningen Småøernes Færgeselskaber ville være i stand til at få en fælles standard indenfor småfærgerne trumfet igennem? Hermed menes om I kunne påvirke det politiske system, såvel som alle interessenter, altså øboerne, samt kommunerne? Opfordre foreningen kommuner og deres respektive repræsentanter til at samarbejde? Hvilke muligheder har kommunerne for at samarbejde i Småøernes Færgeselskab regi? Hvilke muligheder for samarbejde vil opstå med et fælles færgesekretariat? Hvilke tiltag har I gjort over de sidste 10 år for at opnå bedre samarbejde kommunerne i mellem? Mener foreningen at en standardisering i typerne som ved overfarterne Hardeshøj Ballebro, Furfærgen, Venø færgen, samt Kragenæs Fejø færgen, kunne lade sig gøre? Altså lave en nationalstandard, der passer til lagt de fleste overfarter i Danmark? Kunne man forestille sig en fælles standard indenfor dobbeltender færger, der kunne sejle i hele Danmark? Måske med udgangspunkt i en mere lukket dobbeltender i princip med den nye Agersøfærge? Håber som sagt du har tid og lyst til at svare. Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Hej Søren Da vi ikke har fået svar på understående mail, tillader vi os at sende den igen. Det er meget vigtigt for vores projekt at få svar på vores spørgsmål, så håber du har tid til at svare på dem. SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy Mail fra d Hej Anders Din mail er modtaget. Jeg vil forsøge at svare på dine spørgsmål i morgen Hvis jeg ikke når det i morgen kan det først blive i næste uge. Med Venlig Hilsen/Bedst Regards SØREN ADSERSEN FORMAND SMÅØERNES FÆRGESELSKABER 16 Danmarks småfærger en fælles standard

15 Kurt Prehn, Overfartsleder, Sønderborg Kommune Mail fra d Hej I forbindelse med et bachelorprojekt på, er vi ved at undersøge muligheden for i fremtiden at standardisere de danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor. I denne forbindelse er det interessant for os at kigge på de danske kommuner der driver færgefart. Vi vil gerne undersøge hvilke forudsætninger der ligger bag den nuværende drift, samt hvilke tanker der er gjort om fremtidens drift, herunder hvilke krav I som kommune vil stille til en evt. ny færge, således den opfylder Jeres behov. Derudover vil vi gerne høre om I som kommune har overvejet at udlicitere dele af færgedriften til en ekstern partner? Vi ser frem til at høre fra jer! Mail fra d Hej Begge. Interessant emne. Og forsøgene er gjort. Der er endda af Søfartsstyrelsen udarbejdet rapport med design af standard færger. Jeg vil gerne bidrage med den viden jeg har efter at have drevet kommunal færgedrift siden 1994 og har været aktiv i foreningen af Småøernes Færgeselskabers bestyrelse siden Hvordan gør vi det? Et interview vil passe mig fint. Kurt Prehn Maritimt Område Sønderborg Kommune Mail fra d Hej Kurt Prehn Tak for den positive tilbagemelding. Vi vil gerne vende tilbage med nogle uddybende spørgsmål vedr. den kommunale færgedrift og vil derfor høre om vi må ringe til dig på et tidspunkt? Grundet projektets omstændigheder har vi dog først mulighed for at ringe til dig torsdag eller fredag i næste uge (uge 18), så vi håber du har tid der. Hvilke tidspunkter vil evt. passe dig bedst? Vi ser frem til at tale med dig. Mail fra d Den 9. eller 10. mellem 12 og 13. Sig lige til, så jeg kan booke min kalender Kurt Prehn Danmarks småfærger en fælles standard 17

