Medlems Orientering. Nr AMAGER Erhvervsråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlems Orientering. Nr. 3 2004. AMAGER Erhvervsråd"

Transkript

1 Øresundsregionen: Sverige Norge Island Østersøregionen: Finland Estland Letland Litauen Polen Tyskland Det øvrige EU AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Nr Hovedtemaer i dette nummer: Fokus på Amager Erhvervsråd Fokus på Trafikal infrastruktur Fokus på Globaliseringen Alle problemer med globalisering kunne få én til at spørge om, hvorvidt globaliseringen i det hele taget er gavnlig. Det er ret let at svare på: Der er intet fornuftigt alternativ til globaliseringen. Peter Straarup, ordførende direktør, Den Danske Bank

2 INDHOLD Fokus på Amager Erhvervsråd... 2 Branding Amager... - en ø bedre end sit rygte... 3 Amagers imageskift... 4 Hvad med fremtiden?... 5 Den trafikale infrastruktur er højt prioriteret... 5 Trafikal infrastruktur er erhvervslivets nervesystem... 6 Der er opnået gode resultater, men vi ser stadig frem til... 8 Hvorfor lægge sten i vejen for trafik ad Otto Baches Allé? 9 Ønskeseddel på det trafikale område... 9 Globaliseringens betydning? 10 Den kolde krig er forbi Erhvervsrådets generelle interesseområder Amager Erhvervsråd arbejder for Amager Erhvervsråds organisation Kommende arrangementer Repræsentantskabet Vedtægter AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Udgives 2-4 gange årligt Udgiver: AE MedlemsOrientering c/o Amager Erhvervsråd International House Center Boulevard 5 Tlf.: Fax: Web-adr.: Redaktion: Lars Albrecht Jensen (ansv.) Hugo Andersen Svend Pedersen Tilrettelæggelse: ADhoc tegnestuen Tryk: Jørn Thomsen Offset Oplag: 2000 Annoncering og indlæg Evt. indlæg og materiale til annoncer, som ønskes bragt i næste udgave af Amager Erhvervsråds Medlems Orientering bedes venligst sendt til ovenstående adresse. Fokus på Amager Erhvervsråd Gør vi - det vi gør - rigtigt eller kan vi kan gøre vores arbejde bedre, spørger bestyrelsen for Amager Erhvervsråd Af Jes König Udviklingsdirektør R-98, næstformand i AE Enhver virksomhed eller organisation har behov for med jævne mellemrum at revurdere og opdatere sine indsatser og mål. Vi har i dette nr. af»medlemsorientering«sat fokus på aktiviteter, indsatsområder og Amager Erhvervsråds generelle arbejde for Amagers virksomheder med henblik på dels at analysere om, hvorvidt vi gør - det vi gør - rigtigt eller om vi kan gøre vores arbejde bedre. Hvad siger vores medlemmer? Bestyrelsen har besluttet at spørge vores medlemmer, om de er tilfredse med Amager Erhvervsråds arbejde, om der er områder, hvor erhvervsrådet skal forstærke sin indsats for at gavne erhvervslivet, og om der eventuelt er nye områder, vi bør gå ind på. PR-gruppen har i samarbejde med marketingskoordinator Søren Balken Copenhagen Malmö Port AB udarbejdet et spørgeskema, som findes som indstik i dette nummer af»medlemsorientering«. Vi vil venligst bede alle om at besvare spørgsmålene og returnere spørgeskemaerne på Amager Erhvervsråds fax Ekstra skemaer kan rekvireres på ovenstående fax-nr. eller Amager Erhvervsråd ønsker at øge medlemstallet Resultaterne af medlemmernes besvarelser på spørgeskemaerne vil af PR-gruppen blive anvendt ved udarbejdelse af en folder til brug for en medlemskampagne med henblik på yderligere at synliggøre og at øge interessen for Amager Erhvervsråds arbejde og her igennem øge medlemstallet. Jo flere medlemsvirksomheder vi repræsenterer, jo større er vægten af vores argumentation over for politikere, organisationer og samarbejdspartnere i forbindelse med at fremme erhvervspolitiske synspunkter og synliggøre sammenhængen med øvrige samfundspolitiske områder. Deltagelse i Amager Erhvervsråds arbejdsgrupper Der er altid mulighed for vores medlemmer at tilslutte sig arbejdet i vores arbejdsgrupper på områder, som har deres interesse. (Se AE s organisation side 15) Arbejdsgrupperne indkaldes efter behov. I 2003 og foråret 2004 var der en række fælles møder i PR-gruppen og Konference og mødegruppen i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af Amager Erhvervsråds virksomhedskonference»fokus på Amager«i marts 2004 i Bella Center. Blandt Amager Erhvervsråds arbejdsgrupper var der en miljøgruppe, som tog sig af miljørelaterede opgaver og en trafikgruppe, som beskæftigede sig med opgaver på det trafikale område. Begge grupper havde hver især opgaver nok, men da overlapningen mellem de to gruppers arbejde ofte var stor, besluttede repræsentantskabet at sammenlægge de to grupper. Selv om der sker mange fremskridt på såvel de trafikmæssige som de miljømæssige områder, viser der sig til stadighed nye opgaver, som vi i Amager Erhvervsråd med vores lokale kendskab og vores nære forhold til vores erhvervsdrivende har en betydelig viden om. Denne viden kan vi bringe videre til vores politikere, således at de får de flest mulige relevante informationer forud for deres beslutninger. Vi håber på at få rigtig mange besvarelser tilbage. 2

3 Branding Amager - en ø bedre end sit rygte Lokal branding er et middel til at bryde med de vante billeder og skabe en ny fremtid. Hvis man arbejder rigtigt med sit brand, kan det i høj grad blive en selvopfyldende profeti. Af Uffe Palludan, Instituttet for Fremtidsforskning I Instituttet for Fremtidsforsknings medlemsrapport nr. 4 / tendenser mod år 2010 præsenteres ti forskellige udviklingstendenser, som Instituttet mener præger tiden. En af disse har fået overskriften Nationbranding. Den beskriver det forhold, at branding ikke blot er noget, der arbejdes med i relation til virksomheder og produkter. Det nye er, at man nu også ser en tendens til, at nationer og byer er begyndt at arbejde med branding. Også på lokalt plan anvendes branding i stigende grad. Skab en ny fremtid... bryd med de vante billeder I rapporten skriver Instituttet: Mange byer og kommuner oplever, at de har fået et image, de ikke kan slippe af med, og som gør, at de ikke kan klare sig i konkurrencen med andre byer. Lokal branding er et middel til at bryde med de vante billeder og skabe en ny fremtid. Man kan sige, at hvis man arbejder rigtigt med sit brand, kan det i høj grad blive en selvopfyldende profeti. Hvis man ikke arbejder med det, vil man opleve, at det image, man har fået - retfærdigt eller uretfærdigt - bidrager til at fastlåse den situation, man er i. Den nye port til København Amager gennemlever i disse ar en dramatisk omstillingsproces fra at have været Københavns baggård til i stedet at være den nye port til København. Denne omstilling handler om mere end blot gennemførelsen af de mange projekter, der er gennemført siden slutningen af 1980 erne med henblik på Københavns genrejsning som metropol på den globale scene. Den handler også om øens omstilling fra industrisamfund til den moderne netværksøkonomi. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at ændre billedet af den gamle industri-ø, præget sociale-og miljømæssige problemer, selv om det faktisk ikke holder i nær den grad, som billedet beskriver. For det første betyder de mange gennemførte infrastrukturprojekter, at øen i dag er den del af København, som har den afgjort mest centrale beliggenhed, men billedet blandt mange sjællændere er stadig billedet er en fjern ukendt ø præget af alvorlige miljøproblemer. Amager fortjener et andet rygte Amager har med andre ord imageproblemer, som de der blev omtalt i ovenstående citat. De risikerer at fastlåse øens situation og bremse den sociale og økonomiske udvikling og gøre en række forestående projekter mindre succesfulde. Amager er ganske simpelt bedre end sit rygte og fortjener derfor et andet rygte. Derfor er et branding Amager - projekt en oplagt mulighed - og løsning. Eksempelvis kan man nævne, at de miljøproblemer der afspejler sig i billedet af Amager i dag, ikke længere er virkelighed: Sojakagefabrikkens klorudslip med mulige eksplosioner og kviksølvforurening er historie på Islands Brygge, hvor der i dag er havnepark. Udslippene fra Sadolin og Dumex som bidrog til de alvorlige luftforureningsproblemer, og lugtgener som gjorde Holmbladsgadekvarteret uattraktivt, er løst. Snart indvies Amager Strandpark. Skibstrafikken til Sydhavnen, der nødvendiggjorde mange daglige åbninger af broerne, som afskar forbindelserne til det centrale København, er i dag historie. I stedet er der bygget metro. Støjen fra lufthavnen, som de fleste der ikke kender øen stadig tror kendetegner øen, er væsentligt reduceret og størstedelen af øen generes mindre af flystøj end fx Gentofte. Virkeligheden skal gøres kendt Disse eksempler og mange andre illustrerer, at et branding Amager - projekt kan og skal baseres på kendsgerninger. Det handler om at rydde misforståelser af vejen. Der er ikke tale om et projekt, der skal markedsføre uden rod i virkeligheden. Der er tale om, at virkeligheden skal gøres kendt. Interessen heri har alle, Amagers befolkning, kommuner og virksomheder. Det burde være muligt af samle nogle interessenter, der har en interesse i at sælge virkelighedens Amager. Øens dårlige image indebærer lavere efterspørgsel på boligmarkedet, lavere omsætning i detailhandelen, imageproblemer for virksomheder. Tanken er, at et branding-projekt vil kunne gennemføres i to faser. Fase 1 skulle bestå i en beskrivelse af virkelighedens Amager nu og i fremtiden og munde ud i en traditionel rapport. Fase to ville kunne baseres på denne og forestås af et bureau med særlig kompetence i branding. 3

4 Lidt historie Amagers imageskift fra Københavns baggård og til Øresundsregionens centrum er en realitet Amager Erhvervsråd har siden stiftelsen i 1984 arbejdet målrettet for at få skabt de bedst mulige betingelser for erhvervsmæssig vækst og udvikling på Amager. Fine grøntsager Amagers image har i mange år været meget dårligt. Det var Lorteøen, hvor natrenovationen fra København med hestevogne blev kørt ud til amagerbønderne, og som bekendt gav det i hvert fald nogle gode grøntsager. Da Amager-banen ud til Dragør blev anlagt i begyndelsen af 1900 tallet, var det et krav fra amagerbønderne, at Amager-banen på særlige specialvogne fortsat skulle køre latrinen ud til stationerne på Amager, hvor bønderne så kunne hente denne. Henrettelsesplads på Amager Fælled Det var også her uden for byen på Amager Fælled, at man havde en af Københavns henrettelsespladser hvortil, udtrykket Amager Fælled knytter sig til, når det bruges for at bedyre sin uskyld. Bompenge igen? Amagerbønderne måtte for at komme ind til Københavns Grønttorv, for at sælge deres grøntsager betale bompenge ved Søndre Port. En idé som i vor tid igen er aktuel? Integrationsproblemer også dengang Da Christian d. II omkring 1520 begyndte at importere hollændere til Amager og i den forbindelse tvang bønderne i St. Magleby væk fra deres gårde for at give dem til hollænderne, opstod der naturligvis et misforhold mellem de danske og de hollandske bønder. Det var så alvorligt, at det resulterede i at det varede godt 200 år, før man så de første blandede ægteskaber mellem hollændere og danskere. Amager - Øresundsregionens centrum Øresundsregionen defineres som bestående af Sjælland, Skåne, Lolland- Falster og Bornholm. Regionen har samme indbyggertal på ca. 3,5 mio. mennesker, hvoraf totrediedele bor på den danske side. Øresundsregionen er i dag en af EUs økonomisk stærkeste områder. En femtedel af Sveriges og Danmarks samlede bruttonationalprodukt skabes her. COLT PÅ TOPPEN NY COLT FRA KR Efter en km lang biltest nåede juryen på 25 motorjournalister sin konklusion: En rummelig kompaktbil der har alle de egenskaber, som skaber en vinder. Især blev der lagt vægt på Colt ens unikke design og køreegenskaber. Dens store fleksibilitet og rummelighed med det multijusterbare bagsæde. Og ikke mindst det tårnhøje sikkerhedsniveau med bl.a. 6 airbags, ABS med elektronisk bremsekraft fordeling (EBD) og ESP-stabilitetskontrol. Hvis du vil prøve en vinder, så kom ind og få en prøvetur. For alle Mitsubishi-modeller gælder vores 3 år eller km. reklamationsret og Mitsubishi Assistance Package (MAP). Den viste bil kan have ekstraudstyr. Metalfarve og sort lak kr ,-. Brændstofforbrug og CO2-udslip fra 15,9 til 18,2 km/l og fra 130 til 148 g/km. Forbehold for prisændringer og trykfejl. Erik Andersen Automobiler A/S Englandsvej Kastrup Tlf.: www. eabiler.dk dk Kundevenlige åbningstider: Man.-fre. 9:00-17:30 Lør. efter aftale Søn. 11:00-16:00 4

5 Hvad med fremtiden? Af Stig Eidorff, IT-konsulent Medlem af Amager Erhvervsråds bestyrelse Amager Erhvervsråd reviderer løbende sine vedtægter i relation til samfundsudviklingen og den verden, der omgiver os. Heraf følger en tilpasning af strategier, indsatsområder og handlingsplaner Amager Erhvervsråds formål Det har i flg. Amager Erhvervsråds vedtægter siden stiftelsen i 1984 været vort formål at arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for vort erhvervsliv på Amager, og i Øresundsregionen generelt, hvor Amager jo netop ligger i centrum. Alle erhvervsdrivende ønsker, at vore politikere i regeringen, (i EU), i amterne (snart regionerne) og i vore kommuner i deres erhvervsstrategier og handlingsplaner, skal skabe de bedst mulige vilkår for vort erhvervsliv. Det er de fleste fornuftigt tænkende mennesker enige i. Men der er ofte stor forskel på hvilke områder, man lægger vægt på og hvorledes man prioriterer. Nationale forhold Af aktuelle nationale forhold, som eksempelvis har betydning for Amager Erhvervsråds indsats kan nævnes: Strukturreformen De nye regioner Regeringens overordnede erhvervspolitiske mål og rammer. Kommunernes lokale erhvervspolitiske visioner og handlingsplaner, herunder Københavns Kommunes visioner om en overordnet dansk-svensk planlægning for en koordineret erhvervsudvikling i Øresundsregionen, som Jens Kramer Mikkelsen omtalte på AE s konference Fokus på Amager i marts Diverse lokalråds forsøg på at modsætte sig enhver form for erhvervsudvikling på Amager bør afværges. Hvorledes den ny strukturreform vil påvirke erhvervsudviklingen på Amager og i Øresundsregionen generelt, kan man jo indtil videre kun gisne om. Godt samspil nødvendigt Vi skal, uanset hvorledes den nationale og globale situation udvikler sig - såvel hos vore politikere som hos vore øvrige borgere - skabe en helt klar forståelse for, at en velfungerende overskudsskabende privat erhvervssektor er forudsætningen for bevarelsen og udviklingen af det danske velfærdssamfund. Skal vore politikere have succes med at skabe gode erhvervsmæssige rammer og en hensigtsmæssig erhvervsmæssig lovgivning, er det nødvendigt, at der er et godt samspil mellem erhvervsliv og politikere, ellers opnår vi ikke de ønskede resultater. Viden flytter ud Som et af de mange tiltag for på sigt at styrke Danmark i den globale konkurrence, har regeringen med henblik på at udnytte de stærke vækstpotentialer, der findes i regionerne i hele landet fra Ministeriet for Videnskab- Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) udgivet den regionale handlingsplan Viden flytter ud - vejen til højteknologiske regioner. Handlingsplanen kan så længe lager haves rekvireres hos IT- og Telestyrelsen Den trafikale infrastruktur er højt prioriteret Amager Erhvervsråd deltager løbende i debatten om trafikken på Amager Amager Erhvervsråd har den trafikale infrastruktur højt prioriteret, og har gennem tiden fokuseret kraftigt på nødvendigheden af til stadighed og i takt med udviklingen og væksten i samfundet at forbedre, udvide og forny vejnettet og den kollektive trafik. Dette er som bekendt blandt de væsentligste forudsætninger for en gunstig erhvervsmæssig udvikling og vækst. Der er som sagt gennem de sidste årtier sket meget på det trafikale område på Amager og i Øresundsregionen generelt, men det er der også i andre regioner i EU, som vi skal kunne konkurrere med. Lokal indsats? Gør vi her på Amager tilstrækkeligt, for at Københavns Kommune, Københavns Amt (Tårnby og Dragør Kommune), HUR og vort trafikministerium får sat mere fart på at få udarbejdet den længe ventede samlede overordnede trafikplan for hovedstadsområdet, som skal koordinere vejtrafik og kollektiv trafik i vor del af Øresundsregionen og i relation til den nu vedtagne strukturreform at prioritere statsveje, regionalveje og kommuneveje. Amager Erhvervsråd deltager løbende i debatten om trafikken på Amager og har gennem tiden holdt mange møder med trafikpolitikerne om dette emne og mange gange fået foretræde for vore politikere for at redegøre for vore synspunkter og i den forbindelse at fremføre vore forslag til tiltag i udviklingen af den trafikale infrastruktur og linieføring, når det gjaldt den kollektive trafik. 5

