Studleordning for. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse af 20. februar 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studleordning for. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse af 20. februar 2013"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Bacherlorstudienævnet for Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse Studleordning for Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse af 20. februar 2013 DATO/REFERENCE JOtJRNALNIJMMER 1. februar Ændringerne af 1. februar 2014, 1. september 2014 og 1. februar 2016 fremgår sidst i dokumentet. Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor-og kandidatuddannelser på universiteterne, og Roskilde Universitets Fællesregler af 27. september 2012 for bachelor- og kandidatuddannelser på Roskilde Universitet. Kapitel 1. Bacheloruddannelsens formål og struktur 1. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er et afrundet forløb, som bygger videre på det faglige niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddan-nelse. Bacheloruddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at der sikres en faglig sammenhæng og progression i uddannelsesforløbet. Bacheloruddannelsen er fagligt tilrettelagt således, at den giver den studerende mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. 2. Formålet med Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er, at give den studerende kompetence til gennemføre selvstændige tværvidenskabelige studier af teknologi og teknolog-isk forandring på baggrund af et reflekteret valg af teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskaberne, humanvidenskaberne som de tekniske viden-skaber, tænke formålsorienteret, konstruktivt og problemløsende med henblik på at op-fylde identificerede behov og løse identificerede problemer, arbejde kreativt med sigte på forandring og nyskabende praksis, der bygger på principper om involvering og deltagelse fra de berørte interessenter og i

2 involverer etiske overvejelser, der begrundes i samfundsmæssige forståelsesrammer, og begrunde og reflektere over selvstændigt udførte i forbindelse med design af systemer og artefakter, på basis af teorier, metoder og begreber inden for såvel design- og humanvidenskaberne, som de tekniske videnskaber. aktiviteter 3. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er en tværvidenskabelig på 180 ECTS-point. Bacheloruddannelsen består af en basisdel på 85 ECTS, to fagmoduler på i alt 70 ECTS, valgfrie på i alt 10 ECTS-point og et bachelorprojekt på 15 ECTS-point. heltidsuddannelse kurser 4. Studerende, som gennemfører Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse til at anvende betegnelsen Bachelor (BSc) med angivelse af det eller de fag, som fagmodulerne er i. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Science (BSc) med angivelse af den engelske betegnelse for det eller de fag, som fagmodulerne er placeret i. har ret placeret 5. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse. hører under Studienævnet for Stk 2. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse. Fagmodulerne i dog under de censorkorps, som dækker de pågældende fag på kandidatniveau. bacheloruddannelsen hører hører under Censorkorpset for 6. De studerende normeret tid. forventes at være fuldtidsstuderende og gennemføre uddannelsen på Stk. 2 Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse skal være gennemført 5 efter Studerende, der ikke færdiggjort deres uddannelsen inden da udmeldes. år studiestart. har senest Stk års fristen forlænges administrativt, hvis den forsinkelse på grund adoption, værnepligt o. lign, samt sygdom. Fristen kan endvidere forlænges, hvis den er blevet forsinket grundet medlemskab af universitetets styrende organer (studienævn, UDDU, AR og bestyrelsen). Erhvervsarbejde kan ikke give grundlag for en dispensation. afbarsel, studerende studerende dokumenterer Stk. 4. Forsinkelser, der er indtrådt før 1. september 2014, medregnes ikke. Kapitel 2. Bacheloruddannelsens opbygning og udformning 7. Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er opbygget af moduler. I bacheloruddannelsen indgår og kurser. Kurserne kan omfatte seminarer, projekter 2

3 forelæsninger, øvelser mv. Stk. 2. Et projekt er normeret til 15 ECTS-point. Stk. 3. Et kursus er normeret til 5 ECTS-point, jf. dog 23, stk og 2. semesters aktiviteter indgår i 1. års prøven. Den studerende skal deltage i prøverne på 1. år og skal bestå disse inden udgangen af 2. år, jf. reglerne herom i eksamensbekendtgørelsens. Første studieår af Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse består af projekterne BP 1 og BP 2 og kurserne BK 1 6. Stk. 2. Den studerende skal aflægge projekterne indenfor basisdelen i kronologisk rækkefølge (BP i - BP 3). Bachelorprojektet skal aflægges på 3. år. Den studerende vælger herudover selv, i hvilken rækkefølge de øvrige projekter og kurser aflægges, jf. dog stk. 1. Stk. 3. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra rækkefølgen af projekter og kurser. 9. Studieordningen indeholder et anbefalet studieforløb. Formålet med det anbefalede studieforløb er at bidrage til sikring af kvalitet og progression i uddannelsen og støtte den studerendes studieplanlægning. Det anbefalede forløb afhænger af den studerendes valg af fagmoduler. Se bilag De studerende tilmelder sig selv alle fagelementer på uddannelsen. De kan gøre det efter de anbefalede studieforløb, der er angivet i bilag 1. Hvis en studerende i et semester ikke er tilmeldt studieaktiviteter svarende til 30 ECTS, tilmeldes den studerende administrativt i overensstemmelse med det anbefalede studieforløb, der ligger bedst i forlængelse af den studerendes beståede og tilmeldte studieaktiviteter. Tilmeldingen sker efter følgende principper: 1. Semester: Den studerende tilmeldes semesterprojektet i dimensionen Design og konstruktion (BP1), kurset Design og konstruktion I (BK1), herunder en workshop, kurset Teknologiske systemer og artefakter I (BK3) og kurset Subjektivitet, teknologi og samfund I (B KS). De studerende, der tilmeldes en workshop fordeles ligeligt vha, lodtrækning på de workshops, hvor der er pladser. 2. Semester: Den studerende tilmeldes semesterprojektet i dimensionen Teknologiske systemer og artefakter (B P2), kurset Design og konstruktion II (BK2), herunder en workshop, kurset Teknologiske systemer og artefakter II (BK4), hvor der vælges mellem et antal valgkurser, og kurset Subjektivitet, teknologi og samfund II (BK6). De studerende, der tilmeldes en workshop eller et af BK4 valgkurserne, fordeles ligeligt vha, lodtrækning på de workshops/valgkurser, hvor der er pladser. 3. semester: Den studerende tilmeldes semesterprojektet i dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund (B P3), Profilkursus I (BK7) og det introducerende kursus i fagmodul i. Endelig tilmeldes den studerende det introducerende kursus i fagmodul 2, hvis dette er muligt. Principperne for valget af profilkurser og fagmoduler er specificeret i bilag 2. 4., 5. og 6. semester: Administrativ tilmelding på disse semestre forvaltes i overensstemmelse med principperne i bilag 2. 3