16 Erik Skude, Overfartsleder, Lolland færgefart Mail fra d Hej I forbindelse med et bachelorprojekt på, er vi ved at undersøge muligheden for i fremtiden at standardisere de danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor. I denne forbindelse er det interessant for os at kigge på de danske kommuner der driver færgefart. Vi vil gerne undersøge hvilke forudsætninger der ligger bag den nuværende drift, samt hvilke tanker der er gjort om fremtidens drift, herunder hvilke krav I som kommune vil stille til en evt. ny færge, således den opfylder Jeres behov. Derudover vil vi gerne høre om I som kommune har overvejet at udlicitere dele af færgedriften til en ekstern partner? Vi ser frem til at høre fra jer! Mail fra d Kære Jesper og Anders! Jeres tanker om en standardiseret færgetype er vand på min mølle, ideen er ikke ny og har været fremme før dog uden større held. De senere år er der dog bygget nogle skrogmæssigt ens færger. Det man kunne ønske, er nogle få færgetyper, der kan besejle de samme landanlæg udstyret med en standard sikkerheds bro og manøvreudrustning. Lolland Færgefart driver 3 færger som alle er forskellige, det er et stort handicap at man ikke umiddelbart kan bruge skibsfører/styrmænd på en andre færger, uden forudgående længerevarende instruktion, og herefter skal det indlærte og rutinen vedligeholdes med jævne mellemrum. De mindre færger, I sigter til, er samlet i en forening der hedder "Småøernes Færgeselskaber" se Forudsætningen for den nuværende drift er at kunne opretholde den nødvendige færgedrift til vore 3 øer. Det skal nævnes at tidligere var driften fordelt på 2 kommuner. Et væsentligt krav til nye færger vil være at de kan fungere så driftsøkonomisk som overhovedet muligt i alle henseender, i tråd med ovennævnte. Vi har i øjeblikket ingen overvejelser om at udlicitere færgedriften. Erik Skude Overfartsleder Mail fra d Hej Erik I forlængelse af vores mailkorrespondance ultimo april, vender vi nu tilbage, da vi har yderligere spørgsmål. Vi vil gerne undersøge nærmere, eftersom I nu har tre forskellige færger indenfor samme kommune, hvor den ene er forholdsvis ny. Vi ville derfor høre, om vi måtte ringe til dig på onsdag, og stille nogle uddybende spørgsmål i henhold til driften og standardisering? Vi håber du har tid og lyst til at tale med os. Vi ser frem til at høre fra dig! Mail fra d Hej Jesper og Anders. Er lige kommet på kontoret efter værftophold og har en masse arbejde, men ring bare efter kl Mvh. Erik 18 Danmarks småfærger en fælles standard

17 Signe Jensen, Lektor, SIMAC Mail fra d Hej Signe. Vi har lige et enkelt spørgsmål som vi tænkte du måske kunne svare på. Er kommunerne forpligtet til at drive færgefart til de danske småøer og er det i givet fald bestemt ved lov? Vi har kigget i Bekendtgørelse af lov om færgefart, men har ikke kunnet finde noget direkte, hvor det står beskrevet, at de ER forpligtet til det. Der står blot at staten og kommunerne KAN drive færgeruter med henblik på at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter ( 2), men altså ikke at de direkte er forpligtet til det. Håber du kan hjælpe os. Mail fra d Hej Anders og Jesper, Beklager mit sene svar i har måske fået svar andet sted men jeg prøver lige at give mit input. Kan skal her læses som at det er muligt at udliciterer opgaven således at det ikke er stat eller kommune der driver færgen, men i tilfældet ingen ønsker at drive ruten skal staten/kommunen agerer reder dog uden de derved driver konkurrence forvridende virksomhed, og på grund af deres forpligtigelse over for samfundet behov. Danmarks småfærger en fælles standard 19

18 HansHenrik Simonsen, driftschef, Færgen A/S Mail fra d Hej Annette I forbindelse med et bachelorprojekt på, er vi ved at undersøge muligheden for i fremtiden at standardisere de danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor. I denne forbindelse er det interessant for os at kigge på Færgen A/S til et casestudie. Vores vejleder Philip Max Cossen har forslået at vi kunne tage kontakt til senioirkaptajn Thorbjørn Kragesteen for at snakke med ham om hvordan Færgen A/S har søgt en driftsoptimering i form af en standardisering af tonnagen. Det har ikke været muligt at finde hans eller telefonnummer, så derfor vil vi høre om du har mulighed for at oplyse os dette? På forhånd tak for hjælpen. Mail fra d Hej Annette Vi tillader os at gensende nedenstående mail, da vi ikke har modtaget noget svar endnu! I forbindelse med et bachelorprojekt på, er vi ved at undersøge muligheden for i fremtiden at standardisere de danske ø og genvejsfærger, samt at skabe en fælles organisation herfor. I denne forbindelse er det interessant for os at kigge på Færgen A/S til et casestudie. Vores vejleder Philip Max Cossen har forslået at vi kunne tage kontakt til seniorkaptajn Thorbjørn Kragesteen for at snakke med ham om hvordan Færgen A/S har søgt en driftsoptimering i form af en standardisering af tonnagen. Det har ikke været muligt at finde hans eller telefonnummer, så derfor vil vi høre om du har mulighed for at oplyse os dette? På forhånd tak for hjælpen. Mail fra d Hej Anders Jeg beklager, at du ikke har hørt fra os endnu, vores driftschef og rederiinspektører er desværre meget travle i denne tid. Vi standardiserer vores færger i den udstrækning, vi har mulighed for det. De to nye færger på SpodsbjergTårs er ens, og Odin og Frigg er ens, (de kommer til at sejle på BøjdenFynshav). Her på Bornholm har vi haft identiske færger, (MS Dueodde og MS Hammerodde) mens ruten til Køge var dobbeltrettet frem til Færgerne er tilpasset overfarterne, og vi har ikke nogen overordnet politik om, at vores flåde overordnet set skal standardiseres. Jeg mener ikke det er Thorbjørn I skal have fat i, jeg sender jeres mail til vores driftschef HansHenrik Simonsen. Søfartsstyrelsen har i øvrigt udarbejdet et digert værk om netop dette emne. Så måske skulle I tage fat i dem? Annette Timmermann Mail fra d Hej Hans Henrik Simonsen I forbindelse med et bachelorprojekt på, har Annette Timmermann, henvist til dig. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, og søger derfor viden om, hvordan de større danske rederier, der beskæftiger sig med indenrigsfart, ser på standardisering. Vi har per dags dato været ude og sejle med Jeres nye færge, M/S Lolland, der virker til at være en state of the art shuttlefærge, og vi spurgte der ind til rederiets holdning til ovenstående, hvor kaptajn Jonhard Danielsen mente du bedst kunne svare på de spørgsmål: Hvorledes ser rederiet Færgen på en mulig standardisering af deres færger? 20 Danmarks småfærger en fælles standard