6 Trafikal infrastruktur er erhvervslivets nervesystem Af Lars Albrecht Jensen, direktør, Bacher A/S Jernbane - motorvej - Ørestad - Metro - Øresundsforbindelsen og Kystvejen Det kan her påpeges, at anlægget og ibrugtagningen af jernbane- og motorvejsforbindelsen til Københavns nyligt udbyggede Lufthavn i Kastrup og videre til Sverige har givet betydelige muligheder for at integrationen og samarbejdet i Øresundsregionen - Østersøregionen og det øvrige EU kan tage fart. Udover dagligt at aflaste trafikken på Amager betydeligt, giver motorvejen også i tilfælde af en flyulykke i Københavns Lufthavn mulighed for hurtigt at komme til Københavns Kommunes hospital i Hvidovre og de tre amtshospitaler i Glostrup, Herlev og Gentofte, samt hurtigt at få assistance fra svensk side. Der er heller ingen tvivl om, at der i trafikministeriet og HUR arbejdes seriøst for at få udbygget den trafikale infrastruktur i hovedstadsområdet og her ikke mindst den kollektive trafik, så flest muligt får gavn heraf. Der er bred enighed om, at vi skal have en velfungerende trafikal infrastruktur i hovedstadsområdet, inklusive en god kollektiv trafik, så man fra sin bopæl hurtigt, sikkert og miljørigtigt kan komme til og fra arbejde, skole, indkøbscentre, fritidsfaciliteter osv.., hvad enten man bruger de kollektive transporttilbud eller egen bil. Det kan flertallet gå ind for. Uenigheden opstår først, når man skal debattere finansieringen af de forskellige projekter og prioriteringen for gennemførelse af dem. 6 Ørestad og Metroen Åbningen af Metroen fra Nørreport til Ørestad og Frederiksberg er trods nogle begyndervanskeligheder nu en succes med et dagligt passagertal på over og Metro til tiden. Amager Erhvervsråd har siden loven om anlægget af Københavns nye bydel Ørestad og Metroen blev vedtaget i 1994 udfra et erhvervsmæssigt synspunkt arbejdet på, at vi fik en hurtig, men også miljørigtig Metro med en linieføring, som på sigt giver den største nyttevirkning, og det må vi sige, at vi har fået. Anlægget af Metroens østlige gren langs Amagers østkyst fra Lergraven til Lufthavnen står for en snarlig åbning, således at passagerer og medarbejdere får mulighed for at komme hurtigt og direkte til Lufthavnen. Metroen vil ligeledes blive benyttet af folk, som i fremtiden skal til den ny Amager Strandpark, til de mange planlagte bolig- og erhvervsområder på Østamager og på sigt (måske) til Den Blå Planet (Danmarks ny akvarium) i Tårnby. Metroen på Østamager forventes åbnet i 2007.

7 Der er opnået gode resultater, men... Station Vestamager i Ørestads sydlige del med Fields og Ferrings bygninger i baggrunden Kystvejen åbnet Den 20. november 2003 kunne vi i Amager Erhvervsråd efter mange års indsats glæde os over at Kystvejen øst om Lufthavnen endeligt blev genåbnet, efter at have været lukket siden tyskerne ved besættelsen af Danmark gjorde dette af sikkerhedsmæssige grunde. Åbningen af Kystvejen giver mulighed for ad motorvejen at komme til og fra Dragør, hvilket således betyder en aflastning af Englandsvej ved nedkørslen til motorvejen ved Tårnby Torv. 7 Åbningen af Kystvejen var i mange år en mærkesag, fordi den bl.a. betød en aflastning af Englandsvej ved nedkørslen til motorvejen ved Tårnby Torv og nemmere adgang til Dragørs erhvervsområder.

8 ... vi ser stadig frem til O2 7 E20 19 O2 6 1 O AE anser anlægget af en havnetunnel som et af de væsentligste trafikanlæg i hovedstadsområdet. For det første for at reducere den trafik af store lastvogne med gods fra Københavns Havn, som ikke er bestemt for København, men som skal til andre destinationer i landet. I relation hertil er en havnetunnel helt uundværlig med mindre man, som nogle har foreslået - skulle flytte Københavns Havn til f.eks. Køge - en løsning som Amager Erhvervsråd finder uhensigtsmæssig. For det andet vil en havnetunnel - udover at give mulighed for at få godset fra Københavns Havn ud i landet udenom City - også reducere den nordfra kommende biltrafik, som også kører igennem Københavns gamle bydel for at komme til Københavns Lufthavn, Bella Center, DR- Byen, Field s eller til Sverige samt til de mange kulturelle tilbud i Københavnsområdet og på kort sigt Københavns Opera. Det skal i den forbindelse påpeges, at det nye havnetunnelprojekt udarbejdet af Københavnergruppen med arkitekt Peter Wimmelmann Larsen som projektkoordinator, vil løse mange trafikale problemer i København og ikke mindst parkeringen ved Københavns Opera. I AE er vi derfor meget glade for, at der nu igen er pustet liv i debatten ved fremkomsten af det nye forslag til en havnetunnel, som ubetinget bl.a. 2 E20 Etablering af en Havnetunnel Københavnergruppens forslag til havnetunnel med forbindelse fra Lyngbymotorvejen og syv til- og frakørsler: 1 Nordhavn 2 Refshaleøen 3 Operaen/skuespilhuset 4 Amager Boulevard 5 Bernstorffsgade 6 Islands Brygge 7 Motorvej E 20 Rødby/Malmø ved Kalvebod Fælled vil betyde en stor og tiltrængt aflastning af den københavnske vejnet og i høj grad bl.a. Amager Strandvej, som om kort tid yderligere skal betjene trafikken til den ny Amager Strandpark m.m. Projektkoordinator arkitekt Peter Wimmelmann Larsen, Københavnergruppen foreslår en boret tunnel fra Lyngbymotorvejen tilsluttet en sænketunnel fra Nordhavn med forbindelse til Motorvej E 20 over Kalvebodbroen mod syd. Havnetunnelen vil betyde ca færre gennemkørsler i indre by om dagen (Oslo har tilsvarende tunnel). Der vil i tilknytning til Havnetunnelen blive etableret et undersøisk parkeringshus til 5000 biler mellem Københavns Opera på Dokøen og det planlagte skuespilhus på Kvæsthusbroen. Partnerskab mellem offentlige og private partnere Totalprisen på projektet er anslået til ca. 8 mia. DKK.Financieringen af tunnelen foreslås organiseret som et partnerskab mellem offentlige og private partnere (OPP) over år. Projektet vil derfor kunne gennemføres uden om finansloven (ligesom Storebælts- og Øresundsforbindelsen). Det vurderes at passage af tunnelen incl. 1 times parkering vil blive ca. kr. 30,-. Blandt de mange fordele, som projektet byder på, er udover den miljømæssige gevinst ved at reducere den unødvendige gennemkørsel af indre by, også en gevinst for det københavnske erhvervsliv og her ikke mindst detailhandelen, som forventes at få stor glæde af den foreslåede havnetunnel. Havnetunnelen vil på længere sigt kunne forbindes med den kommende metrolinie ved Amalienborg og Havnegade. Parkeringsmuligheder Det skal være så let som muligt at bevæge sig i Københavnsområdet, hvad enten man går, cykler, kører med kollektiv trafik eller i egen bil. Men man skal også have mulighed for når man når sit bestemmelsessted at kunne parkere sin bil. Der er efter pres fra Bilerne-ud af-byen -grupper blevet nedlagt mange parkeringspladser - udfra den forestilling, at kan man forhindre folk i at parkere, kan man nok få folk til at blive hjemme eller at foretage deres indkøb andre steder end i København eller i hvert fald der, hvor der er gode parkeringsmuligheder eller»metro til døren«. Faktisk er det sådan, at der i København om natten er 15% flere biler end der er parkeringspladser til, men også om dagen er det svært her på Amager at finde parkeringsmulighed. Dette medfører en uhensigtsmæssig køren rundt, hvilket naturligvis er til skade for vort erhvervsliv som sådan og detailhandlen især. Stigende transportbehov Der er ingen tvivl om at der, hvis vi forstår at udnytte de store vækst- og udviklingsmuligheder, der er i Øresundsregionen, vil komme et stigende erhvervsmæssigt transportbehov for såvel gods- som persontransport og dermed et øget trafikpres. Det vil betyde, at vi i stadig højere grad, så vidt det er muligt, må vænne os til i stedet for at køre i bil - at benytte kollektive transportmidler, som f.eks. Metroen eller busserne. Det kræver naturligvis, at der anlægges parkeringspladser i tilknytning til Metrostationerne, og man f.eks. kan købe 8