4 herunder om dispensation i Eksamensordningen (Bekendtgørelse om eksamen og Stk. 3. Framelding er som udgangspunkt ikke muligt. Se de nærmere bestemmelser, forløb, som giver den studerende størst valgfrihed i de efterfølgende semestre. hvor der er plads. Hvis flere anbefalede studieforløb kan anvendes, vælges det kurser, der giver størst faglig mening for den studerendes uddannelsesforløb og censur ved universitetsuddannelser, nr. 670 af 19. juni 2014). - Dimensionen - Dimensionen - Dimensionen 4 humanvidenskabelig tradition og har fokus på relationer mellem teknologier, mennesker, kulturer og samfund. Dimensionen trækker derfor især på humanvidenskabelige teorier og begreber samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil, og fokuserer på metoder og værktøjer til analyse og forståelse af historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæs-sige sammenhænge. hverdagsliv som følge af teknologisk udvikling, herunder teknologiers og Dimensionen omfatter de samfundsmæssige drivkræfter bag tek-nologiudvikling, teknologiske forandringsprocessers samspil med brugere, læreprocesser, herunder virksomheders og det offentliges rolle heri, samt forandringer i Stk. 5. Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund er forankret i en materialitet og livscyklus. Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt de effekter disse skaber. videnskabelig tradition. Dimensionen trækker derfor især på teorier og begreber inden for teknisk videnskab, samt videnskabsteoretiske problemstillinger knyttet teknologiske systemer og artefakter og som har betydning for disses funktion, hertil. Dimensionen har fokus på metoder som indgår i konstruktionen af Stk. 4. Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter er forankret i en teknisk designprocesser. Dimensionen omfatter design af hele eller dele af systemer og på metoder og værktøjer, der har til formål at understøtte og organisere ved systemer og artefakter, som virker ved at påvirke sansning, perception og arkitektur samt viden-skabsteoretiske problemstillinger knyttet hertil, og fokuserer artefakter og omfatter fx behovsanalyse, model-lering, evaluering og risikoanalyse. Dimensionen trækker derfor især på teorier og begreber indenfor design og Dimensionen omfatter endvidere visuelle, auditive, æstetiske og andre egenskaber kognitive processer hos brugere. og har fokus på udvikling og evaluering af systemer, processer og artefakter. Stk. 3. Dimensionen Design og Konstruktion er forankret i en designvidenskabelig tradition Design og Konstruktion Teknologiske Systemer og Artefakter Subjektivitet, Teknologi og Samfund Stk. 2. Dimensionerne er følgende: Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelses 3 faglige dimensioner. 11. Alle projekter og kurser i basisdelen er knyttet til en eller flere af Den retningslinierne i 9 og 10, samt bilag 2, tilmeldes ved lodtrækning blandt de Stk. 2. Studerende der grundet særlige forhold ikke kan tilmeldes administrativt efter

5 planlægning, ledelse og magtforhold. 12. Projektarbejdet i basisdelen skal være forankret indenfor følgende faglige dimensioner, jf. dog stk. 2: 1. semester: Dimensionen Design og konstruktion (BP 1). 2. semester: Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter (BP 2). 3. semester: Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund (BP 3). Stk. 2. I projektarbejdet skal, udover projektbindingen for det pågældende projekt yderligere én dimension inddrages. Projektrapporten skal beskrive hvorledes de to dimensioner er inddraget i projektarbejdet. 13. Såfremt flere kurser skal studeres samtidigt eller et kursus skal studeres samtidigt med et projekt, vil det fremgå af bestemmelser i denne studieordning. 14. Projektarbejdet foregår i grupper. Stk. 2. Der kan højst deltage 7 studerende i en projektgruppe eller en bachelorprojektgruppe. Der kan dog fastsættes andre gruppestørrelser i fagmodulbeskrivelserne. Stk. 3. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt alene. Stk. 4. Studienævnet kan, i særlige tilfælde, tillade større gruppestørrelser. Stk. 5. Studielederen for det kandidatfag, der har ansvaret for et fagmodul, kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt alene. Tilladelsen kan gives i forbindelse med godkendelse af et projektemne. 15. Projektarbej det er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under ar-hej det med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstæn-dig formulering af et problem, der eksemplarisk belyser modulets indhold. Proj ektarbej-det afsluttes med udarbejdelse af en proj ektrapport. Stk. 2. Ved en projektrapport forstås en skriftlig akademisk afhandling om den valgte problem-formulering evt, suppleret med et i projektarbej det udviklet produkt. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler for indhold og form afafhandlingen og evt, produkter. Stk. 3. Det fastsættes i studieordningen, hvilke fag- og/eller uddannelseskrav som skal tilegnes gennem projektarbejde. Ved beskrivelse heraf skal det sikres, at problemstillingen for projektarbejdet frit kan vælges inden for væsentlige dele af bacheloruddannelsens fag-lige område. Stk. 4. Emnerne for projektarbejdet vælges af den studerende, jf. dog 35, stk. 4. 5

6 faglig specialisering inden for et eller to humanistisk-teknologiske fag. introducerer bredt til det humanistisk-teknologiske hovedområde og giver en 16. Den humanistisk-teknologiske Bacheloruddannelse ved Roskilde Universitet Bacheloruddannelsens kompetence metoder og værktøjer, der er relevante indenfor forskellige designområder. - Viden - Viden - Viden - Viden om tilrettelæggelse og evaluering af designprocesser samt hvilke og samfundsmæssige faktorer. om teknologiers samspil med historiske, kulturelle, subjektive, etiske om centrale humanvidenskabelige teorier, metoder og begreber. deres anvendelse. om grundlæggende teknisk-videnskabelige teorier og metoder og Viden: følgende viden, færdigheder og kompetencer: Alle humanistisk-teknologiske bachelorer opnår i løbet af deres uddannelse Teknologiske Bacheloruddannelse er således kendetegnet ved sin erfaring med at uddannelsen kendetegnet af casestudier, participation, eksperimenter, intervention og kritisk erfaringsopsamling. En bachelor fra Den Humanistisk problemorienteret med fagligt relaterede problemstillinger. Studiet er karakteriseret ved formålsorienterede og kreative arbejdsformer, med sigte på fag. Projektarbejdet foregår i grupper, der arbejder selvstændigt og tilegnelser af centrale teorier og metoder indenfor de humanistisk-teknologiske problemstillinger. fordelt mellem projektarbejde og kurser. Kurserne giver grundlag for systematisk forandring, innovation og nyskabende praksis. Forskningsmetodisk er bringe personlige og faglige kompetencer i anvendelse over for nye Studieaktiviteten på Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er ligeligt ene kan ligge uden for det humanistisk-teknologiske hovedområde. Den studerende opnår gennem forløbet en tværgående kompetence indenfor fra Roskilde Universitet har foretaget et gradvist og kvalificeret studievalg og studerende kompetence til selvstændigt at arbejde med analyse og design af Bacheloruddannelsen er forankret indenfor det teknisk-videnskabelige forstår sin faglige specialisering i et bredere humanistisk-teknologisk perspektiv. hovedområde, og inddrager humanvidenskabelige og designvidenskabelige fagelementer. Uddannelsen er et afrundet forløb som fokuserer på at give den teknologiske produkter og sociale processer. En humanistisk-teknologisk bachelor analyse og design samt en tværfaglighed gennem kombination af to fag, hvoraf det 6 Kapitel 3. Bacheloruddannelsens kompetence og indhold

7 - Færdighed Færdigheder: i at anvende teknisk-videnskabelige teorier, begreber og metoder, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder at kunne identificere hvilke effekter disse skaber. proj ektsarbej dsdynamik og styring af projektforløb. - Erfaringsbaseret - Færdighed - Færdighed - Færdighed - Færdighed - Færdighed - Færdighed - Færdighed - Kompetence - Kompetence - Kompetence - Kompetence 7 til at håndtere personlige, sociale og gruppedynamiske aspekter arbejdsproces, således at resultatet foreligger på et forud fastsat tidspunkt. prioritere indenfor egne og udefra fastsatte rammer samt organisere en til at tilrettelægge og indgå i projektforløb, herunder at begreber inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som tekniskog naturvidenskab. af teknologi på baggrund af et reflekteret valg af teorier, metoder og til at gennemføre selvstændige tværvidenskabelige analyser flere relevante fag. løsninger ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra til at anskue problemstillinger tværvidenskabeligt og anvise Kompetencer: mundtligt, til fagfæller samt til ikke-specialister, samt gennem anvendelse af visuelle produktioner og/eller præsentationer. i at kommunikere og formidle præcist, såvel skriftligt som indenfor akademiske krav og normer. i at beskrive og opstille problemstillinger samt formidle disse problemorienterede, tværfaglige og deltagerstyrede studieprojekter. i at planlægge, gennemføre og evaluere i at foretage systematisk litteratursøgning. begrundet valg af designmetode til løsning samt udpege relevante i at identificere en designproblemstilling og foretage et løsningsmodeller. beskæftigelsen inden for fagene. i at anvende generelle færdigheder, der knytter sig til og metoder i analysen af teknologiers samspil med historiske, kulturelle, i at anvende centrale humanvidenskabelige teorier, begreber subjektive og samfundsmæssige faktorer. viden om om projektarbejdsmetode,

8 Basisdelen Bacheloruddannelsens indhold og tidsforbrug, samt levere designløsninger indenfor en afgrænset tidsramme. - Kompetence - Kompetence i forskellige læringsmilj øer. til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring til at organisere designprocesser, herunder at prioritere ressource 17. Formålet med basisdelen er at den studerende lærer i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder 18. Basisdelen indeholder en faglig og tværfaglig indføring i bacheloruddannelsens 8 ECTS-po-int) og 8 kurser (i alt 40 ECTS-pointj. grund-læggende teorier og genstandsfelter. Basisdelen består af 3 projekter (i alt 45 valgt i bacheloruddannelsens fagmoduler. studier på kandidatuddannelser, som bygger på mindst ét af de to fag, som er den studerende opnår de generelle faglige forudsætninger for videre studietidsforlængelsen såfremt den studerende ændrer sit valg, og valg af fagmoduler i bacheloruddannelsen, og minimere den studerende opnår faglige forudsætninger for at træffe et kvalificeret Stk. 2. Basisdelen skal medvirke til: tilegne sig grundlæggende viden om teorier og metoder indenfor de tekniske videnskaber, designvidenskaberne og humanvidenskaberne. afgrænset tids-ramme, og prioritere res-source- og tidsforbrug, så designløsninger leveres indenfor en organisere, tilrettelægge og evaluere designprocesser, herunder anvende centrale humanvidenskabelige teorier og begreber i analysen af teknologiers samspil med historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæssige faktorer, anvende teknisk videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber, beskrive og opstille eksemplariske problemstillinger og formidle disse indenfor akademiske krav og normer, af projektarbej de og andre samarbej dssituationer.

9 Stk. 2. Formålet for projektarbejdet er at den studerende bliver i stand til at organisere, inddrage én anden af uddannelsens dimensioner. Projektrapporten skal beskrive hvorledes de 2 dimensioner er inddraget i projektarbejdet. herudover Projektet er forankret i dimensionen Design og Konstruktion og skal 19. Projekt BP 1. - opstille - gennemføre - indgå - redegøre - beskrive ord. Resumeet skal indgå i bedømmelsen af projektet. Stk. 7. Projektrapport BP 1 skal forsynes med et resume på dansk eller engelsk på designet. ligger til grund for designet, og den viden der er opnået gennem arbejdet, f.eks. i form af en indledende brugerundersøgelse eller en afsluttende evaluering af konkret designforslag. Projektrapporten skal identificere, hvad designet består i, projektrapporten. Rapporten skal derfor beskrive og reflektere over den viden der afprojektrapporten og designforslaget, hvor hovedvægten lægges på foto, brugsbeskrivelse mv. Bedømmelsen af projektarbejdet er en helhedsvurdering f.eks. i et særskilt kapitel i projektrapporten, eller gennem dokumentation i form af Stk. 6. I forbindelse med projekt BP 1 skal projektgruppen arbejde med selv at skabe et Stk. 5. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS-point. tilfredsstillende deltagelse i de to studieaktiviteter. problemformuleringsseminar og en midtvejsevaluering. Der udstedes attest for Stk. 4. Den studerende skal som del af projektarbejdet deltage i et egne læreprocesser i løbet afprojektforløbet. for og evaluere det design og de arbejdsprocesser som indgår i projektarbejdet, og og evalueringer, af et designproblem, i projektsamarbejde i forbindelse med gruppedannelse, emnevalg, en analyse af design- og designbehov, samt foreslå en løsning problemformulering, informations- og litteratursøgning, rapportskrivning dimensionen Design og Konstruktion i sammenhæng med én anden en problemstilling og udføre projektarbejde, der inddrager dimension, Stk. 3. Målet for projektarbejdet er at den studerende kan samt levere designløsninger indenfor en afgrænset tidsramme. lægge og evaluere designprocesser, herunder prioritere ressource- og tidsforbrug, tilrette Moduler i basisdelen

10 Stk. 8. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er med intern bedømmer. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i Ved prøven tages der udgangspunkt i de for modulet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de og eksaminator(erne). Den skal eksamine-res med udgangspunkt i hele og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Ved prøven er der afsat 30 minutter pr. inkl. votering. Der skal foretages en individuel bedømmelse af den enkelte Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. projektrapporten studerendes projektrapport studerende studerende studerendes præstation. projektarbejdet. studerende Der gives én efter 7-trins-skalaen. Prøven er normeret til 15 ECTS-point. karakter Stk. 9. For at kunne begynde prøven i for tilfredsstillende deltagelse i midtvej sevalueringen. attest projekt BP 1, skal den problemformuleringsseminaret studerende have opnået og Stk. 10. Hvis den ikke deltager i midtvejsevalueringen, eller den deltagelse ikke tilfredsstillende af pågældendes vejleder, kan den prøven såfremt følgende opfyldes: studerende problemformuleringsseminaret studerendes problemformuleringsseminaret studerende eller som dog påbegynde vurderes - Efter skal den skriftligt oplæg, giver kritisk-konstruktiv feedback på den problemstilling eller det problemfelt har valgt. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, vejleder og i den Oplægget godkendes af den egen vejleder. der opponentgruppens opponentgruppen studiesekretæren studerendes studerende udarbejde studerendes et hus. - Efter midtvejsevalueringen skal den udarbejde et skriftligt oplæg til og vejleder, kritisk-konstruktiv feedback på den valgte problemstilling, problemfelt, rapportdesign, metode, indhold etc. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, vejleder og i den hus. Oplægget godkendes af den egen vejleder. studerendes opponentgruppen opponentgruppens studerende opponentgruppens der giver studiesekretæren studerendes 20. ProjektBP2. Projektet er i dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter og skal inddrage én anden af uddannelsens dimensioner. skal beskrive hvorledes de 2 dimensioner er i projektarbejdet. herudover forankret Projektrapporten inddraget Stk. 2. Formålet for er, at den bliver i stand til at anvende teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske og systemer, kunne identificere og hvilke effekter disse skaber. håndtere projektarbejdet produkter studerende herunder 10

11 - udføre - gennemføre med én anden dimension, inddrager dimensionen Teknologiske systemer og artefakter i sammenhæng og tilrettelægge et selvstændigt problemorienteret projektforløb, der en analyse af en selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring, muligheder og begrænsninger, - begrunde projektets metoder og resultater samt dets - formidle - reflektere el. lign. Produktionen skal beskrive projektets hovedkonklusion(er) og give en 11 attest for tilfredsstillende deltagelse i problemformuleringsseminaret og Stk. 9. For at kunne begynde prøven i projekt BP 2, skal den studerende have opnået Prøven er normeret til 15 ECTS-point. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. eksaminator(erne). Den studerende skal eksamine-res med udgangspunkt i hele der afsat 30 minutter pr. studerende inkl. votering. Der skal foretages en individuel bedømmer. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende og bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af proj ektrapporten og den mundtlige præstation. projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Ved prøven er tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport for modulet. Stk. 8. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er med intern skal indgå i bedømmelsen af projektet. Stk. 7. Projektrapport BP 2 skal forsynes med et resume på dansk eller engelsk. Resumeet produktionen skal afleveres samtidig med projektrapporten. Den endelige produktion kan afleveres efter projektaflevering i fysisk eller elektronisk form og er en betingelse for at begynde prøven. Produktionen indgår som del af eksamen. vinkel på projektet, som gruppen vælger. En skitse af eller et idéoplæg til præsentation af projektet. Det kan være i form at en poster, et slideshow, en video Stk. 6 I forbindelse med projekt BP2 skal projektgruppen udarbejde en visuel Stk. 5. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS-point. problemformuleringsseminar og en midtvejsevaluering. Der udstedes attest for tilfredsstillende deltagelse i de to studieaktiviteter. Stk. 4. Den studerende skal som del afprojektarbejdet deltage i et projektforløbet. over egne og andres læreprocesser i forbindelse med (fx poster, slideshow el. lign.), og projektets resultater gennem udarbejdelse af visuelle produktioner Stk. 3. Målet for projektarbejdet er, at den studerende kan

12 tilfredsstillende af pågældendes vejleder, kan den studerende dog påbegynde midtvejsevalueringen, eller den studerendes deltagelse ikke vurderes som prøven såfremt følgende opfyldes: problemstilling eller det problemfelt opponentgruppen har valgt. skriftligt oplæg, der giver kritisk-konstruktiv feedback på den - Efter problemformuleringsseminaret skal den studerende udarbejde et Stk. 10. Hvis den studerende ikke deltager i problemformuleringsseminaret eller 12 - Efter - opstille - forstå, - begrunde projektets metoder og deres muligheder og begrænsninger, samt tilgang. deres indbyrdes sammenhæng og konsistens samt videnskabsteoretiske projekter fra forskellige dimensioner, samt kunne give en kritisk vurdering af anvende og begrunde valget af teorier, metoder og begreber i informations- og litteratursøgning, rapportskrivning, evaluering af egne og samfund i sammenhæng med én anden dimension, andres resultater, der inddrager dimensionen Subjektivitet, teknologi og en problemformulering selvstændigt samt gennemføre Stk. 3. Målet for projektarbejdet er at den studerende kan og indenfor historiske, kulturelle, subjektive og samfundsmæssige sammenhænge. humanvidenskabelige teorier og begreber i analysen af teknologiers samspil med Stk. 2. Formålet for projektarbejdet er, at den studerende bliver i stand til at anvende skal beskrive hvorledes de 2 dimensioner er inddraget i projektarbejdet. Projektet er forankret i dimensionen Subjektivitet, teknologi og samfund og skal herud-over inddrage én anden af uddannelsens dimensioner. Projektrapporten 21. ProjektBP3. 2, jf. dog 8, stk. 2. Stk. 11.Projekt BP i skal være bestået inden den studerende begynder prøven i projekt BP konstruktiv feedback på den valgte problemstilling, problemfelt, studerendes hus. Oplægget godkendes af den studerendes egen vejleder. rapportdesign, metode, indhold etc. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, opponentgruppens vejleder og studiesekretæren i den til opponentgruppen og opponentgruppens vejleder, der giver kritisk midtvejsevalueringen skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg opponentgruppens vejleder og studiesekretæren i den studerendes hus. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, Oplægget godkendes af den studerendes egen vejleder. midtvej sevalueringen.

13 Stk. 5. Projektarbejdet er normeret til 15 ECTS-point. - formidle - reflektere kritisk over egne læreprocesser og projektstyringskompetencer i udstedes attest for tilfredsstillende deltagelse.. Stk. 4. Den studerende skal som del af projektarbejdet deltage i en midtvejsevaluering. Der akademiske normer, og løbet af projektarbejdet. fagligt stof overfor andre i overensstemmelse med relevante 22. Kurserne på Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er 13 stk. 2, (i alt 30 ECTS). Den 4. kursusgruppe består af profilkurser [i alt 10 ECTS). Stk. 2. De 3 kursusgrupper er forankret i bacheloruddannelsens 3 dimensioner, jf. 11, organiseret i 4 kursusgrupper af hver 10 ECTS (i alt 40 ECTSJ. BP3,jf. dog8, stk. 2. Stk. 10. Projekt BP 2 skal være bestået inden den studerende begynder prøven i projekt opponentgruppen og opponentgruppens vejleder, der giver kritisk-konstruktiv studerendes egen vejleder. vejleder og studiesekretæren i den studerendes hus. Oplægget godkendes af den etc. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, opponentgruppens feedback på den valgte problemstilling, problemfelt, rapportdesign, metode, indhold Efter midtvejsevalueringen skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg til vejleder, kan den studerende dog påbegynde prøven såfremt følgende opfyldes: studerendes deltagelse ikke vurderes som tilfredsstillende afpågældendes Stk. 9. Hvis den studerende ikke deltager i midtvejsevalueringen, eller den attest for tilfredsstillende deltagelse i midtvejsevalueringen. Stk. 8. For at kunne begynde prøven i projekt BP 3, skal den studerende have opnået Prøven er normeret til 15 ECTS-point. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Ved prøven er eksaminator(erne). Den studerende skal eksamine-res med udgangspunkt i hele tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport for modulet. bedømmer. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende og der afsat 30 minutter pr. studerende inkl. votering. Der skal foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af proj ektrapporten og den mundtlige præstation. Stk. 7. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er med ekstern skal indgå i bedømmelsen af projektet. Stk. 6. Projektrapport BP 3 skal forsynes med et resume på dansk eller engelsk. Resumeet give en kritisk vurdering af projektets metoder og resultater,

14 Grundlæggende viden om kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Stk. 2. Kursus BK i: Design og Konstruktion I. Det er målet at den studerende i dette 23. Kurserne BK i og BK 2 er placeret i kursusgruppen Design og Konstruktion. Prøven er normeret til 2,5 ECTS. Ved prøven medvirker intern bedømmer. Ved prøven anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået. RUCs kursuskatalog. tilhørende designrationale. Bedømmelsen kan inddrage opgaver udarbej det dokumenteret design, der f.eks. kan foreligge som et story-board med under kursusforløbet. For nærmere bestemmelser om det enkelte kursus se Stk. 5. Prøven i BK1 er en individuel prøve og består af en bedømmelse af et begreber og videnskabsteori (2,5 ECTSJ og en praktisk-metodisk indføring i designværktøjer og - metoder i form afworkshopaktiviteter (2,5 ECTS). Stk. 4. Hvert af kurserne består af en teoretisk indføring i dimensionens centrale og Konstruktion. - arbejde selvstændigt med problemstillinger indenfor dimensionen Design Kompetencer til at afgrænset tidsramme. Færdigheder i at ressource- og tidsforbrug, samt levere designløsninger indenfor en - organisere, tilrettelægge og evaluere designprocesser, herunder prioritere dimensionen Design og Konstruktion. - forskellige teorier, metoder, begreber, og fagtraditioner indenfor Viden om kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Stk. 3. Kursus BK 2: Design og Konstruktion II. Det er målet at den studerende i dette Design og Konstruktion. - identificere og arbejde med problemstillinger inden for dimensionen Komp etencer til at Konstruktion. Grundlæggende færdigheder i - teorier, gennemføre og evaluere designprocesser, herunder prioritere metoder, begreber indenfor dimensionen Design og ressource- og tidsforbrug, samt levere designløsninger indenfor en afgrænset tidsramme. tværvidenskabelig specialisering indenfor det humanistisk-teknologiske område. muliggøre Stk. 3. Profilkurserne integrerer mindst to faglige dimensioner og har til formål at 14

15 Prøven er normeret til 2,5 ECTS. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ved prøven medvirker intern bedømmer. kursus se RUCs kursuskatalog. udarbejdet under kursusforløbet. For nærmere bestemmelser om det enkelte 15 Teknologiske Systemer og Artefakter. Kompetencer til at og arbejde med problemstillinger inden for dimensionen - identificere Grundlæggende færdigheder i at analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer. - anvende teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår i - teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber knyttet til væsentlige Grundlæggende viden om teknologiske innovationer. kompetencer: studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og Stk. 3. Kursus BK 3: Teknologiske Systemer og Artefakter I. Det er målet at den heri. teknologiområde med vægt på de centrale teorier, metoder og begreber som indgår som er knyttet hertil. BK 4 indeholder en dyberegående indføring i ét enkelt Stk. 2. BK 3 introducerer væsentlige teknologiske innovationer og de teorier og begreber Artefakter. Hvert kursus er normeret til 5 ECTS. 24. Kurserne BK 3 og BK 4 er placeret i kursusgruppen Teknologiske Systemer og stk. 8 Stk. 9. Hvis den studerende skal til syge- eller omprøve aflægges prøven som beskrevet i af workshopkoordinatoren. workshoppens område. Opgaven er individuel og besvarelsen skal godkendes workshopfremlæggelse ikke godkendes, stilles en opgave indenfor Stk. 8. Hvis den studerende har mere end 20 % fravær, eller pågældendes Hver workshop-del er normeret til 2,5 ECTS. workshopperioden og godkendt deltagelse i workshoppens fremlæggelse deltagelse i workshopaktiviteterne, samt deltagelse i det afsluttende seminar. Der kræves minimum 80 % aktiv tilstedeværelse (højst 2 dages fravær) i (showtime). Stk. 7. Workshop-delen af kurserne (BK i og BK 2) bestås gennem tilfredsstillende Prøven afholdes på universitetet. I bedømmelsen kan inddrages opgaver Stk. 6. Prøven i BK2 består af en skriftlig, individuel prøve af 3 timers varighed.

16 - anvende - centrale Dyberegående viden om dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: teorier, metoder og begreber, indenfor et afgrænset Færdigheder i at teknologiområde. teknisk-videnskabelige teorier, metoder og begreber, der indgår i 16 kursusforløbet lodtrækning C) En individuel mundtlig eksamen på baggrund af spørgsmål trukket ved B) En skriftlig hjemmeopgave, som kan inddrage opgaver udarbejdet under A) samme som det ordinære kursus Stk. 7. Syge- og omprøven i BK4 er en af følgende: udarbejdet under kursusforløbet. Stk. 6. Syge- og omprøven i BK3 er en individuel mundtlig prøve, der kan inddrage opgaver specifikke kursus tilbyder. Det vil før semesterstart fremgå af RUC s kursuskatalog hvilken eksamensform det Prøveformen ved BK4 er en af følgende: individuelt under kursusforløbet. Indstilling til prøven forudsætter at besvarelsen af opgaverne er godkendt af kursusunderviseren. C) En individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i opgaver udarbejdet under kursusforløbet. udarbejdet i grupper under kurset. B) En individuel 2 timers skriftlig stedprøve, der inddrager et miniprojekt A) En afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan inddrage opgaver udarbejdet Prøveformen for BK3 er en afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan inddrage opgaver udarbejdet under kursusforløbet. Hver prøve er normeret til 5 ECTS-point. Ved prøven i kurset BK3 anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået. Ved prøven i kurset BIC4 gives én karakter efter 7-trins-skalaen. bedømmer. Stk. 5. Hvert kursus bedømmes ved en individuel prøve. Ved prøven medvirker intern Teknologiske Systemer og Artefakter - arbejde selvstændigt med problemstillinger inden for dimensionen Komp etencer til at analyse og konstruktion af produkter og systemer indenfor et afgrænset teknologiområde. kurser som de studerende kan vælge imellem. Det er målet at den studerende i Stk. 4. Kursus BK 4: Teknologiske Systemer og Artefakter II udbydes i form af et antal

17 kompetencer: studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og Stk. 2. Kursus BK 5: Subjektivitet, Teknologi og Samfund I. Det er målet at den fund. Hvert kursus er normeret til 5 ECTS. 25. Kurserne BK 5 og BK 6 er placeret i kursusgruppen Subjektivitet, Teknologi og Sam 17 Prøven i kurset BK6 består af en afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan test. Ved multiple choice-testen inddrage opgaver udarbejdet under kursusforløbet, samt af en multiple choice inddrage opgaver udarbejdet under kursusforløbet. Ved prøven anvendes bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøven i kurset BK5 består af en afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan bedømmer. Hver prøve er normeret til 5 ECTS-point. Stk. 4. Hvert kursus bedømmes ved en individuel prøve. Ved prøven medvirker intern Subjektivitet, Teknologi og Samfund. - arbejde selvstændigt med problemstillinger indenfor dimensionen Kompetencer til at teknologifilosofiske problemstillinger. - analysere, Færdigheder i at sammenligne og vurdere teknologhistoriske og - centrale humanvidenskabelige teorier, metoder og begreber, til at forstå og analysere teknologiers historiske udvikling og betydning for kulturelle, samfundsmæssige og subjektive forhold. Viden om kompetencer: studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og Stk. 3. Kursus BK 6: Subjektivitet, Teknologi og Samfund II. Det er målet at den Subjektivitet, Teknologi og Samfund. - identificere Kompetencer til at og arbejde med problemstillinger indenfor dimensionen hverdagsliv. Færdigheder i at og forstå samspillet mellem teknologier og subjekt, samfund og - analysere - humanvidenskabelige teorier, metoder og begreber, til at analysere og forstå samspillet mellem teknologier, teknologisk udvikling, subjekt, samfund og Grundlæggende viden om hverdagsliv. specifikke kursus tilbyder. Det vil før semesterstart fremgå af RUC s kursuskatalog hvilken syge-/omprøve det

18 må alle hjælpemidler - også elektroniske - medbringes, men der må ikke kommunikeres med andre under prøven. Ved prøven i kurset BK6 gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. For nærmere bestemmelser om det enkelte kursus se RUCs kursuskatalog. 26. Profilkurser BK 7 og BK 8 har til formål, at den studerende bliver i stand til at gennem-føre selvstændige tværvidenskabelige analyser af teknologi på baggrund af et reflekteret valg af teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk videnskab. Hvert kursus er normeret til 5 ECTS-point. Stk. 2. Kursus BK 7: Profilkursus I. Det er målet at den studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden om - udvalgte teorier, metoder og begreber og deres indbyrdes forskellighed inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk videnskab. Færdigheder i at - anvende udvalgte teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk videnskab til selvstændige tværvidenskabelige analyser. Kompetencer til at - tilrettelægge og udføre analyser af behov og oplevede problemstillinger blandt brugere og borgere med henblik på at udvikle designs og løsningsforslag. Stk. 3. Kursus BK 8: Profilkursus II. Det er målet at den studerende i dette kursus erhverver sig følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden om - udvalgte teorier, metoder og begreber og deres indbyrdes samspil inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk videnskab. Færdigheder i at - anvende udvalgte teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskab, humanvidenskab som teknisk videnskab til at evaluere og afprøve design. Komp etencer til at - evaluere og afprøve designs og løsningsforslag i konkrete såvel som laboratorielignende kontekster. Stk. 4. Prøven er normeret til 5 ECTS-point. Hvert af kurserne BK7 og BK8 bedømmes ved en individuel prøve. Ved prøven medvirker intern bedømmer. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. 18

19 tilbyder. semesterstart fremgå af kursus.ruc.dk hvilken eksamensform det specikke kursus at den studerende har været tilstede ved mindst 75% afkursusgangene. samt et bidrag til et fælles produkt, som udarbejdes på kursetdet vil før C) En individuel prøve på baggrund af en portfolio, som den studerende indleverer, B) En afsluttende skriftlig hjemmeopgave, hvor indstilling til prøven forudsætter eventuelle opgaver er godkendt af kursusunderviseren. under kursusforløbet. Indstilling til prøven forudsætter at besvarelsen af Hvert fagmodul er normeret til 35 ECTS-point. proces. Tværfaglige studier i sundhedsfremme og sundhedsstrategier eller Plan, by og Datalogi, Geografi, Informatik, Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning, fagmodulerne skal placeres i. Mindst et af fagene skal dog vælges blandt fagene: Stk. 2. Den studerende vælger blandt de af bestyrelsen godkendte fag, hvilke fag som 29. Fagmodulerne i bacheloruddannelsen indeholder studier af to fag ét fag i hvert samfundsvidenskabelig planlægning som en ét-fags-bacheloruddannelse, skal begge fagmoduler placeres inden for dette fag. bachelorprojektet. Såfremt den studerende vælger faget Teknologisk fagmo-dul. Fagene danner det fagspecifikke grundlag for udarbejdelse af den studerende får forståelse for, hvordan de valgte fags perspektiv og praksis kan bidrage til løsning af konkrete problemer. og den studerende får forståelse af de valgte fags rolle i samfundsudviklingen, den studerende får indblik i de valgte fags væsentligste teorier og metoder, hovedtraditioner og hovedfelter, den studerende opnår et grundigt kendskab til de valgte fags forskellige 28. Formålet med fagmodulerne er Fagmodulerne. RUCs kursuskatalog. 27. Studienævnet fastsætter nærmere indhoids- og målbeskrivelser for kurser i ordinære eksamen (se stk. 4) er B, og den studerende ikke har opfyldt inddrage opgaver udarbejdet under kursus forløbet. Hvis prøveformen ved den indstillingsbetingelsen om tilstedeværelse, skal den studerende endvidere udarbejde en supplerende skriftlig hjemmeopgave. Stk. 5. Syge- og omprøven i BK7 og BK8 er en afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan A) En afsluttende skriftlig hjemmeopgave, som kan inddrage opgaver udarbejdet Prøveformen er en af følgende:

20 projekt. indhold affagmodulet. fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fagmodul. Stk. 2. Bestemmelser om det faglige indhold, krav til studieformer, prøveformer mv. 31. Kandidatstudienævnet for det valgte fag har det faglige ansvar for det faglige 20 de valgfrie kurser, normalt indgår. uddannelsesreglerne for den uddannelse, hvor de studieaktiviteter, som indgår i Stk. 2. Prøveformen mv. følger bestemmelserne i studieordningen eller fastsat. uddannelsesregler, hvor bestemmelserne om studieaktiviteterne normalt er som valgfrie kurser følger bestemmelserne i den studieordning eller de 33. Det faglige indhold, undervisningsform mv. for de studieaktiviteter, der indgår Stk. 5. Studienævnet kan udbyde kurser, der kun kan tages som valgfri kurser. Universitet. Studielederen godkender, indenfor rammer fastsat af studienævnet, den studerendes valg af andre valgfrie kurser. De valgfrie kurser skal være ECTS bachelorniveau. normerede studieaktiviteter, der indgår i universitetsuddannelser på kurser, der udbydes på 2. og 3. år af bacheloruddannelserne på Roskilde Stk. 4. Den studerende kan, uden godkendelse fra studielederen, vælge blandt de 7. bacheloruddannelsen, når blot placeringen ikke forhindrer bestemmelserne angående 1. studieår og placeringen afbasisdelens projekter og bachelorprojektet i Stk. 3. Der er ingen binding på den tidsmæssige placering af de valgfri kurser i til 5 ECTS-point. Stk. 2. De valgfrie kurser er i alt normeret til 10 ECTS-point. Hvert kursus er normeret ophold på en anden uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet. den studerende kan vælge at bruge sine valgfri kurser i forbindelse med for at undgå eller minimere sin studietidsforlængelse. og/eller ved valg af et fagmodul fra et andet hovedområde, har mulighed den studerende, ved evt. omvalg af fagmodul i bacheloruddannelsen eller perspektiverer Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse. den studerende kan vælge uddannelseselementer, der underbygger 32. Formålet med de valgfri kurser (BV i og BV 2) er Valgfrie kurser mindst 1 Stk. 2. I hvert fagmodul indgår projekter og kurser m.v. I hvert fagmodul skal indgå

21 Stk. 2. Bachelorprojektet skal udarbejdes indenfor det humanistisk-teknologiske område. projektrapport - ba-chelorrapporten. emne. Bachelorprojektarbejdet afsluttes med udarbejdelse af en skriftlig formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt 34. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at Bachelorprojekt 21 Stk. 3. Bachelorprojektet er normeret til 15 ECTS-point. indbyrdes konsistens, samt hvordan forskellige fagligheder supplerer hinanden. - videnskabsteoretisk refleksion over de valgte begreber, metoder og teoriers projektarbejdet, og - selvstændig indsamling og bearbejdning af empirisk materiale i Projektarbejdet skal omfatte hvorledes de tre dimensioner er inddraget i projektarbejdet. Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse. Proj ektrapporten skal beskrive Stk. 2. Projektarbejdet skal inddrage alle tre fagligt konstituerende dimensioner for Den andres resultater og metoder. den studerende demonstrerer evne til kritisk at reflektere over egne og facilitere forandringsskabende processer, den studerende opnår kompetence til at studere, medvirke til og/eller den studerende på kvalificeret vis begrunder metodiske, teoretiske og begrebsmæssige valg i forbindelse med en selvstændig analyse af subjektive, samfundsmæssige og teknologiske forandringsprocesser, seiv-stændig problemstilling indenfor det humanistisk-teknologiske område, den studerendes på kvalificeret vis formulerer, analyserer og bearbej der en den studerende er i stand til at gennemføre selvstændige tværvidenskabelige studier af teknologi og teknologisk forandring på baggrund af et reflekteret valg af teorier, metoder og begreber inden for såvel designvidenskaberne, humanviden-skaberne som de tekniske videnskaber, 35. Bachelorprojektet har til formål at demonstrere Stk. 3. l3achelorprojektet skal aflægges på bacheloruddannelsens 3. år. Stk. 3. Hver prøve er normeret til 5 ECTS-point.

22 bedømmelsen af bachelorprojektet. eks-tern censur. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport for modulet. Stk. 6. Bachelorprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven medvirker Stk. 5. Bachelorrapporten skal forsynes med et resume på engelsk. Resumeet skal indgå i 22 Stk. 2. Studienævnet fastsætter hvert semester hvilke kurser, seminarer e.a. der udbydes. faglige indhold i, og det faglige mål med de enkelte studieaktiviteter. af, det 36. Studienævnet kan fastsætte nærmere bestemmelser om det tidsmæssige omfang Kapitel 4. Generelle bestemmelser relevant specifik funktionsnedsættelse. Stk. 11. Studienævnet kan dispensere fra stk. 7 for studerende, der dokumenterer en feedback på den valgte problemstilling, problemfelt, rapportdesign, metode, indhold etc. Oplægget er individuelt og afleveres til opponentgruppen, godkendes af den studerendes egen vejleder. opponentgruppen og opponentgruppens vejleder, der giver kritisk-konstruktiv opponentgruppens vejleder og studiesekretæren i den studerendes hus. Oplægget Efter midtvejsevalueringen skal den studerende udarbejde et skriftligt oplæg til studerende dog påbegynde prøven såfremt følgende opfyldes: deltagelse ikke vurderes som tilfredsstillende af pågældendes vejleder, kan den Stk. 10. Hvis den studerende ikke deltager i midtvejsevalueringen, eller den studerendes attest for tilfredsstillende deltagelse i midtvejsevalueringen. Stk. 9. For at kunne begynde prøven i bachelorprojektet, skal den studerende have opnået Stk. 8. Resumeet skal indgå i bedømmelsen med vægten 5 %. skal indgå i bedømmelsen med vægten 10%. vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen Stk. 7. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges Prøven er normeret til 15 ECTS-point. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. der afsat 30 minutter pr. studerende inkl. votering. Der skal foretages en individuel projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig.ved prøven er og censor(erne). Den stude-rende skal eksamineres med udgangspunkt i hele Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) bedømmelse af den enkelte studerendes præstation.bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. tidsfrist for aflevering af bachelorrapporten. Stk. 4. Studielederen godkender emnet for bachelorprojektet og fastsætter samtidig en

23 Stk. 3. Den studerende forventes at kunne læse tekster på engelsk svarende til gymnasieskolens niveau B. 37. Arbejdssproget på Den Humanistisk-Teknologiske Bacheloruddannelse er dansk. Stk. 2. I særlige tilfælde kan studienævnet godkende studieaktiviteter på andre sprog på basisdelen og i forbindelse med bachelorprojektet. 38. Studienævnet kan godkende, at beståede studieaktiviteter gennemført på danske eller udenlandske universiteter eller beståede studieaktiviteter gennemført i forbindelse med studier på Roskilde Universitet, træder i stedet for studieaktiviteter i henhold til denne studieordning. Det er en betingelse, at de studieaktiviteter, som søges godkendt, er på samme niveau som studieaktiviteterne efter denne studieordning. Stk. 2. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, skal ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Stk. 3. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 3 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til studienævnet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til at studienævnet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Stk. 4. Når der foreligger dokumentation for at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede godkender studienævnssekretariatet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen. Stk. 5. Efter forslag fra den studerende kan studielederen i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 2. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Studielederen yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Stk. 6. Godkendelse af ment for studieaktiviteter som træder i stedet for studieaktiviteter i bacheloruddannelsens fagmoduler, godkendes af bachelorstudienævnet efter fagkyndig indstilling fra den relevante fagstudieleder. 39. Studienævnet kan godkende, at særlige projektorienterede forløb i tilknytning til områder uden for Roskilde Universitet eller i udlandet, kan træde i stedet for studieelementer i denne studieordning. 23

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse

Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse DATO/REFERENCE 1. september 2017 2012-407 JOURNALNUMMER Ændringerne pr. 1. september 2014 fremgår sidst i dokumentet. Ændringerne pr. 1. september

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. september 2017

Studieordning for Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. september 2017 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Studieordning for Den Internationale Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. september 2017 DATO/REFERENCE 1. september

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. februar 2014 med ændring af 1. september 2016

Studieordning for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. februar 2014 med ændring af 1. september 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Studieordning for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. februar 2014 med ændring af 1. september 2016 DATO/REFERENCE

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Humanistiske Bacheloruddannelse

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Humanistiske Bacheloruddannelse - Humanistisk ROSKILDE UNIVERSITET Studieordning for Den Humanistiske Bacheloruddannelse DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2016 2012-407 Ændringerne pr. 1. september 2014 fremgår sidst i dokumentet.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Humanistiske Bacheloruddannelse

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Humanistiske Bacheloruddannelse Studieordning for Den Humanistiske Internationale Bacheloruddannelse Global Humanities Dato Journalnummer 1. september2016 2012-407 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse

ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse - indsigt - en ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Studieordning for Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse af 1. februar 2014 med ændring af 1. september

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse

Studieordning for Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Studieordning for Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 18. august 2014 med ændringer

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Fysik Fagmodul i Fysik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1235 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Matematik Fagmodul i Matematik med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1216 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007 1 Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Fysik. Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september 2017, fremgår sidst i dokumentet. Formål Roskilde Universitet Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser Fagmodul i Fysik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2017 2012-1235 Ændringer af 1. september 2015, 1. september 2016 og 1. september

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere