Krisen kradser i kunst - verdenen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krisen kradser i kunst - verdenen"

Transkript

1 Tema: Krisen kradser i kunst - verdenen N R. 1, M A R T S men markedets nedtur har også positive effekter for billedkunsten Læs også: 40, fed og færdig? Overhovedet ikke! Stor jubilæums artikel om Billedkunstnernes Forbunds 40-årige historie Milepæl: Sveriges billedkunstnere har indgået udstillingsaftale med den svenske stat Masser af aktuelle fondsopslag og tilskudsmuligheder for billedkunstnere F A G B L A D F O R B I L L E D K U N S T N E R N E S F O R B U N D

2 F o t o : T y S t a n g e Værdifri friværdi A f N a n n a G r o H e n n i n g s e n, f o r m a n d, B i l l e d k u n s t n e r n e s F o r b u n d ( B k f ) For bare et år siden kunne man, ved synet af endnu en HTHkøkken leveringskonvoj, i sit stille sind fristes til at tænke: Et ord mere om friværdi og jeg skriger! Og vupti, væk var den friværdien. Huse og lejligheder står usælgelige tilbage, overmodige banker krakker og arbejdsløshed er ikke længere utænkelig. Mens arbejdsløsheden var minimal og politisk uinteressant, lykkedes det arbejdsminister Claus Hjort Frederiksen at stramme dagpengereglerne, så kunstnere med tilknytning til arbejdsmarkedet nærmest blev retsløse i a-kasse systemet. Billedkunstnere bliver som alle andre påvirket af finanskrisen. Kunstmarkedet stagnerer, auktionshusene holder vejret, mens priserne falder, og en del gallerier vil få svært ved at overleve. Billedkunstnernes Forbund begynder at få henvendelser fra medlemmer, der har problemer med at få tilgodehavender fra salg udbetalt, og som spørger til, hvordan de skal forholde sig, hvis deres galleri lukker. Mens kunstmarkedet var på sit højeste og flere kunstnere end nogensinde kunne leve af deres kunst, var der stemmer, der advarede mod faren ved at indgå kritikløst i kommercielle strukturer. Fristelsen til at give markedet hvad det vil have, er ikke den bedste grobund for den mere eksperimenterende kunst. Det er der en vis sandhed i, men modsat så giver det økonomiske råderum - der betyder, at man kan koncentrere sig om det kunstneriske arbejde uden at skulle sortere post på natholdet - bedre arbejdsbetingelser og mulighed for en fokuseret udvikling af den kunstneriske praksis. En af kunstnerens vigtigste ressourcer er tid, og tid er som bekendt penge. Nu hvor kunstmarkedet afmattes, er det dobbelt aktuelt at rette blikket mod de dele af kunstscenen, hvor man forventer, at billedkunstnere stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed. De danske museer og kunsthaller har en usædvanlig dårlig betalingskultur. Billedkunstnere har ofte underskud på at producere udstillinger til offentlige kunstinstitutioner og forventes at være taknemmelige oveni. Det er en kultur, vi skal have gjort op med en gang for alle, og eftersom det kommer til at tage nogle år, skal vi i gang med arbejdet med det samme. Det svenske billedkunst forbund KRO har netop i samarbejde med den svenske stat, fået gennemtrumfet standardkontakter for en række større svenske kunstinstitutioner. Kontrakten definerer produktionstid, arbejdstimer ved ophængning, møder og udgifter ved transport mm. Der er dog ingen garanti for, at institutionerne dækker alle de relevante omkostninger, men det er første skridt i en synliggørelse af kunstnernes reelle arbejdsindsats. Hvis vi kan udvikle denne idé i en form, der passer til danske forhold, vil det være vejen til et opgør med en diskriminerende økonomisk kultur. Men det kræver også, at den enkelte billedkunstner selv holder op med passivt at acceptere de utilstrækkelige økonomiske vilkår på kunstinstitutionerne og begynder at fremsætte krav om et professionelt honorar for professionelt udført kunstnerisk arbejde. Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (Bkf), Vingårdstræde 1, 1070 Kbh. K. Tlf Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf Ansvarshavende: Nanna Gro Henningsen, formand Design og layout: Bo Sørensen, grafisk designer Tryk: Prinfo, Hobro Deadlines: Billedkunstneren# 009: mandag den 4.maj 009 Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem MediaSpace, hos: Allan Wiberg, tlf Abonnement på Billedkunstneren tegnes hos Bkfs sekretariat på ovenstående adresse. Billedkunstneren er støttet af Kunstrådets Billedkunstudvalg Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. ISSN: ISSN, elektronisk publikation: t Artikelforslag, debatindlæg og lign. kan sendes til redaktøren på ovenstående adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster.

3 Tema: Krisen kradser i kunstverdenen men markedets nedtur har også positive effekter for billedkunsten Indhold Værdifri friværdi Leder af Nanna Gro Henningsen PLUS KORT NYT F o t o : K u n s t h a l l e n N i k o l a j 4 Krisen kradser i kunstverdenen I første omgang er det gallerierne, de nye kreative miljøer og unge malere, der mærker finanskrisen. 8 Tæt på kunstnerøkonomien Hvordan får Danmarks fattigste kunstnergruppe deres økonomi til at løbe rundt, så de fortsat kan skabe kunst? 8 af Bkfs medlemmer fortæller om deres personlige budgetter. 13 Få udstillingssteder betaler kunstnere honorar Det er helt almindeligt, at billedkunstnere ikke får honorar, når de udstiller på offentlige museer og kunsthaller. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Bkf har foretaget. T e g n i n g : O l e S P o r r i n g 16 Til kamp for standens bedste! I år er det 100 år siden, den største af Bkfs moderorganisationer, Malende Kunstneres Sammenslutning, blev stiftet. 0 På vej ud i kunstens verden Interview med Ditte Knus Tønnesen. 1 En kunstner går aldrig på pension Interview med Gerda Lobedanz. Et stærkt fællesskab for stærke individualister Bkf fylder 40 år - og har udviklet sig fra et forbund af kunstneriske ildsjæle til professionel brancheorganisation. 6 Nyheder fra 7 Nyt fra Bkfs sekretariat 7 Opslagstavle 8 Debat 8 Aktuelt på kunstscenen 8 Nyt om navne 8 Aktuelle ansøgningsfrister til fonde og legater F o t o : M o d e r n a M u s e e t 14 Ny aftale giver svenske kunstnere et løft En milepæl, lyder det fra Bkfs søsterorganisation i Sverige om den udstillingsaftale, som det er lykkedes svenske kunstnerorganisationer at indgå med den svenske stat. 15 Islandske kunstnere mister formue i finanskrisen Komponisternes ophavsretsmidler var investeret i aktier, billedkunstneres i sikre værdipapirer. F o t o : H e i n e P e d e r s e n, S c a n p i x Kunstnerhistorie og mærkedage Maleriet på forsiden af denne udgave af Billedkunstneren er malet i 195 af Gerda Lobedanz, der interviewes på side 1. Hun har været medlem af Billedkunstnernes Forbund fra forbundet blev stiftet, 4. september Inden da var hun medlem af den største af Bkfs moderorganisationer, Malende Kunstneres Sammenslutning (MKS). I år kan begge organisationer fejre mærkedage: Bkf har 40 års jubilæum, og MKS blev stiftet for 100 år siden. Det vil vi markere i alle årets fire udgaver af Billedkunstneren. I dette nummer fortæller vi om Bkfs nære og fjerne fortid på siderne B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

4 TEMAKRISENKRADSER Krisen kradser i kunstverdenen I første omgang er det gallerierne, de nye kreative miljøer og unge malere, der mærker finanskrisen. Men meget tyder på, at krisen i løbet af 009 vil slå bredt igennem i kunstverdenen a f M a l e n e W i c h m a n n Udviklingen i den københavnske Kødby er sat på standby, og gallerierne satser benhårdt på værker med salgspotentiale for at få budgetterne til at hænge sammen. Finanskrisen har ramt samtidskunsten, og i første omgang er det de unge gallerier, malere og kreative miljøer, der kan mærke krisen. Det er den kommercielle kunstverden af ungt maleri der bliver ramt på kort sigt. Performative eksperimenter har alligevel aldrig solgt så meget, siger Nina Poulsen, der forsker i samtidskunst og værdi på Copenhagen Business School. Men i løbet af 009 vil krisen slå igennem hos museer og fonde, og det kan få infrastrukturen i hele den danske kunstverden til at smuldre, forudser hun. Kødby på standby På Karriere Bar i den københavnske Kødby har personalet i årets første måneder serveret maden imens de gik baglæns. Det er den tyskengelske kunstner Tino Sehgal der har sat tjenerstaben i bakgear, og projektleder og kurator Peter Kirkhoff Eriksen fortæller stolt om værket. Men imens han er glad for at tjenerne går baglæns, ønsker han mere fremdrift i Kødbyen og Karrieren. Vi kan mærke, at folk ikke fyrer så mange penge af som før, så vi har gjort det, man gør i en enhver forretning at reducere udgifterne. Samtidig har vi lavet om på køkkenkonceptet, og ført det i retning af langborde og lavere priser, fortæller han. Da Karriere Bar åbnede i efteråret 007, kunne gæsterne være i selskab med værker af blandt andre Jeppe Hein og Olafur Eliasson fra syv morgen til langt ud på natten. Men der var langt mellem gæsterne i morgentimerne, så i 008 blev åbningstiderne skåret ned. Der er simpelthen ikke nok gang i området endnu, siger projektlederen, der ønsker sig mere liv i det nye kreative kvarter. Men i finanskrisetider har det lange udsigter, mener Rasmus S. Hansen, der er specialkonsulent i Københavns Kommune og står for udlejningen af området. Siden september 008 er interessen fra de kreative brancher dalet. Hvor Københavns Ejendomme før fik omkring 50 ansøgninger om måneden, er tallet dykket til 10 styk efter den økonomiske krise gjorde sin entré. Samtidig er det sværere at få en endelig aftale i hus, selvom lokalerne er blevet billigere. Prisen afhænger af markedet, og vi har derfor nedjusteret priserne for nyudlejninger. Men et af problemerne er, at de potentielle lejere har svært ved at få lån i banken. Hovedparten af dem, vi forhandler med, har måttet trække på deres netværk for at skaffe kapital. Og flere interesserede lejere er bakket ud undervejs, forklarer Rasmus S. Hansen. Maleriet mærker krisen Det er ikke kun i Kødbyen, at krisetiderne har sat tempoet ned. Kunstsalget går heller ikke så tjept som før, og det er mellemlaget af kunstnere der bliver berørt, mener kunsthistoriker Rune Gade, der især beskæftiger sig med samtidskunsten og dens forhold. Hver by skal have en mastodont af Olafur Eliasson, og superkunstnerne i hans division vil ikke blive ramt. Og det vil den store gruppe af minimums -kunstnere, der akkurat kan leve af det, heller ikke, siger han. Det er mellemlaget af kunstnere, der mærker forskellen: De unge malere, der er blevet headhuntet af gallerierne og hypet op i pris, og de kendte navne, der især har solgt til samlere og museer, men også har været inden for rækkevidde for private. På gallerisiden er det især de mindre steder, der sælger ungt dansk maleri til sofahjørnet, der får krisen at føle, siger Nina Poulsen fra CBS. Unge kunstnere, der kun er prissat af én gallerist, har svært ved at holde værdien. Jo flere forskellige instanser der underbygger værkets pris, jo bedre, forklarer hun, men tilføjer at også de større og internationalt orienterede gallerier kan mærke krisen. Fejltagelser kan være fatale I den gamle papirfabrik i Valby hvor en række gallerier er rykket ind i de senere år, begyndte ændringerne i markedet at kunne mærkes i efteråret 008, fortæller Louise Rahbek, der ejer LARMGalleri. Vi har holdt vores budgetter, men kunderne er mere tilbageholdende. Der er langt mellem impulskøbene, og de dyre værker har længere liggetider. fortæller hun. På LARMGalleri, der blandt andre har yngre kunstnere som Julie Sass og Christian Achenbach i stald, har Louise Rahbek nu taget sine forholdsregler. Det er helt essentielt at være knivskarp i vores valg af udstillinger. Fejltagelser kan være fatale, sådan som markedet er nu. Nervøsiteten omkring finanskrisen har gjort os mere selektive i valget af kunstnere, siger hun. LARMGalleri har tidligere haft gruppeudstillinger med kuratorer udefra. Men i 009 står programmet på soloudstillinger som galleriet og kunstnerne selv styrer og som Louise Rahbek ved, at kunderne vil være interesserede i. 4 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