9 en kombineret metro- og parkeringsbillet til en fornuftig pris. Havnetunnelen bidrager til opfyldelse af EUs miljøkrav At der skal gøres noget, for i højere grad end det hidtil er lykkedes - at sprede trafikken tidsmæssigt - så myldretidsproblemerne mindskes, er størstedelen af trafikforskerne klar over og også at en af mulighederne for at opnå dette - som det ses i mange andre lande - kan gøres ved en differentieret roadpricing på alternative veje i storbyområder. Gør vi ikke noget nu, vil vi ikke i 2010 være i stand til at opfylde EU s miljømål på dette område. Endnu en gang understreges nødvendigheden af udarbejdelsen og iværksættelsen af en overordnet koordineret trafikplan for Hovedstadsområdet, hvor en havnetunnel og en Metro-ring er højt prioriteret. Hvorfor lægge sten i vejen for trafik ad Otto Baches Allé? Det er svært at måle hvad det koster samfundet - miljømæssigt og tidsmæssigt i kroner og ører - at to nabokommuner ikke kan blive enige om at bestille et par læs asfalt! Ønskeseddel på det trafikale område Amager Erhvervsråd vil på det trafikale område således som hidtil arbejde for at fremme gennemførelsen af projekter som: Anlæg af en havnetunnel med de dertil hørende til- og frakørsler og i relation hertil at bakke op om det ny projekt til en havnetunnel (Københavner Tunnelen) udarbejdet af arkitekt Peter Wimmelmann Larsen og Københavnergruppen. Parkeringsmuligheder generelt og specielt ved Metrostationerne såvel afgiftsfrie som afgiftsbelagte, herunder at arbejde for at "10-meter-reglen" ændres til 5 meter, hvilket vil give flere tusinde ekstra parkeringspladser i Københavnsområdet. Amager Erhvervsråd har også i mange år haft vejforbindelsen fra Kongelundsvej til Ørestads Boulevard højt prioriteret. Her venter vi stadig på at Københavns og Tårnbys kommuner skal blive enige om en snarlig iværksættelse af anlægget af denne korte, men særdeles vigtige forbindelse mellem Finderupvej og Ørestad Boulevard ad hvilken man via Ørestad kan komme til motorvejen fra Syd- og Vestamager. Denne vejforbindelse vil også aflaste Englandsvej og give god adgang til Metroens sydligste station, Vestamager, hvor der er planlagt en større parkeringsplads. Otto Baches Allé skjuler sig bag stenene. Her set fra Finderupvej/ Foldbyvej mod vest Ørestad Boulevard Vestamager Otto Baches Allé Kanalvej Foldbyvej Finderupvej at få etableringen af Otto Baches Alle fremskyndet for derved fra Syd- og Vestamager at få adgang til Metroen og Motorvejen og hermed en aflastning af Englandsvej ved nedkørslen til motorvejen ved Tårnby Torv. Etableringen af Amager Strandpark og i den forbindelse at sikre metropassageres, andre gående og cyklendes passage af Amager Strandvej. Forhindre en lukning af Amager Strandvej i Tårnby Kommune, som vil betyde at udviklingen af Østamager, som er kommet godt i gang vil blive sat i stå. Arbejde for at de trafikale problemer på Christianshavn omkring Prinsessegade på grund af busslusen bliver løst. Her vil vi påpege, at det ny Havnetunnelprojekt i vid udstræk- 9

10 Globaliseringens betydning? Af Hugo Andersen, formand for Amager Erhvervsråd Man kunne måske spørge, hvad globalisering har med Amagers erhvervsliv at gøre? Det kan der være forskellige svar på. -»Det er ikke noget, der interesserer os, og det har ingen betydning for, hvorledes vi skal drive vor forretning, så det vil vi ikke spilde tid på at beskæftige os med.«svaret kunne også være, at vi kan godt se, at globaliseringen har mange aspekter og en vis indflydelse på vores dagligdag. Vi tror også, at globaliseringen vil få stigende betydning for, hvorledes vi fremover skal drive vores forretning eller at globaliseringen har for vores vedkommende haft stor betydning. Vi har ganske enkelt grundlæggende måttet ændre vores forretningsgrundlag, for at imødegå de ulemper, som globaliseringen medfører og tilpasse os de nye konkurrencevilkår og drage nytte af globaliseringens nye muligheder. Globaliseringen er her - og det har den i øvrigt altid været Men den store forskel fra tidligere tider og vor tid er, at den hastighed hvormed den udbreder sig, er øget betydeligt. Mange virksomheder i den vestlige verden har fået gode muligheder for en større indtjening ved at kunne outsourse produktion og administrative opgaver til lande, hvor omkostningsniveauerne er væsentligt lavere end hos os selv. Tidligere kunne man med store økonomiske fordele flytte produktionen til lande som Irland - Spanien - Portugal og senere til Polen, Estland, Letland og Litauen og de senere år til Korea, Vietnam, Kina og Indien. På det sidste har også nogle af de nye EU-lande budt på gode muligheder for outsoursing 10 De fleste er vindere Størstedelen af de virksomheder, som har taget udfordringen om outsoursing op, har haft succes med dette. Men der er naturligvis også mange, som har haft andre oplevelser i det fremmede. Grundig forberedelse nødvendig for succes Det kræver grundige analyser og forberedelser før man giver sig i kast med at producere i udlandet. Det er afgørende, at man sikrer sig gode personlige, pålidelige, loyale og velkvalificerede lokale samarbejdspartnere uanset, hvor man vælger at lægge sin produktion. Vælger man at outsourse, skal det være en produktion, som egner sig til fremstilling på fjerne markeder og som kan produceres til en så lav pris, at der er råd til de øgede transport- og forsikringsudgifter samt - på grund af den længere leveringstid fra producenten -

11 At argumentere imod globaliseringen er som at argumentere imod tyngdeloven Kofi Annan, generalsekretær FN.. til investeringer i større lagre af varer og større lagerkapacitet for til enhver tid at kunne efterkomme efterspørgslen på de udenlands producerede varer. Herudover må man kalkulere med en del rejser til det land, man vælger at producere i. Når man f.eks. rejser i Kina eller de baltiske lande, kan man konstatere, at de fleste produkter, som fremstilles i disse lande, teknisk set bliver produceret i en kvalitet der er fuldt på højde med, hvad vi selv formår og til en langt lavere pris. Man kan derfor ikke fraråde, at man outsourser produktion, der egner sig hertil, men blot råde til, at man undersøger alle forhold grundigt først. Man skal være opmærksom på, at ikke alle, der beskæftiger sig med rådgivning på fremmede markeder, har de nødvendige forudsætninger for at give brugbare råd. Men der er tabere De mennesker, som mister deres arbejde, når vi outsourser bliver selvfølgelig på kort sigt tabere, men outsoursing betyder også, at der i andre lande skabes virksomheder og arbejdspladser, hvor der tjenes penge og skabes velstand, selvom lønningerne ofte kun er en tiendedel af de danske. Den stigende velstand, som mennesker i 3.verdens lande herved opnår, gør, at de har udsigt til at få en bedre fremtid og dermed motiveres til at blive i deres eget land, frem for at søge lykken andre steder i verden. Jeg vil derfor mene, at kan vi i 3. verdens lande med mange mennesker uden beskæftigelse være med til at skabe arbejdspladser og velstand og udsigt til en rimelig fremtid for mange familier, så er det en form for Ulandsbistand, som virker særdeles hensigtsmæssigt. 11 Globaliseringen breder sig Vi mødes ofte, når vi slår dagens aviser op, med meddelelser om, at denne eller hin virksomhed har afskediget et større antal medarbejdere på grund af udflytning af produktion. Det er selvfølgelig en ulykkelig situation for en virksomhed, at måtte se sig nødsaget til at afskedige en stab af medarbejdere for at sikre virksomhedens overlevelse ved at flytte produktionen til udlandet. Det er heller ikke rart at tænke på, at man flytter produktionen til lavtlønsområder, hvor arbejdsvilkår og miljøkrav set med vore øjne lader noget tilbage at ønske. Er outsoursing den bedste løsning? Det kunne måske være en god idé at prøve at se på hvilke betingelser, der skal være opfyldt for med økonomisk fordel at fremstille et produkt i egen virksomhed, før man endeligt beslutter sig for outsoursing. Der er ret mange eksempler på, at det godt kan lade sig gøre at producere i Danmark til stort set samme pris som i udlandet, når man tager de mange ekstra omkostninger, der er ved produktion i udlandet i betragtning. Men det kræver nytænkning, omstillingsvilje og omstillingsevne. Der findes rent faktisk megen ledig dansk produktionskapacitet, som ved større vilje til samarbejde kunne udnyttes til at skabe konkurrencedygtig dansk produktion.

