Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Psykiatrisk Døgnafdeling P1, 7. og 9. etage, Regionspsykiatrien Holstebro Regionspsykiatrien Vest.

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 12 For Psykiatrisk Døgnafdeling P1, 7. og 9. etage, Regionspsykiatrien Holstebro Regionspsykiatrien Vest. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk døgnafsnit P1, Holstebro er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende ved Regionshospitalet Holstebro, Lægårdvej 12, 7500 Holstebro. På 7. etage indlægges gerontopsykiatriske patienter og patienter tilhørende team øst. På 9. etage indlægges patienter tilhørende team syd og vest. Patienter indlagt på 8. etage vil være tilknyttet teams på enten 7. eller 9. etage. Patientstuerne er forskellig størrelse, og det tilstræbes at alle indlagte har enestue. Der er fælles opholdsrum, spisestue og køkken samt bad og toilet. På 7. etage er der en taghave, som hele afsnittet kan benytte. På 8. etage forefindes 5 patientstuer, en modtagestue, personalestue, to værksteder, træningskøkken, sekretariat, samt kontorer. Alle aktivitetsrum på 8. etage er fælles for hele afsnit P1. Det primære optageområde er Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner (ca indbyggere). Behandling i Regionspsykiatri Vest Holstebro kan bestå i ambulant behandling, dagbehandling eller indlæggelse i døgnafsnit. (se Holstebromodellen) Afdelingen er distriktspsykiatrisk organiseret med: et ambulatorium opdelt i 4 teams bl.a. med udadgående virksomhed. et dagafsnit med 24 pladser, hvortil henvises patienter til udredning og behandling. et sengeafsnit med 29 pladser. Teamene har endvidere ansvar for samarbejde med kommuner og primærsektor i eget område i henhold til gældende sundhedsaftaler. Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Medarbejdere ved Regionspsykiatrien Holstebro specialiserer sig inden for en af diagnosegrupperne fra januar Det drejer det sig om skizofrenispektrumlidelser, affektive sindslidelser og personlighedsforstyrrelser. Samarbejdsrelationer Der foregår et tværfagligt samarbejde mellem plejepersonalet og ergoterapeuterne i afsnit P1 i forhold til de miljøterapeutiske aktiviteter. I udredning og behandling samarbejdes med de distriktspsykiatriske teams, hvor der er en teamopdeling af P1-erne svarende til de distriktspsykiatriske teams. Der er et tæt samarbejde mellem behandler og kontaktpersoner for den enkelte patient. Ved ugentlige konferencer drøftes behandlingen af den enkelte patient i et tværfagligt forum med deltagelse af både P1-ere og distriktspsykiatrisk team. Pårørende betragtes som betydningsfulde samarbejdspartnere. Der er et formaliseret Side 1 af 15

2 samarbejde med pårørende. Der er et tværsektoriel samarbejde med kommunerne via den aktuelle patients sagsbehandler, støttekontaktperson, hjemmepleje, praktiserende læge m.m. Der samarbejdes med alle for patienten relevante instanser, såsom somatiske afdelinger, forsorgshjem, kriminalforsorgen og diverse patientforeninger. Afdelingssygeplejerskerne og ledende ergoterapeut refererer til ledende oversygeplejerske, der er en del af afdelingsledelsen. Afdelingsledelsen består af oversygeplejerske og administrerende overlæge. I afsnittet er der på både 7. og 9. etage en souschef, som har den koordinerende rolle i det kliniske arbejde. Afdelingen er opdelt i 3 almenpsykiatriske teams: syd, øst, vest samt et gerontopsykiatrisk team. Herudover er der team for traumatiserede flygtninge, team for misbrug og psykiatri, og specialteam Bevar barndommen. Patient/borger kategorier Regionspsykiatri Vest i Holstebro organiserer udredning og behandling med afsnits- og teamorganisation og behandler/kontaktperson-funktion for at understøtte inddragelsen af patienten i en relationel kontinuitet. Udredning og behandling understøttes af adgang til politikker, retningslinjer og instrukser i elektroniske medier som f.eks. e-dok. Vi sikrer specialiseret indsats til udvalgte grupper ved tværgående specialiserede funktioner. Der findes en integreret kvalitets- og patientsikkerhedsorganisation i afdelingen, som samarbejder med tilsvarende i den øvrige del af Region Midtjylland. Regionspsykiatri Vest i Holstebro tilbyder udredning og behandling til voksne psykiatriske og gerontopsykiatriske patienter. Regionspsykiatri Vest i Holstebro forestår psykiatrisk behandling retspsykiatriske patienter både ambulant og under indlæggelse. De voksenpsykiatriske teams modtager patienter fra år og det gerontopsykiatriske team fra 75 år, samt patienter med demens fra 65 år. Der er 29 patientpladser, fordelt med 12 på 7. etage, 5 på 8. etage og 12 på 9. etage. Der foregår udredning/behandling og pleje af patienter med psykiske sygdomme som beskrevet i ICD10 diagnosesystemet. De hyppigst forekomne sygdomme er affektive lidelser, skizofreni samt andre psykoselidelser, ADHD, dobbeltdiagnoser. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen er rettet til patienter, der har behov for intensiv psykiatrisk behandling dvs. døgnindlæggelse på et psykiatrisk sengeafsnit. I kortere perioder kan sygeplejen være rettet til patienter, der har samtidig indlæggelse på psykiatrisk dagafsnit. Centrale kliniske problemstillinger i sygeplejen: Sygepleje til patienter der lider af middelsvære til svære depressioner, herunder ECTbehandling. Sygepleje til patienter med risiko for suicidal adfærd. Sygepleje til patienter med selvdestruktiv eller udad reagerende adfærd. Sygepleje til patienter i manisk tilstand. Sygepleje til patienter der indlægges og behandles mod deres vilje. Side 2 af 15

3 Sygepleje til patienter indlagt pga. retslige forhold. Sygepleje til patienter med delir/konfusion. Sygepleje til patienter i akut psykotisk tilstand. Sygepleje til patienter der både er misbrugende og lider af psykisk sygdom. Sygepleje til patienter i en akut krisetilstand. Miljøterapeutiske aktiviteter individuelt og i grupper. Sygepleje til patienter med multisygdom Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingsledelsen i Psykiatrien Vest, Holstebro udgøres af en ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Til understøttelse af videst mulig grad af kontinuitet i patientforløbene, er ambulatoriet opdelt i 3 almenpsykiatriske teams og et gerontopsykiatrisk team. De 3 almenpsykiatriske teams dækker hver sin kommune, dog således at borgere fra Holstebro Kommune fordeles til alle 3 teams, på grund af kommunens størrelse. De 3 almenpsykiatriske teams består af overlæge, yngre læger i klassificerede uddannelsesstillinger, kliniske psykologer, distriktssygeplejersker samt socialrådgiver. Det gerontopsykiatriske team består af overlæge, distriktssygeplejersker. Der er tæt samarbejde med overlæger, reservelæger, socialrådgivere, distriktssygeplejersker og psykologer i ambulatoriets teams. Teamene har udrednings og behandlingsansvar for patienter med bopæl i eget område, uanset om patienten er hjemmeboende, tilknyttet dag eller døgnafsnit. Personalet i P1 består af ca. 50 personer. Deraf er ca. 30 sygeplejersker, 15 socialsundhedsassistenter, 6 ergoterapeuter. Personalet er opdelt i 2 grupper svarende til 7. eller 9. etage, hvor der er en afdelingssygeplejerske og en udviklingssygeplejerske med koordinerende funktioner. Ergoterapeuterne har en ledende ergoterapeut. Afsnit P1 er uddannelsessted for ergoterapeutstuderende, social - og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende og redder-elever. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienter der har behov for observation, udredning og behandling i døgnafsnit. Patienter med manglende funktionsevne i forhold til at varetage basale behov. Patienter med fare for at skade sig selv eller andre. Patienter der har et akut behov for beskyttelse, støtte og struktur med henblik på opnåelse af selvforvaltning og aktivitet. Patienter med behov for opstart og justering af medikamentel behandling under døgnobservation. Side 3 af 15

4 Sygeplejefaglige opgaver Planlægge, udføre sygepleje i samarbejde med patienter med psykisk sygdom, hvor målet er at helbrede den psykiske syge. Hvor dette ikke er muligt at forbygge tilbagefald og sikre at den hjælpende indsats bliver så frigørende for den enkelte som muligt. Målet søges opnået ved at yde borgere med psykiske lidelser hurtig og kvalificeret diagnostisk afklaring, behandling og omsorg. Indsatsen skal være så lidt indgribende som muligt. Der ydes hjælp under hensyn til de samlede vilkår, hvilket forudsætter kontinuitet og sammenhæng i behandlingsforløbene og et samarbejde på tværs af sektorer. Ved 1.gangsindlæggelser tilbydes en samtale indenfor 6 dage efter indlæggelsen. Der tilbydes samtaler til børn af psykisk syge ved specielt uddannet personale. Før udskrivelse stiles mod afholdelse af netværksmøde. Værdigrundlag for Regionspsykiatrien Vest: dialog, dygtighed og dristighed. De vigtigste værdier i patientbehandlingen: faglig kompetence, samarbejdende fællesskab, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for samarbejdet: fælles mål of visioner, respekt, ansvarlighed, dialog. De vigtigste værdier for personaletrivsel: Tryghed, faglige og personlige udviklingsmuligheder, synlig ledelse, humor. Sygeplejeområder / Funktioner Relationen mellem patient og sygeplejerske : Bruge sig selv som redskab, samarbejde, skabe kontakt, samspil. Omsorg : Omsorg/egenomsorg både fysisk og psykisk, respekt/beskyttelse af den enkelte, individualitet, observation, psykiatrisk skærmning, paternalisme. Kommunikation : verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning, ikke polariserende kommunikation, samværsformer, observationer, forsvarsmekanismer, containing/ transport af psykisk smerte, bruge sig selv som redskab ( rollemodel ), situationsfornemmelse, autentisk i situationen, lære fælles sprog og kultur. Miljøterapi/terapeutisk miljø : Patient og sygeplejerske samarbejde, forskellige behandlingsmetoder og principper, struktur som behandling, normalitet hvad er sundt/sygt?, overgreb, adfærdsvejledning, kontaktperson, tværfaglig samarbejde, medicin. Fysiske aktiviteter som en samværsform, gruppeaktiviteter. Pædagogiske : Egenomsorg ansvarlighed, vejledning, undervisning, psykoedukation, vejledning og observation i forbindelse med medicingivning, pårørendesamarbejde herunder børn af psykisk syge. Sundhedsfremme og forebyggelse af multisygdom. Etiske : Tvang/ umyndiggørelse, respektfuld grænsesætning og skærmning, overgreb, patientrettigheder, håndtering af tavshedspligt, medicinering kontra terapi m.m. Udvikling : Supervision, faglig vejledning, refleksion, fagudvikling. Ledelse/Organisation. Kontaktpersonfunktionen, ledelse af grupper morgenmøde, cafemøde, fællesmøde, indgå i en personalegruppe, tværfaglig samarbejde, fælles værdier og mål, personale ledelse. Af sygeplejefaglige temaer, der er relevant for modul 12, skal nævnes følgende områder: Modulets indhold er beskrevet i de godkendte kliniske studieplaner udarbejdet af de enkelte kliniske undervisningssteder. Modulet indhold er sygeplejens selvstændige professionsudøvelse, med fokus på sygeplejens formidlende, koordinerende og ledende aspekt med inddragelse af etik og kvalitetsudvikling i sygeplejen. Den selvstændige professionsudøvelse tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Der bliver arbejdet med sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, Side 4 af 15

5 forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende aspekter. Sygeplejefaget 11 ECTS point: Målet er, at den studerende: Kan samarbejde med patienter og pårørende med respekt for : Menneskets værdier, livsanskuelse, kulturelle og religiøse baggrund Menneskets opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje Menneskets medbestemmelse og autonomi Patientsikkerheden Kontaktpersonsystem Tolkebistand Patient-armbånd Utilsigtede hændelser Magtanvendelse og tvang Patientrettigheder, serviceloven, psykiatriloven, sygepleje-etiske retningslinjer Husorden, beskyttelsesforanstaltninger, låste skuffer, skabe og vinduer. Medicinhåndtering Alarmsystemet Kan handle moralsk i relationelle forhold Mindstemiddelsprincippet Sygeplejeetiske retningslinier Tavshedspligt Skabe, bevare, samt afslutte kontakten med patienten Situationer med tvang eller opkørte patienter. Kan anvende det sygeplejefaglige skøn i identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger Fag-identitet Kvalitetsudvikling Refleksion Klinisk blik. Selvstændigt kan planlægge, formidle, udføre, koordinere, lede og evaluere grundlæggende, instrumentel og specifik sygepleje til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk Kontaktpersonssystem Forløbsansvarlig/ansvarshavende/koordinator Patientforløb Planlægning og koordinering af daglige aktiviteter Kan sikre sammenhængende patientforløb til udvalgte patienter/borgere Kontaktpersonssystem Kan kommunikere professionelt Fagsprog Fagtermer Fremlægge på konferencer Rapportgivning Side 5 af 15

6 Aktiv lytning Kommunikation med patienten Mellemmenneskelige relationer Kan deltage i planlægning, evaluering og udvikling af generelle patientforløb Handleplan og behandlingsplan. Ugeskemaer/dagsskema Planlægning og udføre miljøaktiviteter Kan inddrage relevante mono- og tværfaglige samt tværsektorielle samarbejdspartnere i forhold til tilrettelæggelsen af patientforløb Konference Patientforløb GAF Samarbejdsmøder Socialrådgiver Bevar barndommen Fysioterapeut og ergoterapeut. Samarbejdsparter i den øvrige psykiatri. Kan vurdere den udførte sygepleje kritisk Både sin egen og andres sygepleje, samt eksplicitere/rette sygeplejen til Kan argumentere for faglige synspunkter Konferencer Netværksmøder GAF Individuel, samt gruppevejledning Diskutere, med medstuderede, medarbejder og vejleder. Reflektere Kan beherske gældende dokumentationspraksis EPJ Individuel klinisk studieplan Danske kvalitetsmodel E-portfolie Kan beherske relevante administrative opgaver knyttet til patietforløb Madbestilling Medicinbestilling GAF Dokumentation i EPJ Daglig planlægning Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde Diskutere Reflektere Selvstændigt kan inddrage og anvende sygeplejefagets metoder i tilrettelæggelsen af pleje og behandling herunder 1. Specialiserede dataindsamlingsmetoder og analyse af indsamlede data ud fra forskellige teoretiske perspektiver 2. Analysemetoder i bearbejdningen af sygeplejefaglige problemstillinger Side 6 af 15

7 3. Lokale procedurer og retningslinjer o GAF o Påklædningspolitik o Hygiejneregler o Husorden o Div. Regler o Mestringstiltag o Depressionsbehandling o Modtagelse og overflytning. Kan deltage i implementeringen af resultater og kritisk kan forholde sig til udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed, herunder kliniske retningslinjer samt lokale- og nationale standarder o Se liste over udviklingstiltag Sundhedsinformatik 2 ECTS point: Målet er, at den studerende: Selvstændigt kan søge, sortere, vurdere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet ved brug af internationale og nationale sundhedsfaglige databaser. Eksempelvis Regionens proceduredatabaser (E-dok) og Nationale kliniske retningslinjer Kan vurdere sundhedsteknologiens betydning for sygepleje. Eksempelvis informationssikkerhed, patientsikkerhed og etiske forhold Kan beherske udvalgte elektroniske dokumentations- og kommunikationssystemer med relevans for sygeplejen på undervisningsstedet. Eksempelvis elektronisk borger/patientjournal, medicinadministrationssystemer, laboratoriesystemer, patientadministrationssystemer og den danske kvalitetsmodel Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi 2 ECTS point: Målet er, at den studerende: Har overblik og selvstændigt kan prioritere, organisere, administrere og lede sygeplejen til en mindre gruppe af patienter/borgere o Kontaktpersonsrollen o Forløbsansvarlig o Koordinator Selvstændigt kan lede sygeplejekonferencer, rapportsituationer og lignende o Ansvarshavende/forløbsansvarlig/koordinator Kan deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde o DDKM o Pårørendekontakt o KRAM-faktorerne Kan vurdere og uddelegere sygeplejemæssige opgaver under hensyn til 1. Medarbejdernes kompetence samt behov for faglig og personlig Side 7 af 15

8 udvikling og faglig udveksling 2. Tid, fysiske rammer, normering og sundhedsøkonomiske ressourcer 3. Juridiske aspekter, såvel egne som kollegers og samarbejdspartneres bemyndigelser og kompetencer 4. Strukturelle, organisatoriske og interaktionelle niveauer i afdelingernes/ driftenhedernes opbygning, rutiner, procedurer og standarder o Tavshedspligt o Samtykkeerklæringer o Arbejdsfordelingsplan o Kompetenceprofiler o Funktionsbeskrivelser o Tid med afd.spl. o Lovgivning. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Personalet i ambulatoriet og i afsnit P1 er inddelt i ekspertgrupper. Formål: At understøtte kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder og derigennem optimere behandlingen af patienter indenfor de pågældende diagnoseområder. At give vejledning til deltagere omkring udredning og behandling af konkrete patientforløb. At implementere anbefalinger i gældende referenceprogrammer. At kvalificere deltagerne til vidensdeling med øvrige kollegaer. Projekt Fysiske aktiviteter i psykiatrien Kost til den psykiatriske patient Sundhedsfremme Udvikling af elektronisk patientjournal Udarbejdelse af handleplaner i EPJ Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser Mobil funktion Kliniske retningslinier og den danske kvalitetsmodel Side 8 af 15

9 Psykoedukation til patienter og pårørende Miljøterapi Dialogmøder med tidligere indlagte patienter Kognitiv miljøterapi til patienter med depression Udvikling af opgaven Skærmning af den psykiatriske patient Dobbeltdiagnoser, udredning og behandling og koordinering Bevar barndommen Gennembrudsprojekt Nedbringelse af tvang Relationsbehandling og mestringsstrategier. Arbejdsmiljø prioritering af opgaverl NIP-projektet i forhold depression Udarbejdelse af kompetenceprofiler og implementering Depressionsprojektet Operation-Life-medicinafstemning Reduktion og øget patientoplevet kvalitet af tvang Konflikt- og voldshåndtering Arbejde med stemmehøring Fokus på arbejdsmiljø Fusionsprocessen mellem Herning og Holstebro Pårørende politik Læring i Psykiatrien, aktionsforskningsprojekt Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Miljøterapeutiske principper GAF score Kontaktpersonrelationen Individuelle handleplaner for pleje og behandling Udarbejdelse af individuelle mestringsstrategier Ikke polariserende kommunikation til patienter i psykotisk tilstand Støttende samtaler Kliniske retningslinier i E-dok Plejetyngdemåling Elektronisk patientjournal Tværfaglige konferencer og samarbejde Udskrivningskonferencer Grundlæggende klinisk sygepleje Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Fortælling/narrativer Bevar barndommen Div. Ratingskemaer ( IPDE, PSE, ADHD) Abstinens-scorings-skema Narkoscreening Kognitive metoder Side 9 af 15

10 Psykoedukation Stemmehøringsinterview Den gode depressionsbehandling KOV - konflikt og voldsforebyggelse Mono- og tværfaglige konferencer Den Danske Kvalitets Model Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse De studerende er tilknyttet enten 7. eller 9. etage og den kliniske vejleder på etagen. Klinisk vejleder er fortrinsvis i dagvagt. Udover vejleder funktionen indgår vejleder i patientbehandlingen. Det anbefales, at den studerende deltager i aftenvagter og weekendvagter i begrænset omfang. I samarbejde med den sygeplejestuderende tilrettelægger den kliniske vejleder, den kliniske periode således, at der er fokus på modulets kompetencer. Der sendes min. 14 dage før første dag i afsnittet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Derudover vil der henvises til den generelle studieplan. Første dag er der introduktion ved de kliniske vejledere til psykiatrisk afdeling. I løbet af den første uge vil der være studieplansdrøftelse med klinisk vejleder, hvor der vil blive talt om kompetencer, forventninger, forudsætninger, evaluering etc. Samtaler i startfasen er med fokus på personlige og faglige forudsætninger samt læringsstil. I et samarbejde omkring den individuelle studieplan, aftales læringsmetoder og individuelle måder at synliggøre egen udvikling og læring, med henblik på evaluering af de sygeplejefaglige opgaver og færdigheder. Studiet tilrettelægges ud fra forventet opnået læringsudbytte, den studerendes ønsker og behov samt afsnittets aktuelle muligheder. Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på at opnå personlig øvelse og erfaringer i et autentisk miljø. I hver vagt vil fokus være på rapport, dataindsamling og planlægning af vagten. Der vil oftest være mulighed for før-, under- og eftervejledning. Der vil være mulighed for såvel formelle som uformelle refleksioner med klinisk vejleder samt tværfaglig klinik og undervisning (ergoterapeutstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever). I samarbejde med den studerende laves ugentlig status. Perioden kan fx forløbe således: Den første uge følges du med klinisk vejleder/sygeplejerske/kontaktperson med stigende aktiv deltagelse. I løbet af den første uge bliver du medkontaktperson med stigende grad af selvstændighed afhængig af kompleksitet. De selvstændige opgaver vil være afgrænsede til de stabile forløb og ALTID i samarbejde med klinisk Side 10 af 15

11 vejleder/sygeplejersken/kontaktpersonen Midt i forløbet, afholdes den fastlagte studieaktivitet organiseret som et seminar med udgangspunkt i et autentisk patientforløb med efterfølgende midtvejsevaluering. De sidste uger har du mulighed for at øve dig gentagne gange, opnå nye erfaringer og træne selvstændighed i afgrænsede opgaver. Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Læringsmiljø /Studiemiljø Det vil være målene for modul 12 samt den enkelte studerendes behov, der er bestemmende for hvordan studierne tilrettelægges. Der vil på det enkelte afsnit kunne tilbydes et miljø, hvor det vil være muligt at studere den kliniske sygepleje på flere niveauer i uddannelsen. Der vil ofte være studerende i 8. modul, evt. studerende på andre moduler samt social- og sundhedsassistentelever. Den studerende har adgang til bærbar PC-er med internetadgang og notes. Den studerende har adgang til elektronisk patientjournal og der gives introduktion og undervisning til denne. Afsnittet har et mindre udvalg af faglitteratur, til udlån. Derudover findes større udvalg af faglitteratur i Regionspsykiatriens bibliotek ( BYGNING 04). Vi tilstræber et miljø hvor uddannelse betragtes som en læreproces, og hvor den studerende er i stand til at tage ansvar for egen uddannelse. Et miljø hvor der er: mulighed for at lære i/af situationer i hverdagen rammer der tilgodeser muligheden for at arbejde med studiefokus og kompetencelister hvor det at lære af hinanden er en del af hverdagen rum til at gøre egne erfaringer mulighed for at studere udenfor afdelingen faglitteratur og mulighed for at studere litteratur faglige drøftelser/faglig vejledning refleksion kvalificeret vejledning, som fortsat videreudvikles. Studier på afsnittet er observerende, interagerende og i mange situationer på et selvstændigt niveau. De planlægges ud fra individuelle patientforløb, evt. også i samarbejde med ambulante teams eller tværfaglige samarbejdsparter. Udgangspunkt for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der vil være evaluering og feed back. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Grundlæggende er holdningen på afsnittet at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra afsnittet. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Side 11 af 15

12 Vejlednings- og evalueringstilbud Sygeplejestuderende får desuden vejledning individuelt og i gruppe ved kliniske vejledere. Gruppevejledning foregår en gang ugentlig og giver mulighed for, bl.a. øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Ved individuelle vejledningssamtaler forventes et skriftligt oplæg fra en studerende forinden. Derudover gives evaluering og den studerende støttes i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefoki. De kliniske vejledere er fuldtidsansatte og har op til 5 tildelte studerende til individuel vejledning, refleksionsøvelser, undervisning og gruppevejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Kliniske vejledere er sygeplejersker med flere års psykiatrisk erfaring, diplommodul i klinisk vejledning. De kliniske vejledere er deltagende i Aktionsforskning, udvikling af læringsmiljø i psykiatrien, læremuligheder, kompetenceudvikling og innovation. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensumliste for klinik i psykiatri. Sygepleje: 11 ECTS Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 1.udgave Kapitel 7. Sygeplejeholdning og handling jeg-styrkende sygepleje: Side Psykiatrisk sygepleje. Nils Buus. Dansk Sygepleje Råd/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København, 1. udgave 2009 Tvang og psykiatriloven: Side Psykoedukation: Side Relationsbehandling. Lars Thorgård bind 1 Hertervig Forlag, Stavanger 2. udgave 2007 Miljøbehandling: Side Selvmordsforebyggelse. Det lidende menneske. Katie Eriksson. Munksgaard Danmark, 1. udgave Kapitel 3. Begrebet lidelse: side 22-28, kapitel 11 Lidelsen i sygepleje: side Sygeplejens grundlæggende principper. Virginia Henderson. ICN. Dansk Sygepleje Råd, København 1992: side 5-47 Grundbog i psykiatri. Simonsen og Møhl. Hans Reitzels Forlag København. 1. udgave 2010 Kapitel 36: Psykiatrisk sygepleje af Jan Kåre Hummelvoll: side Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave Kapitel 18: Sygeplejeaspektet knyttet til midikamentel behandling, side Interaktionel sygeplejepraksis. Vidensgrundlag etik og sygepleje. Merry Elisabeth Scheel. Munksgaard, København. 2. udgave Kapitel 4. Bevidsthedsparadigmet i modsætning til kommunikationsparadigmet: side Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København Christian Juul Busch: Samtalen i et eksistentielt/åndeligt perspektiv Tim Jensen: De store religioner. Kristendom og andre kristne trossamfund og Islam Fra Marx til Løgstrup, Kari Martinsen, Øjet og kaldet, Kari Martinsen, Samtalen, skjønnet og evidensen, Kari Martinsen, Side 12 af 15

13 Sundhedsinformatik: 2 ECTS National IT-strategi for sundhedsvæsenet GEPJ en fælles ramme for den elektroniske patientjournal EPJ Observatoriet. Evaluering af GEPKA-projektet Klinisk afprøvning. Sundhedsvæsenets begrebsbase Sundterm projektet, en samlet dansk sundhedsterminologi et sprog for klinisk dokumentation i epj. SKS-værktøjerne. Organisation og ledelse herunder sundhedsøkonomi: 2 ECTS Hospitalsledelse Organisatorisk fænomen og faglig disciplin. Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen og Kjeld Møller Pedersen. L+R Business, Organisering og ledelse af sygeplejen. Jens Bydam og Elvi Weinreich. Nyt Nordisk Forlag, Supplerende litteratur: Læring i psykiatrien aktionsforskningsprojekt: Helt ikke stykkevis og delt Jan Kåre Hummelvoll. Hans Reitzel Forlag København, 3.udgave Selvbilledet: Side Angst: Kap. 5. Depression og sorg: Kap. 7. Mani: Kap. 8. Aggression: Kap. 9. Samarbejde med psykotiske: Kap.12. Miljøterapi: Kap. 16. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Liv Strand. Munksgaard Danmark, København 13.udgave Egopsykologi, egofunktioner og egosvaghed: Side Grundbog i psykiatri. Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 14. Alkoholmisbrug, Anette Søgaard Nielsen og Ulrik Becker: side Kapitel 15. Stofmisbrug, Peter Ege: side Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side Kapitel 21 ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: Side Kapitel 32. Psykoterapi, Carsten René Jørgensen, Morten Kjølbye og Bo Møhl: side Kapitel 34. Socialpsykiatri, Søren Blinkenberg: side Kapitel37. Distriktpsykiatri, Per Vendsborg: side Psykiatri. Per Vestergaard og Thorkil Sørensen. Fadl s Forlag, København, 2. udgave 2005 Psykiatriens grundbegreber: Side Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 13. Organiske tilstande, Martin Balslev Jørgensen: side Kapitel 16, Merete Nordentoft og Sanne Kjær: side Kapitel 17. Akutte forbigående psykoser, andre psykoser og skizotypi, Erik Simonsen og Bo Møhl: side Kapitel 18. Affektive lidelser, Lars vedel Kessing: side Kapitel 19. Angsttilstande, Francisco Alberdi og Bo Møhl: side Kapitel 21. ADHD hos voksne, Per Hove Thomsen og Erik Simonsen: side Kapitel 22. PTSD og andre traumatiske lidelser, Henrik Steen Andersen: side Kapitel 24. Patologiske vane- og impulshandlinger, Erik Simonsen og Bo Møhl: side Kapitel 29. Personlighedsforstyrrelser. Carsten René Jørgensen og Erik Simonsen: side Kapitel 30. Evidensbaseret klinisk praksis, Erik Simonsen og Bo Møhl: side Kapitel 33. Miljøterapi, Torben Heinskou og Torben Schjødt: side Kapitel 35. Andre somatiske behandlingsformer, Martin Balslev Jørgensen: side Ministeriet for sundhed og Forebyggelse 2007: Lov om tvang i psykiatrien Side 13 af 15

14 Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi Sundhedsstyrelsen 2007: Vurdering og visitation af selvmordstruede Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus Vejledning, kvalitetssikring og udvikling: Side Kommunikasjon i relasioner Hilde og Tom Eide. Gyldendal, Norsk Forlag, 1. udgave 8. oplag Helseprofesjon og praktisk kommunikasjon: Side Kommunikasjonsteori: Side Samtaletræning. Erno Metze og Jørgen Nystrup, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 2000 Kommunikationsteori: Side 9 22 Gensvarsmodeller: Side Transaktionsanalyse: Side Vejledning og praksisteori Per Lauvås og Gunnar Handal, Forlaget Klim, 1. udgave, Århus Evaluering i vejledningssammenhæng: Side Undervisnings planlægning for faglærer. Hilde Hiim & Else Hippe. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag 2003 Pædagogiske grundsyn: Side Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side Elevernes læringsforudsætninger: Side Religion, eksistens og sygepleje. Christian Juul Busch, Tim Jensen, Marie Ove. Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, København Tim Jensen: De store religioner. Marie Oved: Sygeplejens religiøse og åndelige dimension. Grundbog i psykiatri. Red. Af Simonsen, E og Møhl, B (2010). Hans Reitzels Forlag: Kapitel 31.Psykofarmakologi, Anders Fink-Jensen og Erik Simonsen: side Psykofarmakologi, Poul Videbech, Psykiatrifonden: Lægemiddel info (Mappe i afsnittet) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være til stede i klinikken gennemsnitlig 30 timer pr. uge i uddannelsesforløbet Modulet har indbygget en planlagt studieaktivitet. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. Fastlagt studieaktivitet: Klinisk kvalitetsudvikling Organiseret som et individuel eller gruppebaseret skriftligt og mundtligt oplæg, i det kliniske undervisningssted med fagpersonale, klinisk sygeplejelærer og klinisk vejleder. Deltagelse i planlagt studieaktivitet er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelse for 12. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelser ) Side 14 af 15

15 Intern klinisk prøve: Formålet er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer, med udgangspunkt i autentiske patientforløb med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme og med fokus på selvstændighed indenfor udførende, formidlende og ledende aspekter af sygeplejerskens virksomhedsfelt. Den kliniske del: Afholdes individuel på det kliniske undervisnings sted i slutningen af modul 12 og varer maksimum 2 timer med deltagelse af klinisk vejleder som eksaminator. Den mundtlige del: Varer 1 time i alt med deltagelse af både klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer som eksaminatorer. Prøven bedømmes samlet Bestået/Ikke bestået. Se modulbeskrivelse for 12. modul fra Viauc Holstebro (under Bedømmelse) Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Pia Appel, Poul Marcus Larsen Uddannelsesansvarlig: Annette Raarup Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Side 15 af 15