Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Transkript

1 MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009

2 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3. Konsensusseminar 4 a. I teamet b. I afdelingen 4. Mål og Aktivitet 5 a. MARS b. MUS og GUS Videre herfra 6 Anvendelsen af denne introduktion forudsætter at du er bekendt med den generelle introduktion til MARS 1

3 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen Som lærer skal du gennemføre en individuel selvevaluering, og du skal deltage i et eller flere konsensusseminarer med sigte på at opnå enighed om, hvad det er vigtigst at arbejde kvalitetsmæssigt med i den kommende tid. Hvis afdelingskulturen er således, at du som lærer inddrages i den mere konkrete målsætning, forventes du at yde dit bidrag hertil, men grundlæggende er det ledelsens ansvar at målene er i overensstemmelse med skolens og afdelingens politik og strategi, ambitioner og budget. I den eller de arbejdsgrupper, som du måtte blive placeret i, forventes du og dine kolleger at tage et medansvar for, at udviklingsarbejdet bliver gennemført i overensstemmelse med den lagte plan og for at I når det mål, som er opstillet for arbejdet. 2. Vejledning i selvevaluering Når du som lærer foretager selvevealuering, skal du vurdere din egen præstation og processer på områder af betydning for en vurdering af om du arbejder systematisk med kvalitetsvurdering og foretager løbende forbedringer. Dette er indsats-delen. Du skal desuden vurdere kvaliteten af de resultater I frembringer. Det sker i resultat-delen. Her er ingen udsagn, men et antal resultatområder. Ved introduktionen til selvevalueringen har du sikkert fået udleveret eller er blevet henvist til et resultatark, en opgørelse over afdelingens resultater på en række områder. Denne resultatopgørelse skal du bruge både når du vurderer jeres indsats og jeres resultater. Du skal for hvert udsagn notere de tegn der er på styrker og forbedringsområder. Styrker er, at du faktisk gør det, som efterspørges, at det sker systematisk, at det fører til værdifulde resultater, at bekendtgørelseskravene bliver opfyldt, at resultaterne er tilfredsstillende, osv. Forbedringsområder er modsat, når ting ikke sker, er tilfældige, utilstrækkelige og medfører dårlige resultater. Selvevalueringsskemaet er opdelt i 4 temaer, hver med et eller flere udsagn til vurdering af indsatsen. De fire temaer er - Kvalitetssystemet - Markedskendskab - Uddannelseskvalitet - Vejledningskvalitet Temaerne afspejler at uddannelseskvalitet handler om mere og andet end det, der foregår i selve undervisningssituationen. Når lærere og team også skal forholde sig til, om der f.eks. er god systematik og hensigtsmæssighed i de pædagogisk-administrative rutiner og om de har et godt kendskab til markedet og til vejledningen, skyldes det, at der er sammenhæng i tingene og at det ikke er nok at suboptimere på sit eget kerneområde / undervisningsfag. 2

4 Selvevalueringsskemaet er opbygget som vist og forklaret herunder. 1. Tema Point Styrker Forbedringsområder Prioriteret Sæt X 1 1 Udsagnet som skal selvevalueres Eksempler vedr. afdelingen (og lederen) Eksempler vedr. afdelingen (og lederen) Afsluttend e prioritering af forbedringsområder Udsagn nr. Temanummer Nummer udsagn i temaet Pointgivning i afdelinger som ønsker det. For øvrige afdelinger er kolonnen fjernet Når man ser på den samlede MARS-cyklus, er det klart forbedringsområderne, som er i centrum for opmærksomheden. Hvad skal man så med feltet til Styrker, kan man spørge. Hvor banalt det end lyder, er det vigtigt at man ikke blot fokuserer på det (måske meget) som bør forbedres, men at man selv, teamet og afdelingen som helhed bliver sig sine kvaliteter bevidst. Det er med til at styrke identiteten. Til at understøtte din forståelse af, hvordan det enkelte udsagn kan tolkes, er der anført nogle ledetråde. De er forsøg på at uddybe meningen med det enkelte udsagn. Når du foretager din selvevaluering skal du så vidt muligt udelukke alle andre fra dine betragtninger. Når bekendtgørelsen stiller krav om at skolen gør et eller andet, så er du skolen. Og synes du, at det er din leder, som måske ikke gør som han eller hun burde altså at forbedringsområderne ligger dér så er det alligevel dig selv som lærer, du skal koncentrere din vurdering om. Forsøg at undgå at gøre din vurdering til en evaluering af nogle andre. Husk på, at det er en selvevaluering, du foretager. Ønsker du at give point, kan du anvende følgende skala ved din vurdering: 0 Ingen indsats. Ingen resultater Dokumentation: Snak og spøgelser... anekdoter 25 Usystematisk indsats; ringe udbredelse; få resultater Dokumentation: Nogen; tilfældige og mangelfulde. 50 Rimeligt systematisk indsats; delvis udbredelse; nogle, ofte gode resultater det seneste år Dokumentation: Indsats og resultater er dokumenterede og kommunikerede, f.eks. via virksomhedsplan, handlingsplan for øget 3

5 gennemførelse, regnskaber, bestyrelsesrapporter, personalebladet, sdeintra.sde.dk, samt formidlet eksternt i øvrigt 75 Helt systematisk indsats; stor udbredelse; mange gode resultater over de seneste tre år. Intern benchmarking anvendes til kvalitetsforbedring Dokumentation: Indsats og resultater er veldokumenterede og kommunikerede, f.eks. via virksomhedsplan, handlingsplan for øget gennemførelse, regnskaber, bestyrelsesrapporter, personalebladet, sdeintra.sde.dk, samt formidlet eksternt i øvrigt. 100 Helt systematisk indsats; gennemgribende udbredelse; mange gode resultater over de seneste fem år. Intern og ekstern benchmarking anvendes til kvalitetsforbedring Dokumentation: Indsats og resultater er veldokumenterede og kommunikerede, f.eks. via virksomhedsplan, handlingsplan for øget gennemførelse, regnskaber, bestyrelsesrapporter, personalebladet, sdeintra.sde.dk, samt formidlet eksternt i øvrigt. Skemaet for lærere og team og skemaet for ledere handler om de samme områder, men udsagnene er lidt forskellige, fordi lærerne skal forholde sig til opgaverne på en anden måde end lederen. Enkelte steder er der stillet spørgsmål alene til lederen. Det fremgår af skemaet til lærerne, når det forekommer. Du skal være forberedt på, at selvevaluering er en mentalt krævende opgave på flere måder. Dels er det, du skal forholde dig til, forholdsvis komplekst, ikke som en spørgeundersøgelse, som det drejer sig om at sige ja, nej, ved ikke, godt eller skidt til. Du skal selv konkretisere det præcise indhold af de enkelte udsagn. Det vil sige, at der under overfladen i hvert udsagn kan ligge en hel stribe spørgsmål, som du skal forholde dig til ved at tænke på styrker og forbedringsområder og notere dem ned. Både denne form og de udsagn, du skal forholde dig til, kan virke meget provokerende på dig. Du vil måske komme til at mærke modstand, og sige til dig selv: Det kan jeg ikke svare på. Det ligger uden for min indflydelse. Du vil måske også opleve at du meget hellere vil spørges / udtale dig om helt andre ting. Disse andre ting kan du notere på et ark for sig selv, for de er uden tvivl vigtige for dig og dermed måske også for dit team og din afdeling. Disse notater kan være nyttige ved en senere evaluering af f.eks. medarbejdertilfredsheden, ligesom du kan få brug for dem i forbindelse med en senere MUS-samtale. Du skal dog alligevel også nå frem til vurderinger på de spørgsmål, som ligger i selvevalueringsskemaet. Du arbejder nok mest effektivt med selvevalueringen, hvis du tager den lidt i portioner, eller vender tilbage til den flere gange. Det vil også give din underbevidsthed lejlighed til at bearbejde problematikkerne... og nogle af dem bliver du endda måske bevidst om, allerede inden du igen sætter dig til selvevalueringen. 3. Konsensusseminar a. I teamet 4

6 Når du har foretaget din selvevaluering, kan det være indlagt som en del af processen, at I holder et teamseminar, hvor I drøfter jeres selvevalueringer igennem for at nå til enighed om hvilke styrker og forbedringsområder I mener er vigtigst for jer som team. Får teamdrøftelsen tendens til at blive til indbyrdes evaluering, bør I minde jer selv om, at det nok snarere er processer, der ikke fungerer, og koncentrere jer om at søge dem forbedret. Formålet md teamkonsensus er således at I får drøftet jeres styrker og forbedringsområder med henblik på at blive klar på temaets samlede styrker og mindre stærke sider. Derved vil I både hver især og samlet være godt forberedt til det afsluttende afdelingskonsensusmøde. b. I afdelingen På det afsluttende konsensusmøde i afdelingen, er din rolle den samme som på et teamseminar. Du skal være klar til at fortælle om resultaterne af din selvevaluering og sammen med de øvrige søge at nå frem til en fælles forståelse af, hvor jeres styrkeområder og vigtigste forbedringsområder ligger. Har du deltaget i et teamseminar, kan I evt. have lavet en sammenfatning som betyder, at du ikke skal fremlægge din personlige selvevaluering på konsensusseminaret. Det er alligevel vigtigt for hele MARS-processen, at du forholder dig aktivt og åbent til den opsummerende sammenfatning og prioritering. Det er vigtigt at du selv er en del af denne proces, og at du er med i vurderingen af hvad der er jeres styrker, og hvor I skal lægge indsatsen for at forbedre jer. 4. Mål og aktivitet a. MARS De mål, som bliver sat for de prioriterede forbedringsområder, kan du forvente at genfinde i virksomhedsplanen for det følgende år. Den aktivitet, der sættes i gang, vil sandsynligvis også omfatte dig, og du kan således forvente at skulle indgå i et forbedrings-, udviklings- eller opfølgningsprojekt som led i den løbende kvalitetsudvikling. b. MUS og GUS I selvevalueringsprocessen med konsensusseminar er du måske blevet opmærksom på forbedringsbehov, som du selv føler, men som evt. ikke er blevet prioriteret på afdelingseller uddannelsesniveau. Dem har du mulighed for at bringe med dig til din MUS-samtale, hvor dine refleksioner kan bruges i samtalen med din leder om job, jobudvikling, kompetencer og kompetenceudvikling. Tilsvarende kan man sige om Gruppe-MUS (GUS). Et konsensusmøde i teamet som led i selvevalueringsprocessen vil give teamet et godt grundlag for senere at deltage i en GUS, hvor både de generelt prioriterede områder for afdelingen og særlige indsatsområder for det enkelte team kan indgå i drøftelserne. 5

7 Videre herfra Hvis du sidder med en elektronisk udgave af denne introduktion, kan du hoppe til indholdsoversigten over vejledninger og værktøjer og derfra linke dig videre til de øvrige filer. Hvis du sidder med en trykt udgave, får du desuden brug for siderne med vejledninger og det skema som er relevant for dig. Hop til Indholdsoversigt 6