5 Finanskrisen har også positive effekter for kunsten: Boomet har styrket den diskurs, der hedder vil jeg have det, eller vil jeg ikke have det?. Hvis den tilgang falder bort, kan det måske åbne op for diskussion af, hvad kunsten gør ved os og hvordan den kan være en del af en social situation, siger projektleder og kurator Peter Kirkhoff Eriksen på den københavnske kunstbar Karriere Bar. Foto: Anders Sune Berg Én af forårets udstillinger er med Cristian Andersen, som vi havde med på en gruppeudstilling sidste år, og som både solgte til samlerne og til Statens Kunstfond. Generelt er det min opfattelse, at hvis det, vi præsenterer, er godt, så kommer kunderne uanset krisetider. Gallerikrise rammer kunstnere At gallerierne er mærket af krisen smitter af på kunsterne. Det har Nanna Gro Henningsen som formand for Billedkunstnernes Forbund oplevet på nært hold. Det er helt uden fortilfælde, siger formanden om antallet af henvendelser fra kunstnere, der siden sommeren 008 har haft brug for rådgivning om, hvordan de står, hvis deres galleri går konkurs eller ikke kan betale dem de penge, de har til gode. For Nanna Gro Henningsen er den største bekymring, at finanskrisen vil tvinge kunstnerne til at søge arbejde i andre erhverv end kunsten. Det er klart, at jo bedre arbejds- og produktionsforhold, jo bedre værker, siger hun. Billedkunstner Lise Blomberg oplevede at stå uden galleri i efteråret 008. Først et stykke inde i 009 er hun blevet tilbudt nyt gallerisamarbejde, og tiden på egen hånd satte tankerne i gang. Jeg tænkte over, at det kunne blive svært at finde et nyt galleri nu, siger hun. Uden galleri må man selv gøre arbejdet. Men der er ingen tvivl om, at det er godt at have en gallerist i ryggen. Det er svært at opbygge et netværk selv, og det er meget arbejdskrævende, hvis man selv skal formidle sine værker. Lise Blomberg har ikke solgt det store, siden hun stoppede på galleriet, men arbejder på nye værker til en udstilling og regner med Hele den markedskontekst, der har været fremherskende, er uinteressant. Jeg vil meget hellere høre om værket i en kunstkontekst. Jeg håber, at finanskrisen medfører, at der kommer mere fokus på kunst som kunst i stedet for kunst som vare B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

6 TEMAKRISENKRADSER Hvis erhvervslivet bliver mere tilbageholdende, og staten ikke træder til, må vi drosle ned. Sponsorpengene er ikke bare flødeskum man kan skrabe af, siger Arkens direktør Christian Gether, der vurderer, at private sponsorer har dobbelt så stor betydning i dag som for ti år siden. Maleriet her, Louis Valtat: Nøgen Kvinde, 1904, kan ses på Arkens aktuelle udstilling af impressionister og postimpressionister. Foto: Kunstmuseet Arken. For mange kunstnere har det været sådan Wow! Jeg kan få en almindelig løn. Nu må vi leve lidt mere usselt og kunstneragtigt igen at få en udsmykningsopgave, hun kan leve af. Salg af malerier er ikke altafgørende for min indtægt, men det gør en forskel, siger hun. Lise Blomberg har mærket de gyldne tider. Men samtidig er hun træt af, at hun som maler er blevet opfattet som en del af et boom. Jeg er ked af, at jeg er blevet stemplet som kommerciel, fordi maleri har solgt bedst. Gu er jeg da ej kommerciel. Jeg maler det, jeg maler og tænker ikke på penge, siger hun. Og så gyldne har tiderne altså heller ikke været. For mange kunstnere har det været sådan Wow! Jeg kan få en almindelig løn, mener Lise Blomberg. Nu må vi leve lidt mere usselt og kunstneragtigt igen. Heldigvis har det materielle mindre betydning for de fleste kunstnere, men det er ærgerligt, hvis det blokerer for ens kunstneriske projekter at man må tage andet arbejde, siger Lise Blomberg, der med finanskrisen i tankerne selv netop har takket ja til et job som kunstlærer på AOF. Farvel til markedshysteri For Bkf-formand Nanna Gro Henningsen er der dog også positive aspekter ved den økonomiske krise. Gallerier giver en udvikling hen i mod det salgbare. Selvom det er negativt, hvis gallerier må lukke, kan krisen give en positivt afsmittende effekt på den kunstneriske frihed, mener hun. På det kunstnerdrevne galleri DUNK!, der hverken har mærket til kunstboom eller finanskrise, synes de to kunstnere og initiativtagere Rasmus Danø og Thorgej Steen Hansen, at hysteriet omkring markedets op- og nedture er fuldstændig irrelevant for kunsten. På DUNK! handler det om at udforske, hvad gallerirummet kan bruges til, siger Rasmus Danø. Vi inviterer kunstnere, vi synes er interessante. De bestemmer selv, hvad de vil lave, og om de vil lave noget der kan sælges eller ej. Det er sådan en cigarkasse-økonomi; hvis det kan køre rundt, er det fint for os, supplerer Thorgej Steen Hansen. Jeg mener faktisk ikke, at markedet burde have noget med kunst at gøre, fortsætter han. Man skal ikke tænke i penge, når man arbejder med kunst, for så forsvinder kunsten ud af det. De to mener, at økonomiske overvejelser længe har fyldt for meget i kunstverdenen. Man skal ikke klage over, at det er gået lidt bedre. Men der har været meget fokus på kunst som markedsvare, siger Rasmus Danø, og Thorgej Steen Hansen fortsætter: Kunsten har været rykket ind i en Bo Bedre-verden med fokus på hvor får jeg det bedste tilbud på et stykke kunst til stuen?. Sofastykker kan godt være god kunst. Men hele den markedskontekst, der har været fremherskende, er uinteressant. Jeg vil meget hellere høre om værket i en kunstkontekst. Jeg håber, at finanskrisen medfører, at der kommer mere fokus på kunst som kunst i stedet for kunst som vare. Nyt fokus på sociale værdier Nanna Gro Henningsen mener også, at markedstænkning har fyldt for meget. Imens galleriernes salg er steget, har det politiske fokus rettet sig mod, at det var den kunst, der kunne betale sig, der blev kvalitetsmærket, mener Bkf-formanden. Nu hvor museer og gallerier melder krise, har forestillingen om, at kulturlivet skal leve på markedskræfter og sponsoreres af erhvervslivet, vist sig kulturpolitisk uholdbar, lyder hendes udlægning. Hun håber, at opmærksomheden nu vil flyttes fra markedet til kerneværdierne i kunstproduktion. På et idealistisk plan håber jeg, at fokus vil flytte sig fra materielle til kulturelle og sociale værdier. Og alt kunst arbejder på et eller andet plan med æstetiske og sociale værdier og refererer til, hvad det vil sige at være menneske i verden i dag, siger Nanna Gro Henningsen. På Karriere Bar håber projektleder og kurator Peter Kirkhoff Eriksen at krisen vil være til fordel for stedets sociale mission, selvom der bliver langet færre drinks over disken end tidligere. Vi har nydt godt af den positive side af det såkaldte kunstboom, der har givet en øget interesse og nysgerrighed overfor kunst. Men vi sælger ikke værkerne, vi er ikke et galleri, men et sted hvor man kan interagere med kunsten. Vores agenda handler i høj grad om det sociale, siger han. Boomet har styrket den diskurs, der hedder vil jeg have det, eller vil jeg ikke have det?. Hvis den tilgang falder bort, kan det måske åbne op for diskussion af, hvad kunsten gør ved os og hvordan den kan være en del af en social situation. 6 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

7 Selvom det er negativt, hvis gallerier må lukke, kan krisen give en positivt afsmittende effekt på den kunstneriske frihed Welcome to the garage. Gruppeudstilling. Foto: DUNK! Peter Kirkhoff Eriksen glæder sig til at se hvordan de mennesker, der har gjort førstegangserfaringer med kunst under boomet, enten på Karriere Bar eller på gallerierne, vil videreudvikle deres interesse. Og hvis interessen holder, er det ikke usandsynligt, at de private, der i de senere år har omsat friværdi i samtidskunst, kan fortsætte deres kunstkøb, mener Bent Meier Sørensen, der forsker i kultur- og oplevelsesøkonomi på Copenhagen Business School. Den lille køber vil stadig have en disponibel indtægt, selvom formuen måske er mindsket. De vil stadig kunne investere i kunst, siger han. Museer skærer på indkøb og formidling Men selv om de private købere vender tilbage, er der fare for, at den økonomiske krise rammer bredden af kunstlivet i løbet af 009, når den for alvor sætter ind hos virksomheder, fonde og museer. Kunsthistoriker Rune Gade frygter, at der kan opstå huller i museernes samlinger, hvor hele perioder ikke er dækket. De museale niveauer har ændret sig i de senere år og er blevet centraliseret i supermuseer som ARoS og Arken. Men supermuseerne har vist sig at være super konjunkturfølsomme de er afhængige af meget store donationer. Konsekvensen kan blive, at de skruer ned for opkøbet af samtidskunst, og det slår hårdt igennem i et land, hvor der ikke er så stor tradition for samlere, mener han. Christian Gether, direktør for Arken, fortæller, at alle er blevet mere forsigtige efter finanskrisens indtog. Arken har sponsoraftalerne for 009 på plads men dyre udstillinger i udsigt fremover. Derfor har direktøren kigget alle budgetter igennem og fokuseret økonomien på museets kerneaktiviteter: Der er blevet skåret på formidling, og fra 008 til 009 er indkøbskontoen reduceret fra 1 mio. kr. til kr. I dag fylder sponsorpenge 8 mio. kroner i Arkens budget, der i alt ligger på 50 mio. kr. årligt, og Christian Gether vurderer, at private sponsorer i dag har dobbelt så stor betydning for Arken som for ti år siden. Hvis erhvervslivet bliver mere tilbageholdende, og staten ikke træder til, må vi drosle ned, siger han. Sponsorpengene er ikke bare flødeskum man kan skrabe af. F.eks. er det sponsorer, der betaler transporten, så museet kan vise værker, der er på lån langvejs fra. Udstillingerne vil blive ringere, hvis de penge falder fra. Kort sagt. Elisabeth Delin Hansen, leder af Kunsthallen Nikolaj i København, fortæller, at finanskrisen allerede har sat sit præg på den seneste udstilling med kunstnergruppen A Kassen. Kunsthallen fik ikke de forventede materialesponsorater, og derfor måtte andre dele af budgettet skæres ned. Det gik ud over selve kunstværket. Det var planlagt, at der skulle optræde en statist som en del af værket det skulle være et levende kunstværk. Men den del måtte undværes, forklarer hun. Vi kan mærke, at det er andre tider. Vi har ikke råd til at hente vigtige udenlandske kunstnere til landet eller til at lave kataloger, og det er svært at finde økonomisk opbakning til de nye initiativer og idéer, som er så vigtige for samtidskunsten, siger Elisabeth Delin Hansen. Fonde er også pressede Når sponsorerne melder hus forbi, bliver der større konkurrence om fondsmidler. Museerne er pressede, og vi kan se, at der er mange flere, der har brug for fondets penge, siger Maria Fabricius Hansen, der er direktionsmedlem i Ny Carlsbergfondet. At også de store fonde er påvirkede af situationen, vil for alvor kunne mærkes i 009 og fremover, mener Bent Meier Sørensen fra CBS. I 008 har der været fastlagte budgetter der skulle afvikles, men nu vil forskellen sætte igennem. Fondene har oplevet, at også de kan rystes, og har derfor lagt forsigtige budgetter. De vil bruge færre penge, og gå efter det sikre og det, der giver god PR, mener han. Michael Metz Mørch, direktør for Bikubenfonden, der bl.a. støtter Gl. Strand, fortæller, at 008 har været et af de helt store år på uddelingssiden men et dårligere år på indtjeningssiden. Han tør ikke spå om 009, men forudser, at færre indtægter fremover kan få konsekvenser. På den korte bane er der ingen sammenhæng mellem hvad vi tjener, og hvad vi deler ud. Men på den lange bane er vores økonomi som alle andre husholdningers: Vi kan ikke bruge flere penge, end vi har, siger han. Malene Wichmann er freelancejournalist og skriver jævnligt i Billedkunstneren. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

8 Spørgsmålene: 1 Hvordan kom du i gang med at leve som kunstner: via værksalg, kunststøtteordninger, andet billedkunstnerisk arbejde, f.eks. undervisning, eller andet lønarbejde? Cirka hvor meget udgør ovennævnte indtægtskilder i din økonomi i dag i forhold til hinanden? Altså, er det f.eks. værksalg eller lønarbejde, der sikrer dig hovedparten af din indkomst? 3 Hvor meget fylder udgifterne til kunstneriske arbejde i dit budget, altså f.eks. husleje i værkstedet samt materialeomkostninger. Angiv cirka procentdel af udgifterne i det samlede budget: Altså hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve din kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for? 4 Hvilke, om nogle, kunststøtteordninger har især været vigtige for dig? 5 Er det blevet nemmere eller vanskeligere at klare sig økonomisk som billedkunstner i løbet af din tid som kunstner? 6 Hvilke politiske/økonomiske tiltag kunne efter din mening forbedre billedkunstneres levevilkår? 7 Kan du give et eller flere eksemper på, hvordan din økonomi har påvirket de livsvalg, du har truffet? Har du f.eks. måttet opgive dit kunstneriske virke i perioder for at tage lønarbejde? Eller har du måttet skære diverse hverdagsudgifter væk og levet på en sten? Hvordan har det påvirket din kunstneriske løbebane? Se flere Bkf eres svar på de 7 spørgsmål på Niels Bonde maler (f. 1961) 1 Da jeg kom ind på Kunstakademiet, begyndte jeg at modtage SU; det var første gang, at jeg - så at sige - kunne leve af at lave kunst. Derefter er der sket en række gradvise skift, indtil sådan som det er nu. Endnu mens jeg gik Tæt på billedku 7 13 spørgsmål til Finanskrise eller ej billedkunstnere har den laveste gennemsnitlige årsindkomst blandt de forskellige kunstnergrupper herhjemme kr. lyder beløbet på, ifølge den seneste opgørelse fra rektorerne på Kulturministeriets Uddannelser. på Kunstakademiet flyttede jeg til Tyskland for at gå på Städelschule i Frankfurt, ved den lejlighed fik jeg nogle stipendier, men jeg mødte også en kunsthandler i Frankfurt, som jeg begyndte at sælge mine værker igennem. I 1999 skete der endnu et skift, da jeg blev ansat som underviser på Konsthögskolan i Malmø, som så blev hovedindtægtskilden seks år frem. Efter jeg holdt op med arbejde på Malmø Konsthögskole fik jeg det tre-årige arbejdslegat, men det er også udløbet for nogle år siden. Nu lever jeg af værksalg, men ikke udelukkende, på den måde at jeg har modtaget produktionsstøtte til at lave værker for. Jeg tror, at i min økonomi, så udgør 80 procent værksalg og 0 procent produktionsstøtte. 3 Jeg tror, at omkostninger udgør 40 procent af det samlede budget, men det er virkelig et slag på tasken, måske er det 60 procent. Af og til har jeg meget store udgifter til materialer, som jeg bare ikke kan komme udenom. Nogen pensionopsparing bliver det i hvert fald ikke til. 4 De statslige støtteordninger har været vigtige for mig. Dengang jeg startede, var der en ganske lille to-årig støtteordning, der fungerede som en slags indtægtsbestemt iværksætterstøtte, man kunne komme igang på, den fik jeg i 98/99. Derudover vil jeg sige, at den statslige produktionsstøtte fungerer fantastisk, den hjælper een over et punkt i et givent kunstnerisk projekt, som ellers kan være meget vanskeligt at komme forbi. Det synes jeg virker godt, også når jeg sammenligner Bkf At Bkfs egne opgørelser tidligere er nået frem til et væsentligt lavere beløb, kan skyldes, at de officielle statistikker ikke tager højde for billedkunstneres produktionsomkostninger. Men under alle omstændigheder viser tallene, at myten om den fattige kunstner er virkelighed for mange. Men hvordan får Danmarks fattigste kunstnergruppe økonomien til at hænge sammen og samtidig skabe kunst? Det fortæller de forskelligartede svar på disse sider om. A f N i e l s H e n r i k s e n 8 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

9 TEMAKRISENKRADSER nstneres økonomi ere med Sverige og Tyskland, hvor der - såvidt jeg ved - ikke findes lignende ordninger. 5 At leve og fungere som kunstner er som en rutsjebane, det er meget konjunkturbestemt. Da jeg kom ind på akademiet, havde jeg ingen ambition om at blive rig og berømt, og en af underviserne fortalte os, at kun 10 procent af os ville komme til at leve af vores kunst. Det var måske lidt pessimistisk. De sidste 5-6 år er alting blevet federe og federe. Man kan se det på antallet af gallerier, der har været en stigende kunstinteresse, som også kommer de unge kunstnere til gode. Måske kommer der nu nogle år med tilbagegang for nogle, men for andre, hvis økonomi i forvejen er lavt gearet betyder det måske ikke så meget. Du ved, man kan ikke plukke hårene af en skaldet. Det eneste som bestemt ikke er så fantastisk er, at der samtidig er blevet skrevet mindre og mindre i aviserne om kunst, antallet af linjer er simpelthen gået tilbage, og der er også blevet færre kunstpublikationer. Det kan undre mig, og jeg synes at medierne underprioriterer kunst også i forhold til den interesse, der åbenlyst er for det. 6 Jeg har svært ved at se hvordan kunst og kunstinstitutionerne skulle kunne klare sig alene på markedsvilkår ligesom offentlige funktioner som sundheds- og uddannelsevæsenet. Et kunstnervenligt skattevæsen ville helt sikkert betyde meget. Derfor er eksempelvis loven om, at man kan trække køb af kunstværker fra i skat principielt en god ide, men alligevel ender den som en halvbagt løsning, idet det kun er de første kroner, der kan trækkes fra. Det nytter jo som en skrædder i helvede. På den anden side ville det være en fordel for alle, hvis jeg som kunstner kunne sælge til en virksomhed, og de så kunne trække det fra, ligesom de trækker kontormøbler og øvrigt interiør fra. Og hvis man så kunne lave bedre støtteordninger for tidsskrifter og lignende, ligesom man har i Sverige og Tyskland. De er en del miljøet, som skal næres, og det vil helt sikkert gavne billedkunsten. 7 På et tidspunkt stod jeg i den situation, at jeg var kommet ind på ISCP Whitney Independent Study Program i New York, og jeg ikke kunne nå at søge penge. Så tog jeg et lønarbejde og sparede sammen. Men bortset fra det har jeg ikke taget andet lønarbejde. Undervisningsarbejde er en del af det livsvalg, det er at blive kunstner, og derudover synes jeg også at det er skidesjovt. Jeg lever ikke på en sten, men jeg træffer nogle valg som gør, at det hele hænger sammen, som for eksempel at flytte på landet hvor jeg kan bo billigt. Hussein Tai maler (f. 1966) 1 Jeg startede som kunstner for snart mange år siden i Bagdad. Fra 1985 til 199 læste jeg på kunstakademiet, og da jeg havde færdiggjort min uddannelse blev jeg lektor det samme sted, og levede derudover af at sælge mine malerier og min grafik. I dag lever jeg udelukkende af værksalg, men der er også sket meget andet i mellemtiden. I december 000 kom jeg til Danmark. Jeg boede på Bornholm, mens jeg ventede på min opholdstilladelse, men det lykkedes mig at få adgang til et rum, som jeg kunne bruge som atelier i kulturhuset i Rønne. I 00 fik jeg min opholdstilladelse og flyttede til Sjælland, jeg fik flere udstillinger i Slagelse og fik også kontakt til Bredgade Kunsthandel, som begyndte at sælge mine værker. I 004 blev jeg registreret som selvstændig. 3 Mine udgifter var lavere, dengang jeg havde atelier i Slagelse, end nu hvor jeg har atelier i København. Materialer er også en stor udgift og transport. Både transport af billederne, når de skal på udstilling, og transport for mig selv ind og ud af byen. Jeg vil sige 1/3 og opefter. 4 Jeg har kun modtaget et legat, som er et rejselegat fra Nationalbanken. Det gør, at jeg kan foretage en hel række små rejser til Tyskland og til Irland over de næste tre år, og det er jeg meget glad for. 5 Jeg vil sige, at det har været jævnt godt at være kunstner indtil for nylig. De sidste seks måneder har der været en mærkbar tilbagegang. Salget er gået ned, og det presser selvfølgelig mig, også fordi jeg har en familie, som jeg skal forsørge. 6 Det er vigtigt, at økonomi ikke er for stort et pres på kunstnere, kunstnere kan ikke arbejde, hvis de kun tænker på penge. I den forbindelse synes jeg også at det er et problem, at kunstnere skal være erhvervsdrivende på lige vilkår som alle andre i forhold til systemet. Det er ikke det samme at være kunstner og at have et autoværksted. Og når man er et en-mands-firma, som kunstnere ofte er, så er mængden af administration i for eksempel et skatteregnskab en byrde. Derudover er a-kasse-systemet langt fra ideelt for kunstnere. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

10 Spørgsmålene: 1 Hvordan kom du i gang med at leve som kunstner: via værksalg, kunststøtteordninger, andet billedkunstnerisk arbejde, f.eks. undervisning, eller andet lønarbejde? Cirka hvor meget udgør ovennævnte indtægtskilder i din økonomi i dag i forhold til hinanden? Altså, er det f.eks. værksalg eller lønarbejde, der sikrer dig hovedparten af din indkomst? 3 Hvor meget fylder udgifterne til kunstneriske arbejde i dit budget, altså f.eks. husleje i værkstedet samt materialeomkostninger. Angiv cirka procentdel af udgifterne i det samlede budget: Altså hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve din kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for? 4 Hvilke, om nogle, kunststøtteordninger har især været vigtige for dig? 5 Er det blevet nemmere eller vanskeligere at klare sig økonomisk som billedkunstner i løbet af din tid som kunstner? 6 Hvilke politiske/økonomiske tiltag kunne efter din mening forbedre billedkunstneres levevilkår? 7 Kan du give et eller flere eksemper på, hvordan din økonomi har påvirket de livsvalg, du har truffet? Har du f.eks. måttet opgive dit kunstneriske virke i perioder for at tage lønarbejde? Eller har du måttet skære diverse hverdagsudgifter væk og levet på en sten? Hvordan har det påvirket din kunstneriske løbebane? Se flere Bkf eres svar på de 7 spørgsmål på 7 Jeg lever ikke fattigt, men jeg har heller ikke meget luksus i mit liv. Jeg bor i Stenlille i et lille rækkehus, og jeg ville ikke have råd til at bo tættere på København. Jeg har aldrig taget lønarbejde og har aldrig lavet andet end kunst, så jeg kender ikke andet. Men hvem ved hvad fremtiden bringer... Mette Kit Jensen billedkunstner (f. 196) 1 Lige da jeg var færdiguddannet fra Hamborg og kom tilbage til København stod jeg i en vanskelig situation, fordi det tog lang tid at få min uddannelse fra Tyskland anerkendt i Danmark. Der måtte jeg tage nogle kedelige jobs for at klare mig. Sidste år udgjorde undervisningsarbejde måske 60 procent, og forskellige ansættelser som huskunstner udgjorde ca. 0 procent. De sidste 0 procent fordeler sig så mellem supplerende dagpenge og legater og kunststøtte. Det har alt sammen været relevant arbejde, en periode lavede jeg f.eks. en slags kunstnerisk iscenesættelse på Kunstindustrimuseet sammen med en anden kunstner, og en periode arbejdede jeg på en skole på Vesterbro i forbindelse med et projekt Nikolaj Kunsthal havde sat op. 3 Jeg prøver virkelig at reducere mine udgifter, f.eks. ved at jeg ikke har noget atelier. Måske 0 procent. Min økonomi er meget stram og jeg bliver nødt til at indrette mig derefter; så er jeg til gengæld rigtig god til at få sponsoreret materialer. 4 Talentudviklingspuljen, som jeg modtog i 005 og som var midler til at udvikle et projekt over et halvt år. Det var en kortlivet ordning, men det betød meget for mig. Så har jeg haft et godt residency i Tyskland, har modtaget forskellige former for støtte i forbindelse med udstillinger og et par legater fra akademirådet. 5 Jeg synes, at det er blevet sværere. Men det er også ud fra min oplevelse af at skifte kontekst som helt nyuddannet. Der kan København godt være et barskt sted at komme tilbage til, og så er diskussionen omkring skulptur bare en helt anden her. 6 Man kunne gøre noget for at skaffe flere rum og mere plads til ikke-kommercielle praksisser; det er særlig nødvendigt fordi boligpriserne er så høje i København. Så synes jeg, at nogle af kriterierne for uddeling af støtte burde revideres: der er nogle tværfaglige praksisser, som falder gennem maskerne i systemet. Jeg havde f.eks. en oplevelse sidste år, hvor sagsbehandlerne i Statens Kunstfond ikke vidste hvilket udvalg, der skulle bedømme min ansøgning og det endte med, at den blev behandlet alt for sent og kun fordi jeg insisterede; ellers var den nok forsvundet. Så skulle man selvfølgelig gøre noget ved dagpengesystemet. Det er spild af alles tid, at der sidder en masse kunstnere og skriver virtuelle ansøgninger. Sidst men ikke mindst er det et problem, at kunststøtten i den grad følger det kommercielle marked. Der må jeg sige, at jeg i Tyskland åbenbart har vænnet mig til at selve den kunstneriske diskussion tages mere alvorligt. Jeg synes man kan se en tendens her i DK, hvor kunstnere begynder at lede deres praksis i retning af hvor pengene er. 7 Jeg kan genkende det hele. Jeg synes, at jeg har måttet tage unødigt meget erhvervsarbejde, og det, at jeg ikke har råd til et atelier, påvirker selvfølgelig min produktion, fordi der er ting jeg ikke kan lave. 1 0 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

11 TEMAKRISENKRADSER Kirsten Klein fotograf (f. 1945) 1 Det at blive kunstner var for mig en indre trang, som startede meget tidligt og udviklede sig derfra. Med hensyn til at overleve økonomisk som kunstner, så har det kunnet lade sig gøre ved, at jeg har skåret på mine nødvendigheder og mine omkostninger. Jeg har boet på landet og dyrket mine egne grøntsager f. eks. Lige nu må jeg sige, at værksalget ikke er det største, men det hænger sammen med, at jeg har påtaget mig nogle større projekter såsom udsmykningsopgaver og bogprojekter. Så må jeg skære ned på antallet af udstillinger, og så sælger jeg mindre procent af det, jeg tjener, går til omkostninger og de sidste 30 procent er der tilbage at leve for. 4 Kunststøtte har absolut været vigtig for mig, i aller højeste grad. Kunstfondens arbejdslegater har været en kæmpe støtte, og ikke kun økonomisk - for jeg havde nok klaret den på en eller anden måde - men også som opmuntring. Sådan er det stadigvæk nu, efter at jeg er blevet tildelt den livsvarige ydelse. Det er en basis, som giver ro og plads til at jeg kan koncentrere mig om mit kunstneriske udtryk. 5 Det er vanskeligt at svare på, for én ting er udviklingen indtil nu, men fremtiden ser usikker ud. Med de ændringer, der sker i samfundet lige nu, er det ikke til at vide, hvordan det vil fungere. Men ser man bort fra fremtiden så er det blevet bedre i min tid som kunstner, også fordi der er kommet mere opmærksomhed på kunst generelt og på fotografi specifikt. Jeg er bare ikke sikker på, at den udvikling holder. Derudover påvirker krisen helt klart billedsalget mærkbart. 6 Nu er jeg ikke kunstpolitisk aktiv, da det ligger mig tungt at formulere mig mundtligt i de sammenhænge. Men jeg er stærkt utilfreds og urolig over den omsiggribende magt kuratorvældet har tilranet sig. Som de aktuelle begrænsninger af kunstnersammenslutningernes udstillingsmuligheder til dels er udtryk for. Alt skal være smarte kunsthaller, hvor lejen til kunstnersammenslutningerne mangedobles, samtidig med at støtten fjernes. Synliggørelsen af det, man arbejder med, er utroligt vigtig for en kunstner, og her er netop kunstnersammenslutningerne da en af mulighederne og jo flere muligheder jo bedre, vil jeg sige. Det er væsentligt at gøde udstillingsmulighederne herhjemme og om muligt i udlandet. 7 Jeg har sjældent påtaget mig fast arbejde. Jeg har skåret ned hvor det var nødvendigt, for at jeg kunne blive ved med at arbejde som kunstner. - Altså levet på en sten. På den måde er det ikke så meget min økonomi, der har påvirket min kunstneriske løbebane. Men det har været hårdt indimellem især i de første år, hvor nød kan lokke èn til at skifte spor. Ida Kvetny billedkunstner (f. 1980) 1 Jeg blev færdig for et år siden, og det var en glidende overgang. Jeg har uddannet mig i Edinburgh og i London, hvor jeg fik SU, og jeg solgte også, men til gengæld havde jeg også høje udgifter til min uddannelse i form af undervisningsafgifter. Nu er jeg færdig med min uddannelse og får ikke SU længere, så nu lever jeg udelukkende af værksalg. 3 Min økonomi består udelukkende af værksalg. Jeg har ret mange omkostninger omkring at opretholde min produktion, det er omkring 75 procent af min økonomi, der går til leje af atelier, transporter, materialer, rejser og lignende. Men det er specielt atelieret, der er en stor post. 4 Jeg fik nogle legater da jeg tog til Skotland og England for at uddanne mig. Jeg har ikke modtaget noget efter endt uddannelse, og har faktisk heller ikke haft lejlighed til at søge. Men nu har jeg lige fået tilsagn om et residency i Los Angeles, så i den forbindelse vil jeg nok søge Statens Kunstfond. 5 Det 6 er lidt tidligt for mig at sige noget om. Jeg synes, at der er en række ting man kunne gøre, som for eksempel at sænke beskatningen på værksalg, at oprette flere atelier-fællesskaber i stil med Statens værksteder - for det med at skaffe atelier kan godt være rigtig vanskeligt, specielt hvis man kommer lidt udefra og ikke har gået på akademiet. Så synes jeg, at det er vigtigt at opretholde de residency muligheder vi har, og at man generelt kunne gøre mere specifikt for de yngre kunstnere i form af flere udsmykningsopgaver og bedre udstillingsmuligheder indenfor institutionerne. 7 Det er også lidt tidligt for mig at udtale mig om, B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

12 Spørgsmålene: 1 Hvordan kom du i gang med at leve som kunstner: via værksalg, kunststøtteordninger, andet billedkunstnerisk arbejde, f.eks. undervisning, eller andet lønarbejde? Cirka hvor meget udgør ovennævnte indtægtskilder i din økonomi i dag i forhold til hinanden? Altså, er det f.eks. værksalg eller lønarbejde, der sikrer dig hovedparten af din indkomst? 3 Hvor meget fylder udgifterne til kunstneriske arbejde i dit budget, altså f.eks. husleje i værkstedet samt materialeomkostninger. Angiv cirka procentdel af udgifterne i det samlede budget: Altså hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve din kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for? 4 Hvilke, om nogle, kunststøtteordninger har især været vigtige for dig? 5 Er det blevet nemmere eller vanskeligere at klare sig økonomisk som billedkunstner i løbet af din tid som kunstner? 6 Hvilke politiske/økonomiske tiltag kunne efter din mening forbedre billedkunstneres levevilkår? 7 Kan du give et eller flere eksemper på, hvordan din økonomi har påvirket de livsvalg, du har truffet? Har du f.eks. måttet opgive dit kunstneriske virke i perioder for at tage lønarbejde? Eller har du måttet skære diverse hverdagsudgifter væk og levet på en sten? Hvordan har det påvirket din kunstneriske løbebane? Se flere Bkf eres svar på de 7 spørgsmål på TEMAKRISENKRADSER men indtil videre kan man sige at de fleste af de penge, jeg har tjent, er gået først til at finansiere min uddannelse og siden til at finansiere min produktion. Det løber lige rundt, jeg bor i en lille lejlighed på ydre Nørrebro, som koster mindre i husleje end mit atelier, og det er også fint nok. Det er det værd. Frithioff Johansen maler (f. 1939) 1 Jeg kom til at leve af at være kunstner, fordi jeg fik en engageret jysk kunsthandler, som satte mig på månedsløn. Jeg var den gang ca. 35 år. Indtil da havde jeg et deltids arbejde. 3 Jeg har intet lønarbejde og lever af min kunst. Jeg bruger virkelig megen af min indkomst - lidt over halvdelen - til at investere i mit arbejde. 4 Bortset fra den omtale galleristøtte har det 3-årige stipendium, som tillod mig at fokusere på bestemte områder - og naturligvis den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond - betydet alt. 5 Det er nok blevet lettere for mig selv, for jeg har været heldig. Men mit indtryk er, at det klart er blevet lettere for unge at klare sig og sværere for de ældre. Der er kommet et mantra, der hedder støt kun de unge, fordi man ikke tillægger modenhed megen værdi. Det betyder, det er næsten umuligt for den ældre generation at få en udstilling på etablerede gallerier. Generationen, der blev født ca. mellem 1940 og 1950 fik således en økonomisk hård start - og får en økonomisk hård slutning (undtaget naturligvis den lille procentdel, der klarer sig godt - og de fleste af dem er kommet sent til det) 6 At den nuværende regering kun har ansat historieløse personer som kulturministre, hjælper naturligvis ikke. Det er vigtigt, at man igen fra politisk side igen begynder at hylde armslængdeprincippet: støtte - ikke styre. Den sportsinteresserede Brian Mikkelsen glemte det konstant, selv om han påstod, han gjorde det. Hvorfor pokker blev Per Stig Møller ikke kulturminister. Han var den eneste i regeringen, der ville have kunnet klare det. Men der er ingen prestige i kultur. Det er vigtigt, at der er flere kunstnerstyrede institutioner. Charlottenborgskandalen kender alle. Her spurgte Brian Mikkelsen faktisk bl.a. nogle kunstnere til råds, men da svaret ikke passede ham, ignorerede han det. Det er paradoksalt, at når politikere og presse spørger eksperter, så spørger de kunsthistorikere eller professorer fra Copenhagen Business School. De spørger for sjældent dem, der har skoene på - kun dem der lever godt af at svare. Det gamle paradoks om ægget og hønen er højst aktuelt: Hvem kom først - kunstneren eller kunsthistorikeren? Nutidens sygdom handler om formidling af kunst: alt skal forklares - alt skal iscenesættes. Og man skal være meget stærk for ikke at lade sig iscenesætte, hvis det indebærer lidt succes. Der er for meget kunstsnak og for lidt autenticitet. 7 Jeg har bestemt prøvet at leve på en sten. Jeg har dog aldrig opgivet mit kunstneriske virke af hensyn til lønarbejde. Jeg har heller aldrig prøvet at være på overførselsindkomst. Jeg har jo heller aldrig været arbejdsløs - og socialbedrager har jeg ikke haft lyst til at være. Til gengæld har jeg en lang erfaring med både fornuftige og komplet idiotiske pantefogeder. Det er også vigtigt at være gift med én, der udjævner de store uregelmæssige udsving i en kunstners indkomst. Men jeg tror, det er vigtigt at have prøvet at leve som kunstner uden for meget sikkerhedsnet: Man skal satse meget for at komme igennem. Men det er forfærdeligt ikke at komme det. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

13 Jesper Fabricius maler/grafiker (f. 1957) arbejder hårdere. Jeg tror, at det er blevet lidt nemmere, men jeg kan jo kun tale ud fra min egen oplevelse. 6 Honorarer. At kunstnere fik penge for at udstille flere af de steder, hvor de udstiller, og at kunstnere fik flere penge for at udstille. Det gælder især for museer og andre offentlige institutioner. Og så større budgetter til Statens Kunstfond og Kunststyrelsens Billedkunstudvalg, men det er næsten for banalt at sige. Julie Nord maler (f. 1970) til 50 procent, hvis man medregner min gæld. 4 Jeg begyndte at modtage produktionsstøtte, da jeg fik mine første galleriudstillinger. Det var små beløb, som dog betød meget. I senere år har jeg også modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond, og de har betydet utrolig meget for mig. 5 Ja, for mig er det jo gået bedre og bedre, men generelt er det svært at sige, og fremtiden...? 1 Ingen af delene. Jeg fik helt almindelig iværksætterydelse til erhvervsdrivende. Jeg får jo ikke længere iværksætterydelse, men i forhold til fordelingen af indtægtskilder så var det sidste år usædvanligt nok værksalg, der udgjorde størsteparten. I år bliver det måske mere i retning af 50/50 mellem værksalg og andre indtægter fra legater, undervisning og forlaget (Jesper Fabricius driver forlaget Space Poetry, red.) 3 4 De sidste to år har det ligget på 75 procent. Kunststyrelsens produktionsstøtte, og især kunstfondens arbejdslegat og kunstfondens præmiering har været rigtig vigtige for mig. 5 Man kan sige, at hvis man stiger i indtægt er det så fordi det er nemmere, eller fordi man 7 Jeg synes egentlig ikke, at det er økonomien, der har bestemt, for jeg har klaret mig og jeg synes ikke, at jeg lever på en sten. Omvendt kan man sige, at det at være kunstner også er et bindende valg, jo længere tid man har været det og efterhånden som man bliver ældre, så falder de andre muligheder fra. 1 De første år efter akademiet havde jeg lønarbejde kombineret med noget undervisning. Så fik jeg en udstilling på et museum, en del omtale og en gallerist, hvilket betød at jeg så småt begyndte at sælge. Jeg kunne se, at nu blev jeg nødt til at satse. Mine værker tager meget lang tid at lave og det kan simpelthen ikke lade sig gøre, hvis man også har et vlønarbejde; så jeg levede af min kassekredit og udsatte afbetalingen af studiegæld mm. Det betaler jeg så for i dag. Hovedparten er gennem salg. Jeg bruger lang tid på at producere værker, f.eks. til en soloudstilling og kan ikke sælge værkerne undervejs, udbetalingerne fra salg kan også trække ud, så det kunne ikke lade sig gøre uden de legater jeg modtager. 3 Ca. 1/3 af min indkomst går til firmaet, måske næsten op 6 Det er svært at sige, på mange måder har vi det jo godt i Danmark, når man ser på vilkårene andre steder. Jeg synes dog, at det er et problem, at produktionsstøtte i så høj grad er rettet mod produktion af værker: hvad med arbejdstid og tid til at forske? Det kan godt gøre det svært, specielt for de ikke-kommercielle og for dem, der har ikke-værkbaserede praksisser. Det er meget vigtigt, at de også kan eksistere i vores kunstsystem, deres praksisser er vigtige for helheden og derudover er det er vigtigt, at vi alle sammen, også dem der laver værker, får tid til at forske og udvikle os. 7 Det er svært at sige, for jeg har jo aldrig lavet andet. Jeg ejer ikke noget udover min cykel. Jeg holder mine personlige udgifter nede. Jeg har ingen pensionsopsparing. Det er første prioritet for mig, at der altid er penge nok til at firmaet kan køre rundt, og så må privatøkonomien rette sig derefter. Jeg skal blive ved med at have råd til at arbejde. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

14 Spørgsmålene: 1 Hvordan kom du i gang med at leve som kunstner: via værksalg, kunststøtteordninger, andet billedkunstnerisk arbejde, f.eks. undervisning, eller andet lønarbejde? Cirka hvor meget udgør ovennævnte indtægtskilder i din økonomi i dag i forhold til hinanden? Altså, er det f.eks. værksalg eller lønarbejde, der sikrer dig hovedparten af din indkomst? 3 Hvor meget fylder udgifterne til kunstneriske arbejde i dit budget, altså f.eks. husleje i værkstedet samt materialeomkostninger. Angiv cirka procentdel af udgifterne i det samlede budget: Altså hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve din kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for? 4 Hvilke, om nogle, kunststøtteordninger har især været vigtige for dig? 5 Er det blevet nemmere eller vanskeligere at klare sig økonomisk som billedkunstner i løbet af din tid som kunstner? 6 Hvilke politiske/økonomiske tiltag kunne efter din mening forbedre billedkunstneres levevilkår? 7 Kan du give et eller flere eksemper på, hvordan din økonomi har påvirket de livsvalg, du har truffet? Har du f.eks. måttet opgive dit kunstneriske virke i perioder for at tage lønarbejde? Eller har du måttet skære diverse hverdagsudgifter væk og levet på en sten? Hvordan har det påvirket din kunstneriske løbebane? Se flere Bkf eres svar på de 7 spørgsmål på TEMAKRISENKRADSER Hanne Skyum væver/maler (f. 1961) 1 Jeg kom meget tidligt på Kunstakademiet og var derfor også ung og uetableret, da jeg blev færdig og kom ud. Jeg kunne ikke leve af min kunstneriske praksis, og jeg fik et barn, så derfor gik jeg på socialhjælp, og når jeg så solgte noget, blev det modregnet i socialhjælpen. Jeg begyndte at undervise, og det kunne også modregnes. Sådan fungerede det et par år, indtil jeg solgte nok til at jeg kunne klare mig selv. På den måde var socialhjælpen overordentlig vigtig for at jeg kunne komme i gang som kunstner, og billigere for staten, da jeg selvfølgelig helst ville modregne så meget som muligt. I dag klarer jeg mig udelukkende på værksalg, men det har svinget frem og tilbage, sådan at der har været perioder, hvor jeg har måtte gå tilbage ud på arbejdsmarkedet. 3 Min stue er mit værksted og med det jeg laver er materialer ikke så stor en omkostning. Jeg vil sige 5 procent. 4 Jeg har modtaget Statens Kunstfonds arbejdslegat nogle gange, et stort legat fra Nationalbanken og legater fra forskellige mindre fonde. Det har været en stor hjælp, specielt arbejdslegaterne, som virkelig giver een frihed og plads til at udvikle sig som kunstner. 5 Det synes jeg er svært at svare på. Unge kunstnere i dag har måske lettere ved at sælge lige fra starten og på den måde hurtigt komme til at klare sig selv. På den anden side, og det er måske reaktionært, så synes jeg ikke at den udvikling er udelukkende positiv. Det var meget godt for mig at være lidt fredet i starten, før jeg begyndte at sælge. 6 Jeg synes i hvert fald ikke at der må skæres i statsstøtten til kunst. Den er utrolig vigtig for at kunstnere kan arbejde, eksperimentere og udvikle noget nyt uden at skulle tænke på om det nu kan sælges. 7 Jeg har truffet det valg at holde mine udgifter og mine leveomkostninger på et lavt niveau, fordi det betyder, at jeg i mindre grad har måttet gå på kompromis og tage et lønarbejde. For selvfølgelig påvirker det ens kunstneriske løbebane at man i perioder ikke har tid til at producere og udstille. Der ligger også en lille angst hele tiden for, om man kan blive ved med at få det til at hænge sammen. Det er selvfølgelig selvvalgt og ingen jammer, men jeg kan se på dem, jeg kender, der har fået det store 3-årige kunstfondlegat og på dem, der er kommet på finansloven, at der er virkelig sket store ting. Trine Rytter Andersen billedkunstner (f. 196) 1 Det var en blanding af det hele, alle fire. Det skifter meget, men generelt er det alt andet end værksalg. I perioder har jeg en projektansættelse og så vejer det tungest. Når jeg ikke har en projektansættelse så laver jeg en masse forskelligt freelance arbejde indenfor billedkunstsektoren og får det til at hænge sammen på den måde. 3 Pt. 0 procent - og det er fordi, at jeg kommet mere og mere over i det formidlende og organiserende. Men det er også fordi, jeg står i et vadested; den perfor- B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

15 mance-gruppe, som jeg var medlem af, blev nedlagt sidste år fordi det ikke var muligt at rejse økonomiske midler nok, så siden da har jeg skrevet og organiseret. Mine kompetencer er meget alsidige og derfor har jeg spredt mig, men det har også været en faktor at jeg har siddet i kunstrådet i Århus i fire år, hvilket har gjort mig inhabil i forhold til at søge penge, hvorfor jeg har måttet finde min løn andetsteds. 4 Kunststyrelsens toårige iværksætterstipendiat, som jeg modtog dengang, jeg startede, var rigtig vigtigt. 5 Indenfor det felt som jeg arbejder med, nemlig performance, synes jeg at det er blevet vanskeligere. Selvom det er arbejdsmæssigt fordelagtigt at operere kollektivt, så er det økonomisk vanskeligt, men det har måske i virkeligheden altid været sådan. 6 Det kunne være, at kunstnere kunne fratrække udgifter til atelier i egen bolig og bo i erhvervslejemål, sådan som de kan i USA. Det ville gøre, at kunstnerne ikke sad med dobbelt husleje. Derudover kunne man lave skattefrihed for kunstnere op til f.eks kr., det ville gøre en stor forskel og ville kunne hjælpe mange kunstnere til at fastholde deres kunstneriske praksis. 7 Ja, jeg har prøvet alle modellerne periodevis. Generelt kan man sige, at jeg aldrig har haft nogen stor økonomi. Til gengæld har jeg periodevis haft en stor frihed. Niels Witten, maler (f. 1944) 1 Sagen er, at jeg faktisk aldrig har kunnet leve af at være kunstner. Jeg har undervist som folkeskolelærer i fysik og kemi og al muligt andet, også i billedkunst, selvom det aldrig har været et af mine hovedfag. Jeg har været kunstner i 4 år, altså efter det som Bkf klassificerer som kunstner. Indenfor den periode er mit værksalg steget kraftigt de senere år. Sidste år var det oppe på kr., men gennemsnittet ligger nok nærmere de til kr.. 3 Mine fradragsberettigede udgifter lå sidste år på kr., men udgifterne er til en hvis grad proportionale med indtægterne, så de år hvor jeg har tjent mindre har jeg også brugt mindre. Men det er aldrig gået i minus. 4 Jeg fik engang et legat på 4000 kr. fra Ole Haslunds Fond ved min debut på KE, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det betød noget i min økonomi. Mine chancer for at få kunststøtte er bare små, for det er den kunst, som er rettet mod museerne, der får støtte. Jeg retter mig mere mod kunstforeninger i stat og kommune samt private virksomheder. 5 Jeg må sige, at for mit eget personlige vedkommende, så er det blevet nemmere. Men det kan jo ligeså godt afspejle min udvikling som kunstner, som det afspejler en generel udvikling. Der har dog været mærkbart bedre vilkår for salg i de sidste par år. 6 Jeg har et helt konkret forslag: det er, at der hvert år indbydes til censurerede udstillinger, hvor kunstfagligt kvalificerede personer sidder i juryen. De kunstnere, som udvælges til deltagelse modtager et point, og når man har et vist antal point, så garanteres man en livsvarig ydelse, på f.eks kr. Andre indtægter skal ikke modregnes, men modtageren skal forpligtes til at lave opgaver i mindre omfang for f.eks. kommune eller regioner. Hvor mange har vi råd til? Måske 1000 eller Det er et rent gæt, og det er jo også noget politikerne afgør ud fra deres motiver, men på langt sigt kunne det berige det offentlige rum og det kunne være meget tiltrængt. 7 Jeg har jo valgt at gå med både livrem og seler, men jeg synes også, at mit arbejde som lærer har givet mig utrolig meget, og så har det givet mig den frihed og uafhængighed, at jeg ikke har skullet tænke på penge og salg, når jeg lavede min kunst. Som for eksempel når jeg har lavet ting til Institut for Menneskerettigheder eller i skoleregi. Min familiære situation har krævet, at jeg leverede en fast lønindtægt, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at drømmen har været, at leve som fuldtidskunstner, den har bare ikke kunnet realiseres før jeg fyldte 60 år. Svend-Allan Sørensen billedkunstner (f. 1975) 1 De første par år efter akademiet levede af jeg af dagpenge suppleret med undervisning. Siden af undervisningsarbejde, værksalg og støtte af Statens Kunstfond. Løn fra undervisningsarbejde udgør velsagtens /3 af min årsindtægt. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

16 Spørgsmålene: 1 Hvordan kom du i gang med at leve som kunstner: via værksalg, kunststøtteordninger, andet billedkunstnerisk arbejde, f.eks. undervisning, eller andet lønarbejde? Cirka hvor meget udgør ovennævnte indtægtskilder i din økonomi i dag i forhold til hinanden? Altså, er det f.eks. værksalg eller lønarbejde, der sikrer dig hovedparten af din indkomst? 3 Hvor meget fylder udgifterne til kunstneriske arbejde i dit budget, altså f.eks. husleje i værkstedet samt materialeomkostninger. Angiv cirka procentdel af udgifterne i det samlede budget: Altså hvor meget af det, du tjener, skal du bruge på at sikre selve din kunstneriske produktion, og hvor meget har du tilbage at leve for? 4 Hvilke, om nogle, kunststøtteordninger har især været vigtige for dig? 5 Er det blevet nemmere eller vanskeligere at klare sig økonomisk som billedkunstner i løbet af din tid som kunstner? 6 Hvilke politiske/økonomiske tiltag kunne efter din mening forbedre billedkunstneres levevilkår? 7 Kan du give et eller flere eksemper på, hvordan din økonomi har påvirket de livsvalg, du har truffet? Har du f.eks. måttet opgive dit kunstneriske virke i perioder for at tage lønarbejde? Eller har du måttet skære diverse hverdagsudgifter væk og levet på en sten? Hvordan har det påvirket din kunstneriske løbebane? Se flere Bkf eres svar på de 7 spørgsmål på TEMAKRISENKRADSER 3 Praktisk talt alt, jeg tjener, går til at leve for. De fleste udgifter de seneste par år har jeg været heldig at få dækket af Kunstrådet, omend det dog ikke er har været tilstrækkeligt. De faktiske udgifter ved produktion overstiger langt indtægterne ved salg. Det er vist meget almindeligt. 4 Kunstrådets produktionsstøtte og Statens Kunstfond. 5 Overvejende lettere. 6 Kunstnere har ret gode kår i Danmark. Ikke alle lande har ordninger a la Kunstrådet og Statens Kunstfond. Jeg tror ikke på, at kunstnere skal have skattefrihed, som nogen mener. Jeg tror på, at det er arbejde som så meget andet arbejde, og at kunstnerrollen skal ses på som så mange andre. Jeg synes, det er meget meget ærgerligt at igangsætningsstipendierne blev fjernet. Langt de fleste går ledige for at arbejde en karriere i gang. Og er da strengt taget optaget af arbejde (som de færreste tjener på). Det sætter den unge nyuddannde i en ubehagelig moralsk dobbeltrolle. Derfor kunne man afhjælpe en stor del af det problem ved at man kunne søge (og ikke blot modtage) særlige igangsætningsstiendier indenfor måske fem år efter endt uddannelse. 7 Jeg vil sige, at f.eks. Statens Kunstfond har gjort det muligt for mig at tage orlov fra mit undervisningsarbejde. Jeg har aldrig måttet opgive mit virke. Jeg har lært at arbejde hurtigt, således jeg kan fastholde både en produktion og en indkomst. Mette Agerbæk billedhugger (f. 1960): 1 Det har været en kombination af værksalg, undervisning og lønarbejde. I dag vil jeg sige, at det er 50/50 mellem det, jeg tjener på min kunstneriske praksis og det, jeg tjener på andet arbejde. Andet arbejder er stadig undervisning, og så laver jeg meget grafisk arbejde, som jo er relateret, men alligevel noget andet. 3 Materialer er en meget stor omkostning for billedhuggere, specielt når man som jeg, arbejder i bronze. Indenfor den del af min økonomi som er mit kunstneriske arbejde går næsten 50 procent til materialer, hvilket vil sige at når jeg sælger en skulptur så er en stor del af salgsprisen allerede gået til materialer. 4 Jeg har modtaget en del mindre legater og de kan udgøre en vigtig håndsrækning når man står midt i et projekt, men de er altså ikke til at leve af. 5 Det er klart blevet vanskeligere, på grund af stramningerne omkring de supplerende dagpenge. Som det er nu, kan man kun bruge dagpengesystemet hvis ens kunstneriske praksis er et fuldtidsarbejde. Før kunne det lade sig gøre, at have en delindtægt et andet sted, sin kunstneriske praksis og så de supplerende dagpenge, hvilket nok har været situationen for mange kunstnere. Men med de nye ændringer har jeg efterhånden opgivet at bruge dagpengesystemet. 6 Vi har jo Statens Kunstfond, men den giver kun til et lille antal kunstnere. Jeg synes, at man burde arbejde politisk for i højere grad at integrere kunstneres arbejde i samfundet. For eksempel, gennem flere udsmykningsopgaver og flere initiativer til samarbejder mellem kunst og erhvervsliv. Det vil kunne støtte et bredere spektrum af kunstnere og kunstnerisk produktion, og det vil gøre kunsten meget mindre diffus og mere forståelig for en masse almindelige mennesker. Jeg synes, at det er ekstremt vigtigt at have en kunstnerstand i et samfund som vores, og et eller andet sted ville jeg nok være tilhænger af en borgerløn til kunstnere. Det er dog meget usandsynligt at vi får det, og som sådan er førnævnte et forsøg på at komme med et konstruktivt forslag. 1 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

17 Kun få udstillingssteder betaler kunstnere honorar Det er helt almindeligt, at billedkunstnere ikke får honorar, når de udstiller på offentlige museer og kunsthaller. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Bkf har foretaget. A f C a t h r i n e l a C o u r o g M i r i a m K a t z 7 Jeg har jo løbende et andet arbejde, hvilket betyder, at jeg i perioder producerer og udstiller mindre end jeg ellers ville have gjort, og som sådan har økonomien en stor betydning. Jeg har også tre børn, og så er det altså begrænset hvor meget man kan skære på leveomkostningerne i hverdagen. To tredjedele af de danske udstillingssteder, der er omfattet i en ny undersøgelse, betaler ikke honorar til kunstnerne eller yder økonomisk støtte til produktion af kunstværker i forbindelse med udstillinger. Det oplyser udstillingsstederne selv i en stikprøveundersøgelse, Bkf har foretaget blandt 0 større danske museer og kunsthaller. Undersøgelsen viser også, at der ikke er nogen faste retningslinjer for honorarets størrelse blandt den tredjedel af udstillingsstederne, der rent faktisk betaler honorar til kunstnere. Desuden udbetaler mange af disse udstillingssteder kun honorar i sporadisk omfang, afhængig af økonomien i det konkrete udstillingsprojekt, herunder ekstern støtte fra fonde eller sponsorer. Det er en uacceptabel situation, mener Bkfs formand, Nanna Gro Henningsen: Det er udtryk for en uhørt disrespekt for det kunstneriske arbejde, der udgør hele Udstillingsvederlag og honorar hvad er forskellen? Regler for udstillingsvederlag er fastsat af Kulturministeriet, og er en betaling for kunstnerens udlån af værker til kunstudstillinger. Vederlagsordningen omfatter statslige og statsstøttede museer, kunsthaller og udstillingssteder. Kunstnernes får et engangsbeløb på kr. plus 1 procent p.a. af værkernes katalogpris, max kr. pr. måned. Et honorar afspejler hele kunstnerens arbejdsindsats i forbindelse med en udstilling. Det kan være produktion af nye værker, planlægning, medvirken ved ophængning etc. Honorar forhandles individuelt, men Bkf arbejder for, at udstillingsstederne følger forbundets vejledende takster for billedkunstnerisk arbejde. Se de vejledende priser i Bkf-håndbogen og på grundlaget for kunstinstitutionernes og udstillingsstedernes eksistens, siger hun og peger på, at kunstinstitutionernes bør løfte deres ansvar for at honorere billedkunstnerne, også selvom udstillingsstederne kæmper med stramme budgetter og vigende bevillinger. Det har aldrig været meningen, at Kunstrådets tilskudsordninger eller den økonomisk set minimale vederlagsordning skulle ophæve kunstinstitutionernes eget ansvar for at honorere billedkunstnerne professionelt, siger hun og tilføjer: Ingen anden faggruppe ville acceptere at skulle stille deres arbejde til rådighed for offentligheden under så ringe økonomiske vilkår som billedkunstnerne. Mange arbejder gratis I forbindelse med stikprøveundersøgelsen har Bkf fremsendt et spørgeskema til 5 kunstnere, som har modtaget et større vederlag via den statslige udstillingsvederlagsordning i perioden 006 og 007. Vederlagsordningen sikrer kunstnerne et symbolsk udstillingsvederlag på max kr., som udstillingsstederne efterfølgende får refunderet af staten. Hovedparten af disse kunstnere 86 procent oplyser, at de ikke har modtaget honorar direkte fra udstillingsstedet. 3 procent af de adspurgte har modtaget støtte til kunstnerhonoraret fra andre instanser end udstillingsstedet. Det vil typisk være Kunstrådets Billedkunstudvalg, der yder denne støtte til kunstnerhonoraret, ligesom det også er her, kunstnere kan søge om produktionsstøtte til selve udstillingsprojektet. Ca. en tredjedel af kunstnerne oplyser, at de hverken har modtaget honorar, støtte til produktion eller lignende i forbindelse med udstillingsprojektet. Af de kunstnere, som fik honorar fra udstillingsstedet, fik kun to tredjedele honorar af en størrelse, som på rimelig vis afspejler den arbejdsindsats, som var forbundet med produktion af værkerne. B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

18 TEMAKRISENKRADSER Ny aftale giver svenske kunstnere et løft En milepæl og en afgørende holdningsændring til billedkunstnernes arbejde. Sådan lyder den glade melding fra Bkfs svenske søsterorganisation, Konstnärernas Riksorganisation, nu hvor det er lykkedes kunstnerorganisationerne i Sverige at indgå en regulær udstillingsaftale med den svenske stat. A f K r i s t i n a O l s s o n Processen tog tre år, men var det hårde arbejde værd. For da den nye udstillingsaftale for statslige kunst- og kulturinstitutioner trådte i kraft den 1. Januar i år, havde den svenske kunstscene fået en aftale, der væsentligt forbedrer billedkunstnernes økonomiske vilkår. Og samtidig en aftale, der giver billedkunstneres arbejde et tiltrængt statusløft. Det er holdningsændringen, der er det vigtigste i vores aftale. At man flytter fokus fra de kunstneriske værker til kunstneren som professionel erhvervsudøver, siger Karin Willén, formand for Konstnärernas Riksorganisation (KRO). For ligesom i Danmark har de svenske kunstnere en bundplacering når det gælder indkomst i sammenligning med den øvrige befolkning. Kun kunsthåndværkerne tjener Svenske billedkunstneres udstillingsaftale mindre end billedkunstnerne, viser svenske undersøgelser. Samtidigt er kunstbranchen også i Sverige stadig fuld af tvivlsomme forretningsmetoder, der aldrig ville accepteres i andre brancher. Hvor udstilleren i de fleste tilfælde er den stærke part og den enkelte kunstner den svage part. F.eks. kan kunstneren få betalt ved, at udstilleren køber et værk eller ved at der blive lavet et flot katalog. Ofte er der kun indgået mundtlige aftaler mellem kunstneren og udstilleren, som ikke kan påberåbes, hvis noget går galt, siger Karin Willén. Den nye udstillingsaftale trådte i kraft 1. Januar i år og gælder for statslige kunst- og kulturinstitutioner. Den forventes at blive vejledende for hele Sveriges kunstliv. Aftalen er indgået mellem den svenske stat og Konstnärernas Riksorganisation (KRO), Foreningen Sveriges Industriformgivare og Konsthantverkare (KIF), Foreningen Svenska Tecknare, Svenska Fotografers Förbund (SFF) Rammeaftalen består af to dele: Den ene del indeholder en beregningsmodel, der angiver, hvad kunstneren skal have betalt for at udstille værket. Faktorer som publikumsantal og udstillingens længde spiller ind her. Den anden del indeholder en specificeret standardkontrakt, hvor udstilleren forpligter sig til at indgå en skriftlig aftale om honorering af kunstneren, og hvor alle dele af kunstnerens arbejdsproces med udstillingen bliver tydeliggjort. Sveriges regering har på dette års finanslov givet de to vigtigste statslige udstillingssteder, Moderna Museet och Riksutställningar i Stockholm hver en million svenske kroner, som er koblet direkte til den nye udstillingsaftale. Læs aftalen i sin helhed på Større gennemsigtighed Sådan skal det ikke være mere. Den nye aftale, der i første omgang omfatter 0 statslige institutioner og museer, består af to dele. Den ene del indeholder en beregningsmodel, der angiver, hvad der skal betales for at udstille værket. Faktorer som publikumsantal og udstillingens længde spiller ind her. Den anden del indeholder en specificeret standardkontrakt, hvor alle dele af kunstnerens arbejde med en udstilling bliver tydeliggjort. Der skal f.eks. være en specifikation af antallet af møder, af kunstnerens tilstedeværelse ved ferniseringen, ophængning af udstillingen, forsikring af værkerne og kunstnerens ophold under arbejdet. Resultatet bliver en større gennemsigtighed af alle momenter i processen, fortæller Karin Willén. Desuden skal det blive nemmere for kunstnere at forhandle deres egen pris, i stedet for bare at tage til takke med det beløb, udstilleren tilbyder. Det er svært for mange kunstnere at tale om penge. Man vil ikke lave ballade, for så er man bange for at miste udstillingen. Det er, som om der også forventes, at man som kunstner skal have andre, mere åndelige værdier og stå over materielle behov, siger Karin Willén. I den kommende tid vil KRO, i tæt samarbejde med udstillerne og andre relevante kulturaktører, arrangere debatter, seminarer og workshops for at sikre implementeringen af den nye aftale. Dette såkaldte MU-projekt, handler både om at styrke den enkelte kunstner, men også om at få gang i en diskussion om forholdene mellem kunstnerne og dem, der udstiller deres værker. For selv om den nye aftale vedrører udstillinger på de statslige institutioner, så vil det uden tvivl få betydning for hele den svenske kunstscene. Allerede nu har storbyregionerne Stock- 1 4 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

19 For et par år siden kom Moderna Museet i klemme, da det kom frem, at museet havde undladt at skrive kontrakt med flertallet af de udstillende svenske kunstnere. Museets daværende direktør, Lars Nittve, henviste dengang til, at museet i stedet for honorar arrangerede fine ferniseringsfester med ekstra meget champagne. Foto: Moderna Museet Islandske kunstnere mister formue i finanskrisen holm, Gøteborg og Malmø forpligtet sig til at følge den nye aftale. Fremover håber vi, at det vil styrke billedkunstnerne generelt, så de kan vurdere sig selv og deres arbejde højere, siger Karin Willén. Udstillernes ansvar Men selvom Konstnärernas Riksorganistion har givet den nye aftale en varm modtagelse, er organisationen klar over, at aftalen også vil betyde, at nogle udstillingssteder får råd til færre udstillinger. Det argument bider dog ikke på Karin Willén, som understreger, at det er på høje tid, at udstillingsstederne tager ansvar for at honorere billedkunstnere professionelt for det arbejde, de udfører. I de seneste ti år har vi ligget fuldstændig stille lønmæssigt. Udstillerne må gøre ligesom andre virksomheder og prioritere deres økonomi, siger Karin Willén. Den svenske billedkunstnerorganisation håber i det hele taget, at Sveriges regering vil satse mere på billedkunstområdet. Et af KROs ønsker er, at de svenske politikere indfører en seks procents kulturmoms, i stil med den danske kunstnermoms. Et andet er at indføre et fradrag, der kunne gavne kulturlivet bredt. I dag kan man i Sverige få et såkaldt ROTfradrag til håndværkerudgifterne, hvis man bygger om derhjemme, og et RUT-fradrag, hvis man har rengøringshjælp. Hvorfor ikke indføre KUL-fradrag, som kan stimulere privatpersoners efterspørgsel på kultur? spørger Karin Willén. Kristina Olsson er freelancejournalist og Sveriges-korrespondent for dagbladet Politiken. Finanskrisen har ramt de islandske musikere hårdt de har mistet en stor del af deres opsparede ophavsretspenge, fordi midlerne var investeret i aktier. Ophavsretsmidlerne administreres af Stef, den islandske ophavsretsorganisation for komponister og sangskrivere, svarende til KODA. Billedkunstnerne er dog ikke berørt af den aktuelle sag, fortæller Knútur Bruun, formand for Myndstef, som er paraplyorganisation for rettighedshavere indenfor de visuelle medier, svarende til Copy-Dan Billedkunst. Vi har ført en forsigtig og måske lidt gammeldags økonomisk politik i organisationen. Det har kommet os til gode her i finanskrisen, at vi ikke har foretaget nogle risikable investeringer af medlemmernes penge, siger han til Billedkunstneren. Det islandske billedkunstnerforbund oplyser i øvrigt til Billedkunstneren, at selvom det islandske samfund er slået totalt ud af kurs af finanskrisen, så er billedkunstnerne ikke specielt udsatte - eftersom vores medlemmer aldrig har været velhavende, har de fleste af os ikke haft særlig meget at miste, lyder meldingen fra Islands billedkunstnerforbund. -mir B i l l e d k u n s t n e r e n 1 /

20 BKF40ÅR F o t o : W e r m u n d B e n d t s e n F o t o g r a f i A p s. Anna Ancher var en af de kunstnerinder der søgte optagelse allerede ved stiftelsen af Malende Kunstneres Sammenslutning i 1909 og blev afvist. Læs mere om kvinderne og MKS på s. 18. Hendes maleri Ung pige i haven med orange parasol kan for øjeblikket ses på udstillingen Kromosom XX - Kvindelige kunstnere gennem tiderne, Fyns Kunstmuseum. Til kamp for kunstnerstandens bedste! I år kan Billedkunstnernes Forbund fejre to mærkedage. Dels 100 året for stiftelsen af Malende Kunstneres sammenslutning, som er en af Bkfs tre moderorganisationer, dels Bkfs eget 40 års jubilæum. Læs her om de to organisationers nære og fjerne fortid. A f M i r i a m K a t z At samle kunstnerstanden og forbedre dens vilkår. Det var formålet, da en kreds af fremtrædende kunstnere med J.F. Willumsen i spidsen i 1909 stiftede Malende Kunstneres Sammenslutning. I sin 60 år lange levetid blev foreningen med sine efterhånden ca. 700 medlemmer den største og toneangivende blandt billedkunstnernes organisationer og det på trods af, at sammenslutningen stort set konstant var præget af dybe identitetsproblemer og interne stridigheder, der i perioder svækkede foreningens virke. Alligevel lykkedes det Malende Kunstneres Sammenslutning (MKS) at være med til at hente politiske resultater hjem, som blev afgørende for kommende generationer af danske billedkunstnere, først og fremmest etableringen af Statens Kunstfond i Men mere om det senere. Willumsens projekt Malende Kunstneres Sammenslutning blev stiftet i vinteren Medstiftere var G. Clement, L. Find, J. Kragh, L. Tuxen, Rasmus Christiansen, Erik Henningsen, Axel M. Lassen, M. Therkildsen, N.V. Dorph, Sv. Hammershøi, Jul. Paulsen, S. Wandel, J. Wilhjelm og i spidsen - J. F. Willumsen. I den oprindelige stiftelseskreds var der 6 medlemmer. Bl.a. Vilhelm Hammershøi, Joakim Skovgaard og K. Zarthmann men inden stiftelsen steg antallet til 49 medlemmer, da bl.a. Michael Ancher, Rostrup Böyesen, Oluf Hartmann og Henrik Schouboe sluttede op om sammenslutningen. Foreningen stiftedes 15. April 1909, og 15. Maj afholdtes første mødeaften på Hotel Bristol i København. Sammenslutningens formålsparagraf lød: At varetage medlemmernes interesser på det kunstneriske som på det faglige område. Formand var professor L. Tuxen. Årskontingentet blev fastsat til 8 kr. At varetage de kunstneriske interesser tog man bogstaveligt: De første 5 år fungerede MKS som en særdeles aktiv udstillingsforening. Men den faglige kamp var dog den vigtigste: På MKS første generalforsamling i 1909 slog Willumsen til lyd for oprettelsen af et Kunstnerråd, hvor kunstnere skulle tage sig af deres egne anliggender. Det råd arbejdede man i flere år for at få virkeliggjort, men idéen blev ikke realiseret i MKS egen tid. I dag, 100 år senere har vi jo fået et statsligt Kunstnerråd, hvor kunstnere er repræsenteret. Det har dog en del tilbage at ønske mht. til den direkte kunstnerstyring, som Willumsen i sin tid forestillede sig, et Kunstnerråd skulle have. Ungt modspil MKS opstod som en modvægt til Akademiet, som stifterne opfattede som tilbageskuende og tungt. Akademiet på sin side følte sig nok anfægtet af den nye bevægelse, bl.a. fordi det i begyndelsen rygtedes, at Willumsen ville danne et nyt akademi. I løbet af sammenslutningens 1 6 B i l l e d k u n s t n e r e n 1 / 0 0 9

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark.

Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. September 2014 Fra gade til galleri Interview & Portræt Jeg har været forbi Graffitigalleriet til en snak om graffiti og gadekunst i Danmark. FRA GADE TIL GALLERI Interview af Louise Jørgensen Graffiti,

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK. Nyhedsbrev 1 Vi er i fuldt sving med International Art Festival 2013 International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder

Læs mere

Tilskud til billedkunst 2006/2007

Tilskud til billedkunst 2006/2007 Tilskud til billedkunst 2006/2007 Kunststyrelsen En ansøgnings vej gennem systemet 10 ugers svarfrist 8 gange om året modtager sekretariatet for Kunstrådets nationale og internationale billedkunstudvalg

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete Kjeldgaard, Peter Kirkhoff Eriksen. Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 13 Mødedato: 06.09.2012 Tidspunkt: Kl. 09.00 17.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til stede fra udvalget: Jette Gejl Kristensen (formand), Kristina Ask, Inge Merete

Læs mere

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering BUDGET FOR FESTIVAL FOR SAMTIDSKUNST 2012 2011-2012 Udgifter Egenfinanciering Festivalsekretariat Festivalleder 950.000 Administration og controlling 406.000 Koordinator af fundraising og sponsorater 406.000

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER

KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER FEBRUAR 2006 KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT WWW.KUM.DK KØB AF KUNST KAN TRÆKKES FRA I SKAT NYE FORBEDREDE FRADRAGSREGLER FOR VIRKSOMHEDER INFORMATION TIL VIRKSOMHEDER Lin Utzon: Uden titel, 2000 Lin

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Kunstnernes talerør. Bestyrelsens beretning 2014: ½ ET SAMLET STATENS KUNSTFOND

Kunstnernes talerør. Bestyrelsens beretning 2014: ½ ET SAMLET STATENS KUNSTFOND Bestyrelsens beretning 2014: Kunstnernes talerør BKF er i år nået et væsentligt skridt videre med en af vores absolutte mærkesager: At skabe ordentlige arbejdsvilkår for kunstnere i udstillingslivet. I

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK

Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 256 Offentligt FORENINGEN AF KUNSTHALLER I DANMARK VI ARBEJDER FOR at være på forkant med formidling og produktion af den nyeste samtidskunst at etablere et 3-årigt

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Rådhus 1599 København V København den 9. september 2011

Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Rådhus 1599 København V København den 9. september 2011 Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Rådhus 1599 København V København den 9. september 2011 Revideret ansøgning om tilskud til indretning af nye lokaler og drift 2011 samt driftstilskud 2012 I forlængelse

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

NÆSTVED UDSTILLING 29/1 0-27/11 2011

NÆSTVED UDSTILLING 29/1 0-27/11 2011 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/2011 DEN CENSUREREDE NÆSTVED UDSTILLING 2011 29/1 0-27/11 2011 Næstved Kunstforening Inviterer til ferniseringen af Censureret Udstilling Lørdag

Læs mere

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed.

Her finder du også vejledningen På vej mod egen virksomhed, som indeholder vigtige informationer til dig, der vil starte egen virksomhed. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 49 Offentligt Hvis du vil vide mere Læs mere på nettet På www.skat.dk finder du en guide, der kan give dig en ide om, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk

Køb bogen i boghandlen eller på www.turbine.dk Glade Chefer Glade Chefer Af initiativtager og medforfatter Iver R. Tarp Journalistisk bearbejdelse ved Trine Wiese Iver R. Tarp og Trine Wiese TURBINE forlaget 2011 Forlagsredaktør: Marie Brocks Larsen

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne

Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne Generalforsamling i Henne golfklub torsdag, den 21. november 2013. Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til Henne golfbane a/s Men en særlig velkomst til vores nye træner

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Billedkunstnernes Forbund 2010: Kunstpolitik til tiden

Billedkunstnernes Forbund 2010: Kunstpolitik til tiden Billedkunstnernes Forbund 2010: Kunstpolitik til tiden Indhold: Sammenfatning............................. 4 Kunstens rolle i samfundet...6 Kunstfaglighed, kontrakter og rettigheder...7 Kunstscenen...12

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Billedkunstnernes arbejdsmarked

Billedkunstnernes arbejdsmarked NR.4 DECEMBER 2007 Tema: Billedkunstnernes arbejdsmarked Kulturlivet sendes til tælling, når billedkunstnere tvinges ud af deres fag Læs også om: Bkf sikrer kunstnere 8 millioner kroner Fanø-huset fejrer

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål:

Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent spørgsmål: Fra: Sendt: 26. oktober 2014 20:52 Til: 'ask@ask.dk' Emne: Tilføjelse til klage - 14-641-0043 Udover før-sendte klage, har jeg også følgende punkt, som for mig fortsat står som et stort, åbent

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986.

Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978-1986. Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København : 1984-1986. CV Sonny Tronborg (født 1953 i København, død 2009) Sonny Tronborg. Født 1953 i København N. Uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi - København : 1978- Uddannet cand.fil fra Kunstakademiet - København

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet

Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet .april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 De utæmmede skaber liv, de tæmmede venter Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 AFUK eller Akademiet for Utæmmet Kreativitet har i små 25 år udviklet læringstilbud til unge, der ikke uden videre

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget og som følge heraf skal betale erstatning til klagerne. 1 København, den 10. juli 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Jan Rasmussen Skomagergade 21 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har udarbejdet et fejlagtigt køberbudget

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

BERETNING FOR UKK 2011-2012 INDHOLD: I. Status i bestyrelsen Intern status Ansvarsfordeling. II. Tilgang/frafald medlemmer. III.

BERETNING FOR UKK 2011-2012 INDHOLD: I. Status i bestyrelsen Intern status Ansvarsfordeling. II. Tilgang/frafald medlemmer. III. BERETNING FOR UKK 2011-2012 INDHOLD: I. Status i bestyrelsen Intern status Ansvarsfordeling II. Tilgang/frafald medlemmer III. Fagudvalg IV. UKKs repræsentanter V. Netværk Netværk i Danmark BKF DANSK KUNSTNERRÅD

Læs mere