19 Hvilken betydning ville det have, såfremt I havde en standardiseret flåde? (Måske to/tre typer) Hvilke krav stiller I ved nybygning? Hvorfor ikke kontrahere den 3. af de nye færger tiltænkt Samsø og Spodsbjerg Tårs? Hvilke andre ruter kunne være interessante for Jer, også med disse nye shuttlefærger? Er der planlagt ydereligere nybygninger i den nærmeste fremtid? Vi ser frem til at høre fra dig, og vi håber meget du har tid og lyst til at svare! Mail fra d Hej Hans Henrik Simonsen Vi sendte understående mail til de for nogle dage siden, men da du ikke har svaret tillader vi os at sende den igen. Vi håber du har tid til at svare på vores spørgsmål, de de er af stor vigtighed for vores projekt. I forbindelse med et bachelorprojekt på, har Annette Timmermann, henvist til dig. Vores projekt omhandler en mulig standardisering af danske ø og genvejsfærger, og søger derfor viden om, hvordan de større danske rederier, der beskæftiger sig med indenrigsfart, ser på standardisering. Vi har per dags dato været ude og sejle med Jeres nye færge, M/S Lolland, der virker til at være en state of the art shuttlefærge, og vi spurgte der ind til rederiets holdning til ovenstående, hvor kaptajn Jonhard Danielsen mente du bedst kunne svare på de spørgsmål: Hvorledes ser rederiet Færgen på en mulig standardisering af deres færger? Hvilken betydning ville det have, såfremt I havde en standardiseret flåde? (Måske to/tre typer) Hvilke krav stiller I ved nybygning? Hvorfor ikke kontrahere den 3. af de nye færger tiltænkt Samsø og Spodsbjerg Tårs? Hvilke andre ruter kunne være interessante for Jer, også med disse nye shuttlefærger? Er der planlagt ydereligere nybygninger i den nærmeste fremtid? Vi ser frem til at høre fra dig, og vi håber meget du har tid og lyst til at svare! Mail fra d Hej Hans Henrik Simonsen Vi har ikke modtaget noget svar på nedenstående mail, hvorfor vi gensender den. Vi håber du har tid til at besvare den, samt muligvis deltage i et telefoninterview, da dette har en stor betydning for vort projekt. Delelementet Casestudie af Færgen A/S, skal danne grundlag for, hvordan større rederier forsøger at standardisere, men hvor svært det kan være, såfremt det er svært! Vi vil gerne understrege igen, at det er en stor del af vores projekt der afhænger af dette delelement, hvorfor vi håber meget du har 1015 min. til os. Mail fra d Hej Anders, Jeg beklager jeg ikke har haft tid til at give svar, da jeg er ved at tage levering af M/F Langeland i Hamburg. Du er velkommen til at ringe for et interview efter kl i morgen onsdag. /Best regards Danmarks småfærger en fælles standard 21

20 HansHenrik Simonsen Driftschef / Fleet Manager Mail fra d Hej HansHenrik Har du tid til vi ringer tirsdag eller onsdag tidspunkt underordnet. Vi beklager at vi er så pågående, men dette interview er meget vigtigt for vores projekt. Håber du har tid og lyst her tirsdag eller onsdag. God pinse! Mail fra d Hej Anders jeg ringer. Mvh HansHenrik Simonsen Mail fra d Hej HansHenrik Har du nærmere defineret tidspunkt for, hvornår du vil ringe til os? Blot så vi bedre kan disponere over vores tid. Jesper Trolle & Anders rag Mail fra d Hej HansHenrik Vi beklager vi er så pågående, men interviewet med dig er af største vigtighed for vores projekt. Det skal belyse at I som private aktører på indenrigsfærgefarten, forsøger at optimere driften ved at investere i nye og standardiserede færger. Vi regner med kontakte dig i morgen tidlig kl. 08:30og forventer at det kun tager ti minutter. Mail fra d Hej Anders, Du er velkommen. /Best regards HansHenrik Simonsen Driftschef / Fleet Manager 22 Danmarks småfærger en fælles standard