12 Globaliseringens betydning? (fortsat) Dansk eksport er vores vigtigste indtægtskilde Fremtidens markeder ligger i stadigt stigende omfang udenfor Europa. Da den danske velstand afhænger af, at vi har en stadigt stigende eksport, må vi nødvendigvis sætte kraftigt ind på at fastholde stigningstakten. I dag afsættes størstedelen af vores eksport på vore nærmarkeder, men med den hastige vækst på de nye markeder i Østeuropa og Asien, åbnes der store muligheder også for dansk eksport, og dem skal vi forstå at udnytte. I 2005 forventes det at de nye markeder vil aftage 56% af verdens samlede eksport, medens de gamle EUlandes importandel antagelig vil falde fra 30% til 19%. I 1948 udgjorde varehandelen over grænserne 2% af det globale BNP, og % (kilde Dansk Industri). Med den stigende hastighed i den internationale arbejdsdeling og den stærkt stigende verdensproduktion, må vi se en del alvorlige problemer i øjnene. Stigende produktion betyder stigende energibehov Den stærkt stigende produktion i f.eks. Kina betyder, at energibehovet i Kina er stærkt stigende og at Kina i øjeblikket er verdens næststørste importør af olie, hvilket har en ikke uvæsentlig indflydelse på oliepriserne. Herudover dækkes en stor del af Kinas energiefterspørgsel af kul, som ikke er den mest miljørigtige energikilde. Kullene brydes hovedsageligt i den nordvestlige del af Kina og transporteres til det sydøstlige Kina, hvor de store industriområder ligger (en transport på over 5000 km). Globaliseringen er ikke blot en mulighed - den er en realitet Vi kan ikke vælge globaliseringen fra. Vi er altså nødt til at forholde os til den. Hvis vi i dag ser på, hvad vi hver især har af avancerede industriprodukter at betjene os af, som f.eks. mobiltelefoner og PC er med ufattelig mange funktioner og muligheder, digitale kameraer, TV-apparater, videomaskiner, DVD-afspillere, digitalstyrede vaskemaskiner, tørretumblere, dybfrysere og mange andre produkter som letter vor dagligdag (eller komplicerer den?), kan vi konstatere, at de fleste af os som forbrugere i vid udstrækning er vindere. Også biler er gennem årene er blevet bedre og bedre og billigere og billigere, når man ser bort fra de specielle danske afgifter. Samtidigt med at de er blevet billigere, er de teknisk set blevet meget sikrere og forsynet med motorer med et lavt brændstofforbrug og en dermed stærkt reduceret afgivelse af miljøskadelige luftarter. Således kan man blive ved med at opremse produkter, som er blevet så prisbillige, at vi alle i større eller mindre omfang er i stand til at anskaffe os, hvad vi hver især ønsker os. Prøv lige at se, hvor dit tøj og dine sko er produceret! Denne billiggørelse af mange produkter er et resultat af en højteknologisk forskning og af højteknologiske produktionsmetoder og at produktionen finder sted i områder med lavere produktionsomkostninger. Man kan mene hvad man vil om globaliseringen, men man kan ikke stoppe den. Man kan vælge at øve indflydelse på udviklingen eller sætte sig med hænderne i skødet, men man kan ikke stige af. 12 Den kolde krig er forbi globaliseringen har taget fart Siden den kolde krig har verden forandret sig, men efter mange fredsforskeres og andre eksperters mening ikke ubetinget til det bedre - set globalt. Vi må konstatere, at vi nu lever i en langt mere turbulent verden end de første år efter 2. verdenskrig Terrorens tidsalder er over os Det påpeges at, der som følge af den mange steder stigende økonomiske, sociale og politiske ubalance mellem de rige og de fattige dele af verden, er skabt langt flere konfliktmuligheder end tidligere. Konfliktmuligheder, som ofte fører til desperate terroraktioner udført af desperate mennesker med udsigt til et usselt liv. Sådant stillede mennesker har fundamentalistiske religiøse fanatikere fra terrorgrupper let ved at rekruttere. Derfor må vi fra den vestlige verden være med til at bedre levevilkårene i områder med store sociale, politiske og økonomiske problemer og på den måde fjerne konfliktmuligheder og håbløshed. På den måde bidrager vi i høj grad til at bekæmpe den internationale terrorisme og fremme mulighederne for fredelig sameksistens.

13 Erhvervsrådets generelle interesseområder AE vil støtte arbejdet for en samlet kultur- og idrætsplan i bestræbelserne for at gøre Amager til et godt sted at leve og arbejde Attraktionsværdien ved at bo og arbejde på Amager skal øges Amager Erhvervsråd mener, at den påtænkte nedlæggelse af Amager Strandvej på strækningen fra Hedegaardsvej til Saltværksvej i Tårnby Kommune er uhensigtsmæssig - da den deraf følgende trafikomlægning vil betyde en negativ miljøpåvirkning af boligområderne - ikke mindst med tanke på etableringen af Den Blå Planet med et forventet besøgstal på over 1 mio.om året. samt etableringen af det nye erhvervscenter Scanport ved Kastrup Havn - ligeledes med en høj daglig besøgsfrekvens. Realiseringen af projekter som Den Blå Planet og Scanport ved Kastrup Havn, kan risikere at blive uinteressante for entreprenørerne, hvis ikke den trafikale struktur er i orden. Erhvervsudvikling Henset til den demografiske og dertil relaterede uddannelsesmæssige fordeling på Amager, må det forudses, at det til f.eks. Danmarks Radio og andre store virksomheder i Ørestad vil være nødvendigt at rekruttere medarbejdere uden for Øen. Dette vil medføre en stigende pendlertrafik, og stille krav om god kollektiv trafikbetjening og iøvrigt en stigende efterspørgsel på nye attraktive boliger og øget efterspørgsel på kultur- og fritidsaktiviteter. En videreudvikling af den eksisterende detailhandel vil i takt med befolkningstilvæksten være påkrævet. Der bør derfor iværksættes en undersøgelse af, hvorledes man kan udnytte disse muligheder og imødegå potentielle problemstillinger. Lokal arbejdskraft Der er fra Københavns Kommune flere steder iværksat aktiviteter med henblik på at hjælpe erhvervslivet med at rekruttere lokal arbejdskraft, og herved også at reducere pendlingen til og fra Amager. Der vil - med henblik på at kunne finde kvalificeret lokal arbejdskraft - i Ørestad på parkeringspladsen Nord for Ferring og Øst for Field s blive opsat et par pavilloner, som fremskudt base for Arbejdsformidlingen i København, for dermed at kunne betjene de ledige og virksomhedeme lokalt i Ørestad og omegn. Bymiljø Amager Erhvervsråd anser det for væsentligt at styrke bymiljøet og at bevare en attraktiv og alsidig detailhandel på Amager og ønsker derfor at fremme : at der etableres en aflastning af Amagerbrogade for unødvendig gennemkørende trafik. at de nord - syd gående hurtigbusruter i videst mulige omfang flyttes fra Amagerbrogade til parallelgader (Sundholmsvej - Kastrupvej). at metroen i videst mulige omfang understøttes af tværgående (øst - vest) Metro-busser, således at den nuværende busbetjening i videst mulige omfang søges overført til metroen at der retableres parkeringsområder i tilknytning til forretningskvartererne på Amagerbrogade. at byrummet søges tilpasset udviklingen ved at der f.eks. etableres attraktive opholdsarealer i tilknytning til Amagerbrogade i det omfang, der måtte være plads til sådanne. at Torvegade aflastes for unødvendig nord- og sydkørende trafik. at der sikres alternativ adgang til erhvervs- og boligområderne på Holmen. Hvad de to sidste punkter angår, vil en havnetunnel i vid udstrækning løse disse problemer. Der bør iøvrigt, som et led i en branding af Amager og et turistmæssigt fremstød, udarbejdes en brochure og/eller et kort med angivelse af attraktioner, kollektive transporttilbud o.l. Boligområder på Amager Med henblik på den forventede befolkningstilvækst på Amager - fra de i dag ca indbyggere (inkl. Christianshavn) til i er det nødvendigt med en fremsynet boligpolitik. AE ser etableringen af de nye boligområder i Sundby Nord ved Amager Strand - nord for den kommende Amager Strandpark - som et væsentligt og meget spændende tiltag, for at imødekomme ønsket om flere og attraktive boliger på Amager. Dette gælder også i høj grad for Tårnby kommune og ikke mindst i Køben- Arbejdet med det rekreative område, Amager Strandpark, skrider fremad. Den gør Amager til et mere attraktivt område at bo i. 13

14 Erhvervsrådets generelle interesseområder (fortsat) havns nye bydel, Ørestad, hvor der allerede er opført mange nye attraktive boliger, medens Dragør stadig er bagud på dette område. For at have mulighed for at tiltrække arbejdskraft, til de mange nye arbejdspladser der kommer på Amager, er det nødvendigt, at der føres en boligpolitik, som sikrer et udbud af boliger i en fomuftig størrelse og til en overkommelig husleje. Amager Erhvervsråd deltager aktivt i byfornyelses projektet,»kvarterløft Holmbladsgade Kvarteret«, hvoraf kultur og idræt er en væsentlig del. Amager Erhvervsråd vil ligeledes deltage i det ny kvarterløfts projekt i Øresundsvejs kvarteret. Amager Erhvervsråd mener, at der skal foretages en udbygning af sports- og fritidstilbudene på Øen herunder f.eks. anlæg af en golfbane og andre rekreative tilbud som tennisbaner, kricketbaner, udendørs svømmebassin etc. ved Ørestad. Det samme gælder et rimeligt udbud af teatre, biografer, spillesteder, udstillingsfaciliteter, leisure aktiviteter og sejlsport. En golfbane vil blandt andre tilbud være et positivt element i forbindelse med en markedsføring af Amager overfor erhvervsturister. Amager Erhvervsråd vil sammen med Københavns Erhvervsråd og andre organisationer støtte sådanne projekter. Anlæg af gang- og cykelstier vil også være med til at hæve Amagers rekreative værdi. Dragør - Søvang I forbindelse med den generelle forventede befolkningstilvækst på Amager vil det være hensigtsmæssigt at der i Dragør-Søvang - med henblik på at udlægge nye boligområder - foretages en revurdering af de nuværende støjzoner. Dette ville være en oplagt konsekvens af den teknologiske udvikling indenfor luftfarten, som har betydet en væsentlig nedgang i støjniveauet. Herudover opfordres til en kritisk gennemgang af by- og landzone områder i Dragør kommune med henblik på at vurdere mulighederne for at konvertere egnede landzoneområder til byzone og fremme erhvervsudviklingen i Dragør. Sadolinparken i Holmbladsgade er et godt eksempel på et gammelr fabriksområdes forvandling til et moderne bolig- og erhvervskvarter Amager Erhvervsråd arbejder for: at Amager skal være et godt sted at bo. Øget lokal kollektiv trafikbetjening af erhvervsområderne i form af Metro-busser med udgangspunkt i Metro/ S-stationer Flere Parker & Rejs anlæg ved den skinnebårne kollektive transport, herunder også ved Tårnby Torv Station Videreudbygning af det eksisterende cykelstitrafiknet (eventuelt udenfor eksisterende vejnet) til daglig trafik i de lokale erhvervsområder samt med forbindelse til det overordnede kollektive trafiknet som led i en Turist strategi. følge op på udviklingen på Østamager (Amager Strandpark - Scanport - Metroen - bolig- og erhvervsområder, Den Blå Planet samt trafikal infrastruktur m.m. samarbejde med Ørestadsselskabet om markedsføring af Ørestad at der sikres alternativ adgang til erhvervs- og boligområderne på Holmen og Refshaleøen gennem etablering af en Havnetunnel. fortsætte og forstærke vort samarbejde med Fosieby Företagsgrupp om at fremme integrationen i Øresundsregionen (AMMA-projektets videreførelse) at motivere Amager Erhvervsråds medlemmer til at fremkomme med forslag til nye indsatsområder for Amager Erhvervsråd (også specifikke). generelt at informere vore medlemmer om aktuelle erhvervspolitiske emner af betydning for Amager og de fremtidige udviklingsperspektiver 14

15 Kort beskrivelse af Amager Erhvervsråds organisation AE Generalforsamling AE Repræsentantskab Strategi og koordinations udvalget AE Bestyrelse AE Sekretariat PR- og markedsføringsgruppen Kontaktgruppe til politikere og organisationer Konferenceog mødegruppen EU-gruppen Ad hoc-gruppen Miljø- og trafik gruppen Generalforsamlingen Amager Erhvervsråds generalforsamling er Amager Erhvervsråds højeste myndighed. Amager Erhvervsråd afholder hvert år i februar måned iflg. vedtægterne (se venligst side 18-19) den årlige ordinære generalforsamling, hvor formanden aflægger beretning om Amager Erhvervsråds aktiviteter i det forløbne år. Kassereren aflægger regnskab, og der vælges en formand for en 2-årig periode. Ligeledes vælges halvdelen af repræsentantskabet for en 2-årig periode. Desuden vælges to revisorer. Herudover fastsættes kontingentet og eventuelle indkomne forslag behandles. Repræsentantskabet Amager Erhvervsråds repræsentantskab består af indtil 40 personer fra medlemsvirksomheder, organisationer eller institutioner på Amager. (Se side 17) Repræsentantskabsmedlemmerne vælges på generalforsamlingen. Herudover kan Københavns, Tårnby og Dragør kommuner hver udpege et medlem til Amager Erhvervsråds repræsentantskab. Amager Erhvervsråd vælger af repræsentantskabet sin bestyrelse samt to suppleanter for denne. Repræsentantskabet udstikker i samarbejde med bestyrelsen hovedretningslinierne for Amager Erhvervsråds virke. Bestyrelsen Amager Erhvervsråds bestyrelse består af en formand, en næstformand, en sekretær, en kasserer og to suppleanter, som i samarbejde med Amager Erhvervsråds revisorer og repræsentanter fra arbejdsgrupperne varetager Amager Erhvervsråds daglige arbejde og funktioner. AE s bestyrelse udpeger hvert år i samarbejde med AmagerBladet modtageren af»amager Erhvervsråds Årspris«blandt de indkomne forslag. Strategi- og koordinationsudvalget beskæftiger sig med at udpege langog kortsigtede indsatsområder for Amager Erhvervsråd og forelægger, som de øvrige arbejdsgrupper deres anbefalinger til godkendelse af repræsentantskabet eller bestyrelsen. 15

16 Amager Erhvervsråds organisation (fortsat) PR-gruppen beskæftiger sig eksempelvis med: udgivelse af Amager Erhvervsråds»Medlemsorientering«. at udarbejde indlæg til lokale aviser og blade om aktuelle erhvervsrelaterede emner. generelt at markedsføre Amager Erhvervsråd ved synliggørelse i den offentlige debat. stille forslag til Kvartalets Virksomhed m.m. Kontaktgruppe til politikere og organisationer Amager Erhvervsråd er en upolitisk organisation, således at forstå, at vi ikke er partipolitisk bundet eller afhængige. Men vi arbejder politisk, i relation til den til enhver tid siddende regerings erhvervspolitik og hertil knyttede politikker.. Gruppen har eller etablerer kontakt til de erhvervspolitiske repræsentanter for de forskellige partier for at redegøre for Amagers erhvervslivs krav og ønsker til den foreliggende erhvervspolitik med det formål at skabe de bedst mulige vilkår for vort erhvervsliv. Vi må gøre os klart, at skal det lykkes for vore politikere at skabe gode erhvervspolitiske rammer, må vi fra erhvervslivets side sørge for, at vore politikere får de informationer, som vi mener skal indgå i grundlaget for de erhvervspolitiske beslutninger. Konference- og mødegruppen beskæftiger sig med tilrettelæggelse af Amager Erhvervsråds konferencer, virksomhedsbesøg og diverse møder med indlæg fra personer med speciel viden om erhvervsrelaterede aktuelle emner og samarbejder ofte med PRgruppen i forbindelse med erhvervsrådets større arrangementer. EU gruppen: arbejder med bilaterale opgaver som f.eks. det i perioden 1997 til 2001 EUstøttede InterReg. II projekt AMMA (AMager-MAlmø), hvis hovedformål er integration af virksomheder fra Fosieby Företagsgrupps ca. 200 medlemsvirksomheder og virksomheder på Amager eller med tilknytning hertil. Projektets EU-støttede del sluttede som ovenfor nævnt med udgangen af 2000, men fortsætter som et samarbejde mellem Fosieby Företagsgrupp og Amager Erhvervsråd med flere dimensioner end projektets oprindelige Ad hoc gruppen: har ingen faste opgaver, men tager sig af pludseligt opståede problemer eller af opgaver som ikke umiddelbart kan placeres i andre arbejdsgrupper. Trafik- & Miljøgruppen: beskæftiger sig med nogle af Amager Erhvervsråds væsentligste mærkesager. Der er ingen der er i tvivl om at en god trafikal infrastruktur er af afgørende betydning for den vækst og udvikling i vort erhvervsliv, som er forudsætningen for at vi kan bevare og udvikle vort velfærdssamfund. Det er derfor med glæde, at vi i Amager Erhvervsråd kan konstatere, at der gennem de sidste årtier er sket en betydelig udbygning af den trafikale infrastruktur, hvad såvel individuel som kollektiv trafik angår. AE prioriterer miljøet højt, men vækst og udvikling har en pris. Derfor må vi tåle en øget belastning af vort miljø i takt med den vækst og udvikling, som løbende finder sted i dansk erhvervsliv, og det heraf følgende stadigt stigende transportbehov. Sekretariatet AE har sit sekretariat i International House i BellaCenter. Sekretariatsfunktionen varetages af sekretæren i samarbejde med medlemmer fra bestyrelsen. 16 Kommende arrangementer Besøg i LO Huset Islands Brygge 32 D, 2300 Kbh.S den 4. november kl , hvor Ib Maltesen vil vise os huset og tale om LO s arbejde før og nu. Invitation vil blive udsendt medio oktober. Repræsentantskabsmøde på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, onsdag den 9. februar 2005 Repræsentantskabsmødet, som kun er for medlemmer af repræsentantskabet begynder kl og varer til Herefter er der pause til 18.00, hvorefter generalforsamlingen begynder. Indkaldelse vil blive udsendt primo februar 2005 Generalforsamling Amager Erhvervsråds årlige ordinære generalforsamling onsdag den 9. februar 2005 kl til kl finder sted på Radisson SAS Scandinavia Hotel,, Amager Boulevard 70, Indkaldelse vil blive udsendt primo februar Generalforsamlingen er for Amager Erhvervsråds medlemmer samt særligt indbudte gæster. Umiddelbart efter generalforsamlingen er der overrækkelse af Amager Erhvervsråds Årspris Prisen overrækkes af miljøminister Connie Hedegaard. Kl Middag for Amager Erhvervsråds medlemmer med ledsagere og gæster. Amager Erhvervsråd har brug for dig... du har sikkert også brug for Amager Erhvervsråd!

17 AMAGER Erhvervsråd Repræsentantskabet Repræsentantskabet består af op til 40 personer fra Amager Erhvervsråds medlemsvirksomheder og vælges på generalforsamlingen. Herudover har kommunalbestyrelsen i Københavns, Tårnby og Dragør Kommuner ret til hver at udpege et medlem til Amager Erhvervsråds repræsentantskab. Repræsentantskabet afstikker hovedretningslinierne for Amager Erhvervsråds virke. Amager Centret Marianne Karlsen Reberbanegade 3 Amager Trailer Center Tom Fuglevig Amagerbrogade 241 Amagerbanken, Aktieselskab Niels Prier Olsen Amager Landevej Kastrup AmagerBladet Flemming Hansen Amagerbrogade 54 Erik Andersens Automobiler A/S Erik Andersen Englandsvej Kastrup Bacher & Schilder A/S Lars Albrecht Jensen Amagerbrogade 19 Bang & Beenfeldt A/S Rådgivende Civilingeniører Gorm Bang Olsen Torvegade København K. CMP AB Søren Balken Nordre Toldbod København K DanBolig - Niels Hald Niels Hald Sundbyvester Plads 2 Den Danske Bank A/S Erhvervsafdelingen Finn Kjærgaard Larsen Amagerbrogade 105 Dragør Kommune Borgmester Asger Larsen Rådhuset 2791 Dragør Claus Ehlers Kommunikation ApS Claus Ehlers Søvej Dragør Forstædernes Bank - Amager Afd. Chr. Brøgger Andreasen Amagerbrogade 38 Grønlund Gruppen A/S Niels Grønlund Strandlodsvej 67 Konsulentfirmaet B.I. Claus Padkjær Jensen Parkvej Dragør Konsulentfirmaet Stig Eidorff Stig Eidorff Engstien Dragør København VUC Søren Milche Helgolandsgade København V Københavns Kommune Jesper Buch Jakobsen Københavns Rådhus 1599 København V Københavns Lufthavne A/S Mogens Kornbo Postbox 74 Lufthavnsboulevarden Kastrup Københavns Produktionsskole Anne Underbjerg Poulsen Hejrevej København N Københavns Tekniske Skole- Amager Hanne Eriksen Brønderslev Alle Kastrup Renholdningsselskabet af 1898 Jes König Kraftværksvej 25 SMC-Biler Amager A/S Peter Milbregt Englandsvej Kastrup Statens Seruminstitut Niels Strandberg Artillerivej København Sundbyernes Handelsforening Lars Albrecht Jensen Bacher A/S Amagerbrogade 19 Søndagsavisen / 7 Peter Hermann Gladsaxe Møllevej Søborg Tårnby Karosserifabrik Hugo Andersen Bjørnbaksvej Kastrup Ørestadsselskabet Rikke Faaborg Holmens Kanal 7, København K Bella Center A/S Arne B. Mikkelsen Center Boulevard 5 Junior Chamber- Amager Jørgen Bomberg Grysgårdsvej København NV NORDEA Jesper Kristensen Amagerbrogade 26 CBC - Niels Brock Jørgen Jørgensen Gullfossgade 4 Jyske Bank Sundbyvester Afd. Flemming Martinussen Sundbyvester Plads København K Radisson SAS Scandinavia Hotel Copenhagen, Roy Kappenberger Amager Boulevard 70 17

18 AMAGER Erhvervsråd Vedtægter 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Amager Erhvervsråd Foreningens hjemsted er Amager 2 Formål 2.1 Foreningens formål er at virke til gavn for Amager Erhvervsråds medlemmer og erhvervslivet på Amager og i denne forbindelse - at gøre erhvervslivets synspunkter gældende overfor politikere, beslutnings-tagere hos offentlige myndigheder, institutioner og organisationer. - at være debatforum for erhvervslivets repræsentanter med det sigte at afklare erhvervslivets interesser, behov og ønsker. - at formidle kontakt mellem de respektive erhvervsvirksomheder og disses potentielle samarbejdspartnere, myndighedsrepræsentanter og informations-kilder samt - at være orienteret om forhold i Øresunds- og Østersøregionen, der kan påvirke og have betydning for Amagers erhvervsliv. 2.2 Foreningen er upolitisk og tager som sådan ikke stilling til partipolitiske og organisatoriske spørgsmål som ikke er af erhvervsrelateret karakter. 2.3 Foreningen arbejder uafhængigt af politiske partier, faglige organisationer og myndigheder, idet foreningen på selvstændigt grundlag alene med ansvar overfor medlemmerne virker i overensstemmelse med sit formål. 3 Medlemmer og kontingent 3.1 Som medlemmer kan optages virksomheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner. 3.2 Medlemmerne betaler et årligt kontingent, der fastsættes på den årlige general-forsamling for indeværende kalenderår. 3.3 Ind- og udmeldelse sker til foreningens kasserer. 3.4 Udmeldelsen skal ske senest 1 december til udtræden pr. 31. december 3.5 Et medlem må ikke - i ord eller handling skade foreningens omdømme. Bestyrelsen er i dette tilfælde berettiget til at træffe beslutning om det pågældende medlems eksklusion. I tilfælde af mindre graverende forhold kan eksklusion først ske, når medlemmet forinden har modtaget skriftlig advarsel. Et ekskluderet medlem har ret til at fa spørgsmålet om eksklusion prøvet på foreningens først-kommende generalforsamling, når han har fremsat anmodning herom så betids, at det kan medtages som et punkt på dagsordenen. 3.6 Bestyrelsen er altid berettiget til at slette et medlem, der ikke efter fornøden påmindelse, berigtiger forfaldent kontingent. 3.7 Bestyrelsen har bemyndigelse til at træffe beslutning om individuel kontingent fastsættelse. Til eksempel kan bestyrelsen fravige de generelle retningslinier, hvor dette måtte findes hensigtsmæssigt. I særlige tilfælde har bestyrelsen bemyn-digelse til at fastsætte et mindre kontingent for medlemmer, der tidligere har drevet erhverv på Amager, men som efter flytning ønsker at bibeholde kontakten til Amager Erhvervsråd. På tilsvarende vis skal bestyrelsen være bemyndiget til at udnævne eventuelle æresmedlemmer, der er kontingentfri. 4 Generalforsamling 4.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed 4.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Medlemmerne indkaldes skriftligt med 14 dages varsel med samtidig angivelse af dagsorden. 4.3 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af denne inden 1 måned, når repræsentantskabet eller mindst en fjerdedel af medlemmerne skriftligt fremsætter krav herom og fremsender motiveret dagsorden. Indkaldelsen sker også her med 14 dages skriftligt varsel. 4.4 Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse. 4.5 Forslag til kandidater til repræsentantskabet skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. 4.6 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter: Valg af dirigent Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år Forelæggelse af det reviderede årsregnskab med status til godkendelse Behandling af indkomne forslag Valg af formand eller repræsentantskab for en 2 årig periode jf. 5 stk Valg af formand (hvert andet år) Valg eller genvalg af halvdelen af repræsentantskabets medlemmer Valg af 2 revisorer (hvert år) Valg af 1 revisorsuppleant (hvert år) Fastsættelse af kontingent Eventuelt 4.7 Stemmeafgivelse kan kun finde sted ved personligt fremmøde, eller ved skriftlig fuldmagt. Virksomheder og institutioner kan stemme ved direktør, prokurist eller leder. Herudover kan fremmødte medlemmer eller deres fremmødte stemme-berettigede repræsentanter kun afgive stemme ifølge fuldmagt fra højst 2 andre medlemmer. Skriftlig afstemning foretages, når blot eet medlem eller dirigenten ønsker dette. 4.8 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpel stemmeflerhed, dog kræver vedtægtsændringer 2/3 majoritet af de afgivne stemmer. 18

19 4.9 Et forslag, der er forkastet på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, kan ikke fremsættes på ny før næste ordinære generalforsamling Står stemmerne om et forslag lige (hvor ikke kvalificeret majoritet kræves), er dette forkastet. 5 Repræsentantskabet 5.1 Repræsentantskabet består af en formand, valgt direkte på generalforsamlingen og indtil 40 erhvervspersoner eller repræsentanter for virksomheder, organisationer og institutioner på Amager. Repræsentantskabets medlemmer vælges på generalforsamlingen. Herudover kan kommunalbestyrelserne i Københavns, Tårnby og Dragør Kommuner hver udpege et medlem. Formanden for Amager Erhvervsråd er også formand for repræsentantskabet og vælges direkte på generalforsamlingen. 5.2 Repræsentantskabet vælger en bestyrelse jf. 6 stk. 1 af sin midte. 5.3 Hvis et medlem af repræsentantskabet afgår i utide, foretages erstatningsvalg for den eventuelt resterende periode først ved næste generalforsamling. 5.4 Møder i repræsentantskabet afholdes, når det skønnes nødvendigt, som regel på formandens initiativ. Det tilstræbes, at der normalt højst holdes 4 møder årligt. Repræsentantskabets beslutninger foretages ved simpel stemmeflerhed. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af repræsentantskabets medlemmer er til stede. 5.5 Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden. 6 Bestyrelsen 6.1 Bestyrelsen består af en formand, valgt direkte på generalforsamlingen for 2 år, og 5 medlemmer valgt af repræsentantskabet, ligeledes valgt for 2 år - 2 på lige årstal og 3 på ulige årstal. Der vælges en første og anden suppleant til bestyrelsen. 6.2 Bortset fra formandsposten konstituerer bestyrelsen sig selv. 6.3 Hvis et bestyrelsesmedlem afgår i utide, foretages erstatningsvalg 6.4 Bestyrelsesmøder afholdes, når det skønnes nødvendigt, som regel på formandens initiativ. 6.5 Bestyrelsen varetager erhvervsrådets administrative ledelse under ansvar overfor repræsentantskabet og fører de forskellige forhandlinger og beslutninger til protokols. Der føres en kassekladde med bilag og en forhandlings- og generalforsamlings protokol. Referat af forhandlinger og beslutninger på generalforsamlinger, underskrives af formanden og dirigenten. Andre referater underskrives af bestyrelsen. Hvervet som formand, medlem af bestyrelse, repræsentantskab, udvalg samt øvrige tillidsposter, det være sig som dirigent, medlemsvalgt revisor etc., er ulønnet. (Ved indgåelse af aftaler af økonomisk betydning for Amager Erhvervsråd - hvortil ikke henregnes daglige ekspeditioner, som formanden alene kan foretage - tegnes Amager Erhvervsråd af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. 6.6 Amager Erhvervsråds bestyrelse er bemyndiget til i særlige tilfælde gennem for-handling med større organisationer - skoler m.fl. at aftale kontingent størrelsen. 6.7 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7 Hæftelse Amager Erhvervsråd hæfter kun for sine forpligtelser med Erhvervsrådets til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke Amager Erhvervsråds medlem-mer, medlemmer af repræsentantskabet eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse udover forfaldne kontingenter. 8 Opløsning 8.1 Foreningen opløses, når 3/4 af de afgivne stemmer er herfor på en dertil indkaldt ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/ 3 af foreningens medlemmer er tilstede eller repræsenteret ved fuldmagt. Er det fornødne antal stemmer ikke til stede eller vedtægtsmæssigt repræsen-teret, skal forslaget behandles på en ny ekstraordinær generalforsamling, der holdes senest 4 uger efter den først afholdte. Forslaget skal også her vedtages med mindst 3/4 flertal. 8.2 Der skal i alle tilfælde foretages skriftlig afstemning om opløsning. 8.3 På den ekstraordinære generalforsamling om opløsning træffes samtidig beslut-ning om anvendelse af foreningens eventuelle aktiver. Vedtaget på Amager Erhvervsråds ordinære generalforsamling 24. februar

20 Alle ved, hvordan Tivoli i København ser ud - så vi har valgt at vise personalets uniformer fra Bacher & Schilder A /S. - vi leverer også til andre danske og udenlandske virksomheder, og har mere end 100 års erfaring i salg af arbejds- og firmatøj, og er derfor et naturligt valg for mange virksomheder, der vil have styr på firmaets tøjprofil. CLAUSEN & NIELSEN, ODENSE Se mere på eller på DETAIL Amagerbrogade 19 Tlf WOMEN DAME-DETAIL Nørre Voldgade København K Tlf ERHVERV KASTRUP Kirstinehøj Kastrup Tlf ERHVERV TAASTRUP Roskildevej Taastrup Tlf UNIFORMSAFDELING Stavangergade København Ø Tlf

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Medlems Orientering. Bestyrelsens kup afsløret før tid...! Nr.1 2007. AMAGER Erhvervsråd

Medlems Orientering. Bestyrelsens kup afsløret før tid...! Nr.1 2007. AMAGER Erhvervsråd AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Nr.1 2007 - Det skal ikke komme dig til skade, at du er formand for erhvervsrådet. Du er mere end kvalificeret til prisen, sagde Lars Albrecht Jensen i sin motivering

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd

Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd Vedtægter for Ringkøbing Fjord Erhvervsråd 1 NAVN OG FORMÅL 1. Foreningens navn er Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med hjemsted i Ringkøbing Skjern kommune. 2. Formålet med Ringkøbing Fjord Erhvervsråds arbejde

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Erhvervspolitisk program

Erhvervspolitisk program Erhvervspolitisk program Indledning Gladsaxe Erhvervsråd blev stiftet i 1982, ud fra et ønske om at etablere et samarbejdsforum mellem Gladsaxe Byråd og det lokale erhvervsliv. Erhvervsrådet består af

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet Tirsdage / torsdage september 2015 november 2015. Mellemholdet er delt i to

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014

Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København. 24. til 26. september 2014 Svensk Dansk Børneortopædisk Fællesmøde i København 24. til 26. september 2014 Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18 Efter nogle års venten lykkes det nu at indbyde til et fællesmøde mellem svenske

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling

Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling Generalforsamling i Cyklistforbundets Aalborg-afdeling 3. maj 2014 Referat Der var ca. 10 deltagere til generalforsamlingen, incl. bestyrelse og Cyklistforbundets direktør. Valg af ordstyrer og referent

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Medlems Orientering. Af Svend Pedersen, ADhoc Foto: Michael Paldam

Medlems Orientering. Af Svend Pedersen, ADhoc Foto: Michael Paldam AMAGER Erhvervsråd Medlems Orientering Nr.2 2006 Amager Erhvervsråds bestyrelse ønsker alle Erhvervsrådets medlemmer og øvrige erhvervsdrivende på Amager en Glædelig Jul og et godt Nytår Nordea påskønner

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Vedtægter for foreningen GamMa

Vedtægter for foreningen GamMa Vedtægter for foreningen GamMa 5. udgave 14. december 2013 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Alumneforeningen GamMa, og dens hjemsted er i København. 2. Foreningens formål Foreningens

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet - Organisation, administration, forretningsmodel og finansiering København d. 28. juni 2011 Oplægget er skrevet af filmfondsarbejdsgruppen som består

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling Rådhuset 1599 København V 29. september 2010 Vedr.: Høringssvar - Planstrategi 2010 Grøn vækst og livskvalitet Hermed fremsendes høringssvar

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2

Kravspecifikation. Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Letbane til lufthavnen. Fase 2 Region Hovedstaden udbud af letbaneanalyse til lufthavnen kravspecifikation - Juni 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD)

Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Foreningen af Vandværker i Danmark Vedtægter for Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: 56 14 42 42 fvd@fvd.dk - www.fvd.dk CVR: 9513 9655 1 NAVN Foreningen

Læs mere

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark 1 Sammenslutningens navn og hjemsted. Stk.1 Sammenslutningen navn er: Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, herefter kaldet

Læs mere

Vedtægter for Dansklærerforeningen

Vedtægter for Dansklærerforeningen Vedtægter for Dansklærerforeningen I. Navn og formål 1 Dansklærerforeningens navn er Dansklærerforeningen. 2.1 Dansklærerforeningens formål er at tjene og udvikle faget dansk alle steder hvor danskundervisning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne (46) kan ses på www.jogg.dk Søg Motionsklubben Amager Mellemholdet

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne (46) kan ses på www.jogg.dk Søg Motionsklubben Amager Mellemholdet LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET Løberuterne (46) kan ses på www.jogg.dk Søg Motionsklubben Amager Mellemholdet Tirsdage / torsdage juli 2009 oktober 2009. Torsdag 2/07 2009 Klubhuset - Amager Strandpark - Hedegårdsvej

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland

Udkast. Til. Oplæg Om. Globaliseringens udfordringer. For. Region Midtjylland Udkast Til Oplæg Om Globaliseringens udfordringer For Region Midtjylland Baggrund og rationale for oplægget: Globaliseringen rummer udfordringer og nye muligheder for nationer, regioner og lokale myndigheder

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013

VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 VEDTÆGTER Landsforeningen Autisme Oktober 2013 Vedtægter Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Landsforeningens navn er»landsforeningen Autisme«. 2 Landsforeningens hjemsted er Høje Taastrup. Formål 3 Landsforeningens

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

Vedtægter for Vindmølleindustrien 2013

Vedtægter for Vindmølleindustrien 2013 Vedtægter for Vindmølleindustrien 2013 Dato: 19-03-2013 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Vindmølleindustrien. Stk. 2. Foreningens bestyrelse kan registrere yderligere navne, såfremt dette findes

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere